Fremsat den 30. oktober 2014 af klima-, energi- og bygningsministeren Rasmus Helveg Petersen

Fremsat den 30. oktober 2014 af klima-, energi- og bygningsministeren Rasmus Helveg Petersen
Forslag
til
Lov om ændring af lov om sikkerhed m.v. for offshoreanlæg til efterforskning,
produktion og transport af kulbrinter, lov om beskyttelse af havmiljøet og
miljøskadeloven1)
(Gennemførelse af offshoresikkerhedsdirektivet m.v.)
§ 1
I lov om sikkerhed m.v. for offshoreanlæg til
efterforskning, produktion og transport af kulbrinter, jf.
lovbekendtgørelse nr. 520 af 13. maj 2013, foretages
følgende ændringer:
1. Lovens titel affattes således:
»Offshoresikkerhedsloven«.
2. Fodnoten til lovens titel affattes således:
»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele
af Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om
iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af ar-
bejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet,
EF-Tidende 1989, nr. L 183, side 1, som ændret senest
ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning
1137/2008/EF af 22. oktober 2008, EU-Tidende 2008,
nr. L 311, side 1, dele af Rådets direktiv 92/91/EØF af
3. november 1992 om minimumsforskrifter for for-
bedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed i den
boringsrelaterede udvindingsindustri (ellevte særdi-
rektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/
EØF), EF-Tidende 1992, nr. L 348, side 9, som ændret
ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2007/30/EF af 20. juni 2007, EU-Tidende 2007, nr. L
165, side 21, dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2003/88/EF af 4. november 2003 om visse
aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejds-
tiden, EU-Tidende 2003, nr. L 299, side 9, dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF
af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervs-
mæssige kvalifikationer, EU-Tidende 2005, nr. L 255,
side 22, som ændret senest ved Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2013/55/EU af 20. november 2013,
EU-Tidende 2013, nr. L 354, side 132, dele af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2006/25/EF af 5. april
2006 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sund-
hed i forbindelse med arbejdstagernes eksponering for
risici på grund af fysiske agenser (kunstig optisk strå-
ling) (19. særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i
direktiv 89/391/EØF), EU-Tidende 2006, nr. L 114,
side 38, som ændret senest ved Rådets direktiv nr.
2013/64/EU af 17. december 2013, EU-Tidende 2013,
nr. L 353, side 8, dele af Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2006/42/EF af 17. maj 2006 om maskiner
og om ændring af direktiv 95/16/EF (omarbejdning),
EU-Tidende 2006, nr. L 157, side 24, som ændret ved
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/127/EF
af 21. oktober 2009 om pesticidudbringningsmaskiner,
EU-Tidende 2009, nr. L 310, side 29, og dele af Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/30/EU af 12.
juni 2013 om sikkerheden i forbindelse med offshore
olie- og gasaktiviteter og om ændring af direktiv
2004/35/EF, EU-Tidende 2013, nr. L 178, side 66.«
3. Overalt i loven ændres »sørge for« til: »sikre«.
4. §§ 2 og 3 affattes således:
»§ 2. Loven finder anvendelse på offshore olie- og gasak-
tiviteter, jf. § 3, nr. 16.
1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/30/EU af 12. juni 2013 om sikkerheden i
forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter og om ændring af direktiv 2004/35/EF, EU-Tidende 2013, nr. L 178, side 66.
Lovforslag nr. L 49 Folketinget 2014-15
Klima-, Energi- og Bygningsmin.
Energistyrelsen, j.nr. 1013/1024-0017
BU000346
Stk. 2. §§ 5-37, 38, stk. 2 og 3, §§ 39-74 og 77 finder tilli-
ge anvendelse på aktiviteter i forbindelse med et anlæg eller
tilsluttet infrastruktur, jf. § 3, nr. 1 og 29, hvis aktiviteterne
er omfattet af lov om anvendelse af Danmarks undergrund,
og disse medfører sikkerheds- eller sundhedsmæssige risici.
§ 3. I denne lov forstås ved:
1) Anlæg: En fast eller mobil indretning, som bruges til
offshore olie- og gasaktiviteter eller i forbindelse med
sådanne aktiviteter eller en kombination af sådanne
indretninger, som permanent er indbyrdes forbundet
ved hjælp af broer eller andre strukturer. Anlæg om-
fatter ikke mobile indretninger, når de er under forsej-
ling eller bugsering.
2) Anlægschef: Den arbejdsleder, der på operatørens
henholdsvis ejerens vegne forestår den daglige drift af
et anlæg.
3) Arbejdsgiver: Den virksomhed, som har instruktions-
beføjelsen overfor ansatte, der udfører arbejde på et
anlæg.
4) Arbejdsleder: Enhver person, hvis arbejde udelukken-
de eller i det væsentlige består i på arbejdsgiverens
vegne at lede eller føre tilsyn med arbejdet i dennes
virksomhed eller en del deraf.
5) Efterforskning: Boring i et prospekt og tilknyttede
offshore olie- og gasaktiviteter, der er nødvendige for-
ud for produktionsrelaterede aktiviteter.
6) Ejer: En virksomhed, der er retligt beføjet til at styre
driften af et ikkeproduktionsanlæg eller en rørledning,
der forbinder anlæg, eller rørledninger fra anlæg til
land.
7) Ekstern beredskabsplan: En lokal, national eller regio-
nal strategi, som skal forhindre eskalering eller be-
grænse følgerne af en større ulykke i forbindelse med
offshore olie- og gasaktiviteter under anvendelse af
alle operatørens disponible ressourcer som beskrevet i
den relevante interne beredskabsplan og enhver yder-
ligere ressource, som myndighederne stiller til rådig-
hed.
8) Entreprenør: Virksomhed, der har indgået kontrakt
med en anden virksomhed, herunder operatøren eller
ejeren, om at udføre specifikke opgaver.
9) Fast anlæg: Et anlæg, som ikke er et mobilt anlæg.
10) Ikkepermanent bemandet anlæg: Et anlæg, der ikke er
et permanent bemandet anlæg.
11) Ikkeproduktionsanlæg: Et anlæg, der ikke anvendes til
produktion af olie og gas.
12) Intern beredskabsplan: En plan, som er udarbejdet af
operatøren eller ejeren i henhold til bestemmelser
fastsat i loven eller i regler udstedt i medfør af loven,
vedrørende de foranstaltninger, der skal forhindre
eskalering eller begrænse følgerne af ulykker, jf. § 45,
i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter.
13) Kombineret drift: En aktivitet, som udføres fra et an-
læg sammen med et eller flere andre anlæg, og hvis
formål vedrører dette eller de andre anlæg, og som
derved i betydelig grad påvirker de sikkerheds- og
sundhedsmæssige risici på et, flere eller alle anlæg.
14) Mobilt anlæg: Et anlæg, som kan flyttes fra en positi-
on til en anden ved forsejling eller bugsering, og som
er tiltænkt anvendt på flere forskellige positioner i
dets levetid.
15) Offshore: Beliggende i dansk territorialfarvand, den
danske eksklusive økonomiske zone eller på dansk
kontinentalsokkel, som defineret i De Forenede Natio-
ners Havretskonvention.
16) Offshore olie- og gasaktiviteter: Alle aktiviteter i for-
bindelse med et anlæg, tilsluttet infrastruktur eller rør-
ledninger, herunder design, planlægning, bygning, in-
stallation offshore, drift, ændringer og demontering
heraf, i forbindelse med efterforskning, produktion og
rørbunden transport af olie og gas og andre stoffer og
materialer mellem anlæg offshore og anlæg på land
eller mellem flere anlæg offshore.
17) Operatør: Den virksomhed, som er udpeget af rettig-
hedshaveren eller af klima-, energi- og bygningsmini-
steren til på rettighedshaverens vegne at udføre de ak-
tiviteter, som rettighedshaveren har tilladelse til i hen-
hold til lov om anvendelse af Danmarks undergrund
herunder planlægning og gennemførelse af brøndakti-
viteter, eller ledelse og styring af et produktionsan-
lægs funktioner.
18) Permanent bemandet anlæg: Et anlæg, der planlægges
anvendt til overnatning.
19) Produktion: Offshore indvinding af olie og gas fra un-
dergrunden i rettighedsområdet, offshore behandling
af olie og gas og offshore transport heraf gennem til-
sluttet infrastruktur.
20) Produktionsanlæg: Et anlæg, der anvendes til produk-
tion af olie og gas.
21) Påbegyndelse af aktiviteterne: Det tidspunkt, hvor et
anlæg eller den tilsluttede infrastruktur for første gang
benyttes til de aktiviteter, som det er udformet til.
22) Rettighedshaver: Den virksomhed eller gruppe af
virksomheder som i henhold til lov om anvendelse af
Danmarks undergrund har tilladelse til at udføre off-
shore olie- og gasaktiviteter.
23) Rettighedsområde: Det geografiske område, der er
omfattet af rettighedshaverens tilladelse, jf. nr. 22.
24) Risiko: Kombinationen af sandsynligheden for en
hændelse og konsekvenserne af denne hændelse.
25) Sikkerheds- og miljøkritiske elementer: Anlægsdele,
udstyr eller komponenter, herunder computerpro-
grammer, hvis formål er at forebygge eller begrænse
følgerne af en større ulykke, og som, hvis de svigter,
kan forårsage eller bidrage væsentligt til en større
ulykke.
26) Sikkerhedszone: Et område inden for en afstand af
500 meter fra enhver del af anlægget.
27) Større miljøhændelse: En hændelse, som forårsager
eller sandsynligvis forårsager en miljøskade som er
omfattet af miljøskadeloven.
28) Større ulykke: I forbindelse med et anlæg, tilsluttet in-
frastruktur eller en rørledning,
a) en hændelse, der omfatter en eksplosion, brand,
tab af brøndkontrollen eller udslip af olie, gas el-
2
ler farlige stoffer eller materialer, som involverer
eller har et betydeligt potentiale til at forårsage
dødsfald eller alvorlig personskade, jf. også stk. 2,
b) en hændelse, som medfører alvorlig beskadigelse
af anlægget eller tilsluttet infrastruktur, og som in-
volverer eller har et betydeligt potentiale til at for-
årsage dødsfald eller alvorlig personskade, jf. og-
så stk. 2,
c) enhver anden hændelse, der medfører dødsfald el-
ler alvorlig personskade for fem eller flere perso-
ner, der befinder sig på offshore anlægget, hvor
kilden til faren opstår, eller som udfører en olie-
og gasaktivitet i forbindelse med anlægget eller
tilsluttet infrastruktur, eller
d) enhver større miljøhændelse, der skyldes hændel-
ser omhandlet i litra a, b og c, jf. også stk. 2.
29) Tilsluttet infrastruktur: Indenfor sikkerhedszonen,
a) enhver brønd og dermed forbundne strukturer,
supplerende enheder og anordninger tilsluttet an-
lægget,
b) ethvert apparatur eller enhver anordning på eller
fastgjort til hovedstrukturen i anlægget,
c) ethvert tilsluttet rørledningssystem, eller
d) enhver anden tilsluttet konstruktion, der anvendes
til lagring og lastning af olie og gas produceret af
et produktionsanlæg, og som er permanent knyttet
til et sådant anlæg.
30) Uafhængig verifikation: En vurdering og bekræftelse
af gyldigheden af bestemte skriftlige erklæringer fore-
taget af en virksomhed eller en organisatorisk del af
operatøren eller ejeren, som ikke er kontrolleret eller
påvirket af den virksomhed eller den organisatoriske
del, der anvender disse erklæringer.
31) Virksomhed: En fysisk eller juridisk person eller en
gruppe af sådanne personer.
32) Virksomhedsleder: Enhver person, der i kraft af sin
stilling deltager i den almindelige, overordnede ledel-
se af virksomheden.
Stk. 2. Definitionerne i stk. 1, nr. 28, litra a, b og d, er og-
så gældende i forhold til et ikkepermanent bemandet anlæg i
situationer, hvor dette ikke er bemandet.
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere
regler for, hvad der forstås ved alvorlig personskade.«
5. § 4 ophæves.
6. I § 5, stk. 1, ændres »på et offshoreanlæg« til: »i forbin-
delse med offshore olie- og gasaktiviteter«.
7. § 5, stk. 3, ophæves.
Stk. 4 bliver herefter stk. 3.
8. I § 5, stk. 4, der bliver stk. 3, ændres »stk. 1-3« til: »stk. 1
og 2«.
9. I § 6, stk. 1, ændres »driften af et offshoreanlæg« til: »off-
shore olie- og gasaktiviteter«.
10. I § 6, stk. 2, ændres »For offshoreanlæg, hvor der er« til:
»Er der«.
11. §§ 7-9 affattes således:
»§ 7. Operatøren henholdsvis ejeren skal sikre, at der gi-
ves de fornødne instruktioner af sikkerheds- og sundheds-
mæssig betydning til entreprenører, der udfører arbejde for
denne. Endvidere skal operatøren henholdsvis ejeren sikre,
at der føres tilsyn med, at entreprenører planlægger og udfø-
rer arbejdet således, at krav fastsat i lovgivningen er over-
holdt, herunder at relevante dele af det i § 19 nævnte ledel-
sessystem følges, og at de sikkerheds- og sundhedsmæssige
risici er identificeret, vurderet og nedbragt så meget, som
det er rimeligt praktisk muligt.
§ 8. På et permanent bemandet anlæg skal operatøren, for
så vidt angår produktionsanlæg, og ejeren, for så vidt angår
et ikkeproduktionsanlæg, udpege en anlægschef.
Stk. 2. Operatøren henholdsvis ejeren skal sikre, at arbej-
det med at fremme sikkerhed og sundhed, der udføres af
flere forskellige entreprenører på anlægget, samordnes, og,
at anlægschefen har mulighed for at opfylde de forpligtelser,
der påhviler denne.
Stk. 3. Inden anlægget sættes i drift, skal operatøren hen-
holdsvis ejeren sikre, at sikkerheds- og sundhedsmæssige ri-
sici, samt risici for større miljøhændelser i forbindelse med
offshore olie- og gasaktiviteter er identificeret, vurderet og
nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt, og at
ledelsessystemet, jf. § 19, følges.
Stk. 4. Operatøren henholdsvis ejeren skal sikre, at udstyr
opfylder gældende lovgivning, inden det sættes i drift.
Stk. 5. Operatøren henholdsvis ejeren skal sikre, at sikker-
heds- og sundhedsmæssige risici i forbindelse med anven-
delse af stoffer og materialer er identificeret, vurderet og
nedbragt, så meget som det er rimeligt praktisk muligt.
§ 9. Entreprenøren skal sikre, at der gives de fornødne in-
struktioner af sikkerheds- og sundhedsmæssig betydning til
entreprenører, der udfører arbejde for denne. Endvidere skal
den pågældende entreprenør sikre, at der føres tilsyn med, at
entreprenører, der udfører arbejde for denne, planlægger og
udfører arbejdet i overensstemmelse med krav fastsat i lov-
givningen, herunder at relevante dele af det ledelsessystem,
der er nævnt i § 19, følges, og at de sikkerheds- og sund-
hedsmæssige risici er identificeret, vurderet og nedbragt så
meget, som det er rimeligt praktisk muligt.«
12. I § 10, stk. 1, indsættes efter »muligt«:», og at følge rele-
vante dele af det ledelsessystem, der er nævnt i § 19«.
13. I § 10 indsættes i stk. 2 og i stk. 3, 2. pkt., efter »muligt«:
», og at relevante dele af det ledelsessystem, der er nævnt i §
19, følges«.
14. I § 10, stk. 5, 1. pkt., §§ 16, 18, stk. 2 og 3, § 39, stk. 1,
og § 50, stk. 3, ændres »offshoreanlæg« til: »anlæg«.
3
15. I § 10, stk. 5, 2. pkt., ændres »den driftsansvarlige virk-
somhed, jf. § 8, stk. 3« til: »operatøren henholdsvis ejeren,
jf. § 8, stk. 2«.
16. I § 11, stk. 1, og § 50, stk. 2, ændres »offshoreanlægget«
til: »anlægget«.
17. I § 11, stk. 2, og § 11, stk. 3, indsættes efter »Anlægs-
chefen skal sørge for«:» og føre tilsyn med«.
18. I § 11, stk. 3, ændres »i § 20 nævnte ledelsessystem« til:
»ledelsessystem, der er nævnt i § 19«.
19. Efter § 16 indsættes:
»§ 16 a. Operatøren henholdsvis ejeren skal oplyse sine
egne ansatte og entreprenører samt disses ansatte om ordnin-
gen for fortrolig indberetning af sikkerheds- og sundheds-
mæssige problemer i forbindelse med offshore olie- og gas-
aktiviteter, jf. § 63 a, stk. 2. Operatøren henholdsvis ejeren
skal sikre, at der findes en henvisning til denne ordning i ud-
dannelses- og informationsmateriale.«
20. I § 17 ændres »arbejdsgiverens, anlægschefens« til: »ret-
tighedshaverens, operatørens, ejerens, entreprenørens, ar-
bejdsgiverens, anlægschefens«.
21. § 18, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:
»Den, der overdrager, overlader eller udstiller maskiner,
maskindele, beholdere, præfabrikerede konstruktioner, ap-
parater, redskaber, byggevarer, andet udstyr eller personlige
værnemidler, skal sikre, at genstandene, når de udleveres til
brug eller udstilles, er forsynet med nødvendigt beskyttel-
sesudstyr og kan anvendes efter deres hensigt uden at være
farlige for sikkerhed eller sundhed. Nødvendige og letfor-
ståelige anvisninger om betjening, vedligeholdelse, transport
og opstilling skal følge med ved leveringen.
Stk. 2. Den, der overdrager eller overlader stoffer og ma-
terialer til brug på anlæg, skal sikre, at stofferne og materia-
lerne ved udlevering opfylder gældende lovgivning om em-
ballering og mærkning. Sikkerhedsdatablade skal følge med
ved leveringen og opfylde gældende lovgivning herom.«
Stk. 2-6 bliver herefter stk. 3-7.
22. I§ 18, stk. 6, der bliver stk. 7, ændres »stk. 1-5« til: »stk.
1-6«.
23. § 19, stk. 1, affattes således:
»Operatøren henholdsvis ejeren skal etablere og vedlige-
holde et ledelsessystem for sikkerhed, sundhed og forebyg-
gelse af større miljøhændelser i forbindelse med offshore
olie- og gasaktiviteter. Ledelsessystemet skal sikre og doku-
mentere, at bestemmelserne fastsat i loven eller i regler ud-
stedt i medfør af loven overholdes«
24. I § 19, stk. 2, ændres »etableres, før projektering eller
demontering af anlægget påbegyndes« til: »etableres før på-
begyndelse af aktiviteterne, jf. stk. 1«.
25. § 19, stk. 3, ophæves.
26. Efter § 19 indsættes:
»§ 19 a. Operatøren henholdsvis ejeren skal udforme en
selskabspolitik for sikkerhed, sundhed og forebyggelse af
større miljøhændelser i forbindelse med olie- og gasaktivite-
ter.
Stk. 2. Selskabspolitikken skal indgå som en del af ledel-
sessystemet efter § 19, stk. 1.
Stk. 3. Selskabspolitikken skal også omfatte løbende for-
bedring af styringen af de sikkerheds- og sundhedsmæssige
risici, så der til enhver tid sikres et højt beskyttelsesniveau,
samt samarbejde med de ansatte om sikkerhed og sundhed,
jf. § 46.
Stk. 4. Selskabspolitikken skal gennemføres for alle ope-
ratørens henholdsvis ejerens offshore olie- og gasaktiviteter.
Operatøren henholdsvis ejeren skal indføre passende over-
vågningsforanstaltninger, der sikrer, at politikken fungerer
effektivt.
Stk. 5. Selskabspolitikken skal, for så vidt angår forebyg-
gelse af større ulykker, også omfatte operatørens henholds-
vis ejerens produktions- og ikkeproduktionsanlæg uden for
Den Europæiske Union.«
27. § 20 ophæves.
28. §§ 21-23 affattes således:
»Uafhængig verifikation
§ 21. Operatøren henholdsvis ejeren skal etablere en ord-
ning for uafhængig verifikation i følgende tilfælde og med
følgende formål:
1) I forbindelse med et anlæg, tilsluttet infrastruktur og en
rørledning for at skabe sikkerhed for, at de sikkerheds-
og miljøkritiske elementer, der er identificeret i risiko-
vurderingen for anlægget, den tilsluttede infrastruktur
eller rørledningen, opfylder deres formål, jf. definitio-
nen i § 3, stk. 1, nr. 25, og at tidsplanen for undersøgel-
se og prøvning af de sikkerheds- og miljøkritiske ele-
menter er i overensstemmelse med, hvad der er fastsat i
ledelsessystemet for sikkerhed og sundhed, jf. § 19, stk.
1, er ajourført og fungerer efter hensigten.
2) I forbindelse med godkendelse af brøndaktiviteter, jf. §
28 a, for på en uafhængig måde at sikre, at brøndud-
formningen og brøndkontrolforanstaltningerne til enh-
ver tid er tilpasset de forventede brøndforhold i over-
ensstemmelse med krav fastsat i operatørens ledelses-
system for sikkerhed og sundhed i henhold til § 19.
Stk. 2. Resultaterne af den uafhængige verifikation berø-
rer ikke det ansvar, som operatøren henholdsvis ejeren bæ-
rer for, at det verificerede udstyr og de verificerede systemer
fungerer korrekt og sikkert.
Stk. 3. Operatøren henholdsvis ejeren skal træffe passende
foranstaltninger på grundlag af resultatet af den uafhængige
verifikation.
Stk. 4. Operatøren henholdsvis ejeren skal sikre, at resul-
tatet af den uafhængige verifikation i henhold til stk. 1, nr.
1, og fortegnelser over foranstaltninger, der er taget på
grundlag heraf, stilles til rådighed for tilsynsmyndigheden.
Operatøren henholdsvis ejeren skal opbevare resultaterne i
4
en periode på mindst fem år efter afslutningen af de offshore
olie- og gasaktiviteter, som de vedrører.
Stk. 5. For et produktionsanlæg, et fast ikkeproduktions-
anlæg, tilsluttet infrastruktur og en rørledning skal verifika-
tionsordningen efter stk. 1, nr. 1, være indført inden færdig-
gørelsen af anlæggets, den tilsluttede infrastrukturs eller rør-
ledningens design. For et mobilt ikkeproduktionsanlæg skal
ordningen være indført, inden påbegyndelse af aktiviteterne.
Stk. 6. Ordningen efter stk. 1 kan af operatøren henholds-
vis ejeren udvides til at omfatte andre forhold af sikkerheds-
og sundhedsmæssig betydning i forbindelse med offshore
olie- og gasaktiviteterne, jf. dog § 22, stk. 2.
Stk. 7. Vælger operatøren henholdsvis ejeren af ikkepro-
duktionsanlæg at udnytte muligheden i stk. 6, gælder stk.
2-5 også for den udvidede ordning.
§ 22. Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med
miljøministeren fastsætte nærmere regler om indhold af le-
delsessystemer efter § 19 og selskabspolitikker efter § 19 a,
herunder om rapporteringsrutiner og audit- og kontrolproce-
durer.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan endvidere fastsætte
nærmere regler om de verifikationsordninger, der er nævnt i
§ 21, og om at verifikation af nærmere fastsatte forhold af
sikkerheds- og sundhedsmæssig betydning, som ikke er om-
fattet af § 21, stk. 1, er obligatorisk, jf. § 21, stk. 6.
Sikkerheds- og sundhedsredegørelse
§ 23. Operatøren henholdsvis ejeren skal udarbejde en
sikkerheds- og sundhedsredegørelse for anlæg, tilsluttet in-
frastruktur og rørledninger. Redegørelsen skal som mini-
mum indeholde følgende elementer:
1) Identifikation af de sikkerheds- og sundhedsmæssige
risici samt risici for større miljøhændelser, jf. §§ 34 og
36, der er forbundet med offshore olie- og gasaktivite-
ter i forbindelse med anlægget, tilsluttet infrastruktur
og rørledningen.
2) Vurdering af de risici, der er nævnt i nr. 1.
3) Påvisning af, at de risici, der er nævnt i nr. 1, er identi-
ficeret, vurderet og nedbragt så meget, som det er rime-
ligt praktisk muligt, herunder at den maksimale og mi-
nimale bemanding til drift af anlægget og tilsluttet in-
frastruktur er fastsat, og at en effektiv og kontrolleret
flugt, evakuering og redning til et sikkert sted af de
ombordværende på anlægget kan finde sted i kritiske
situationer.
4) Påvisning af, at ledelsessystemet, jf. § 19, sikrer og do-
kumenterer, at kravene i denne lov og i regler udstedt i
medfør heraf overholdes.
5) Beskrivelse af ordningen for uafhængig verifikation, jf.
§ 21.
6) Den interne beredskabsplan, som er udarbejdet efter §
45 og regler udstedt i medfør af § 45 b, stk. 2, i denne
lov og § 34 a, stk. 3, i havmiljøloven, eller en fyldest-
gørende beskrivelse af planen.
Stk. 2. Sikkerheds- og sundhedsredegørelsen efter stk. 1
skal udarbejdes, før anlægget med tilsluttet infrastruktur el-
ler rørledningen sættes i drift.
Stk. 3. Sikkerheds- og sundhedsredegørelsen efter stk. 1
skal ajourføres, hvis der under driften sker væsentlige æn-
dringer af anlægget, tilsluttet infrastruktur, rørledningen el-
ler disses indretning, udstyr eller operationelle forhold, og
disse ændringer har betydning for de sikkerheds- og sund-
hedsmæssige risici eller risici for større miljøhændelser.
Stk. 4. Operatøren henholdsvis ejeren af et ikkeprodukti-
onsanlæg, skal sikre, at repræsentanterne for de ansatte på
anlægget, hvor sådanne findes, inddrages i udarbejdelsen af
sikkerheds- og sundhedsredegørelsen eller ændringer heraf,
jf. stk. 1, 3 og 5, og at dette dokumenteres i form af en sam-
menfatning af, hvordan inddragelsen har fundet sted.
Stk. 5. Sikkerheds- og sundhedsredegørelsen efter stk. 1
skal mindst hver 5. år grundigt gennemgås af operatøren
henholdsvis ejeren. Tilsynsmyndigheden kan herudover på
ethvert tidspunkt kræve en grundig gennemgang.
Stk. 6. Resultatet af gennemgangen efter stk. 5 skal med-
deles tilsynsmyndigheden.
Stk. 7. Såfremt drift af et fast anlæg, tilsluttet infrastruktur
eller en rørledning planlægges videreført efter udløbet af
disses designlevetid, skal sikkerheds- og sundhedsredegørel-
sen ajourføres, og det skal heri godtgøres, at sikkerheds- og
sundhedsmæssige risici hidrørende fra anlæggets eller rør-
ledningens fortsatte drift er identificeret, vurderet og ned-
bragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt. Den
planlagte driftsperiodes forventede længde skal fremgå af
sikkerheds- og sundhedsredegørelsen.
Stk. 8. Sikkerheds- og sundhedsredegørelsen efter stk. 1
skal forefindes på anlægget og være tilgængelig for anlæg-
gets ledelse og ansatte samt for tilsynsmyndigheden.
Stk. 9. Operatøren henholdsvis ejeren skal gennemføre
foranstaltninger af sikkerheds- og sundhedsmæssig betyd-
ning og foranstaltninger af betydning for forebyggelse af
større miljøhændelser, som er fastlagt i sikkerheds- og sund-
hedsredegørelsen.«
29. §§ 24 og 25 ophæves.
30. § 26 affattes således:
»§ 26. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhand-
ling med miljøministeren nærmere regler om sikkerheds- og
sundhedsredegørelsen i henhold til § 23.«
31. I § 26 a ændres »den driftsansvarlige virksomheds pligt«
til: »pligt for operatøren af et produktionsanlæg henholdsvis
ejeren af et ikkeproduktionsanlæg«, og »offshoreanlæggets«
til: »anlæggets«.
32. §§ 27 og 28 ophæves, og i stedet indsættes:
»§ 27. Operatøren henholdsvis ejeren skal indsende en
anmeldelse af planlagt design til tilsynsmyndigheden i for-
bindelse med
1) etablering af nyt produktionsanlæg og fast ikkeproduk-
tionsanlæg med tilsluttet infrastruktur,
2) større ombygninger af eksisterende produktionsanlæg
og fast ikkeproduktionsanlæg med tilsluttet infrastruk-
tur, eller
3) etablering af ny rørledning.
5
Stk. 2. I forbindelse med planlagt flytning af et eksisteren-
de produktionsanlæg til en ny position skal operatøren ind-
sende en flytningsanmeldelse til tilsynsmyndigheden.
Stk. 3. Anmeldelse efter stk. 1, nr. 1-3, skal indsendes til
tilsynsmyndigheden så tidligt som muligt i projekteringsfa-
sen, således at tilsynsmyndighedens eventuelle bemærknin-
ger vedrørende sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold og
forebyggelse af større miljøhændelser kan indgå i færdiggø-
relsen af designet og i den efterfølgende sikkerheds- og
sundhedsredegørelse efter § 23, stk. 1.
Stk. 4. Tilsynsmyndigheden skal hurtigst muligt underret-
tes om eventuelle ændringer i designet som følge af tilsyns-
myndighedens bemærkninger efter stk. 3.
§ 28. Operatøren henholdsvis ejeren skal sikre, at tilsyns-
myndighedens tilladelse indhentes, inden et nyt fast anlæg,
et mobilt anlæg eller en rørledning sættes i drift.
Stk. 2. Ansøgningen om en tilladelse efter stk. 1 skal som
minimum indeholde
1) tidspunktet for forventet igangsættelse af aktiviteterne,
2) den ønskede varighed af tilladelsen og
3) en sikkerheds- og sundhedsredegørelse, jf. § 23, stk. 1.
Stk. 3. Tilladelsen efter stk. 1 kan forlænges efter ansøg-
ning herom. Ansøgningen skal indeholde ajourført materiale
i henhold til stk. 2, nr. 2 og 3.
Stk. 4. For den del af aktiviteterne, der vedrører et mobilt
ikkeproduktionsanlæg, kan tilladelsen efter stk. 1 eller for-
længelsen efter stk. 3 gives for en periode af højst 5 års va-
righed.
§ 28 a. Operatøren skal sikre, at tilsynsmyndighedens
godkendelse af brøndaktiviteter, hvor der er risiko for util-
sigtet udslip af stoffer og materialer, der kan føre til en stør-
re ulykke, og efterfølgende væsentlige ændringer af brøn-
daktiviteterne, indhentes, inden påbegyndelse af aktiviteter-
ne.
Stk. 2. Ansøgningen om godkendelse efter stk. 1 skal ind-
sendes til tilsynsmyndigheden inden for en af tilsynsmyn-
digheden nærmere fastsat frist og skal som minimum inde-
holde nærmere oplysninger om brøndens udformning og de
foreslåede brøndaktiviteter, en udførlig beskrivelse af ledel-
sessystemet efter § 19, den uafhængige verifikators resulta-
ter og bemærkninger i henhold til § 21, stk. 1, nr. 2, og be-
skrivelse af operatørens foranstaltninger på baggrund af dis-
se resultater og bemærkninger, en udførlig beskrivelse af
eventuelle ændringer af den interne beredskabsplan, jf. § 45,
samt en analyse af beredskabseffektiviteten ved olieudslip.
Stk. 3. Operatøren skal efter påbegyndelse af brøndaktivi-
teterne indsende rapporter herom til tilsynsmyndigheden.
Stk. 4. Operatøren skal gennemføre de foranstaltninger,
der danner grundlag for de godkendte brøndaktiviteter, fø-
rend disse påbegyndes.
§ 28 b. Operatøren skal underrette tilsynsmyndigheden
om brøndaktiviteter, der ikke er omfattet af kravet om god-
kendelse i § 28 a.«
33. § 29, stk. 1, affattes således:
»Operatøren henholdsvis ejeren skal indhente tilsynsmyn-
dighedens tilladelse, inden der foretages væsentlige ændrin-
ger af et anlæg, en rørledning eller et anlægs eller rørled-
nings operationelle forhold, der har betydning for risikoen
for større ulykker.«
34. I § 29, stk. 2, ændres »§ 25, stk. 1« til: »§ 23, stk. 3«.
35. § 30 ophæves, og i stedet indsættes:
»§ 29 a. I forbindelse med kombineret drift skal operatø-
ren, eller hvis der er flere operatører en af disse, indhente til-
synsmyndighedens tilladelse efter § 29, inden der påbegyn-
des kombineret drift.
