Fremsat den 30. oktober 2014 af skatteministeren (Benny Engelbrecht)

Fremsat den 30. oktober 2014 af skatteministeren (Benny Engelbrecht)
Forslag
til
Lov om ændring af ligningsloven, fondsbeskatningsloven, lov om inddrivelse
af gæld til det offentlige, lov om et indkomstregister og forskellige andre love
(Udvidelse af kredsen af yderkommuner med forhøjet befordringsfradrag, forhøjelse af kommunernes andel af selskabsskatten
og udvidet mulighed for videregivelse af oplysninger til finansielle virksomheder)
§ 1
I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1041 af 15.
september 2014, foretages følgende ændringer:
1. I § 9 C, stk. 3, 2. pkt.,ændres »3. pkt.« til: »3. og 4. pkt.«
2. I § 9 C, stk. 3,indsættes efter 3. pkt.:
»For indkomstårene 2015-2018 beregnes fradraget for be-
fordring over 120 km med den kilometertakst, Skatterådet
fastsætter, jf. 1. pkt., når den skattepligtiges sædvanlige bo-
pæl er beliggende i en af kommunerne Jammerbugt, Odsher-
red, Skive, Slagelse, Struer, Sønderborg, Thisted, Vording-
borg og Aabenraa.«
3. To steder i § 9 C, stk. 3, 4. pkt.,der bliver stk. 3, 5. pkt.,
ændres »3. pkt.« til: »3. eller 4. pkt.«
§ 2
I fondsbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 934 af
14. august 2014, foretages følgende ændringer:
1. I § 13ændres »13,41« til: »15,24«.
2. I § 13indsættes som 2.og 3. pkt.:
»For indkomståret 2014 udgør satsen 13,68 pct. For ind-
komståret 2015 udgør satsen 14,27 pct.«
§ 3
I lov nr. 1333 af 19. december 2008 om inddrivelse af
gæld til det offentlige, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 593
af 18. juni 2012 og senest ved § 1 i lov nr. 1499 af 18.
december 2013, foretages følgende ændringer:
1. I § 3 Aindsættes efter stk. 1 som nye stykker:
»Stk. 2. Finansielle virksomheder, som er omfattet af reg-
ler om redelig forretningsskik og god praksis for de finan-
sielle virksomheder udstedt i medfør af lov om finansiel
virksomhed § 43, stk. 2, kan efter samtykke fra den registre-
rede få adgang til oplysninger om gæld, som inddrives af re-
stanceinddrivelsesmyndigheden, og som er nødvendige til
brug for rådgivning af den registrerede i overensstemmelse
med reglerne om redelig forretningsskik og god praksis.
Stk. 3. Finansielle virksomheder kan desuden efter sam-
tykke fra den registrerede få adgang til oplysninger om
gæld, som inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden,
og som er nødvendige til efterlevelse af bekendtgørelse om
ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl. med hensyn til, at
der skal tilvejebringes opdaterede oplysninger om den regi-
strerede. Adgang til oplysningerne forudsætter, at den regi-
strerede er kunde i den finansielle virksomhed.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 4.
2. I § 3 A, stk. 2, 1. pkt.,der bliver stk. 4, 1. pkt., ændres »stk.
1« til: »stk. 1-3«.
§ 4
I lov nr. 403 af 8. maj 2006 om et indkomstregister, som
ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 593 af 18. juni 2012 og senest
ved § 10 i lov nr. 720 af 25. juni 2014, foretages følgende
ændringer:
1. I § 7 Aindsættes efter stk. 1 som nye stykker:
»Stk. 2. Finansielle virksomheder, som er omfattet af reg-
ler om redelig forretningsskik og god praksis for de finan-
sielle virksomheder udstedt i medfør af lov om finansiel
virksomhed § 43, stk. 2, kan efter samtykke fra den registre-
rede få adgang til oplysninger i indkomstregisteret, som er
Lovforslag nr. L 41 Folketinget 2014-15
Skattemin., j.nr. 14-3278346
AN011792
nødvendige til brug for rådgivning af den registrerede i
overensstemmelse med reglerne om redelig forretningsskik
og god praksis.
Stk. 3. Finansielle virksomheder kan desuden efter sam-
tykke fra den registrerede få adgang til oplysninger i ind-
komstregisteret, som er nødvendige til efterlevelse af be-
kendtgørelse om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl.
med hensyn til, at der skal tilvejebringes opdaterede oplys-
ninger om den registrerede. Adgang til oplysningerne forud-
sætter, at den registrerede er kunde i den finansielle virk-
somhed.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 4.
2. I § 7 A, stk. 2, 1. pkt.,der bliver stk. 4, 1. pkt., ændres »stk.
1« til: »stk. 1-3«.
§ 5
I selskabsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1082 af
14. november 2012, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 528
af 28. maj 2014, foretages følgende ændringer:
1. I § 23, stk. 1,ændres »13,41« til: »15,24«.
2. I § 23, stk. 1,indsættes som 2.og 3. pkt.:
»For indkomståret 2014 udgør satsen 13,68 pct. For ind-
komståret 2015 udgør satsen 14,27 pct.«
§ 6
I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31.
oktober 2013, som ændret senest ved § 3 i lov nr. 528 af 28.
maj 2014, foretages følgende ændringer:
1. I § 1 Bindsættes efter stk. 1 som nye stykker:
»Stk. 2. Finansielle virksomheder, som er omfattet af reg-
ler om redelig forretningsskik og god praksis for de finan-
sielle virksomheder udstedt i medfør af lov om finansiel
virksomhed § 43, stk. 2, kan efter samtykke fra den registre-
rede få adgang til oplysninger, som indgår i den seneste års-
opgørelse, og som er nødvendige til brug for rådgivning af
den registrerede i overensstemmelse med reglerne om rede-
lig forretningsskik og god praksis.
Stk. 3. Finansielle virksomheder kan desuden efter sam-
tykke fra den registrerede få adgang til oplysninger, som
indgår i den seneste årsopgørelse, og som er nødvendige til
efterlevelse af bekendtgørelse om ledelse og styring af pen-
geinstitutter m.fl. med hensyn til, at der skal tilvejebringes
opdaterede oplysninger om den registrerede. Adgang til op-
lysningerne forudsætter, at den registrerede er kunde i den
finansielle virksomhed.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 4.
2. I § 1 B, stk. 2, 1. pkt.der bliver stk. 4, 1. pkt., ændres »stk.
1« til: »stk. 1-3«.
§ 7
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. §§ 2-6 træder i kraft den 1. januar 2015.
Stk. 3. § 1 har virkning fra og med indkomståret 2015. §§
2 og 5 har virkning for den kommunale andel af selskabs-
skatten for indkomståret 2014 og senere indkomstår.
Stk. 4. Ved opgørelsen af en kommunes slutskat og kirke-
skat for indkomståret 2015 efter § 16 i lov om kommunal
indkomstskat korrigeres den opgjorte slutskat for den bereg-
nede virkning af de ændringer i udskrivningsgrundlaget for
kommuneskat og kirkeskat for 2015, der følger af bestem-
melsen i ligningslovens § 9 C, stk. 3, som ændret ved denne
lovs § 1.
Stk. 5. Den beregnede korrektion af kommunens slutskat
og kirkeskat efter stk. 4 fastsættes af økonomi- og indenrigs-
ministeren på grundlag af de oplysninger vedrørende ind-
komståret 2015, der foreligger pr. 1. maj 2017.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets formål og baggrund
3. Lovforslagets enkelte elementer
3.1. Udvidelse af kredsen af yderkommuner med forhøjet befordringsfradrag
3.1.1 Gældende ret
3.1.2. Lovforslaget
3.2. Forhøjelse af kommunernes andel af selskabsskatten
3.2.1. Gældende ret
3.2.2. Lovforslaget
3.3. Videregivelse af oplysninger til finansielle virksomheder til brug for rådgivning og opdatering af kundeoplysnin-
ger
3.3.1. Gældende ret
3.3.2. Lovforslaget
4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
4.1. Udvidelse af kredsen af yderkommuner med forhøjet befordringsfradrag
4.2. Forhøjelse af kommunernes andel af selskabsskatten
4.3. Videregivelse af oplysninger til finansielle virksomheder til brug for rådgivning og opdatering af kundeoplysnin-
ger
5. Administrative konsekvenser for det offentlige
6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
8. Administrative konsekvenser for borgerne
9. Miljømæssige konsekvenser
10. Forholdet til EU-retten
11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
12. Sammenfattende skema
1. Indledning
Regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre),
Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedsli-
sten og Det Konservative Folkeparti har i juni 2014 indgået
Aftale om en vækstpakke indeholdende en række initiativer
rettet mod bedre regulering, styrket virksomhedsservice,
forskning og uddannelse samt bedre erhvervsbeskatning mv.
De enkelte dele af aftalen er indgået med tilslutning fra
forskellige partier. Nærværende lovforslag vedrører befor-
dringsfradrag i yderområder, forhøjelse af kommunernes an-
del af selskabsskatten og udvidelse af finansielle virksomhe-
ders adgang til data på personområdet efter samtykke fra
kunden. Regeringen, Venstre, Det Konservative Folkeparti,
Socialistisk Folkeparti og Dansk Folkeparti er enige om at
gennemføre disse initiativer.
2. Lovforslagets formål og baggrund
Aftale om en vækstpakke udmøntes i lovgivning ved
blandt andet nærværende lovforslag.
Nærværende lovforslag indeholder følgende elementer fra
aftale om en vækstpakke:
»Befordringsfradrag i yderområderne
Anvendelse af regeringens nye definition af yderområder
ift. skattelovgivningens regler om forhøjet befordringsfra-
drag til pendlere med lang daglig befordring i visse yder-
kommuner. De nye kommuner er udpeget til brug for forde-
ling af EU-midler til regionalfondsprogrammet og social-
fondsprogrammet for 2014-2020. Konkret indebærer det, at
kredsen af omfattede kommuner udvides fra 16 til 25, når
der medregnes to kommuner, der opfylder de gamle kriteri-
er, men ikke de nye.
Udvidelsen skønnes at indebære et umiddelbart mindre-
provenu på 35 mio. kr. efter tilbageløb fra 2015-18.«
»Forhøjelse af kommunernes andel af selskabsskatten
Gradvis forhøjelse af kommunernes andel af selskabsskat-
ten fra 13,41 pct. til 15,25 pct. i perioden 2014-2016 for at
øge kommunernes økonomiske tilskyndelse til at fastholde
og tiltrække virksomheder.«
»eSKATdata
Udvidelse af eSKATdata på personområdet, således at da-
ta også kan anvendes til de finansielle virksomheders gene-
relle rådgivning og i forbindelse med deres risikostyring,
frem for kun i forbindelse med konkret kreditvurdering.
3
Dette forudsætter ændringer i skattekontrolloven, lov om
inddrivelse af gæld til det offentlige samt lov om et ind-
komstregister.
Så vidt muligt udvidelse af eSKATdata til erhvervsområ-
det med henblik på, at der også kan ske automatiske over-
førsler af data mellem SKAT og den finansielle sektor i for-
bindelse med kreditvurdering og generel rådgivning af virk-
somheder. Dette forudsætter ligeledes, at de nødvendige
lovhjemler tilvejebringes i relation til udvidelsen på er-
hvervsområdet.«
Dette lovforslag indeholder i forhold til udvidelse af fi-
nansielle virksomheders adgang til modtagelse af data fra
SKAT alene den omtalte udvidelse på personområdet. Udvi-
delsen på erhvervsområdet forudsætter yderligere overvejel-
se med hensyn til hvilke data, der kan omfattes af ordnin-
gen, samt hvordan det sikres, at ordningen holdes inden for
de rammer der opstilles i persondataloven. Et lovforslag her-
om vil først kunne fremsættes senere. Det er således intenti-
onen at fremsætte et sådant lovforslag i folketingsåret
2015/2016.
3. Lovforslagets enkelte elementer
3.1. Udvidelse af kredsen af yderkommuner med forhøjet
befordringsfradrag
3.1.1. Gældende ret
Pendlere kan få fradrag for befordring mellem sædvanlig
bopæl og arbejdsplads med et beløb, som beregnes på
grundlag af den normale transportvej ved bilkørsel efter en
kilometertakst, der fastsættes af Skatterådet. Der kan dog
kun foretages fradrag for den del af befordringen pr. ar-
bejdsdag, der overstiger 24 km.
Befordringsfradraget er et ligningsmæssigt fradrag, det vil
sige et fradrag ved opgørelsen af den skattepligtige ind-
komst. Skatteværdien af et ligningsmæssigt fradrag udgør
ca. 30,6 pct. i 2014 i en kommune med en skatteprocent sva-
rende til landsgennemsnittet.
