Skriftlig fremsættelse (30. oktober 2014)

Tilhører sager:

Aktører:


    BU347

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20141/lovforslag/L49/20141_L49_fremsaettelsestale.pdf

    Skriftlig fremsættelse (30. oktober 2014)
    Klima-, energi- og bygningsministeren (Rasmus Helveg Petersen):
    Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
    Forslag til lov om ændring af lov om sikkerhed m.v. for
    offshoreanlæg til efterforskning, produktion og transport af
    kulbrinter, lov om beskyttelse af havmiljøet og
    miljøskadeloven (Gennemførelse af
    offshoresikkerhedsdirektivet m.v.)
    (Lovforslag nr. L 49)
    Lovforslaget indeholder ændringer i offshoresikkerheds-
    loven, havmiljøloven, miljøskadeloven og lov om ændring
    af lov om Natur- og Miljøklagenævnet og forskellige andre
    love.
    Lovforslaget er hovedsageligt en gennemførelse af væ-
    sentlige dele af offshoresikkerhedsdirektivet, der har til for-
    mål at forebygge større ulykker i forbindelse med offshore
    olie-gasaktiviteter samt begrænse konsekvenserne af dem,
    hvis de alligevel sker. Offshoresikkerhedsdirektivet blev til
    efter ulykken i den Mexicanske Golf i 2010, hvor 11 menne-
    sker omkom, og der skete et omfattende oliespild fra en
    brønd på platformen Deep Water Horizon.
    En væsentlig ændring i offshoresikkerhedsloven er, at
    selskabernes sikkerheds- og sundhedsredegørelse udvides
    til, at ledelsessystemet fremover også skal omfatte kontrol af
    risici for større ulykker i forbindelse med forurening af hav-
    miljøet, og at redegørelsen skal gennemgås af selskaberne
    minimum hvert femte år. I dag er der ikke pligt til en regel-
    mæssig gennemgang af sikkerheds- og sundhedsredegørel-
    sen. En anden væsentlig ændring er, at der etableres en ord-
    ning for uafhængig verifikation af sikkerheds- og miljøkriti-
    ske elementer og brøndaktiviteter. I dag har selskaberne en
    række frivillige verifikationsordninger og en obligatorisk
    ordning vedrørende bærende strukturer på offshoreanlæg.
    Hertil kommer at selskaberne som noget nyt skal infor-
    mere tilsynsmyndigheden om større ulykker uden for EU og
    også som noget nyt skal sikre, at deres politik for forebyg-
    gelse af større ulykker i EU er suppleret af oplysninger om,
    hvilke dele af denne politik, der også gælder deres anlæg
    uden for EU. Direktivet stiller desuden krav om, at opgaver
    inden for offshoresikkerhed skal varetages uafhængigt af
    den myndighed, der står for forvaltningen af ressourceind-
    vindingen, herunder tildelingen af tilladelser til efterforsk-
    ning og indvinding. Da begge opgaver i dag ligger i Energi-
    styrelsen under Klima-, Energi- og Bygningsministeriet er
    det hensigten, at opgaver efter offshoresikkerhedsloven
    overføres fra klima-, energi- og bygningsministeren til be-
    skæftigelsesministeren.
    De væsentligste ændringer i havmiljøloven er indføjelsen
    af bestemmelser om udarbejdelse og indhold af en national
    ekstern beredskabsplan for indsatsen ved ulykker i forbin-
    delse med offshoreaktiviteter, nye tilsynsbeføjelser i forbin-
    delse med beredskab og en hjemmel til etablering af en
    whistleblowerordning. Derudover foreslås en ændring af
    reglerne om ansvar for miljøskader, sådan at indehaver af
    rettighederne til offshore olie- og gasressourcer fremover
    skal dække de driftsansvarlige omkostninger til forebyggel-
    se og afhjælpning af miljøskader, der hidrører fra offshore
    olie- og gasaktiviteter. I miljøskadeloven udvides definitio-
    nen af miljøskade på vandmiljø, sådan at en skade på det
    vandmiljø, der ikke er omfattet af vandrammedirektivet, og-
    så kan være omfattet af miljøskadebegrebet.
    Lovforslaget indeholder derudover enkelte ændringer,
    som ikke vedrører gennemførelsen af offshoresikkerhedsdi-
    rektivet. Det foreslås fx, at nye permanent bemandede faste
    produktionsanlæg fremover skal inddeles i adskilte ”hoved-
    områder” for at begrænse konsekvenserne af større ulykker
    mest muligt. Derudover foreslås indsat hjemmel i havmiljø-
    loven til at pålægge ejere af vindmøller på havet for egen
    regning at foretage egenkontrol i form af støjmålinger på li-
    ge fod med ejere af vindmøller på land. Der foreslås herud-
    over indført en klageadgang til Natur- og Miljøklagenævnet
    for afgørelser om egenkontrol af støj fra vindmøller, bered-
    skabsplaner og udledningstilladelser.
    Forslag til ændringer af offshoresikkerhedsloven er til-
    trådt af Offshoresikkerhedsrådet. Rådet er for god ordens
    skyld også orienteret om forslag til ændringer af havmiljølo-
    ven og miljøskadeloven mv.
    Lovforslaget vil have økonomiske og administrative kon-
    sekvenser. De økonomiske konsekvenser for selskaberne
    skyldes bl.a. en række nye krav i forbindelse med godken-
    delse af og tilsyn med olie- og gasaktiviteter offshore, her-
    under sikkerhedsmæssige forhold ved brøndaktiviteter, som
    vil medføre øget gebyrbetaling for selskaberne. Som følge
    af direktivet indføres desuden et krav om, at selskaberne
    vurderer effektiviteten af det interne beredskab, særligt i for-
    bindelse med oliespildsberedskab. Miljøstyrelsen skønner,
    at disse vurderinger for den enkelte operatør vil medføre en
    engangsudgift til konsulentbistand på omkring 500.000 kr.
    Til lovforslag nr. L 49 Folketinget 2014-15
    Klima-, Energi- og Bygningsmin.,
    Energistyrelsen, j.nr. 1013/1024-0017
    BU000347
    Omkostningerne forbundet med de ændrede bestemmel-
    ser om egenkontrol af støjniveauet fra havvindmøller skøn-
    nes at beløbe sig til kr. 100-150.000 pr. vindmøllepark i for-
    bindelse med et evt. påbud.
    De administrative konsekvenser vedrører nye myndig-
    hedsopgaver såsom udarbejdelse af en ekstern beredskabs-
    plan og øget afrapportering til Kommissionen.
    Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende
    bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det
    Høje Tings velvillige behandling.
    2