Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteudvalget
2014-15
L
40
Bilag
1
Offentligt


Til Folketinget – Skatteudvalget
Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrø-
rende forslag til lov om ændring af fondsbeskatningsloven, kursgevinstloven, selskabs-
skatteloven og skatteforvaltningsloven (Lempelse af udbyttebeskatningen).
Benny Engelbrecht
/ Lise Bo Nielsen
30. oktober 2014
J.nr. 14-3286777
Skatteudvalget 2014-15
L 40 Bilag 1
Offentligt
Side 2 af 9
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Advokatsamfundet Advokatrådet bemærker, at det fo-
rekommer uhensigtsmæssigt, at
der er forskellig skattemæssig be-
handling af udbytter og avancer.
Der er i lovforslaget ikke indsat
ændringer i kildeskattelovens reg-
ler om indeholdelse af udbytteskat.
Efter de gældende regler kan dan-
ske selskaber modtage udbytter fra
porteføljeaktier med en indehol-
delsesprocent på 22 pct. svarende
til selskabsskatteprocenten på 22
pct. i 2016. Tidligere, da selskabs-
skatteprocenten og selskabernes
medregningsprocent udgjorde
henholdsvis 30 pct. og 66 pct.,
blev indeholdelsesreglen for sel-
skaber nedsat til 19,8 pct., svaren-
de til en effektiv sats på 66 x 30
pct. Så vidt det ses, bør lovforsla-
get derfor ændres, således at inde-
holdelsesprocenten nedsættes for
selskaber mv., der modtager ud-
bytte fra unoterede porteføljeakti-
er, således at indeholdelsesprocen-
ten for disse nedsættes fra 22 pct.
til 15,4 pct. (22 pct. x 70 pct.).
I forslagets § 3 foreslås en ny be-
stemmelse i selskabsskattelovens §
13, stk. 2. Det anføres i forslaget til
lovteksten, at den foreslåede lem-
pelse af udbyttebeskatningen ikke
finder anvendelse, hvis det udbyt-
tegivende selskab har fradrag for
udbytteudlodningen. I øvrigt hen-
vises til bestemmelsens stk. 1, nr.
2, 4. pkt., der finder tilsvarende
anvendelse. Efter Advokatrådets
opfattelse skal der tillige henvises
til bestemmelsens stk. 1, nr. 2, 3.
pkt., jf. også lovforarbejdernes
Der henvises til kommentaren til
Dansk Erhverv.
Dette imødekommes ved lov-
forslaget. Det vil først træde i kraft
fra 1. januar 2016, da det ikke er
muligt at have alle systemændrin-
gerne på plads fra 1. januar 2015.
Det fremgår af den foreslåede §
13, stk. 2, at hvis porteføljeselska-
bet har fradrag for udlodningen,
vil der ikke være adgang til den fo-
reslåede lempelse. Dette svarer
indholdsmæssigt til, hvad der
fremgår af selskabsskattelovens §
13, stk. 1, nr. 2, 3. pkt., og fremgik
også af den tidligere regel om
medregning af 66 pct. af udbyttet.
Hvis porteføljeselskabets dattersel-
skab eller dettes datterselskab (alt-
så på et lavere ejerniveau) har fra-
Side 3 af 9
Organisation Bemærkninger Kommentarer
specifikke bemærkninger herom.
Vedrørende fradrag på et ”lavere
ejerniveau” er der i de specifikke
bemærkninger til forslagets § 3
alene og konsekvent omtalt ”dat-
terselskaber”. Advokatrådet går ud
fra, at et porteføljeselskabs fradrag
for udbytteudlodninger på et ”la-
vere ejerniveau” dermed ikke for-
hindrer lempelsen i udbyttebeskat-
ningen.
Når beskatningen af de to udbytte-
former på unoterede porteføljeak-
tier beløbsmæssigt harmoniseres,
kunne det ønskes, at Skattemini-
steriet overvejede en tilsvarende
harmonisering af de to bestemmel-
ser i henholdsvis selskabsskattelo-
vens § 13, stk. 2 (som foreslået) og
selskabsskattelovens § 2, stk. 3.
I den forbindelse skulle det over-
vejes, om det forsat er nødvendigt
at betinge en nedsættelse af udbyt-
teskatten til 15 pct., at der forelig-
ger en skatteaftale med det pågæl-
dende land. Danmark har i dag
indgået et væsentligt antal skatteaf-
taler, også med såkaldte skattely-
lande, og det må derfor være et
ubetydeligt antal udenlandske sel-
skaber, der er domicileret i et land,
som ikke har en skatteaftale med
Danmark.