Udgør befordringen pr. arbejdsdag til og med 120 kilome-
ter, beregnes fradraget med den kilometertakst, som Skatte-
rådet årligt fastsætter. For befordring herudover beregnes
fradraget med 50 pct. af den fastsatte kilometertakst. For
2014 er taksten for befordring fra 24-120 km fastsat til 2,10
kr. pr. km. For befordring over 120 km udgør taksten 1,05
kr. pr. km.
Pendlere, der er bosat i visse yderkommuner, kan dog an-
vende den høje sats på 2,10 kr. pr. km (2014) for hele stræk-
ningen ud over 24 km, uanset deres daglige befordring mel-
lem sædvanlig bopæl og arbejdsplads er over 120 km.
De omfattede kommuner er: Bornholm, Brønderslev, Fre-
derikshavn, Faaborg-Midtfyn, Guldborgsund, Hjørring, Lan-
geland, Lolland, Læsø, Morsø, Norddjurs, Samsø, Svend-
borg, Tønder, Vesthimmerland og Ærø.
Pendlere, der er bosat i en af disse yderkommuner, og som
opfylder de almindelige betingelser for at kunne få befor-
dringsfradrag, kan anvende det forhøjede befordringsfradrag
til og med indkomståret 2018. Pendlere, der i løbet af perio-
den 2007-2018 blev eller bliver omfattet af ordningen, kan
anvende ordningen til og med indkomståret 2018 eller i 7 år
fra det tidspunkt, de første gang blev eller bliver omfattet af
ordningen i perioden 2007-2018.
Ordningen med forhøjet befordringsfradrag er midlertidig
og indførtes i første omgang for årene 2004-2006.
I 2006 blev ordningen forlænget fra 2007 til 2013, og
yderkommunerne efter kommunesammenlægningerne blev
udpeget på basis af følgende objektive kriterier:
● Lav erhvervsindkomst: Kommunens erhvervsindkomst
pr. indbygger var maksimalt 90 pct. af landsgennemsnit-
tet (udregnet som et gennemsnit for perioden
2001-2003) og
● Svag befolkningsudvikling: Kommunen havde oplevet
et fald i befolkningstallet, eller befolkningstilvæksten i
kommunen havde været på mindre end 50 pct. af lands-
gennemsnittet siden år 2000 (udregnet som gennemsnit-
tet for perioden 2000-2005).
I forbindelse med 2009-skattereformen - Forårspakke 2.0 -
blev ordningen yderligere forlænget frem til 2018.
3.1.2. Lovforslaget
Det foreslås at udvide kredsen af yderkommuner, hvor
pendlere kan få forhøjet befordringsfradrag. Dette vil kunne
bidrage til at fastholde og tiltrække pendlere i yderkommu-
ner.
Med forslaget udvides kredsen af yderkommuner med de
kommuner, der omfattes af regeringens nye definition af
yderkommuner til brug for fordeling af EU-midler til regio-
nalfondsprogrammet og socialfondsprogrammet for
2014-2020. Det overordnede formål med det danske regio-
nalfondsprogram og socialfondsprogram for 2014-2020 er at
medvirke til at styrke den økonomiske vækst i alle danske
regioner og bidrage til at indfri EU2020-målene om intelli-
gent, bæredygtig og inklusiv vækst. Det skal primært ske
ved at øge jobskabelsen (antal arbejdstimer) og produktivi-
tetsudviklingen (værdiskabelsen pr. arbejdstime). Regional-
fonds- og socialfondsprogrammet understøtter den del af
den erhvervs- og vækstpolitiske indsats i Danmark, som er
forankret hos de regionale vækstfora. Regionalfondspro-
grammet opstiller rammerne for indsatsen, mens det er de
regionale vækstfora, som afgør, hvilke konkrete projekter
der skal igangsættes.
De nye yderkommuner til brug for fordeling af EU-midler
er udpeget efter følgende objektive kriterier:
● Lav erhvervsindkomst: Kommunens erhvervsindkomst
pr. indbygger er under 90 pct. af landsgennemsnittet
(gennemsnit over seneste 3 år).
● Geografisk placering: Der er mere end en halv times
kørsel til en større by, hvor en større by er defineret ved
at have mere end 45.000 indbyggere (Hovedstadsområ-
det, Aarhus, Odense, Aalborg, Esbjerg, Randers, Kol-
ding, Horsens, Vejle, Roskilde, Herning og Helsingør).
I alt 23 af landets 98 kommuner opfylder disse to kriterier.
4
Af de nuværende yderkommuner med forhøjet befor-
dringsfradrag opfylder 2 kommuner - Brønderslev og Faa-
borg-Midtfyn - ikke de nye kriterier. Disse to kommuner
foreslås dog fastholdt under ordningen. Baggrunden herfor
er, at der med stor sandsynlighed vil være pendlere, der har
bosat sig eller opretholdt bopælen i disse oprindelige yder-
kommuner i forventningen om, at de kunne fortsætte med at
anvende det forhøjede befordringsfradrag frem til 2018 efter
de gældende regler.
Kredsen af omfattede kommuner udvides dermed med 9
kommuner fra de nuværende 16 til 25 kommuner.
De nye kommuner under ordningen bliver Jammerbugt,
Odsherred, Skive, Slagelse, Struer, Sønderborg, Thisted,
Vordingborg og Aabenraa.
Pendlere i de nye yderkommuner, der bliver omfattet af
ordningen i perioden 2015-2018, kan efter forslaget anvende
det forhøjede befordringsfradrag i 7 år fra det tidspunkt før
udgangen af indkomståret 2018, hvor pendlerne første gang
bliver omfattet af ordningen. For pendlere i de nye kommu-
ner, der opfylder betingelserne for det forhøjede fradrag fra
1. januar 2015, betyder det i praksis, at de opretholder retten
til det forhøjede fradrag frem til udgangen af 2021, hvis de i
øvrigt opfylder betingelserne for at få befordringsfradrag i
hele perioden.
Der kan ikke tilgå nye pendlere til ordningen efter den 31.
december 2018.
Nedenfor er vist tre konkrete eksempler på, hvad det bety-
der skattemæssigt for langdistancependlere i de nytilkomne
kommuner.
Eksempel 1:
Personen bor i Aabybro i Jammerbugt kommune og arbej-
der i Randers. Daglig befordring ca. 160 km. Årligt befor-
dringsfradrag efter normale regler (210 arbejdsdage): ca.
51.150 kr. Efter yderkommuneregler: ca. 59.975 kr. Da be-
fordringsfradraget er et ligningsmæssigt fradrag, der i Jam-
merbugt kommune i 2015 har en skatteværdi på 30,9 pct.
(inkl. kirkeskat), medfører forøgelsen af fradraget en skatte-
besparelse på 2.725 kr.
Eksempel 2:
Personen bor i Nykøbing Sj. i Odsherred kommune og ar-
bejder i Glostrup. Daglig befordring ca. 170 km. Årligt be-
fordringsfradrag efter normale regler (210 arbejdsdage): ca.
53.360 kr. Efter yderkommuneregler: ca. 64.385 kr. I Ods-
herred kommune har ligningsmæssige fradrag i 2015 en
skatteværdi på 31,58 pct. (inkl. kirkeskat), hvorved fradrags-
forøgelsen medfører en skattebesparelse på 3.480 kr.
Eksempel 3:
Personen bor i Vordingborg og arbejder i Lyngby. Daglig
befordring ca. 205 km. Årligt befordringsfradrag efter nor-
male regler (210 arbejdsdage): ca. 61.080 kr. Efter yder-
kommuneregler: ca. 79.820 kr. I Vordingborg kommune har
ligningsmæssige fradrag i 2015 en skatteværdi på 30,22 pct.
(inkl. kirkeskat), hvorved fradragsforøgelsen medfører en
skattebesparelse på 5.665 kr.
3.2. Forhøjelse af kommunernes andel af selskabsskatten
3.2.1. Gældende ret
Kommunerne modtager efter gældende regler en andel på
13,41 pct. af provenuet af selskabsskatten svarende til ca.
3,4 pct. af selskabsskattegrundlaget. Nedsættelsen af selska-
bsskattesatsen fra 25 pct. til 22 pct. i perioden 2014-2016,
der blev indført ved lov nr. 792 af 28. juni 2013, medfører
alt andet lige, at kommunerne modtager et lavere provenu
fra selskabsskatten. Dermed svækkes den enkelte kommu-
nes økonomiske incitamenter til at føre en erhvervsvenlig
politik med henblik på at tiltrække virksomheder til kommu-
nen.
Desuden vil et lavere kommunalt provenu fra selska-
bsskatten have visse byrdefordelingsmæssige konsekvenser
til ulempe for kommuner med høj erhvervsaktivitet, idet
bloktilskuddet, der erstatter reduktionen af selskabsskatte-
provenuet i den kommunale finansiering, fordeles efter ge-
nerelle kriterier, således at fordelingen mellem kommunerne
ændrer sig.
Fonde mv., der er omfattet af fondsbeskatningsloven, be-
skattes efter de samme regler som gælder for selskaber mv.
med de undtagelser, der følger af fondsbeskatningsloven.
Provenuet fra fondsbeskatningen fordeles på tilsvarende vis
som provenuet fra selskabsbeskatningen.
3.2.2. Lovforslaget
Lovforslaget går ud på at styrke kommunernes muligheder
for at understøtte vækst. Sænkelsen af selskabsskatten har
medført, at kommunernes selskabsskatteprovenu reduceres,
hvilket svækker den enkelte kommunes incitamenter til at
fastholde og tiltrække virksomheder.
Det foreslås, at der sker en gradvis forhøjelse af kommu-
nernes andel af selskabsskatten fra 13,41 pct. for indkomst-
året 2013 til 13,68 pct. for indkomståret 2014, 14,27 pct. for
indkomståret 2015 og 15,24 pct. fra og med indkomståret
2016. Det foreslås, at der foretages en tilsvarende justering
af kommunernes andel af selskabsskatten fra fonde mv.
Dette medfører, at kommunernes andel af selskabsskatte-
grundlaget kan fastholdes på det nuværende niveau. Dermed
neutraliseres den reduktion af kommunernes økonomiske in-
citamenter til at understøtte vækst, der følger af nedsættel-
sen af selskabsskatten. Samtidig vil det modvirke de byrde-
fordelingsmæssige virkninger for kommunerne, der følger af
nedsættelsen af selskabsskattesatsen.
3.3. Videregivelse af oplysninger til finansielle
virksomheder til brug for rådgivning og opdatering af
kundeoplysninger
3.3.1. Gældende ret
Med virkning fra 1. juli 2012 blev der indført hjemmel til,
at SKAT kan videregive visse oplysninger fra indkomstregi-
5
steret, oplysninger, der indgår på årsopgørelsen, og oplys-
ninger om restancer til det offentlige til virksomheder, der
yder lån eller formidler lån. Det er en forudsætning for vide-
regivelse af disse oplysninger, at den registrerede har sam-
tykket til videregivelsen. Det er endvidere en forudsætning,
at der er indgået en aftale mellem den pågældende virksom-
hed og SKAT om brug af ordningen, og at virksomheden
betaler for adgangen til at få videregivet data. Adgang til da-
ta kan efter de gældende regler alene ske i det omfang, der
er nødvendigt til brug for en konkret kreditgivningssituation.
Under lovforslagets behandling fremkom der et ønske fra
den finansielle sektor om at få udvidet ordningen til også at
omfatte nogle andre situationer, hvor finansielle virksomhe-
der har pligt til at indhente oplysninger om deres kunders
økonomiske forhold.
Da en sådan udvidelse af ordningen ville være uforenelig
med det høringssvar, Datatilsynet havde afgivet i forbindel-
se med høringen over lovforslaget, blev der indsat følgende
passage i betænkningen over lovforslaget:
”Skatteministeren har tilkendegivet, at Skatteministeriet er
opmærksomt på, at der fra den finansielle sektors side er et
ønske om at bruge den foreslåede ordning med elektronisk
overførsel af oplysninger til finansielle virksomheder efter
samtykke fra den registrerede i videre udstrækning, end der
følger af høringssvaret fra Datatilsynet.
Skatteministeriet er i denne forbindelse indstillet på, at det
i forbindelse med udformningen sammen med den finansiel-
le sektor af det nærmere vejledningsmateriale og tilslut-
ningsaftalerne under inddragelse af Datatilsynet sikres, at
der gives så vide rammer for anvendelse af ordningen, som
det er muligt at give inden for persondatalovens rammer.
Skulle det herunder vise sig, at der er mulighed for anven-
delse af ordningen, der går videre end det, som fremgår af
lovforslaget, er jeg endvidere indstillet på at foreslå reglerne
udvidet, således at denne videregående anvendelse bliver
mulig. Skatteudvalget vil blive orienteret om udviklingen i
sagen senest den 1. december 2012”.
Spørgsmålet om udvidelse af anvendelsesområdet har ef-
terfølgende været drøftet mellem Skatteministeriet, Finans-
rådet, Finanstilsynet og Datatilsynet. Drøftelsen har resulte-
ret i udformningen af forslaget om at udvide ordningen til
også at omfatte adgang til elektronisk videregivelse af op-
lysninger fra SKAT til finansielle virksomheder efter sam-
tykke fra den registrerede.