Stk. 2. Operatørerne henholdsvis ejerne, som skal deltage
i kombineret drift, skal i fællesskab udarbejde ansøgningen
om tilladelse efter stk. 1.
Stk. 3. Operatørerne henholdsvis ejerne skal sikre, at de
foranstaltninger, der danner grundlag for tilladelsen, gen-
nemføres.
§ 30. Inden en flytning af et anlæg fra en position til en
anden påbegyndes, skal anlæggets operatør henholdsvis ejer
informere tilsynsmyndigheden om den nye position, med-
mindre der i den forbindelse skal indhentes en tilladelse ef-
ter § 29.«
36. I § 31, 1. pkt., § 40, stk. 1, 1. pkt., §§ 56 og 57 ændres
»offshoreanlæg« til: »anlæg eller en rørledning«.
37. I § 31, 1. pkt., ændres »rettighedshaveren« til: »operatø-
ren henholdsvis ejeren«.
38. I § 31, 2. pkt., indsættes efter »§ 23«:»stk. 3«.
39. § 32, stk. 1, affattes således:
»Efter anmodning herom fra ejeren kan tilsynsmyndighe-
den give forhåndstilsagn om tilladelse til udførelse af olie-
og gasaktiviteter fra et mobilt anlæg, jf. § 28, stk. 1.«
40. I § 32, stk. 3, §§ 48 og 65, stk. 1, ændres »den driftsan-
svarlige virksomhed« til: »ejeren«.
41. § 32 a ophæves, og i stedet indsættes:
»§ 32 a. Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling
med miljøministeren fastsætte nærmere regler om
1) i hvilke tilfælde, der skal indsendes en anmeldelse efter
§ 27, stk. 1, nr. 2,
2) i hvilke tilfælde, der skal søges om godkendelse efter §
28 a og tilladelse efter §§ 28, 29, 29 a og 31, og i hvil-
ke tilfælde, der kan søges om forhåndstilsagn efter §
32,
3) indhold af anmeldelsen, jf. nr. 1, og ansøgning om god-
kendelse, tilladelse eller forhåndstilsagn, jf. nr. 2,
4) frister for indsendelse af anmeldelsen, jf. nr. 1, og an-
søgning om godkendelse, tilladelse eller forhåndstil-
sagn, jf. nr. 2,
5) frister for tilsynsmyndighedens bemærkninger efter §
27, stk. 3,
6) indhold af rapporter efter § 28 a, stk. 3, og intervaller
for fremsendelse af rapporterne til tilsynsmyndigheden,
og
6
7) indhold og tidspunktet for underretningen af tilsyns-
myndigheden efter § 27, stk. 4, og § 28 a, stk. 2.
§ 32 b. En anmeldelse efter § 27, en godkendelse eller til-
ladelse efter §§ 28-29 a eller 31, og et forhåndstilsagn efter
§ 32 kan ikke overdrages til andre, medmindre tilsynsmyn-
digheden tillader overdragelsen.
§ 32 c. Tilsynsmyndigheden kan tilbagekalde en godken-
delse eller tilladelse efter §§ 28-29 a og 31, og et forhånds-
tilsagn efter § 32
1) såfremt de bestemmelser, vilkår eller påbud, der er fast-
sat i loven eller udstedt i medfør af loven, ikke overhol-
des, jf. dog stk. 2,
2) såfremt der i en ansøgning om godkendelse, tilladelse
eller forhåndstilsagn er givet urigtige eller vildledende
oplysninger, jf. dog stk. 2,
3) såfremt operatøren henholdsvis ejeren tages under re-
konstruktionsbehandling eller erklæres konkurs.
Stk. 2. Kan forholdet afhjælpes af operatøren henholdsvis
ejeren, kan tilbagekaldelse i henhold til stk. 1, nr. 1 eller 2,
først ske efter, at tilsynsmyndigheden har givet påbud om
inden en nærmere fastsat frist at afhjælpe forholdet, og på-
buddet ikke er efterkommet.
Stk. 3. Tilsynsmyndigheden skal tilbagekalde en godken-
delse eller tilladelse efter §§ 28-29 a og 31, og et forhånds-
tilsagn efter § 32, såfremt operatøren henholdsvis ejeren
vurderes ikke at have kapacitet til at opfylde relevante krav i
henhold til denne lov eller i regler fastsat i medfør heraf.
Stk. 4. I tilfælde af tilbagekaldelse af en godkendelse, til-
ladelse eller et forhåndstilsagn efter stk. 1 eller 3, underret-
ter tilsynsmyndigheden den myndighed, der har meddelt til-
ladelse til udnyttelse af det pågældende rettighedsområde ef-
ter undergrundsloven, om afgørelsen.«
42. Overskriften før § 33 affattes således:
»Risikovurdering og risikoreduktion«.
43. §§ 33 og 34 affattes således:
»§ 33. Ved projektering af et nyt fast anlæg, tilsluttet in-
frastruktur eller en ny rørledning eller ved ændringer af et
fast eller et mobilt anlæg, tilsluttet infrastruktur eller en rør-
ledning skal operatøren henholdsvis ejeren sikre, at sikker-
heds- og sundhedsmæssige risici og risici for større miljø-
hændelser, der er forbundet med anlæggets, den tilsluttede
infrastrukturs eller rørledningens design, konstruktion, ind-
retning og udstyr, er identificeret, vurderet og nedbragt så
meget, som det er rimeligt praktisk muligt. Der skal ved pro-
jekteringen af et nyt fast anlæg eller en ny rørledning tages
rimeligt hensyn til fremtidige behov for udvidelser af anlæg-
gets eller rørledningens kapacitet og funktion.
§ 34. Operatøren henholdsvis ejeren skal i forbindelse
med drift af et anlæg, tilsluttet infrastruktur eller en rørled-
ning sikre, at sikkerheds- og sundhedsmæssige risici og risi-
ci for større miljøhændelser, der er forbundet med de tilhø-
rende offshore olie- og gasaktiviteter, er identificeret, vurde-
ret og nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk mu-
ligt.
Stk. 2. Operatøren henholdsvis ejeren skal løbende sikre
forbedring af sikkerheds- og sundhedsniveauet gennem fort-
sat reduktion af de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici
og risici for større miljøhændelser, der er nævnt i stk. 1.
Stk. 3. Ved indgåelse af aftale om anvendelse af et ikke-
produktionsanlæg skal operatøren sikre sig, at de sikker-
heds- og sundhedsmæssige risici i forbindelse med anlæg-
gets konstruktion, indretning, udstyr og drift bliver nedbragt
så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.
Stk. 4. Hvis der under en aktivitet, der gennemføres af en
operatør henholdsvis en ejer, opstår en umiddelbar fare for
en større ulykke, skal operatøren henholdsvis ejeren sikre, at
der straks træffes egnede foranstaltninger til at afværge fa-
ren, herunder at aktiviteten om nødvendigt standses. Opera-
tøren henholdsvis ejeren skal underrette tilsynsmyndigheden
herom snarest muligt og inden for 24 timer efter at have
truffet disse foranstaltninger.«
44. I § 36 ændres »Den driftsansvarlige virksomhed« til:
»Operatøren henholdsvis ejeren af ikkeproduktionsanlæg«,
og »sundhedsmæssige« til: »sikkerheds- og sundhedsmæssi-
ge«.
45. I § 37 indsættes efter »risikovurdering«:», risikoredukti-
on«.
46. Overskriften før § 38 affattes således:
»Design, konstruktion, indretning og udstyr«.
47. § 38, stk. 1, affattes således:
»Ved design af et nyt permanent bemandet fast produkti-
onsanlæg, jf. § 33, stk. 1 og § 42, stk. 1, skal anlægget opde-
les i hovedområder baseret på vurderingen af risikoen for
større ulykker hidrørende fra aktiviteterne i hvert af disse
områder. Hovedområderne skal fysisk adskilles fra hinanden
på en sådan måde, at eskalering af en hændelse i et hoved-
område ikke påvirker et andet hovedområde.«
48. I § 38, stk. 2, 1. pkt., ændres »Faste og mobile offshorea-
nlæg« til: »Anlæg«.
49. I § 38, stk. 3, ændres »Faste og mobile offshoreanlægs
indkvarteringsforhold skal« til: »I forbindelse med arbejde
og ophold på anlæg skal de tilhørende indkvarteringsfor-
hold«.
50. I § 39 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:
»Stk. 2. I forbindelse med arbejde og ophold på ikkeper-
manent bemandede anlæg, skal der indrettes et passende an-
tal rum til førstehjælp.
Stk. 3. Rummene, efter stk. 1 og 2, skal råde over passen-
de udstyr, faciliteter og lægemidler.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 4.
51. I § 39, stk. 2, der bliver stk. 4, ændres »offshoreanlæg-
get« til: »anlægget«, og efter »behandlingsrum« indsættes:
», førstehjælpsrum«.
52. I § 39 indsættes som stk. 5:
7
»Stk. 5. På alle steder på anlægget, hvor arbejdsforholde-
ne kræver det, skal der være materiel til førstehjælp til rå-
dighed, som skal være afmærket og lettilgængeligt.«
53. I § 40, stk. 2, indsættes efter »Udstyret«: »på anlæg«.
54. I § 41 ændres »offshoreanlægget« til: »anlæg og rørled-
ninger«, og »og dets udstyr« ændres til: », rørledningen og
det nødvendige udstyr hertil, jf. § 40, stk. 1,«.
55. I § 42, stk. 1, ændres »offshoreanlægs« til: »anlægs,
brøndes og rørledningers«.
56. § 43 affattes således:
»§ 43. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere
regler om anlægs, tilsluttet infratrukturs, brøndes og rørled-
ningers design, konstruktion, indretning og udstyr, jf. §§
38-42.«
57. § 45 ophæves, og i stedet indsættes:
»§ 45. Operatøren henholdsvis ejeren skal udarbejde en
intern beredskabsplan for imødegåelse af konsekvenser af
ulykker og faresituationer på et anlæg og tilsluttet infra-
struktur. Planen udarbejdes i overensstemmelse med be-
stemmelser udstedt i medfør af denne lov, jf. § 45 b, og un-
der hensyntagen til den vurdering af de sikkerheds- og sund-
hedsmæssige risici og risici for større miljøhændelser, der er
gennemført i henhold til §§ 33-36, og som indgår i sikker-
heds- og sundhedsredegørelsen efter § 23.
Stk. 2. Anvendes et mobilt ikkeproduktionsanlæg til at ud-
føre brøndaktiviteter, skal der i den interne beredskabsplan
for anlægget tages højde for den risikovurdering, der er gen-
nemført under udarbejdelsen af ansøgningen om godkendel-
se af brøndaktiviteterne, der skal indsendes i henhold til §
28 a.
Stk. 3. Operatøren henholdsvis ejeren skal sikre, at den in-
terne beredskabsplan
1) iværksættes straks ved påbegyndelse af aktiviteterne,
2) er koordineret med den interne beredskabsplan vedrø-
rende bekæmpelse af olie- og kemikalieforurening af
havet, der er udarbejdet efter havmiljøloven og regler
udstedt i medfør af havmiljøloven, og
3) er i overensstemmelse med den eksterne beredskabs-
plan efter § 45 b og den eksterne beredskabsplan, i hen-
hold til havmiljøloven og regler udstedt i medfør af
havmiljøloven.
Stk. 4. Operatøren henholdsvis ejeren skal ajourføre den
interne beredskabsplan som følge af enhver væsentlig æn-
dring af sikkerheds- og sundhedsredegørelsen efter § 23 el-
ler grundlaget for tilladelserne, som er meddelt i henhold til
§§ 28, 29 og 29 a. I forbindelse med en sådan ændring skal
tilladelse indhentes hos tilsynsmyndigheden i henhold til §
29 og ændringerne af den interne beredskabsplan meddeles
den relevante myndighed eller de relevante myndigheder,
der er ansvarlige for udarbejdelsen af den eksterne bered-
skabsplan.
Stk. 5. Operatøren henholdsvis ejeren skal i tilfælde af en
større ulykke eller en hændelse, hvor der er umiddelbar risi-
ko for en større ulykke, træffe egnede foranstaltninger for at
forhindre eskalering og begrænse virkningerne heraf.
Stk. 6. Med henblik på at sikre en effektiv rednings- og
bekæmpelsesindsats kan tilsynsmyndigheden påbyde æn-
dringer i den interne beredskabsplan.
§ 45 a. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhand-
ling med miljøministeren og vedkommende minister, nær-
mere regler for den interne beredskabsplan, der er nævnt i §
45, stk. 1-5.
§ 45 b. Beskæftigelsesministeren skal efter forhandling
med miljøministeren og vedkommende minister, og i samar-
bejde med operatøren henholdsvis ejeren udarbejde en eks-
tern beredskabsplan, der dækker alle offshore olie- og gas-
aktiviteter for så vidt angår evakuering og redning af perso-
ner.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhand-
ling med miljøministeren og vedkommende minister nærme-
re regler om den eksterne beredskabsplan, der er nævnt i stk.
1, herunder om videregivelse og offentliggørelse af planen.
Stk. 3. Miljøministeren fastsætter efter forhandling med
beskæftigelsesministeren nærmere regler om videregivelse
og offentliggørelse af den eksterne beredskabsplan, der er
nævnt i stk. 1.«
58. I § 46, stk. 1, ændres »Den driftsansvarlige virksomhed«
til: »Operatøren henholdsvis ejeren«, og efter »ansatte« ind-
sættes: »på henholdsvis produktions- og ikkeproduktionsan-
læg«.
59. § 46, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. De ansatte eller repræsentanter for disse skal ind-
drages i planlægning af arbejdets udførelse, planlægning af
indretning af arbejdspladser og planlægning af ændringer af
anlægget, for så vidt angår sikkerheds- og sundhedsmæssige
forhold.«
60. I § 46, stk. 3, ændres »Den driftsansvarlige virksomhed«
til: »Operatøren henholdsvis ejeren«, og efter »uddannelse«
indsættes: », jf. § 47«.
61. § 47 affattes således:
»§ 47. Operatøren henholdsvis ejeren skal sikre, at med-
lemmerne af det organiserede samarbejde om sikkerhed og
sundhed efter § 46, stk. 1, har gennemført en arbejdsmil-
jøuddannelse og, så vidt det er muligt, inden 3 måneder efter
valget eller udpegningen af de pågældende.«
62. Efter § 48 indsættes:
»§ 48 a. På anlæg skal der være et tilstrækkeligt antal
særligt uddannede ansatte, således at der kan ydes fornøden
førstehjælp og om nødvendigt gives behandling efter anvis-
ning fra en læge, uanset om den pågældende læge er til stede
på anlægget eller er i land.
Stk. 2. På permanent bemandede anlæg skal de særligt ud-
dannede ansatte efter stk. 1 tillige kunne varetage forebyg-
gende sundhedsmæssige opgaver.«
8
63. § 49 affattes således:
»§ 49. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere
regler om det i § 46, stk. 1, nævnte samarbejde, herunder om
beskyttelse af ansatte, der varetager hverv i forbindelse med
dette samarbejde mod afskedigelse eller anden forringelse af
deres ansættelsesforhold, om indhold, tilmelding, tilbud og
gennemførelse af arbejdsmiljøuddannelsen efter § 47, her-
under supplerende arbejdsmiljøuddannelse, og underviser-
nes kvalifikationer samt godkendelse og kvalitetssikring af
udbydere af arbejdsmiljøuddannelsen, om sagkyndig bistand
efter § 48 og om uddannelse og antal uddannede efter § 48
a.«
64. § 50, stk. 1, affattes således:
»Operatøren henholdsvis ejeren skal sikre, at de ansatte,
forinden arbejdet påbegyndes på et anlæg, er tilstrækkeligt
uddannet til at varetage opgaverne efter anlæggets interne
beredskabsplan, jf. § 45, og til at varetage deres egen sikker-
hed i en nødsituation.«
65. I § 50 a, stk. 1 og 2, §§ 50 b og 50 c, stk. 3, 1. pkt.,
ændres »Energistyrelsen« til: »tilsynsmyndigheden«.
66. I § 50 d ændres »den driftsansvarlige virksomhed« til:
»operatøren henholdsvis ejeren« og »Energistyrelsen« til:
»tilsynsmyndigheden«.
67. I § 52 ændres »kan fastsætte« til: »fastsætter«, »driftsan-
svarlige virksomheders« til: »operatørens, ejerens«, og efter
»betydning« indsættes: »til tilsynsmyndigheden og om ope-
ratørens henholdsvis ejerens anmeldelse af større ulykker til
Havarikommissionen«.
68. I § 52 indsættes som stk. 2 :
»Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling
med miljøministeren fastsætte regler om offentliggørelse og
videregivelse til Europa-Kommissionen af oplysninger om
større ulykker.«
69. Efter § 52 a indsættes før overskriften før § 53:
Ȥ 52 b. Virksomheder, der er registreret i Danmark, og
som selv eller via datterselskaber gennemfører offshore olie-
og gasaktiviteter uden for EU som rettighedshaver eller ope-
ratør, skal efter anmodning fra tilsynsmyndigheden indgive
oplysninger om større ulykker uden for EU.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling
med miljøministeren fastsætte nærmere regler om de oplys-
ninger, der skal indgives efter stk. 1.«
70. I § 55, stk. 1, ændres »arbejdets udførelse og om« til:
»drift, arbejdets udførelse,«.
71. I § 55, stk. 2, 3. pkt., ændres »driftsansvarlig virksom-
hed« til: »henholdsvis operatør, ejer«.
72. I § 55 indsættes som stk. 3 og stk.4:
»Stk. 3. Operatører og ejere skal i samråd med tilsyns-
myndigheden og i samarbejde med operatører, ejere samt
tilsynsmyndigheder i andre medlemsstater i den Europæiske
Union udarbejde og revidere i samråd med tilsynsmyndighe-
den standarder og retningslinjer for bedste praksis for sty-
ring af risici for større ulykker gennem hele design- og
driftscyklussen for offshore olie- og gasaktiviteter ved at gø-
re brug af udveksling af viden, oplysninger og erfaring mel-
lem medlemsstaterne i den Europæiske Union bl.a. gennem
Den Europæiske Unions Myndighedsgruppe for Offshore
Olie- og Gasaktiviteter (EUOAG).
Stk. 4. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere reg-
ler om hvilke forhold, der skal overvejes ved fastsættelse af
prioriteter for udarbejdelse af standarder og retningslinjer
efter stk. 1.«
73. Overskriften før § 56 affattes således:
»Demontering af faste anlæg«.
74. I § 58, stk. 1 og 2, indsættes efter »regler«:»m.v.«.
75. I § 58, stk. 1, ændres »offshoreanlæg« til: »offshore olie-
og gasaktiviteter«.
76. I § 58, stk. 3, ændres »Energistyrelsen« til: »tilsynsmyn-
digheden«, og », herunder Søfartsstyrelsen, Arbejdstilsynet,
Miljøstyrelsen og Statens Luftfartsvæsen« udgår.
77. I § 58, stk. 4, udgår »ud over de i stk. 3 nævnte«.
78. I § 59, stk. 1, 1. pkt., ændres »på offshoreanlæg« til: »i
forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter«.
79. I § 59, stk. 1, 2. pkt., ændres »offshoreanlæg« til: »off-
shore olie- og gasaktiviteterne«, og », jf. § 45, stk. 2« udgår.
80. § 60 affattes således:
»§ 60. Beskæftigelsesministeren nedsætter en havarikom-
mission, der skal undersøge større ulykker.
Stk. 2. I andre tilfælde end de i stk. 1 nævnte kan beskæf-
tigelsesministeren pålægge Havarikommissionen at foretage
undersøgelser af hændelser, som må antages at have sikker-
heds- eller sundhedsmæssig interesse i forbindelse med off-
shore olie- og gasaktiviteter.
Stk. 3. Når Havarikommissionen har afsluttet en undersø-
gelse, udarbejder den en rapport om undersøgelsens resulta-
ter og Havarikommissionens anbefalinger, som sendes til
beskæftigelsesministeren og miljøministeren.
Stk. 4. Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling
med miljøministeren fastsætte nærmere regler for Havari-
kommissionens virksomhed, herunder hvilke rettigheder og
pligter Havarikommissionen har i forbindelse med undersø-
gelser af de i stk. 1 og 2 omfattede forhold.
Stk. 5. Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling
med miljøministeren fastsætte regler om adgang til og vide-
regivelse af rapporter udarbejdet af Havarikommissionen
samt om offentliggørelse af disse.«
81. § 61 affattes således:
9
»§ 61. Beskæftigelsesministeren fører tilsyn med, at den-
ne lov og de regler, der udstedes i medfør af loven, og EU-
forordninger om forhold, der er omfattet af loven, overhol-
des, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fører ikke tilsyn med for-
hold omfattet af § 13, stk. 3-5, og §§ 14 og 15.
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren kan bemyndige Arbejds-
tilsynet og, efter forhandling med vedkommende minister,
andre statslige myndigheder, benævnt tilsynsmyndigheden,
til at udøve beføjelser, der ved loven er tillagt beskæftigel-
sesministeren.
Stk. 4. Beskæftigelsesministeren kan bestemme, at den i
stk. 3 nævnte tilsynsmyndigheds opgaver i nærmere bestemt
omfang henlægges til private, herunder klassifikationssel-
skaber. Tilsynsmyndigheden fører tilsyn med sådanne opga-
ver.
Stk. 5. For klassifikationsselskaber gælder følgende:
1) Beskæftigelsesministeren kan på nærmere angivne vil-
kår autorisere klassifikationsselskaber til på tilsyns-
myndighedens vegne at varetage opgaver vedrørende
maritime forhold på anlæg.
2) Beskæftigelsesministeren og tilsynsmyndigheden er ik-
ke erstatningsansvarlige for fejl begået af de i nr. 1
nævnte klassifikationsselskaber.
3) Beskæftigelsesministeren og tilsynsmyndigheden er ik-
ke forpligtet til selv at varetage opgaver, der er omfattet
af en autorisation, der er udstedt i henhold til nr. 1.
4) Udstedes der autorisation i medfør af nr. 1, kan beskæf-
tigelsesministeren, såfremt klassifikationsselskabet øn-
sker det, indgå aftale om begrænsning af den autorise-
redes ansvar for skader, der indtræffer på grund af sim-
pel uagtsomhed under udførelse af de opgaver, som
autorisationen omfatter.
5) Beskæftigelsesministeren kan tilbagekalde en autorisa-
tion, hvis de vilkår, der er stillet til autorisationen, ikke
overholdes.
Stk. 6. Private, som nævnt i stk. 4, skal underrette den til-
synsmyndighed, hvis opgaver de har fået tildelt, om farer,
der ikke kan afværges, herunder fra udstyr eller dele af ud-
styr, medmindre der gribes ind.
Stk. 7. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere
regler om forhold nævnt i stk. 6.
Stk. 8. Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling
med vedkommende minister fastsætte nærmere regler om
tilsynsmyndighedens opgaver og organisering, jf. stk. 3.«
82. § 63 a, stk. 2, ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 2. Tilsynsmyndigheden etablerer en ordning for for-
trolig indberetning til tilsynsmyndigheden vedrørende sik-
kerheds- og sundhedsmæssige problemer i forbindelse med
offshore olie- og gasaktiviteter. Tilsynsmyndigheden må ik-
ke overfor arbejdsgiveren eller andre oplyse, om der er mod-
taget en indberetning.
Stk. 3. Tilsynsmyndigheden foretager, såfremt en konkret
vurdering giver anledning hertil, en nærmere undersøgelse
af de indberetninger, der er nævnt i stk. 2. Tilsynsmyndighe-
den må ikke overfor arbejdsgiveren eller andre oplyse, at
undersøgelsen foretages på baggrund af en indberetning.«
83. Efter § 64 indsættes:
»§ 64 a. Tilsynsmyndigheden kan fastsætte vilkår i for-
bindelse med godkendelser og tilladelser efter denne lov el-
ler i regler udstedt i medfør af loven samt i forbindelse med
forhåndstilsagn efter § 32.«
84. § 66 ophæves.
85. I overskriften til kapitel 8 ændres »offshoreanlæg« til:
»mobile anlæg«.
86. I § 69, stk. 1, 1. pkt., ændres »offshoreanlæg under efter-
forsknings- eller indvindingsvirksomhed« til: »anlæg, som
udfører offshore olie- og gasaktiviteter.«.
87. I § 69, stk. 2, ændres »efterforsknings- eller indvindings-
virksomhed« til: »offshore olie- og gasaktiviteter«.
88. I § 69 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Beskæftigelsesministeren kan ændre ansvars-
grænserne i stk. 1, 1. og 2. pkt., i overensstemmelse med
vedtagelser truffet i henhold til artikel 8 i 1996-protokollen
til Londonkonventionen af 1976 om begrænsning af ansva-
ret for søretlige krav.«
89. Efter kapitel 8 indsættes:
»Kapitel 8 a
Digital kommunikation
§ 69 a. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om,
at skriftlig kommunikation om forhold, som er omfattet af
denne lov, til og fra tilsynsmyndigheden skal foregå digitalt.
Efter forhandling med den pågældende minister kan tilsva-
rende regler fastsættes for andre offentlige myndigheder,
som har opgaver efter denne lov.
Stk. 2. En digital meddelelse anses efter denne lov for at
være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for
meddelelsen.
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere
regler om digital kommunikation, herunder om anvendelse
af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital
signatur el. lign.«
90. § 70, stk. 1, affattes således:
»Med mindre højere straf er forskyldt efter anden lovgiv-
ning, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år den rettig-
hedshaver, operatør, ejer, entreprenør, arbejdsgiver, virk-
somhedsleder og anlægschef, der ikke sørger for at
1) identificere og vurdere risici efter § 5, stk. 1, § 8, stk. 3
og 5, § 10, stk. 1, § 11, stk. 2, 1. pkt., §§ 33, 34, stk. 1,
§§ 35-36 eller 53,
2) føre tilsyn efter § 6, stk. 1, § 7, 2. pkt., § 9, 2. pkt., §
10, stk. 2, eller § 11, stk. 2, 2. pkt., og stk. 3, 2. pkt.,
eller
3) give instruktion eller oplæring efter § 7, 1. pkt., § 9, 1.
pkt., eller § 10, stk. 3, 2. pkt.«
91. § 70, stk. 3, affattes således:
10
»Stk. 3. Med bøde eller fængsel indtil 1 år straffes den,
der
1) overtræder § 5, stk. 2, § 8, stk. 1, 2 og 4, § 10, stk. 3, 1.
pkt., og stk. 5, § 11, stk.1, 3 og 4, § 12, stk. 1, 2. pkt.,
og stk. 2 og 3, § 13, stk. 1 og 2, §§ 16, 16 a, 18, stk.
1-6, §§ 19, 19 a, 21, stk. 1, og 3-5, §§ 23, 27-31, 34,
stk. 3 og 4, § 45, stk. 1-5, § 46, stk. 1 og 3, §§ 48 a, 50,
stk. 1, § 52 a eller EU-forordninger vedrørende forhold
omfattet af denne lov,
2) lader arbejde udføre i strid med § 50, stk. 3, eller § 51,
stk. 1-3, eller leder eller fører tilsyn med sådant arbej-
de, eller
3) ikke efterkommer påbud efter § 45, stk. 6, eller påbud
eller forbud efter § 64.«
92. I § 70, stk. 5, ændres »og den driftsansvarlige virksom-
hed« til: », operatøren henholdsvis ejeren«.
93. I § 71, stk. 1, nr. 4, ændres »§ 45, stk. 3« til: »§ 45, stk.
6«.
94. §§ 75 og 76 ophæves.
§ 2
I lov om beskyttelse af havmiljøet, jf. lovbekendtgørelse
nr. 963 af 3. juli 2013, som ændret ved § 15 i lov nr. 86 af
28. januar 2014, foretages følgende ændringer:
1. I fodnoten til lovens titel ændres »samt dele af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. novem-
ber 2010 om beskyttelse af vilde fugle (kodificeret udgave),
EU-Tidende 2010, nr. L 20, side 7« til: »dele af Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november
2010 om beskyttelse af vilde fugle (kodificeret udgave),
EU-Tidende 2010, nr. L 20, side 7, og dele af Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2013/30/EU af 12. juni 2013 om
sikkerheden i forbindelse med offshore olie- og gasaktivite-
ter og om ændring af direktiv 2004/35/EF, EU-Tidende
2013, nr. L 178, side 66«.
2. I § 33 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Miljøministeren kan fastsætte regler om pligt for
ejeren af et vindmølleanlæg til for egen regning at gennem-
føre egenkontrol af støj fra vindmølleanlægget, eller for
egen regning at lade egenkontrollen gennemføre af sagkyn-
dige, herunder autoriserede, akkrediterede eller lignende
sagkyndige og tilsvarende laboratorier.«
3. I § 34 a, stk. 1, indsættes efter »straks at«: »iværksætte
den interne beredskabsplan, som er påbudt eller reguleret af
regler udstedt i medfør af stk. 3, og«.
4. Efter § 34 a indsættes:
»§ 34 b. Miljøministeren udarbejder efter forhandling
med forsvarsministeren og under inddragelse af den ansvar-
lige for driften og hvis relevant rettighedshaveren en ekstern
beredskabsplan for bekæmpelse af olie- og kemikalieforure-
ning af havet fra platforme og tilsluttede rørledningssyste-
mer beliggende indenfor sikkerhedszonen, som anvendes i
forbindelse med efterforskning, produktion eller transport af
kulbrinter på dansk søterritorium og dansk kontinentalsok-
kelområde.
Stk. 2. Miljøministeren fastsætter nærmere regler om ind-
holdet og revision af planen, herunder om ejerens, rettig-
hedshaverens og den ansvarlige for driftens rolle og økono-
miske forpligtigelser i forbindelse med planen samt om pligt
til at afgive oplysninger til brug for udarbejdelse af planen.«
5. I overskriften til kapitel 12 indsættes efter »Indberet-
ning«: », offentliggørelse og videregivelse af oplysninger
m.v.«
6. I § 39, stk. 1, indsættes efter »der reguleres efter denne
lov«: », og om offentliggørelse og videregivelse af oplysnin-
ger til de kompetente myndigheder, herunder i andre EU-
medlemslande, relevante tredjelande og til EU-Kommissio-
nen«.
7. I § 42 a, stk. 2, indsættes efter »for platforme«: »eller rør-
ledninger« ,og »fra platformene«: »eller rørledningerne«.
8. I § 42 a, stk. 4, indsættes efter »for platformen«: »eller
rørledningen«, og »eller platformen« ændres til: », platfor-
men eller rørledningen«.
9. I § 45 c indsættes efter »tilsynsvirksomhed«: » og om of-
fentliggørelse af oplysninger om udøvelse af tilsynsvirksom-
heden, herunder om myndighedens organisering og opga-
ver«.
10. Efter § 45 c indsættes:
»§ 45 d. I den situation, der er nævnt i § 45 b, skal til-
synsmyndigheden meddele den ansvarlige, at det ulovlige
forhold skal bringes til ophør.
Stk. 2. Bringes det ulovlige forhold, jf. stk. 1, ikke til op-
hør, kan tilsynsmyndigheden forbyde fortsat drift af en plat-
form og tilsluttet rørledningssystem beliggende indenfor sik-
kerhedszonen, som anvendes i forbindelse med efterforsk-
ning, produktion eller transport af kulbrinter på dansk søter-
ritorium og dansk kontinentalsokkelområde.«
11. I § 47 b indsættes som stk. 4 og 5:
»Stk. 4. Ved den ansvarlige for at undersøge, forebygge
og afhjælpe en miljøskade eller en overhængende fare for
miljøskade, der hidrører fra efterforskning, produktion eller
transport af kulbrinter på dansk søterritorium og dansk kon-
tinentalsokkelområde, forstås den ansvarlige for driften.
Stk. 5. Ved den ansvarlige for at afholde alle omkostnin-
ger ved undersøgelse, forebyggelse og afhjælpning af miljø-
skade og overhængende fare for miljøskade, der hidrører fra
efterforskning, produktion eller transport af kulbrinter på
dansk søterritorium og dansk kontinentalsokkelområde, her-
under stille sikkerhed og dække administrationsomkostnin-
ger efter miljøskadeloven og afholde udgifter efter denne
lovs §§ 47 e og 47 g, forstås rettighedshaveren.«
12. I § 47 c indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
11
»Stk. 5. Udover pligten i stk. 1 skal den ansvarlige for
driften af en platform og en rørledning ved olie- og kemika-
lieforurening af havet straks iværksætte den interne bered-
skabsplan, som er påbudt eller reguleret af regler udstedt i
medfør af § 34 a, stk. 3.«
Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 6 og 7.
