Svar på spm. nr. S 155: Er ministeren enig med forhenværende justitsminister Karen Hækkerup, der til Jyllands-Posten den 9. oktober 2014 udtalte, at konventionerne ikke var til hinder for, at man f.eks udskød retten til familiesammenføring med halvandet eller to år, eller med statsministeren, der den 22. oktober 2014 til Berlingskes Nyhedsbureau udtalte, at regeringens forslag til en ændring »er det, vi kan gøre, hvis vi samtidig skal overholde de regler og konventioner, som Danmark skal overholde«, og »vi har gjort det, vi kan, inden for konventionerne«?

Tilhører sager:

Aktører:


    Svar på spm. nr. S 155

    https://www.ft.dk/samling/20141/spoergsmaal/S155/svar/1166891/1414562.pdf

    Slotsholmsgade 10
    1216 København K.
    Telefon 7226 8400
    Telefax 3393 3510
    www.justitsministeriet.dk
    jm@jm.dk
    Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. S 155, som medlem af Folke-
    tinget Karsten Lauritzen (V) har stillet til justitsministeren den 23. oktober
    2014.
    Mette Frederiksen
    /
    Anders Herping Nielsen
    Folketinget
    Lovsekretariatet
    Christiansborg
    1240 København K
    Udlændingeafdelingen
    Dato: 31. oktober 2014
    Kontor: Udlændingekontoret
    Sagsbeh: ASP
    Sagsnr.: 2014-0033-0586
    Dok.: 1352837
    2014-15 (1. samling)
    S 155 endeligt svar
    Offentligt
    2
    Spørgsmål nr. S 155 fra medlem af Folketinget Karsten Lauritzen (V):
    ”Er ministeren enig med forhenværende justitsminister Karen
    Hækkerup, der til Jyllands-Posten den 9. oktober 2014 udtalte,
    at konventionerne ikke var til hinder for, at man f. eks udskød
    retten til familiesammenføring med halvandet eller to år, eller
    med statsministeren, der den 22. oktober 2014 til Berlingskes
    Nyhedsbureau udtalte, at regeringens forslag til en ændring »er
    det, vi kan gøre, hvis vi samtidig skal overholde de regler og
    konventioner, som Danmark skal overholde«, og »vi har gjort
    det, vi kan, inden for konventionerne«?”
    Svar:
    Det følger af det udkast til lovforslag om midlertidig beskyttelse, som den
    24. oktober 2014 blev sendt i høring, at begrænsningen i adgangen til fa-
    miliesammenføring ikke har betydning, hvis det følger af Danmarks inter-
    nationale forpligtigelser, herunder Den Europæiske Menneskerettigheds-
    konventions artikel 8, at den pågældende udlænding har krav på familie-
    sammenføring, før den pågældendes opholdstilladelse eventuelt måtte væ-
    re blevet forlænget efter udløbet af den 1-årige midlertidige opholdstilla-
    delse efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 7, stk. 3.
    En sådan ordning er ikke nogen ny opfindelse. Hvis eksempelvis betingel-
    sen for ægtefællesammenføring om, at den herboende ægtefælle skal råde
    over sin egen bolig af rimelig størrelse, jf. udlændingelovens § 9, stk. 6,
    ikke er opfyldt, men Danmarks internationale forpligtelser medfører, at
    den udenlandske ægtefælle skal meddeles opholdstilladelse, vil betingelsen
    skulle fraviges. Det samme var tilfældet, hvis ægtefællen til en herboende
    ikke havde ”point nok” under det pointsystem, som VKO indførte i 2011.
    I overensstemmelse hermed er den foreslåede begrænsning i adgangen til
    familiesammenføring i det nævnte lovudkast om midlertidig beskyttelse
    ikke absolut, men forudsætter overensstemmelse med Danmarks internati-
    onale forpligtelser. Præmissen om en modsætning mellem min forgænger
    som justitsministers udsagn og statsministerens udsagn, kan jeg således ik-
    ke anerkende.