Efter § 3 A i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige,
§ 7 A i lov om et indkomstregister og § 1 B i skattekontrol-
loven er der hjemmel til, at virksomheder, der yder lån eller
formidler lån, med den registreredes samtykke kan få oplys-
ninger om gæld, som inddrives af SKAT, oplysninger fra
indkomstregisteret og oplysninger, som indgår i den seneste
årsopgørelse, hvis oplysningerne er nødvendige til brug for
konkrete kreditgivningssituationer.
Disse bestemmelser skal ses i sammenhæng med § 7 c,
stk. 1, i lov om kreditaftaler. I denne bestemmelse er det
fastsat, at kreditgiver inden kreditaftalens indgåelse skal
vurdere forbrugerens kreditværdighed på grundlag af fyl-
destgørende oplysninger, der indhentes hos forbrugeren,
hvor det er relevant, og ved søgning i relevante databaser,
hvor det er nødvendigt. Bestemmelsen skal ses i sammen-
hæng med forbrugerkreditdirektivets (Rådets direktiv
87/102/EØF af 22. december 1986 om indbyrdes tilnærmel-
se af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser
om forbrugerkredit med senere ændringer) overordnede for-
mål om at øge forbrugerbeskyttelsen, og vurderingen af for-
brugerens kreditværdighed skal derfor ske med henblik på at
vurdere, om forbrugeren på baggrund af dennes økonomiske
situation ved hjælp af f.eks. løbende indtægter, låneomlæg-
ning eller realisation af aktiver vil være i stand til at betale
de forudsatte afdrag på kreditbeløbet. De i lov om kreditaf-
taler fastsatte krav stammer fra implementering af forbru-
gerkreditdirektivet. En del af de krav, der lovgivningsmæs-
sigt er fastlagt for en bolighandel, er således baseret på EU-
regulering.
Finansielle virksomheder har også efter andre bestemmel-
ser i lovgivningen på det finansielle område pligt til at bruge
oplysninger om deres kunders økonomi. Sådanne pligter
gælder således efter reglerne om god skik for finansielle
virksomheder og efter reglerne om ledelse og styring af pen-
geinstitutter m.fl. Disse regler kan medføre en pligt for pen-
geinstitutterne til at indhente oplysninger om kundens øko-
nomi i situationer, hvor der ikke er tale om konkrete kredit-
givningssituationer, og hvor der efter § 3 A i lov om inddri-
velse af gæld til det offentlige, § 7 A i lov om et indkomstre-
gister og § 1 B i skattekontrolloven ikke er adgang til at
modtage oplysninger digitalt fra SKAT. Borgeren skal i ste-
det printe papirerne og sende dem med post eller e-mail,
hvilket er tungere administrativt for såvel de finansielle
virksomheder som deres kunder, end hvis der gives mulig-
hed for, at de pågældende oplysninger kan indhentes hos
SKAT efter kundens samtykke på samme måde som i for-
bindelse med konkrete kreditgivningssituationer. I en situa-
tion, hvor al skattehåndtering i øvrigt sker digitalt, er det na-
turligt, at oplysninger også kan videregives digitalt, frem for
at kunden selv skal printe oplysningerne fra eksempelvis
skattemappen for så efterfølgende at sende materialet fysisk.
Det følger således af bekendtgørelse nr. 928 af 28. juni
2013 om god skik for finansielle virksomheder (god skik-
bekendtgørelsen), at en finansiel virksomhed skal yde råd-
givning, hvis kunden anmoder herom, eller hvis omstændig-
hederne tilsiger, at der er behov for rådgivning, jf. god skik-
bekendtgørelsens § 7, stk. 2. I forbindelse med optagelse af
lån med pant i fast ejendom, skal der altid ydes rådgivning.
Rådgivningen skal tilgodese kundens interesser og give kun-
den et godt grundlag for at træffe sin beslutning, jf. bekendt-
gørelsens § 7, stk. 3.
I god skik-bekendtgørelsen defineres rådgivning, jf. § 7,
stk. 1, som anbefalinger, vejledninger, herunder oplysninger
om risici forbundet med en disposition, og oplysninger om
umiddelbare konsekvenser af kundens valgmuligheder.
Rådgivningen skal være baseret på, at den finansielle virk-
somhed har et kendskab til sin kunde. I forbindelse med råd-
givningen skal den finansielle virksomhed derfor anmode
kunden om at oplyse om sin økonomiske situation, sin erfa-
6
ring med de relevante finansielle ydelser, sit formål med
ydelsen og sin risikovillighed, jf. § 8, stk. 1. Omfanget og
karakteren af disse oplysninger kan afpasses efter den viden,
som kunden besidder, og de oplysninger, som den finansiel-
le virksomhed allerede har modtaget, jf. § 8, stk. 2.
I forhold til rådgivning om lån med pant i fast ejendom er
der i god skik-bekendtgørelsen opstillet krav om en række
specifikke oplysninger, som kunden skal have i forbindelse
med rådgivningen, og der er krav om, at virksomheden do-
kumenterer denne rådgivning i et skema, som kunden skal
underskrive (god skik-skemaet).
For at opfylde lovgivningens krav har de finansielle virk-
somheder således behov for at få et indgående kendskab til
kundens økonomi med henblik på at kunne yde kunden den
relevante rådgivning og samtidig foretage en forsvarlig kre-
ditvurdering af kunden.
Der kan forekomme situationer, hvor en kunde beder om
rådgivning, eller hvor omstændighederne i øvrigt tilsiger, at
kunden har behov for rådgivning, uden at kriteriet i § 3 A i
lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, § 7 A i lov om
et indkomstregister og § 1 B i skattekontrolloven – at oplys-
ningerne er nødvendige til brug for konkrete kreditgivnings-
situationer – kan siges at være opfyldt.
God skik-bekendtgørelsen har karakter af offentligretlig
regulering. Hvis en virksomhed ikke overholder bekendtgø-
relsens regler, kan Finanstilsynet meddele påbud, og hvis
påbud ikke efterkommes, kan virksomheden straffes med
bøde.
Det fremgår endvidere af bekendtgørelse nr. 297 af 27.
marts 2014 om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl., at
pengeinstitutter skal have forretningsgange for løbende
overvågning af engagementer og kreditrisici i øvrigt. Forret-
ningsgangene skal sikre, at pengeinstitutterne på kunde- og
porteføljeniveau har et opdateret overblik over udviklingen i
pengeinstituttets påtagne kreditrisici for at sikre, at det har et
betryggende grundlag for at træffe beslutninger, som skal
reducere påtagne kreditrisici.
For at opfylde kravet om at have et betryggende grundlag
for at træffe beslutninger skal pengeinstitutterne blandt an-
det gennemgå regnskabsmateriale, årsopgørelser og budget-
ter m.v. fra låntagere og kautionister. Dette skal bl.a. med-
virke til, at pengeinstitutter aflægger retvisende regnskaber,
hvor der er taget de nødvendige nedskrivninger på udlån.
Endvidere skal det medvirke til, at pengeinstitutter ved op-
gørelse af deres solvensbehov i tilstrækkeligt omfang tager
højde for risikoen ved fremtidige nedskrivninger på udlån.
Pengeinstitutter kan f.eks. indhente informationer, hvis der
sker en generel ændring i kundens økonomiske forhold.
Også i relation til disse regler kan der være situationer,
hvor den finansielle virksomhed har pligt til at anvende op-
lysninger om kundens økonomiske forhold, uden at kriteriet
i § 3 A i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, § 7 A i
lov om et indkomstregister og § 1 B i skattekontrolloven –
om at oplysningerne er nødvendige til brug for konkrete kre-
ditgivningssituationer – kan siges at være opfyldt.
Oplysningerne skal i rådgivningssituationer og i forbin-
delse med efterlevelse af bekendtgørelse om ledelse og sty-
ring af pengeinstitutter m.fl. indhentes hos kunden – ofte på
papir. Dette medfører en større administrativ byrde for de fi-
nansielle virksomheder og deres kunder, end i de tilfælde
hvor oplysningerne kan indhentes digitalt hos SKAT efter
samtykke fra kunden. Uanset at der såvel i rådgivningssitua-
tionen og ved efterlevelse af bekendtgørelse om ledelse og
styring af pengeinstitutter m.fl. som i kreditgivningssituatio-
nen er en pligt for de finansielle virksomheder til at bruge
oplysninger om kundens økonomiske forhold, er der forskel-
le i mulighederne for at skaffe oplysningerne. Hvis de finan-
sielle virksomheder skal leve op til deres rådgivningsfor-
pligtelse og bekendtgørelse om ledelse og styring af penge-
institutter m.fl. og samtidig have samme muligheder for di-
gital indhentelse af oplysninger som i konkrete kreditgiv-
ningssituationer, vil det være nødvendigt, at hjemmelsbe-
stemmelserne udvides, så SKAT får samme mulighed for at
videregive oplysninger til finansielle virksomheder til brug
for rådgivning som til brug i konkrete kreditgivningssituati-
oner.
Det bemærkes i denne forbindelse, at de oplysninger, som
de finansielle virksomheder modtager til brug for kreditvur-
dering og rådgivning og i forbindelse med krav om opdate-
ring af kundeoplysninger, ikke må benyttes til markedsfø-
ringsformål, jf. § 121, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed.
Det gælder uanset om de modtages på papir eller i digital
form.
Indhentede data opbevares i henhold til gældende lovgiv-
ning til opfyldelse af de formål, hvortil oplysningerne er
indhentet, præcist som hvis de var indhentet i fysisk form.
Såfremt indhentede data f.eks. resulterer i indgåelse af en lå-
ne-/kreditaftale, vil de indhentede informationer opbevares i
aftalens løbetid samt i henhold til de til enhver tid gældende
bogførings- og forældelseslove.
3.3.2. Lovforslaget
Det foreslås, at der etableres hjemmel til, at finansielle
virksomheder, som er omfattet af reglerne i bekendtgørelsen
om god skik for finansielle virksomheder (god skik-be-
kendtgørelsen), kan få oplysninger fra indkomstregisteret og
årsopgørelsen samt oplysninger om eventuelle restancer på
offentlig gæld, der er nødvendige til brug for rådgivning af
den registrerede.
Det foreslås, at der tilvejebringe hjemmel til, at finansielle
virksomheder, som er omfattet af reglerne om god skik, med
den registreredes samtykke kan få oplysninger fra indkomst-
registeret og årsopgørelsen samt oplysninger om eventuelle
restancer på offentlig gæld, der er nødvendige til brug for
rådgivning af den registrerede i overensstemmelse med god
skik-reglerne. Adgang til data til brug for rådgivning kan ef-
ter forslaget ske såvel i forhold til eksisterende kunder som i
forhold til potentielle nye kunder.
Desuden foreslås det, at der tilvejebringes hjemmel til, at
finansielle virksomheder, der er undergivet Finanstilsynets
tilsyn, kan benytte adgangen til at indhente oplysninger digi-
talt med samtykke fra den registrerede/kunden, når det efter
7
bekendtgørelse om ledelse og styring af pengeinstitutter
m.fl. er nødvendigt, at der skal indhentes opdaterede kun-
deoplysninger. Adgangen til data til opdatering af kunde-
oplysninger kan efter forslaget alene opnås i forhold til eksi-
sterende kunder i den pågældende finansielle virksomhed.
Det er – som i den gældende ordning – en forudsætning
for at få videregivet oplysningerne fra SKAT, at den regi-
strerede samtykker. Tilsvarende foreslås det, at der etableres
hjemmel til, at finansielle virksomheder, der er undergivet
Finanstilsynets tilsyn, kan få videregivet oplysninger digitalt
med samtykke fra den registrerede/kunden, når det følger af
bekendtgørelse om ledelse og styring af pengeinstitutter
m.fl., at der skal indhentes opdaterede oplysninger.
Efter lov om finansiel virksomhed er følgende typer af
virksomheder omfattet af begrebet »finansielle virksomhe-
der«, jf. lov om finansiel virksomhed § 5, stk. 1, nr. 1:
a) Pengeinstitutter.
b) Realkreditinstitutter.
c) Fondsmæglerselskaber.
d) Investeringsforvaltningsselskaber.
e) Forsikringsselskaber.
Det følger af god skik-bekendtgørelsens § 1, at bekendt-
gørelsen finder anvendelse på finansielle virksomheder, som
driver virksomhed i Danmark, herunder gennem filialetable-
ring eller grænseoverskridende tjenesteydelsesvirksomhed.
