Fremsat den 30. oktober 2014 af ministeren for by, bolig og landdistrikter (Carsten Hansen)

Fremsat den 30. oktober 2014 af ministeren for by, bolig og landdistrikter (Carsten Hansen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber
(Skærpede krav til stiftelse af andelsboligforeninger m.v.)
§ 1
I lov om andelsboligforeninger og andre
boligfællesskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 1716 af 16.
december 2010, som ændret ved lov nr. 610 af 12. juni 2013
og § 69 i lov nr. 526 af 28. maj 2014, foretages følgende
ændringer:
1. I § 2, stk. 1, ændres »1/3« til: »60 pct.«.
2. Efter § 3 indsættes:
»§ 3 a. Inden indgåelse af en aftale om en andelsboligfor-
enings erhvervelse af en ejendom skal der foreligge et bud-
get for andelsboligforeningen baseret på hvert af de finan-
sieringsforslag, der overvejes til finansiering af købet, og et
sammenligneligt budget baseret på finansiering af forenin-
gens køb af ejendommen med et 30-årigt, konverterbart,
fastforrentet realkreditlån med afdrag. Budgetterne skal
dække samtlige poster for andelsboligforeningens økonomi
og dække en periode på mindst 10 år fra stiftelsen. Der skal
for den del af finansieringsperioden, der ikke er dækket af
budgettet, foreligge en prognose, der tager højde for væsent-
lige økonomiske forhold i foreningens økonomi, der er
kendskab til på tidspunktet for stiftelsen.
Stk. 2. Budgetterne skal indeholde en post, der omfatter
de årlige udgifter til vedligeholdelse af andelsboligforenin-
gens ejendom. Beløbet skal opgøres for hele ejendommen
og pr. m2 bruttoetageareal.
Stk. 3. Budgetterne må ikke indeholde indtægter for frem-
tidige salg af ledige lejelejligheder.
§ 3 b. En andelsboligforening skal være registreret i Det
Centrale Virksomhedsregister.«
3. I § 6, stk. 3, indsættes efter »Penge- og realkreditinstitut-
ter«: »og andre långivere«.
4. § 6, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Ministeren for by, bolig og landdistrikter fastsæt-
ter nærmere regler om pligten til at udlevere informations-
materiale med finansielle nøgleoplysninger til foreningen.
Regler om pligt for virksomheder under tilsyn af Finanstil-
synet til at udlevere informationsmateriale med finansielle
nøgleoplysninger til foreningen fastsættes efter forhandling
med erhvervs- og vækstministeren.«
§ 2
I lejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 963 af 11. august
2010, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 439 af 6. maj
2014, foretages følgende ændring:
1. I § 103, stk. 5, udgår »hvis ikke mindst halvdelen af lejer-
ne af beboelseslejligheder på accepttidspunktet er medlem-
mer af foreningen, eller«.
§ 3
Loven træder i kraft den 1. januar 2015.
Lovforslag nr. L 47 Folketinget 2014-15
Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, jr.nr. 2013-3181
BV000191
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Lovforslagets baggrund og formål
2. Lovforslagets indhold
2.1. Skærpede krav til stiftelse af andelsboligforeninger
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Lovforslagets udformning
2.1.2.1. Minimusdeltagelse
2.1.2.2. Budgetkrav
2.2. Oplysningspligt for andre långivere end penge- og realkreditinstitutter
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Lovforslagets udformning
2.3. Obligatorisk CVR-registrering af andelsboligforeninger
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Lovforslagets udformning
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
1. Lovforslagets baggrund og formål
Andelsboligmarkedet har ligesom det øvrige boligmarked
været præget af svingende konjunkturer de senere år. Især i
årene fra 2003 til 2007 var der store stigninger i priserne på
fast ejendom – prisstigninger, som efterfølgende blev afløst
af fald.
For nogle af de andelsboligforeninger, der blev stiftet i
årene op til 2008, bærer foreningernes økonomi i dag præg
af, at man ved stiftelsen ikke sikrede sig et tilstrækkeligt so-
lidt økonomisk fundament. En del af disse foreninger blev
stiftet på grundlag af for optimistiske budgetter og med en
finansiering, som viste sig at være både svært gennemskue-
lig og risikabel for andelshaverne. I en del tilfælde er an-
delsboligforeningens køb af ejendommen finansieret ude-
lukkende med afdragsfrie lån – og i nogle tilfælde variabelt
forrentede lån kombineret med en swapaftale. Der er også
eksempler på, at man ved stiftelsen af andelsboligforeninger
har kalkuleret med indtægter fra salg af resterende lejeboli-
ger, som efterfølgende har vist sig ikke at holde stik. Endvi-
dere er der eksempler på, at der ikke blev udarbejdet til-
strækkeligt langsigtede budgetter med blandt andet realisti-
ske vedligeholdelsesplaner. Langsigtede realistiske budget-
ter er blandt andet udgangspunktet for, at de kommende an-
delshavere kan danne sig et billede af de fremtidige boligaf-
gifter.
Regeringen gennemførte i 2013 en ændring af andelsbo-
ligloven, der har sikret større gennemsigtighed ved handel
med andelsboliger. Dette skete bl.a. med indførelsen af krav
om udlevering af en række vigtige nøgleoplysninger om for-
eningen og den aktuelle andelsbolig, der er sat til salg. End-
videre blev der indført en karensperiode på 2 år for anven-
delse af valuarvurdering og offentlig vurdering efter stiftel-
sen af en andelsboligforening ved overtagelse af en udlej-
ningsejendom på andelsbasis. Disse tiltag styrkede gennem-
sigtigheden på andelsboligmarkedet, således at køber og
sælger fik det bedst mulige beslutningsgrundlag, når der
handles andelsbolig. Samtidig sikrede karensperioden mod
spekulation i værdiansættelsen af andelsboligforeningens
ejendom ved stiftelse af foreningen.
Med nærværende lovforslag tages yderligere initiativ til at
sikre tilliden til andelsboligmarkedet i fremtiden.
Hovedformålet med lovforslaget er således at sikre, at an-
delsboligforeninger fremover stiftes på et solidt økonomisk
fundament gennem en skærpelse af reglerne for stiftelsen af
andelsboligforeninger, og at der samtidig skabes større gen-
nemsigtighed i forhold til økonomien for de potentielle an-
delshavere, der vil være med til at stifte andelsboligforenin-
gen.