13. I § 47 c, stk. 5 og 6, der bliver stk. 6 og 7, ændres »stk.
1, 3 og 4« til: »stk. 1, 3, 4 og 5«.
14. I § 47 d indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse, hvis miljøska-
den eller den overhængende fare for en miljøskade skyldes
enhver større miljøhændelse, som defineret i offshoresikker-
hedsloven.«
15. I § 47 e, 2. pkt., indsættes efter »ansvarlige for driften«:
»eller den ansvarlige efter § 47 b, stk. 5,«.
16. I § 47 g, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »ansvarlige for
driften«: »eller den ansvarlige efter § 47 b, stk. 5«.
17. I § 47 g, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »efter § 44«: », jf.
dog § 47 b, stk. 5«.
18. I § 49, stk. 1, 2. pkt., ændres »Afgørelse om dumpning af
optaget havbundsmateriale« til: »Afgørelser efter § 26 og §
34 a, stk. 3,«, og »og § 33, stk. 2« til: »§ 30, stk. 1, § 33, stk.
2 og 4, og § 34 a, stk. 3«.
19. I § 49, stk. 3, 1. pkt., og stk. 4, indsættes efter »§ 26,«:
»§ 34 a, stk. 3, og«, og »og § 33, stk. 2,« ændres til: »§ 30,
stk. 1, § 33, stk. 2, og § 34 a, stk. 3,«.
20. I § 50, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »§ 26,«: »§ 34 a, stk.
3, og«, og »§ 33, stk. 2,« ændres til: »§ 30, stk. 1, § 33, stk.
2 og 4, og § 34 a, stk. 3,«.
21. I § 51, stk. 1, nr. 4, indsættes efter »Afgørelser«:»efter §
34 a, stk. 3, og afgørelser«, og »§ 33, stk. 2« ændres til: »§
30, stk. 1, § 33, stk. 2 og 4, og § 34 a, stk. 3«.
22. I § 51 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Til brug for Natur- og Miljøklagenævnets be-
handling af klager over afgørelser efter § 34 a, stk. 3, og af-
gørelser efter regler fastsat i medfør af § 30, stk. 1, og § 34
a, stk. 3, indstiller følgende organisationer sagkyndige til be-
skikkelse efter § 3 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet:
1) Olie Gas Danmark.
2) Danmarks Fiskeriforening.
3) Danmarks Naturfredningsforening.
4) WWF Verdensnaturfonden.
5) Dansk Ornitologisk Forening.
6) Greenpeace.«
Stk. 4-8 bliver herefter stk. 5-9.
23. I § 51, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »stk. 2 og 3« til:
»stk. 2-4«.
24. § 51, stk. 6, 1. pkt., der bliver stk. 7, 1. pkt., ophæves, og
i stedet indsættes:
»Klage til Natur- og Miljøklagenævnet indgives skriftligt
til den myndighed, der har truffet afgørelsen, ved anvendel-
se af digital selvbetjening, jf. dog § 18 b, stk. 2-4, i lov om
Natur- og Miljøklagenævnet. Endvidere skal efterfølgende
kommunikation om klagesagen ske ved anvendelse af digi-
tal selvbetjening. En klage anses for indgivet, når den er til-
gængelig for myndigheden.«
25. I § 51 indsættes som stk. 10 og 11:
»Stk. 10. Myndighedens videresendelse af klage til og ef-
terfølgende kommunikation om klagesagen med Natur- og
Miljøklagenævnet skal ske ved anvendelse af digital selvbe-
tjening. Det samme gælder sager, hvor klage ikke er indgi-
vet ved anvendelse af digital selvbetjening, men hvor Natur-
og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse om, at klagen ik-
ke afvises.
Stk. 11. Indgives en klage ikke ved anvendelse af digital
selvbetjening, skal myndigheden snarest videresende klagen
til Natur- og Miljøklagenævnet. I sådanne tilfælde finder
stk. 7, 4. og 5. pkt., og stk. 8 ikke anvendelse.«
26. I § 52, stk. 1, indsættes efter »§ 26«: », § 34 a, stk. 3,«,
og »og § 33, stk. 2« ændres til: »§ 30, stk. 1, § 33, stk. 2, og
§ 34 a, stk. 3«.
27. § 52, stk. 1, nr. 10 og 11,ophæves, og i stedet indsættes:
»10) Danske Havne,
11) Foreningen af Lystbådehavne i Danmark (FLID) og
12) Olie Gas Danmark.«
28. I § 52 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. Afgørelser truffet efter regler udstedt i medfør af
§ 33, stk. 4, kan påklages af afgørelsens adressat og de per-
soner, som er nævnt i § 52, stk. 1, nr. 1.«
29. § 53 a, stk. 1, nr. 3, affattes således:
»3) Påbud efter § 34 a, stk. 3, og godkendelser og tilladel-
ser meddelt i medfør af regler, der er fastsat med hjem-
mel i § 30, stk. 1, § 33, stk. 2, og § 34 a, stk. 3.«
30. I § 53 b indsættes efter »afgørelser efter«: »regler ud-
stedt i medfør af § 33, stk. 4, og afgørelser efter«.
31. I § 55 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Miljøministeren fastsætter regler om pligt for eje-
ren eller den ansvarlige for driften af en platform og et til-
sluttet rørledningssystem beliggende indenfor sikkerhedszo-
nen, som anvendes i forbindelse med efterforskning, pro-
duktion eller transport af kulbrinter på dansk søterritorium
og dansk kontinentalsokkelområde til vederlagsfrit at stille
transport til og fra et anlæg, herunder overførsel af udstyr
samt kost og logi og andre fornødenheder til rådighed for til-
synsmyndigheden i forbindelse med tilsynsvirksomhed på
anlægget efter loven eller regler udstedt i medfør af loven.«
32. Efter § 58 b indsættes i kapitel 16:
12
»§ 58 c. Miljøministeren etablerer en ordning for fortrolig
indberetning af miljøproblemer i forbindelse med platforme
og tilsluttede rørledningssystemer beliggende indenfor sik-
kerhedszonen, som anvendes i forbindelse med efterforsk-
ning, produktion eller transport af kulbrinter på dansk søter-
ritorium og dansk kontinentalsokkelområde. Tilsynsmyndig-
heden må ikke oplyse overfor arbejdsgiver eller andre, om
tilsynsmyndigheden har modtaget en indberetning.
Stk. 2. Den ansvarlige for driften af en platform og et til-
sluttet rørledningssystem beliggende indenfor sikkerhedszo-
nen, som anvendes i forbindelse med efterforskning, pro-
duktion eller transport af kulbrinter på dansk søterritorium
og dansk kontinentalsokkelområde skal oplyse deres egne
ansatte og entreprenører og disses ansatte om den adgang til
fortrolig indberetning, der er nævnt i stk. 1, og sikre, at der
findes en henvisning hertil i relevant uddannelses- eller in-
formationsmateriale.«
33. I § 59, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »31, stk. 1 og 2,«: »§
34 a, stk. 1,«, og »og § 54, stk. 1« ændres til: »§ 54, stk. 1,
og § 58 c, stk. 2«.
34. I § 59, stk. 1, nr. 3, indsættes efter »forbud efter § 43 c,
stk. 1 og 2,«: »eller § 45 d, stk. 2,«.
35. I § 61, stk. 1, ændres »§ 55, stk. 2,« til: »§ 55, stk. 2 og
3,«.
§ 3
I lov nr. 86 af 28. januar 2014 om ændring af lov om
Natur- og Miljøklagenævnet og forskellige andre love
(Obligatorisk digital selvbetjening ved indgivelse af klage
samt obligatorisk videresendelse af klage over lokalplan til
Natur- og Miljøklagenævnet m.v.) foretages følgende
ændring:
1. § 15 ophæves.
§ 4
I lov nr. 466 af 17. juni 2008, miljøskadeloven, som
ændret bl.a. ved § 11 i lov nr. 1631 af 26. december 2013 og
senest ved § 9 i lov nr. 86 af 28. januar 2014, foretages
følgende ændringer:
1. Fodnoten til lovens titel affattes således:
»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2004/35/EF af 21. april 2004 om miljøansvar for så
vidt angår forebyggelse og afhjælpning af miljøska-
der, EF-Tidende 2004, nr. L 143, side 56, som ændret
senest ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2013/30/EU af 12. juni 2013 om sikkerheden i forbin-
delse med offshore olie- og gasaktiviteter og om æn-
dring af direktiv 2004/35/EF, EU-Tidende 2013, nr. L
178, side 66, og dele af Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2013/30/EU af 12. juni 2013 om sikker-
heden i forbindelse med offshore olie- og gasaktivite-
ter og om ændring af direktiv 2004/35/EF, EU-Tiden-
de 2013, nr. L 178, side 66.«
2. § 8, stk. 1, affattes således:
»Ved en miljøskade på vandmiljøet forstås i denne lov en
skade, som medfører en betydelig negativ påvirkning af
1) den økologiske, kemiske eller kvantitative tilstand eller
det økologiske potentiale for vandforekomster, der er
omfattet af miljømålsloven, eller
2) miljøtilstanden i de havområder, som er omfattet af lov
om havstrategi, hvis de særlige miljømæssige aspekter
af havmiljøet ikke allerede er omfattet af miljømålslo-
ven.«
3. § 8, stk. 1, affattes således:
»Ved en miljøskade på vandmiljøet forstås i denne lov en
skade, som medfører en betydelig negativ påvirkning af
1) den økologiske, kemiske eller kvantitative tilstand eller
det økologiske potentiale for vandforekomster, der er
omfattet af lov om vandplanlægning, eller
2) miljøtilstanden i de havområder, som er omfattet af lov
om havstrategi, hvis de særlige miljømæssige aspekter
af havmiljøet ikke allerede er omfattet af lov om vand-
planlægning.«
§ 5
I lov nr. 1631 af 26. december 2013 om ændring af lov
om vandforsyning m.v., lov om vurdering og styring af
oversvømmelsesrisikoen fra vandløb og søer og forskellige
andre love (Konsekvensændringer som følge af lov om
vandplanlægning) foretages følgende ændring:
1. § 11, nr. 1, ophæves.
§ 6
Stk. 1. Loven træder i kraft den 19. juli 2015.
Stk. 2. Miljøministeren fastsætter tidspunktet for ikraft-
træden af § 2, nr. 24 og 25, og § 4, nr. 2 og 3. Ministeren
kan herunder bestemme, at ændringerne træder i kraft på
forskellige tidspunkter.
§ 7
Stk. 1. § 1, nr. 17, 21-28, 30-33, 36, 56, 66, 69 og 91, i
denne lov, § 32 c, stk. 1, nr. 4, i lov om sikkerhed m.v. for
offshoreanlæg til efterforskning, produktion og transport af
kulbrinter, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 39, og § 45,
stk. 2, i lov om sikkerhed m.v. for offshoreanlæg til efter-
forskning, produktion og transport af kulbrinter, som indsat
ved denne lovs § 1, nr. 54, finder anvendelse fra og med den
19. juli 2016 for operatører, der planlægger eller gennemfø-
rer brøndaktiviteter samt for ejere af planlagte ikkeprodukti-
onsanlæg og rørledninger og operatører af planlagte produk-
tionsanlæg og tilsluttet infrastruktur, hvortil der ikke er
meddelt tilladelse efter § 28 i lov om sikkerhed m.v. for off-
shoreanlæg til efterforskning, produktion og transport af
kulbrinter, jf. lovbekendtgørelse nr. 520 af 13. maj 2013,
13
ved lovens ikrafttræden. Før dette tidspunkt finder de hidtil
gældende regler anvendelse for sådanne brøndaktiviteter,
anlæg og tilsluttet infrastruktur samt rørledninger.
Stk. 2. § 1, nr. 17, 21-28, 31-33, 36, 56, 66, 69 og 91, i
denne lov, § 32 c, stk. 1, nr. 4, i lov om sikkerhed m.v. for
offshoreanlæg til efterforskning, produktion og transport af
kulbrinter, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 39, og § 45,
stk. 2, i lov om sikkerhed m.v. for offshoreanlæg til efter-
forskning, produktion og transport af kulbrinter, som affattet
ved denne lovs § 1, nr. 54, finder anvendelse fra og med den
19. juli 2018 for anlæg og tilsluttet infrastruktur samt rørled-
ninger, hvortil der er meddelt driftstilladelse efter § 28 i lov
om sikkerhed m.v. for offshoreanlæg til efterforskning, pro-
duktion og transport af kulbrinter, jf. lovbekendtgørelse nr.
520 af 13. maj 2013, før den 19. juli 2015. Før den 19. juli
2018 finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhand-
ling med miljøministeren nærmere regler om de situationer
nævnt i stk. 1 og 2, herunder tilpasning af hidtil gældende
regler, der finder anvendelse efter stk. 1, sidste pkt. og stk.
2, sidste pkt., til definitionerne i § 1, nr. 3.
Stk. 4. Regler, der er udstedt efter bestemmelserne i lov
om sikkerhed m.v. for offshoreanlæg til efterforskning, pro-
duktion og transport af kulbrinter, jf. lovbekendtgørelse nr.
520 af 13. maj 2013, som ophævet eller ændret ved denne
lov, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler
fastsat i medfør af denne lov.
Stk. 5. § 2, nr. 24 og 25, finder ikke anvendelse for klager
over afgørelser, der træffes, før bestemmelserne træder i
kraft. For sådanne klager finder de hidtil gældende regler
anvendelse.
Stk. 6. § 2, nr. 11 og 13-17, og § 4 finder anvendelse for
en miljøskade eller overhængende fare for en miljøskade,
der er forvoldt ved en emission eller begivenhed, der finder
sted efter den 19. juli 2015. Bestemmelserne finder dog ikke
anvendelse på en miljøskade eller en overhængende fare for
en miljøskade, der er forvoldt ved en emission eller en begi-
venhed, som finder sted efter den 19. juli 2015, når den føl-
ger af en bestemt aktivitet, der fandt sted og blev afsluttet
inden denne dato. For en sådan miljøskade eller overhæn-
gende fare for en miljøskade finder de hidtil gældende regler
anvendelse.
§ 8
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men § 2,
nr. 24 og 25, og § 4 kan ved kongelig anordning sættes helt
eller delvis i kraft for Grønland med de ændringer, som de
grønlandske forhold tilsiger.
14
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
1.1. Lovforslagets formål og hovedindhold
1.2. Lovforslagets baggrund
1.2.1. Offshoresikkerhedsdirektivet
1.2.1.1. Formål og indhold
1.2.1.2. Tidsfrister for gennemførelse
1.2.1.3. Gældende retstilstand og behov for ændringer
1.2.2. Andre ændringer
1.3. Hovedlinjerne i lovforberedelsen
2. Hovedpunkter i lovforslaget
2.1. Offshoresikkerhedsloven
2.1.1. Anvendelsesområde og definitioner
2.1.1.1. Gældende ret
2.1.1.2. Den foreslåede ordning
2.1.1.2.1. Rørledninger
2.1.1.2.2. Rørlægnings- og kranfartøjer
2.1.1.2.3. Indkvarteringsfartøjer
2.1.1.2.4. Brøndinterventions- og stimuleringsfartøjer
2.1.1.2.5. FSO’er
2.1.1.2.6. FPSO’er
2.1.2. Sikkerheds- og sundhedsredegørelse
2.1.2.1. Gældende ret
2.1.2.2. Den foreslåede ændring
2.1.3. Ledelsessystem
2.1.3.1. Gældende ret
2.1.3.2. Den foreslåede ændring
2.1.4. Verifikation
2.1.4.1. Gældende ret
2.1.4.2. Den foreslåede ændring
2.1.5. Godkendelser, tilladelser m.v.
2.1.5.1. Gældende ret
2.1.5.2. Den foreslåede ændring
2.1.6. Brøndaktiviteter
2.1.6.1. Gældende ret
2.1.6.2. Den foreslåede ændring
2.1.7. Interne og eksterne beredskaber
2.1.7.1. Gældende ret
2.1.7.2. Den foreslåede ændring
2.1.8. Indberetning, udveksling og offentliggørelse af oplysninger om olie- og gasaktiviteter
2.1.8.1. Gældende ret
2.1.8.2. Den foreslåede ændring
2.1.9. Havarikommissionen
2.1.9.1. Gældende ret
2.1.9.2. Den foreslåede ændring
2.1.10. Opdeling af nye permanent bemandede faste produktionsanlæg i hovedområder baseret på risikoen for større
ulykker
2.1.10.1 Gældende ret
2.1.10.2. Den foreslåede ændring
2.1.11. Myndighedsopgaver
2.1.11.1 Gældende ret
2.1.11.2. Den foreslåede ændring
15
2.2. Havmiljøloven
2.2.1. Eksternt og internt beredskab til bekæmpelse af forurening af havet
2.2.1.1. Gældende ret
2.2.1.2. Lovforslaget
2.2.1.2.1. Eksterne beredskabsplaner
2.2.1.2.2. Umiddelbare beredskabsforpligtelser
2.2.1.2.3. Øvrige ændringer
2.2.2. Indberetning, udveksling og offentliggørelse af oplysninger om olie- og gasaktiviteter
2.2.2.1. Gældende ret
2.2.2.2. Lovforslaget
2.2.3. Myndighedsopgaver
2.2.3.1. Gældende ret
2.2.3.2. Lovforslaget
2.2.4. Ansvaret for miljøskader
2.2.4.1. Gældende ret
2.2.4.2. Lovforslaget
2.2.5. Havvindmøller
2.2.5.1. Gældende ret
2.2.5.2. Lovforslaget
2.3. Miljøskadeloven
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Lovforslaget
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder, organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
1.1. Lovforslagets formål og hovedindhold
Lovforslagets primære formål er at gennemføre dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/30/EU af 12.
juni 2013 om sikkerheden i forbindelse med offshore olie-
og gasaktiviteter og om ændring af direktiv 2004/35/EF
(offshoresikkerhedsdirektivet). Direktivet har som formål at
forebygge større ulykker i forbindelse med offshore olie- og
gasaktiviteter og at begrænse konsekvenserne for personer
og havmiljø, hvis der alligevel sker en ulykke. Gennemfø-
relsen sker ved ændringer i lov om sikkerhed m.v. for off-
shoreanlæg til efterforskning, produktion og transport af
kulbrinter (offshoresikkerhedsloven), jf. lovbekendtgørelse
nr. 520 af 13. maj 2013, i lov nr. 466 af 17. juni 2008 om
undersøgelse, forebyggelse og afhjælpning af miljøskader
(miljøskadeloven) med senere ændringer og i lov om be-
skyttelse af havmiljøet, jf. lovbekendtgørelse nr. 963 af 3.
juli 2013 med senere ændringer (havmiljøloven). Direktivet,
som herefter benævnes offshoresikkerhedsdirektivet, er
medtaget som bilag 2 til lovforslaget. Forslaget indeholder
desuden enkelte andre ændringer, som ikke vedrører gen-
nemførelse af offshoresikkerhedsdirektivet, men som det er
fundet hensigtsmæssigt at medtage bl.a. på baggrund af erfa-
ringer i forbindelse med tilsynsmyndighedernes administra-
tion af loven og regler udstedt i medfør heraf og erfaringer
fra andre Nordsølande.
De fleste af de sikkerheds- og miljømæssige forhold, som
offshoresikkerhedsdirektivet regulerer, er allerede i dag re-
guleret i offshoresikkerhedsloven og havmiljøloven og i reg-
ler udstedt i medfør af disse love, men der er behov for æn-
dringer som følge af nye krav til forebyggelse og begræns-
ning af konsekvenserne af større ulykker.
En væsentlig ændring af offshoresikkerhedsloven, som føl-
ger af direktivet, er forslaget om indførelse af en obligato-
risk, uafhængig verifikationsordning for boringer og andre
brøndaktiviteter samt for sikkerheds- og miljøkritiske ele-
menter, dvs. udstyr m.v., hvis funktion har væsentlig betyd-
ning for risikoen for større ulykker. Offshoresikkerhedslo-
ven indeholder i dag mulighed for, at verifikation foretaget
af en uafhængig sagkyndig, anerkendt af tilsynsmyndighe-
den, kan træde i stedet for dele af virksomhedens ledelsessy-
stem. Endvidere fastsætter styringsbekendtgørelsens § 36
(bekendtgørelse nr. 729 af 3. juli 2009) allerede i dag, at bæ-
rende konstruktioner på faste offshoreanlæg skal verificeres.
Bærende konstruktioner omfatter typisk de fundamenter,
som procesudstyr og indkvartering m.v. er placeret på. Det
er hensigten, at disse fortsat skal være omfattet af verifikati-
onskrav, hvilket vil blive fastsat i en bekendtgørelse udstedt
i medfør af loven.
Alle operatører i den danske del af Nordsøen har i dag valgt
at lade uafhængige 3. partsselskaber forestå verifikation,
dvs. vurdere og bevidne at udbygningsprojekter, vedligehold
16
og ændringer af anlæg er i overensstemmelse med offshore-
sikkerhedslovens krav.
Et andet væsentligt forslag til ændring af offshoresikker-
hedsloven, som også følger af direktivet, er at præcisere, at
styringen af sikkerheds- og sundhedsmæssige risici også
omfatter styring af risici for større ulykker. Større ulykker
omfatter også større udslip til havet (større miljøhændelser)
som følge af hændelser, som involverer eller har et betyde-
ligt potentiale til at forårsage dødsfald eller alvorlig person-
skade, som f.eks. brand, eksplosioner, eller udblæsning fra
brønde. Det betyder, at virksomhedernes sikkerheds- og
sundhedsredegørelse, som en del af identifikation og vurde-
ring af risici for større ulykker, også skal omfatte identifika-
tion og vurdering af risici for større miljøhændelser og rede-
gøre for, hvorledes disse risici håndteres. Efter de gældende
regler retter redegørelsen sig alene mod risici for sikkerhed
og sundhed for de ansatte på anlæggene. Forslaget indebæ-
rer endvidere, at virksomhedernes ledelsessystemer for sik-
kerhed og sundhed, der også omfatter procedurer for fore-
byggelse af og kontrol med større ulykker, som noget nyt in-
debærer procedurer for forebyggelse af og kontrol med en
større miljøhændelse. Risici for større miljøhændelser er of-
te sammenfaldende med risici for hændelser af betydning
for sikkerheden. Alvorlig forurening af havet forårsaget af
udslip af f.eks. større mængder olie, men som ikke skyldes
en hændelse, der involverer et betydeligt potentiale til at for-
årsage dødsfald eller alvorlig personskade, er ikke omfattet
af definitionen på større ulykker.
En tredje væsentlig ændring af offshoresikkerhedsloven,
som følge af gennemførelse af direktivet, er, at der skal ske
en adskillelse af myndighedsfunktionerne på offshore olie-
og gasområdet, således at det ikke er den samme myndig-
hed, der fører tilsyn med forebyggelse og begrænsning af
følgerne af større ulykker, og samtidig varetager myndig-
hedsopgaver i forhold til den økonomiske udvikling af off-
shore olie- og gasressourcer, udsteder rettigheder til efter-
forskning og indvinding af ressourcerne og opkræver eller
forvalter indtægter fra disse aktiviteter. Direktivets krav om
sikring af tilsynsmyndighedens integritet ved adskillelsen af
varetagelsen af tilsynsopgaver fra opgaverne knyttet til for-
valtning af olie- og gasressourcerne og den økonomi, der
knytter sig hertil, betyder, at Energistyrelsen ikke fremover
både kan varetage opgaverne efter undergrundsloven og op-
gaver efter offshoresikkerhedsloven. Tilsynet med sikkerhe-
den offshore foreslås derfor overført fra Energistyrelsen un-
der Klima-, Energi- og Bygningsministeriet til Arbejdstilsy-
net under Beskæftigelsesministeriet. Det er hensigten, at di-
rektivets krav om en kompetent myndighed udmøntes ved et
samarbejde mellem Arbejdstilsynet og Miljøstyrelsen. Det
er hensigten, at ressortfordelingen mellem Offshoresikker-
hedsenheden i Energistyrelsen, som foreslås flyttet over i
Arbejdstilsynet, og Miljøstyrelsen som udgangspunkt forbli-
ver som i dag, idet miljøforhold, som hidtil, vil blive vareta-
get af Miljøstyrelsen, mens de sikkerheds- og sundhedsmæs-
sige forhold i forbindelse med olie- og gasaktiviteter vil bli-
ve varetaget af Arbejdstilsynet. Med de nævnte ”miljøfor-
hold” menes konkret, at Miljøstyrelsen, som led i sin til-
synsopgave, skal vurdere selskabernes håndtering af scena-
rier for større miljøhændelser, der er baseret på selskabernes
forebyggelse af større ulykker samt deres beredskab for be-
kæmpelse af olie- og kemikalieforurening af havet, som
fremgår af sikkerheds- og sundhedsredegørelsen. Offshore-
sikkerhedsdirektivet indeholder ikke krav om udskillelse af
myndighedsopgaverne i forhold til vurdering af virkninger
på miljøet på havområdet (VVM), og konsekvensvurdering
vedrørende internationale naturbeskyttelsesområder og be-
skyttelse af visse arter efter undergrundslovens §§ 28 a-28 c
og kontinentalsokkellovens § 4 a i forbindelse med udbyg-
ninger, rørledninger og efterforskningsboringer, fra myndig-
heder, der varetager rettighedstildeling m.v. i forhold til
olie- og gasressourcer offshore. Disse opgaver vil fortsat bli-
ve varetaget af Energistyrelsen.
Hertil kommer, at danske virksomheder, som noget nyt, dels
skal give oplysninger om større ulykker i forbindelse med
deres aktiviteter uden for EU på tilsynsmyndighedens an-
modning, dels skal sikre, at deres politik for forebyggelse af
større ulykker i EU er suppleret af oplysninger om, hvilke
dele af denne politik der også gælder for deres operationer
uden for EU.
Forslaget til ændring af offshoresikkerhedsloven indeholder
derudover en række forslag til ændringer, der ikke er nød-
vendiggjort af gennemførelsen af offshoresikkerhedsdirekti-
vet. Således foreslås det, at det nuværende krav om adskil-
lelse af indkvartering og produktion/brønde ændres til et
krav om, at nye permanent bemandede faste produktionsan-
læg skal inddeles i adskilte ”hovedområder”, på baggrund af
en risikovurdering for at begrænse konsekvenserne af even-
tuelle større ulykker. Ligeledes foreslås det at etablere en
hjemmel i offshoresikkerhedsloven til at kræve digital kom-
munikation. Det sker som led i det arbejde, som Justitsmini-
steriet koordinerer. Bemyndigelsen i offshoresikkerhedslo-
ven til at overdrage visse opgaver til private foreslås ligele-
des ændret, således at det bliver muligt for beskæftigelses-
ministeren at indgå aftaler om autorisation med de af Sø-
fartsstyrelsen anerkendte klassifikationsselskaber (eller på
engelsk Recognised Organisations - RO), en såkaldt RO-af-
tale, i forbindelse med tilsyn på det maritime område, f.eks.
redningsmidler på faste anlæg og de maritime dele af mobile
anlæg. Dette svarer til tilsvarende bestemmelser i havmiljø-
loven og lov om sikkerhed til søs.
Havmiljølovens bestemmelser om ejeres og driftsansvarli-
ges beredskab til bekæmpelse af olie- og kemikalieforure-
ning af havet fra platforme og rørledninger lever allerede i
dag i vidt omfang op til offshoresikkerhedsdirektivets for-
mål og krav om bl.a. at mindske virkningerne af større mil-
jøhændelser i forbindelse med offshore olie- og gasaktivite-
ter. De væsentligste behov for ændringer af havmiljøloven,
som følge af direktivet, er derfor hjemmel til udarbejdelse af
en national ekstern beredskabsplan for indsatsen i forbindel-
se med olie- og kemikalieforurening fra offshore olie- og
gasaktiviteter i samarbejde med forsvarsministeren og de
driftsansvarlige, og hvis relevant rettighedshaverne. Ligele-
17
des indebærer gennemførelsen af direktivet også forslag om
handlepligter for de driftsansvarlige i forbindelse med be-
redskabet samt tilsynsbeføjelser, herunder en ny indgrebsbe-
føjelse ved konstatering af utilstrækkeligt beredskab, samt
forslag om en pligt og hjemmel til etablering af en ordning
for fortrolig indberetning af miljøproblemer. For at gennem-
føre direktivets bestemmelse om, at det økonomiske ansvar
for omkostninger til undersøgelse, forebyggelse og afhjælp-
ning af miljøskader skal bæres af koncessionshaver (i dansk
ret rettighedshaver, forstået som indehaver af rettigheder til
efterforskning og produktion af olie og gas offshore efter
undergrundsloven) ændres også miljøansvarsreglerne i hav-
miljølovens kap. 14 a, således at ansvaret for den faktiske
undersøgelse, forebyggelse og afhjælpning af miljøskader
efter havmiljøloven og miljøskadeloven fortsat skal vareta-
ges af den ansvarlige for driften af de offshore olie- og gas-
aktiviteter, hvorfra miljøskaden eller den overhængende fare
herfor hidrører, mens rettighedshaver skal dække alle om-
kostninger forbundet med undersøgelse, forebyggelse og af-
hjælpning af miljøskader efter havmiljøloven og miljøskade-
loven.
Forslaget til ændring af havmiljøloven indeholder derudover
en række forslag til ændringer, der ikke er nødvendiggjort
som følge af gennemførelsen af offshoresikkerhedsdirekti-
vet. Der foreslås etablering af klageadgang til Natur- og
Miljøklagenævnet over afgørelser om bl.a. beredskabsplaner
og udledningstilladelser i forbindelse med offshore olie- og
gasaktiviteter, svarende til reglerne om klageadgang for vis-
se andre afgørelser efter havmiljøloven. Der foreslås også
hjemmel i havmiljøloven for miljøministeren til at fastsætte
regler, der pålægger ejere af vindmøller på havet for egen
regning at foretage egenkontrol af støj fra vindmøller, her-
under ved akkrediterede målinger på lige fod med ejere af
vindmøller på land, ligesom der foreslås en klageadgang til
Natur- og Miljøklagenævnet for afgørelser om egenkontrol
af støj fra vindmøller. Dette svarer til ordningen for vind-
møller på land i den gældende vindmøllebekendtgørelse.
Herudover foreslås der en lovteknisk ophævelse af § 15 i lov
om ændring af Natur og Miljøklagenævnet og forskellige
andre love (Obligatorisk digital selvbetjening ved indgivelse
af klage samt obligatorisk videresendelse af klage over lo-
kalplan til Natur- og Miljøklagenævnet m.v.). I stedet fore-
slås tilsvarende bestemmelser i nærværende lovforslag.
I miljøskadeloven ændres og udvides definitionen af miljø-
skade på vandmiljø, således at der fremover også kan ske en
miljøskade på det vandmiljø, der ikke er omfattet af vand-
rammedirektivet (miljømålsloven og den danske lov om
vandplanlægning), men af havstrategirammedirektivet (den
danske lov om havstrategi). Herudover foreslås der en lov-
teknisk ophævelse af § 11, nr. 1, i lov nr. 1631 af 26. decem-
ber 2013 om ændring af lov om vandforsyning m.v., lov om
vurdering og styring af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb
og søer og forskellige andre love (Konsekvensændringer
som følge af lov om vandplanlægning).
Endelig bemærkes, at offshoresikkerhedsdirektivet også
fastsætter en række krav til vurderingen af de kommende
rettighedshaveres (indehavere af tilladelser til efterforskning
og indvinding af olie- og gasressourcer) kapacitet og kom-
petencer, hvilket primært skal sikre muligheden for at få er-
statning for omkostningerne som følge af eventuelle større
miljøhændelser. Disse krav vil blive foreslået gennemført
ved ændringer af undergrundsloven. Forslag til ændringer af
undergrundsloven forventes fremsat i et særskilt lovforslag
om ændring af undergrundsloven i begyndelsen af 2015.