Af bekendtgørelsen om ledelse og styring af pengeinstitut-
ter m.fl. følger, at bekendtgørelsen finder anvendelse på
bl.a. pengeinstitutter og realkreditinstitutter, som er under
tilsyn af Finanstilsynet. I bekendtgørelsen reguleres bl.a.
forhold vedrørende bestyrelsens og direktionens opgaver og
ansvar, administrativ praksis i virksomheden, forretnings-
gange, risikostyring og overholdelse af gældende lovgiv-
ning, markedsstandarder og interne regelsæt (compliance).
Forslaget sikrer, at skattemæssige oplysninger så vidt mu-
ligt kan indhentes digitalt via den allerede etablerede løs-
ning, således at såvel kunder som virksomheder undgår, at
oplysningerne skal indhentes på papir fra kunden.
Adgangen vil blive etableret gennem en udvidelse af den
eksisterende ordning, hvor finansielle virksomheder kan få
adgang til oplysninger til brug ved konkrete kreditgivnings-
situationer. Som i den gældende ordning er det efter forsla-
get en forudsætning for adgang såvel ved rådgivning som
ved opdatering af kundeoplysninger, at den registrerede har
givet et samtykke, som opfylder betingelserne i persondata-
loven. Samtykket indhentes umiddelbart inden, det benyttes.
Samtykket er tidsbegrænset i forhold til, hvornår der kan
hentes oplysninger efter afgivelsen af samtykket. Afhentnin-
gen skal være påbegyndt senest 24 timer efter samtykkets
afgivelse.
Samtykket gives på den måde, at borgeren ledes via et
link til en web-applikation hos SKAT, hvor borgeren skal
foretage login med NemID.
I SKATs web-applikation præsenteres borgeren for et
skærmbillede, hvor borgeren giver samtykke til, at SKAT
videregiver en række nærmere specificerede oplysninger til
den finansielle virksomhed. I tilknytning til afgivelse af
samtykke oplyses borgeren om, at oplysningerne kun vide-
regives én gang og vil blive benyttet til det/de formål, som
er angivet i samtykketeksten.
Samtykket signeres med borgerens NemID og arkiveres
elektronisk hos SKAT.
Gennem kravet om samtykke og registreringen af samtyk-
ket hos SKAT sikres det, at der ikke gives adgang til oplys-
ninger om personer, hvor der ikke foreligger et gyldigt sam-
tykke.
Det understreges, at de foreslåede udvidelser af ordningen
alene angår situationer, hvor de finansielle virksomheder ef-
ter gældende regler skal indhente oplysninger om kundernes
økonomiske forhold. Forslaget giver således blot en lettere
fremgangsmåde – for såvel de finansielle virksomheder som
kunderne – til at sikre, at den finansielle virksomhed får de
pågældende oplysninger.
Adgangen vil alene kunne ske inden for de rammer, som
persondataloven udstikker. Det er således ikke hensigten
med lovforslaget at fravige reglerne i persondataloven.
Oplysninger kan efter forslaget bruges, hvis de kan anses
for nødvendige for rådgivning af den registrerede i overens-
stemmelse med god skik-bekendtgørelsen eller kan anses for
nødvendige for, at den finansielle virksomhed kan efterleve
bekendtgørelse om ledelse og styring af pengeinstitutter
m.fl. vedrørende opdatering af kundeoplysninger. Oplysnin-
gerne vil således kun kunne bruges til disse formål og i
overensstemmelse med det afgivne samtykke fra den regi-
strerede.
Herudover følger det af persondatalovens § 5, stk. 2, at
indsamling af data skal ske til udtrykkeligt angivne og sagli-
ge formål, og senere behandling må ikke være uforenelig
med disse formål. Af persondatalovens § 5, stk. 3, fremgår
det endvidere, at de oplysninger, som behandles, skal være
relevante og tilstrækkelige og ikke omfatte mere, end hvad
der kræves til opfyldelse af de formål, oplysningerne ind-
samles til, og de formål, hvortil oplysningerne senere be-
handles. Af persondatalovens § 5, stk. 4, fremgår yderligere,
at behandlingen af oplysninger skal tilrettelægges, så der
foretages den fornødne ajourføring af oplysningerne. Oplys-
ninger, der viser sig ikke at være ajourførte, eller på anden
måde er vildledende, skal snarest muligt slettes eller berigti-
ges. Denne pligt til sletning eller berigtigelse gælder allere-
de for SKAT i relation til de oplysninger om de skattepligti-
ge og skyldnere, der er registreret af SKAT. De finansielle
virksomheder skal ligeledes slette eller berigtige oplysninger
i overensstemmelse med gældende lovgivning.
Ved etableringen af de tekniske løsninger til gennemførel-
se af ordningen skal det sikres, at de lever op til såvel de
grundlæggende betingelser i persondatalovens § 5 som de
generelle krav om datasikkerhed i lovens § 41, stk. 3, som er
nærmere udmøntet i sikkerhedsbekendtgørelsen (bekendtgø-
relse nr. 528 af 15. juni 2000 om sikkerhedsforanstaltninger
til beskyttelse af personoplysninger, som behandles for den
offentlige forvaltning). I den forbindelse er det et grundlæg-
gende krav, at virksomheder m.v. ikke må behandle eller ha-
8
ve adgang til oplysninger, som de ikke har behov for i for-
bindelse med deres konkrete opgavevaretagelse.
Ved etableringen af de tekniske løsninger til gennemførel-
se af ordningen skal det herunder sikres, at der – i overens-
stemmelse med persondatalovens § 5, stk. 2 og 3, – alene vi-
deregives oplysninger, der må anses for saglige i forbindelse
med rådgivning henholdsvis opdatering af kundeoplysnin-
ger. Det vil således i forbindelse med etablering af ordninger
efter de foreslåede regler konkret skulle overvejes, hvorvidt
der inden for rammerne af disse bestemmelser i persondata-
loven kan gives adgang, og om der på det enkelte område
alene kan gives en begrænset adgang til henholdsvis oplys-
ninger i indkomstregisteret, oplysninger, som indgår på års-
opgørelsen, og restanceoplysninger. F.eks. i forhold til re-
stanceoplysninger finder Skatteministeriet således, at det ik-
ke vil være nødvendigt for de finansielle virksomheder at få
oplysninger om, hvem der i relation til de enkelte restancer
er fordringshaver, og hvad den pågældende restance vedrø-
rer. Den tekniske indretning af SKAT’s løsninger i dag kan
ikke begrunde, at videregivelsesordningen omfatter oplys-
ninger ud over, hvad der er sagligt og proportionalt at vide-
regive til de finansielle virksomheder.
Ved etableringen af de tekniske løsninger må det konkret
overvejes, om der er oplysninger, som efter disse principper
ikke vil kunne indgå i forbindelse med rådgivning henholds-
vis opdatering af kundeoplysninger. Det vil endvidere være
op til den enkelte finansielle virksomhed at vurdere, om be-
tingelserne for at modtage og behandle data omfattet af ord-
ningen i den enkelte rådgivningssituation/situation med op-
datering af kundeoplysninger er opfyldt. SKAT vil dog op-
stille rammer for brug af ordningen i aftalerne med virksom-
hederne og i vejledningsmateriale, SKAT udsteder i tilknyt-
ning til ordningen. Vurderingen af, om betingelserne er op-
fyldt, vil skulle holde sig inden for disse rammer.
Virksomhederne må kun bede om kundens samtykke til at
indhente de pågældende oplysninger til brug for rådgivning,
hvis virksomheden vurderer, at der er behov for de pågæl-
dende oplysninger som forudsætning for at yde rådgivnin-
gen på et fyldestgørende grundlag. Det kan forekomme, at
kunder beder om rådgivning, uden at situationen kan beteg-
nes som en »konkret kreditgivningssituation«. Dette vil kun-
ne forekomme i en række forskellige situationer, men som
eksempel kan nævnes et ungt par, som er potentielle første-
gangskøbere af fast ejendom, der henvender sig i et pengein-
stitut og beder om rådgivning vedrørende deres økonomi i
almindelighed med henblik på et eventuelt senere køb af bo-
lig, uden at de i forbindelse hermed efterspørger nogen form
for kredit. Her vil det pågældende pengeinstitut ikke være i
stand til at yde en kvalificeret rådgivning uden at have de
økonomiske basisoplysninger for de pågældende som grund-
lag for rådgivningen. Tilsvarende kan der opstå behov for
generel økonomisk rådgivning i tilfælde af f.eks. skilsmisse,
tab af erhvervsevne eller ægtefælles dødsfald. Også her vil
der kunne være behov for at have adgang til de pågældende
oplysninger.
Som eksempler på situationer, hvor oplysningerne ikke
kan indhentes, kan nævnes, at en kunde ønsker at oprette en
børneopsparingskonto eller en indlånskonto uden samtidig
tilknytning af et betalingskort, kredit eller lignende, eller
hvis en kunde kun retter henvendelse for at få et overblik
over allerede indgåede engagementer.
I forhold til de forskellige virksomhedstyper vil det være
forskelligt, i hvilket omfang og hvor ofte muligheden for -
med kundens samtykke - at indhente oplysningerne til brug
for rådgivning vil være relevant. Et fællestræk for virksom-
hederne er, at de er omfattet af lov om finansiel virksomhed
og af god skik-bekendtgørelsens regler om rådgivning, samt
at de er underlagt tilsyn af Finanstilsynet. Typesituationerne,
hvor muligheden for at indhente oplysninger til brug for råd-
givning vil være relevant, forventes at være varianter af hen-
vendelser fra kunder, hvor kunden efterspørger rådgivning.
Ved udformningen af ordningen vil det endvidere skulle
sikres, at betingelsen om, at der kun må videregives oplys-
ninger til brug for opdatering, når den registrerede er kunde,
iagttages, herunder gennem fokus herpå i de aftaler, der ind-
gås mellem SKAT og de finansielle virksomheder om ad-
gangen.
En kunde kan til enhver tid trække sit samtykke tilbage,
hvilket medfører, at oplysningerne ikke kan benyttes frem-
adrettet. Tilbagekaldelse kan dog ikke få betydning for den
eventuelle brug af oplysningerne, der allerede har fundet
sted.
For så vidt angår pensionsrådgivning, vil kunder ved teg-
ning af private pensionsordninger blive kontaktet af eller
henvende sig selv til pensionsinstituttet med henblik på teg-
ning. I denne forbindelse skal kunden have rådgivning. Til-
svarende vil kunden i forbindelse med indtegning i eksister-
ende firmapensionsordninger blive kontaktet af eller hen-
vende sig selv til pensionsinstituttet. Også pensionsordnin-
ger i medfør af overenskomster kan således give visse valg-
muligheder og kan derfor give anledning til, at pensionsin-
stituttet rådgiver pensionskunden.
Rådgivning knytter sig til valg af forskellige pensionsty-
per (livsvarig løbende ydelse, rateforsikring eller aldersop-
sparing), ligesom rådgivning kan være hensigtsmæssig i for-
hold til risikodækninger og eventuelt størrelsen af forsik-
ringssummerne på disse (eksempelvis dækning af tab af er-
hvervsevne, dækning ved visse kritiske sygdomme og ægte-
fælledækninger). Under rådgivningen afdækkes kundens be-
hov bl.a. ud fra kundens indtægts- og formueforhold.
Kunden kan også i løbet af indbetalingsperioden henvende
sig til selskabet og få sin ordning gennemgået og justeret i
forhold til ændrede økonomiske forhold eller ny lovgivning.
Endvidere kan rådgivning forekomme, når en kunde nær-
mer sig pensionsudbetalingsalderen. Her danner kundens
øvrige indtægts- og formueforhold baggrund for tilrettelæg-
gelse af den opsparede pensions udbetalingsforløb.
Selskaberne indhenter i dag oplysninger om kundens øko-
nomiske forhold fra kunden selv eksempelvis ved at opfor-
dre til, at kunden medbringer årsopgørelse og lønsedler til
rådgivningssamtalen. Både i forbindelse med tegning og ved
efterfølgende rådgivning vil en digital indhentning af oplys-
ninger fra SKAT med kundens samtykke kunne medføre en
9
administrativt lettere proces for såvel kunde som for pensi-
onsselskabet.
Som anført overfor er det løbende - og også i relation til
pensionsrådgivning - en forudsætning, at persondatalovens
krav om saglighed og proportionalitet ved indhentelse af op-
lysninger er opfyldt. Det skal derfor forud for indhentelsen
af oplysningerne vurderes, om der er behov for de pågæl-
dende oplysninger til brug for pensionsrådgivningen.
I relation til rådgivning om forsikringer og pensioner er
det vurderingen, at oplysninger om eventuelle restancer på
offentlig gæld normalt ikke vil være relevante. Restance-
oplysninger vil derfor som udgangspunkt ikke blive videre-
givet til brug for rådgivning om forsikringer og pensioner,
medmindre særlige forhold gør, at det efter en konkret vur-
dering i visse sagstyper vil være sagligt og proportionalt, at
sådanne oplysninger inddrages. Særligt i relation til skade-
sforsikringer bemærkes, at det er vurderingen, at rådgivning
herom ikke forudsætter kendskab til de omhandlede typer af
oplysninger, og løsningen kan derfor ikke benyttes til ind-
hentelse af oplysninger til brug for rådgivning om skade-
sforsikringer.