Hermed forhindres samlet, at nye andelsboligforeninger
fremover løber ind i tilsvarende økonomiske problemer, som
har ramt nogle andelsboligforeninger de senere år.
Lovforslaget indebærer, at der i forbindelse med stiftelse
af private andelsboligforeninger, fremover stilles krav om
udarbejdelse af retvisende budgetter (med en passende de-
taljeringsgrad) og økonomiske prognoser for foreningen, der
afspejler den finansiering, der overvejes ved foreningens
2
køb af ejendommen. Herudover stilles krav om et sammen-
ligneligt budget, der tager udgangspunkt i finansiering af
ejendommen med et 30-årigt, konverterbart, fastforrentet re-
alkreditlån med afdrag. Dette vil give et sammenlignings-
grundlag, der kan vise eventuelle usikkerhedsmomenter i
den konkret foreslåede finansiering.
Der stilles samtidig krav om, at budgetter og det sammen-
lignelige budget skal indeholde en post, der opgør de for-
ventede udgifter til vedligeholdelse af andelsboligforenin-
gens ejendom.
Der vil endvidere blive stillet krav om, at budgetterne ikke
må indeholde indtægter for fremtidige salg af ledige lejelej-
ligheder, idet dette giver et meget usikkert billede af økono-
mien i fremtiden.
Herudover indføres krav om, at 60 pct. af en udlejnings-
ejendoms lejere skal deltage ved stiftelsen af andelsboligfor-
eningen, før foreningen kan erhverve ejendommen. Dette vil
yderligere sikre, at stiftelsen af andelsboligforeningen sker
på et bredt og solidt fundament.
Endelig foreslås der en opfølgning på enkelte elementer af
den lovgivning, der blev gennemført ved lov nr. 610 af 12.
juni 2013 vedrørende krav om nøgleoplysninger ved salg af
andelsboliger. Således udvides hjemlen til at pålægge pen-
ge- og realkreditinstitutter at udlevere finansielle nøgleo-
plysninger til at omfatte andre långivere, ligesom der fore-
slås indført et krav om, at en andelsboligforening skal være
registreret i Det Centrale Virksomhedsregister.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Skærpede krav til stiftelse af andelsboligforeninger
2.1.1. Gældende ret
Private andelsboligforeninger kan stiftes ved, at en andels-
boligforening overtager eller selv står for opførelsen af en
nybygget ejendom eller ved, at andelsboligforeningen køber
en eksisterende ejendom. En andelsboligforenings køb af en
eksisterende ejendom vil typisk ske ved, at lejerne overtager
den ejendom, som de bor til leje i - enten ved ejerens frivilli-
ge salg til lejerne eller ved anvendelse af reglerne om til-
budspligt i lejelovens §§ 100-105. Efter reglerne om tilbuds-
pligt skal en ejer af en udlejningsejendom, der ønsker at sæl-
ge ejendommen, tilbyde ejendommen til lejerne, inden den
pågældende sælger ejendommen til anden side.
Efter andelsboliglovens § 2, stk. 1, kan en andelsboligfor-
ening kun gyldigt erhverve en udlejningsejendom, når
mindst 1/3 af ejendommens lejere af beboelseslejligheder er
medlemmer af foreningen ved erhvervelsen. Overtages en
udlejningsejendom i medfør af lejelovens regler om tilbuds-
pligt kan ejeren efter lejelovens § 103, stk. 5, afvise andels-
boligforeningens accept, hvis ikke mindst halvdelen af lejer-
ne af beboelseslejlighederne er medlemmer af andelsbolig-
foreningen.
Ifølge andelsboliglovens § 3, stk. 1, skal den, der overdra-
ger en ejendom til en andelsboligforening inden aftalens
indgåelse give sædvanlige oplysninger om ejendommen,
herunder ejendommens driftsudgifter, lejeforhold og saldi
på de forskellige konti, som ejeren skal føre i henhold til le-
jeloven og boligreguleringsloven. Opregningen er ikke ud-
tømmende, idet pligten omfatter alle oplysninger, som sæd-
vanligvis gives i forbindelse med salg af tilsvarende ejen-
domme. Af andre oplysninger end de udtrykkeligt nævnte,
kan nævnes oplysninger om forsikringsforhold og eventuelle
offentlige pålæg.
Der gælder en karensperiode for anvendelse af valuarvur-
dering og offentlig vurdering ved værdiansættelsen af for-
eningens ejendom i 2 år fra stiftelsen af andelsboligforenin-
gen. Reglen i andelsboliglovens § 5, stk. 2, der blev indført
juni 2013 betyder, at der fremadrettet ikke kan spekuleres i
værdiansættelsen af andelsboligforeningens ejendom ved
etablering af foreningen.
2.1.2. Lovforslagets udformning
Med lovforslaget foreslås der indført skærpede krav i for-
bindelse med stiftelsen af private andelsboligforeninger på
to områder, der begge skal bidrage til, at andelsboligforenin-
ger fremover stiftes på et solidt økonomisk grundlag.
2.1.2.1. Minimumsdeltagelse
Med lovforslaget foreslås grænsen for minimumsdeltagel-
se ved stiftelsen af private andelsboligforeninger i § 2, stk.
1, hævet fra 1/3 til 60 pct. af lejerne. Samtidig foreslås reg-
len i lejelovens § 103, stk. 5, hvorefter udlejeren kan afvise
andelsboligforeningens accept, hvis ikke mindst halvdelen
af lejerne af beboelseslejligheder på accepttidspunktet er
medlemmer af foreningen, ophævet, så minimumsdeltagel-
sen i alle tilfælde fremover vil være 60 pct.
På baggrund af de økonomiske udfordringer, som flere an-
delsboligforeninger har oplevet de senere år, udviser långi-
vere og rådgivere på andelsboligmarkedet i dag større for-
sigtighed i forbindelse med stiftelser af andelsboligforenin-
ger. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har således
fra flere interessenter på andelsboligområdet fået oplyst, at
mange penge- og realkreditinstitutter allerede i dag i praksis
stiller krav om højere deltagelsesprocenter ved stiftelse af
andelsboligforeninger end dem, der følger af lovgivningens
regler. Dette sker for at sikre stiftelse af økonomisk velfun-
derede foreninger.
