Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
Tilhører sager:
- Parallelomdelt på: Forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, opkrævningsloven og forskellige andre love. (Hurtig afslutning i visse klagesager, omkostningsgodtgørelse i retssager, dækningsrækkefølgen for underholdsbidrag, restanceforebyggelse, momsregistrering af visse virksomheder, forbedret inddrivelse af restancer til det offentlige m.v.). (Bilag 1)
- Parallelomdelt på: Forslag til lov om ændring af ligningsloven. (Betingelse for tredjemandstilskud). (Bilag 1)
Aktører:
L42.DOCX
https://www.ft.dk/samling/20141/lovforslag/L42/bilag/1/1414075.pdf
Til Folketinget – Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrø- rende forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, opkrævningsloven og forskel- lige andre love (Hurtig afslutning i visse klagesager, omkostningsgodtgørelse i retssager, dækningsrækkefølgen for underholdsbidrag, restanceforebyggelse, momsregistrering af visse virksomheder, forbedret inddrivelse af restancer til det offentlige m.v.). Benny Engelbrecht / Per Hvas 30. oktober 2014 J.nr. 14-0357670 Skatteudvalget, Skatteudvalget, Skatteudvalget 2014-15 L 42 Bilag 1, L 42 A Bilag 1, L 42 B Bilag 1 Offentligt Side 2 af 13 Organisation Bemærkninger Kommentarer Advokatrådet Advokatrådet er tilfreds med, at der efter forslaget ydes en om- kostningsgodtgørelse på 100 pct., hvis Skatteministeriet indbringer et spørgsmål afgjort af skatteanke- forvaltningen, et skatteankenævn, et vurderingsankenævn eller et motorankenævn for domstolene. Imidlertid mener rådet principielt, at Skatteministeriets adgang til at indbringe administrative afgørelse for domstolene efter skattefor- valtningslovens § 49 bør ophæves. Rådet kan tilslutte sig, at der vil kunne ydes omkostningsgodtgø- relse ved domstolsprøvelse af af- gørelser i sager, hvor afgørelser fra et vurderingsankenævn eller et motorankenævn af den private part indbringes for domstolene. Rådet foreslår, at der samtidig gennemføres en konsekvensæn- dring af skatteforvaltningslovens § 54, stk. 1, nr. 6. Efter bestemmel- sen ydes der omkostningsgodtgø- relse for udgifter til en sagkyndigs udtalelse om, hvorvidt en afgørel- se i en klage- eller retssag bør på- klages eller prøves ved domstole- ne. Rådet gør opmærksom på, at de nye regler om en ændret klage- struktur udelukker tilfælde, hvor klagesager ”påklages” videre i det administrative klagesystem. Rådet foreslår, at ovennævnte be- stemmelse, § 54, stk. 1, nr. 6, kommer til at indeholde en præci- sering, hvorefter der fremover ydes omkostningsgodtgørelse ved procesvurderinger af, om afgørel- Forslaget ligger uden for lov- forslagets rammer. Der er i lovforslaget medtaget en konsekvensændring af be- stemmelsen på dette punkt, så- ledes at ”påklages” udgår af be- stemmelsen. Forslaget er ikke imødekommet, fordi sådanne vurderinger knyt- ter sig knytter sig til afgørelsen fra SKAT i 1. instans. Godtgø- relsesreglerne angår udgifter i klage- og retssager, dvs. hvor Side 3 af 13 Organisation Bemærkninger Kommentarer ser fra SKAT i 1. instans skal på- klages. Rådet foreslår på baggrund af SKM 2006.48.DEP og TfS 2008.789.LSR, at det bliver tyde- liggjort, at der også ydes omkost- ningsgodtgørelse ved domstols- prøvelse af andre typer sager end hæftelsessager, der afgøres af Skatteankeforvaltningen, og som ikke berettiger til omkostnings- godtgørelse ved selve Skatteanke- forvaltningen. klage- eller retssagen er påbe- gyndt. Forslaget ligger derfor uden for rammer af godtgørel- sesordningen. Der vurderes ikke at være be- hov for en tydeliggørelse af, at skatteforvaltningslovens § 55, stk. 3, også omfatter domstols- prøvelse af andre typer sager end hæftelsessager, der afgøres af Skatteankeforvaltningen, og som ikke berettiger til omkost- ningsgodtgørelse ved selve Skat- teankeforvaltningen. Dette føl- ger direkte af ordlyden af § 55, stk. 3, hvorefter der også ydes omkostningsgodtgørelse ”ved domstolsprøvelse af afgørelser i sager som nævnt i stk. 2”. Be- stemmelsen i stk. 2 omfatter