Oplysningerne, som SKAT videregiver, er ajourførte og
har den kvalitet, som de benyttes med internt i SKATs sy-
stemer. SKAT har dog ikke ansvar for oplysninger, der er
forkerte som følge af fejl, snyd og lignende, der skyldes
handlinger hos de borgere og virksomheder, der indberetter
oplysningerne, og hvor SKAT hverken vidste eller burde vi-
de, at oplysningerne er forkerte.
Den registrerede/kunden har adgang til de ajourførte op-
lysninger via SKATs hjemmeside (TastSelv/Borger), både
som opslag i de grundsystemer, der leverer oplysninger, og
som et opslag, der viser, hvilke konkrete oplysninger der er
videregivet til en given finansiel virksomhed, samt det tids-
punkt, hvor oplysningerne er videregivet til den finansielle
virksomhed.
Som i den gældende ordning foreslås det, at det skal være
en forudsætning for at gøre brug af ordningen, at virksomhe-
den og SKAT har indgået en aftale om adgangen.
I disse aftaler skal det fremgå, at de oplysninger, de finan-
sielle virksomheder modtager som led i ordningen, i over-
ensstemmelse med persondataloven alene kan anvendes til
de nævnte formål og i overensstemmelse med det givne
samtykke, og at oplysningerne ikke må anvendes til andre
formål, herunder markedsføringsformål.
De finansielle virksomheder, som modtager oplysninger
som led i den foreslåede ordning, skal endvidere – som i den
eksisterende ordning – overholde persondatalovens bestem-
melser, herunder bl.a.:
– pligten til at sikre datakvalitet og ajourføring, jf. § 5, stk.
4,
– sletning af forældede personoplysninger, jf. § 5, stk. 5,
– den registrerede borgers rettigheder, herunder:
● oplysningspligt, jf. § 28 og § 29,
● indsigtsretten, jf. § 31,
● indsigelsesret, jf. § 35,
● ret til at få berigtiget, slettet eller blokeret urigtige el-
ler vildledende oplysninger, jf. § 37,
● ret til at trække et samtykke tilbage, jf. § 38,
● ret til at gøre indsigelse mod edb-behandlede indivi-
duelle afgørelser, jf. § 39,
● ret til at klage til vedkommende tilsynsmyndighed, jf.
§ 40,
– de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger skal sikres, jf.
§ 41, stk. 3.
De finansielle virksomheder, som modtager oplysninger
som led i den foreslåede ordning, skal herudover overholde
anden relevant lovgivning, herunder lov om finansiel virk-
somhed og kreditaftaleloven samt de krav, der stilles i afta-
len med SKAT om deltagelse i ordningen.
I den eksisterende ordning er det et krav, at aftalerne med
finansielle virksomheder om brug af ordningen indeholder
bestemmelser om betaling fra virksomheden i overensstem-
melse med lov om videreanvendelse af den offentlige sek-
tors informationer. Betalingen kan omfatte en engangsbeta-
ling, når virksomheden tilslutter sig ordningen, en løbende
betaling af et fast beløb for at være tilsluttet og en forbrugs-
afhængig betaling. Betalingen skal fastsættes i overensstem-
melse med lov om videreanvendelse af den offentlige sek-
tors informationer. Det vil sige, at Skatteministeriet kan få
dækket sine omkostninger ved at stille oplysningerne til rå-
dighed, men ikke mere. Dette foreslås også at gælde i for-
hold til den foreslåede adgang til at få videresendt data til
brug for rådgivning og opdatering af kundeoplysninger.
I de aftaler, som vil blive indgået mellem SKAT og de en-
kelte finansielle virksomheder, vil der indgå bestemmelser
om, at den finansielle virksomhed skal overholde persondata-
lovgivningen og Datatilsynets vejledninger, anvisninger
m.v., og at aftalen vil blive ophævet ved manglende over-
holdelse af disse.
4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
4.1. Udvidelse af kredsen af yderkommuner med forhøjet
befordringsfradrag
Det skønnes, at ca. 9.600 pendlere med bopæl i de nuvæ-
rende 16 yderkommuner befordrer sig mere end 120 km om
dagen til og fra arbejde og benytter det forhøjede befor-
dringsfradrag.
Den foreslåede udvidelse af kredsen af kommuner, hvor
langdistancependlere kan opnå forhøjet befordringsfradrag,
skønnes ved uændret befordringsadfærd at øge antallet af
pendlere, der omfattes af reglerne, med ca. 9.700 personer,
og det umiddelbare mindreprovenu ved ordningen skønnes
forøget med ca. 45 mio. kr. i 2015, som gradvist falder til
ca. 40 mio. kr. årligt frem til 2021, jf. tabel 1. Det gradvise
fald i mindreprovenuet skyldes den reduktion af skattevær-
dien af ligningsmæssige fradrag i medfør af 2009-skattere-
formen – Forårspakke 2.0, der indfases i perioden
2012-2019. Efter tilbageløb skønnes forslaget at medføre et
mindreprovenu på ca. 35 mio. kr. årligt i de første år, grad-
vist faldende til ca. 30 mio. kr. årligt.
10
Tabel 1. Provenuvirkning ved udvidelse af befordringsfradragsordningen
Mio. kr. (2014-niveau) 2015 2016 2017 2018-21
Varig virk-
ning
Umiddelbar provenuvirkning1) -45 -43 -42 -40 -5
- heraf virkning for kommunerne -40 -40 -40 -40
Provenuvirkning efter tilbageløb -35 -33 -32 -30 -4
Provenuvirkning efter tilbageløb og adfærd -35 -33 -32 -30 -4
Anm. : Der er forudsat en automatisk tilbageløbsprocent på moms og afgifter på 24,5 pct.
1) Provenuvirkningen er gradvist faldende fra 2015-2019 som følge af reduktionen af skatteværdien af ligningsmæssige fradrag
I årene 2022-2025 vil der blive tale om et beskedent mindre-
provenu i det omfang, der i perioden 2015-2018 (netto) flyt-
ter flere pendlere til de 9 kommuner, eller flere får større af-
stand til arbejdspladsen, og disse pendlere oppebærer det
forhøjede fradrag i op til 7 år.
Udvidelsen af pendlerkredsen, der omfattes af det forhøjede
befordringsfradrag, vurderes i et vist omfang at medføre et
øget arbejdsudbud. På den anden side vil en øget anvendelse
af reglerne, ved at flere pendlere i de nytilkomne kommuner
vælger at finde beskæftigelse længere væk fra bopælen,
medføre et vist yderligere mindreprovenu. Med nogen usik-
kerhed vurderes disse to modsatrettede effekter at modsvare
hinanden.
Den varige provenuvirkning ved forslaget skønnes at udgøre
ca. 4 mio. kr. årligt.
For finansåret 2015 skønnes forslaget at medføre et mindre-
provenu på ca. 45 mio. kr.
For kommunerne vil forslaget umiddelbart medføre et min-
dreprovenu på ca. 40 mio. kr. årligt i perioden 2015-2021.
Forslaget får dog ingen umiddelbare økonomiske virkninger
for kommunerne for indkomståret 2015, da det af tidsmæssi-
ge grunde ikke har været muligt at indarbejde virkningen af
forslaget i det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for
2015. For de kommuner, der vælger at selvbudgettere deres
udskrivningsgrundlag i 2015, vil der ske en neutralisering af
lovforslagets virkning i forbindelse med afregningen af de
kommunale skatter vedrørende indkomståret 2015 i 2018. I
årene 2016-2021 medfører forslaget et reduceret udskriv-
ningsgrundlag og dermed det angivne kommunale mindre-
provenu fordelt på de 9 nyudpegede yderkommuner.
Reglerne om forhøjet befordringsfradrag i yderkommuner
har karakter af en skatteudgift, og nærværende lovforslag
medfører en forøgelse heraf, svarende til forslagets umiddel-
bare mindreprovenu.
4.2. Forhøjelse af kommunernes andel af selskabsskatten
Lovforslaget berører ikke det samlede selskabsskattepro-
venu, men medfører alene en forøgelse af afregningen af
selskabsskat til kommunerne, første gang i finansåret 2017 i
forbindelse med afregningen vedrørende indkomståret 2014.
Forøgelsen skønnes med udgangspunkt i det skønnede sel-
skabsskatteprovenu vedrørende 2014 i forbindelse med
Økonomisk Redegørelse, august 2014, at andrage ca. 120
mio. kr.
Endvidere skønnes afregningen i 2018 og 2019 vedrøren-
de indkomstårene 2015 og 2016 at blive forøget med hen-
holdsvis ca. 375 mio. kr. og ca. 750 mio. kr., opgjort med
udgangspunkt i det skønnede selskabsskatteprovenu vedrø-
rende 2015 i forbindelse med Økonomisk Redegørelse, au-
gust 2014.
Den kommunale andel af selskabsskatteprovenuet indgår i
det såkaldte »balanceregnestykke« i forbindelse med de årli-
ge forhandlinger om kommunernes økonomi. Dette indebæ-
rer, at forøgelsen af det kommunale selskabsskatteprovenu
isoleret set modsvares af et lavere bloktilskud, således at
forslaget ikke netto påvirker statens eller kommunernes ba-
lance, men vil påvirke den mellemkommunale fordeling.
4.3. Videregivelse af oplysninger til finansielle
virksomheder til brug for rådgivning og opdatering af
kundeoplysninger
Forslaget skønnes ikke at have nævneværdige provenu-
mæssige konsekvenser for det offentlige
Det samlede lovforslag har ingen økonomisk betydning
for regionerne.
5. Administrative konsekvenser for det offentlige
Det skønnes, at forslaget om at udvide kredsen af yder-
kommuner med forhøjet befordringsfradrag og forhøjelse af
kommunernes andel af selskabsskatten vil medføre engangs-
omkostninger for SKAT til systemtilretninger på i alt ca. 0,3
mio. kr.
6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget om udvidelse af kredsen af yderkommuner med
forhøjet befordringsfradrag skønnes at medføre beskedne
positive afledte økonomiske konsekvenser for erhvervslivet,
i det omfang, der kan tiltrækkes eller fastholdes kvalificeret
arbejdskraft fra de nyudpegede yderkommuner. Herudover
indeholder lovforslaget ingen økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet.
7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget vedrørende udvidet adgang til videregivelse
af oplysninger til finansielle virksomheder skønnes at ville
have positive administrative konsekvenser for den finansiel-
le sektor, idet den digitale indhentelse af oplysninger til brug
for opfyldelse af rådgivningsforpligtelsen vil være ressour-
cebesparende i forhold til en analog indhentelse af de tilsva-
rende oplysninger fra kunden. Tilsvarende vil indhentelse af
oplysninger i digital form være mindre ressourcekrævende
end indhentelse på papir, når bekendtgørelse om ledelse og
11
styring af pengeinstitutter m.fl. medfører, at der skal indhen-
tes opdaterede kundeoplysninger.
Da oplysningerne efter ordningen modtages digitalt, vil
eventuelle fejlindtastninger i forbindelse med registrering af
oplysninger i dokumenter på papir modtaget fra kunderne i
de finansielle virksomheder kunne undgås. Det vil øge kva-
liteten af de registrerede kundeoplysninger.
Desuden understøtter forslaget mulighederne for digitali-
sering, hvilket vil have positive administrative konsekvenser
for den finansielle sektor.
Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering har på
grundlag af oplysninger fra Skatteministeriet vurderet, at
den digitale indhentelse af oplysninger i forbindelse med
rådgivning vil kunne spare finansielle virksomheder for ca.
125.000 timer årligt i administrativt arbejde. Der skal derfor
foretages en måling for at kvantificere lettelserne nærmere.
Herudover indeholder lovforslaget ingen administrative
konsekvenser for erhvervslivet.
8. Administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget om udvidelse af kredsen af yderkommuner med
forhøjet befordringsfradrag betyder, at borgere med sædvan-
lig bopæl i en af de nye forslåede yderkommuner selv skal
ændre i forskudsopgørelsen for 2015, for at opnå det for-
højede befordringsfradrag fra og med 2015. På SKATs
hjemmeside www.skat.dk vil der under nyheder om for-
skudsopgørelsen blive gjort opmærksom på de nye regler.
Retter borgerne ikke selv i deres forskudsopgørelse, vil de
ved årsopgørelsen for 2015 automatisk få beregnet befor-
dringsfradraget efter de nye regler.