1.2. Lovforslagets baggrund
1.2.1. Offshoresikkerhedsdirektivet
1.2.1.1 Formål og indhold
Offshoresikkerhedsdirektivet er en reaktion på ulykken på
boreplatformen ”Deepwater Horizon” i den Mexicanske
Golf (Macondo-ulykken) i foråret 2010, hvor 11 personer
omkom, og der skete en omfattende olieforurening af havet
og kysterne. Direktivets formål er at reducere risikoen for
større ulykker ved offshore olie- og gasaktiviteter i EU, at
begrænse konsekvenserne for havmiljøet og kystsamfunde-
ne hvis en sådan ulykke alligevel sker, at fastlægge mindste-
krav til sikker offshore efterforskning og udnyttelse af olie
og gas, at begrænse eventuelle afbrydelser af Unionens egen
energiproduktion og at forbedre beredskabsmekanismerne i
tilfælde af ulykker.
I det væsentlige er der tale om ny EU-regulering på områ-
det. Direktivet fastsætter minimumskrav for forebyggelse og
begrænsning af konsekvenserne af større ulykker (i den dan-
ske oversættelse af direktivet benævnt større uheld) i forbin-
delse med offshore olie- og gasaktiviteter, men berører ikke
arbejdsmiljø og velfærd, hvor en række andre direktiver så-
som Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværk-
sættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes
sikkerhed og sundhed under arbejdet (rammedirektivet) og
direktiv 92/91/EØF af 3. november 1992 om minimums-
forskrifter for forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og
sundhed i den boringsrelaterede udvindingsindustri (bore-
hulsdirektivet) finder anvendelse.
Offshoresikkerhedsdirektivet er vedtaget med hjemmel i
især EU-traktatens miljøbestemmelse, artikel 192, stk. 1, og
direktivets formål er i henhold til betragtning (2) i direkti-
vet: ”så vidt muligt at mindske hyppigheden af større uheld i
forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter og at be-
grænse deres følger og derved give havmiljøet og kystsam-
fundene en bedre beskyttelse mod forurening, at fastlægge
mindstekrav til sikker offshore efterforskning og udnyttelse
af olie- og gas og at begrænse eventuelle afbrydelser af Uni-
onens egen energiproduktion og at forbedre beredskabsme-
kanismerne i tilfælde af uheld”. Direktivet fastsætter en ræk-
ke krav i forbindelse med godkendelse af og tilsyn med olie-
og gasaktiviteter offshore, sikkerheds- og miljømæssige for-
hold ved brøndaktiviteter, udarbejdelse af en samlet ekstern
beredskabsplan samt krav til en uafhængig godkendelses- og
tilsynsmyndigheds organisering og virke.
18
Direktivet indeholder krav til den driftsansvarlige, det vil si-
ge operatøren af produktionsanlæg og for planlægning og
gennemførelse af brøndaktiviteter, henholdsvis ejere af ik-
keproduktionsanlæg, om risikostyring og beredskab for at
minimere sandsynligheden for en større ulykke og begrænse
konsekvenserne af en større ulykke.
Offshoresikkerhedsdirektivets anvendelsesområde er aktivi-
tetsbaseret og fastsætter samme regelsæt for offshore olie-
og gasaktiviteter, uanset om aktiviteterne udføres fra en
platform eller et fartøj. Direktivet indeholder i artikel 2 en
række definitioner. Ved ”offshore olie- og gasaktiviteter”
forstås således efter direktivets artikel 2, nr. 3: ”alle aktivite-
ter i forbindelse med et anlæg eller tilsluttet infrastruktur,
herunder drift og demontering deraf, i forbindelse med efter-
forskning og produktion af olie eller gas men med undtagel-
se af transport af olie og gas fra en kyst til en anden”.
Ved ”offshore” forstås, jf. direktivets artikel 2, nr. 2: ”belig-
gende i en medlemsstats territorialfarvand, eksklusive øko-
nomiske zone eller dens kontinentalsokkel som defineret i
De Forenede Nationers Havretskonvention”.
Ved ”efterforskning” forstås efter direktivets artikel 2, stk.
15: ”boring i et prospekt og alle tilknyttede offshore olie- og
gasaktiviteter, der er nødvendige forud for produktionsrela-
terede aktiviteter”.
Ved ”produktion” forstås efter direktivets artikel 2, stk. 16:
”offshore udvinding af olie og gas fra undergrunden i kon-
cessionsområdet, herunder også offshore behandling af olie
og gas og transport heraf gennem tilknyttet infrastruktur”.
Ved ”tilsluttet infrastruktur” inden for sikkerhedszonen eller
inden for en nærliggende zone på længere afstand fra anlæg-
get efter medlemsstatens skøn forstås i henhold til artikel 2,
nr. 21:
”a) enhver brønd og dermed forbundne strukturer, supple-
rende enheder og anordninger tilsluttet anlægget,
b) ethvert apparatur eller enhver anordning på eller fastgjort
til hovedstrukturen i anlægget,
c) ethvert tilsluttet rørledningssystem”.
Ved ”anlæg” forstås, jf. artikel 2, nr. 19: ”en stationær, fast
eller mobil indretning eller en kombination af indretninger,
som er permanent indbyrdes forbundet ved hjælp af broer
eller andre strukturer, som bruges til offshore olie- og gasak-
tiviteter eller i forbindelse med sådanne aktiviteter. Anlæg
omfatter kun mobile offshore boreenheder, når de er place-
ret i offshore farvande med henblik på boring, produktion
eller andre aktiviteter, der er forbundet med offshore olie-
og gasaktiviteter”.
En større ulykke i forbindelse med et anlæg eller tilknyttet
infrastruktur er i direktivets artikel 2, nr. 1 defineret som
”a) en hændelse, der omfatter en eksplosion, brand, tab af
brøndkontrollen eller udslip af olie, gas eller farlige stoffer
eller materialer, som involverer eller har et betydeligt poten-
tiale til at forårsage dødsfald eller alvorlig personskade,
b) en hændelse, som medfører alvorlig beskadigelse af an-
lægget eller tilsluttet infrastruktur, og som involverer eller
har et betydeligt potentiale til at forårsage dødsfald eller al-
vorlig personskade,
c) enhver anden hændelse, der medfører dødsfald eller al-
vorlig personskade for fem eller flere personer, der befinder
sig på offshore anlægget, hvor kilden til faren opstår, eller
som udfører en olie- og gasaktivitet i forbindelse med an-
lægget eller tilsluttet infrastruktur, eller
d) enhver større miljøhændelse, der skyldes hændelser om-
handlet i litra a), b) og c)”.
Direktivets definition af en større miljøhændelse, jf. artikel
2, nr. 37, er karakteriseret ved, at de negative konsekvenser
for miljøet af en større ulykke, som defineret i direktivets ar-
tikel 2, stk. 2, nr. 1, litra a-c, jf. ovenfor, har en sådan karak-
ter og et omfang, at der er sket eller sandsynligvis vil ske en
miljøskade, som defineret ved Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2004/35/EF af 21. april 2004 om miljøansvar
for så vidt angår forebyggelse og afhjælpning af miljøskader
(herefter benævnt miljøansvarsdirektivet).
En større miljøhændelse er således defineret som en hændel-
se, som ”får eller sandsynligvis får betydelig negativ ind-
virkning på miljøet i henhold til miljøansvarsdirektivet”. I
miljøansvarsdirektivet bruges udtrykket ”overhængende fa-
re”, hvilket er defineret som ”tilstrækkelig sandsynlighed
for, at en miljøskade vil indtræde i nær fremtid”. Ordlyden i
de to direktiver er således ikke helt sammenfaldende. Uanset
at der rent sprogligt ikke er fuld overensstemmelse mellem
de to direktiver, er det dog opfattelsen, at det ikke har været
intentionen at udvide offshoresikkerhedsdirektivets anven-
delsesområde til at være mere omfattende end miljøskade el-
ler overhængende fare herfor, som det er afgrænset i miljø-
ansvarsdirektivet. Det er derfor med lovforslaget lagt til
grund, at ”en større miljøhændelse” skal forestås som en
miljøskade eller en overhængende fare herfor, sådan som
det er defineret i miljøskadereglerne. Offshoresikkerhedsdi-
rektivet indeholder endvidere umiddelbare beredskabsfor-
pligtigelser i artikel 28 og 30, jf. også nedenfor i beskrivelse
af direktivets krav til beredskabet, for operatøren eller ejeren
i tilfælde af en større ulykke. Direktivet stiller krav om, at
operatøren eller ejeren i den situation straks indberetter til
de relevante myndigheder og træffer alle egnede foranstalt-
ninger for at hindre ulykkens eskalering og begrænse dens
virkninger. ”Egnet” er i offshoresikkerhedsdirektivet, jf. ar-
tikel 2, nr. 6, defineret som ”rigtig eller fuldt ud passende,
også med hensyn til forholdsmæssig indsats og omkostnin-
ger, ud fra et givet krav eller i en given situation baseret på
objektive beviser og påvist ved en analyse, sammenlignet
medpassende standarder eller andre løsninger, der anvendes
i sammenlignelige situationer af andre myndigheder eller af
industrien”. Miljøansvarsdirektivet indeholder tilsvarende
beredskabsforpligtelser, hvorefter operatøren straks skal ind-
19
berette og i tilfælde af en overhængende fare for en miljø-
skade straks skal iværksætte de nødvendige forebyggende
foranstaltninger. Hvis miljøskaden er indtrådt, skal operatø-
ren straks iværksætte ethvert praktisk gennemførligt tiltag,
der kan begrænse miljøskadens omfang og forhindre yderli-
gere miljøskade. Selv om ordlyden ikke er helt ens i de to
direktiver, vurderes det, at kravene til de umiddelbare hand-
lepligter i realiteten ikke afskiller sig fra hinanden, ligesom
der ikke i offshoresikkerhedsdirektivet ses holdepunkter for,
at det har været hensigten at ændre på kravene til de umid-
delbare handlepligter i tilfælde af en miljøhændelse i forhold
til de krav, der stilles til operatøren i tilsvarende situationer
efter miljøansvarsdirektivet. Det er derfor lagt til grund i
lovforslaget, at offshoresikkerhedsdirektivets umiddelbare
beredskabsforpligtigelser ved miljøhændelser er de samme,
som dem, der følger af miljøansvarsdirektivet.
Dette gælder dog ikke fuldt ud, fordi offshoresikkerhedsdi-
rektivet, jf. artikel 28 og 30, i modsætning til miljøansvars-
direktivet ikke giver mulighed for at fritage den ansvarlige
for driften (operatøren eller ejeren) for de umiddelbare be-
redskabsforpligtigelser i de situationer, hvor miljøskaden el-
ler en overhængende fare for en miljøskade skyldes de situa-
tioner, som fremgår af den gældende havmiljølovs § 47 d,
stk. 1, jf. dog stk. 2. Som eksempel på sådanne situationer
kan nævnes, hvor hændelsen er forårsaget af tredjemand og
fandt sted på trods af, at den ansvarlige for driften havde
truffet passende sikkerhedsforanstaltninger. I de situationer
gælder havmiljølovens almindelige beredskabsforpligtigelse
i § 34 a.
Pligtsubjektet efter miljøansvarsdirektivet er ”operatøren”,
der er defineret som ”en fysisk eller juridisk, privatretlig el-
ler offentligretlig person, der driver eller kontrollerer den er-
hvervsmæssige aktivitet, eller som, såfremt dette fremgår af
national lovgivning, har fået overdraget afgørende økono-
misk beslutningsmyndighed med hensyn til den tekniske
drift af aktiviteten, herunder indehaveren af en tilladelse til
eller godkendelse af en sådan aktivitet eller den person, der
registrerer eller anmelder en sådan aktivitet”. I offshoresik-
kerhedsdirektivet bruges begreberne ”ejer” og ”operatør”
om pligtsubjektet i relation til bl.a. beredskab, bekæmpelse
af forurening og til at forhindre en forurenings eskalering.
Der er således ikke anvendt samme udtryk i de to direktivers
beskrivelse af pligtsubjekterne. Det er imidlertid opfattelsen,
at definitionen af ejer og operatør i offshoresikkerhedsdirek-
tivet ligger indenfor rammerne af miljøansvarsdirektivets
definition af operatør. En retlig beføjelse til at styre et ikke-
produktionsanlæg kan sidestilles med at drive eller kontrol-
lere en erhvervsmæssig aktivitet. At være udpeget til at ud-
føre offshore olie- og gasaktiviteter, herunder planlægning
og gennemførelse af brøndaktiviteter eller ledelse og styring
af et produktionsanlægs funktioner kan sidestilles ”med in-
dehaveren af en tilladelse til eller godkendelse af en sådan
aktivitet”. Det er derfor opfattelsen, at der, trods den uensar-
tede ordlyd, er sammenfald mellem de to direktivers pligt-
subjekter. Der er derfor i lovforslaget taget udgangspunkt i,
at en større miljøhændelse i offshoresikkerhedsdirektivet
skal forstås som en miljøskade, som den er defineret i miljø-
ansvarsdirektivet, og at de ansvarlige ejere og operatører ef-
ter offshoresikkerhedsdirektivet rummes af miljøansvarsdi-
rektivets operatørbegreb.
Direktivet integrerer reguleringen af sikkerhed og miljø og
stiller detaljerede krav til forberedelse og udførelse af off-
shore olie- og gasaktiviteter i forhold til forebyggelse, be-
redskaber, tilsyn, gennemsigtighed og ansvarsforhold relate-
ret til større ulykker.
Direktivet stiller således i artikel 17, jf. bilag I, pkt. 5, og bi-
lag V, krav om en ordning for uafhængig verifikation af eg-
nethed af sikkerheds- og miljøkritiske elementer og udform-
ning og kontrol af brønde.
I direktivets bilag V fastsættes nærmere krav til, hvordan en
uafhængig verifikator udvælges, og hvordan ordningen skal
udformes. Operatøren henholdsvis ejeren skal træffe passen-
de foranstaltninger på baggrund af resultatet af verifikatio-
nen. Endvidere skal operatøren henholdsvis ejeren opbevare
resultaterne af verifikationen af de sikkerheds- og miljøkriti-
ske elementer i op til seks måneder efter afslutningen af de
aktiviteter, som var omfattet af verifikationen. I forbindelse
med design af produktionsanlæg skal ordningen være ind-
ført, inden designet færdiggøres, og for ikkeproduktionsan-
læg skal ordningen være indført, inden aktiviteterne påbe-
gyndes. Verifikationsordningen skal være beskrevet i ledel-
sessystemet. Ledelsessystemet skal efter direktivets artikel
19 omfatte reduktion af risiko for større ulykker med konse-
kvenser for både personer og miljø m.v., og operatøren hen-
holdsvis ejeren har pligt til at udforme en selskabspolitik for
sikkerhed, sundhed og forebyggelse af større miljøhændel-
ser, som også skal indeholde oplysninger om, hvilke dele af
sikkerhedspolitikken, der gælder for produktions- og ikke-
produktionsanlæg uden for EU. Direktivet stiller i artikel 12,
stk. 7, og artikel 13, stk. 7, krav om, at selskabernes sikker-
heds- og sundhedsredegørelse skal gennemgå en jævnlig
grundig gennemgang mindst hvert femte år. Efter artikel 20
i offshoresikkerhedsdirektivet skal virksomheder, registreret
på medlemsstaters område, og som selv eller via dattersel-
skaber gennemfører offshore olie- og gasaktiviteter uden for
Unionen som koncessionshavere eller operatører, endvidere
på anmodning rapportere til medlemsstaten i tilfælde af et-
hvert større uheld, som de har været involveret i uden for
EU.
Direktivet stiller også krav til såvel interne som eksterne,
nationale, beredskaber i forbindelse med større ulykker med
offshore olie- og gasaktiviteter.
Direktivets krav til det interne beredskab er særligt reguleret
i direktivets artikel 11, 14, 28 og 30 samt bilag I, pkt. 10.
Det er de driftsansvarlige, ejerne for så vidt angår ikkepro-
duktionsanlæg og operatører for så vidt angår produktions-
anlæg, som har ansvaret for udarbejdelse af planerne. Ejer er
defineret som ”en enhed, der er retligt beføjet til at styre
driften af et ikkeproduktionsanlæg” og en operatør som ”den
enhed, der er udpeget af koncessionshaveren eller den kon-
20
cessionsgivende myndighed til at udføre offshore olie- og
gasaktiviteter, herunder planlægning og gennemførelse af
brøndaktiviteter eller ledelse og styring af et produktionsan-
lægs funktioner”. Ved en enhed forstås en fysisk eller juri-
disk person eller en gruppe af sådanne personer. Ved brøn-
daktiviteter forstås efter direktivets artikel 2, nr. 24: ”enhver
aktivitet vedrørende en brønd, som kan medføre utilsigtet
udslip af materialer, der potentielt kan føre til et større
uheld, herunder boring af en brønd, reparation eller ændring
af en brønd, standsning af brøndaktiviteter og permanent
nedlæggelse af en brønd”.
Efter direktivet skal de driftsansvarlige, operatøren hen-
holdsvis ejeren, være i besiddelse af det nødvendige bered-
skab og træffe alle egnede foranstaltninger for at hindre en
større ulykkes eskalering og begrænse dens virkninger, og
de skal straks underrette myndighederne ved en større ulyk-
ke. Beredskabet skal være beskrevet i de interne beredskabs-
planer.
Den interne beredskabsplan, som defineret i direktivets arti-
kel 2, nr. 28, skal udarbejdes af de driftsansvarlige under
hensyntagen til den risikovurdering, som de driftsansvarlige
udarbejder i den rapport om større fare, som er krævet og
nærmere beskrevet i direktivets artikel 11 og 19. Planen skal
også omfatte en analyse af beredskabseffektiviteten ved
olieudslip, som defineret i direktivets artikel 2, nr. 32. Di-
rektivet stiller herudover en række krav til den interne be-
redskabsplan. Planen skal iværksættes straks ved enhver
større ulykke eller en umiddelbar risiko for en større ulykke,
jf. artikel 28.
Medlemsstaterne forpligtes endvidere til at udarbejde en
ekstern national beredskabsplan, jf. artikel 29 og bilag VII
og VIII, der skal dække alle offshore olie- og gasaktiviteter
under deres jurisdiktion. Planen er defineret i direktivets ar-
tikel 2, nr. 36, og baseres på en risikovurdering, som tager
hensyn til de vurderinger af risici, der er identificeret i rap-
porterne om større farer, jf. betragtning (53) i direktivet.
Den eksterne beredskabsplan har til formål at forhindre
eskalering og begrænse følgerne af en større ulykke ved at
anvende alle de ressourcer, operatørerne har til rådighed, og
de ressourcer, som myndighederne råder over, og skal udar-
bejdes i samarbejde med de relevante driftsansvarlige, ope-
ratører henholdsvis ejere, og hvis det er relevant, koncessi-
onshavere, og tage hensyn til den mest ajourførte udgave af
de interne beredskabsplaner. Direktivet indeholder ikke et
krav om, at myndighederne skal råde over ressourcer, der
kan stilles til rådighed i en ulykkessituation. Fortegnelsen
over de ressourcer, der er til rådighed, skal stilles til rådig-
hed for berørte EU-medlemsstater og Europa-Kommissio-
nen. For at sikre at beredskabet er velfungerende skal opera-
tørerne og ejerne regelmæssigt afholde øvelser i nært samar-
bejde med relevante myndigheder.
Som et led i den eksterne beredskabsplan skal samarbejdet
med nabolande ved grænseoverskridende ulykker og ulyk-
ker, der overskrider det danske beredskabs formåen, beskri-
ves. Den eksterne beredskabsplan skal fremsendes til poten-
tielt berørte medlemsstater og Kommissionen samt offent-
liggøres.
Direktivet stiller endvidere krav om, at de driftsansvarlige,
operatøren henholdsvis ejeren, indberetter en række oplys-
ninger til myndighederne efter direktivets artikel 23, jf. bilag
IX, om f.eks. utilsigtede olieudslip af olie, gas eller andre
farlige stoffer, ligesom de driftsansvarlige, operatøren hen-
holdsvis ejeren, skal underrette myndighederne ved enhver
større ulykke eller en situation, som indebærer en umiddel-
bar risiko for en større ulykke, jf. artikel 30, stk. 1.
Formålet med direktivet er bl.a. at fremme gennemsigtighe-
den i offshoreindustriens virksomhed for derved at fremme
tilliden til dens integritet og autoritet. Direktivet kræver der-
for, at de oplysninger om hændelser og større ulykker, som
skal indberettes til myndighederne efter direktivets bilag IX,
jf. ovenfor, efterfølgende videregives til Kommissionen og
offentliggøres.
Herudover indeholder direktivet en række bestemmelser om
videregivelse og offentliggørelse af oplysninger til andre
myndigheder, herunder relevante myndigheder i andre EU-
medlemslande, relevante tredjelande samt Kommissionen. I
henhold til direktivets artikel 6, stk. 4, skal den rettighedsgi-
vende myndighed f.eks. underrettes, hvis den kompetente
myndighed beslutter, at operatøren ikke længere har kapaci-
tet til at opfylde de relevante krav i henhold til direktivet.
Herudover drejer det sig f.eks. om videregivelse af en sam-
menfatning til Kommissionen af resultatet af myndigheder-
nes undersøgelse af enhver større ulykke samt om offentlig-
gørelse af en ikke fortrolig udgave af sammenfatningen, jf.
direktivets artikel 26. Direktivet stiller endvidere krav om
udveksling af oplysninger om risikostyring, forebyggelse af
større ulykker, beredskab m.v. som led i samarbejde mellem
medlemsstaterne, jf. direktivets artikel 27, og om den ekster-
ne beredskabsplan, som efter artikel 29, stk. 3, skal fremsen-
des til potentielt berørte EU-medlemsstater og Kommissio-
nen og offentliggøres. Offentliggørelsen skal ske i en form,
som sikrer, at denne ikke udgør en risiko for sikkerheden.
Herudover indeholder artikel 31, stk. 3, en pligt til udveks-
ling af oplysninger ved grænseoverskridende større ulykker
med muligt berørte tredjelande på gensidig basis.
Offshoresikkerhedsdirektivet indeholder regler om udpegel-
se af en kompetent myndighed, hvis rolle bl.a. er at vurdere
og acceptere rapporten om større farer, modtage anmeldelse
af design, kombineret drift, brøndaktiviteter m.v., udarbejde
årlige rapporter og føre tilsyn med operatørers henholdsvis
ejeres overholdelse af direktivet. Myndigheden skal være
adskilt fra den myndighed, der udsteder koncessioner til off-
shore olie- og gasaktiviteter og har det økonomiske ansvar
for udvikling af sektoren. Myndighedens opgaver og befø-
jelser fremgår særligt af direktivets artikel 8, 9, 18 og 21
samt bilag III. Hvis den kompetente myndighed består af
flere myndigheder, skal medlemsstaterne gøre alt, hvad de
kan for at undgå duplikering af funktioner myndighederne
imellem. Der er også en forpligtelse til at føre effektivt til-
21
syn med overholdelse af direktivets krav, herunder om nød-
vendigt i visse tilfælde at forbyde videre drift af offshore
olie- og gasaktiviteten, ligesom der skal udarbejdes en plan
for tilsynet. I tilknytning til tilsynsvirksomheden skal opera-
tøren forpligtiges til at stille transport til og fra anlæggene til
rådighed for tilsynsmyndigheden inden for en rimelig frist
samt kost og logi m.v.
Direktivet stiller endvidere krav om, at den kompetente
myndighed etablerer en ordning for fortrolig indberetning af
sikkerheds- og miljøproblemer i forbindelse med offshore
olie- og gasaktiviteter, herunder at indberetteren kan forbli-
ve anonym (whistleblowerordning), jf. artikel 22.
Direktivet stiller i artikel 34 krav om fastsættelse af sanktio-
ner for overtrædelse af de nationale bestemmelser, der er
fastsat til gennemførelse af direktivet. Sanktionerne skal væ-
re effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsens grovhed
og have afskrækkende virkning.
Direktivets artikel 38 indebærer en udvidelse af miljøan-
svarsdirektivets definition af begrebet miljøskade på vand-
miljøet, således at den også omfatter skader, som indebærer
betydelig negativ påvirkning af miljøtilstanden i havområder
omfattet af havstrategidirektivet i det omfang, miljøtilstan-
den i områderne ikke allerede er omfattet og reguleret af
vandrammedirektivet.
Direktivets artikel 5 fastsætter krav om offentlig deltagelse,
såfremt en efterforskningsboring ikke tidligere har været un-
derkastet en vurdering af virkninger på miljøet (VVM) eller
en strategisk miljøvurdering (SMV). Direktivets artikel 4 og
6 fastsætter en række tekniske og finansielle krav til indeha-
vere af tilladelser til efterforskning og indvinding af kulbrin-
ter, samt til operatører. Kravene i artikel 4 og 6 skal sikre, at
kun de selskaber, der har den nødvendige økonomiske ro-
busthed og de nødvendige faglige kompetencer, kan få og
vedblive med at have offshore olie- og gastilladelser, samt at
operatørerne har den nødvendige kapacitet til at opfylde kra-
vene for specifik drift indenfor rammerne af tilladelsen.
Kravene efter artikel 4 og 5 gennemføres ikke ved dette lov-
forslag, men forventes fremsat i et særskilt lovforslag om
ændring af lov om anvendelse af Danmarks undergrund (un-
dergrundsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 960 af 13. sep-
tember 2011, i begyndelsen af 2015.
1.2.1.2. Tidsfrister for gennemførelse
Offshoresikkerhedsdirektivet gennemføres ved offshoresik-
kerhedsloven, havmiljøloven og miljøskadeloven, herunder
ved de foreslåedes ændringer af, og nye regler udstedt efter
de respektive love. De resterende dele af direktivet planlæg-
ges gennemført ved en ændring af undergrundsloven.
Direktivet skal være gennemført i dansk ret senest 19. juli
2015. Artikel 42 i direktivet indeholder overgangsbestem-
melser og indebærer, at de gældende regler i offshoresikker-
hedsloven, havmiljøloven (beredskabsplaner) og regler der
er fastsat i medfør heraf, finder anvendelse for ejere, opera-
tører af planlagte produktionsanlæg og operatører, der plan-
lægger eller gennemfører brøndaktiviteter indtil den 19. juli
2016, hvor reglerne efter lovforslaget får virkning. Med hen-
syn til eksisterende anlæg får lovforslagets regler som ud-
gangspunkt først virkning fra den 19. juli 2018. De foreslåe-
de handlepligter, indgrebsbeføjelser, informationsforpligti-
gelser, ændringer i den økonomiske ansvarsfordeling for
miljøskader og overhængende fare for miljøskader, der skyl-
des offshore olie- og gasaktiviteter i havmiljøloven, samt
ændringer af miljøskadeloven foreslås at finde anvendelse
fra lovens ikrafttræden den 19. juli 2015.
1.2.1.3. Gældende retstilstand og behov for ændringer
De grundlæggende principper i direktivet ligger tæt op ad
den eksisterende lovgivning på området, men der er behov
for ændringer som følge af nye krav til forebyggelse og be-
grænsning af konsekvenserne af større ulykker. Det drejer
sig hovedsageligt om krav om etablering af en kompetent –
og af økonomiske interesser i offshoresektoren uafhængig –
myndighed (artikel 8, 9 og 18). Derudover stilles krav til at
rapportere om større farer (artikel 12 og 13), det interne be-
redskab (artikel 14 og 28) og det eksterne beredskab (artikel
29), anmeldelse af brøndaktiviteter (artikel 15), verifikation
af dele af ledelsessystemet, (artikel 17), den kompetente
myndigheds beføjelser i forbindelse med aktiviteter på an-
læg (artikel 18), ledelsessystem herunder selskabspolitik (ar-
tikel 19), adgang til fortrolig indberetning (artikel 22) og
indberetning, udveksling og offentliggørelse af oplysninger
(artikel 20, 23, 24 og 26), umiddelbare handlepligter i for-
bindelse med beredskabet (artikel 30) og sanktioner for
overtrædelser af direktivets regler (artikel 34).
Overordnet set forventes direktivet ikke at medføre ændrin-
ger i godkendelser og tilladelser i forbindelse med offshore-
anlæg og rørledninger, idet det dog er valgt at følge kravet
om, at der skal ske anmeldelse og ikke som i dag godkendel-
se af det overordnede design af et fast produktionsanlæg.
Derudover skal der indføres en obligatorisk, uafhængig veri-
fikationsordning i forhold til sikkerheds- og miljøkritiske
elementer og brøndaktiviteter. Ordningen skal beskrives i le-
delsessystemet. Direktivet sætter endvidere flere formelle
krav til godkendelse og tilsyn med brøndaktiviteter.
Det er med lovændringen ikke hensigten at ændre ved det
allerede gældende ALARP-princip, der med hjemmel i off-
shoresikkerhedsloven er fastsat i lovgivningen ved bekendt-
gørelse nr. 729 af 3. juli 2009 om styring af sikkerhed og
sundhed på offshoreanlæg m.v. (ALARP står for ”as low as
reasonably practicable”) og anvendes i forbindelse med risi-
kovurdering. Det vil i overensstemmelse med direktivets
krav også efter den foreslåede ændring af offshoresikker-
hedsloven være et krav, at risici skal nedbringes til et ni-
veau, der er ”så lavt, som det er rimeligt praktisk muligt”.
Anvendelse af ALARP-princippet opfylder således direkti-
vets krav om nedbringelse af risici til det acceptable, jf. di-
rektivets artikel 3. Direktivets definition af ”acceptabel” i
forbindelse med fastlæggelse af risikoniveauet fremgår af
artikel 2, nr. 8 sammenholdt med nr. 4, der definerer begre-
bet risiko. Anvendelse af ALARP-princippet opfylder såle-
22
des direktivets krav om anvendelse af ”acceptabel” i forbin-
delse med en risiko.
Gennemførelsen af offshoresikkerhedsdirektivet indebærer,
at opgaverne vedrørende offshoresikkerhed ikke længere
kan ligge i Klima-, Energi- og Bygningsministeriet, da disse
opgaver i forhold til større ulykker skal varetages uafhæn-
gigt af den myndighed, der står for ressourceforvaltningen,
herunder tildelingen af rettigheder til efterforskning og pro-
duktion af olie og gas. Begge opgaver ligger i øjeblikket i
Energistyrelsen under Klima-, Energi- og Bygningsministe-
riet. De opgaver, som efter direktivet skal varetages af til-
synsmyndigheden, dvs. opgaver relateret til sikkerhed og
miljø, herunder beredskabet på disse områder, skal således –
efter lovforslagets gennemførelse af direktivet – udføres af
en myndighed, der er uafhængig af de funktioner, som vare-
tages i forhold til rettighedstildeling m.v.
Som følge heraf er Klima- Energi- og Bygningsministeriet
og Beskæftigelsesministeriet i samarbejde med Finansmini-
steriet blevet enige om at foreslå, at myndighedsopgaverne
vedrørende offshoresikkerhed overdrages fra Klima- Energi-
og Bygningsministeriet til Beskæftigelsesministeriet. Det er
hensigten, at dette sker med virkning fra den 1. januar 2015
ved at regulering, myndighedsopgaver og bevillinger vedrø-
rende offshoresikkerhedsloven overføres fra Energistyrelsen
til Arbejdstilsynet. Arbejdstilsynet har bidraget til lovforsla-
get. Det er endvidere hensigten, at direktivets krav om en
kompetent myndighed udmøntes ved et samarbejde mellem
Arbejdstilsynet og Miljøstyrelsen. Det er hensigten, at res-
sortfordelingen mellem Arbejdstilsynet og Miljøstyrelsen
som udgangspunkt forbliver som mellem Energistyrelsen og
Miljøstyrelsen i dag, idet miljøforhold, som hidtil, vil blive
varetaget af Miljøstyrelsen, mens de sikkerheds- og sund-
hedsmæssige forhold vil blive varetaget af Arbejdstilsynet.
Miljøstyrelsen skal således vurdere selskabernes scenarier
for større miljøhændelser, der er baseret på selskabernes
forebyggelse af større ulykker, samt deres beredskab til be-
kæmpelse af olie- og kemikalieforurening af havet, som
fremgår af sikkerheds- og sundhedsredegørelsen.
I forbindelse med udarbejdelse af regler efter loven vil der
blive taget hensyn til anden eksisterende og relevant regule-
ring, herunder den maritime regulering for så vidt angår mo-
bile anlæg og fartøjer.