og- så afgørelser, som ikke beretti- ger til omkostningsgodtgørelse ved selve Skatteankeforvaltnin- gen, jf. også departementets kommentar i SKM 2006.48.DEP, hvor spørgsmålet om forståelsen af skatteforvalt- ningslovens § 55, stk. 3, be- handles nærmere. ATP ATP har ingen bemærkninger til forslaget. Dansk Byggeri Dansk Byggeri er overordnet til- freds med lovforslaget og har in- gen specifikke bemærkninger til udkastet. Dansk Byggeri står uforstående overfor, hvorfor reglerne om om- Et sådant forslag ligger uden for Side 4 af 13 Organisation Bemærkninger Kommentarer kostningsgodtgørelse til skatte- pligtige selskaber og fonde ikke samtidig genindføres. Dansk Byggeri tager forslagene, som bidrager til at modvirke en kraftig restanceopbygning fra virksomhedernes side over for SKAT, til efterretning. Dansk Byggeri anser i øvrigt pri- mært lovforslaget som indehol- dende konsekvensrettelser, bl.a. som følge af lov om ny klage- struktur på skatteområdet. lovforslagets rammer. Dansk Erhverv Dansk Erhverv har ingen umid- delbare bemærkninger til forsla- get. Danske Advokater Danske Advokater ønsker det præciseret, at tilbagebetaling af for meget udbetalt omkostningsgodt- gørelse sker uden opkrævning af renter. Danske Advokater ønsker en ud- dybning af bemærkningerne til forslaget om omkostningsgodtgø- relse for udgifter i hjemvisnings- sager og til afsluttende arbejder. Danske Advokater foreslår såle- des, at det præciseres, at der også ydes godtgørelse for gennemgang af årsopgørelser for indkomstår, som ikke er påklaget, men som er ændret som følge af den trufne afgørelse/ afsagte dom samt an- det arbejde vedrørende andre ind- komstår end de, som omfattes af sagen, når dette arbejde er en di- Dette er præciseret i bemærk- ningerne til lovforslaget. Lovforslaget lovfæster på dette punkt tidligere gældende prak- sis. Det følger af Den juridiske vejledning, afsnit A.A.13.4., at der ikke ydes godtgørelse for udgifter til bistand udført ved- rørende andre indkomstår/ af- giftsperioder end de påklagede. Det vurderes på den baggrund ikke, at den ønskede præcisering afspejler tidligere gældende praksis, og forslaget kan derfor ikke imødekommes. Side 5 af 13 Organisation Bemærkninger Kommentarer rekte følge af den trufne afgørel- se/ afsagte dom. Datatilsynet Datatilsynet har ingen bemærk- ninger til forslaget. DI DI finder det positivt, at de util- sigtede virkninger af reglerne om den nye klagestruktur bliver imø- degået. Derudover har DI har in- gen bemærkninger. Domstolsstyrelsen Domstolsstyrelsen har ingen be- mærkninger. Erhvervsstyrelsen – Team Ef- fektiv Regulering TER peger på, at de administrati- ve byrder for virksomhederne ved lovforslaget består i, at ansøgere om omkostningsgodtgørelse fremover skal udfylde et ekstra felt i ansøgningsskemaet, hvis der ansøges om godtgørelse i en hjemvisningssag eller for afslut- tende arbejder. De administrative lettelser for virksomhederne ved lovforslaget består i, at virksomheder i forbin- delse med registreringsinddragelse ikke længere selv skal afmelde sig de resterende pligter, hvis hoved- registreringsforholdet inddrages. Derudover vil et begrænset antal virksomheder opleve en admini- strativ lettelse, hvis en klagesag kan afsluttes hurtigt ved enighed mellem virksomheden og SKAT. TER vurderer, at de administrati- Side 6 af 13 Organisation Bemærkninger Kommentarer ve konsekvenser ikke overstiger 10.000 timer årligt på samfunds- niveau og vil ikke blive kvantifice- ret yderligere. FSR – danske revisorer FSR noterer med tilfredshed, at Skatteministeriet har efterkommet FSRs ønske om at indsætte en hjemmel, således at sager, hvor både SKAT og skatteyderen er enige i resultatet, kan få en hurti- gere afslutning, også selv om sa- gen verserer ved et administrativt klageorgan. FSR har for nærværende ikke yderligere kommentarer til forsla- get. KL KL er enig i forslaget om at ændre dækningsrækkefølgen ved inddri- velsen af underholdsbidrag, så private krav dækkes inden de of- fentlige. KL henviser til, at restancerne vedrørende de forskudsvist