Vil ministeren bede Europa-Kommissionen om permanent at undtage de små slagtehuse fra et krav om indførelse af visuel kødkontrol på svineslagterier?
Tilhører sager:
Aktører:
Vil ministeren bede Europa-Kommissionen om permanent at undtage de små slagtehuse fra et krav om indførelse af visuel kødkontrol på svineslagterier?
https://www.ft.dk/samling/20141/spoergsmaal/S197/spm/1414481.pdf
SPØRGSMÅL NR. S 197 § 20-SPØRGSMÅL TIL SKRIFTLIG BESVARELSE Til: Fødevareministeren Dato: 30. oktober 2014 Stillet af: René Christensen (DF) Vil ministeren bede Europa-Kommissionen om permanent at undtage de små slagtehuse fra et krav om indførelse af visuel kødkontrol på svineslagterier? (Spm. nr. S 197). Begrundelse Europa-Kommissionen har med forordning 219/2914 af 7. marts 2014 beslut- tet at indføre visuel kødkontrol på danske svineslagterier. Beslutningen be- grundes med hygiejnehensyn – risiko for »krydskonterminering«. Hensigten er at undgå, at dyrlægen berører øjensynligt sunde slagtekroppe og derved risikerer at inficere dem fra berøringer af andre slagtekroppe. Metoden kan give god mening på slagterier med automatisk fremførsel af slagtekroppene, men på de små slagtehuse, hvor slagtekroppene skal skubbes omkring på glidestænger, giver metoden ingen mening. For så vidt som dyrlægen ikke må røre slagtekroppene, må en anden jo så blot gøre det for dyrlægen. Der- ved er en eventuel risiko for krydskonterminering den samme, som hvis dyr- lægen selv – som hidtil – kan skubbe til kroppene. De eneste virkninger af visuel kødkontrol på de små slagtehuse er derfor øget arbejde, øgede om- kostninger og øget irritation hos både dyrlægen og slagteren. Ifølge forordningen skal den »anvendes fra den 1. juni 2014«, men på sam- me forordnings præampel, nr. 7, opfordres til »udskudt anvendelse«, fordi forordningen »indebærer en tilpasning af både fødevarevirksomhedsledernes og de kompetente myndigheders nuværende praksis«. På Folketingets formands vegne Lovsekretariatet Den 30. oktober 2014 Svaret bedes sendt elektronisk til spørgeren på Rene.Christensen@ft.dk og til Lovsekretariatet på lov@ft.dk. 2014-15 S 197 , S 197 Offentligt