For at fastholde denne positive udvikling foreslås indført
et lovkrav, der fremadrettet sikrer den nuværende praksis
med krav om høj deltagelse ved stiftelsen. Skærpelsen af
deltagelseskravet reducerer i sig selv antallet af tilbagevæ-
rende lejelejligheder i ejendommen og dermed den økono-
miske usikkerhed, der kan være knyttet hertil. Herudover vil
det skærpede deltagelseskrav bidrage til større engagement i
driften af foreningen, idet det må forventes, at andelshavere,
der er medlemmer af foreningen, har et større incitament til
at deltage i det arbejde, der er forbundet med en velfunge-
rende forening, f.eks. oprydning, havedage mv. Hertil kom-
mer, at kun medlemmer af foreningen har mulighed for at
deltage i bestyrelsesarbejdet i foreningen.
Ved udformning af forslaget om skærpelse af kravet til
minimumsdeltagelsen, er der foretaget en afvejning af hen-
synet til at sikre et solidt økonomisk fundament for fremtidi-
ge stiftelser af andelsboligforeninger overfor for hensynet
3
til, at der ikke indføres så høje krav til minimumsdeltagel-
sen, at det vil forhindre stiftelser af sunde andelsboligfor-
eninger.
2.1.2.2. Budgetkrav
Med lovforslaget foreslås indført krav om, at der inden
indgåelse af aftale om en andelsboligforenings erhvervelse
af en ejendom skal foreligge et budget for andelsboligfor-
eningen for hvert finansieringsforslag, der overvejes til fi-
nansiering af købet, og et sammenligneligt budget baseret på
finansiering af foreningens køb af ejendommen med et 30-
årigt, konverterbart, fastforrentet realkreditlån med afdrag.
Budgetterne skal dække samtlige poster i foreningens øko-
nomi og afspejle en periode på mindst 10 år fra stiftelsen.
For den del af finansieringsperioden, der ikke er dækket af
budgetterne, skal der foreligge en prognose, der medtager
forhold af væsentlig betydning for foreningens økonomi –
og som der er kendskab til ved stiftelsen.
Der foreslås endvidere indført krav om, at budgetterne
skal indeholde en post, der omfatter de årlige udgifter til
vedligeholdelse af andelsboligforeningens ejendom. Beløbet
skal opgøres for hele ejendommen og pr. m2 bruttoetageare-
al, så det er nemt at sammenligne med de beløb, der hidtil
har været afsat til vedligeholdelse af ejendommen. Budget-
kravet foreslås indført i forbindelse med lejernes overtagelse
af den ejendom, som de bebor, og ejendommen vil derfor
umiddelbart forud for salgstidspunktet være en udlejnings-
ejendom. Med kravene til posten for vedligehold vil det væ-
re muligt for lejerne at foretage en direkte sammenligning af
budgetposten for andelsboligforeningens fremtidige vedlige-
hold med de midler til vedligehold, der hidtil har været afsat
til ejendommen som udlejningsejendom.
Endelig foreslås det, at budgetterne ikke må indeholde
indtægter for fremtidige salg af ledige lejelejligheder.
Ved at stille krav om fremlæggelse af budgetter og et sam-
menligneligt budget, vil der ske en synliggørelse af de risici,
der måtte være forbundet med den finansieringsform, der
overvejes. Hertil kommer, at kravene til vedligehold og for-
bud mod indregning af indtægter for fremtidige salg, vil gi-
ve mere gennemskuelige budgetter.
Forslaget vil dermed sikre lejerne et mere oplyst beslut-
ningsgrundlag og bidrage til, at der også stiftes velfunderede
foreninger i fremtiden.
2.2. Oplysningspligt for andre långivere end penge- og
realkreditinstitutter
2.2.1. Gældende ret
Med indførelsen af reglerne om oplysningspligt ved salg
af andelsboliger blev penge- og realkreditinstitutterne pr.
2014 pålagt at udlevere information til andelsboligforenin-
gerne om foreningernes finansielle nøgleoplysninger. Kravet
er i bekendtgørelse om oplysningspligt ved salg af andelsbo-
liger nærmere udmøntet som en pligt for penge- og realkre-
ditinstitutterne til at indberette en række finansielle nøgleo-
plysninger om de enkelte andelsboligforeningers lån til Mi-
nisteriet for By, Bolig og Landdistrikters internetbaserede
indberetningssystem for nøgleoplysninger.
Med indførelsen af kravet er det sikret, at de nøgleoply-
sningsskemaer, der skal udleveres før et salg af en andelsbo-
lig, indeholder et samlet overblik over den enkelte andelsbo-
ligforenings låneforhold, så køber på en let og overskuelig
måde bliver i stand til at gennemskue foreningens økonomi.
Efter de gældende regler er långivere, der ikke er penge-
eller realkreditinstitutter, ikke forpligtet til at indberette fi-
nansielle nøgleoplysninger om eventuelle lån, som de har
ydet til andelsboligforeninger.
2.2.2. Lovforslagets udformning
Det har siden indførelsen af de nye regler vist sig, at en
række andelsboligforeninger har optaget lån hos andre lån-
givere end penge- eller realkreditinstitutter. For eksempel
har en række andelsforeninger optaget lån hos Grundejernes
Investeringsfond til renovering af de lejelejligheder i for-
eningen, der endnu ikke er overgået til andelsboliger.
Med lovforslaget udvides kravet om indberetning af finan-
sielle nøgleoplysninger til at omfatte andre långivere end
penge- og realkreditinstitutter. En udvidelse af hjemlen vil
dermed betyde, at samtlige långivere til andelsboligforenin-
ger pålægges at indberette finansielle nøgleoplysninger.
Udmøntning af de nærmere krav til indberetning vil ske
ved ændring af bekendtgørelsen om oplysningspligt ved salg
af andelsboliger.
2.3. Obligatorisk CVR-registrering af andelsboligforeninger
2.3.1. Gældende ret
Efter § 2 i lov om Det Centrale Virksomhedsregister inde-
holder Det Centrale Virksomhedsregister bl.a. grunddata om
juridiske enheder, der er erhvervsdrivende. Efter lovens §
11, stk. 5, kan Erhvervsstyrelsen fastsætte regler om regi-
strering af andre juridiske enheder, herunder frivillige regi-
streringer.
