Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og bygningsminsiteren

Ministeren
30. oktober 2014
J nr. 2014 - 1645
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Orientering om afsluttet høring af udkast til forslag til Lov om ændring af
lov om sikkerhed m.v. for offshoreanlæg til efterforskning, produktion og
transport af kulbrinter, lov om beskyttelse af havmiljøet og
miljøskadeloven (Gennemførelse af offshoresikkerhedsdirektivet m.v.)
Lovforslaget er hovedsageligt en gennemførelse af væsentlige dele af
offshoresikkerhedsdirektivet, der har til formål at forebygge større ulykker i
forbindelse med offshore olie-gasaktiviteter samt begrænse konsekvenserne af
dem, hvis de alligevel sker. Offshoresikkerhedsdirektivet blev til efter ulykken i
den Mexicanske Golf i 2010, hvor der skete et omfattende oliespild fra en brønd
på platformen Deep Water Horizon.
Der er, som følge af direktivet, behov for en række ændringer af
offshoresikkerhedsloven, havmiljøloven og miljøskadeloven.
Lovforslaget indeholder desuden enkelte ændringer af offshoresikkerhedsloven,
som ikke vedrører gennemførelsen af offshoresikkerhedsdirektivet. Således
foreslås det, at det nuværende krav om adskillelse af indkvartering fra
hovedaktiviteterne produktion og boringer ændres til et mere generelt krav om,
at nye permanent bemandede faste produktionsanlæg skal inddeles i adskilte
”hovedområder” for at begrænse konsekvenserne af større ulykker mest muligt.
Ligeledes foreslås det at etablere en hjemmel i offshoresikkerhedsloven til at
kræve digital kommunikation. Det sker som led i det arbejde, som
Justitsministeriet koordinerer.
Lovforslaget har endvidere til formål at tilvejebringe hjemmel for miljøministeren
til at pålægge ejere af vindmøller på havet for egen regning at foretage
egenkontrol i form af støjmålinger på lige fod med ejere af vindmøller på land.
Dette vil svare til den gældende påbudsbestemmelse for vindmøller på land i
den gældende vindmøllebekendtgørelse. Der foreslås herudover indført en
klageadgang til Natur- og Miljøklagenævnet for afgørelser om egenkontrol af
støj fra vindmøller. Dette svarer til ordningen for vindmøller på land. Der
foreslås ligeledes indført en klageadgang til Natur- og Miljøklagenævnet for
afgørelser om beredskabsplaner og udledningstilladelser.
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15
L 49 Bilag 1
Offentligt
KLIMA-, ENERGI- OG
BYGNINGSMINISTERIET
Side 2
Forslag til ændringer af offshoresikkerhedsloven er tiltrådt af
Offshoresikkerhedsrådet. Offshoresikkerhedsrådet udtaler sig efter
offshoresikkerhedslovens § 58 om udkast til regler og vejledninger og drøfter
overordnede forhold vedrørende sikkerhed og sundhed på offshoreanlæg.
Rådet består af repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter på offshoreområdet
samt en række myndigheder. Rådet er for god ordens skyld også orienteret om
forslag til ændringer af havmiljøloven og miljøskadeloven mv.
Lovforslaget har været i høring i perioden 22. juli – 27. august 2014.
Høringsnotatet og kopi af høringssvarene vedlægges dette brev.
Miljøudvalget vil modtage en kopi af dette brev.
Med venlig hilsen
Rasmus Helveg Petersen


Klima-,
Energi-
og
Bygningsudvalget
2014-15
L
49
Bilag
1
Offentligt


Side 1
NOTAT 30. september 2014
Center for Energiressourcer
Høringsnotat vedr. gennemførelse af offshoresikkerhedsdirektivet, ressortomlægning
m.v.
1. Indledning
Lovforslaget er hovedsageligt en gennemførelse af væsentlige dele af offshoresikkerhedsdi-
rektivet, der har til formål at forebygge større ulykker i forbindelse med offshore olie-
gasaktiviteter samt begrænse konsekvenserne af dem, hvis de alligevel sker. Der er, som følge
af direktivet, behov for ændringer af offshoresikkerhedsloven, havmiljøloven, miljøskadelo-
ven og lov om ændring af lov om Natur- og Miljøklagenævnet og forskellige andre love (Ob-
ligatorisk digital selvbetjening ved indgivelse af klage samt obligatorisk videresendelse af
klage over lokalplan til Natur- og Miljøklagenævnet m.v.). Det foreslås også med lovforsla-
get, at ressortansvaret for opgaver efter offshoresikkerhedsloven overføres fra klima-, energi-
og bygningsministeren til beskæftigelsesministeren som følge af, at opgaver vedrørende off-
shoresikkerhed skal varetages uafhængigt af den myndighed, der står for forvaltningen af res-
sourceindvindingen, herunder tildelingen af tilladelser til efterforskning og indvinding.