Forslaget om udvidelse af adgang til elektronisk videregi-
velse af oplysninger til finansielle virksomheder efter sam-
tykke fra den registrerede vil kunne medføre administrative
lettelser for borgerne i forbindelse med situationer, hvor
borgeren ønsker rådgivning uden, at der er tale om en konk-
ret kreditgivningssituation, og hvor kundeoplysningerne skal
opdateres. Borgeren kan afgive et digitalt samtykke til, at de
data, som der er behov for til brug for rådgivningen, videre-
gives til virksomheden til brug for rådgivningen. Herved
skal borgeren ikke længere udskrive eller kopiere og sende
de data, som virksomheden skal bruge som forudsætning for
at kunne yde rådgivning på et fyldestgørende grundlag.
Herudover medfører lovforslaget ingen administrative
konsekvenser for borgerne.
9. Miljømæssige konsekvenser
Forslaget medfører ingen nævneværdige miljømæssige
konsekvenser.
10. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag om udvidelse af kredsen af yder-
kommuner med forhøjet befordringsfradrag og forhøjelse af
kommunernes andel af selskabsskatten har i perioden 3. sep-
tember til 2. oktober 2014 været sendt i høring hos følgende
myndigheder og organisationer m.v.:
3F, Advokatrådet, AmCham Denmark, Arbejderbevægel-
sens Erhvervsråd, ATP, BDO Kommunernes revision, Bus-
iness Danmark, CEPOS, Cevea, Dansk Arbejdsgiverfor-
ening, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Funktionær-
forbund, Dansk Gartneri, Dansk Iværksætterforening, Dansk
Journalistforbund, Dansk Landbrugsrådgivning, Dansk Me-
tal, Dansk Told- og Skatteforbund, Dansk Transport og Lo-
gistik, Danske Advokater, Danske Regioner, Datatilsynet,
Den Danske Dommerforening, Den Danske Skatteborger-
forening, DI, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolssty-
relsen, DVCA, Erhvervsstyrelsen – Team Effektiv Regule-
ring, Finansrådet, FOA, Foreningen af rådgivende ingeniø-
rer, Forsikring & Pension, Frie Funktionærer, FSR – danske
revisorer, FTF, HK-Kommunal, HK-Privat, HORESTA,
Håndværksrådet, Ingeniørforeningen, International Trans-
port Danmark, KL, Klima-, Energi- og Bygningsministeriet,
Konkurrencestyrelsen, Kraka, Københavns Kommune,
Landbrug & Fødevarer, Landsorganisationen i Danmark,
Landsskatteretten, Ledernes Hovedorganisation, Miljøsty-
relsen, Rejsearbejdere, Retssikkerhedschefen, Realkreditrå-
det, SKAT, Skatteankestyrelsen, Skatterevisorforeningen,
SRF - Skattefaglig Forening, Videncentret for landbrug, Æl-
dresagen.
Et udkast til lovforslag om videregivelse af oplysninger til
finansielle virksomheder til brug for rådgivning og opdate-
ring af kundeoplysninger har som element i et andet lovfor-
slag i perioden 24. juni til 22. august 2014 været sendt i hø-
ring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet, AErådet, ATP, Borger- og Retssikkerheds-
chefen, Børsmæglerforeningen, Cepos, Cevea, Dansk Aktio-
nærforening, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Told-
og skatteforbund, Danske Advokater, Danske Regioner, Da-
tatilsynet, Den Danske Fondsmæglerforening, Den Danske
Skatteborgerforening, DI, Digitaliseringsstyrelsen, Er-
hvervsstyrelsen – Center for kvalitet i Erhvervsreguleringen,
Finansrådet, FSR – danske revisorer, Forsikring & Pension,
Håndværksrådet, Investeringsfondsbranchen, Kommunernes
Landsforening, Landbrug & Fødevarer, Realkreditrådet, Re-
alkreditforeningen, Skatteankestyrelsen, SRF Skattefaglig
Forening og Videncentret for Landbrug.
12. Sammenfattende skema
Samlet vurdering af konsekvenser af lovforslaget
12
Positive konsekvenser/ mindre udgifter Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for det offent-
lige
Udvidelse af kredsen af yderkommuner
med forhøjet befordringsfradrag:
Forslaget medfører et umiddelbart min-
dreprovenu på ca. 45 mio. kr. og ca. 35
mio. kr. efter tilbageløb og adfærd årligt.
Det varige mindreprovenu udgør ca. 5
mio. kr. årligt.
Forslaget har ingen umiddelbare økono-
miske konsekvenser for kommunerne i
2015.
Forhøjelse af kommunernes andel af sel-
skabsskatten:
Forøgelsen af den kommunale andel af
selskabsskatten skønnes at andrage ca.
120 mio. kr. i 2017, ca. 375 mio. kr. i
2018 og ca. 750 mio. kr. i 2019. Ændrin-
gen vil blive modsvaret af en nedsættelse
af statens udgift til bloktilskud til kom-
munerne.
Forhøjelse af kommunernes andel af sel-
skabsskatten:
Forøgelsen af den kommunale andel af
selskabsskatten skønnes at reducere det
statslige selskabsskatteprovenu med ca.
120 mio. kr. i 2017, ca. 375 mio. kr. i
2018 og ca. 750 mio. kr. i 2019. Ændrin-
gen vil blive modsvaret af en nedsættelse
af statens udgift til bloktilskud til kommu-
nerne.
Administrative konsekvenser for det of-
fentlige
Ingen. Udvidelse af kredsen af yderkommuner
med forhøjet befordringsfradrag og forhø-
jelse af kommunernes andel af selskabs-
skatten:
Det skønnes, at forslaget om at udvide
kredsen af yderkommuner med forhøjet
befordringsfradrag og forhøjelse af kom-
munernes andel af selskabsskatten vil
medføre engangsomkostninger på i alt ca.
0,3 mio. kr.
Økonomiske konsekvenser for erhvervsli-
vet
Ingen. Ingen.
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Videregivelse af oplysninger til finansiel-
le virksomheder til brug for rådgivning
og opdatering af kundeoplysninger:
Forslaget om udvidelse af adgang elek-
tronisk videregivelse af oplysninger til fi-
nansielle virksomheder skønnes at ville
kunne spare finansielle virksomheder for
ca. 125.000 timer årligt i administrativt
arbejde. Der skal derfor foretages en mål-
ing for at kvantificere lettelserne nærme-
re.
Ingen.
Administrative konsekvenser for borger-
ne
Videregivelse af oplysninger til finansiel-
le virksomheder til brug for rådgivning
og opdatering af kundeoplysninger:
Forslaget om udvidelse af adgang elek-
tronisk videregivelse af oplysninger til fi-
nansielle virksomheder efter samtykke
fra den registrerede vil kunne medføre
administrative lettelser for borgerne i for-
bindelse med situationer, hvor borgeren
ønsker rådgivning uden, at der er tale om
en konkret kreditgivningssituation, og
hvor kundeoplysningerne skal opdateres.
Udvidelse af kredsen af yderkommuner
med forhøjet befordringsfradrag:
Borgere med sædvanlig bopæl i en af de
nye forslåede yderkommuner skal selv
ændre i forskudsopgørelsen for 2015, for
at opnå det forhøjede befordringsfradrag
fra og med 2015. Retter borgerne ikke
selv i deres forskudsopgørelse, vil de ved
årsopgørelsen for 2015 automatisk få be-
regnet befordringsfradraget efter de nye
regler.
13
Miljømæssige konsekvenser Ingen. Ingen.
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at der
i § 1, nr. 2, indsættes et nyt 4. pkt. i bestemmelsen om befor-
dringsfradrag, der opregner de foreslåede nye yderkommu-
ner, hvor pendlere kan anvende det forhøjede befordrings-
fradrag. Med konsekvensændringen foreslås det, at der ud
over henvisningen til de allerede omfattede yderkommuner
også henvises til, at den halverede kilometersats for befor-
dring ud over 120 km ikke gælder for de foreslåede nye
yderkommuner.
Til nr. 2
Det foreslås, at pendlere, der i indkomstårene 2015-2018
har eller får sædvanlig bopæl i Jammerbugt, Odsherred, Ski-
ve, Slagelse, Struer, Sønderborg, Thisted, Vordingborg og
Aabenraa, kan anvende det forhøjede befordringsfradrag.
Det forhøjede befordringsfradrag medfører, at disse pend-
lere ved beregningen af befordringsfradrag for den daglige
befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads kan an-
vende den høje sats på 2,10 kr. pr. km (2014) for befordring
over 24 km pr. dag, uanset at den daglige befordring oversti-
ger 120 km.
For pendlere, der ikke har sædvanlig bopæl i en yderkom-
mune, beregnes befordringsfradraget med 50 pct. af den
fastsatte kilometersats for befordring ud over 120 km pr.
dag. Kilometersatsen for befordring ud over 120 km er i
denne situation således 1,05 kr. pr. km (2014).
Ligesom efter de gældende regler for det forhøjede befor-
dringsfradrag kan pendlere med sædvanlig bopæl i en af de
foreslåede nye yderkommuner anvende det forhøjede befor-
dringsfradrag i mindst 7 år fra det tidspunkt inden udgangen
af indkomståret 2018, hvor de første gang bliver omfattet af
ordningen.
Forslaget indebærer således, at pendlere, der bliver omfat-
tet af ordningen i perioden 2015-2018, kan anvende det for-
højede befordringsfradrag i 7 år fra det tidspunkt før udgan-
gen af indkomståret 2018, hvor pendleren første gang bliver
omfattet af ordningen. Det forudsættes ligesom efter de gæl-
dende regler, at pendleren har sin sædvanlige bopæl i en af
de omfattede yderkommuner - de nye foreslåede yderkom-
muner eller de gældende yderkommuner - og at de alminde-
lige betingelser for at foretage befordringsfradrag i øvrigt er
opfyldt.
Dette kan illustreres ved følgende eksempel, hvor det er
forudsat, at pendleren er berettiget til befordringsfradrag ef-
ter de almindelige regler, og at transportvejen mellem sæd-
vanlig bopæl og arbejdssted overstiger 120 km pr. dag.
Eksempel: En borger flytter til en af de nye foreslåede
yderkommuner den 1. april 2015. Borgerens 7-års periode
løber fra den 1. april 2015, og borgeren har ret til det for-
højede befordringsfradrag til og med den 31. marts 2022.
Samme resultat vil også opnås, hvor en pendler allerede
har sin sædvanlige bopæl i en af de nye foreslåede yderkom-
muner, men først påtager sig et arbejde, der indebærer dag-
lig transport over 120 km pr. dag fra den 1. april 2015.
Ligesom efter de gældende regler for det forhøjede befor-
dringsfradrag er det seneste tidspunkt, hvor en pendler kan
nå at blive omfattet af ordningen den 31. december 2018.
Hvis en pendler fra en af de nye foreslåede yderkommuner
først bliver omfattet af ordningen fra det tidspunkt, har ved-
kommende ret til det forhøjede befordringsfradrag til og
med den 30. december 2025. Det forudsættes ligesom efter
de gældende regler, at pendleren har sin sædvanlige bopæl i
en af de omfattede yderkommuner - de nye foreslåede yder-
kommuner eller de gældende yderkommuner - og at de al-
mindelige betingelser for at foretage befordringsfradrag i
øvrigt er opfyldt.
Til nr. 3
Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at der
i § 1, nr. 2, indsættes et nyt 4. pkt. i bestemmelsen om befor-
dringsfradrag, der opregner de foreslåede nye yderkommu-
ner, hvor pendlere kan anvende det forhøjede befordrings-
fradrag. Med konsekvensændringen foreslås det, at reglen
om, at det forhøjede befordringsfradrag for yderkommuner
kan anvendes i mindst 7 år fra det tidspunkt inden udgangen
af indkomståret 2018, hvor pendleren første gang bliver om-
fattet af ordningen, også skal gælde i forhold til de foreslåe-
de nye yderkommuner.
En pendler, som allerede er omfattet af og anvender det
forhøjede befordringsfradrag, fordi vedkommende bor i en
af de gældende yderkommuner, kan ikke opnå en ny 7-års-
frist, hvis pendleren flytter til en af de nye foreslåede kom-
muner eller til en anden af de gældende yderkommuner. 7-
års-fristen gælder som hidtil fra det tidspunkt, hvor en pen-
dler første gang bliver omfattet af ordningen. Det vil sige, at
7-års-fristen gælder fra det tidspunkt, hvor pendlerens sæd-
vanlige bopæl er en af de nye foreslåede yderkommuner el-
ler en af de gældende yderkommuner, og pendleren trans-
porterer sig over 120 km pr. dag mellem arbejde og den
sædvanlige bopæl.
Der er nærmere redegjort for 7-års-fristen i bemærknin-
gerne til § 1, nr. 2.
Til § 2
Til nr. 1 og 2
Det foreslås, at der sker en gradvis forhøjelse af kommu-
nernes andel af selskabsskatten fra fonde mv. fra 13,41 pct.
for indkomståret 2013 til 13,68 pct. for indkomståret 2014,
14
14,27 pct. for indkomståret 2015 og 15,24 pct. fra og med
indkomståret 2016. Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2. i de
almindelige bemærkninger.