I bekendtgørelse om Det Centrale Virksomhedsregister er
det i § 8 fastsat, at foreninger, der ikke er omfattet af en lov-
bestemt registreringspligt, frivilligt kan lade sig registrere
for 3 år ad gangen. Registreringen vil ophøre, medmindre
foreningen fornyer sin registrering inden for en frist fastsat
af Erhvervsstyrelsen. Foreninger, hvis registrering er ophørt,
kan genregistreres, hvis de bekræfter, at tidligere registrere-
de oplysninger fortsat er korrekte eller ændrer de registrere-
de oplysninger, hvori der er sket ændringer. Ved genregi-
streringen bevarer foreningen sit CVR-nummer.
Foreninger, der er registreret som frivilligt registrerede
foreninger, kan omregistreres som registreringspligtige for-
eninger, hvis de senere bliver omfattet af en registrerings-
pligt. Ved omregistrering bevares det hidtidige CVR-num-
mer.
I praksis er de fleste andelsboliger registreret i Det Centra-
le Virksomhedsregister med virksomhedsformen ”Forening”
med branchekoden ”Privat Andelsboligforening”. Herud-
over er en række andelsboligforeninger registreret i Det
Centrale Virksomhedsregister med virksomhedsformen
”Frivillig forening” med branchekoden ”Andre organisatio-
ner og foreninger”.
4
2.3.2. Lovforslagets udformning
Med lovforslaget foreslås indført et krav om, at en andels-
boligforening altid skal være registreret i Det Centrale Virk-
somhedsregister.
Herved imødekommes et ønske fra kreditinstitutter, admi-
nistratorer og andre aktører, der professionelt arbejder med
andelsboligsektoren. Ønsket er begrundet i, at der i dag er
relativt store problemer knyttet til en entydig identifikation
af andelsboligforeninger. Den manglende entydighed med-
fører en unødvendig administrativ byrde og giver risiko for
fejl.
Den eneste centrale registrering af andelsboligforeninger
har hidtil været registreringen i CVR-registeret. De eneste
foreninger, der har haft pligt til at lade sig registrere er skat-
tepligtige foreninger. Registeret har således langt fra været
komplet. Hertil kommer, at foreningernes muligheder for
både at lade sig registrere som ”frivillig forening” og som
”privat andelsboligforening” (under erhvervsdrivende) giver
problemer med hensyn til entydighed og dobbeltregistrerin-
ger.
Det foreslås derfor gjort obligatorisk, at en andelsboligfor-
ening skal være registreret i Det Centrale Virksomhedsregi-
ster.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
Lovforslaget medfører ikke økonomiske eller administra-
tive konsekvenser for det offentlige.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Lovforslaget har ikke økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet.
Der vil være mindre administrative lettelser knyttet til at
gøre det lovpligtigt for andelsboligforeninger at have et
CVR-nummer, idet et CVR-nummer vil gøre identifikatio-
nen af andelsboligforeninger entydig. Herudover har lovfor-
slaget ikke nævneværdige administrative konsekvenser for
erhvervslivet.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget medfører ikke nævneværdige administrative
konsekvenser for borgerne.
Kravene til de budgetter, der skal udarbejdes ved stiftel-
sen, kan i nogle tilfælde indebære ekstra udgifter til rådgive-
re for de lejere eller andre, der overvejer at stifte en andels-
boligforening. Ekstraudgifterne vurderes at blive meget be-
grænsede, da der i praksis allerede udarbejdes mere eller
mindre detaljerede budgetter, om end de ikke i alle tilfælde
opfylder de foreslåede krav.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 27. august
2014 til den 24. september 2014 været sendt i høring hos
følgende organisationer og myndigheder m.v.:
Advokatsamfundet, Andelsbasen, Andelsboligforeninger-
nes Fællesrepræsentation, Arbejderbevægelsens Erhvervs-
råd, Boligselskabernes Landsforening, BOSAM, Danmarks
Lejerforeninger, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmægler-
forening, Danske Arkitektvirksomheder, Danske Advokater,
Danske Boligadvokater, Danske Regioner, Danske Stude-
rendes Fællesråd, Danske Udlejere, Datatilsynet, Den Dan-
ske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Ejen-
domsforeningen Danmark, Ejerlejlighedernes Landsfor-
ening, Finansrådet, Forbrugerrådet, Foreningen af andelsbo-
ligforeninger i krise, FSR - danske revisorer, Grundejernes
Investeringsfond, Kommunekredit, Kommunernes Lands-
forening, Lejernes Landsorganisation i Danmark, Præsiden-
ten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Re-
alkreditforeningen og Realkreditrådet.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Mindre administrative lettelser Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Ingen Ikke nævneværdige
Forholdet til EU-retten Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
5
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Andelsboliglovens § 2, stk. 1, indeholder en generel regel
om minimumsdeltagelse ved stiftelse af en andelsboligfor-
ening ved erhvervelse af en udlejningsejendom. En andels-
boligforening kan således kun gyldigt erhverve en udlej-
ningsejendom, når mindst 1/3 af ejendommens lejere af be-
boelseslejligheder er medlemmer af foreningen ved erhver-
velsen.
Lejeloven indeholder en særlig regel om minimumsdelta-
gelse ved overtagelse efter reglerne om tilbudspligt i lejelo-
vens § 100, stk. 1, hvorefter udlejeren i ejendomme, der helt
eller delvist anvendes til beboelse, skal tilbyde lejerne at
overtage ejendommen på andelsbasis, inden ejendommen
overdrages til anden side.
Ejeren kan efter lejelovens § 103, stk. 5, afvise andelsbo-
ligforeningens accept, hvis ikke mindst halvdelen af lejerne
af beboelseslejlighederne er medlemmer af andelsboligfor-
eningen.
Stiftes en andelsboligforening ved overtagelse af en udlej-
ningsejendom, skal der således altid mindst være deltagelse
af 1/3 af lejerne. Sker overtagelsen efter lejelovens regler
om tilbudspligt kan udlejeren kræve deltagelse af mindst
halvdelen af lejeren.
Baggrunden for de eksisterende krav om minimumsdelta-
gelse ved stiftelsen, var et ønske om at forebygge omgåelse
af andelsboliglovens bestemmelser i § 2, stk. 4 og 5, der be-
grænser den tidligere ejers indflydelse.