Lovforslaget indeholder desuden enkelte ændringer af offshoresikkerhedsloven, som ikke
vedrører gennemførelsen af offshoresikkerhedsdirektivet. Således foreslås det, at det nuvæ-
rende krav om adskillelse af indkvartering fra hovedaktiviteterne produktion og boringer æn-
dres til et mere generelt krav om, at nye permanent bemandede faste produktionsanlæg skal
inddeles i adskilte ”hovedområder”. Inddelingen i hovedområder skal baseres på en vurdering
af risikoen for større ulykker hidrørende fra aktiviteterne i hvert af disse hovedområder for at
begrænse konsekvenserne af større ulykker mest muligt. Ligeledes foreslås det at etablere en
hjemmel i offshoresikkerhedsloven til at kræve digital kommunikation. Det sker som led i det
arbejde, som Justitsministeriet koordinerer.
Lovforslaget har endvidere til formål at tilvejebringe hjemmel for miljøministeren til at på-
lægge ejere af vindmøller på havet for egen regning at foretage egenkontrol i form af støjmå-
linger på lige fod med ejere af vindmøller på land. Dette vil svare til den gældende påbudsbe-
stemmelse for vindmøller på land i den gældende vindmøllebekendtgørelse. Der foreslås her-
udover indført en klageadgang til Natur- og Miljøklagenævnet for afgørelser om egenkontrol
af støj fra vindmøller. Dette svarer til ordningen for vindmøller på land. Der foreslås ligeledes
indført en klageadgang til Natur- og Miljøklagenævnet for afgørelser om beredskabsplaner og
udledningstilladelser.
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15
L 49 Bilag 1
Offentligt
Side 2
Forslag til ændringer af offshoresikkerhedsloven er principelt tiltrådt af Offshoresikkerheds-
rådet, som også for god ordens skyld er orienteret om forslag til ændringer af havmiljøloven,
miljøskadeloven mv. Offshoresikkerhedsrådet udtaler sig efter offshoresikkerhedslovens § 58
om udkast til regler og vejledninger og drøfter overordnede forhold vedrørende sikkerhed og
sundhed på offshoreanlæg. Rådet består af repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter på off-
shoreområdet samt en række myndigheder.
Forslaget har været sendt i høring den 22. juli 2014 med høringsfrist den 27. august 2014. Ef-
terfølgende har lovforslaget været drøftet i Offshoresikkerhedsrådets arbejdsgruppe, der har
godkendt lovforslaget. Lovforslaget er i øjeblikket i skriftlig høring hos Offshoresikkerheds-
rådet med henblik på endelig tiltrædelse.
Lovforslaget har været sendt i høring hos 79 ikke-ministerielle høringsparter. Energistyrelsen
har modtaget høringssvar fra 8 af disse, hvoraf 3 ikke havde nogen bemærkninger, mens Olie
Gas Danmark (OGD), Danmarks Rederiforening (DRF), Mærsk Olie og Gas A/S, Dansk Me-
tal og Datatilsynet alle har kommenteret lovforslaget. Herudover er Dansk El-Forbund på et
møde i Offshoresikkerhedsrådets arbejdsgruppe fremkommet med en kommentar.
De væsentligste bemærkninger fra disse parter gennemgås og kommenteres nedenfor. Energi-
styrelsens kommentarer til bemærkninger vedrørende offshoresikkerhedsloven fremgår under
punkt 3. Miljøstyrelsens kommentarer vedrørende havmiljøloven, miljøskadeloven m.v.
fremgår under punkt 4.
2. Generelle bemærkninger til hele lovforslaget
Høringen tegner overordnet et billede af, at industrien generelt er positiv over for lovforslaget.
Flere høringsparter har konkrete kommentarer til dele af lovforslaget, jf. nedenfor.
3. Ændring af offshoresikkerhedsloven
3.1. Olie Gas Danmark (OGD)
Olie Gas Danmark (OGD) har tilkendegivet, at branchen i al væsentlighed kan tilslutte sig det
foreliggende udkast til ændring af offshoresikkerhedsloven.
OGD peger i sit høringsbrev dog på to forhold relateret til offshoresikkerhedsloven.
Det første forhold vedrører de økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet,
jf. pkt. 4 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, som iflg. OGD ikke er beskrevet fyl-
destgørende. OGD argumenterer, at de økonomiske og administrative konsekvenser af kravet
om en verifikationsordning for sikkerheds- og miljøkritiske elementer og for visse brøndakti-
viteter afhænger af den praksis, som myndighederne vælger at anlægge, herunder om myn-
dighederne vil kræve forudgående forelæggelse af f. eks. brøndaktiviteter i hvert enkelt tilfæl-
de. OGD anfører, at et krav om verifikation af alle brøndaktiviteter foretaget af eksterne veri-
fikationsbureauer vil medføre udgifter for erhvervslivet på 50-100 mio. kr.
Det andet forhold vedrører de 5 nye, gebyrfinansierede årsværk, som tilføres offshoresikker-
hedsmyndigheden som en konsekvens af nye tilsyns- og godkendelsesopgaver i direktivet.
Side 3
OGD stiller sig uforstående overfor behovet for 5 gebyrfinansierede årsværk, idet den nye
myndighedsopgave iflg. OGD alene består i godkendelse af visse brøndaktiviteter.