Til § 3
Til nr. 1
Efter de gældende regler kan SKAT videregive oplysnin-
ger om gæld, der inddrives af SKAT, til finansielle virksom-
heder. Det foreslås at udvide den eksisterende hjemmel.
Efter de gældende regler omfatter hjemlen alene oplysnin-
ger, som er nødvendige for konkrete kreditgivningssituatio-
ner. Det foreslås således, at hjemlen udvides på følgende
punkter:
Det foreslås for det første, at finansielle virksomheder,
som er omfattet af regler om redelig forretningsskik og god
praksis for de finansielle virksomheder udstedt i medfør af §
43, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, kan få adgang til
oplysninger om gæld, som inddrives af SKAT, og som er
nødvendige til brug for rådgivning af den registrerede i
overensstemmelse med reglerne om redelig forretningsskik
og god praksis. Disse regler er i dag fastsat i bekendtgørelse
om god skik for finansielle virksomheder (god skik-be-
kendtgørelsen).
Det foreslås for det andet, at finansielle virksomheder kan
få adgang til oplysninger om gæld, som inddrives af SKAT,
som er nødvendige til efterlevelse af bekendtgørelse om le-
delse og styring af pengeinstitutter m.fl. med hensyn til, at
der skal tilvejebringes opdaterede oplysninger om den regi-
strerede. Videregivelse af oplysningerne i disse situationer
forudsætter, at den registrerede er kunde i den finansielle
virksomhed.
Som efter de gældende regler foreslås det, at det er en for-
udsætning for videregivelsen af oplysninger fra SKAT til de
finansielle virksomheder, at den registrerede har samtykket
til videregivelsen, og at samtykket opfylder kravene til sam-
tykke efter persondatalovens § 3, nr. 8.
Videregivelsen af data skal foregå i overensstemmelse
med persondatalovens § 5, stk. 2 og 3, hvoraf det følger, at
de oplysninger, som der gives adgang til, skal være relevan-
te og tilstrækkelige til brug for formålet og ikke må omfatte
mere, end hvad der kræves til opfyldelse af formålet.
Det er endvidere forudsat, at persondatalovens regler i øv-
rigt skal opfyldes i forbindelse med ordningen. Ordningen
indebærer således ikke en fravigelse i forhold til persondata-
lovens regler.
Adgangen til oplysninger om gæld kan omfatte oplysnin-
ger om de enkelte restancer, men den kan ikke omfatte op-
lysninger om, hvem der er fordringshaver, eller hvad restan-
cen vedrører. Det kan således ikke oplyses, om det f.eks. er
SKAT eller politiet, der er fordringshaver, eller om der er ta-
le om en restskat eller en bøde. Disse oplysninger er ikke
nødvendige i forbindelse med de finansielle virksomheders
brug i forbindelse med kunderådgivning eller opdatering af
kundeoplysninger.
Adgangen gives til nærmere specificerede oplysninger.
Det vil sige, at adgangen gives til oplysninger om gæld, der
er registreret hos SKAT på tidspunktet for adgangen. Oplys-
ningerne videregives kun én gang og må alene benyttes til
det/de formål, som de gives til brug for, jf. ovenfor. Vil den
pågældende virksomhed på et senere tidspunkt igen have ad-
gang til oplysninger om en person i forbindelse med en ny
kreditgivnings- eller rådgivningssituation eller en ny opdate-
ring af kundeoplysninger, vil det kræve et nyt samtykke.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.3 i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 2
Efter de gældende regler forudsætter adgangen til, at
SKAT videregiver oplysninger til finansielle virksomheder,
at den finansielle virksomhed har indgået en aftale med
SKAT om adgangen.
I aftalerne om adgangen skal medtages regler om betaling
for adgangen. Denne betaling skal være i overensstemmelse
med reglerne i lov om videreanvendelse af den offentlige
sektors informationer. Betalingen kan omfatte et engangsge-
byr ved etableringen af ordningen, et løbende fast gebyr for
adgangen og et løbende forbrugsafhængigt gebyr. At geby-
rerne skal være i overensstemmelse med lov om videre-
anvendelse af den offentlige sektors informationer indebæ-
rer, at Skatteministeriet kan få dækket sine omkostninger
ved at stille oplysningerne til rådighed, men ikke mere.
Det foreslås, at disse regler udvides, så de også gælder i
forbindelse med videregivelse af oplysninger om gæld, der
inddrives af SKAT, til brug for kunderådgivning og opdate-
ring af kundeoplysninger, jf. lovforslagets § 3, nr. 1.
Til § 4
Til nr. 1
Efter de gældende regler kan SKAT videregive oplysnin-
ger i indkomstregisteret til finansielle virksomheder. Det
foreslås at udvide den eksisterende hjemmel.
Efter de gældende regler omfatter hjemlen alene oplysnin-
ger, som er nødvendige for konkrete kreditgivningssituatio-
ner. Det foreslås således, at hjemlen udvides på følgende
punkter:
Det foreslås for det første, at finansielle virksomheder,
som er omfattet af regler om redelig forretningsskik og god
praksis for de finansielle virksomheder udstedt i medfør af §
43, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, kan få adgang til
oplysninger i indkomstregisteret, som er nødvendige til brug
for rådgivning af den registrerede i overensstemmelse med
reglerne om redelig forretningsskik og god praksis. Disse
regler er i dag fastsat i bekendtgørelse nr. 928 af 28. juni
2013 om god skik for finansielle virksomheder (god skik-
bekendtgørelsen).
Det foreslås for det andet, at finansielle virksomheder kan
få adgang til oplysninger i indkomstregisteret, som er nød-
vendige til efterlevelse af bekendtgørelse om ledelse og sty-
ring af pengeinstitutter m.fl. med hensyn til, at der skal til-
15
vejebringes opdaterede oplysninger om den registrerede. Vi-
deregivelse af oplysningerne i disse situationer forudsætter,
at den registrerede er kunde i den finansielle virksomhed.
Som efter de gældende regler foreslås det, at det er en for-
udsætning for videregivelsen af oplysninger fra SKAT til de
finansielle virksomheder, at den registrerede har samtykket
til videregivelsen, og at samtykket opfylder kravene til sam-
tykke efter persondatalovens § 3, nr. 8.
Videregivelsen af data skal foregå i overensstemmelse
med persondatalovens § 5, stk. 2 og 3, hvoraf det følger, at
de oplysninger, som der gives adgang til, skal være relevan-
te og tilstrækkelige til brug for formålet og ikke må omfatte
mere, end hvad der kræves til opfyldelse af formålet.
Det er endvidere forudsat, at persondatalovens regler i øv-
rigt skal opfyldes i forbindelse med ordningen. Ordningen
indebærer således ikke en fravigelse i forhold til persondata-
lovens regler.
Adgangen gives til nærmere specificerede oplysninger,
dvs. til oplysninger indberettet til indkomstregisteret vedrø-
rende de seneste tre måneder forud for samtykkets datering.
Oplysningerne videregives kun én gang og vil alene kunne
benyttes til det/de formål, som de gives til brug for, jf. oven-
for. Vil den pågældende virksomhed på et senere tidspunkt
igen have adgang til oplysninger om en person i forbindelse
med en ny kreditgivnings- eller rådgivningssituation eller en
senere opdatering af kundeoplysninger, vil det kræve et nyt
samtykke.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.3 i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 2
Efter de gældende regler forudsætter adgangen til, at
SKAT videregiver oplysninger til finansielle virksomheder,
at den finansielle virksomhed har indgået en aftale med
SKAT om adgangen.
I aftalerne om adgangen skal medtages regler om betaling
for adgangen. Denne betaling skal være i overensstemmelse
med reglerne i lov om videreanvendelse af den offentlige
sektors informationer. Betalingen kan omfatte et engangsge-
byr ved etableringen af ordningen, et løbende fast gebyr for
adgangen og et løbende forbrugsafhængigt gebyr. At geby-
rerne skal være i overensstemmelse med lov om videre-
anvendelse af den offentlige sektors informationer indebæ-
rer, at SKAT kan få dækket sine omkostninger ved at stille
oplysningerne til rådighed, men ikke mere.
Det foreslås at disse regler udvides, så de også gælder i
forbindelse med videregivelse af oplysninger i indkomstre-
gisteret til brug for kunderådgivning og opdatering af kun-
deoplysninger, jf. lovforslagets § 4, nr. 1.
Til § 5
Til nr. 1 og 2
Det foreslås, at der sker en gradvis forhøjelse af kommu-
nernes andel af selskabsskatten fra selskaber mv. fra 13,41
pct. for indkomståret 2013 til 13,68 pct. for indkomståret
2014, 14,27 pct. for indkomståret 2015 og 15,24 pct. fra og
med indkomståret 2016. Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2. i
de almindelige bemærkninger.
Til § 6
Til nr. 1
Efter de gældende regler kan SKAT videregive oplysnin-
ger, som indgår i den seneste årsopgørelse fra SKAT, til fi-
nansielle virksomheder. Det foreslås at udvide den eksister-
ende hjemmel.
Efter de gældende regler omfatter hjemlen alene oplysnin-
ger, som er nødvendige for konkrete kreditgivningssituatio-
ner. Det foreslås således, at hjemlen udvides på følgende
punkter:
Det foreslås for det første, at finansielle virksomheder,
som er omfattet af regler om redelig forretningsskik og god
praksis for de finansielle virksomheder udstedt i medfør af §
43, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, kan få adgang til
oplysninger, som indgår i den seneste årsopgørelse fra
SKAT, og som er nødvendige til brug for rådgivning af den
registrerede i overensstemmelse med reglerne om redelig
forretningsskik og god praksis. Disse regler er i dag fastsat i
bekendtgørelse nr. 928 af 28. juni 2013 om god skik for fi-
nansielle virksomheder (god skik-bekendtgørelsen).
Det foreslås for det andet, at finansielle virksomheder kan
få adgang til oplysninger, som indgår i den seneste årsopgø-
relse fra SKAT, som er nødvendige til efterlevelse af be-
kendtgørelse om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl.
med hensyn til, at der skal tilvejebringes opdaterede oplys-
ninger om den registrerede. Videregivelse af oplysningerne i
disse situationer forudsætter, at den registrerede er kunde i
den finansielle virksomhed.
Som efter de gældende regler foreslås det, at det er en for-
udsætning for videregivelsen af oplysninger fra SKAT til de
finansielle virksomheder, at den registrerede har samtykket
til videregivelsen, og at samtykket opfylder kravene til sam-
tykke efter persondatalovens § 3, nr. 8.
Videregivelsen af data skal foregå i overensstemmelse
med persondatalovens § 5, stk. 2 og 3, hvoraf det følger, at
de oplysninger, som der gives adgang til, skal være relevan-
te og tilstrækkelige til brug for formålet og ikke må omfatte
mere, end hvad der kræves til opfyldelse af formålet.
Det er endvidere forudsat, at persondatalovens regler i øv-
rigt skal opfyldes i forbindelse med ordningen. Ordningen
indebærer således ikke en fravigelse i forhold til persondata-
lovens regler.
Adgangen indebærer en adgang til oplysninger om ind-
tægter, fradrag, betalte foreløbige skatter m.v., som har dan-
net grundlaget for den seneste årsopgørelse. På grund af den
tekniske indretning af SKATs registre vil det være nødven-
digt at give adgang til oplysninger, som gør de finansielle
virksomheder i stand til at beregne årsopgørelsesoplysninger
svarende til borgerens seneste årsopgørelse. Der vil dog ikke
kunne gives adgang til de detaljerede data, som ligger til
grund for de opsummerede beløb på de enkelte rubrikker,
16
som fremgår af årsopgørelsen, men alene til opsummerede
data.
Adgangen gives til nærmere specificerede oplysninger.
Det vil sige, at adgangen gives til oplysninger, som har ud-
gjort grundlaget for den seneste årsopgørelse på tidspunktet
for adgangen. Oplysningerne videregives kun én gang og vil
alene kunne blive benyttet til det/de formål, som de gives til
brug for, jf. ovenfor. Vil den pågældende virksomhed på et
senere tidspunkt igen have adgang til oplysninger om en
person i forbindelse med en ny kreditgivnings- eller rådgiv-
ningssituation eller en senere opdatering af kundeoplysnin-
ger, vil det kræve et nyt samtykke.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.3 i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 2
Efter de gældende regler forudsætter adgangen til, at
SKAT videregiver oplysninger til finansielle virksomheder,
at den finansielle virksomhed har indgået en aftale med
SKAT om adgangen.
I aftalerne om adgangen skal medtages regler om betaling
for adgangen. Denne betaling skal være i overensstemmelse
med reglerne i lov om videreanvendelse af den offentlige
sektors informationer. Betalingen kan omfatte et engangsge-
byr ved etableringen af ordningen, et løbende fast gebyr for
adgangen og et løbende forbrugsafhængigt gebyr. At geby-
rerne skal være i overensstemmelse med lov om videre-
anvendelse af den offentlige sektors informationer indebæ-
rer, at Skatteministeriet kan få dækket sine omkostninger
ved at stille oplysningerne til rådighed, men ikke mere.