I samme moment kunne det over-
vejes, om der kunne ske en yderli-
gere harmonisering, således at
lempelsen af udbytteskatten efter
selskabsskattelovens § 2, stk. 3, til
15 pct. blev udvidet med udbytte
fra de datterselskabsaktier, der ikke
drag for udbytteudlodningen, vil
der ligeledes ikke være adgang til
den foreslåede lempelse.
Der er ikke tale om, at den foreslå-
ede § 13, stk. 2, 4. pkt., skal omfat-
te udbytter fra et porteføljesel-
skabs eventuelle aktier i et porte-
føljeselskab.
Det er ikke tanken med lovforsla-
get, at udbyttebeskatningen skal
lempes for selskabers børsnotere-
de porteføljeaktier. Der henvises
til kommentaren til Nasdaq.
Det er nødvendigt med en henvis-
ning til skatteaftaler, da det af kon-
trolmæssige hensyn kan være nød-
vendigt at indhente oplysninger fra
det andet lands skattemyndigheder
om det udbyttemodtagende sel-
skab.
Der ses ikke at være behov for en
udvidelse af bestemmelsen til dat-
terselskaber hjemmehørende i lan-
de, som Danmark ikke har en
dobbeltbeskatningsoverenskomst,
herunder skattelylande.
Side 4 af 9
Organisation Bemærkninger Kommentarer
kvalificerer til fritagelse efter sel-
skabsskattelovens § 2, stk. 1, litra
c.
Arbejdsmarkedets til-
lægspension
Ingen bemærkninger.
Danmarks Rederifor-
ening
Ingen bemærkninger.
Dansk Byggeri Dansk Byggeri bakker op om lov-
forslaget. Ideelt set så vi gerne en
ligestilling, så beskatning på udbyt-
te af porteføljeaktier også blev af-
skaffet for de børsnoterede aktier.
Der henvises til kommentaren til
Nasdaq.
Dansk Erhverv Dansk Erhverv anfører, at da det
ikke er hensigtsmæssigt at have en
asymmetri i beskatningen af avan-
cer og udbytter, bør man fjerne
udbyttebeskatningen både for dan-
ske selskaber men også for uden-
landske selskaber. Hvis et sådant
forslag blev gennemført, vil skatte-
lovgivningen blive enklere og mere
harmonisk, og samtidig sikres det,
at virksomheder ikke oplever dob-
belt- og trippelbeskatning ved be-
skatningen af udbytte.
Formålet med lovforslaget er at
sikre symmetri, således at beskat-
ningen af danske investorer (stort
set) svarer til den danske kildebe-
skatning på udenlandske investo-
rers udbytter fra danske unoterede
porteføljeaktier.
En fuldstændig skattefritagelse af
udbytter vil medføre, at Danmark
som følge af EU-retlige hensyn må
opgive kildebeskatningen af udbyt-
ter, der tilfalder udenlandske ejere
– herunder kapitalfonde og deres
bagvedliggende ejere, uanset hvor
de er hjemmehørende. Hertil
kommer, at dele af den danske kil-
deskat på udbytter til udenlandske
ejere modregnes i ejernes ind-
komstskat i bopælslandet (dvs. den
udenlandske skat skal betales, hvis
den danske skat ikke overstiger
den udenlandske skat). Hvis den
danske beskatning ophæves, tilfal-
Side 5 af 9
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Dansk Erhverv mener ligeledes, at
det bør overvejes at se på mulig-
heden for at kunne tiltrække risi-
kovillig kapital fra de danske hus-
holdninger, da det må vurderes, at
netop husholdningerne i større stil
vil være villige til at investere i
mindre virksomheder, end de gør i
dag. Det foreslås derfor at sænke
aktieindkomstskatten til det lave
niveau på 27 pct. Med et sådant
indgreb sikres det, at skattesyste-
met forenkles, idet progressions-
knækket fjernes, der sikres større
lighed mellem aktiebeskatningen
og andre kapitalbeskatningstyper,
og endelig gør det meget mere at-
traktivt for småsparere at lægge
husholdningens opsparing i små
virksomheder frem for eksempel-
vis som en passiv investering i bo-
ligen.
der hele provenuet bopælslandet.
Denne effekt har således karakter
af en overførsel fra den danske stat
til en udenlandsk statskasse. Det
giver ikke positive strukturvirknin-
ger, hvis investor alligevel skal be-
tale den skat, der spares i Dan-
mark, i bopælslandet.
Det bemærkes, at dette lovforslag
omhandler udbyttebeskatningen af
selskaber og ikke personer.