Kommentarer:
Det skal ift. OGDs bemærkninger om en verifikationsordning indledningsvis bemærkes, at
lovforslaget som noget nyt stiller krav om, at selskaberne ansøger den kompetente myndighed
om godkendelse af visse kommende brøndaktiviteter. Bemærkningerne fra OGD har foranle-
diget, at det præciseres i forslaget til § 21, stk. 1, nr. 2, at verifikationen finder sted i forbin-
delse med denne ansøgning. Det skal derudover bemærkes, at de almindelige bemærkninger i
afsnit 2.1.6. vedrørende godkendelsesordningen for brøndaktiviteter i lovforslagets § 1, nr. 30
(til § 28 a), er blevet præciseret, således at det fremgår, som i bestemmelsen i forslaget til §
28 a, stk. 1, at ikke alle ændringer af brøndaktiviteter kræver godkendelse og dermed verifika-
tion. Kravet om godkendelse af ændringer af brøndaktiviteter vil - i lighed med offshoresik-
kerhedslovens § 29 – kun gælde, hvis ændringen af brøndaktiviteten er af væsentlig betydning
for risikoen for større ulykker. Kravet om væsentlighed fremgår af direktivets artikel 15, stk.
3.
I forhold til OGDs bemærkning vedr. behovet for 5 gebyrfinansierede årsværk, der ifølge
OGD alene skal bruges i forhold til godkendelse af visse brøndaktiviteter, skal det bemærkes,
at de nye myndighedsopgaver, der kan gebyrfinansieres og dermed medfører omkostninger
for erhvervslivet, i hovedtræk består af følgende:
 Opgaver i relation til brøndsikkerhed, herunder behandling af ansøgninger om godken-
delse af visse brøndaktiviteter og af ændringer i brøndaktiviteter, der har væsentlig be-
tydning for risikoen for større ulykker. I forbindelse med disse opgaver skal der etableres
en vagtordning, der giver selskaberne mulighed for døgnet rundt hele året at kunne kom-
me i kontakt med tilsynsmyndigheden og få godkendt de sikkerhedsmæssige aspekter ved
brøndaktiviteter, der i fald de ikke blev afgjort straks, forventes at ville kunne medføre be-
tydelige omkostninger for selskaberne samt ville kunne have sikkerhedsmæssige konse-
kvenser. Det skal i den forbindelse bemærkes, at direktivets krav om adskillelse af den
myndighed, der tildeler koncessioner m.v. og den myndighed, der fører tilsyn med sikker-
hed og sundhed ift. vagtordningen betyder, at den nuværende fælles vagtordning, som er
etableret i Energistyrelsen, ikke kan fortsætte. Den nuværende vagtordning er oprindeligt
etableret som en vagtordning kun for boringer, men den anvendes i praksis også til un-
derretning om alvorlige ulykker og hændelser, der kunne have ført til sådanne.
 Udvidet tilsyn med selskabernes ledelsessystemer, herunder selskabspolitikken, hvor der
efter direktivet stilles nye krav for så vidt angår forebyggelse af større ulykker, og hvor
selskaberne som noget nyt skal beskrive deres set-up for uafhængig verifikation af brønd-
aktiviteter og af sikkerheds- og miljøkritiske elementer og for, hvordan de vil forebygge
større miljøskader.
 Udvidet tilsyn med selskabernes sikkerheds- og sundhedsredegørelser, herunder resulta-
terne af den grundige gennemgang af disse, der som noget nyt skal foretages af selska-
berne mindst hvert 5. år.
 Et nyt tilsyn med at selskabernes forebyggelsespolitik også omfatter anlæg uden for EU.
OGDs høringssvar giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
Side 4
3.2. Mærsk Olie og Gas A/S
Mærsk Olie og Gas A/S har sendt et høringssvar vedrørende lovforslagets § 1, nr. 45 (til §§
38 og 39), som selskabet forinden havde tilsendt Hess Danmark og DONG Energy, som ikke
havde bemærkninger hertil. Høringssvaret skal betragtes som et yderligere høringssvar i for-
længelse af Olie Gas Danmarks høringssvar, jf. afsnit 3.1. Mærsk Olie og Gas A/S tilkendegi-
ver, at de ønsker at anvende ”Walk-to-Work” fartøjer til at udføre arbejde på fremtidige satel-
litplatforme til udnyttelse af marginale felter og i den forbindelse reducere mængden af udstyr
på selve platformen, herunder specielt udstyr til brandbekæmpelse og –detektion samt hvile-
og nødhjælpsrum. Mærsk Olie og Gas A/S foreslår konkrete ændringer til lovforslagets §§ 38
og 39 og de tilhørende bemærkninger, som tilgodeser en mere fleksibel tilgang, hvor man ef-
ter en konkret risikovurdering kan have faciliteterne på såvel platformen som på fartøjet.
Kommentarer:
På baggrund af bemærkningerne fra Mærsk Olie og Gas A/S er bestemmelserne i lovforsla-
gets § 1, nr. 45 (til §§ 38 og 39) og de specielle bemærkninger tilpasset i henhold til bemærk-
ninger fra Mærsk Olie og Gas A/S, således at de nævnte faciliteter efter en konkret vurdering
kan befinde sig på ”Walk-to-Work” fartøjer.