I nogle af de andelsboligforeninger, der i dag har økono-
miske vanskeligheder, har man bl.a. baseret finansieringen
på salg af ledige lejelejligheder i årene efter stiftelsen. Hvis
lejlighederne ikke som forudsat bliver ledige eller ikke kan
sælges, medfører det typisk, at foreningens økonomi bliver
meget anspændt. Det frarådes derfor af flere interessenter på
andelsboligområdet at indregne muligheden for salg af lej-
ligheder i foreningens budgetter, idet dette giver et meget
usikkert billede af økonomien i fremtiden.
For at sikre, at andelsboligforeninger stiftes på et solidt
økonomisk fundament, der ikke baseres på bl.a. salg af le-
dige lejeboliger, foreslås det derfor at ændre deltagelseskra-
vet således, at mindst 60 pct. af lejerne fremover skal delta-
ge ved stiftelse af private andelsboligforeninger i eksisteren-
de udlejningsejendomme. For så vidt angår betydningen for
deltagelseskravet i lejelovens § 103, stk. 5, henvises til be-
mærkninger til den foreslåede ændring i § 2, nr. 1.
Det skærpede deltagelseskrav vil bidrage til, at stiftelserne
fremover sker med bredere deltagelse af de eksisterende le-
jere i ejendommen. Dermed sikres en bedre og mere økono-
misk robust etablering af foreningen.
Til nr. 2
§ 3 a
Efter andelsboliglovens § 3, stk. 1, skal den, der overdra-
ger en ejendom til en andelsboligforening inden aftalens
indgåelse give sædvanlige oplysninger om ejendommen,
herunder ejendommens driftsudgifter, lejeforhold og saldi
på de forskellige konti, som ejeren skal føre i henhold til le-
jeloven og boligreguleringsloven. Efter § 3, stk. 2, skal op-
lysningerne gives senest samtidig med tilbuddet om overta-
gelse, hvis overdragelsen sker efter reglerne om tilbudspligt
i lejeloven.
De samme regler om ejerens oplysningspligt følger af le-
jelovens § 103, stk. 4.
Det er væsentligt, at lejernes beslutning om at overtage
den ejendom, som de bor til leje i på andelsbasis, sker på et
veloplyst grundlag. Dette kræver, at der forud for købet
foretages en række undersøgelser af ejendommens byg-
ningsmæssige, vedligeholdelsesmæssige og tinglysningsret-
lige (byrder, servitutter eller andre pantehæftelser) forhold,
der danner grundlag for en gennemarbejdet vedligeholdel-
sesplan og et solidt driftsbudget for ejendommen. Penge- og
realkreditinstitutterne stiller endvidere, som vilkår for udar-
bejdelse af lånetilbud til finansiering af købsprisen, krav om
budgetter for foreningens fremtidige drift baseret på det på-
gældende lånetilbud.
Der findes i dag ikke noget lovfæstet krav om udlevering
af budgetter, der kan anskueliggøre den fremtidige økono-
miske situation i foreningen, forud for stiftelse af en andels-
boligforening.
Nogle andelsboligforeninger er i de senere år stiftet på
grundlag af en finansiering med en avanceret og ofte risiko-
fyldt finansiering, som ikke alle lejere har kunnet gennem-
skue.
Med bestemmelsen i § 3 a, stk. 1, foreslås derfor indført et
krav om, at der udover de oplysninger, der i dag følger af
andelsboliglovens § 3, stk. 1, ligeledes altid skal udarbejdes
et budget for andelsboligforeningen, der afspejler den finan-
siering, der overvejes ved foreningens køb af ejendommen.
Kravet foreslås udformet således, at der inden indgåelse af
en aftale om en andelsboligforenings erhvervelse af en ejen-
dom skal foreligge et budget for hvert finansieringsforslag,
der overvejes til finansiering af købesummen. Overvejes en
finansiering med for eksempel et F1 lån med afdrag kombi-
neret med et fast forrentet 30-årigt lån og som alternativ et
30-årigt obligationslån med afdragsfrihed i 10 år, skal der
udarbejdes et budget for foreningens fremtidige økonomi
baseret på hvert af de to finansieringsforslag.
Herudover foreslås der indført krav om, at der skal fore-
ligge et sammenligneligt budget, der tager udgangspunkt i
finansiering af ejendommen med et 30-årigt, konverterbart,
fastforrentet realkreditlån med afdrag. Dette vil give de en-
kelte potentielle andelshavere en bedre mulighed for at gen-
nemskue de budgetter, de bliver præsenteret for i forbindel-
se med stiftelsen. Det er langt fra alle lejere, der overvejer at
overtage en ejendom på andelsbasis, der har de fornødne
forudsætninger for at gennemskue de finansielle forhold i
forbindelse med indtræden i en andelsboligforening. Det
foreslåede krav om udlevering af et sammenligneligt budget
6
baseret på en traditionel, konservativ belåning, vil sætte de
potentielle andelshavere bedre i stand til at gennemskue
eventuelle usikkerhedsmomenter i den konkrete finansie-
ring, der overvejes.
Kravene om budgetter foreslås udformet som et objektivt
budgetkrav, der skal være opfyldt inden indgåelse af aftalen
om erhvervelse af ejendommen. Det vil i praksis være de
pågældende lejere, der ønsker at stifte andelsboligforenin-
gen eller den allerede stiftede andelsboligforening og dennes
rådgiver, der skal sikre, at budgetterne udarbejdes og fore-
lægges alle (potentielle) andelshavere inden erhvervelse af
ejendommen. Overholder en rådgiver ikke andelsboliglo-
vens regler om krav til budget i forbindelse med rådgivning
om stiftelse af en andelsboligforening, vil der som udgangs-
punkt kunne statueres et rådgiveransvar. Samtidig indebærer
reglen, at det vil være klart for den enkelte (potentielle) an-
delshaver, hvilke oplysninger, der skal foreligge før indgåel-
se af aftalen.
Budgetterne skal dække samtlige poster i foreningens
økonomi og afspejle en periode på mindst 10 år fra stiftel-
sen. For den del af finansieringsperioden, der ikke er dækket
af budgetterne, skal der foreligge en prognose, der tager høj-
de for de væsentligste økonomiske forhold i foreningens
økonomi, som der er kendskab til på tidspunktet for stiftel-
sen.
Kravet om, at budgettet skal dække samtlige poster i for-
eningens økonomi indebærer, at det skal være så detaljeret,
at det giver et retvisende billede af foreningens økonomi.