Den foreslåede lempelse for per-
soner forudsætter bl.a., at det så-
kaldte ”hovedaktionærproblem” er
løst. Det netop nedsatte Er-
hvervsbeskatningsudvalg skal bl.a.
analysere mulighederne for at løse
dette problem gennem en hoved-
aktionærmodel, som kan sikre en-
ten en sondring mellem afkastet af
investeret kapital og afkastet af ar-
bejdsindsats, eller en samlet be-
skatning, der er uafhængig af, hvil-
ken af disse former afkastet har.
Dansk Industri Dansk Industri støtter forslaget.
DVCA Det er DVCA’s opfattelse, at såvel
udbytter som aktieavancer bør væ-
re fuldstændig skattefri. Hvis fuld-
stændig skattefrihed ikke kan op-
nås, henstilles til, at der gennemfø-
res en mere markant nedsættelse af
den effektive beskatning, f.eks. en
medregningsprocent på 40-45 pct.
Formålet med lovforslaget er at
nedsætte beskatning af danske sel-
skaber, der modtager udbytte fra
unoterede porteføljeaktier, således
at der opnås en (tilnærmelsesvis)
ligestilling med den danske be-
skatning af udenlandske selskaber,
der modtager tilsvarende udbytter.
Side 6 af 9
Organisation Bemærkninger Kommentarer
DVCA henstiller til, at indeholdel-
sesprocenten for selskaber og fon-
de, der modtager udbytter fra uno-
terede porteføljeaktier, nedsættes
fra 22 pct. til 15,4 pct.
DVCA henstiller til, at den delvise
skattefritagelse for udbytter på
unoterede porteføljeaktier ikke
medfører beskæringer i fondes
fradrag for hensættelser og udde-
linger.
Dette opnås ved at medregne 70
pct. af udbyttet. Der henvises i øv-
rigt til kommentaren til Dansk Er-
hverv.
Dette imødekommes med lov-
forslaget. Se svaret til Advokat-
samfundet.
Bestemmelsen i fondsbeskatnings-
loven skal forhindre, at fonde får
dobbelt skattefritagelse, dels som
følge af (delvis) skattefritagelse for
udbytterne, og dels som følge af
fradrag, når udbytterne hensættes
eller uddeles. Bestemmelsen fand-
tes også i forhold til den tidligere
66 pct.-regel og fastholdes i den
nye regel.
Finansrådet Det foreslås, at selskabsskattelo-
vens § 13, stk. 1, kommer til at in-
deholde en henvisning til aktie-
avancebeskatningslovens § 4 C.
Finansrådet anser det for at være
uhensigtsmæssigt, at aktionærernes
beskatning skal afhænge af brugen
af definitionen ”reguleret marked”
og ”ikke-reguleret marked”.
Finansrådet har rettet henvendelse
til Skatteministeriet om, at ikke
blot direkte medlemmer af World
Federation of Exchanges (WFE)
bør betragtes som regulerede mar-
keder uden for EU/EØS, men at
såfremt et medlem af WFE ejer en
eller flere markedspladser, er disse
markedspladser uden for
EU/EØS også at betragte som re-
gulerede markeder uden for
Den afgrænsning, der er foretaget
vedrørende regulerede markeder,
er hentet med inspiration fra lov-
givningen inden for det finansielle
område. Formålet er at sikre en
operationel administration af hen-
syn til selskaberne og SKAT.
For så vidt angår ABL § 4 C om-
fatter definitionen ikke kun regule-
rede markeder, men også multila-
terale handelsfaciliteter. De nævnte
børser vil kunne falde ind under
sidstnævnte.
Side 7 af 9
Organisation Bemærkninger Kommentarer
EU/EØS.
Skatteministeriet meddelte Finans-
rådet i svar af 20. juli 2012, at for-
slaget ikke kunne tiltrædes.
Dette indebærer, at børserne i fx
Toronto og Tokyo ikke vil være
regulerede markeder uden for
EU/EØS, hvilket forekommer
uforståeligt.
Finansrådet skal derfor venligst
anmode Skatteministeriet om at
genoverveje sit svar af 20. juli 2012
og dermed definition af et regule-
ret marked uden for EU/EØS.
Skatteministeriet vil overveje mu-
lighederne for at finde en mere
hensigtsmæssig afgrænsning af re-
gulerede markeder uden for
EU/EØS.
Forsikring og Pension Ingen bemærkninger.