1.2.2. Andre ændringer
Lovforslaget indeholder desuden yderligere ændringer af
offshoresikkerhedsloven. Således foreslås det, at det nuvæ-
rende krav om adskillelse af indkvartering og produktion/
brønde ændres til et krav om, at nye permanent bemandede
faste produktionsanlæg skal inddeles i adskilte ”hovedområ-
der” baseret på vurderingen af risikoen for større ulykker
hidrørende fra aktiviteterne i hvert af disse områder for at
begrænse konsekvenserne af større ulykker. Ligeledes fore-
slås det at etablere en hjemmel i offshoresikkerhedsloven til
at kræve digital kommunikation. Det sker som led i det ar-
bejde, som Justitsministeriet koordinerer.
Bestemmelsen om at føre tilsyn og bemyndigelsen til at
overdrage visse opgaver til private foreslås ligeledes ændret,
således at der er mulighed for at indgå aftaler om autorisati-
on med de af Søfartsstyrelsen anerkendte klassifikationssel-
skaber (eller på engelsk Recognised Organisations - RO), en
såkaldt RO-aftale, i forbindelse med tilsyn på det maritime
område, f.eks. redningsmidler på faste anlæg og de maritime
dele af mobile anlæg. Dette svarer til tilsvarende bestem-
melser i havmiljøloven og lov om sikkerhed til søs. Der
foreslås endvidere en ændring af havmiljøloven med henblik
på at skabe hjemmel til, at ejeren af et vindmølleanlæg for
egen regning skal gennemføre egenkontrol af støj fra vind-
mølleanlæg, eller for egen regning lade egenkontrollen gen-
nemføre af sagkyndige, ligesom der foreslås en klageadgang
til Natur- og Miljøklagenævnet for afgørelser om egenkon-
trol af støj fra vindmøller. Dette svarer til ordningen for
vindmøller på land i den gældende vindmøllebekendtgørel-
se. Der foreslås ligeledes klageadgang til Natur- og Miljø-
klagenævnet for beredskabsplaner og udledningstilladelser.
1.3. Hovedlinjerne i lovforberedelsen
Arbejdsmarkedets parter, som i medfør af offshoresikker-
hedsloven er repræsenteret i Offshoresikkerhedsrådet, har
været inddraget i forbindelse med udformningen af § 1 i lov-
forslaget om ændring af offshoresikkerhedsloven og er ori-
enteret om ændringerne af havmiljøloven og miljøskadelo-
ven. Forslag til ændringerne af offshoresikkerhedsloven er
endeligt tiltrådt af arbejdsmarkedets parter på offshore olie-
gasområdet i Offshoresikkerhedsrådet den 15. oktober 2014.
2. Hovedpunkter i lovforslaget
2.1 Offshoresikkerhedsloven
2.1.1. Definitioner
2.1.1.1. Gældende ret
I offshoresikkerhedslovens § 2 er defineret, hvad der forstås
ved offshoreanlæg.
Fartøjer er ikke omfattet af definitionen. En undtagelse her-
fra er boreskibe, flydende produktions-, lager- og afskib-
ningsenheder (engelsk: floating production, storage and off-
loading units (FPSO units) og flydende lager- og afskib-
ningsenheder (engelsk: floating storage and off-loading
units (FSO units)), som anses for offshoreanlæg.
I henhold til offshoresikkerhedslovens § 3 finder loven an-
vendelse på offshoreanlæg, der befinder sig på dansk søter-
ritorium eller dansk kontinentalsokkelområde, samt for faste
offshoreanlæg, der planlægges anvendt i disse områder. Be-
stemmelsen giver endvidere klima-, energi- og bygningsmi-
nisteren bemyndigelse til at udvide lovens anvendelsesområ-
de til i et nærmere angivet omfang også at gælde for visse
rørledninger, indkvarteringsfaciliteter på fartøjer og indret-
ninger, specialfartøjer og aktiviteter på offshoreanlæg om-
fattet af undergrundsloven.
Lovens § 4 indeholder en definition af pligtsubjekterne i lo-
ven.
23
2.1.1.2. Den foreslåede ændring
Offshoresikkerhedsdirektivet gør brug af en lang række de-
finitioner, hvoraf en del foreslås indsat i lovforslagets § 1,
nr. 4, om definitioner. Definitionerne af pligtsubjekterne i
den gældende lovs § 4 foreslås også medtaget i den foreslåe-
de nye § 3 i offshoresikkerhedsloven.
Offshoresikkerhedsdirektivets anvendelsesområde er aktivi-
tetsbaseret, og direktivet fastsætter det samme regelsæt for
offshore olie- og gasaktiviteter, uanset om der er tale om ak-
tiviteter, der udføres fra en platform eller et fartøj. Direkti-
vet regulerer ikke fartøjer som sådan, men offshore olie- og
gasaktiviteter på fartøjer er omfattet af direktivet, i det om-
fang de pågældende fartøjer udøver aktiviteter, der indebæ-
rer ”større fare”, jf. artikel 2, nr. 23, for ”større uheld”, jf.
artikel 2, nr. 1.
Offshoresikkerhedsdirektivet anvender ”offshore olie- og
gasaktiviteter”, jf. artikel 2, nr. 3, og ”anlæg”, jf. artikel 2,
nr. 19. Disse begreber foreslås at træde i stedet for begrebet
”offshoreanlæg” i den gældende offshoresikkerhedslov.
Derudover medtages definitionen af større ulykker, herunder
”større miljøhændelse”, jf. artikel 2, nr. 1 og 37.
2.1.1.2.1. Rørledninger
Den foreslåede § 3, nr. 16, viderefører og supplerer gælden-
de ret for så vidt angår rørledninger med henblik på at gen-
nemføre offshoresikkerhedsdirektivet. Anvendelsesområdet
i den foreslåede § 3, nr. 16, er bl.a. rørbunden transport mel-
lem offshoreanlæg og anlæg på land eller mellem flere off-
shoreanlæg. Hermed fremgår indirekte, at transport via tran-
sitrørledninger fra kyst til kyst er undtaget, hvilket også
fremgår af offshoresikkerhedsdirektivet. Transport via tran-
sitrørledninger fra kyst til kyst reguleres i kontinentalsokkel-
loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1101 af 18. november 2005
med senere ændringer.
Definitionen af et offshoreanlæg i den gældende lovs § 2 er-
stattes af definitionen af anlæg i den foreslåede § 3, nr. 1.
Platforme og andre indretninger er omfattet af definitionen
af et anlæg i den foreslåede § 3, nr. 1.
2.1.1.2.2. Rørlægnings- og kranfartøjer
Forslaget indebærer, at rørlægningsfartøjer ikke længere vil
være reguleret i offshoresikkerhedsloven. Baggrunden her-
for er, at aktiviteterne på disse fartøjer som udgangspunkt
ikke antages at udgøre en risiko for større ulykker, og der-
med ikke er omfattet af offshoresikkerhedsdirektivets an-
vendelsesområde.
Forslaget indebærer ligeledes, at kranfartøjer heller ikke vil
være omfattet af offshoresikkerhedsloven fremover, da et
kranfartøj ikke i sig selv er et anlæg i direktivets forstand.
Løfteaktivitet fra et sådant fartøj vil dog i tilfælde, hvor akti-
viteten frembringer en risiko for en større ulykke, fortsat
være omfattet af loven. Når kranfartøjet bruges til at foreta-
ge løft på eksisterende anlæg, vil denne løfteaktivitet således
kunne medføre fare for større ulykker, og løfteaktiviteten og
farerne forbundet hermed skal omfattes af anlæggets sikker-
heds- og sundhedsredegørelse. Når kranfartøjet bruges til at
installere et nyt offshore produktionsanlæg, vil en løfteakti-
vitet, der indebærer risiko for større ulykker, være omfattet
af anlægsoperatørens ansvar for forebyggelse af større ulyk-
ker og risikoen for større ulykker indgår som en del af ope-
ratørens risikostyring.
Der er med forslaget tale om en ændring i forhold til den
gældende regulering, hvorefter et kranfartøj og rørlægnings-
fartøj hidtil har haft pligt til at udarbejde en egen sikker-
heds- og sundhedsredegørelse, mens dette ikke længere vil
være tilfældet efter en ændring af lovens anvendelsesområ-
de, som foreslået med dette lovforslag.
2.1.1.2.3. Indkvarteringsfartøjer
Indkvarteringsfartøjer indgår i reguleringen i offshoresikker-
hedsloven, da de er omfattet af borehulsdirektivet. Indkvar-
teringsfartøjerne er ikke omfattet af offshoresikkerhedsdi-
rektivets anvendelsesområde, da der fra disse fartøjer ikke
udføres offshore olie- og gasaktiviteter.
2.1.1.2.4. Brøndinterventions- og stimuleringsfartøjer
Hvad angår brøndinterventionsfartøjer, herunder brøndsti-
muleringsfartøjer, skelnes der mellem brøndinterventions-
fartøjer, som opererer i forbindelse med et anlæg og inter-
ventionsfartøjer, der arbejder ”alene”, dvs. i en brønd, der
ikke indgår som en del af en platform.
Når brøndinterventionsfartøjet opererer i forbindelse med et
anlæg, er aktiviteterne knyttet til en brønd på det tilknyttede
anlæg, og risiciene for større uheld skal adresseres i sikker-
heds- og sundhedsredegørelsen for det tilknyttede anlæg.
Hvis brøndinterventionsfartøjet arbejder ”alene” i en frit-
stående brønd, der ikke indgår i et anlæg, bliver brøndinter-
ventionsfartøjet betragtet som et boreskib, og det skal derfor
have sin egen sikkerheds- og sundhedsredegørelse.
2.1.1.2.5. FSO’er
Det foreslås, at flydende lager- og afskibningsenheder
(FSO’er) fremover anses som en del af en tilsluttet infra-
struktur, idet de er permanent fysisk forbundet med det til-
hørende anlæg, jf. den foreslåede § 3, nr. 29, litra d. Dette er
nyt i forhold til den gældende lov, hvorefter FSO’er omfattet
af definitionen på et offshoreanlæg.
2.1.1.2.6. FPSO’er
Som i den gældende offshoresikkerhedslov omfatter defini-
tionen af anlæg i den foreslåede § 3, nr. 1, også flydende
produktions-, lager- og afskibningsenheder (FPSO’er).
2.1.2. Sikkerheds- og sundhedsredegørelse
2.1.2.1. Gældende ret
Efter § 23 i offshoresikkerhedsloven skal der for et fast off-
shoreanlæg udarbejdes en sikkerheds- og sundhedsredegø-
relse (SSR), der bl.a. indeholder en identifikation og vurde-
24
ring af de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici samt en
beskrivelse af foranstaltninger til nedbringelse af disse. § 24
i den gældende lov indeholder et tilsvarende krav for et mo-
bilt offshoreanlæg. For faste anlæg gælder, at SSR allerede
skal udarbejdes i forbindelse med projektering af et nyt fast
offshoreanlæg, hvorimod kravet for mobile anlæg alene er,
at den udarbejdes før idriftsættelsen af anlægget.
SSR er det bærende dokument i offshoreanlæggets livscyk-
lus fra projektering over drift til demontering af anlægget. I
SSR vurderes storulykkesrisici, arbejdsmiljømæssige risici
og øvrige risici. Endvidere beskrives ledelsessystemet og
dets elementer, samt hvordan det sikres og dokumenteres, at
lovgivningsmæssige krav er overholdt, dvs. hvordan risici
styres i normale situationer og i nødsituationer.
SSR skal opdateres, så den løbende afspejler den aktuelle si-
tuation på anlægget. Foretages der ændringer af anlægget el-
ler dets drift, og er disse ændringer væsentlige for anlæggets
sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold, skal SSR ændres,
så den afspejler de aktuelle forhold. Ved væsentlige ændrin-
ger forstås typisk ændringer, der har betydning for risikoen
for storulykker, samt risici for arbejdsulykker og erhvervs-
sygdomme.
§ 25 i den gældende lov indeholder krav til ajourføring af
SSR, særlige krav til denne for anlæg, der påregnes at være i
drift efter udløbet af anlæggets designlevetid og krav om, at
redegørelsen forefindes på anlægget.
§ 26 i den gældende lov indeholder en bemyndigelse til kli-
ma-, energi- og bygningsministeren til at fastsætte nærmere
regler om SSR.
2.1.2.2. Den foreslåede ændring
Forslaget indebærer, at også identifikation og vurdering af
risici for større miljøhændelser samt foranstaltninger, der
kan nedbringe disse risici, fremover vil skulle indgå i sikker-
heds- og sundhedsredegørelsen som en del af identifikatio-
nen og vurderingen af risici for større ulykker, jf. lovforsla-
gets § 1, nr. 28, (til § 23, stk. 1, nr. 1-3). I overensstemmelse
med direktivet defineres større miljøhændelse i lovforslaget
som en hændelse, der forårsager eller sandsynligvis forårsa-
ger en miljøskade som defineret i miljøskadeloven.
Det foreslås som noget nyt, at operatøren eller ejeren af ik-
keproduktionsanlæg skal sikre, at repræsentanterne for de
ansatte på anlægget skal inddrages i forberedelsen af sikker-
heds- og sundhedsredegørelsen eller ændringer heraf, jf.
lovforslagets § 1, nr. 28, (til § 23, stk. 4). Der er tale om en
gennemførelse af offshoresikkerhedsdirektivets artikel 12,
stk. 2 og artikel 13, stk. 2.
Som noget nyt stilles der med forslaget krav om, at sikker-
heds- og sundhedsredegørelsen gennemgås grundigt af ope-
ratøren henholdsvis ejeren med jævne mellemrum, senest
hvert femte år, eller når tilsynsmyndigheden kræver det, jf.
lovforslagets § 1, nr. 28, (til § 23, stk. 5-7). Dette forslag er
en gennemførelse af offshoresikkerhedsdirektivets krav om,
at rapporten om større fare skal gennemgås med jævne mel-
lemrum, grundigt mindst hver femte år, jf. artikel 12, stk. 7,
og artikel 13, stk. 7.
2.1.3. Ledelsessystem
2.1.3.1. Gældende ret
§ 19 i den gældende lov indeholder krav til operatøren, den
driftsansvarlige for et produktionsanlæg, om at etablere og
vedligeholde et ledelsessystem for sikkerhed og sundhed,
der sikrer og dokumenterer, at anlæggets design, bygning,
installation, ændring eller demontering er i overensstemmel-
se med krav fastsat i eller i medfør af offshoresikkerhedslo-
ven. Ledelsessystemet skal være opbygget i henhold til an-
erkendte normer og standarder for ledelsessystemer eller an-
dre lignende ordninger og skal være etableret før projekte-
ring eller demontering af anlægget påbegyndes. Endvidere
skal operatøren sørge for, at der føres tilsyn med, at ledel-
sessystemet følges.
Krav om at operatøren, den driftsansvarlige for et produkti-
onsanlæg, har et ledelsessystem for sikkerhed og sundhed,
ligger på linje med tilsvarende krav i andre Nordsølande.
Med anerkendte normer og standarder forstås primært ISO
9001, ISO 14001 og OHSAS 18001. Andre normer og stan-
darder, der er anerkendt i lande, som Danmark sædvanlig
sammenlignes med, vil kunne sidestilles hermed. For fartø-
jer og andre indretninger, der anvender IMOs ISM-kode, an-
ses denne tillige for en anerkendt norm eller standard.
Med anden lignende ordning forstås et system, der ikke nød-
vendigvis følger en bestemt norm eller standard, men som
efter lignende principper sikrer og dokumenterer, at lovgiv-
ningen overholdes.
Hensigten med at ledelsessystemet skal være etableret før
projektering eller demontering af anlægget er, at procedurer
skal være på plads, før arbejdet påbegyndes, og det skal væ-
re klarlagt, hvordan sikkerheds- og sundhedsmæssige risici
nedbringes så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.
Tilsvarende indeholder § 20 i den gældende lov krav til et
ledelsessystem for sikkerhed og sundhed i forbindelse med
offshoreanlæg, deres tilstand, drift og vedligeholdelse samt
arbejdets udførelse i øvrigt, herunder krav om tilsyn med, at
det følges.
2.1.3.2. Den foreslåede ændring
Det foreslås, at der stilles krav om, at ledelsessystemet frem-
over skal omfatte offshore olie- og gasaktiviteter og ikke
alene anlæg som i gældende lovgivning.
Offshoresikkerhedsdirektivets krav om at ledelsessystemet
tager sigte på reduktion af risiko for større ulykker med kon-
sekvenser for såvel personer, miljø m.v., jf. artikel 19 i off-
shoresikkerhedsdirektivet, er indeholdt i kravet om, at syste-
met ”sikrer og dokumenterer, at krav fastsat i eller i medfør
af denne lov opfyldes”.
25
Forslag til ny § 19 a, stk. 1-4, indeholder eksplicitte bestem-
melser om operatørers henholdsvis ejeres pligt til at udforme
en selskabspolitik for sikkerhed og sundhed og forebyggelse
af større miljøhændelser som en del af ledelsessystemet efter
§ 19. Denne selskabspolitik skal, som noget nyt, også omfat-
te oplysninger om virksomhedernes produktions- og ikke-
produktionsanlæg uden for EU, jf. § 19 a, stk. 5. Herved
gennemføres offshoresikkerhedsdirektivets krav i artikel 19,
stk. 1, 2, og 5.
2.1.4. Verifikation
2.1.4.1. Gældende ret
§ 21 i offshoresikkerhedsloven indeholder mulighed for, at
verifikation af anlæg, dele heraf eller udstyr kan erstatte dele
af ledelsessystemet efter lovens §§ 19 og 20. § 21 stiller
krav om, at verifikationen skal foretages af en uafhængig
sagkyndig anerkendt af tilsynsmyndigheden. I praksis er den
uafhængige sagkyndige en uafhængig tredjepart, som ikke
er en del af operatøren eller den driftsansvarlige virksom-
heds organisation.
§ 22 i offshoresikkerhedsloven indeholder bemyndigelse til
ministeren til at fastsætte nærmere regler om indholdet af le-
delsessystem og verifikationsordning, herunder regler om, at
nærmere fastsatte dele af anlægget skal verificeres. Sidst-
nævnte mulighed er udnyttet ved, at der er fastsat regler om,
at bærende konstruktioner på faste offshoreanlæg skal veri-
ficeres, jf. § 36 i bekendtgørelse nr. 729 af 3. juli 2009 om
styring af sikkerhed og sundhed på offshoreanlæg m.v.
Bærende konstruktioner omfatter typisk de fundamenter,
som procesudstyr og indkvartering m.v. er placeret på.
2.1.4.2. Den foreslåede ændring
Offshoresikkerhedsdirektivets artikel 17 stiller krav om, at
der i forbindelse med anlæg etableres en ordning for obliga-
torisk, uafhængig verifikation af sikkerheds- og miljøkriti-
ske elementer og udformning og kontrol af brønde. Det er
de driftsansvarlige, operatøren henholdsvis ejeren, der skal
etablere ordningen. Direktivet stiller ikke krav om, at ord-
ningen også omfatter tilsluttet infrastruktur. Det foreslås
imidlertid, at dette indføres i dansk lovgivning, idet det ikke
kan udelukkes, at der findes sikkerheds- og miljøkritiske
elementer i den tilsluttede infrastruktur såsom stigrør samt
på rørledninger. Rørledninger er også omfattet af § 21 i den
nuværende lov. Der er ikke i direktivet krav om, at verifika-
tionen skal foretages af en uafhængig tredje part. Det kan
således være en uafhængig organisatorisk del af virksomhe-
den, der foretager verifikationen. Der er ikke i den nuværen-
de lov tilsvarende krav om obligatorisk verifikation. Det
foreslås, at kravet skrives ind i en ændring af § 21.
Med forslaget til ændringen af § 21 udvides den frivillige
ordning om verifikation, idet der er mulighed for, at den kan
omfatte sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold generelt
og ikke som efter gældende ret kun anlæg eller rørledninger,
dele heraf og udstyr. Eksempel herpå er uafhængig verifika-
tion af evakueringsanalyser eller risikovurderinger. Der stil-
les krav om, at ordningen beskrives i ledelsessystemet. Det
nuværende krav om, at verifikationen skal foretages af en
sagkyndig anerkendt af tilsynsmyndigheden, foreslås erstat-
tet med direktivets krav til uafhængighed og kompetence.
Det nuværende krav om verifikation af bærende konstrukti-
oner på faste anlæg bibeholdes, idet disse anses for at være
sikkerheds- og miljøkritiske elementer og dermed omfattet
af lovforslagets § 1, nr. 26, (til § 21, stk. 1, nr. 1).
2.1.5. Godkendelser, tilladelser m.v.
2.1.5.1. Gældende ret
Det fremgår af offshoresikkerhedslovens §§ 27-29 og 31, at
der skal søges om godkendelse af det overordnede design
før bygning af et nyt fast offshoreanlæg eller før der foreta-
ges større ombygninger af eksisterende faste offshoreanlæg,
tilladelse til drift af offshoreanlæg, tilladelse til ændringer af
offshoreanlæg samt tilladelse til demontering af faste off-
shoreanlæg.
2.1.5.2. Den foreslåede ændring
Overordnet bibeholdes det nuværende tilladelsessystem, jf.
§§ 28-29 og 31, hvorimod det eksisterende godkendelsessy-
stem i § 27 foreslås erstattet med et anmeldelsessystem.
Den foreslåede ændring gennemfører offshoresikkerhedsdi-
rektivets krav om, at der skal ske anmeldelse og ikke god-
kendelse af design af et fast produktionsanlæg, jf. artikel 11,
stk. 1, litra c. Ændringen består i, at der ikke længere skal
indhentes en egentlig godkendelse af det overordnede de-
sign. I stedet for etableres en proces, hvor tilsynsmyndighe-
den inddrages så tidligt som muligt i designfasen, og der
stilles krav til indsendelse af anmeldelse til tilsynsmyndig-
heden med henblik på tilsynsmyndighedens eventuelle be-
mærkninger, som bør indgå i det endelige design og i den
sikkerheds- og sundhedsredegørelse, der skal udarbejdes i
forbindelse med ansøgning om driftstilladelse efter forslaget
til § 28. Som en konsekvens heraf skal sikkerheds- og sund-
hedsredegørelsen således først udarbejdes i forbindelse med
idriftsættelsen (§ 28) og ikke som efter gældende ret allere-
de i forbindelse med design (§ 27). Formålet med ændringen
er en myndighedsinddragelse så tidligt som muligt i design-
fasen.
2.1.6. Brøndaktiviteter
2.1.6.1. Gældende ret
Brøndaktiviteter godkendes i dag i henhold til undergrund-
slovens § 28. Bestemmelsen omfatter boringer både på land
og offshore. Alle boreoperationer skal godkendes i henhold
til § 28, mens det for brøndvedligeholdsoperationer afhæn-
ger af operationstypen.
Der er gennem årene etableret en praksis i forhold til god-
kendelse af brøndvedligehold. Brøndvedligehold, også kal-
det Work-Over (WO) operationer, godkendes kun i nogle
tilfælde. WO operationer, hvor en borerig er nødvendig, skal
godkendes af Energistyrelsen. WO operationer, hvor det be-
nyttede udstyr enten er placeret på det faste anlæg eller på et
26
skib, godkendes kun i nogle tilfælde, men operatørerne in-
formerer om planerne for disse operationer via en kvartalso-
versigt, hvorefter Energistyrelsen kan kræve, at enkelte ope-
rationer forhåndsgodkendes.
2.1.6.2. Den foreslåede ændring
Med lovforslaget er der dog ikke tilsigtet væsentlige ændrin-
ger i forhold til, hvilke aktiviteter der skal godkendes og ik-
ke godkendes. Virksomhederne skal informere tilsynsmyn-
digheden om, hvilke brøndvedligeholdsoperationer der er
planlagt, og hvilke der vurderes ikke at kræve en godkendel-
se.
Efter lovforslaget skal brøndoperatøren, inden brøndaktivi-
teten påbegyndes, sikre sig, at der er udarbejdet en risiko-
vurdering for den pågældende aktivitet og på baggrund af
denne vurdere, om der kan ske utilsigtet udslip af stoffer og
materialer, der potentielt kan føre til en større ulykke. Vur-
deres dette at være tilfældet, skal brøndaktiviteten, forinden
den påbegyndes, godkendes af tilsynsmyndigheden, hvilket
svarer til hidtil gældende praksis.
Dog vil der fremover, som noget nyt, være tale om en ad-
skillelse, hvor sikkerhedsmæssige forhold og forhold vedrø-
rende forebyggelse af større miljøhændelser i forbindelse
med boringer offshore godkendes af tilsynsmyndigheden ef-
ter bestemmelserne i offshoresikkerhedsloven, mens res-
sourcemæssige forhold for boringer offshore skal godkendes
af Energistyrelsen efter bestemmelser herom i undergrund-
sloven. Begge godkendelser forventes at kunne basere sig på
stort set det samme materiale, som i dag lægges til grund for
ansøgninger efter undergrundslovens § 28, i form af et bore-
program med indhold, som svarer til gældende praksis med
de tilføjelser til boreprogram og ansøgning, som fremgår af
lovforslaget.
Eksempler på brøndaktiviteter, der skal godkendes efter den
foreslåede § 28 a, stk. 1 og 2, er, udover boringer, aktivite-
ter, hvor eksempelvis ventilarrangementet på toppen af
brønden (”juletræet”) demonteres og et midlertidigt brønd-
kontrolsystem (blow-out preventer, BOP) monteres for det
fortsatte arbejde. For så vidt angår andre brøndaktiviteter,
som ikke skal godkendes, såsom test, vedligehold og repara-
tion af juletræsventiler, overvågning af produktionsrøret i
brønden, operationer for måling af brøndens parametre
(logging), aktivering af ventiler og udskiftning af udstyr i
brønden m.v. via såkaldte wireline eller coiled tubing opera-
tioner, skal operatøren underrette tilsynsmyndigheden her-
om. Efter gældende praksis beskrives disse aktiviteter i en
oversigt, der indsendes kvartalsvis. Denne praksis agtes vi-
dereført.
I forhold til den eksisterende ordning omkring indsendelse
af boreprogram og godkendelse heraf introduceres som no-
get nyt, at der skal involveres en uafhængig verifikation i
forbindelse med udarbejdelse af og væsentlige ændringer i
boreprogrammer. Forslaget indebærer ikke ændring af, at
opgaver, i relation til vurdering af de sikkerhedsmæssige og
ressourcemæssige forhold i forbindelse med olie-gas borin-
ger på land, også fremover vil ligge i Energistyrelsen, da di-
rektivet alene omfatter aktiviteter offshore.
2.1.7. Interne og eksterne beredskaber
2.1.7.1. Gældende ret
Lovens § 45 omhandler krav om den driftsansvarlige virk-
somheds og myndighedernes beredskab med tilhørende be-
redskabsplaner til imødegåelse af konsekvenserne af ulyk-
ker.
Lovens § 59 omfatter myndighedernes beredskabskomite til
koordinering af myndighedernes indsats i forbindelse med
ulykkessituationer på offshoreanlæg.
Offshoresikkerhedsloven omfatter ikke beredskab til be-
kæmpelse på havet af olie- og kemikalieudslip, idet dette re-
guleres i havmiljøloven. Derfor vedrører det beskrevne be-
redskab alene beredskab til imødegåelse af konsekvenserne
af ulykker eller faresituationer på offshoreanlægget.
Beredskabet på et offshoreanlæg udgøres af flere kompo-
nenter - erkendelse af hændelsen, alarmering, flugt, indsats,
evakuering og redning - der alle skal være beskrevet i an-
læggets beredskabsplan, som skal tage udgangspunkt i vur-
deringer af sikkerheds- og sundhedsmæssige risici, risici for
større miljøhændelser samt en evakueringsanalyse for an-
lægget. Beredskabsplanen skal indeholde beskrivelse af ud-
styr og materiel, der vil være til rådighed, procedurer for
indsatsen samt krav til uddannelse af udpeget personale med
opgaver i tilfælde af en ulykke eller en faresituation. Planen
skal endvidere beskrive sammenhæng med myndighedernes
redningsberedskab og med det beredskab, der er etableret
med øvrige operatører.
Energistyrelsen fører tilsyn med, at der på offshoreanlægge-
ne findes nedskrevne beredskabsplaner, og at planerne an-
vendes som forudsat. I forbindelse med tilladelser og god-
kendelser efter ansøgning om nybygninger, drift, ændringer
etc. indgår beredskabsforhold i godkendelses- og tilladelses-
grundlaget.
2.1.7.2. Den foreslåede ændring
Offshoresikkerhedsdirektivet stiller i artikel 14 krav om, at
operatører eller, i givet fald, ejere skal udarbejde interne be-
redskabsplaner vedrørende de foranstaltninger, der skal for-
hindre eskalering eller begrænse følgerne af større uheld i
forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter. Det nærme-
re indhold heraf er fastsat i direktivets artikel 28 og bilag I,
afsnit 10. Den interne beredskabsplan skal forelægges den
kompetente myndighed, jf. artikel 11, stk. 1, litra g, som en
del af rapporten om større farer.
Det foreslås, at offshoresikkerhedsloven fortsat alene regu-
lerer den del af beredskabet, der retter sig mod imødegåelse
af konsekvenserne af ulykker eller faresituationer på anlæg-
get, således at direktivets krav til den del af beredskabet, der
vedrører bekæmpelse på havet af olie- og kemikalieudslip
27
(større miljøhændelser), fortsat reguleres efter havmiljølo-
ven.
Det foreslås endvidere, at beredskabet vedrørende forsy-
ningssikkerhed ikke længere reguleres i offshoresikkerheds-
loven, men at det i stedet reguleres ved en ændring af under-
grundsloven. Et ændringsforslag desangående forventes
fremsat i begyndelsen af 2015.
For så vidt angår forslagets bestemmelser om beredskabet
vedrørende imødegåelse af konsekvenserne af ulykker eller
faresituationer på anlægget, er der overordnet set ingen æn-
dringer i krav til etablering og indholdet af en beredskabs-
plan i forhold til gældende ret. Lovteksten er blevet mere
detaljeret, så den svarer til direktivteksten, og begreberne er
ændret, så de svarer til de nye definitioner i forslaget til § 3,
stk. 1. Meget af det nye indhold svarer til, hvad der i dag er
reguleret i bekendtgørelse nr. 798 af 11. juli 2012 om bered-
skab m.v. på offshoreanlæg m.v. En mere detaljeret beskri-
velse af ændringerne findes i de specielle bemærkninger til
forslaget til ændring af lovforslagets § 1, nr. 57 (til § 45).
Offshoresikkerhedsdirektivet stiller i artikel 29 krav om, at
medlemsstaterne udarbejder eksterne beredskabsplaner i
samarbejde med de relevante operatører og ejere, og hvis det
er relevant, den kompetente myndighed. Det foreslås, at off-
shoresikkerhedsloven fortsat alene regulerer den del af det
eksterne beredskab, som vedrører evakuerings- og rednings-
foranstaltninger, således at direktivets krav til den del af det
eksterne beredskab, der vedrører bekæmpelse på havet af
olie- og kemikalieforurening, foreslås reguleret ved ændring
af havmiljøloven, jf. lovforslagets § 2.
2.1.8. Indberetning, udveksling og offentliggørelse af
oplysninger om olie- og gasaktiviteter
2.1.8.1. Gældende ret
Offshoresikkerhedsloven indeholder ikke bestemmelser om,
at der er pligt til at offentliggøre og videregive oplysninger,
som skal anvendes til at forebygge større ulykker.
Offshoresikkerhedsloven indeholder heller ikke bestemmel-
ser, hvorefter tilsynsmyndigheden kan anmode danske virk-
somheder, der gennemfører eller ejer selskaber, der gennem-
fører offshore olie- og gasaktiviteter uden for EU, om at gi-
ve alle relevante oplysninger om større ulykker, de har været
involveret i uden for EU, til tilsynsmyndigheden.
2.1.8.2. Den foreslåede ændring
Efter artikel 24, stk. 1, i offshoresikkerhedsdirektivet skal
medlemsstaterne offentliggøre og videregive faktuelle op-
lysninger om større ulykker og hændelser, jf. bilag IX ve-
drørende udveksling af oplysninger og gennemsigtighed.
Det foreslås, at der i offshoresikkerhedsloven indsættes en
ny bestemmelse i § 52, som bemyndiger beskæftigelsesmi-
nisteren til, efter forhandling med miljøministeren, til at
fastsætte regler om offentliggørelse og videregivelse af op-
lysninger om større ulykker, der er anmeldt til tilsynsmyn-
digheden.