Budgettet skal være specificeret i henhold til sædvanlige
faglige standarder på området og de afsatte midler skal være
tilstrækkelige til, at foreningen vil kunne betragtes som en
vel vedligeholdt og veldrevet andelsboligforening. Budgettet
skal udarbejdes som et drifts-, status- og likviditetsbudget
med konsekvensberegninger af boligafgift og andelskrone-
værdi.
Da de økonomiske forudsætninger for foreningen bliver
mere usikre jo længere tid, der går fra stiftelsestidspunktet,
foreslås et krav med kombineret budget og prognose for
hele finansieringsperioden. Dette giver fleksibilitet ved ud-
arbejdelse af budgetter og sikrer samtidig, at det vil være
muligt at forudse udviklingen i foreningens økonomi i hele
finansieringsperioden under de forudsætninger, der er kendt
på stiftelsestidspunkt. Det detaljerede budget vil foreligge
for mindst 10 år. For den resterende del af finansieringspe-
rioden vil prognoseberegningerne synliggøre udviklingen i
foreningens økonomi, særligt for så vidt angår udviklingen i
kapitaludgifter og vedligeholdelsesudgifter. Prognosebereg-
ningerne vil således kunne synliggøre udviklingen i økono-
mien efter ophør af en eventuel 10-årig afdragsfri periode på
lånet eller som følge af et trappelån, hvor renten stiger i hele
finansieringsperioden. Der kan også være tale om beregning
af konsekvenser ved nødvendig vedligeholdelse som f.eks.
fremtidig udskiftning af ejendommens tag.
Med bestemmelsen i § 3 a, stk. 2, foreslås det, at både
budgetterne for den type lån der overvejes, og det sammen-
lignelige budget skal indeholde en post, der omfatter de årli-
ge udgifter til vedligeholdelse af andelsboligforeningens
ejendom. Posten til vedligeholdelse skal, ligesom regnskabs-
posterne for vedligeholdelse i Erhvervsstyrelsens model-
regnskab for andelsboligforeninger, der aflægger regnskab
efter årsregnskabsloven, indeholde udgifter til dels alminde-
lig, løbende vedligeholdelse og udgifter til større, planlagte
opgaver i forbindelse med genopretning og renovering. Be-
løbet opgøres for hele ejendommen og pr. m2 bruttoetage-
areal. Hermed sikres, at det afsatte beløb til vedligehold vil
kunne sammenlignes med de beløb, der efter boligregule-
ringslovens kapitel III skal afsættes til vedligeholdelse af
udlejningsejendomme.
Det vil herefter være muligt for de potentielle andelshave-
re at foretage en direkte sammenligning af, om det beløb,
der er afsat til vedligeholdelse af den ejendom, de har fået
tilbudt at købe, er mindre, lig med eller større end det beløb,
der pligtmæssigt skal afsættes til vedligehold i ejendommen
som udlejningsejendom efter boligreguleringslovens regler.
Med bestemmelsen i § 3 a, stk. 3, foreslås det, at der hver-
ken i budgetterne for de lån, der overvejes, eller det sam-
menlignelige budget må indregnes mulige indtægter for
fremtidige salg af ledige lejelejligheder, idet dette giver et
meget usikkert billede af økonomien i fremtiden og kan væ-
re med til at give kunstigt oppustede budgetter.
Generelt vil fremtidige salg skulle betragtes som en poten-
tiel gevinst, der først kan indregnes i regnskaber og budget-
ter, når salget er gennemført.
§ 3 b
Der gælder i dag ikke et generelt krav om, at andelsbolig-
foreninger skal være registreret i Det Centrale Virksomheds-
register. Efter § 8 i Erhvervsstyrelsens bekendtgørelse nr.
932 af 23. august 2014 om Det Centrale Virksomhedsregi-
ster kan foreninger, der ikke er omfattet af en lovbestemt re-
gistreringspligt, frivilligt lade sig registrere for 3 år ad gan-
gen. Registreringen vil ophøre, medmindre foreningen for-
nyer sin registrering inden for en frist fastsat af Erhvervssty-
relsen. Foreninger, hvis registrering er ophørt, kan genregi-
streres, hvis den bekræfter, at tidligere registrerede oplys-
ninger fortsat er korrekte eller ændrer de registrerede oplys-
ninger, hvori der er sket ændringer. Ved genregistreringen
bevarer foreningen sit CVR-nummer.
Foreninger, der er registreret som frivilligt registrerede
foreninger, kan omregistreres som registreringspligtige for-
eninger, hvis de senere bliver omfattet af en registrerings-
pligt. Ved omregistrering bevares det hidtidige CVR-num-
mer.
Forud for en ændring af reglerne om registrering som fri-
villig forening pr. 18. august 2010 kunne foreninger, der ik-
ke er omfattet af en lovbestemt registreringspligt, frivilligt
lade sig registrere for 1 år ad gangen.
Registreringen ophørte, hvis foreningen ikke fornyede sin
registrering inden for nærmere fastsatte frister. Foreninger,
hvis registrering ophørte, kunne ikke generhverve et tidlige-
re CVR-nummer.
7
Reglerne indebærer, at der i dag ikke sker en fuldstændig
registrering af andelsboligforeningerne i Det Centrale Virk-
somhedsregister.
Det er ikke alle andelsboligforeninger, der er registreret
med et CVR-nummer. Disse andelsboligforeninger kan såle-
des ikke identificeres via Det Centrale Virksomhedsregister
og dermed ikke umiddelbart indgå i ministeriets system for
indberetning af nøgleoplysninger.
Endvidere har det forhold, at registreringen som frivillig
forening alene er midlertidig, tidligere indebåret en risiko
for, at CVR-registeringen for en andelsboligforening ophø-
rer med den konksekvens, at foreningen vil skulle have et
nyt CVR-nummer. Herved har en del andelsboligforeninger
flere CVR-numre. Det giver usikkerhed i registreringen, da
foreningerne ikke altid er klar over, hvilket CVR-nummer
der skal anvendes.
Samlet set giver den manglende entydige registrering af
andelsboligforeninger anledning til stor usikkerhed blandt
markedets interessenter, herunder kreditinstitutter, andelsbo-
ligforeninger og deres administratorer, og dermed en unødig
byrde i det daglige administrative arbejde.