Det foreslås, at disse regler udvides, så de også gælder i
forbindelse med videregivelse af oplysninger, som indgår i
den seneste årsopgørelse fra SKAT, til brug for kunderåd-
givning og opdatering af kundeoplysninger, jf. lovforslagets
§ 6, nr. 1.
Til § 7
Til stk. 1
Det foreslås, at den del af lovforslaget, der vedrører udvi-
delse af kredsen af yderkommuner med forhøjet befor-
dringsfradrag træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende. Det er vigtigt at denne del af lovforslaget træder
i kraft hurtigst muligt, så SKAT kan tilrette systemerne med
henblik på, at der tages højde for ændringen, når borgere
ændrer deres forskudsopgørelse for 2015.
Til stk. 2
Det foreslås, at forslaget om at forhøje kommunernes an-
del af selskabsskatten og forslaget om udvidet mulighed for
videregivelse af oplysninger til finansielle virksomheder
træder i kraft den 1. januar 2015.
Til stk. 3
Det foreslås, at forslaget om at udvide kredsen af yder-
kommuner med forhøjet befordringsfradrag har virkning fra
og med indkomståret 2015.
Det foreslås, at forslaget om at forhøje kommunernes an-
del af selskabsskatten har virkning for den kommunale andel
af selskabsskatten for indkomståret 2014 og senere ind-
komstår. Den kommunale andel af selskabsskatten afregnes
over for kommunerne 3 år efter indkomståret. Dette følger
af kommuneskattelovens § 11, stk. 4. Den kommunale andel
af selskabskatten vedrørende indkomståret 2014 afregnes så-
ledes i 2017. Forslaget har således virkning for afregningen
af den kommunale selskabsskat i finansåret 2017 og senere
finansår.
Til stk. 4 og 5
De foreslåede bestemmelser indebærer, at de økonomiske
virkninger af lovforslaget for indkomståret 2015 neutralise-
res for kommunerne og folkekirken, for så vidt angår de
kommuner, der for 2015 vælger at budgettere med deres
eget skøn over udskrivningsgrundlaget for den personlige
indkomstskat.
Det skyldes, at det tidsmæssigt ikke har været muligt at
indarbejde konsekvenserne af lovforslaget i det statsgarante-
rede kommunale udskrivningsgrundlag for 2015.
Den foreslåede udvidelse af reglerne om det forhøjede be-
fordringsfradrag vil medføre et fald i udskrivningsgrundla-
get i forhold til det udmeldte statsgaranterede udskrivnings-
grundlag for de omfattede 9 kommuner for 2015.
For de af kommunerne, der evt. for 2015 vælger at bud-
gettere med deres eget skøn over udskrivningsgrundlaget,
vil efterreguleringen af indkomstskatten, herunder også kir-
keskatten, for 2015, som opgøres i 2017 og afregnes i 2018,
blive korrigeret efter denne bestemmelse.
17
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1041 af
15. september 2014, foretages følgende ændringer:
§ 9 C. ---
Stk. 3. Udgør befordringen pr. arbejdsdag til og
med 120 km, beregnes fradraget med den kilome-
tertakst, Skatterådet fastsætter. For befordring her-
udover beregnes fradraget med 50 pct. af den fast-
satte kilometertakst, jf. dog 3. pkt. For indkomst-
årene 2007-2018 beregnes fradraget for befordring
over 120 km med den kilometertakst, Skatterådet
fastsætter, jf. 1. pkt., når den skattepligtiges sæd-
vanlige bopæl er beliggende i en af kommunerne
Bornholm, Brønderslev, Frederikshavn, Faaborg-
Midtfyn, Guldborgsund, Hjørring, Langeland, Lol-
land, Læsø, Morsø, Norddjurs, Samsø, Svendborg,
Tønder, Vesthimmerland og Ærø. Har den skatte-
pligtige inden udgangen af indkomståret 2018 op-
nået ret til fradrag efter 3. pkt., kan den skattepligti-
ge anvende reglen til og med indkomståret 2018 el-
ler i 7 år fra det tidspunkt før udgangen af ind-
komståret 2018, hvor retten hertil første gang er op-
nået, for så vidt den skattepligtige fortsat har sin
sædvanlige bopæl i en af de kommuner, der er
nævnt i 3. pkt., og de almindelige betingelser for at
foretage forhøjet befordringsfradrag i øvrigt er op-
fyldt.
1. I § 9 C, stk. 3, 2. pkt., ændres »3. pkt.« til: »3. og
4. pkt.«
2. I § 9 C, stk. 3, indsættes efter 3. pkt.:
»For indkomstårene 2015-2018 beregnes fradra-
get for befordring over 120 km med den kilometer-
takst, Skatterådet fastsætter, jf. 1. pkt., når den skat-
tepligtiges sædvanlige bopæl er beliggende i en af
kommunerne Jammerbugt, Odsherred, Skive, Slag-
else, Struer, Sønderborg, Thisted, Vordingborg og
Aabenraa.«
3. To steder i § 9 C, stk. 3, 4. pkt., der bliver stk. 3,
5. pkt., ændres »3. pkt.« til: »3. eller 4. pkt.«
§ 2
I fondsbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
934 af 14. august 2014, foretages følgende ændrin-
ger:
§ 13. Af den skat, der udredes i henhold til denne
lov, tilfalder 13,41 pct. den eller de kommuner,
hvori fonden eller foreningen har drevet virksom-
hed, jf. bestemmelserne i lov om kommunal ind-
komstskat.
1. I § 13 ændres »13,41« til: »15,24«.
2. I § 13 indsættes som 2. og 3. pkt.:
»For indkomståret 2014 udgår satsen 13,68 pct.
For indkomståret 2015 udgør satsen 14,27 pct.«
18
§ 3
I lov nr. 1333 af 19. december 2008 om inddrivel-
se af gæld til det offentlige, som ændret bl.a. ved §
2 i lov nr. 593 af 18. juni 2012 og senest ved § 1 i
lov nr. 1499 af 18. december 2013, foretages føl-
gende ændringer:
1. I § 3 A indsættes efter stk. 1 som nye stykker:
»Stk. 2. Finansielle virksomheder, som er omfat-
tet af regler om redelig forretningsskik og god prak-
sis for de finansielle virksomheder udstedt i medfør
af lov om finansiel virksomhed § 43, stk. 2, kan ef-
ter samtykke fra den registrerede få adgang til op-
lysninger om gæld, som inddrives af restanceind-
drivelsesmyndigheden, og som er nødvendige til
brug for rådgivning af den registrerede i overens-
stemmelse med reglerne om redelig forretningsskik
og god praksis.
Stk. 3. Finansielle virksomheder kan desuden efter
samtykke fra den registrerede få adgang til oplys-
ninger om gæld, som inddrives af restanceinddri-
velsesmyndigheden, og som er nødvendige til efter-
levelse af bekendtgørelse om ledelse og styring af
pengeinstitutter m.fl. med hensyn til, at der skal til-
vejebringes opdaterede oplysninger om den regi-
strerede. Adgang til oplysningerne forudsætter, at
den registrerede er kunde i den finansielle virksom-
hed.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 4.
§ 3 A. ---
Stk. 2. Adgang efter stk. 1 forudsætter, at virk-
somheden har indgået en aftale med told- og skatte-
forvaltningen om adgangen. Sådanne aftaler skal
indeholde bestemmelser om betaling fra virksom-
heden i overensstemmelse med lov om viderea-
nvendelse af den offentlige sektors informationer.
2. I § 3 A, stk. 2, 1. pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt.,
ændres »stk. 1« til: »stk. 1-3«.
§ 4
I lov nr. 403 af 8. maj 2006 om et indkomstregi-
ster, som ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 593 af 18.
juni 2012 og senest ved § 10 i lov nr. 720 af 25. ju-
ni 2014, foretages følgende ændringer:
1. I § 7 A indsættes efter stk. 1 som nye stykker:
19
»Stk. 2. Finansielle virksomheder, som er omfat-
tet af regler om redelig forretningsskik og god prak-
sis for de finansielle virksomheder udstedt i medfør
af lov om finansiel virksomhed § 43, stk. 2, kan ef-
ter samtykke fra den registrerede få adgang til op-
lysninger i indkomstregisteret, som er nødvendige
til brug for rådgivning af den registrerede i overens-
stemmelse med reglerne om redelig forretningsskik
og god praksis.
Stk. 3. Finansielle virksomheder kan desuden ef-
ter samtykke fra den registrerede få adgang til op-
lysninger i indkomstregisteret, som er nødvendige
til efterlevelse af bekendtgørelse om ledelse og sty-
ring af pengeinstitutter m.fl. med hensyn til, at der
skal tilvejebringes opdaterede oplysninger om den
registrerede. Adgang til oplysningerne forudsætter,
at den registrerede er kunde i den finansielle virk-
somhed. ”
Stk. 2 bliver herefter stk. 4.
§ 7 A. ---
Stk. 2. Adgang efter stk. 1 forudsætter, at virk-
somheden har indgået en aftale med told- og skatte-
forvaltningen om adgangen. Sådanne aftaler skal
indeholde bestemmelser om betaling fra virksom-
heden i overensstemmelse med lov om viderea-
nvendelse af den offentlige sektors informationer.
2. I § 7 A, stk. 2, 1. pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt.,
ændres »stk. 1« til: »stk. 1-3«.
§ 5
I selskabsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
1082 af 14. november 2012, som ændret senest ved
§ 2 i lov nr. 528 af 28. maj 2014, foretages følgende
ændringer:
§ 23. Af den efter reglerne i denne lov udredede
indkomstskat tilfalder 13,41 pct. den eller de kom-
muner, hvori selskabet eller foreningen mv. har
drevet virksomhed, jf. bestemmelserne i lov om
kommunal indkomstskat.
---
1. I § 23, stk. 1, ændres »13,41 pct.« til: »15,24«.
2. I § 23, stk. 1, indsættes som 2. og 3. pkt.:
»For indkomståret 2014 udgør satsen 13,68 pct. For
indkomståret 2015 udgør satsen 14,27 pct.«
§ 6
I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
1264 af 31. oktober 2013, som ændret senest ved §
20
3 i lov nr. 528 af 28. maj 2014, foretages følgende
ændringer:
1. I § 1 B indsættes efter stk. 1 som nye stykker:
»Stk. 2. Finansielle virksomheder, som er omfat-
tet af regler om redelig forretningsskik og god prak-
sis for de finansielle virksomheder udstedt i medfør
af lov om finansiel virksomhed § 43, stk. 2, kan ef-
ter samtykke fra den registrerede få adgang til op-
lysninger, som indgår i den seneste årsopgørelse,
og som er nødvendige til brug for rådgivning af den
registrerede i overensstemmelse med reglerne om
redelig forretningsskik og god praksis.
Stk. 3. Finansielle virksomheder kan desuden ef-
ter samtykke fra den registrerede få adgang til op-
lysninger, som indgår i den seneste årsopgørelse,
og som er nødvendige til efterlevelse af bekendtgø-
relse om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl.
med hensyn til, at der skal tilvejebringes opdaterede
oplysninger om den registrerede. Adgang til oplys-
ningerne forudsætter, at den registrerede er kunde i
den finansielle virksomhed.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 4.
§ 1 B. ---
Stk. 2. Adgang efter stk. 1 forudsætter, at virk-
somheden har indgået en aftale med told- og skatte-
forvaltningen om adgangen. Sådanne aftaler skal
indeholde bestemmelser om betaling fra virksom-
heden i overensstemmelse med lov om viderea-
nvendelse af den offentlige sektors informationer.
2. I § 1 B, stk. 2, 1. pkt. der bliver stk. 4, 1. pkt., æn-
dres »stk. 1« til: »stk. 1-3«.
§ 7
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendt-
gørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. §§ 2-6 træder i kraft den 1. januar 2015.
Stk. 3. § 1 har virkning fra og med indkomståret
2015. §§ 2 og 5 har virkning for den kommunale
andel af selskabsskatten for indkomståret 2014 og
senere indkomstår.
Stk. 4. Ved opgørelsen af en kommunes slutskat
og kirkeskat for indkomståret 2015 efter § 16 i lov
om kommunal indkomstskat korrigeres den opgjor-
te slutskat for den beregnede virkning af de ændrin-
ger i udskrivningsgrundlaget for kommuneskat og
kirkeskat for 2015, der følger af bestemmelsen i
ligningslovens § 9 C, stk. 3, jf. denne lovs § 1.
21
Stk. 5. Den beregnede korrektion af kommunens
slutskat og kirkeskat efter stk. 4 fastsættes af øko-
nomi- og indenrigsministeren på grundlag af de op-
lysninger vedrørende indkomståret 2015, der fore-
ligger pr. 1. maj 2017.
22