Efter artikel 20, stk. 1, i offshoresikkerhedsdirektivet skal
medlemsstaterne kræve, at virksomheder registreret på deres
område, og som selv eller via datterselskaber gennemfører
offshore olie- og gasaktiviteter uden for Unionen som kon-
cessionshavere eller operatører, på anmodning rapporterer
til medlemsstaten i tilfælde af ethvert større uheld, som de
har været involveret i. Denne bestemmelse har til formål at
udbrede kendskabet til potentielle årsager til ulykker og der-
med styrke forebyggelsen af større ulykker og sikkerheden,
jf. betragtning (39) i direktivet.
Det foreslås derfor endvidere, at der tilføjes en bestemmelse
i loven, hvorefter tilsynsmyndigheden kan anmode om, at
danske virksomheder, der gennemfører eller ejer selskaber,
der gennemfører offshore olie- og gasaktiviteter uden for
EU, giver alle relevante oplysninger om større ulykker til til-
synsmyndigheden. Hermed gennemføres artikel 20 i offsho-
resikkerhedsdirektivet.
2.1.9. Havarikommissionen.
2.1.9.1. Gældende ret
Af offshoresikkerhedslovens § 60, stk. 1, fremgår det, at kli-
ma-, energi- og bygningsministeren nedsætter en havari-
kommission, der har til formål at undersøge større hændel-
ser på offshoreanlæg, der har forårsaget alvorlig personska-
de eller skader på anlæg. Endvidere kan ministeren, ifølge §
60, stk. 2, pålægge Havarikommissionen at foretage under-
søgelser af andre hændelser, som må antages at have sikker-
heds- eller sundhedsmæssig interesse i forbindelse med an-
vendelsen af et offshoreanlæg, og endelig er der bemyndi-
gelse til, at ministeren kan fastsætte nærmere regler for Ha-
varikommissionens virksomhed, herunder hvilke rettigheder
og pligter Havarikommissionen har i forbindelse med dens
undersøgelser. Dette er sket i form af bekendtgørelse nr. 692
af 22. juni 2006, der nærmere regulerer Havarikommissio-
nens virksomhed og hvilke hændelser, den også skal under-
søge.
2.1.9.2. Den foreslåede ændring
Artikel 26, stk. 1, i offshoresikkerhedsdirektivet pålægger
medlemsstaterne at indlede grundige undersøgelser af større
uheld. Dette foreslås gennemført ved en præcisering af § 60,
stk. 1.
Der foreslås ingen indholdsmæssig ændring af § 60, stk. 2,
men sidste led af bestemmelsen foreslås flyttet til et nyt stk.
4 af ordensmæssige grunde.
Efter artikel 26, stk. 2, i offshoresikkerhedsdirektivet skal en
sammenfatning af resultaterne af medlemsstaternes undersø-
gelser af større uheld stilles til rådighed for Kommissionen
enten ved undersøgelsens afslutning eller eventuelt ved rets-
sagens afslutning. Medlemsstaterne offentliggør en ikke-for-
trolig udgave af resultaterne.
28
Det foreslås med forslaget til § 60, stk. 3 og stk. 5, som no-
get nyt i forhold til den nuværende offshoresikkerhedslov, at
indføre pligt til for Havarikommissionen, når den har afslut-
tet sin undersøgelse, at udarbejde en rapport om undersøgel-
sens resultater og Havarikommissionens vurderinger til be-
skæftigelsesministeren og miljøministeren. Endvidere fore-
slås indsat bemyndigelse til beskæftigelsesministeren til, ef-
ter forhandling med miljøministeren, at fastsætte nærmere
regler om offentliggørelse af rapporten, herunder videregi-
velse af oplysninger til Kommissionen. Denne pligt svarer
til, hvad der er gældende for Havarikommissionen for Civil
Luftfart og Jernbane.
2.1.10. Opdeling af nye permanent bemandede faste
produktionsanlæg i hovedområder baseret på risikoen for
større ulykker
2.1.10.1. Gældende ret
§ 38 i den gældende lov indeholder krav om, at indkvarte-
ringen, ved konstruktion af et fast offshoreanlæg, i videst
mulig udstrækning adskilles fra aktiviteterne boring og pro-
duktion.
2.1.10.2. Den foreslåede ændring
Med den foreslåede ændring af § 38, stk. 1, er bestemmelsen
gjort mere generel med udgangspunkt i en risikovurdering.
Bestemmelsen omfatter, i modsætning til den gældende be-
stemmelse, alle dele af anlægget. Ved permanent bemande-
de anlæg forstås anlæg, der planlægges anvendt til overnat-
ning, jf. definitionen i den foreslåede § 3, nr. 18. Endelig
fastslås det med forslaget, at bestemmelsen kun gælder i for-
bindelse med design af nye anlæg.
Efter forslaget skal anlægget opdeles i hovedområder base-
ret på vurdering af risikoen for større ulykker hidrørende fra
aktiviteterne i det enkelte område. Eksempler på hovedom-
råder, hvor der er risici som følge af tilstedeværelsen af olie
eller gas, er områder på anlægget, hvor der er brønde og
procesanlæg, mens områder, hvor der ikke er olie eller gas
til stede, er hjælpeudstyr (energiforsyning, vandforsyning,
kraner m.v.) og indkvarteringen.
Endvidere fremgår det af forslaget, at hovedområderne skal
være fysisk adskilte ud fra en designmæssig reduktion af ri-
sikoen for større ulykker. Adskillelsen skal være sådan, at
en eskalering af en hændelse i et hovedområde ikke påvirker
et andet hovedområde. Adskillelse kan være fysisk afstand,
f.eks. ved placering af de enkelte hovedområder på separate
platforme, som det ses på en række af DUCs nyere anlæg,
eller ved etablering af brand- og eksplosionsvægge, som det
ses på DONG Energy’s og Hess’ anlæg Siri og Syd Arne og
den kommende Hejre platform. Endelig kan adskillelsen væ-
re en kombination af afstand og brand- og eksplosionsvæg-
ge, som det ses på DUCs ældre anlæg. Valget af adskillelse
vil bero på anvendelse af ALARP-princippet, jf. indlednin-
gen i afsnit 1.
2.1.11. Myndighedsopgaver
2.1.11.1. Gældende ret
Det følger af § 61 i offshoresikkerhedsloven, at klima-,
energi og bygningsministeren fører tilsyn med, at loven og
reglerne, der er udstedt i medfør af loven, og EU-forordnin-
ger om forhold, der er omfattet af loven, overholdes. Efter
bestemmelserne i § 61 kan ministeren delegere sine opgaver
til Energistyrelsen, andre statslige myndigheder og private.
Denne delegation er, for så vidt angår statslige myndighe-
der, udnyttet i forhold til bl.a. Energistyrelsen og Søfartssty-
relsen. Søfartsstyrelsen har beføjelser vedrørende de mariti-
me forhold på offshoreanlæg, herunder redningsmidlers ind-
retning og konstruktion.
§ 63 a, stk. 2, i offshoresikkerhedsloven etablerer en effektiv
beskyttelse af klagers anonymitet, således at tilsynsmyndig-
heden ikke over for arbejdsgiveren eller andre må oplyse, at
tilsynsmyndigheden har modtaget en klage.
2.1.11.2. Den foreslåede ændring
Det foreslås, at den nuværende ordning, jf. den gældende
offshoresikkerhedslovs § 61, stk. 1-4, bibeholdes, idet be-
skæftigelsesministeren træder i stedet for klima-, energi- og
bygningsministeren og Arbejdstilsynet træder i stedet for
Energistyrelsen. Som nu, vil ministeren kunne delegere op-
gaver til andre statslige myndigheder efter forhandling med
vedkommende minister. I den forbindelse vil opgaver vedrø-
rende vurdering af selskabernes scenarier for større miljø-
hændelser blive delegeret til Miljøstyrelsen. Det betyder i
praksis, at miljøministeren vurderer selskabernes scenarier
for håndtering af større miljøhændelser og eventuelle selv-
stændige miljøkritiske elementer, og at beskæftigelsesmini-
steren lægger miljøministerens vurdering til grund i den
samlede vurdering af selskabets sikkerheds- og sundhedsre-
degørelse og at vurderingen lægges til grund for miljømini-
sterens godkendelse af beredskabsplanen vedrørende be-
kæmpelse af olie- og kemikalieforurening af havet.
Det er en forudsætning, at de myndigheder, der delegeres til,
ikke samtidig varetager opgaver, der er relateret til den øko-
nomiske udvikling af offshore olie- og gasaktiviteterne.
For så vidt angår delegering til private foreslås denne udvi-
det med en autorisationsordning for de af Søfartsstyrelsen
anerkendte klassifikationsselskaber (eller på engelsk Recog-
nised Organisations - RO), en såkaldt RO-aftale, i forbindel-
se med tilsyn på det maritime område, f.eks. redningsmidler
på faste anlæg og de maritime dele af mobile anlæg. Dette
svarer til tilsvarende bestemmelser i havmiljøloven og lov
om sikkerhed til søs.
Derudover skaffes der en hjemmel til at fastlægge nærmere
regler om tilsynsmyndighedens organisation og opgaver for
at implementere direktivets bilag III om den kompetente
myndigheds funktionsmåde.
Det foreslås endvidere, at tilsynsmyndigheden får hjemmel
til at etablere en ordning for fortrolig indberetning, som om-
29
fatter indberetning af sikkerhedsproblemer i forbindelse med
drift af offshore olie- og gasaktiviteter på anlæg og tilknyttet
infrastruktur. Der er her tale om gennemførelse af direkti-
vets krav i artikel 22, stk. 1, om, at medlemsstaterne sikrer,
at den kompetente myndighed iværksætter mekanismer for
fortrolig indberetning af sikkerheds- og miljøproblemer og
for undersøgelse af sådanne indberetninger og sørger for, at
de berørte personer forbliver anonyme. Ordningen skal etab-
leres med henblik på at sikre, at inden sikkerhedsproblemer
overses eller ignoreres ligesom den skal beskytte informan-
terne (”whistleblowere”), jf. direktivets betragtning (41).
Ordningen bygger videre på kravet om fortrolighed i forbin-
delse med klager, som allerede eksisterer i offshoresikker-
hedsloven. Det foreslås også i overensstemmelse med direk-
tivets artikel 22, stk. 2, at bemyndige ministeren til at fast-
sætte regler om at de driftsansvarlige, ejeren og operatøren,
skal informere ansatte og evt. entreprenører og disses ansat-
te om muligheden for fortrolig indberetning.
Det fremgår samtidig af direktivet, at offshoresikkerhedsdi-
rektivet ikke berører direktiv 2003/4/EF om offentlig ad-
gang til miljøoplysninger og om ophævelse af Rådets direk-
tiv 90/313/EØF (miljøoplysningsdirektivet). Det betyder, at
whistleblowerordningen skal etableres med respekt for de
regler om aktindsigt i miljøoplysninger, som er indeholdt i
miljøoplysningsdirektivet og udmøntet i miljøoplysningslo-
ven.
Direktivet stiller krav om, at den kompetente myndighed ud-
arbejder en politik, en proces og procedurer for sine opgaver
efter direktivet og offentliggør disse.
2.2. Havmiljøloven
2.2.1. Eksternt og internt beredskab til bekæmpelse af
forurening af havet
2.2.1.1. Gældende ret
Efter havmiljølovens § 34 forestår forsvarsministeren i sam-
arbejde med redningsberedskabet og andre myndigheder,
som ministeren bemyndiger dertil, bekæmpelse af olie- og
kemikalieforurening af havet og de kystnære dele af søterri-
toriet.
Det følger af havmiljølovens § 34 a, stk. 1, at ejeren eller
den ansvarlige for driften af en platform eller rørledning i
tilfælde af olie- eller kemikalieforurening af havet, som ikke
udgør en miljøskade eller overhængende fare herfor, straks
skal påbegynde bekæmpelse af forureningen. For så vidt an-
går platforme og rørledninger er der i praksis ikke fare for
anden utilsigtet og væsentlig forurening af havet end fra ud-
slip af olie og kemikalier. Det bemærkes, at fyringsanlæg på
platforme ikke er omfattet af havmiljøloven, men reguleres
efter miljøbeskyttelsesloven og regler udstedt i medfør he-
raf. Fyringsanlæggene anvender primært overskudsgas fra
olie- og gasproduktionen, men dog også diesel, bl.a. i for-
bindelse opstart af gasturbiner. Der er ikke udarbejdet sær-
skilte beredskabsplaner for fyringsanlæg. Men ved et even-
tuelt spild af dieselolie fra et fyringsanlæg vil spildet først
ramme platformen, som anlægget står på. Såfremt det derfra
løber ud på havet, vil spildet på samme måde som ved andre
spild fra platformen være omfattet af havmiljølovens regler,
herunder af platformens beredskabsplan. Såfremt der sker en
ulykke på et fyringsanlæg, som fører til et spild fra andre de-
le af platformen, vil det ligeledes være omfattet af havmiljø-
lovens regler, herunder platformens beredskabsplan.
Ved overhængende fare for en miljøskade skal den ansvarli-
ge for driften af en platform eller en rørledning efter havmil-
jølovens § 47 c, stk. 1, straks iværksætte de nødvendige
forebyggende foranstaltninger. Hvis miljøskaden er indtrådt,
skal den ansvarlige, efter samme bestemmelse, straks iværk-
sætte ethvert praktisk gennemførligt tiltag, der kan begrænse
miljøskadens omfang og forhindre yderligere miljøskade.
Pligten til at begrænse en miljøskades omfang og forhindre
yderligere miljøskade gælder ikke, hvis skaden er forvoldt
af tredjemand og er indtrådt trods passende sikkerhedsforan-
staltninger, hvis den skyldes overholdelse af ufravigelige
forskrifter fastsat af en offentlig myndighed eller, hvis ska-
den skyldes en tilførsel eller en begivenhed, der udtrykkeligt
var tilladt og ikke skyldes uforsvarlig adfærd, jf. havmiljølo-
vens § 47 d, stk. 1. Pligten til at afværge en overhængende
fare for en miljøskade gælder heller ikke, hvis den ansvarli-
ge kan godtgøre, at faren skyldes forhold som gengivet i før-
ste og andet tilfælde ovenfor, jf. havmiljølovens § 47 d, stk.
2. I disse tilfælde gælder de almindelige umiddelbare bered-
skabsforpligtelser efter havmiljølovens § 34 a, stk. 1.
Miljøministeren kan efter lovens § 34 a, stk. 2, give påbud
om, hvilke bekæmpelsesforanstaltninger en ejer eller den
ansvarlige for driften af platformen eller rørledningen skal
iværksætte. Hvis der er tale om miljøskade eller overhæn-
gende fare herfor, påser tilsynsmyndigheden efter § 47 c,
stk. 6, at den ansvarlige opfylder sin handlepligt efter lovens
§ 47 c. Miljøministeren kan i den forbindelse gøre brug af
lovens indgrebs- og tilsynsbeføjelser.
Miljøministeren kan i henhold til havmiljølovens § 34 a, stk.
3, meddele påbud eller fastsætte regler om beredskabet, her-
under hvilket mandskab eller materiel, en ejer eller den an-
svarlige for driften af en platform eller en rørledning skal
have til rådighed i tilfælde af uheld.
Manglende efterkommelse af påbud efter den gældende lovs
§ 34 a, stk. 2 og 3, og overtrædelse af § 47 c er stafbelagt
efter lovens § 59, stk. 1, nr. 1 og 3, og der kan fastsættes
straf efter lovens § 61 for overtrædelse af regler udstedt i
medfør af § 34 a, stk. 3, om beredskabet.
De gældende regler om beredskabet er fastsat ved bekendt-
gørelse nr. 395 af 17. juli 1984 om beredskab i tilfælde af
forurening af havet fra visse havanlæg (beredskabsbekendt-
gørelsen). Beredskabsbekendtgørelsen er udstedt i medfør af
den nu ophævede lov nr. 292 af 10. juni 1981 om visse ha-
vanlæg og havmiljøloven fra 1980 og opretholdt, indtil der
udstedes nye regler i medfør af havmiljølovens § 34 a, stk.
3.
30
Efter beredskabsbekendtgørelsen skal den ansvarlige for
driften af en platform eller en rørledning udarbejde en be-
redskabsplan, der skal godkendes af Miljøstyrelsen. Miljø-
styrelsens afgørelser efter bekendtgørelsen kan med undta-
gelse af afgørelser om anvendelse af visse bekæmpelsesme-
toder, påbud om oplysningspligter og bekæmpelsesforan-
staltninger påklages til miljøministeren.
Beredskabsplanen udarbejdes altid af den for driften ansvar-
lige og omfatter både dennes produktions- og efterforsk-
ningsaktiviteter, herunder fra både bemandede og ubeman-
dede platforme. Planerne er blandt andet baseret på en vur-
dering af risikoen ved forskellige spildscenarier, som de er
beskrevet i VVM-rapporten for platformen og rørledninger.
Der udarbejdes således ikke særskilte beredskabsplaner for
olie- og kemikaliespild fra borerigge, idet disse er omfattet
af operatørens beredskabsplan for efterforsknings- og øvrige
brøndaktiviteter. Der er ikke en øvre grænse for hvilke spild,
beredskabet skal kunne håndtere. Beredskabet skal principi-
elt være dimensioneret, så alle uheld kan håndteres, herun-
der også de, som måtte give anledning til miljøskader eller
overhængende fare for miljøskader. Rent praktisk arbejdes
der i beredskabsplanerne med såkaldte tier-niveauer, som
angiver olieudslippenes omfang i volumen pr. tidsenhed.
Beredskabsindsatsen dimensioneres efter dette.
Beredskabet i den danske del af Nordsøen består dels af et
nærberedskab, som de enkelte operatører opretholder f.eks. i
form af beredskabsudstyr på de såkaldte standby skibe. Det-
te beredskab kan sættes ind overfor mindre spild (tier 1). I
forhold til større spild (tier 2 og 3) består beredskabet dels af
Mærsk Olie og Gas’ beredskab, som er placeret i Esbjerg og
dels af Oil Spill Resources Limiteds (OSR) beredskab, som
bl.a. er placeret i Southampton i England. OSR er et ver-
densomspændende selskab, som er ejet i fællesskab af olie-
og gasselskaberne. Operatørerne har således indgået kon-
trakt med henholdsvis Mærsk Olie og Gas og med OSR,
som i en spildsituation stiller både udstyr og mandskab til
rådighed for bekæmpelse af spildene. Denne måde at orga-
nisere beredskabet på, hvor operatørerne har en trækningsret
på beredskabsudstyret og -mandskabet, har været gældende i
den danske del af Nordsøen igennem mange år. Beredskabet
er organiseret på tilsvarende vis i Storbritannien og Norge.
Olie- og gasselskaberne i Storbritannien har kontrakt med
henholdsvis OSR eller det ligeledes privatejede firma Briggs
Marine and Environmental Services. De norske selskaber
har kontrakt med det selskabsejede Norsk Oljevernforening
For Operatørselskap (NOFO) om både udstyr og mandskab
til bekæmpelse af spild.
Der er således allerede i dag hjemmel i havmiljøloven til at
gennemføre de fleste af direktivets bestemmelser om de
driftsansvarliges interne beredskab, herunder beredskabspla-
ner m.v.
Forsvarsministeren har med hjemmel i havmiljølovens § 34
og lov om sikkerhed til søs udarbejdet en beredskabsplan for
det statslige danske beredskab til bekæmpelse af forurening
af havet med olie og andre skadelige stoffer. Ansvaret for
beredskabet er af forsvarsministeren via Forsvarskomman-
doen delegeret til Søværnets Operative Kommando (SOK).
Beredskabsplanen er senest opdateret i 2012. I henhold til
”Aftale mellem Miljø- og Energiministeriet og Forsvarsmi-
nisteriet om forsvarets opgaver og beføjelser på havmil-
jøområdet som overført fra Miljø- og Energiministeriet” af
23. december 1999 omfatter den statslige beredskabsplan
forurening fra skibe. Det fremgår af den statslige bered-
skabsplan, at ansvaret for den umiddelbare bekæmpelse af
en forurening fra boreplatforme, vindmøller, undersøiske
rørledninger og lignende installationer påhviler operatørerne
i samarbejde med Miljøstyrelsen. Det fremgår dog også af
planen, at Miljøstyrelsen i henhold til beredskabsbekendtgø-
relsen kan anmode SOK om bistand fra det statslige bekæm-
pelsesberedskab, såfremt det, på baggrund af overvågning af
operatørernes bekæmpelsesindsats, skønnes nødvendigt.
SOK har indgået en aftale med Mærsk Olie og Gas A/S om
gensidig assistance i forbindelse med uheld på havet, hvor
der sker oliespild.
Efter lovens § 44 skal udgifterne til bekæmpelse afholdes af
ejeren af platformen eller rørledningen. Hvis der er tale om
udgifter til sanering af kyststrækninger og bekæmpelse af
forurening af havne i forbindelse med en miljøskade eller en
overhængende fare for en miljøskade, skal miljøministerens
eller kommunalbestyrelsens udgifter primært afholdes af
den driftsansvarlige for platformen eller rørledningen og
kun af ejeren, hvis den driftsansvarlige ikke kan identifice-
res eller ikke har betalingsevne, jf. § 47 g.
Efter offshoresikkerhedslovens § 59 har klima-, energi og
bygningsministeren nedsat en beredskabskomite (Myndig-
hedernes Beredskabskomite), der har til opgave at koordine-
re myndighedernes indsats i ulykkessituationer på offshorea-
nlæg. Komiteen overvåger de forholdsregler, som de ansvar-
lige for offshoreanlægget træffer, og samordner myndighe-
dernes rednings- og bekæmpelsesforanstaltninger. Energi-
styrelsen er formand for komiteen, som også har Miljøsty-
relsen, Søfartsstyrelsen, Forsvarskommandoen og Rigspoli-
tiet som medlemmer. Olie- og kemikalieudslipberedskabet
reguleres efter havmiljøloven, mens beskyttelse og redning
af personer er reguleret i offshoresikkerhedsloven.
2.2.1.2. Lovforslaget
For at gennemføre de dele af offshoresikkerhedsdirektivets
bestemmelser om det interne og eksterne beredskab, som
skal gennemføres i havmiljøloven, er der behov for enkelte
nye bestemmelser og præciseringer eller ændringer af gæl-
dende bestemmelser.
2.2.1.2.1 Eksterne og interne beredskabsplaner
Det foreslås således, at miljøministeren efter forhandling
med forsvarsministeren bemyndiges til at udarbejde en eks-
tern beredskabsplan for bekæmpelse af olie- og kemikalie-
forurening af havet fra platforme og tilsluttede rørlednings-
systemer beliggende indenfor sikkerhedszonen, som anven-
des i forbindelse med efterforskning, produktion eller trans-
port af kulbrinter på dansk søterritorium og dansk kontinen-
31
talsokkelområde. Afgrænsningen i forhold til rørledninger er
foretaget for at gennemføre definitionen i direktivets artikel
2, nr. 21, af ”tilsluttet infrastruktur” for så vidt angår rørled-
ninger og deres beliggenhed. Transitrørledninger er f.eks.
ikke omfattet af offshoredirektivet. Den geografiske af-
grænsning af rørledninger modsvarer den valgte i forslaget
til offshoresikkerhedsloven.
De driftsansvarlige og, hvis relevant, rettighedshaverne skal
inddrages i udarbejdelsen af planen. Med forslaget skabes
der hjemmel til at gennemføre de krav i særlig direktivets
artikel 29, jf. bilag VII og VIII, som skal gennemføres i hav-
miljøloven. Det er imidlertid hensigten, at planen skal om-
fatte bekæmpelse af olie- og kemikalieforurening af havet
fra platforme og tilsluttede rørledningssystemer beliggende
indenfor sikkerhedszonen på dansk søterritorium og dansk
kontinentalsokkelområde uanset størrelsen og uanset, at der
ikke er tale om en større miljøhændelse. Herved omfattes
det beredskab, der allerede er etableret i dag, og som efter
gældende praksis er dimensioneret til at kunne håndtere alle
olie- og kemikalieforureninger uanset størrelse og årsag.
Den foreslåede ansvarsfordeling mellem forsvarsministeren
og miljøministeren afspejler endvidere aftalen om ressorto-
verførsel fra det daværende Miljø- og Energiministerium til
Forsvarsministeriet, jf. under pkt. 2.2.1.1., og at den ekster-
ne beredskabsplan skal rettes mod bekæmpelse af olie- og
kemikalieforurening af havet fra offshore olie- og gasaktivi-
teter, hvilket i dag hører under Miljøministeriets ressort,
samt at Miljøstyrelsen også i dag - om nødvendigt - kan an-
mode SOK om bistand fra det statslige bekæmpelsesbered-
skab i forbindelse med større ulykker, såfremt det på bag-
grund af overvågning af den driftsansvarliges bekæmpelses-
indsats, skønnes nødvendigt.
Det foreslås endvidere, at miljøministeren bemyndiges til at
fastsætte de nærmere regler om den eksterne beredskabs-
plan, herunder krav til de driftsansvarlige og evt. rettigheds-
havere om at afgive oplysninger til brug for planen. Med-
lemsstaterne skal efter direktivets artikel 29, stk. 1, præcise-
re de ansvarlige for driften og rettighedshavernes rolle og fi-
nansielle forpligtelser i den eksterne beredskabsplan Det
foreslås imidlertid også at beskrive ejernes rolle og forpligti-
gelser i planen, da ejerne efter havmiljølovens § 44 i vidt
omfang skal afholde myndighedernes udgifter til bekæmpel-
sesforanstaltninger.
Efter direktivets artikel 28, stk. 2, skal de driftsansvarliges
udstyr og ekspertise efter behov stå til rådighed for de myn-
digheder, som er ansvarlige for gennemførelsen af den eks-
terne beredskabsplan. Efter direktivets artikel 28, stk. 1, litra
a, er det den driftsansvarlige, som har den primære handle-
pligt i tilfælde af olie- eller kemikalieforurening af havet.
Gennemførelsen af den eksterne beredskabsplan vil i praksis
ske ved, at de driftsansvarlige indsætter de beredskabsres-
sourcer, som de råder over, og som er beskrevet i deres in-
terne beredskabsplaner. De driftsansvarliges beredskab stil-
les på denne måde til rådighed for gennemførelse af den
eksterne plan.
Den eksterne beredskabsplan for bekæmpelse af olie- og ke-
mikalieforurening skal, som det også er tilfældet for den in-
terne beredskabsplan, jf. nedenfor, udgøre den ene halvdel
af én samlet ekstern beredskabsplan, hvor den anden del
skal udgøres af en ekstern beredskabsplan for personsikker-
hed, der udarbejdes af beskæftigelsesministeren efter off-
shoresikkerhedsloven. Det er hensigten, at miljøministeren
skal varetage opgaven med offentliggørelse og videregivelse
af den samlede plan til de relevante udenlandske myndighe-
der samt Kommissionen. Som følge heraf vil miljøministe-
ren udstede en bekendtgørelse om indholdet m.v. af den eks-
terne beredskabsplan for bekæmpelse af olie- og kemikalie-
forurening, og om offentliggørelse og videregivelse af den
samlede plan. Bekendtgørelsen vil have hjemmel i såvel
havmiljøloven som offshoresikkerhedsloven, jf. bemærknin-
gerne nedenfor om indberetning, udveksling og offentliggø-
relse af oplysninger under pkt. 2.2.2.
De driftsansvarliges interne beredskabsplaner for olie- og
kemikalieforurening af havet skal i overensstemmelse med
offshoresikkerhedsdirektivets krav udgøre den ene halvdel
af én samlet plan, hvor den anden halvdel udgøres af de
driftsansvarliges plan for imødegåelse af konsekvenser af
ulykkes- og faresituationer, som udarbejdes efter offshore-
sikkerhedsloven. Der henvises for så vidt angår denne del af
planen til lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt.
2.1.7. Begge delplaner skal udarbejdes under hensyntagen til
den risikovurdering vedrørende større ulykker, som er gen-
nemført i forbindelse med den seneste sikkerheds- og sund-
hedsredegørelse, der skal udarbejdes efter offshoresikker-
hedsloven. Den samlede plan eller en fyldestgørende beskri-
velse af planen skal vedlægges sundhed- og sikkerhedsrede-
gørelsen. Redegørelsen, herunder den samlede beredskabs-
plan eller den fyldestgørende beskrivelse af den, vil indgå i
ansøgninger om tilladelser og godkendelser efter offshore-
sikkerhedsloven. Det er dog hensigten, at beredskabsplanen
for bekæmpelse af olie- og kemikalieforurening af havet –
som det også er tilfældet i dag - skal godkendes af miljømi-
nisteren og tilsynet hermed ligeledes varetages af miljømini-
steren efter havmiljøloven. Det er hensigten, at miljømini-
sterens opgaver med planerne, ligesom det er tilfældet i dag,
vil blive varetaget af Miljøstyrelsen.
Behandling af ansøgninger om tilladelser og godkendelser
efter offshoresikkerhedsloven vil blive tilrettelagt som en
”one-stop-shop-ordning” således, at de driftsansvarlige
(operatører og ejere) sender ansøgningen, herunder bered-
skabsplanen til beskæftigelsesministeren (Arbejdstilsynet).
Arbejdstilsynet videresender delplanen om beredskabet for
olie- og kemikalieforurening af havet til Miljøstyrelsen, som
behandler ansøgningen og godkender den, herunder fastsæt-
ter vilkår og fører tilsynet med planen. Arbejdstilsynet skal
som tilladelses- og godkendelsesmyndighed efter offshore-
sikkerhedsloven således alene påse, at planen er godkendt af
Miljøstyrelsen. Udkast til reviderede beredskabsplaner, her-
under i forbindelse med ansøgninger om tilladelser og god-
kendelser efter offshoresikkerhedsloven, skal ligeledes ind-
sendes til Arbejdstilsynet, der videresender til Miljøstyrel-
32
sen, som godkender m.v. og sender den godkendte plan retur
til Arbejdstilsynet.
Med hjemmel i bl.a. havmiljølovens § 34 a, stk. 3, er det
hensigten at udstede en ny beredskabsbekendtgørelse bl.a.
for at implementere direktivets krav til de interne bered-
skabsplaner for bekæmpelse af olie- og kemikalieforurening
af havet. Der vil således blive stillet krav om, at de interne
planer skal indeholde et skøn over effektiviteten af bered-
skabet ved olieudslip, at de driftsansvarlige på mere forplig-
tende vis end i dag skal samarbejde med myndighederne i
forbindelse med afholdelse af øvelser, og foranstaltninger
for at sikre et højt kompatibilitets- og interoperabilitetsni-
veau for beredskabsudstyr. Der vil ligeledes blive stillet
krav om, at planerne skal beskrive foranstaltninger til koor-
dinering med den eksterne beredskabsplan, ligesom der vil
blive stillet krav om, at beredskabet til en hver tid står til rå-
dighed for at kunne blive indsat i tilfælde af olie- og kemi-
kalieforurening af havet. De driftsansvarliges beredskab
skal, som i dag, også fremover kunne håndtere alle spild af
olie og kemikalier til havet, uanset omfang. Beredskabet vil
således ikke blive begrænset til håndtering af olie- og kemi-
kaliespild, som udgør miljøhændelser i direktivets forstand.
Endvidere er det hensigten, at den driftsansvarliges (f.eks.
ejeren af en borerigs) interne beredskabsplan, skal dækkes
af den driftsansvarliges (operatørens) interne beredskabs-
plan, som det også er tilfældet i dag. Den driftsansvarliges
(operatørens) beredskabsplan skal således fortsat omfatte
både dennes produktions- og efterforskningsaktiviteter, her-
under brøndaktiviteter.
De reviderede planer skal være godkendt af Miljøstyrelsen
senest den 18. juli 2018, hvilket modsvarer direktivets gen-
nemførelsesfrist for disse planer. Tilsvarende skal bered-
skabsplaner for nye offshore olie- og gasaktiviteter godken-
des senest 18. juli 2016. Den nye bekendtgørelse vil endvi-
dere skulle indeholde de definitioner i direktivet, som er re-
levante for reguleringen af de interne beredskabsplaner for
bekæmpelse af olie- og kemikalieforurening af havet. Det
beredskab, som en driftsansvarlig, der efterforsker eller ind-
vinder olie og gas, skal råde over, er et mere omfattende be-
redskab end det, der skal etableres for andre platforme, som
fx transitrørledninger og havvindmølleanlæg. Der vil derfor
i bekendtgørelsen fortsat blive sondret mellem de mere om-
fattende krav, der stilles til beredskabet i forbindelse med ef-
terforskning og produktion af olie og gas og andre platfor-
me.