Med bestemmelsen i § 3 b foreslås indført et krav i an-
delsboligloven om, at en andelsboligforening skal være regi-
streret i Det Centrale Virksomhedsregister. Hermed sikres
grundlaget for en fremadrettet entydig registrering af andels-
boligforeningerne.
Kravet vil gælde samtlige andelsboligforeninger. Dette vil
betyde, at alle fremtidige nystiftede andelsboligforeninger
vil skulle registreres i forbindelse med stiftelsen. Endvidere
vil det betyde, at også alle eksisterende andelsboligforenin-
ger, der endnu ikke er registreret i Det Centrale Virksom-
hedsregister, vil skulle registreres, ligesom foreninger, der er
registeret som ”frivillig forening” vil skulle lade sig omregi-
strere til ”Privat Andelsboligforening”.
Da der fremover vil være tale om en lovbestemt registre-
ringspligt, vil registreringen af andelsboligforeningerne i
Det Centrale Virksomhedsregister fremover skulle ske på
varigt grundlag som registreringspligtig forening, så regi-
streringen fremover ikke slettes, hvis foreningen ikke løben-
de fornyer sin registrering. Registreringen vil ske som ”Pri-
vat Andelsboligforening”.
Til nr. 3
Efter andelsboliglovens § 6, stk. 3, skal penge- og realkre-
ditinstitutter, der har indgået aftale om lån og hertil knyttet
finansiel aftale med en andelsboligforening, udlevere infor-
mationsmateriale til foreningen med finansielle nøgleoplys-
ninger.
Bestemmelsen er i medfør af bemyndigelsen i andelsbo-
liglovens § 6, stk. 4, udmøntet i §§ 4 og 5 i bekendtgørelse
nr. 1539 af 16. december 2013 om oplysningspligt ved salg
af andelsboliger.
Efter bekendtgørelsens § 4 skal penge- og realkreditinsti-
tutterne indberette finansielle nøgleoplysninger om andels-
boligforeningernes lån til brug for et nøgleoplysningsskema
for andelsboligforeningen. Kravene fremgår af nøgleoply-
sningsskemaet, der er optaget som bilag 1 til bekendtgørel-
sen, hvorefter finansielle nøgleoplysninger hovedsageligt
omfatter oplysninger om lånetype, restgæld, afdrag på gæld,
restløbetid og risikoklassificering af lån. Herudover skal der
gives oplysninger om afdragsprofil, renteusikkerhed og for-
mueusikkerhed. Oplysningerne skal indberettes i et særligt
internetbaseret indberetningssystem for andelsboliger, som
Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har udviklet.
Efter bekendtgørelsens § 5 skal penge- og realkreditinsti-
tutterne indberette de finansielle nøgleoplysninger for hvert
enkelt lån. Indberetningen skal ske mindst én gang årligt
samtidig med udsendelse af årsopgørelsen for lånet.
Med lovforslaget foreslås bestemmelsen i andelsboliglo-
vens § 6, stk. 3, udvidet, så den også omfatter andre långive-
re end penge- og realkreditinstitutter.
Der har siden indførelsen af reglerne om udlevering af
nøgleoplysninger ved salg af andelsboliger vist sig, at nogle
foreninger har optaget lån hos andre långivere end et penge-
og realkreditinstitut. For eksempel kan Grundejernes Inve-
steringsfond yde lån til andelsboligforeninger, der indehol-
der udlejede restlejligheder, der endnu ikke er overgået til at
være andelsboliger, og hvor ejendommen er omfattet af bin-
dingspligten i boligreguleringslovens § 18 b. Lånene gives
til andelsboligforeningerne for de udlejede lejligheder.
De ydede lån fra andre end penge- og realkreditinstitutter
indberettes på nuværende tidspunkt ikke til nøgleoply-
sningsskemaerne, da de ikke er omfattet af den nuværende
hjemmel i andelsboliglovens § 6, stk. 3.
For at sikre at nøgleoplysningsskemaerne indeholder op-
lysninger om samtlige lån ydet til andelsboligforeningerne
udvides hjemlen, så der er grundlag for udarbejdelse af fuldt
ud dækkende nøgleoplysningsskemaer.
De nærmere krav til finansielle nøgleoplysninger for lån
ydet af andre end penge- og realkreditinstitutter vil blive ud-
møntet ved en ændring af bekendtgørelse nr. 1539 af 16. de-
cember 2013 om oplysningspligt ved salg af andelsboliger.
Der vil blive udarbejdet regler, der svarer til reglerne for
penge- og realkreditinstitutternes indberetning. Udmøntnin-
gen vil ske i tæt dialog med interessenterne, så alle tekniske
og praktiske forhold bliver afdækket.
Til nr. 4
Efter andelsboliglovens § 6, stk. 4, fastsættes de nærmere
regler om udlevering af informationsmateriale til andelsbo-
ligforeningerne med finansielle nøgleoplysninger af ministe-
ren for by, bolig og landdistrikter efter forhandling med er-
hvervs- og vækstministeren.
Den nuværende bemyndigelses krav om, at regler om fi-
nansielle nøgleoplysninger skal fastsættes efter forhandling
med erhvervs- og vækstministeren skyldes, at bemyndigel-
sen anvendes til at fastsætte krav til penge- og realkreditin-
stitutter, hvis virksomhed er omfattet af lov om finansiel
virksomhed, der hører under erhvervs- og vækstministeren,
og som er under tilsyn af Finanstilsynet.
Den foreslåede udvidelse af hjemlen i andelsboliglovens §
6, stk. 3, til at omfattet andre långivere betyder, at bestem-
8
melsen også vil komme til at omfatte andre långivere, der
ikke er omfattet af lov om finansiel virksomhed, og som ik-
ke er under tilsyn af Finanstilsynet. I disse tilfælde vil der
ikke være behov for at fastsætte regler om finansielle nøg-
leoplysninger efter forhandling med erhvervs- og vækstmi-
nisteren.
Med lovforslaget foreslås bemyndigelsen i § 6, stk. 4, der-
for ændret til en generel bemyndigelse for ministeren for by,
bolig og landdistrikter. Med det foreslåede 2. pkt. oprethol-
des den eksisterende bemyndigelse hvorefter regler vedrø-
rende penge- og realkreditinstitutters udlevering af finansiel-
le nøgleoplysninger til foreningerne fortsat skal fastsættes
efter forhandling med erhvervs- og vækstministeren. Det
præciseres, at kravet om forhandling med erhvervs- og
vækstministeren gælder ved fastsættelse af regler for alle
virksomheder (långivere) under tilsyn af Finanstilsynet.