3.3. Danmarks Rederiforening (DRF)
Dannmarks Rederiforening (DRF) har tilkendegivet, at de overordnet kan tilslutte sig lov-
forslagets udformning men har nogle få bemærkninger, der i hovedsagen er relateret til regu-
leringen af skibe.
DRF stiller sig positiv overfor, at skibe som udgangspunkt ikke er omfattet af definitionen af
anlæg, jf. forslaget til § 3, stk. 1, nr. 1 og anfører, at undtagelserne er begrænset til boreskibe
og FPSO’er, når disse udfører offshore olie- og gasaktiviteter, idet disse skibe da er omfattet
af definitionen af anlæg. Når disse skibe er under bugsering eller forsejling, betragtes de i en-
hver henseende som skibe. Dette opfatter DRF som en videreførelse af den gældende off-
shoresikkerhedslov. DRF kan tilslutte sig den fortolkning af reguleringen, som er anført i
bemærkningerne til lovforslaget, om at et brøndstimuleringsfartøj betragtes som et boreskib,
når det arbejder ”alene” i en fritstående brønd, der ikke indgår i et tilknyttet anlæg. Herved
finder DRF, at der er skabt en afbalanceret tilgang til reguleringen af skibe i lovforslaget.
DRF anfører endvidere, at FSO’er i den gældende offshoresikkerhedslov er omfattet af defini-
tionen af offshoreanlæg, mens dette i lovforslaget i stedet ændres til, at FSO’er i stedet betrag-
tes som ”tilsluttet infrastruktur” efter forslaget til § 3, stk. 1, nr. 30, og de tilhørende bemærk-
ninger. Dette gælder, når en FSO er permanent fysisk forbundet med det tilhørende anlæg.
DRF anfører, at ved permanent må forestås udformningen af den struktur, en FSO er forbun-
det med anlægget med, som skal have karakter af en permanent tilslutning og henviser til be-
mærkningerne i lovforslaget vedrørende kombineret drift.
DRF udtaler, at DRF ligeledes kan tilslutte sig, at rørlægnings- og kranfartøjer ikke længere er
omfattet af offshoresikkerhedsloven, på nær de situationer hvor et kranfartøj foretager løft på
et eksisterende anlæg. I disse tilfælde skal løfteaktiviteten og farerne forbundet hermed være
omfattet af anlæggets sikkerheds- og sundhedsredegørelse, uden at kranskibet derved selv
omfattes af offshoresikkerhedsloven.
Side 5
Ligeledes udtaler DRF, at de ser positivt på, at der i forbindelse med udarbejdelsen af regler
efter loven vil blive taget hensyn til anden eksisterende og relevant regulering, såsom den ma-
ritime.
Vedrørende offshoresikkerhedslovens § 69 udtaler DRF at lovforslaget ikke indebærer æn-
dringer af denne, hvorved den forhøjede ansvarsgrænse udelukkende gælder for mobile an-
læg. Herved viderføres gældende ret således, at FPSO’er og FSO’er omfattet af de gældende
ansvarsgrænser i sølovens kapitel 9. DRF konstaterer, at offshoresikkerhedslovens § 69 ikke
udtrykkeligt tager stilling til boreskibe og brøndstimuleringsfartøjer. Det er DRFs opfattelse,
at definitionen af anlæg og tilsluttet infrastruktur i offshoresikkerhedsloven ingen betydning
skal tillægges i forhold til, hvorledes samme skibe betragtes i internationale konventioner og
anden lovgivning. Derudover henviser DRF til, at det, efter deres opfattelse, ikke ændrer på
de situationer, hvor ansvaret er begrænset, og der på dette punkt sker en videreførelse af gæl-
dende ret.
Kommentarer:
DRFs bemærkninger vedrørende reguleringen af skibe i forhold til anlægsdefinitionen i lov-
forslaget giver ikke anledning til yderligere kommentarer.
For så angår DRFs bemærkninger til offshoresikkerhedslovens § 69 er der i forslaget sket
ændringer af § 69, idet der i stk. 1og 2 er foretaget en sproglig tilpasning til de nye definitio-
ner og tilføjet et nyt stk. 3, der giver ministeren bemyndigelse til at ændre ansvarsgrænserne i
overensstemmelse med vedtagelser truffet i henhold til artikel 8 i 1996-protokollen til Lond-
onkonventionen af 1976 om begrænsning af ansvaret for søretlige krav. Som DRF anfører, er
der ikke med lovforslaget tilsigtet en ændring i gældende retstilstand i forhold til § 69 i den
gældende offshoresikkerhedslov, hvorefter FPSO´er og FSO´er i søretlig forstand omfattes af
de gældende ansvarsgrænser i sølovens kapitel 9.
DRFs høringssvar giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
3.4. Dansk Metal
Dansk Metal bemærker, at de ikke har yderligere bemærkninger til lovforslaget, da de i regi af
Offshoresikkerhedsrådet har deltaget i drøftelserne af gennemførelse af offshoresikkerhedsdi-
rektivet.
Dansk Metal foreslår dog, at myndighederne i det kommende arbejde med udarbejdelse af be-
kendtgørelser og vejledninger som følge af lovændringerne adskiller de forhold, som har med
sikkerhed og sundhed i offshorebranchen at gøre og de forhold, som vedrører miljøforhold for
at gøre det nemmere for virksomhedens sikkerhedsorganisation at påtage sig og udføre deres
ændrede opgaver.