2.2.1.2.2. Umiddelbare beredskabsforpligtigelser
Med henblik på at gennemføre de bestemmelser i direktivet,
der stiller krav til beredskabet for bekæmpelse af olie- og
kemikalieforurening, er der endvidere behov for at fastsætte
en ny handlepligt i havmiljøloven. Det drejer sig om handle-
pligten i direktivets artikel 28, stk. 1, litra a, hvorefter de
driftsansvarlige straks skal iværksætte den interne bered-
skabsplan for at reagere på enhver større miljøhændelse eller
en situation, hvor der er en umiddelbar risiko for en enhver
større miljøhændelse forårsaget af en større ulykke, som de-
fineret i offshoresikkerhedsdirektivet.
Miljøansvarsdirektivet indeholder ikke en pligt til at iværk-
sætte beredskabsplaner for at afværge eller begrænse konse-
kvenser af miljøskader eller overhængende fare for miljø-
skader. Der vurderes derfor at være behov for i den gælden-
de lovs § 47 c at stille krav til den driftsansvarlige om at
iværksætte sin interne beredskabsplan, såfremt miljøhændel-
sen indebærer en miljøskade eller en overhængende fare
herfor og skyldes enhver større ulykke. Det foreslås i den
forbindelse, at pligten til at iværksætte beredskabsplanen ik-
ke kun skal gælde for miljøskader, eller overhængende fare
herfor, der er forvoldt ved en miljøhændelse som defineret i
offshoresikkerhedsdirektivet, men skal gælde ved alle miljø-
skader eller overhængende fare herfor, i forbindelse med
platforme og rørledninger.
For at skabe parallelitet foreslås det endvidere at præcisere i
den gældende lovs § 34 a, stk. 1, at forpligtigelsen til straks
at påbegynde bekæmpelsen af olie- eller kemikalieforure-
ning af havet skal ske i overensstemmelse med den interne
beredskabsplan, som er påbudt eller reguleret efter regler
udstedet i medfør af den gældende lovs § 34 a, stk. 3. Det
foreslås endvidere, at manglende efterlevelse af handleplig-
ten i § 34 a, stk. 1, strafbelægges ved ændring af den gæl-
dende lovs § 59, stk. 1, nr. 1.
Det foreslås endelig, at de lempelser af det offentligretlige
ubetingede ansvar for forebyggelse og afhjælpning af miljø-
skader, som er indeholdt i den gældende lovs § 47 d, ikke
skal gælde for de miljøskader eller overhængende fare her-
for, som følger af enhver større miljøhændelse, som define-
ret i offshoresikkerhedsdirektivet, da direktivet ikke giver
mulighed herfor, jf. ovenfor under pkt. 2.2.1.1. Det foreslås,
at ovennævnte forpligtigelser finder anvendelse fra den 19.
juli 2015, selvom direktivet i artikel 42 giver mulighed for,
at forpligtigelsen til at iværksætte den interne beredskabs-
plan først finder anvendelse for nye anlæg og brøndaktivite-
ter fra den 19. juli 2016 og for eksisterende anlæg fra den
19. juli 2018. Dette skyldes, at platforme og rørledninger al-
lerede i dag skal have interne beredskabsplaner og formodes
at påbegynde bekæmpelse af olie- og kemikalieforurening af
havet i overensstemmelse med planen, jf. også forslaget
ovenfor vedr. den foreslåede præcisering af den gældende
lovs § 34 a, stk. 1, om den umiddelbare bekæmpelsespligt
og beredskabsplanen. Det samme foreslås at gælde for den
foreslåede undtagelse fra lempelserne i § 47 d, fordi anven-
delsen af lempelserne i dag alene har den konsekvens, at lo-
vens almindelige bekæmpelsesforpligtigelse i § 34 a, stk. 1,
i stedet finder anvendelse.
2.2.1.2.3 Øvrige ændringer
Uden at det følger af direktivet, foreslås det endvidere, at
der gives klageadgang til Natur- og Miljøklagenævnet over
miljøministerens afgørelser om beredskabet, herunder be-
redskabsplaner, efter den gældende lovs § 34 a, stk. 3, eller
regler udstedt i medfør af § 34 a, stk. 3. Ligeledes foreslås
33
det at give klageadgang til nævnet for miljøministerens af-
gørelser om udledningstilladelser efter regler i medfør af
den gældende havmiljølovs § 30, stk. 1. Der eksisterer i dag
en ulovbestemt klageadgang til miljøministeren over afgø-
relser, der træffes efter den gældende bekendtgørelse om ud-
ledning i havet af stoffer og materialer fra visse havanlæg,
som er udstedt efter den nu ophævede havmiljølov fra 1980
og opretholdt indtil der udstedes nye regler i medfør af den
gældende lovs § 30, stk. 1. Der er endvidere i dag klagead-
gang til miljøministeren over en række afgørelser om bered-
skabet efter bekendtgørelse om beredskab i tilfælde af for-
urening af havet fra visse havanlæg, som er udstedt i medfør
af den nu ophævede lov om visse havanlæg og den nu op-
hævede havmiljølov fra 1980, og opretholdt til der udstedes
nye regler i medfør af den gældende lovs § 34 a, stk. 3.
Det foreslås i tråd med havmiljølovens gældende § 49, at så-
vel landsdækkende som lokale foreninger og organisationer
kan meddele miljøministeren, at de ønsker underretning om
afgørelser efter § 34 a, stk. 3, eller afgørelser efter regler
fastsat med hjemmel i § 30, stk. 1, og 34 a, stk. 3. Det fore-
slås endvidere, at klager over afgørelser, efter de nævnte be-
stemmelser, skal indgives til miljøministeren i lighed med
andre afgørelser efter havmiljøloven, og at klager over afgø-
relser om påbud om beredskabet, godkendelser af beredska-
bet og udledningstilladelser ikke tillægges opsættende virk-
ning. Det foreslås ligeledes, at afgørelser efter de nævnte be-
stemmelser kan påklages af den kreds af personer, organisa-
tioner og myndigheder, som er omfattet af den gældende
lovs § 52, samt af brancheorganisationen for offshore olie-
og gasaktiviteter Olie Gas Danmark.
2.2.2. Indberetning, udveksling og offentliggørelse af
oplysninger om olie- og gasaktiviteter
2.2.2.1. Gældende ret
Havmiljølovens § 39 bemyndiger miljøministeren til at fast-
sætte regler om indberetning og tilvejebringelse af oplysnin-
ger fra myndigheder og fysiske og juridiske personer til
brug for vurdering af forhold, der reguleres efter loven, her-
under til at fastsætte regler til opfyldelse af internationale af-
taler. Med hjemmel i denne bestemmelse er der udstedt en
bekendtgørelse om indberetning, bekendtgørelse nr. 573 af
18. juni 2008 om indberetning i henhold til lov om beskyt-
telse af havmiljøet (indberetningsbekendtgørelsen). Be-
kendtgørelsen pålægger bl.a. den ansvarlige for platformen
straks at indberette enhver forurening af havet, herunder
miljøskade eller overhængende fare herfor. Der er ikke no-
gen nedre grænse for, hvilke olie- eller kemikaliesplid der
skal indberettes, og i praksis ses indberetninger på ned til
deciliterstore oliespild. Indberetningen sker til SOK, der vi-
deresender indberetninger fra platforme til Miljøstyrelsen.
Spild større end 5000 l eller spild, som vurderes bekæmpba-
re, skal dog indberettes direkte til Miljøstyrelsen umiddel-
bart efter indberetningen til SOK.
Overtrædelse af indberetningspligten i indberetningsbe-
kendtgørelsen er strafbelagt med hjemmel i den gældende
lovs § 61.
Det er vurderingen, at der allerede i lovens § 39 er den nød-
vendige hjemmel til at fastsætte de nærmere regler om den
forpligtelse til indberetning, som følger af direktivets indbe-
retningskrav. Dette gælder dog ikke direktivets krav om, at
danske virksomheder efter anmodning fra tilsynsmyndighe-
den skal give oplysninger om større ulykker fra offshore
olie- og gasaktiviteter uden for EU, som udøves af danske
virksomheder eller af virksomheder, der ejes af de danske
virksomheder. Denne del af indberetningspligten vil blive
gennemført i offshoresikkerhedsloven, jf. afsnit 2.1.8.
Persondataloven regulerer videregivelse af personoplysnin-
ger, og forvaltningsloven regulerer videregivelse af andre
fortrolige oplysninger til andre danske forvaltningsmyndig-
heder, men ikke til udenlandske myndigheder eller instituti-
oner. Havmiljøloven indeholder ikke i dag bestemmelser om
videregivelse af oplysninger til udenlandske myndigheder
eller institutioner og om pligt til at offentliggøre visse oplys-
ninger, der vedrører forhold, som reguleres efter havmiljølo-
ven.
2.2.2.2. Lovforslaget
Med henblik på at gennemføre de dele af offshoresikker-
hedsdirektivets bestemmelser om videregivelse og offentlig-
gørelse af en række oplysninger i tilknytning til beredskabet,
som skal gennemføres i havmiljøloven, er der behov for at
tilvejebringe hjemmel til offentliggørelse af f.eks. den eks-
terne beredskabsplan, visse oplysninger indeholdt i rappor-
ten om undersøgelse af større ulykker, samt oplysninger ind-
hentet i henhold til direktivets artikel 23, jf. bilag IX, og til
videregivelse af disse oplysninger til de relevante myndig-
heder, herunder i andre EU-medlemslande og berørte tredje-
lande samt til Kommissionen. Det foreslås derfor, at bemyn-
digelsesbestemmelsen i den gældende lovs § 39 udvides til
også at omfatte regler om offentliggørelse og videregivelse
af oplysninger til kompetente myndigheder, herunder i andre
EU-medlemslande, relevante tredjelande samt Kommissio-
nen. Det er hensigten, at den gældende indberetningsbe-
kendtgørelse ved revision skal rumme disse regler om vide-
regivelse og offentliggørelse af oplysninger.
2.2.3. Myndighedsopgaver
2.2.3.1. Gældende ret
En del af de miljøopgaver, der følger af direktivet - primært
krav til beredskabet ved større miljøhændelser - varetages
allerede på nuværende tidspunkt af Miljøministeriet, og der
er således her allerede overensstemmelse med direktivets
krav om adskillelse mellem den myndighed, der varetager
den økonomiske udvikling af offshoresektoren, herunder til-
deler koncessioner, og den myndighed, der varetager den
kompetente myndigheds opgaver efter direktivet.
Havmiljøloven fastlægger i § 45, stk. 1, at miljøministeren
henholdsvis forsvarsministeren fører tilsyn med loven. Der
er i § 45 c en bemyndigelse til, at miljøministeren kan fast-
sætte nærmere regler om tilsynsmyndighedens udøvelse af
34
tilsynet. Der er på nuværende tidspunkt ikke fastsat regler
herom.
Det følger af havmiljølovens § 45 b, at tilsynsmyndigheden
skal foranledige et ulovligt forhold lovliggjort, medmindre
det er af underordnet betydning. Havmiljølovens regler om
indgreb giver i § 42 a, stk. 2, miljøministeren hjemmel til at
forbyde sejlads eller andre aktiviteter eller at bestemme, at
sejlads eller andre aktiviteter skal følge bestemte retnings-
linjer, såfremt der på platformen er sket eller er fare for ud-
tømning eller udledning, der er i strid med havmiljøloven,
og forbuddet eller påbuddet er nødvendigt for at bekæmpe
eller forhindre forurening af havet. § 42 a, stk. 3, giver
hjemmel til yderligere foranstaltninger, såfremt dette er nød-
vendigt for at forhindre eller bekæmpe forurening, der kan
medføre betydelig luftforurening eller alvorlige skader på
miljøet. Den gældende havmiljølov giver således ikke til-
synsmyndigheden mulighed for om nødvendigt at stoppe
driften f.eks. af en platform i de situationer, hvor der forelig-
ger en overtrædelse af havmiljøloven, men hvor der ikke og-
så samtidig er sket eller er fare for forurening af havet, for
betydelig luftforurening eller for alvorlige skader på havmil-
jøet. Havmiljølovens § 42 a omfatter på nuværende tids-
punkt ikke rørledninger.
Havmiljøloven giver efter § 55 ministeren bemyndigelse til
at udstede regler om gebyr til dækning af myndighedernes
omkostninger ved administration og tilsyn i forbindelse med
loven. Der er ikke på nuværende tidspunkt fastsat regler her-
om. Efter praksis stiller operatørerne transport til og fra plat-
formene og forplejning på platformene til rådighed for tilsy-
nets repræsentanter i forbindelse med tilsyn.
Miljøministeriet vejleder allerede i dag borgerne om, hvorle-
des de bør forholde sig, hvis de ønsker at anmelde eller gøre
opmærksom på et ulovligt forhold eller noget, der kan være
ulovligt på Miljøministeriets område, og hvis de ønsker at
være anonyme. Når borgere henvender sig til Miljøministe-
riet for at anmelde eller gøre opmærksom på forhold, som
de mener, indebærer overtrædelse af lovgivningen, er oplys-
ninger om den pågældende borgers identitet som udgangs-
punkt omfattet af retten til aktindsigt. Miljøministeriet kan
således ikke på forhånd garantere anonymitet. Som ud-
gangspunkt vil der være aktindsigt i sagens oplysninger.
Herunder vil der også være aktindsigt f.eks. i navnet på en
anmelder af et ulovligt forhold. Selv om udgangspunktet er,
at der skal gives aktindsigt i oplysningerne, vil der kunne
forekomme situationer, hvor der er en så nærliggende risiko
for repressalier, chikane eller lignende, at navnet på anmel-
deren efter en konkret vurdering vil kunne undtages fra akt-
indsigt. De nærmere regler om aktindsigt fremgår af miljø-
oplysningsloven, forvaltningsloven og offentlighedsloven
samt persondatalovens regler om adgang til indsigt i egne
forhold.
2.2.3.2. Lovforslaget
Der er behov for visse nye bestemmelser og ændringer af
gældende bestemmelser for at gennemføre de dele af direkti-
vets krav til den kompetente myndighed, som skal gennem-
føres i havmiljøloven.
Der foreslås således en ændring af den gældende lovs § 45
c, hvorefter miljøministeren kan fastsætte regler om tilsyns-
myndighedens udøvelse af dens tilsynsvirksomhed, således
at miljøministeren også gives hjemmel til at udstede regler
om offentliggørelse af oplysninger om tilsynsmyndighedens
udøvelse af tilsynsvirksomheden, herunder om opgaver og
organisering, jf. direktivets artikel 8, stk. 4.
Med henblik på at gennemføre direktivets krav til tilsyns-
myndighedens beføjelser i artikel 18, stk. 1, foreslås det
endvidere, at tilsynsmyndigheden (miljøministeren), gives
hjemmel til som reaktion på et ulovligt forhold om nødven-
digt at forbyde driften af en platform eller et tilsluttet rørled-
ningssystem beliggende indenfor sikkerhedszonen, som an-
vendes i forbindelse med efterforskning, indvinding eller
transport af kulbrinter på dansk søterritorium og dansk kon-
tinentalsokkelområde. Bestemmelsen tager sigte på situatio-
ner hvor tilsynsmyndigheden f.eks. i forbindelse med tilsyn
konstaterer, at de driftsansvarlige på helt afgørende punkter
ikke lever op til kravene til olie- og kemikalieberedskabet,
som det er beskrevet i den godkendte interne beredskabs-
plan. Et eksempel kunne være, at den driftsansvarlige ikke
længere har en kontrakt med beredskabsleverandørerne eller
ikke selv råder over et tilsvarende beredskab. Det må anta-
ges, at disse situationer meget sjældent vil forekomme. Den
foreslåede bestemmelse vil blive administreret under iagtta-
gelse af de almindelige forvaltningsretlige regler og princip-
per, herunder proportionalitetsprincippet. Beføjelsen tager
ikke sigte på de situationer, hvor der foreligger en forure-
ning eller en fare for forurening. I disse situationer vil til-
synsmyndigheden kunne gribe ind overfor platformen med
de indgrebsbeføjelser, der følger af den gældende lovs § 42
a. Med henblik på bl.a. at gennemføre direktivets krav til til-
synsmyndighedens beføjelser efter artikel 18, stk. 1, foreslås
indgrebsbeføjelsen i den gældende lovs § 42 a, stk. 2 og 4,
udvidet til også at omfatte rørledninger. Det foreslås, at ind-
grebsbeføjelserne kan anvendes fra den 19. juli 2015, hvor
loven foreslås at træde i kraft, selvom direktivets artikel 42
giver mulighed for først at anvende de regler, der forpligter
de driftsansvarlige i forhold til nye anlæg, herunder de om-
fattede rørledninger, og brøndaktiviteter, fra den 19. juli
2016, og for eksisterende anlæg fra den 19. juli 2018.
Det foreslås med henblik på at gennemføre de dele af direk-
tivets artikel 21, stk. 2, som skal gennemføres i havmiljølo-
ven, at miljøministeren bemyndiges til at forpligte de drifts-
ansvarlige til vederlagsfrit at stille transport til og fra en
platform, som anvendes i forbindelse med efterforskning,
produktion eller transport af kulbrinter på dansk søterritori-
um og dansk kontinentalsokkelområde samt kost, logi og
andre fornødenheder til rådighed for tilsynsmyndigheden i
forbindelse med tilsynsvirksomhed på anlægget efter loven
eller regler udstedt i medfør af loven.
Det foreslås endvidere, med henblik på at gennemføre de
dele af direktivets artikel 22, der skal gennemføres i havmil-
35
jøloven, at miljøministeren etablerer en ordning for fortrolig
indberetning af miljøproblemer i forbindelse med platforme
og tilsluttede rørledningssystemer beliggende indenfor sik-
kerhedszonen, som anvendes i forbindelse med efterforsk-
ning, produktion eller transport af kulbrinter på dansk søter-
ritorium og dansk kontinentalsokkelområde. Med henblik på
bedst muligt at sikre indberetterens anonymitet med respekt
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF om
offentlig adgang til miljøoplysninger og om ophævelse af
rådets direktiv 90/313/EØF (miljøoplysningsdirektivet) fore-
slås det, at tilsynsmyndigheden ikke af egen drift må oplyse
overfor arbejdsgivere eller andre, at tilsynsmyndigheden har
modtaget en indberetning.
Det foreslås også i overensstemmelse med direktivets krav i
artikel 22, at ejeren og operatøren skal have pligt til at infor-
mere ansatte og evt. entreprenører og disses ansatte om mu-
ligheden for fortrolig indberetning. Denne informationspligt
foreslås at finde anvendelse fra den 19. juli 2015, hvor loven
foreslås at træde i kraft. Det foreslås endeligt, at overtrædel-
se af informationspligten strafbelægges ved ændring af den
gældende lovs § 59, jf. bemærkningerne til § 2, nr. 33.
2.2.4. Ansvaret for miljøskader
Havmiljølovens regler om ansvaret for miljøskader og over-
hængende fare for miljøskader ændres for at gennemføre
offshoresikkerhedsdirektivets artikel 7. Ansvaret deles her-
efter, sådan at den ansvarlige for driften af de offshore olie-
og gasaktiviteter, hvorfra en miljøskade eller en overhæn-
gende fare herfor hidrører, har ansvaret for faktisk at under-
søge, forebygge og afhjælpe miljøskader, men rettighedsha-
veren har det fulde ansvar for omkostningerne ved at under-
søge, forebygge og afhjælpe miljøskader.
Offshore olie og gasaktiviteter skal i denne sammenhæng
forstås i overensstemmelse med offshoresikkerhedsdirekti-
vets definition i artikel 2, stk. 1, nr. 3, som ”alle aktiviteter i
forbindelse med et anlæg eller tilknyttet infrastruktur, herun-
der udformning, planlægning, opførelse, drift og demonte-
ring deraf, i forbindelse med efterforskning og produktion af
olie eller gas, men med undtagelse af transport af olie og gas
fra en kyst til en anden”.
Miljøskader er i miljøansvarsdirektivet defineret som ska-
der, der har betydelige negative konsekvenser for naturres-
sourcerne beskyttede naturområder og arter, vand og jord, se
miljøansvarsdirektivets artikel 2, stk. 1, nr. 1, og gennemfø-
relsen heraf i miljøskadelovens §§ 7-9. En skade skal i den-
ne sammenhæng forstås som ”en målelig forringelse af en
naturressource eller en naturressources udnyttelsesmulighe-
der, som er indtrådt direkte eller indirekte”, jf. miljøansvars-
direktivets artikel 2, stk. 1, nr. 2 og miljøskadelovens § 10.
Således er ikke alle skader, f.eks. olie- eller kemikalieforur-
eninger, at betragte som miljøskader. Dette er alene de ska-
der, som berører de beskyttede ressourcer og har et større
omfang og en alvorlig karakter.
Ansvar for disse miljøskader afhænger af, hvordan de er for-
årsaget. Visse typer af skader er ikke miljøskader i miljøan-
svarsdirektivets forstand, fordi de er forårsaget af aktiviteter,
der er omfattet af anden – typisk mere vidtgående – EU eller
international regulering. Det gælder f.eks. skader som følge
af radioaktiv stråling og skader, der er omfattet af oliefonds-
konventionen. For miljøskader i øvrigt gælder det, at der er
et ubetinget ansvar for miljøskader på beskyttede naturom-
råder og arter, vand og jord, hvis skaden hidrører fra EU-re-
gulerede aktiviteter som virksomhed omfattet af direktivet
om industrielle emissioner, håndtering af affald, håndtering
af farlige stoffer m.v. Der er tillige et ansvar for miljøskader
på beskyttede naturområder og arter forårsaget af andre akti-
viteter, hvis den ansvarlige for den skadevoldende aktivitet
har begået fejl eller udvist forsømmelse.
Det skal fremhæves, at rettighedshavers ansvar for at dække
de økonomiske omkostninger ved at undersøge, forebygge
og afhjælpe miljøskader, ikke er begrænset til miljøhændel-
ser i forbindelse med større ulykker, men gælder ved alle
miljøskader og overhængende fare herfor, som hidrører fra
offshore olie- og gasaktiviteter.
2.2.4.1. Gældende ret
Efter de gældende regler i havmiljølovens kapitel 14 a om
ansvaret for miljøskade eller overhængende fare for miljø-
skade, der hidrører fra offshore olie- og gasaktiviteter, er det
den, der er ansvarlig for driften af de aktiviteter, hvorfra
miljøskaden eller den overhænge fare herfor hidrører, der
har ansvaret for at undersøge, forebygge og afhjælpe miljø-
skader og afholde alle omkostninger forbundet hermed. Det
gælder, medmindre at skaden eller den overhængende fare
herfor er opstået på en måde, som den ansvarlige for driften
ikke kan holdes ansvarlig for efter reglerne, se lovens §§ 47
d og § 47 h om disse ansvarsfrihedsgrunde. Det følger heraf,
at det er den ansvarlige for driften, der som ansvarlig for
miljøskaden eller den overhængende fare herfor, har de
umiddelbare handleforpligtelser efter lovens § 47 c, og er
adressat for afgørelser efter miljøansvarsreglerne i havmiljø-
loven og miljøskadeloven, herunder afgørelsen efter miljø-
skadeloven om at stille sikkerhed for de økonomiske om-
kostninger ved at undersøge, forebygge og afhjælpe miljø-
skade.
2.2.4.2. Lovforslaget
Lovforslaget gennemfører offshoresikkerhedsdirektivets ar-
tikel 7. Det indebærer, at ansvaret for undersøgelse, fore-
byggelse og afhjælpning af miljøskade deles, sådan at den
ansvarlige for driften af den offshore olie- og gasaktivitet,
hvorfra miljøskaden eller den overhængende fare herfor hid-
rører, som hidtil vil være den, der skal have ansvaret for fak-
tisk at undersøge, forebygge og afhjælpe miljøskader, med-
mindre skaden eller den overhængende fare herfor er opstået
på en måde, som den ansvarlige for driften ikke kan holdes
ansvarlig for efter reglerne. Det vil imidlertid være rettig-
hedshaveren, der fremover skal afholde eller dække alle de
omkostninger, som undersøgelse, forebyggelse og afhjælp-
ning af miljøskade vil indebære.
36
Det følger af reglerne om klage over afgørelser efter be-
stemmelserne i havmiljølovens kap. 14 a og miljøskadelo-
ven, at de kan påklages af ”enhver, der må antages at have
en individuel væsentlig interesse i sagens udfald. Det følger
heraf, at såvel den ansvarlige for driften og rettighedshaver
vil kunne påklage afgørelserne.
2.2.5 Havvindmøller
2.2.5.1. Gældende ret
Bekendtgørelse nr. 1284 af 15. december 2011 om støj fra
vindmøller (vindmøllebekendtgørelsen), der er udstedt med
hjemmel i miljøbeskyttelsesloven, herunder dennes § 7 a, og
havmiljøloven, fastsætter støjgrænser for den samlede støj
for alle vindmøller af hensyn til nabobeboelse. Grænserne
skal være overholdt ved og i beboelse i det åbne land, i bo-
ligområder og i andre områder til støjfølsom anvendelse.
Støjgrænserne gælder for den samlede støj fra alle vindmøl-
ler, uanset om de er opsat på land eller på havet.
Kommunerne er tilsynsmyndighed for støj fra vindmøller på
land. Kommunen kan meddele påbud efter vindmøllebe-
kendtgørelsen til ejere af vindmøller på land om for egen
regning at udføre akkrediterede støjmålinger og støjbereg-
ninger i forbindelse med eksempelvis almindeligt tilsyn og i
forbindelse med naboklager om støj.
Vindmøller på havet er omfattet af havmiljøloven. Miljøsty-
relsen fører tilsyn med overholdelsen af vindmøllebekendt-
gørelsen for så vidt angår vindmøller på havet. Loven inde-
holder ikke på nuværende tidspunkt hjemmel til, at miljømi-
nisteren kan fastsætte regler om at pålægge ejerne af vind-
møller på havet for egen regning at foretage akkrediterede
støjmålinger og støjberegninger. Det er således på nuværen-
de tidspunkt staten (Miljøstyrelsen), der bærer omkostninger
forbundet med støjmålinger og støjberegninger for vindmøl-
ler på havet.
2.2.5.2. Lovforslaget
Det foreslås, at miljøministeren bemyndiges til at fastsætte
regler om pligt for ejeren af et vindmølleanlæg på havet til
for egen regning at gennemføre egenkontrol af støj fra vind-
mølleanlægget, eller for egen regning at lade egenkontrollen
gennemføre af sagkyndige, herunder autoriserede, akkre-
diterede eller lignende sagkyndige og tilsvarende laboratori-
er. Bestemmelsen svarer til den gældende § 7 a, stk. 1, i mil-
jøbeskyttelsesloven. Det er hensigten, at bemyndigelsen
umiddelbart skal udnyttes til at fastsætte regler i vindmølle-
bekendtgørelsen, hvorefter tilsynsmyndigheden kan medde-
le ejeren påbud om for egen regning at udføre akkrediterede
støjmålinger og støjberegninger i forbindelse med idriftsæt-
ningen af en havvindmølle, i forbindelse med almindeligt
tilsyn og i forbindelse med naboklager. Disse regler vil sva-
re til den gældende påbudsbestemmelse om akkrediterede
støjmålinger og støjberegninger fra vindmøller på land i den
gældende vindmøllebekendtgørelse.
Det foreslås tilsvarende, at en afgørelse om at pålægge eje-
ren af en vindmølle på havet for egen regning at foretage
egenkontrol af støj fra vindmølleanlæg på havet, eller for
egen regning at lade egenkontrollen udføre af sagkyndige,
herunder af bl.a. akkrediterede sagkyndige, kan påklages til
Natur- og Miljøklagenævnet af afgørelsens adressat, samt
enhver, der må antages at have en individuel væsentlig inte-
resse i sagens udfald, og at klagen tillægges opsættende
virkning. De foreslåede klageregler vil i al væsentlighed
svare til de gældende klageregler for afgørelser vedr. egen-
kontrol af støj fra vindmøller på land efter vindmøllebe-
kendtgørelsen og miljøbeskyttelsesloven.
2.3 Miljøskadeloven
2.3.1 Gældende ret
Miljøansvarsdirektivets definition af miljøskade på vandmil-
jøet er gennemført i miljøskadelovens § 8. Havstrategidirek-
tivet er gennemført i dansk ret ved lov nr. 522 af 26. maj
2010 om havstrategi. I lov om havstrategi er der i § 2 foreta-
get en (geografisk) afgrænsning af lovens anvendelsesområ-
de, hvorefter loven omfatter danske havområder, herunder
havbund og undergrund, på søterritoriet og i de eksklusive
økonomiske zoner, idet loven dog ikke finder anvendelse på
havområder, der strækker sig ud til 1 sømil uden for basis-
linjen, i det omfang de er omfattet af miljømålsloven, hen-
holdsvis lov om vandplanlægning (materiel afgrænsning).
Begrebet ”miljøtilstand” er defineret i § 3, stk. 1, i lov om
havstrategi, hvorefter der ved miljøtilstand forstås ”miljøets
overordnede tilstand i havområderne under hensyntagen til
de enkelte marine økosystemers struktur, funktion og pro-
cesser samt de naturlige fysiografiske, geografiske, biologi-
ske, geologiske og klimatiske faktorer tillige med de fysiske,
akustiske og kemiske forhold, herunder forhold, der skyldes
menneskelige aktiviteter i eller uden for det pågældende om-
råde”.
2.3.2 Lovforslaget
Det foreslås at ændre miljøskadelovens definition af miljø-
skade på vandmiljøet, således at den udvides, så der frem-
over også kan ske en miljøskade på det vandmiljø, der ikke
er omfattet af vandrammedirektivet (den danske miljømåls-
lov for 1. generation vandplaner 2009-15 og lov om vand-
planlægning for senere vandplaner), men af havstrategiram-
medirektivet (den danske lov om havstrategi).
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
Med lovforslaget bliver der indført en række nye krav i for-
bindelse med godkendelse og tilsyn relateret til olie- og gas-
aktiviteter offshore, sikkerhedsmæssige forhold ved brøn-
daktiviteter, udarbejdelse af eksterne beredskabsplaner samt
til tilsynsmyndighedens organisering, virkemåde, kompeten-
cer og opgaver som følge af direktivet. En række af opga-
verne varetages allerede i et vist omfang, men der vil være
tale om en væsentlig udbygning heraf, herunder enkelte helt
nye opgaver for tilsynsmyndigheden. De nye opgaver vedrø-
rer navnlig:
37
– Opgaver i relation til brøndsikkerhed. Den ressource-
mæssige og sikkerhedsmæssige godkendelse af borepro-
grammet adskilles og underlægges selvstændige godken-
delsesprocesser. De sikkerhedsmæssige aspekter af
brøndaktiviteterne reguleres med lovforslaget tættere, og
der skal udføres et tættere tilsyn end hidtil.
– En regelmæssig og tæt gennemgang af virksomhedernes
sikkerheds- og sundhedsredegørelser.
– Vurdering af ledelsessystemer, som der stilles nye krav
til, samt virksomhedernes forebyggelsespolitikker.
– Etablering af vagtordning i tilfælde af ulykker m.v. uden
for kontortid.
– Øgede rapporteringskrav til virksomheder og sagsbe-
handling af disse indberetninger.
– Krav til årlig indberetning til Kommissionen.
– Øget ekspertise i forhold til bl.a. processikkerhed, jf. di-
rektivets krav til den kompetente myndighed.
– Øget samarbejde med andre EU-medlemslande, herun-
der deltagelse i EU Offshore Myndighedsgruppen (tek-
nisk ekspertgruppe under Kommissionen).
Ifølge offshoresikkerhedsdirektivet skal medlemsstaterne
træffe de nødvendige foranstaltninger i henhold til bl.a. fi-
nansiering af tilstrækkelig specialiseret ekspertise, som skal
være til rådighed internt eller ved formelle aftaler med tred-
jeparter eller begge dele, så den kompetente myndighed kan
inspicere og undersøge aktiviteterne, håndhæve forskrifterne
og behandle rapporter om større farer og anmeldelser.
For at kunne varetage de nye opgaver, der følger af offsho-
resikkerhedsdirektivet, vil der som følge af lovforslaget væ-
re behov for at forøge det nødvendige årsværksbehov hos
Arbejdstilsynet med 7 årsværk i perioden 2015-2018 og de-
refter med 6 årsværk. Der vil særligt være behov for øgede
ressourcer til godkendelse af virksomhedernes eksisterende
og nye aktiviteter efter de nye regler.