Bemyndigelsen vil blive anvendt til at gennemføre en æn-
dring af bekendtgørelse nr. 1539 af 16. december 2013 om
oplysningspligt ved salg af andelsboliger, så der blandt an-
det fastsættes regler om andre långivere end penge- og real-
kreditinstitutters pligt til at indberette finansielle nøgleoplys-
ninger. Udmøntningen vil ske i tæt dialog med interessenter-
ne.
Til § 2
Til nr. 1
Efter lejelovens § 100, stk. 1, skal udlejeren i ejendomme,
der helt eller delvist anvendes til beboelse, tilbyde lejerne
ejendommen til overtagelse på andelsbasis, inden ejendom-
men overdrages til anden side.
Efter lejelovens § 103, stk. 5, kan ejeren afvise andelsbo-
ligforeningens accept, hvis ikke mindst halvdelen af lejerne
af beboelseslejlighederne på accepttidspunktet er medlem af
andelsboligforeningen, eller hvis foreningen ikke på anfor-
dring dokumenterer, at den kan betale den krævede kontante
udbetaling.
Med lovforslaget foreslås, at muligheden for afvisning af
accept, hvis ikke mindst halvdelen af lejerne deltager, udgår
af bestemmelsen.
Dette skal ses i lyset af, at den foreslåede ændring af del-
tagelseskravet i andelsboligloven fra 1/3 til 60 pct., overflø-
diggør reglen om deltagelse i lejelovens § 105, stk. 5.
Ejeren vil fortsat efter bestemmelsen kunne afvise accept,
hvis foreningen ikke på anfordring dokumenterer, at den kan
betale den krævede kontante udbetaling.
Til § 3
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2015.
Særligt for lovforslagets § 1, nr. 4, bemærkes, at det er
hensigten ved en ændring af bekendtgørelse nr. 1539 af 12.
december 2013 at fastsætte regler om indberetning af finan-
sielle nøgleoplysninger for lån ydet til andelsboligforeninger
af andre långivere en penge- og realkreditinstitutter. Det for-
ventes fastsat, at disse andre långivere skal udlevere finan-
sielle nøgleoplysninger til andelsboligforeningerne ved ind-
beretning i Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters nøg-
leoplysningssystem første gang ultimo januar 2015. Det be-
tyder, at oplysningerne om lån fra disse andre långivere vil
være indberettet og i alle tilfælde vil ligge klar sammen med
penge- og realkreditinstitutternes oplysninger om lån fra
regnskabsåret 2014, således at de kan indgå i nøgleoply-
sningsskemaer for regnskabsår, der begynder den 1. januar
2014 eller senere.
9
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1716 af 16. december 2010, som
ændret ved lov nr. 610 af 12. juni 2013 og § 69 i lov nr. 526
af 28. maj 2014, foretages følgende ændringer:
§ 2. En andelsboligforening kan kun gyldigt erhverve en
udlejningsejendom, når mindst 1/3 af ejendommens lejere af
beboelseslejligheder er medlemmer af foreningen ved erhver-
velsen.
1. I § 2, stk. 1, ændres »1/3« til: »60 pct.«.
2. Efter § 3 indsættes:
»§ 3 a. Inden indgåelse af en aftale om en andelsboligfor-
enings erhvervelse af en ejendom skal der foreligge et budget
for andelsboligforeningen baseret på hvert af de finansie-
ringsforslag, der overvejes til finansiering af købet, og et
sammenligneligt budget baseret på finansiering af forenin-
gens køb af ejendommen med et 30-årigt, konverterbart, fast-
forrentet realkreditlån med afdrag. Budgetterne skal dække
samtlige poster for andelsboligforeningens økonomi
og dække en periode på mindst 10 år fra stiftelsen. Der skal
for den del af finansieringsperioden, der ikke er dækket af
budgettet, foreligge en prognose, der tager højde for væsentli-
ge økonomiske forhold i foreningens økonomi, der er kends-
kab til på tidspunktet for stiftelsen.
Stk. 2. Budgetterne skal indeholde en post, der omfatter de
årlige udgifter til vedligeholdelse af andelsboligforeningens
ejendom. Beløbet skal opgøres for hele ejendommen og pr.
m2 bruttoetageareal.
Stk. 3. Budgetterne må ikke indeholde indtægter for fremti-
dige salg af ledige lejelejligheder.
§ 3 b. En andelsboligforening skal være registreret i Det
Centrale Virksomhedsregister.«
§ 6.... 3. I § 6, stk. 3, indsættes efter »Penge- og realkreditinstitut-
ter «: »og andre långivere«.
Stk. 3. Penge- og realkreditinstitutter, der har indgået aftale
om lån og hertil knyttet finansiel aftale med en andelsbolig-
forening, skal udlevere informationsmateriale til foreningen
med finansielle nøgleoplysninger.
Stk. 4. Ministeren for by, bolig og landdistrikter fastsætter
efter forhandling med erhvervs- og vækstministeren nærmere
regler om pligten til at udlevere informationsmateriale.
4. § 6, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Ministeren for by, bolig og landdistrikter fastsætter
nærmere regler om pligten til at udlevere informationsmateri-
ale med finansielle nøgleoplysninger til foreningen. Regler
om pligt for virksomheder under tilsyn af Finanstilsynet til at
udlevere informationsmateriale med finansielle nøgleoplys-
ninger til foreningen fastsættes efter forhandling med er-
hvervs- og vækstministeren.«
10
§ 2
I lejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 963 af 11. august
2010, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 439 af 6. maj 2014,
foretages følgende ændring:
§ 103.... 1. I § 103, stk. 5, udgår »hvis ikke mindst halvdelen af lejerne
af beboelseslejligheder på accepttidspunktet er medlemmer af
foreningen, eller«.
Stk. 5. Ejeren kan afvise andelsboligforeningens accept,
hvis ikke mindst halvdelen af lejerne af beboelseslejligheder
på accepttidspunktet er medlemmer af foreningen, eller hvis
foreningen ikke på anfordring dokumenterer, at den kan beta-
le den krævede kontante udbetaling.
§ 3
Loven træder i kraft den 1. januar 2015.
11