udlag- te underholdsbidrag – dvs. de of- fentlige krav – er steget markant i de senere år, hvilket påvirker ind- drivelsen af de efterstillede krav negativt. En bidragspligtig skyld- ner med god lønindtægt kan ved at lade bidragsgælden gå til ind- drivelse reelt sikre sig, at den øv- rige gæld til kommunen ikke kan inddrives. På den baggrund fore- slår KL, at dækningsrækkefølgen ændres for de offentlige krav på underholdsbidrag, så inddrivelsen af disse ikke forsinker inddrivel- sen af efterstillede krav. Den foreslåede ændring i dæk- ningsrækkefølgen for under- holdsbidrag, så de private krav dækkes inden de offentlige, har alene til formål at korrigere en utilsigtet fejl ved affattelsen af den nuværende bestemmelse. I kommuneaftalen for 2015 er aftalt, at der i regi af KL- partnerskabet og frem mod for- året 2015 gennemføres en ana- lyse af restancetypen under- holdsbidrag. Side 7 af 13 Organisation Bemærkninger Kommentarer KL vurderer, at de forslag, der skal gennemføre restancedelen af kommuneaftalen for 2015, vil in- debære en forbedring for kom- munerne, navnlig forslaget om at tillægge restanceinddrivelsesmyn- dighedens modregninger afbry- delsesvirkning for forældelsesfri- sten for en restfordring. KL foreslår dog, at der for biblio- tekers erstatningskrav og for re- greskrav, der skyldes fraflytnings- garantier, indføres en adgang til særskilt lønindeholdelse, da dette vil kunne have en adfærdsregule- rende effekt på borgerne. Ved forslaget indføres adgang til under visse betingelser at kunne foretage lønindeholdelse og ud- pantning for disse krav, der er civilretlige. De krav, der i dag kan inddrives ved særskilt løn- indeholdelse, er navnlig visse kontrolafgifter, dvs. krav, der kan gøres gældende med hjem- mel i en lovbestemmelse og helt kan undgås ved at overholde lovgivningen. Derfor foreslås i lovforslaget, at der skabes ad- gang til særskilt lønindeholdelse for biblioteksgebyrer, der netop har en vis lighed med de nævnte kontrolafgifter. Forslaget går derfor videre end kommuneaftalen og det forud- gående analysearbejde og ligger således uden for forslagets rammer. Landbrug & Fødevarer Se høringssvaret fra Videncentret for Landbrug. Landsskatteretten Landsskatteretten kan tiltræde forslagets § 1, nr. 2, og er således enig i, at delegation vedrørende afvisning i skatteforvaltningslo- Side 8 af 13 Organisation Bemærkninger Kommentarer vens § 13, stk. 3, bør udgå. Retten har heller ingen bemærk- ninger til udkastets § 1, nr. 6, om kompetencen til at meddele for- håndstilsagn om omkostnings- godtgørelse. Retten peger på, at den del af for- slaget, som angår omkostnings- godtgørelse for udgifter i hjem- visningssager og til afsluttende ar- bejder, ikke forholder sig til alle relevante reaktioner fra Lands- skatteretten i klagesager. Rettens delafgørelser er således ikke om- talt. Af hensyn til forudberegne- ligheden foreslår retten en juste- ring for forslaget på dette punkt. Forslaget er imødekommet. Bemærkningerne er udbygget bl.a. med en omtale at rettens delafgørelser. Skatteankestyrelsen Styrelsen har ingen bemærkninger til lovudkastets § 1, nr. 2, om at delegation vedrørende afvisning i skatteforvaltningslovens § 13, stk. 3, udgår, nr. 3 om hurtig afslut- ning i visse klagesager, og nr. 6 om kompetencen til at meddele forhåndstilsagn om omkostnings- godtgørelse. Styrelsen har ingen bemærkninger til ønsket om at lovfæste admini- strativ praksis vedr. omkostnings- godtgørelse til udgifter i hjemvis- ningssager og til afsluttende ar- bejder, men foreslår, at lovudka- stet udbygges, således at der ikke er tvivl om, hvorledes Landsskat- terettens og Skatteankestyrelsens delafgørelser skal behandles i godtgørelsesmæssig henseende. Styrelsen går ud fra, at det nye stk. Der henvises til kommentaren til Landsskatterettens hørings- svar. Med virkning fra fremsættelses- Side 9 af 13 Organisation Bemærkninger Kommentarer 4 til skatteforvaltningslovens § 55 (§ 1, nr. 5) om godtgørelse i hjemvisningssager mv., når skat- teyderen klager – på samme måde som tilsvarende bestemmelse i forslaget til den ændrede affattelse af lovens § 52, stk. 2, (§ 1, nr. 11) om sager, som myndighederne vi- derefører, skal have virkning fra den 1. januar 2014. Styrelsen bemærker, at de øko- nomiske konsekvenser af forsla- get om godtgørelse af udgifter i hjemvisningssager og til afslutten- de arbejder er vanskelige at vurde- re og afhænger af, i hvilket om- fang rekursmyndighederne eller domstolene vælger at hjemvise sagerne i stedet for selv at træffe en egentlig afgørelse i sagerne. Styrelsen gør opmærksom på, at det ikke kan udelukkes, at reakti- onen fra rekursmyndighedernes side i visse større sagskomplekser – som f.eks. FFF-sagerne – ek- sempelvis kan blive hjemvisning i en eller udstrækning. tidspunktet af forslaget er den tidligere gældende administrati- ve praksis vedr. godtgørelse for udgifter i hjemvisningssager og til afsluttende arbejder faldet bort. Denne afløses herefter af lovbestemmelser, som lovfæster den tidligere gældende praksis. Det sker, med virkning fra fremsættelsesdatoen. Lovforsla- gets ikrafttrædelsesbestemmelse i forhold til de nævnte bestem- melser er tydeliggjort. Lovbestemmelserne om om- kostningsgodtgørelse i hjemvis- ningssager og for afsluttende arbejder er blevet udbygget med henblik på at imødegå flere hjemvisningssager. SRF Skattefaglig Forening SFR har ingen bemærkninger. Videncentret for Landbrug Videncentret foreslår, at det sik- res, at der kan ydes omkostnings- godtgørelse i forbindelse med en hurtig afslutning af en klagesag. Efter skatteforvaltningslovens § § 52 og 55 ydes omkostnings- godtgørelse i klage- og retssager for udgifter til sagkyndig bistand mv. Ved anvendelsen af de nye regler om hurtig afslutning i klagesager vil udgifter til sag- kyndig bistand mv. kunne godt- Side 10 af 13 Organisation Bemærkninger Kommentarer Videncentret foreslår, at reglerne om omkostningsgodtgørelse til skattepligtige selskaber og fonde genindføres. Videncentret foreslår, at det over- vejes at indføre omkostnings- godtgørelse til sagkyndig bistand ved anmodning om bindende svar, der visiteres til Skatterådet. Videncentret peger på, at forslaget om kompetencen vedr. omkost- ningsgodtgørelse til syn og skøn ikke løser det problem, at Skatte- ankestyrelsens nægtelse af at ville give forhåndstilsagn om omkost- ningsgodtgørelse vil kunne med- føre, at skatteyder afholder sig fra at afholde syn og skøn. Videncen- tret foreslår derfor, at Landsskat- teretten får mulighed for at prøve rigtigheden af styrelsens afslag på forhåndstilsagn. gøres efter gældende regler. En klagesag, i hvilken de nye regler er anvendt, vil først være afslut- tet, når der er taget endelig stil- ling til genoptagelsesspørgsmå- let. Udgifterne kan derfor ses som en integreret del af klage- eller retssagen. Forslaget ligger uden for lov- forslagets rammer. Reglerne om omkostningsgodt- gørelse angår godtgørelse af ud- gifter til sagkyndig bistand mv. i forbindelse med klage- og rets- sager. Forslaget bryder afgøren- de med rammerne for godtgø- relsesordningen og kan ikke imødekommes. Med den foreslåede affattelse af skatteforvaltningslovens § 52, stk. 4, præciseres det, at det i al- le tilfælde er Skatteankestyrelsen og SKAT, der er de eneste kompetente myndigheder til at afgøre spørgsmålet om for- håndstilsagn om omkostnings- godtgørelse. Hvis en afgørelse fra Skatteankestyrelsen kunne påklages til Landsskatteretten, ville det ikke harmonere med denne kompetencefordeling. Skatteankestyrelsens eller SKATs afgørelse om forhånds- tilsagn vil kunne indbringes for domstolene. Et skatteankenævn, Landsskat- teretten eller Skatterådet har desuden mulighed for at træffe Side 11 af 13 Organisation Bemærkninger Kommentarer Videncentret foreslår, at der ind- føres omkostningsgodtgørelse ved sager for vurderingsankenævn og motorankenævn. Videncentret finder det hensigts- mæssigt at fastholde, at der kan ydes omkostningsgodtgørelse for udgifter i hjemvisningssager og til afsluttende arbejder. Videncentret finder ikke forslaget om tilbagebetaling af acontoudbe- talinger vedr. omkostningsgodt- gørelse hos den sagkyndige for hensigtsmæssigt, eftersom forsla- get ikke tager højde for, at den sagkyndige har et krav mod den godtgørelsesberettigede, der anta- ges (delvist) at være betalt ved, at godtgørelsen er udbetalt til den afgørelse om fuld omkostnings- godtgørelse til syn og skøn, når sagen endeligt afgøres. Dette gælder også i de situationer, hvor Skatteankestyrelsen eller SKAT har givet afslag på at give forhåndstilsagn om omkost- ningsgodtgørelse til syn og skøn. På dette tidspunkt har an- kenævnet, Landsskatteretten el- ler Skatterådet det fulde grund- lag for at vurdere, om et syn og skøn har tilvejebragt oplysnin- ger af afgørende betydning for sagen, som ikke på anden vis har kunnet indhentes. På baggrund af ovenstående imødekommes forslaget ikke. Forslaget ligger uden for lov- forslagets rammer. Efter den foreslåede bestem- melse i skatteforvaltningslovens § 52 A sker udbetalingen med forbehold om tilbagebetaling, hvad enten udbetalingen sker til den godtgørelsesberettigede el- ler den sagkyndige. Den sag- kyndige vil derfor være oriente- ret om den mulighed, der følger af skatteforvaltningslovens § 57, Side 12 af 13 Organisation Bemærkninger Kommentarer sagkyndige. At der evt. er udbetalt for meget, bør være et spørgsmål, som afklares mellem den godtgø- relsesberettigede og SKAT. Videncentret foreslår, at udtrykket ”Skatteankeforvaltningen” i skat- teforvaltningsloven ændres til ”Skatteankestyrelsen”, som er navnet på denne forvaltning. Videncentret finder forslaget om præcisering af muligheden for momsregistrering af visse virk- somheder for hensigtsmæssigt, idet forslaget giver en bedre rets- sikkerhed for virksomhederne. Videncentret finder ikke, at for- slaget om ændring af angivelses- fristen for moms ved inddragelse af en virksomheds momsregistre- stk. 4, om, at et tilbagebeta- lingskrav mod den sagkyndige evt. kan gøres gældende af SKAT. Det er således vurderet, at det bør være den sagkyndige – og ikke SKAT – der bør bære den risiko, der er forbundet med at inddrive et tilbagebetalingskrav hos den godtgørelsesberettige- de. På lovniveau anvendes beteg- nelsen ”skatteankeforvaltnin- gen”, der er betegnelsen for den forvaltning, der skal varetage de opgaver, der er beskrevet i skat- teforvaltningslovens kapitel 2 a. I bekendtgørelse om Skattean- kestyrelsen fremgår det, at Skat- teankestyrelsen varetager de op- gaver, der er tillagt skatteanke- forvaltningen. Betegnelsen ”Skatteankestyrelsen” anvendes derfor i bekendtgørelser og i lovbemærkninger. Ved ikke at ændre betegnelsen i skattefor- valtningsloven bevares en flek- sibilitet i forhold til eventuelle fremtidige navneændringer og/eller ressortomlægninger. En inddragelse af momsregi- streringen vil bl.a. kunne ske i medfør af opkrævningslovens § 11, stk. 9, hvis en sikkerhed, Side 13 af 13 Organisation Bemærkninger Kommentarer ring er hensigtsmæssigt, når der er tale om virksomheder på måneds- afregning for moms. som virksomheden efter § 11, stk. 1, er pålagt at stille, ikke er stillet. Et alternativ til et pålæg om sikkerhedsstillelse vil i flere tilfælde kunne være et pålæg om at skulle anvende en forkortet angivelsesfrist, jf. momslovens § 62, stk. 1, der kræver, at betin- gelserne i opkrævningslovens § 11, stk. 1, er opfyldt. Ved et så- dant pålæg vil en månedsafreg- nende virksomhed skulle angive og afregne momstilsvaret senest den 15. dag i måneden efter af- giftsperioden. En månedsafreg- nende virksomhed risikerer der- for allerede i dag at skulle an- vende en angivelsesfrist på 15 dage, dvs. stort set svarende til forslagets frist på 14 dage. Der- til kommer, at al momspligtig aktivitet øjeblikkeligt skal ind- stilles, når momsregistreringen inddrages. Det vurderes derfor at være rimeligt, at virksomhe- den pålægges den forkortede angivelsesfrist på 14 dage ved en sådan inddragelse.
L42.PDF
https://www.ft.dk/samling/20141/lovforslag/L42/bilag/1/1414076.pdf
Skatteudvalget, Skatteudvalget, Skatteudvalget 2014-15 L 42 Bilag 1, L 42 A Bilag 1, L 42 B Bilag 1 Offentligt