FSR – danske revisorer FSR anfører, at for at beskatnin-
gen (stort set) svarer til dansk kil-
debeskatning af udenlandske inve-
storers udbytte fra danske unote-
rede porteføljeaktier burde der kun
medregnes 68 pct. af det modtag-
ne beløb og ikke 70 pct.
Skattefriheden for avancer og den
delvise skattepligt for udbytter
(ABL § 4 C-aktier) indebærer, at
det er nødvendigt med en række
komplicerede værnsregler. Der kan
ligge en stor forenklingsmæssig
gevinst, hvis der kan findes midler
til at fjerne udbyttebeskatningen.
Ifølge lovforslaget finder lempel-
sen ikke anvendelse, hvis det ud-
byttegivende selskab har fradrag
for udbytteudlodningen. FSR be-
Medregning af 68 pct. (svarende til
en beskatning på 14,96 pct.) vil
medføre, at udenlandske udbytte-
modtagende selskaber ville blive
diskrimineret i forhold til danske
selskaber. Dette kan være i strid
med reglerne om kapitalens fri be-
vægelighed.
Den foreslåede lempelse for ud-
bytter fra unoterede porteføljeakti-
er sikrer en ligestilling af danske og
udenlandske investorer. Hertil
bemærkes, at de gældende værns-
regler ikke er begrænset til unote-
rede aktier, men tillige gælder for
noterede.
Værnsreglen skal sikre, at der ikke
er asymmetri i den skattemæssige
behandling ved udlodningen (fra-
drag uden korresponderende be-
Side 8 af 9
Organisation Bemærkninger Kommentarer
mærker, at porteføljeaktionærer
kan have vanskeligt ved vide eller
fremskaffe oplysninger om, hvor-
vidt det udenlandske selskab har
fradrag for udlodningen.
Skatteministeriet bedes bekræfte,
at den foreslåede regel i § 13, stk.
2, også finder anvendelse for
udenlandske selskaber, når disse
efter regler om sambeskatning,
CFC-beskatning eller på anden vis
skal opgøre en indkomst efter dan-
ske regler.
skatning). Frem til 2009, hvor der
gjaldt en 66 pct. regel, var der ind-
sat en tilsvarende værnsregel.
Asymmetrien opstår oftest, fordi
det andet land anser den indskudte
kapital for at være fremmedkapital
i stedet for egenkapital. Den enkel-
te aktionær har adgang til oplys-
ninger om, hvordan skattereglerne
i det pågældende land er udformet,
og dermed om der gives fradrag
for betalinger på det pågældende
hybride instrument, som skatte-
yderen har investeret i.
Dette kan bekræftes.
KL Ingen bemærkninger.
Nasdaq Nasdaq anfører, at vækst ikke kun
skabes i unoterede virksomheder,
men også i børsnoterede virksom-
heder. En svensk undersøgelse vi-
ser, at den årlige jobskabelse for
små børsnoterede selskaber var på
36 pct. fra 2006-2013, mens pri-
vatejede selskaber havde en job-
skabelsesprocent på 1,5 pct.
Nasdaq udtrykker bekymring for
den forskelsbehandling, som lov-
forslaget lægger op til af unoterede
aktier i forhold til noterede aktier,
hvilket kan indebære, at selskaber
afholder sig fra at lade sig notere.
Selskabers investeringer i børsno-
terede porteføljeaktier kan typisk
bedst sammenlignes med en kapi-
talanbringelse. For at undgå unø-
dig forvridninger i skattesystemet
bør kapitalanbringelser behandles
ensartet i skattemæssig henseende,
og derfor bør afkast fra børsnote-
rede porteføljeaktier være skatte-
pligtigt i lighed med andre kapital-
anbringelser såsom investeringer i
obligationer.
Hertil kommer, at udfordringerne
med at skaffe den fornødne kapital
til vækst er mindre for de noterede
Side 9 af 9
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Nasdaq opfordrer til, at lovforsla-
get genovervejes, således at det af-
gørende for den beskatningsmæs-
sige fordel ikke er, om et selskab er
noteret eller unoteret, men der-
imod selskabets størrelse. Dermed
sikres bedre muligheder for vækst
til mindre selskaber, uden at det
bliver på bekostning af de fordele
en børsnotering kan medføre.
end de unoterede selskaber. Hen-
sigten med lovforslaget er netop at
tilskynde til, at flere selskaber inve-
sterer deres overskudskapital i
unoterede selskaber for derved at
sikre, at vækstbetingelserne også er
til stede for de unoterede selska-
ber. Dette sker konkret ved at
lempe beskatningen af udbytter fra
unoterede porteføljeaktier.
SRF Skattefaglig For-
ening
Ingen bemærkninger.