Kommentarer:
Adskillelse af sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold fra miljømæssige forhold i forbindelse
med sikkerhedsorganisationens opgaver vil blive overvejet i forbindelse med udarbejdelse af
de kommende bekendtgørelser til udfyldelse af loven under hensyntagen til offshoresikker-
hedsdirektivets krav om inddragelse af repræsentanter fra arbejdstagerne.
Dansk Metals høringssvar giver i øvrigt ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
Side 6
3.5. Datatilsynet
Datatilsynet påpeger, at det er uklart, om der ved udarbejdelse af og ved videregivelse og of-
fentliggørelse af Havarikommissionens rapport vil ske behandling af personoplysninger, som
er omfattet af persondataloven, og - hvis dette er tilfældet – om en sådan behandling af per-
sonoplysninger vil skulle ske i overensstemmelse med særligt persondatalovens §§ 5-8, § 11,
kapitel 9 og §§ 41 og 42.
Datatilsynet henstiller, at der tages stilling til spørgsmålet om oplysningspligt i persondatalo-
vens § 29 i forarbejderne til lovforslagets § 1, nr. 80 (til § 63 a, stk. 2 og 3) om fortrolig ind-
beretning.
Datatilsynet bemærker, at digital kommunikation, der omfatter personoplysninger, skal ske
med de fornødne sikkerhedsforanstaltninger som krævet efter persondataloven og sikkerheds-
bekendtgørelsen, bl.a. kryptering af følsomme og fortrolige personoplysninger over internet-
tet, jf. sikkerhedsbekendtgørelsens § 14.
Datatilsynet bemærker endvidere, at det følger af persondatalovens § 57, at der ved udarbej-
delse af bekendtgørelser, cirkulærer eller lignende generelle forskrifter, der har betydning for
beskyttelse af privatlivet i forbindelse med behandling af personoplysninger, skal indhentes
en udtalelse fra Datatilsynet.
Kommentarer:
På Datatilsynets anmodning adresserer de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 80
(til § 63 a, stk. 2 og 3) om fortrolig indberetning nu persondatalovens § 29 om oplysningsplig-
ten overfor den registrerede, og at oplysningspligten bør vige for afgørende hensyn til offent-
lige interesser, herunder navnlig til den offentlige sikkerhed, jf. persondatalovens § 30, stk. 2,
nr. 3 eller til kontrol-, tilsyns- og reguleringsopgaver, jf. persondatalovens § 30, stk. 2, nr. 6.
Det er tilføjet i de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 78 (til § 60) om Havari-
kommissionen at en eventuel behandling af personoplysninger i forbindelse med Havarikom-
missionens rapport skal ske i overensstemmelse med persondataloven. Ligeledes er det i de
specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 87 (til § 69 a) om digital kommunikation til-
føjet, at kommunikationen skal ske i overensstemmelse med persondataloven og sikkerhedsbe-
kendtgørelsen.
Endvidere er det i de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 78 (til § 60) og § 1, nr.
87 (til § 69 a) tilføjet, at persondatalovens § 57 om indhentelse af udtalelse fra Datatilsynet
ved udarbejdelse af bekendtgørelser mv., der har betydning for beskyttelsen af privatlivet i
forbindelse med behandling af personoplysninger, skal iagttages.
3.6. Dansk El-forbund
Dansk El-forbund gav på et møde i arbejdsgruppen under Offshoresikkerhedsrådet den 11.
september 2014 udtryk for, at det forebyggende aspekt af sundhedsmæssige opgaver på per-
manent bemandede anlæg bør genindsættes i lovforslaget, da dette fremgår af den nuværende
offshoresikkerhedslov.
Side 7
Kommentarer:
Da det ikke har været hensigten, at det forbyggende aspekt af de sundhedsmæssige opgaver
ikke skulle bibeholdes, er dette genindsat i lovforslagets § 1, nr. 59 (til § 48 a) om forpligti-
gelsen til at sørge for, at personale med fornøden sundhedsmæssig uddannelse indgår i be-
mandingen med henblik på varetagelse af forebyggende sundhedsmæssige opgaver på per-
manent bemandede anlæg.
4. Ændring af havmiljøloven, miljøskadeloven og lov om Natur- og Miljøklagenævnet
og forskellige andre love
4.1. Datatilsynet
Datatilsynet finder det uklart, om der i forbindelse med videregivelse og offentliggørelse af
den eksterne bredskabsplan vil ske behandling af personoplysninger, der er omfattet af per-
sondataloven. Tilsynet pointerer endvidere, at en evt. overførsel af oplysninger til tredjelande
skal ske i overensstemmelse med persondatalovens § 27. Endelig gør Datatilsynet opmærk-
som på, at der ved udarbejdelse af bl.a. bekendtgørelser, der har betydning for beskyttelse af
privatlivet i forbindelse med behandling af personoplysninger, skal indhentes en udtalelse fra
Datatilsynet.