Herudover indebærer lovforslaget en række nye opgaver,
som bl.a. omfatter udarbejdelse og vedligeholdelse af en na-
tional ekstern beredskabsplan, udvikling og gennemførelse
af en model for vurdering af effektiviteten af oliespildbered-
skabet, udarbejdelse af høringssvar om miljøforhold til en
række tilladelser efter offshoresikkerhedsloven, tilretning af
eksisterende beredskabsplaner til direktivets krav samt en
række andre mindre opgaver. En række af disse opgaver for-
ventes at kunne gebyrfinansieres. Gebyrordningen vil blive
nærmere afklaret. Den resterende del af de nye opgaver vil
blive afholdt indenfor Miljøministeriets eksisterende ramme.
Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative kon-
sekvenser for regionerne og kommunerne, da de ikke vareta-
ger opgaver i henhold til offshoresikkerhedsloven og heller
ikke berøres af lovforslaget.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Som følge af gennemførelse af direktivet stilles øgede krav
til virksomhederne om at etablere en uafhængig verifikati-
onsordning for sikkerheds- og miljøkritiske elementer og
brønde. Der stilles endvidere krav i form af rapportering
bl.a. i forbindelse med større ulykker uden for EU og doku-
mentation bl.a. i form af en forebyggelsespolitik af produkti-
ons- og ikkeproduktionsanlæg uden for EU. Erhvervsstyrel-
sens Team Effektiv Regulering vurderer, at de administrati-
ve konsekvenser i lovforslaget ikke overstiger 10.000 timer
årligt på samfundsniveau. Den del af tilsynsmyndigheden,
der udgøres af Arbejdstilsynet, skal som følge af lovforsla-
get styrke sin tilsynsopgave, herunder i forbindelse med
godkendelser og tilladelser. Da tilsynsopgaven og opgaver,
der kan henregnes hertil, finansieres via et gebyr, der opkræ-
ves hos selskaberne, vil de nye myndighedsopgaver medføre
øget gebyrbetaling for selskaberne, forventeligt i omegnen
af 5 gebyrfinansierede årsværk. Hertil kommer gebyrbeta-
ling for opgaver, der udføres af Miljøstyrelsen med hjemmel
i offshoresikkerhedsloven og havmiljøloven jf. det ovenfor i
afsnit 3 anførte herom.
Som følge af direktivet indføres et krav om vurdering af ef-
fektiviteten af det interne beredskab, særligt i forbindelse
med oliespildsberedskab. Miljøstyrelsen skønner, at disse
vurderinger for den enkelte operatør vil medføre en en-
gangsudgift til konsulentbistand på omkring 500.000 kr.
Omkostningerne forbundet med de ændrede bestemmelser
om egenkontrol af støjniveauet fra havvindmøller skønnes at
beløbe sig til kr. 100-150.000 pr. vindmøllepark i forbindel-
se med et evt. påbud. Det vurderes, at behovet for målinger
vil være begrænset.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for bor-
gerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har til formål at forebygge og mindske virknin-
ger af større ulykker i forbindelse med offshore olie- og gas-
aktiviteter, herunder større miljøhændelser. Det vurderes ik-
ke, at gennemførelse af offshoresikkerhedsdirektivets be-
stemmelser om beredskab vil ændre det danske beskyttelses-
niveau væsentligt, da direktivet ikke indebærer væsentlige
ændringer i det danske beredskab.
For så vidt angår havvindmøller har lovforslaget alene til
formål at indføre en hjemmel til at pålægge ejere af sådanne
møller på havet selv at betale for akkrediterede målinger
m.v., samt at sikre lige klageadgang for vindmøller på land
og på havet.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder bestemmelser, der gennemfører de-
le af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/30/EU af
12. juni 2013 om sikkerheden i forbindelse med offshore
olie- og gasaktiviteter og om ændring af direktiv
2004/35/EF (offshoresikkerhedsdirektivet). Direktivet skal
38
være gennemført i national lovgivning senest den 19. juli
2015.
8. Hørte myndigheder, organisationer m.v.
Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 16. juli til
den 27. august 2014 været sendt i høring hos følgende myn-
digheder og organisationer:
3 F Fagligt Fælles Forbund, 92-gruppen for bæredygtig ud-
vikling, ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen, inklusiv
Akkrediteringsrådet, Advokatsamfundet, Akademiet for de
Tekniske Videnskaber, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,
Aquacircle, Center for Miljø, CO-industri, DANAK (Den
Danske Akkrediterings- og Metrologifond), Danmarks Fi-
skeriforening, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks
Rederiforening, Danmarks Vindmølleforening, Dansk
Akvakultur, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk El-for-
bund, Dansk Energi, Dansk Energi Brancheforening, Dansk
Erhverv, Dansk Formandsforening, Dansk Gasteknisk Cen-
ter, Dansk Industri, Dansk Metal, Dansk Miljøteknologi,
Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Standard, Dansk Syge-
plejeråd, Danske Advokater, Danske Havne, Danske Mariti-
me, Datatilsynet, Det Økologiske Råd, Det Økonomiske
Råd, DHI, DMU, DONG Energy A/S, DS Håndværk & In-
dustri, DTU-Aqua, Energi- og olieforum.dk, Energinet.dk,
EnviNa, Eurofins, Falck-Nutec, FORCE Technology, For-
eningen af Danske Brøndborere, Foreningen af Rådgivende
Ingeniører (FRI), Friluftsrådet, FTF, GEUS, Green Net-
work, Greenpeace Danmark, Grønlands Selvstyre GTS
(Godkendt Teknologisk service), Havarikommissionen for
Offshore, Hess Denmark ApS, Håndværksrådet, Ingeniør-
foreningen i Danmark (IDA), Kyst, Land & Fjord, Kystdi-
rektoratet, Landsforeningen Levende Hav, Landsorganisati-
onen i Danmark (LO), Lægeforeningen, Maersk Drilling,
MARTEC, Maskinmestrenes Forening (Fællesrepræsentati-
onen), Miljøstyrelsens Referencelaboratorium, Mærsk Olie
og Gas AS, Maersk Training A/S, Natur- og Miljøklagenæv-
net, Natur og Ungdom, NOAH, Noreco Denmark A/S, Off-
shoreenergy.dk, Olie Gas Danmark, Søfartens Ledere, Tand-
lægeforeningen, Teknologirådet, Teknologisk Institut,
WWF Verdensnaturfonden.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/ mindre udgifter Negative konsekvenser/ merudgifter
Økonomiske konse-
kvenser for stat, re-
gioner og kommu-
ner
Ingen For at kunne varetage de nye opgaver, der følger af off-
shoresikkerhedsdirektivet, vil der som følge af lovforsla-
get være behov for at forøge det nødvendige årsværksbe-
hov for Arbejdstilsynet med 7 årsværk i perioden
2015-2018 og derefter med 6 årsværk. Der vil særligt væ-
re behov for øgede ressourcer til godkendelse af virksom-
hedernes eksisterende og nye aktiviteter efter de nye reg-
ler.
Herudover indebærer lovforslaget en række nye opgaver,
som bl.a. omfatter udarbejdelse og vedligeholdelse af en
national ekstern beredskabsplan, udvikling og gennemfø-
relse af en model for vurdering af effektiviteten af olie-
spildberedskabet, udarbejdelse af høringssvar om miljø-
forhold til en række tilladelser efter offshoresikkerhedslo-
ven, tilretning af eksisterende beredskabsplaner til direkti-
vets krav samt en række andre mindre opgaver. En række
af disse opgaver forventes at kunne gebyrfinansieres. Ge-
byrordningen vil blive nærmere afklaret. Den resterende
del af de nye opgaver vil blive afholdt indenfor Miljømi-
nisteriets eksisterende ramme.
Administrative kon-
sekvenser for stat,
regioner og kom-
muner
Ingen Med lovforslaget bliver der indført en række nye krav i
forbindelse med godkendelse og tilsyn relateret til olie-
og gasaktiviteter offshore, sikkerhedsmæssige forhold
ved brøndaktiviteter, udarbejdelse af eksterne beredskabs-
planer samt til tilsynsmyndighedens organisering, virke-
måde, kompetencer og opgaver som følge af direktivet.
En række af opgaverne varetages allerede i et vist om-
fang, men der vil være tale om en væsentlig udbygning
heraf, herunder enkelte helt nye opgaver for tilsynsmyn-
digheden.
39
Økonomiske konse-
kvenser for er-
hvervslivet
Ingen Den del af tilsynsmyndigheden, der udgøres af Arbejdstil-
synet, skal som følge af lovforslaget styrke sin tilsynsop-
gave, herunder i forbindelse med godkendelser og tilla-
delser. Da tilsynsopgaven og opgaver, der kan henregnes
hertil, finansieres via et gebyr, der opkræves hos selska-
berne, vil de nye myndighedsopgaver medføre øget ge-
byrbetaling for selskaberne, forventeligt i omegnen af 5
gebyrfinansierede årsværk. Hertil kommer gebyrbetaling
for opgaver, der udføres af Miljøstyrelsen med hjemmel i
offshoresikkerhedsloven og havmiljøloven.
Som følge af direktivet indføres et krav om vurdering af
effektiviteten af det interne beredskab, særligt i forbindel-
se med oliespildsberedskab. Miljøstyrelsen skønner, at
disse vurderinger for den enkelte operatør vil medføre en
engangsudgift til konsulentbistand på ca. 500.000 kr.
Omkostningerne forbundet med de ændrede bestemmel-
ser om egenkontrol af støjniveauet fra havvindmøller
skønnes at beløbe sig til kr. 100-150.000 pr. vindmølle-
park i forbindelse med et evt. påbud. Det vurderes, at be-
hovet for målinger vil være begrænset.
Administrative kon-
sekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Som følge af gennemførelse af direktivet stilles der krav
til virksomhederne om at etablere en uafhængig verifika-
tionsordning for sikkerheds- og miljøkritiske elementer
og for brønde. Der stilles endvidere øgede krav til virk-
somhederne i form af rapportering bl.a. i forbindelse med
større ulykker uden for EU, og dokumentation bl.a. i form
af en forebyggelsespolitik af produktions- og ikkeproduk-
tionsanlæg uden for EU. Erhvervsstyrelsens Team Effek-
tiv Regulering vurderer, at de administrative konsekven-
ser i lovforslaget ikke overstiger 10.000 timer årligt på
samfundsniveau.
Miljømæssige kon-
sekvenser
Lovforslaget har til formål at forebygge
og mindske virkninger af større ulykker i
forbindelse med offshore olie- og gasakti-
viteter, herunder større miljøhændelser.
Det vurderes ikke, at gennemførelsen af
offshoresikkerhedsdirektivets bestemmel-
ser om beredskab vil ændre det danske
beskyttelsesniveau væsentligt, da direkti-
vet ikke indebærer væsentlige ændringer i
det danske beredskab.
For så vidt angår havvindmøller har lov-
forslaget alene til formål at indføre en
hjemmel til at pålægge ejere af sådanne
møller på havet selv at betale for akkre-
diterede målinger m.v., samt at sikre lige
klageadgang for vindmøller på land og på
havet.
Ingen
Administrative kon-
sekvenser for bor-
gerne
Ingen Ingen
Forholdet til EU-
retten
Lovforslaget indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2013/30/EU af 12. juni 2013 om sikkerheden i forbindelse med offshore olie- og gasaktivite-
ter og om ændring af direktiv 2004/35/EF (offshoresikkerhedsdirektivet). Direktivet indeholder
mindstekrav. Medlemsstaterne må således vedtage strengere foranstaltninger. Direktivet skal være
gennemført i national lovgivning senest den 19. juli 2015.
40
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Offshoresikkerhedslov er den forkortede titel anført i paren-
tes efter den egentlige titel på lov nr. 1424 af 21. december
2005 om sikkerhed m.v. for offshoreanlæg til efterforskning,
produktion og transport af kulbrinter. Den forkortede titel er
almindelig udbredt og anvendt af alle, som offshoresikker-
hedsloven vedrører, herunder af branchen og myndigheder-
ne. Da den forkortede titel ikke kan forveksles med en an-
den lov, foreslås det derfor, at lovens titel ændres til Offsho-
resikkerhedsloven.
Til nr. 2
Fodnoten til lovens titel foreslås affattet således, at det kom-
mer til at fremgå, at loven også indeholder bestemmelser,
der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2013/30/EU af 12. juni 2013 om sikkerheden i forbin-
delse med offshore olie- og gasaktiviteter og om ændring af
direktiv 2004/35/EF (offshoresikkerhedsdirektivet), EU-Ti-
dende 2013, nr. L 178, side 66-106. Det foreslås derfor, at
dette kommer til at fremgå af fodnoten til offshoresikker-
hedslovens titel.
Til nr. 3
Den foreslåede ændring indebærer, at begrebet ”sørge for”
over alt i loven erstattes med begrebet ”sikre”, idet ”sikre”
bliver anvendt i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2013/30/EU af 12. juni 2013 om sikkerheden i forbindelse
med offshore olie- og gasaktiviteter og om ændring af direk-
tiv 2004/35/EF (offshoresikkerhedsdirektivet). Den foreslåe-
de ændring er også en sproglig tydeliggørelse af gældende
retstilstand, der pålægger borgere og virksomheder en række
forpligtelser til at sikre bestemte forhold inden for lovens
område. Forslaget vil tillige indebære en højere grad af
sproglig ensretning i lovgivningen på beskæftigelsesministe-
rens område.
Til nr. 4
Til § 2
Den foreslåede nyaffattelse af § 2 vedrører lovens anvendel-
sesområde, der af lovtekniske grunde foreslås flyttet fra off-
shoresikkerhedslovens § 3. Efter den gældende bestemmelse
i § 3, stk. 1, er offshoresikkerhedslovens anvendelsesområde
afgrænset til at omfatte offshoreanlæg. Endvidere er der be-
myndigelse i § 3, stk. 2, 3, 5 og 6 til, at klima-, energi- og
bygningsministeren kan fastsætte, at rørledninger mellem
anlæg og fra anlæg til land, indkvarteringsfaciliteter på ski-
be og indretninger, visse skibe og indretninger som anven-
des direkte eller indirekte i forbindelse med efterforskning
og produktion af kulbrinter (specialfartøjer), samt øvrige ak-
tiviteter på offshoreanlæg, som er omfattet af lov om anven-
delse af Danmarks undergrund, tillige er omfattet af nærme-
re angivne bestemmelser i loven. Bemyndigelsen er fuldt ud
udnyttet i bekendtgørelse nr. 509 af 25. maj 2011 om udvi-
delse af anvendelsesområdet efter offshoresikkerhedsloven,
således at de angivne bestemmelser i loven finder anvendel-
se for disse områder.
Den foreslåede nyaffattelse af § 2, stk. 1, omfatter alle akti-
viteter i forbindelse med anlæg, tilsluttet infrastruktur eller
rørledninger, jf. forslaget til definition af olie- og gasaktivi-
teter i lovforslagets § 1 nr. 4 (til § 2, nr. 16). Lovens anven-
delsesområde foreslås således i overensstemmelse med off-
shoresikkerhedsdirektivet alene at være rettet mod aktivite-
ter i stedet for den gældende lov, som er rettet mod anlæg
(offshoreanlæg) og aktiviteter (skibe m.v.). Der er ikke med
forslaget tiltænkt en ændring af anvendelsesområdet. F.eks.
foreslås transitrørledninger fortsat ikke omfattet, da disse re-
guleres i lovbekendtgørelse nr. 1101 af 18. november 2005
(kontinentalsokkelloven), hvilket også er i overensstemmel-
se med forslagets § 1 nr. 4 (til § 2, nr. 16). Endvidere er for-
undersøgelser og videnskabelige undersøgelser af under-
grunden, som har betydning for olie- og gasaktiviteter, und-
taget fra lovens anvendelsesområde, hvilket er i overens-
stemmelse med gældende ret. Offshoresikkerhedslovens
geografiske anvendelsesområde foreslås at fremgå af forsla-
get til § 3, stk. 1, nr. 15, jf. bemærkningerne hertil.
Den foreslåede nyaffattelse af § 2, stk. 2, af anvendelsesom-
rådet for offshoresikkerhedsloven løftes til lovniveau og
svarer til den udmøntning af den gældende hjemmel i off-
shoresikkerhedslovens § 3, stk. 6, der hidtil er sket ved § 4 i
bekendtgørelse nr. 509 af 25. maj 2011. De nævnte aktivite-
ter kan f.eks. være lagring af CO2 eller andre stoffer fra an-
læg, der udfører offshore olie- og gasaktiviteter.
På baggrund af den foreslåede definition af anlæg, jf. forsla-
gets § 3, stk. 1, nr. 1, herunder det uændrede geografiske an-
vendelsesområde, jf. ovenfor, hvor alle fysiske strukturer,
uanset deres fysiske udformning, der anvendes i forbindelse
med aktiviteterne efter stk. 1, bliver omfattet med lovforsla-
get, er der ikke mere behov for lovhjemlerne i den gældende
offshoresikkerhedslovs § 3, stk. 2, 3 og 5, samt bestemmel-
sen i den gældende offshoresikkerhedslovs § 3, stk. 4.
Til § 3
I den foreslåede nyaffattelse af § 3, stk. 1, samles definitio-
nerne af en række begreber, der anvendes i loven. Definitio-
nerne vil med forslaget dels omfatte en række af definitio-
nerne i den gældende offshoresikkerhedslovs §§ 2 og 4, dels
de af offshoresikkerhedsdirektivets definitioner, som gen-
nemføres med dette lovforslag,
Definitionerne, der foreslås i § 3, stk. 1, nr. 1, 5-8,
11-13,15-17 og 19-31, svarer, med sproglige tilpasninger, til
de definitioner, som er anført i artikel 2, nr. 1-5, 7, 9-12,
15-17, 19-21, 25-29, 31, 33, 36 og 37 i offshoresikkerheds-
direktivet, jf. bemærkninger til de enkelte definitioner ne-
denfor.
41
Definitionerne i offshoresikkerhedsdirektivets artikel 2, nr.
6, 8, 13, 14, 18, 22-24, 30, 32, 34 og 35 foreslås ikke medta-
get i lovforslaget af følgende grunde:
Nr. 6, ”egnet”: Begrebet anvendes ikke i forslaget.
Nr. 8, ”acceptabel”: Definitionen heraf svarer til ALARP-
princippet, som i forbindelse med nedbringelse af risici står
for ”As Low As Reasonably Practicable”. Princippet er be-
skrevet i de almindelige bemærkninger til forslaget til den
gældende offshoresikkerhedslov. Begrebet er endvidere de-
fineret i § 2, nr. 8, i bekendtgørelse nr. 729 af 3. juli 2009
om styring af sikkerhed og sundhed på offshoreanlæg m.v. I
bestemmelserne i lovforslaget er, i stedet for ”acceptabel”,
anvendt ”så lavt som det er rimelig praktisk muligt”. Derved
bibeholdes samme terminologi som i den gældende lov.
Nr. 13, ”koncessionsgivende myndighed”: Begrebet anven-
des i offshoresikkerhedsdirektivet som betegnelse for den
myndighed, der er ansvarlig for at give tilladelser til udnyt-
telse af undergrunden (koncessioner). I Danmark er det kli-
ma-, energi- og bygningsministeren, der giver sådanne tilla-
delser i medfør af undergrundsloven. I lovforslaget anven-
des i stedet for ”koncessionsgivende myndighed” betegnel-
sen ”den myndighed, der har meddelt tilladelse til udnyttelse
af det pågældende rettighedsområde efter undergrundslo-
ven”, jf. lovforslagets § 1, nr. 41 (til § 32 c, stk. 2) med til-
hørende bemærkninger.
Nr. 14, ”kompetent myndighed” anvendes ikke, i stedet an-
vendes betegnelsen ”tilsynsmyndigheden” og forklaringen
på begrebet udmøntes i stedet i forslagets bestemmelser om
tilsynsmyndighedens opgaver og organisering, jf. bl.a. lov-
forslagets § 1, nr. 81 (til af § 61).
Nr. 18, ”offentligheden”: Begrebet er almindelig anvendt,
og definitionen er derfor selvforklarende i dansk ret.
Nr. 22, ”accept” anvendes ikke, idet der i stedet foreslås vi-
dereført det tilladelses- og godkendelsessystem, der findes i
den gældende offshoresikkerhedslov, der svarer til direkti-
vets bestemmelse om den kompetente myndigheds accept af
rapporten om større farer, jf. artikel 8, stk. 1, litra a.
Nr. 23, ”større fare”: Begrebet anvendes ikke i lovforslaget.
I de bestemmelser i lovforslaget, der har gennemført de be-
stemmelser i direktivet, hvor udtrykket er anvendt, er der
anvendt formuleringen ”risiko for større ulykker”, der dæk-
ker direktivets definition.
Nr. 24, ”brøndaktivitet”: I lovforslaget foreslås anvendt den
almindelige sproglige opfattelse af begrebet, idet brøndakti-
viteter omfatter alle aktiviteter forbundet med en brønd, sva-
rende til praksis i dag efter undergrundsloven. Direktivet de-
finerer brøndaktiviteter som de aktiviteter, hvor der er risiko
for udslip af materialer, der kan medføre en større ulykke.
Der findes en række brøndaktiviteter, hvor dette ikke er til-
fældet, hvorfor direktivets definition ikke findes at være
fuldt ud dækkende. Gennemførelsen af direktivets krav om
anmeldelse af brøndaktiviteter fremgår af forslaget til en ny
bestemmelse i lovforslagets § 1, nr. 32 (til § 28 a).
Nr. 30, ”væsentlig ændring”: I de bestemmelser i lovforsla-
get, hvor udtrykket er anvendt, er forståelsen heraf uddybet i
de tilhørende bemærkninger til bestemmelserne, jf. bl.a. lov-
forslaget § 1, nr. 30 og nr. 31 (til § 28 a, stk. 1 og § 29, stk.
1).
Nr. 32, ”beredskabseffektivitet ved olieudslip”: Beredskabs-
effektivitet ved olieudslip foreslås reguleret i havmiljøloven,
hvorfor det ikke skønnes nødvendigt med en definition i off-
shoresikkerhedsloven.
Nr. 34, ”trepartshøring”: Begrebet er almindelig anvendt, og
definitionen er derfor selvforklarende i dansk ret.
Nr. 35, ”industri”: Begrebet er almindelig anvendt, og defi-
nitionen er derfor selvforklarende i dansk ret.
Definitionerne i forslagets § 3, stk. 1, nr. 2-4, 9-10, 14, 18
og 32, fremgår ikke af offshoresikkerhedsdirektivet. § 3, stk.
1, nr. 9 og 14, foreslås overført fra den gældende offshore-
sikkerhedslovs § 2, stk. 3 og 4, og § 3, stk. 1, nr. 32, foreslås
overført fra den gældende offshoresikkerhedslovs § 4, stk. 6,
mens § 3, stk. 1, nr. 10 og 18, foreslås overført fra § 2, stk.
1, nr. 2 og 3 i bekendtgørelse nr. 831 af 27. juni 2013 om
faste anlægs og rørledningers konstruktion, indretning og
udstyr.
Forslaget til definitionen af anlæg i § 3, stk. 1, nr. 1, erstatter
og ændrer definitionen af et offshoreanlæg i den gældende
offshoresikkerhedslovs § 2 og gennemfører offshoresikker-
hedsdirektivets artikel 2, nr. 19. Offshoreanlæg defineres i
gældende lov som platforme og andre indretninger, hvorfra
der udøves efterforskning eller produktion af kulbrinter, an-
vendes til indkvartering i forbindelse hermed eller anvendes
i forbindelse med rørbunden transport af kulbrinter. Efter
den gældende offshoresikkerhedslov opdeles offshoreanlæg
i mobile offshoreanlæg og faste offshoreanlæg, således at
mobile offshoreanlæg er defineret ud fra bestemte kriterier,
mens faste offshoreanlæg udgør resten, jf. bemærkningerne
til forslagene til § 3, stk. 1, nr. 9 og 14. Skibe er ikke omfat-
tet af definitionen med undtagelse af boreskibe og flydende
produktions-, lager- og afskibningsenheder (FPSO’er) samt
flydende lager- og afskibningsenheder (FSO’er). I forslaget
anvendes betegnelsen ”anlæg” i stedet for ”offshoreanlæg”,
svarende til offshoresikkerhedsdirektivets begreb. I forslaget
er det, i overensstemmelse med offshoresikkerhedsdirekti-
vet, anvendelsen i forbindelse med offshore olie- og gasakti-
viteter, der er det væsentlige, ikke den ydre udformning af
anlægget. I offshoresikkerhedsdirektivet defineres et anlæg
som værende ”en stationær, fast eller mobil indretning”
uden at disse begreber er nærmere forklaret. Det foreslås
derfor, at opdelingen af anlæg i faste og mobile anlæg vide-
reføres fra den nugældende lov, jf. ovenfor, således at anlæg
omfatter faste og mobile indretninger, som er nærmere defi-
neret i forslaget til § 3, stk. 1, nr. 9 og 14. En stationær ind-
retning kan således både være et mobilt og et fast anlæg.
42
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til forslaget til nr.
9 og 14. Udover platforme og andre indretninger omfatter
den foreslåede definition, ligesom den gældende bestemmel-
se i offshoresikkerhedslovens § 2, stk. 1, nr. 1, også boreski-
be og FPSO’er. FSO’er anses derimod for tilsluttet infra-
struktur, jf. forslaget til definitionen heraf i § 3, stk. 1, nr.
29, og bemærkningerne hertil nedenfor. Fartøjer, der udfører
lignende aktiviteter som boreskibe, såsom brøndvedligehold
m.v. i situationer, hvor brønden ikke er placeret på en plat-
form eller lignende, anses for boreskibe i offshoresikker-
hedslovens forstand og dermed for anlæg. Disse aktiviteter
vil typisk omfatte brøndaktiviteter på eksisterende undersøi-
ske brønde. Modsat er fartøjer, der udfører brøndaktiviteter i
forbindelse med en brønd på en platform eller lignende, så-
ledes ikke omfattet af definitionen på et anlæg. Risiciene
ved aktiviteter fra sådanne fartøjer vil skulle kontrolleres af
operatøren eller ejeren af anlægget, og rederen af fartøjet vil
blive betragtet som entreprenør i lovens forstand. Et kranfar-
tøj er et andet eksempel på fartøjer, som ikke er omfattet af
definitionen på et anlæg, idet aktiviteten fra kranfartøjet er
knyttet til en eksisterende platform eller lignende eller til in-
stallation af en ny platform, hvor risiciene fra aktiviteten
styres af operatøren af platformen. Rørledningsfartøjer er
heller ikke omfattet af definitionen og anses for skibe og er
dermed reguleret efter den maritime lovgivning. Eventuelle
risici i forbindelse med rørlægningsaktiviteter i nærheden af
et anlæg styres af operatøren henholdsvis ejeren af anlægget
i lighed med kollisionsrisici fra andre skibe.
Dette er i modsætning til gældende ret, hvor aktiviteter på
kranfartøjer og rørlægningsfartøjer er omfattet af nærmere
angivne bestemmelser i den gældende offshoresikkerheds-
lov, jf. hvad der er anført i bemærkningerne til lovforslagets
§ 1, nr. 4 (til § 2) ovenfor. Med ændringen er retstilstanden
for disse fartøjer bragt i overensstemmelse med lovgivnin-
gen i de øvrige Nordsølande. Med hensyn til større ulykker
vil der med forslaget opnås samme sikkerhed, som med de
gældende regler. Med hensyn til arbejdsmiljø og indkvarte-
ringsforhold på disse fartøjer, som også er reguleret i den
gældende offshoresikkerhedslov, vil den internationale 2006
Maritime Labour Convention (MLC), der trådte i kraft i au-
gust 2014, regulere disse forhold og dermed træde i stedet
for den nationale regulering. Samlet set vil der fortsat være
en tilfredsstillende regulering af de sikkerheds- og sund-
hedsmæssige forhold på sådanne fartøjer, når de arbejder på
dansk område.
§ 2, stk. 5, i den gældende offshoresikkerhedslov, hvorefter
faste anlæg, som er indbyrdes broforbundne, anses som væ-
rende ét anlæg, videreføres i den foreslåede definition af et
anlæg, idet forslaget dog udvides til at omfatte anlæg i al-
mindelighed, dvs. ikke skelner mellem faste og mobile an-
læg. Det forudsættes i forslaget, at dette kun gælder, når der
er tale om en permanent forbindelse. Denne forudsætning
findes ikke i den gældende lov. Anlæg med broforbindelser,
der ikke er permanente, anses for værende i kombineret
drift, jf. forslaget til nr. 13 og bemærkningerne hertil neden-
for. Hvad der anses for en permanent broforbindelse vil bero
på en konkret vurdering, men hvis broforbindelsen er etable-
ret med henblik på at forblive der i anlæggenes resterende
driftsperiode, og at det tilkoblede anlæg indgår som en del
af aktiviteterne på det andet anlæg, vil forbindelsen anses
for at være permanent. Endvidere forudsættes det i gælden-
de lov, at de broforbundne anlæg skal være opereret af sam-
me virksomhed for at kunne betragtes som et anlæg. Denne
forudsætning er ikke gældende i offshoresikkerhedsdirekti-
vet og dermed heller ikke i forslaget. I de fleste tilfælde vil
anlæggene i praksis have samme operatør eller ejer. Hvis det
ikke er tilfældet, må de forskellige operatører eller ejere ind-
gå en aftale om fælles drift. Eksempler på permanent brofor-
bundne anlæg er Gorm, Tyra, Dan og Halfdan, idet disse
broforbindelser er en del af designet og er planlagt til at for-
blive der i anlæggets resterende driftsperiode. Et andet ek-
sempel kunne være et behov for en permanent udvidelse af
indkvarteringskapaciteten på et fast anlæg ved at etablere en
broforbindelse til en mobil indkvarteringsenhed. Her vil der
også samlet set være tale om et anlæg, men med henholdsvis
en operatør og en ejer som ansvarlige for driften. Definitio-
nen af anlæg omfatter ikke rørledninger, da disse er omfattet
af definitionen i forslaget til nr. 29, jf. bemærkningerne her-
til nedenfor.
Forslaget til definitionen af et anlæg skal ses i lyset af off-
shoresikkerhedsdirektivets formål om at forebygge større
ulykker og begrænse deres konsekvenser, jf. artikel 1, nr. 1,
i offshoresikkerhedsdirektivet.
Definitionen skal dog også betragtes i forhold til borehulsdi-
rektivet (direktiv 92/91/EØF om minimumsforskrifter for
forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed i den
boringsrelaterede udvindingsindustri), samt national regule-
ring af f.eks. rørledninger, som ikke er omfattet af hverken
borehulsdirektivet eller offshoresikkerhedsdirektivet, dog
med undtagelse af den del af rørledningen, der indgår som
en del af tilsluttet infrastruktur, jf. forslaget til nr. 29.
Forslaget til definitionen af anlægschef i § 3, stk. 1, nr. 2,
svarer til den gældende definition i offshoresikkerhedslo-
vens § 4, stk. 8, idet offshoreanlæg dog er erstattet med an-
læg, jf. forslaget til nr. 1. En anlægschef er en arbejdsleder i
henhold til definitionen i nr. 4 samtidig med, at han vareta-
ger den øverste ledelse af anlægget på operatørens eller eje-
rens vegne. Han refererer typisk til foresatte i operatørens
eller ejerens organisation på land. Under sig har anlægsche-
fen en række arbejdsledere indenfor forskellige arbejdsom-
råder.
Forslaget til definitionen af arbejdsgiver i § 3, stk. 1, nr. 3,
svarer til den gældende definition af arbejdsgiver i offshore-
sikkerhedslovens § 4, stk. 5, idet offshoreanlæg dog er er-
stattet med anlæg, jf. forslaget til nr. 1. Definitionen af en
arbejdsgiver tager udgangspunkt i definitionen i artikel 3,
om definitioner, i Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni
1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af
arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet, i det
følgende benævnt rammedirektivet. Definitionen går dog i
forslaget videre end i rammedirektivet, idet det er fundet
43
hensigtsmæssigt at basere definitionen på instruktionsbefø-
jelsen i stedet for beskæftigelsesforholdet. Således er en
medarbejder, der er ansat hos arbejdsgiver B, men som ar-
bejdsgiver A har instruktionsbeføjelserne for, sidestillet med
arbejdsgiver A’s øvrige ansatte. