Skriftlig fremsættelse (30. oktober 2014)

Skriftlig fremsættelse (30. oktober 2014)
Klima-, energi- og bygningsministeren (Rasmus Helveg Petersen):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
Forslag til lov om ændring af lov om sikkerhed m.v. for
offshoreanlæg til efterforskning, produktion og transport af
kulbrinter, lov om beskyttelse af havmiljøet og
miljøskadeloven (Gennemførelse af
offshoresikkerhedsdirektivet m.v.)
(Lovforslag nr. L 49)
Lovforslaget indeholder ændringer i offshoresikkerheds-
loven, havmiljøloven, miljøskadeloven og lov om ændring
af lov om Natur- og Miljøklagenævnet og forskellige andre
love.
Lovforslaget er hovedsageligt en gennemførelse af væ-
sentlige dele af offshoresikkerhedsdirektivet, der har til for-
mål at forebygge større ulykker i forbindelse med offshore
olie-gasaktiviteter samt begrænse konsekvenserne af dem,
hvis de alligevel sker. Offshoresikkerhedsdirektivet blev til
efter ulykken i den Mexicanske Golf i 2010, hvor 11 menne-
sker omkom, og der skete et omfattende oliespild fra en
brønd på platformen Deep Water Horizon.
En væsentlig ændring i offshoresikkerhedsloven er, at
selskabernes sikkerheds- og sundhedsredegørelse udvides
til, at ledelsessystemet fremover også skal omfatte kontrol af
risici for større ulykker i forbindelse med forurening af hav-
miljøet, og at redegørelsen skal gennemgås af selskaberne
minimum hvert femte år. I dag er der ikke pligt til en regel-
mæssig gennemgang af sikkerheds- og sundhedsredegørel-
sen. En anden væsentlig ændring er, at der etableres en ord-
ning for uafhængig verifikation af sikkerheds- og miljøkriti-
ske elementer og brøndaktiviteter. I dag har selskaberne en
række frivillige verifikationsordninger og en obligatorisk
ordning vedrørende bærende strukturer på offshoreanlæg.
Hertil kommer at selskaberne som noget nyt skal infor-
mere tilsynsmyndigheden om større ulykker uden for EU og
også som noget nyt skal sikre, at deres politik for forebyg-
gelse af større ulykker i EU er suppleret af oplysninger om,
hvilke dele af denne politik, der også gælder deres anlæg
uden for EU. Direktivet stiller desuden krav om, at opgaver
inden for offshoresikkerhed skal varetages uafhængigt af
den myndighed, der står for forvaltningen af ressourceind-
vindingen, herunder tildelingen af tilladelser til efterforsk-
ning og indvinding. Da begge opgaver i dag ligger i Energi-
styrelsen under Klima-, Energi- og Bygningsministeriet er
det hensigten, at opgaver efter offshoresikkerhedsloven
overføres fra klima-, energi- og bygningsministeren til be-
skæftigelsesministeren.
De væsentligste ændringer i havmiljøloven er indføjelsen
af bestemmelser om udarbejdelse og indhold af en national
ekstern beredskabsplan for indsatsen ved ulykker i forbin-
delse med offshoreaktiviteter, nye tilsynsbeføjelser i forbin-
delse med beredskab og en hjemmel til etablering af en
whistleblowerordning. Derudover foreslås en ændring af
reglerne om ansvar for miljøskader, sådan at indehaver af
rettighederne til offshore olie- og gasressourcer fremover
skal dække de driftsansvarlige omkostninger til forebyggel-
se og afhjælpning af miljøskader, der hidrører fra offshore
olie- og gasaktiviteter. I miljøskadeloven udvides definitio-
nen af miljøskade på vandmiljø, sådan at en skade på det
vandmiljø, der ikke er omfattet af vandrammedirektivet, og-
så kan være omfattet af miljøskadebegrebet.
Lovforslaget indeholder derudover enkelte ændringer,
som ikke vedrører gennemførelsen af offshoresikkerhedsdi-
rektivet. Det foreslås fx, at nye permanent bemandede faste
produktionsanlæg fremover skal inddeles i adskilte ”hoved-
områder” for at begrænse konsekvenserne af større ulykker
mest muligt. Derudover foreslås indsat hjemmel i havmiljø-
loven til at pålægge ejere af vindmøller på havet for egen
regning at foretage egenkontrol i form af støjmålinger på li-
ge fod med ejere af vindmøller på land. Der foreslås herud-
over indført en klageadgang til Natur- og Miljøklagenævnet
for afgørelser om egenkontrol af støj fra vindmøller, bered-
skabsplaner og udledningstilladelser.
Forslag til ændringer af offshoresikkerhedsloven er til-
trådt af Offshoresikkerhedsrådet. Rådet er for god ordens
skyld også orienteret om forslag til ændringer af havmiljølo-
ven og miljøskadeloven mv.
Lovforslaget vil have økonomiske og administrative kon-
sekvenser. De økonomiske konsekvenser for selskaberne
skyldes bl.a. en række nye krav i forbindelse med godken-
delse af og tilsyn med olie- og gasaktiviteter offshore, her-
under sikkerhedsmæssige forhold ved brøndaktiviteter, som
vil medføre øget gebyrbetaling for selskaberne. Som følge
af direktivet indføres desuden et krav om, at selskaberne
vurderer effektiviteten af det interne beredskab, særligt i for-
bindelse med oliespildsberedskab. Miljøstyrelsen skønner,
at disse vurderinger for den enkelte operatør vil medføre en
engangsudgift til konsulentbistand på omkring 500.000 kr.
Til lovforslag nr. L 49 Folketinget 2014-15
Klima-, Energi- og Bygningsmin.,
Energistyrelsen, j.nr. 1013/1024-0017
BU000347
Omkostningerne forbundet med de ændrede bestemmel-
ser om egenkontrol af støjniveauet fra havvindmøller skøn-
nes at beløbe sig til kr. 100-150.000 pr. vindmøllepark i for-
bindelse med et evt. påbud.
De administrative konsekvenser vedrører nye myndig-
hedsopgaver såsom udarbejdelse af en ekstern beredskabs-
plan og øget afrapportering til Kommissionen.
Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende
bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det
Høje Tings velvillige behandling.
2