Kommentarer:
I det omfang der i forbindelse med videregivelse og offentliggørelse af den eksterne bered-
skabsplan vil ske behandling af personoplysninger omfattet af persondataloven, vil det ske i
overensstemmelse med persondatalovens regler. Tilsvarende vil overførsel af oplysninger til
tredjelande også ske i overensstemmelse med persondataloven. Dette er præciseret i lovbe-
mærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 6.
Datatilsynet vil blive hørt i forbindelse med udarbejdelse af bekendtgørelser med hjemmel i
havmiljøloven.
4.2 Olie Gas Danmark (OGD):
OGD’s høringsvar har været drøftet på et møde mellem Miljøstyrelsen og OGD.
Lovforslagets § 2, nr. 8 (den foreslåede § 45 d)
OGD tilkendegiver, at den foreslåede bestemmelse i § 45 d ikke beskriver situationer, der gi-
ver hjemmel til at kræve lovliggørelse af ulovlige forhold. OGD finder det derfor modstriden-
de, at der i samme bestemmelse hjemles pligtmæssigt påbud om ophør af samme forhold.
ODG foreslår en ændring af § 45 d, stk. 1. Samtidig foreslås en tilføjelse til stk. 2 med det
formål at tydeliggøre proportionel anvendelse af bestemmelsen.
Kommentarer:
Med den forslåede § 45 d, stk. 1, forpligtes tilsynsmyndigheden til at indskærpe, at et ulovligt
forhold skal bringes til ophør. Der er altså alene tale om en forpligtelse, som pålægges myn-
digheden. Med den foreslåede bestemmelse skabes parallelitet med tilsvarende bestemmelser i
miljøbeskyttelsesloven (§§ 68 og 69).
Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 om, at myndigheden kan forbyde fortsat drift, vil, som det
fremgår tydeligt af såvel lovforslagets generelle som specielle bemærkninger, blive admini-
Side 8
streret under iagttagelse af almindelige forvaltningsretlige principper, herunder proportiona-
litetsprincippet.
Bemærkningerne fra OGD giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget på dette punkt.
Lovforslagets § 2, nr. 9 (den ansvarlige for driften)
OGD har bemærket, at formuleringen af § 47 d, stk. 4 kan læses som et krav om forebyggelse
af skade, der er sket. OGD finder, at det bør tydeliggøres at forebyggelseskravet relaterer sig
til en overhængende fare for miljøskade.
Kommentarer:
Der er i den foreslåede bestemmelse anvendt formuleringer, der svarer til formulering af mil-
jøansvarsreglerne i øvrigt, hvorfor der ikke findes grundlag for at ændre formuleringen af
lovteksten. Indholdet af reglen vil blive præciseret i bemærkningerne til lovforslaget.
Lovforslagets § 2, nr. 12 (handlepligt ved miljøskade eller overhængende fare herfor)
OGD finder, at den foreslåede bestemmelse bør udgå, da der ikke er belæg for at fratage ope-
ratør/ejer begrænsningsadgangen i lyset af, at myndighederne kan råde over det interne bered-
skab i forbindelse med iværksættelse af den eksterne beredskabsplan. Desuden ønskes det
præciseret, at beredskabspligten ved hændelser forårsaget af tredjemand alene gælder for mil-
jøskader, der relaterer sig direkte til offshore olie- og gasaktiviteter, f.eks. hvis skibe kollide-
rer med et anlæg eller beskadiger en rørledning. OGD bemærker endvidere, at der således in-
gen forpligtelse er i forhold til miljøskader forårsaget af tredjemand, der ikke direkte relaterer
sig til anlæg eller rørledning, herunder skader fra tank- eller supplyskibe. OGD skriver endvi-
dere, at Folketinget ikke bør bibringes en opfattelse af, at offshoredirektivet omfatter enhver
større miljøhændelse uanset årsag og at direktivforpligtelserne er afgrænsede af direktivets
anvendelsesområde.
Kommentarer:
Efter direktivets art. 28, stk. 1, litra a og art. 30, stk. 2, skal den ansvarlige for driften altid
straks reagere overfor enhver miljøhændelse eller fare herfor, forhindre dens eskalering og
begrænse dens virkninger. Miljøansvarsdirektivet indrømmer i visse situationer en fritagelse
fra pligten til at begrænse en miljøskades omfang og forhindre yderligere miljøskade og fra
pligten til at afværge en overhængende fare for miljøskade. Offshoresikkerhedsdirektivet har
ikke tilsvarende undtagelser fra pligten til at gribe ind overfor miljøhændelser eller en umid-
delbar risiko herfor. Bestemmelsen er medtaget i lovforslaget for at sikre fuld og korrekt
gennemførelse af offshoredirektivet. Fritagelse for pligten til at bekæmpe eller begrænse en
miljøskade eller overhængende fare herfor ophæves alene for miljøskader, der er opstået som
følge af en større miljøhændelse, sådan som det er defineret i offshoredirektivet, og derfor
alene for miljøskade direkte relateret til platforme og rørledninger der anvendes til efter-
forskning, produktion eller transport af kulbrinter, som de er defineret i offshoredirektivet.
Det skal samtidig bemærkes, at ejeren eller den ansvarlige for en platform eller rørledning
ikke efter den gældende havmiljølov er fritaget fra at gribe ved olie- eller kemikalieforurening
af havet, selvom de fritages efter miljøansvarsreglerne. Det følger således af § 34 a, stk. 1, at
den driftsansvarsansvarlige skal påbegynde bekæmpelse af forureningen, med mindre den an-
svarlige for driften er forpligtet hertil efter § 47 c.
Der findes derfor ikke grundlag for at ændre lovforslaget på dette punkt.
Side 9
Det udkast til lovforslag, som har været udsendt i høring, indeholdt i § 2, nr. 4, et forslag til
ændring af havmiljølovens § 34 a, stk. 3, hvorefter beredskabsmyndigheden kunne forpligte
de driftsansvarlige til efter behov at stille deres beredskab, herunder udstyr og ekspertise til
rådighed for myndighederne i forbindelse med iværksættelsen af den eksterne beredskabs-
plan. Ændringen blev foreslået med henblik på at gennemføre art. 28, stk. 2. Der har ikke i
høringen været bemærkninger til den foreslåede bestemmelse. Bestemmelsen er udgået i det
endelige lovforslag.
Miljøstyrelsen har efter høringen nærmere overvejet rækkevidden og forståelsen af ”står til
rådighed for myndighederne” i art. 28, stk. 2. Miljøstyrelsen har i den forbindelse haft kon-
takt til myndigheder i visse andre EU-medlemslande og til EU-Kommissionen. Kommissionen
har svaret, at den ikke kan fortolke direktivet, da dette alene er op til EU-Domstolen. Kom-
missionen skriver videre, at medlemslandene må gennemføre direktivet med baggrund i egen
ekspertise og vurderinger, og at Kommissionen i sin vurdering af gennemførelsen af direktivet
i de enkelte medlemslande vil anlægge en bred fortolkning af denne bestemmelse. På bag-
grund af de modtagne tilbagemeldinger er det Miljøstyrelsens vurdering, at bestemmelsen
alene skal forstås som en pligt for operatørerne til at holde deres beredskab klar til brug for
gennemførelse af bekæmpelsesindsatsen, som beskrevet i de interne og den eksterne bered-
skabsplan og ikke som en forpligtelse til at overlade rådigheden over beredskabet til myndig-
hederne. Miljøministeriet vurderer derfor ikke, at der i havmiljøloven er behov for en be-
stemmelse, som den der fremgik af § 2, nr. 4, i høringsudkastet, men der vil i forbindelse med
udarbejdelse af en ny beredskabsbekendtgørelse og med baggrund i denne forståelse blive
stillet krav om, at beredskabet til en hver tid står til rådighed for at kunne blive indsat i tilfæl-
de af olie- og kemikalieforurening af havet.
Lovforslagets § 2, nr. 20 (klageberettigede)
OGD angiver, at der ikke i § 52 er præciseret, hvem der kan klage over afgørelser truffet efter
§ 34 a, stk. 3.
Kommentarer:
I lovforslagets § 2, nr. 15, foreslås § 52, stk. 1 ændret således, at det fremgår, at bl.a. afgørel-
ser truffet efter regler fastsat med hjemmel i lovens § 30, stk. 1 og § 34 a, stk. 3, kan påklages
af dem, der er nævnt i § 52, stk. 1 og 2. Med lovforslagets § 2, nr. 20, udvides kredsen af kla-
geberettigede samtidigt til også at omfatte OGD.
Der er foretaget en ren lovteknisk ændring, således at ændringerne i § 52, stk. 1, fremgår af
lovforslagets § 2, nr. 24.
Lovforslagets § 2, nr. 26 (straf for manglende information til ansatte mv om whistle-
blowerordningen)
ODG finder det disproportionalt at strafbelægge overtrædelse af § 58 c, stk. 2, under hensyn
til, at der er hjemmel til at straffe manglende overholdelse af påbud i påbudsbestemmelsen i §
45 d.
Side 10
Kommentarer:
§ 58 c, stk. 2, pålægger den driftsansvarlige at informere egne ansatte, entreprenører og de-
res ansatte om adgangen til fortrolig indberetning af miljøproblemer. Bestemmelsen pålæg-
ger således den driftsansvarlige en pligt til at handle i form af at informere en nærmere be-
stemt personkreds. Tilsynsmyndigheden vil i tilfælde af en overtrædelse af denne informati-
onspligt indskærpe overfor den driftsansvarlige i medfør af den foreslåede nye regel i § 45 d,
stk. 1, jf. lovforslagets § 2, nr. 10, at det ulovlige forhold skal bringes til ophør. Såfremt det
ikke sker, vil overtrædelsen kunne strafsanktioneres efter den foreslåede ændring af § 59, stk.
1, nr. 1, jf. lovforslagets § 2, nr. 31.
Der findes derfor ikke anledning til at ændre lovforslaget på dette punkt.
Lovforslagets § 2, nr. 15 – 18 og 22 (klageadgang)
OGD finder, at forslaget om at indføre klageadgang for afgørelser truffet i medfør af § 30, stk.
1, bør udgå af lovforslaget og undergives et grundigt forarbejde med involvering af de berørte
parter. OGD anfører, at udarbejdelse af udledningstilladelser kræver betydelige ressourcer og
omfatter mange detaljer, hvorfor ændringer af de regulatoriske rammer kun bør ske efter en
grundig og struktureret proces.
Kommentarer:
Efter lovforslaget indføres der klageadgang til Natur- og Miljøklagenævnet over afgørelser
truffet efter regler udstedt med hjemmel i bl.a. § 30, stk. 1 dvs. udledningstilladelser. Der er
ikke på nuværende tidspunkt udstedt en bekendtgørelse med hjemmel i den nævnte bestemmel-
se.
Den gældende udledningsbekendtgørelse er udstedt med hjemmel i den nu ophævede lov om
beskyttelse af havmiljøet. Det er hensigten, at bekendtgørelsen skal ændres bl.a. på baggrund
af OSPAR’s nye Risk Based Approach-metode. Når der er udstedt ny bekendtgørelse med
hjemmel i havmiljølovens § 30, stk. 1, vil der være klageadgang til Natur- og Miljøklagenæv-
net over afgørelser truffet efter denne bekendtgørelse. I forbindelse med udarbejdelse af den
nye bekendtgørelse vil de relevante parter, herunder OGD, blive inddraget på vanlig vis. Der
vil således i forbindelse med udarbejdelse af den nye bekendtgørelse være mulighed for drøf-
telser, som OGD ønsker.
4.3 Andre overvejelser
Efter høringen er der blevet opmærksomhed på behovet for at udvide havmiljølovens ind-
grebsbeføjelse i § 42 a, stk. 2 og 4, til også at omfatte rørledninger. Herved skabes parallelitet
til de gældende indgrebsbeføjelser vedrørende platforme og skibe, lige som ændringen bidra-
ger til korrekt gennemførelse af offshoredirektivets artikel 18, stk. 1., jf. lovforslagets § 2, nr.
7 og 8 samt bemærkningerne hertil.
Efter høringen har lovforslagets § 2 (havmiljøloven) og § 4 (miljøskadeloven) undergået en
lovteknisk gennemgang, som har resulteret i en række præciseringer, ændringer og tilføjelser,
herunder forslaget til lovforslagets § 3 om ophævelse af § 15 i lov nr. 86 af 28. januar 2014
om ændring af lov om Natur- og Miljøklagenævnet og forskellige andre love (Obligatorisk
digital selvbetjening ved indgivelse af klage samt obligatorisk videresendelse af klage over
lokalplan til Natur- og Miljøklagenævnet m.v.) Forslaget til § 3 er alene en lovteknisk konse-
Side 11
kvens af lovforslagets § 2, nr. 23 og 24, som med visse lovtekniske ændringer er identiske
med § 15 i ovennævnte lov.
Herudover er der sket visse præciseringer af lovteksten, der ikke er af lovteknisk karakter,
herunder en afgrænsning i forslagets § 2, nr. 4, 10, 29 og 30 af, hvilke rørledninger, der er
omfattet af de pågældende bestemmelser af hensyn til en direktivnær gennemførelse af off-
shoredirektivet.
5. Oversigt over hørte organisationer m.v.
3 F Fagligt Fælles Forbund, 92-gruppen for bæredygtig udvikling, ACE Denmark Akkredite-
ringsinstitutionen, inklusiv Akkrediteringsrådet, Advokatsamfundet, Akademiet for de Tekni-
ske Videnskaber, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Aquacircle, Center for Miljø, CO-
industri, DANAK (Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond), Danmarks Fiskerifor-
ening, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Vindmølle-
forening, Dansk Akvakultur, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk El-forbund, Dansk Energi,
Dansk Energi Brancheforening, Dansk Erhverv, Dansk Formandsforening, Dansk Gasteknisk
Center, Dansk Industri, Dansk Metal, Dansk Miljøteknologi, Dansk Ornitologisk Forening,
Dansk Standard, Dansk Sygeplejeråd, Danske Advokater, Danske Havne, Danske Maritime,
Datatilsynet, Det Økologiske Råd, Det Økonomiske Råd, DHI, DMU, DONG Energy A/S,
DS Håndværk & Industri, DTU-Aqua, Energi- og olieforum.dk, Energinet.dk, EnviNa, Euro-
fins, Falck-Nutec, FORCE Technology, Foreningen af Danske Brøndborere, Foreningen af
Rådgivende Ingeniører (FRI), Friluftsrådet, FTF, GEUS, Green Network, Greenpeace Dan-
mark, GTS (Godkendt Teknologisk service), Havarikommissionen for Offshore, Hess Den-
mark ApS, Håndværksrådet, Ingeniørforeningen i Danmark (IDA), Kyst, Land & Fjord,
Kystdirektoratet, Landsforeningen Levende Hav, Landsorganisationen i Danmark (LO), Læ-
geforeningen, Maersk Drilling, MARTEC, Maskinmestrenes Forening (Fællesrepræsentatio-
nen), Miljøstyrelsens Referencelaboratorium, Mærsk Olie og Gas AS, Maersk Training A/S,
Natur- og Miljøklagenævnet, Natur og Ungdom, NOAH, Noreco Denmark A/S, Offshoree-
nergy.dk, Olie Gas Danmark, Søfartens Ledere, Tandlægeforeningen, Teknologirådet, Tekno-
logisk Institut, WWF Verdensnaturfonden.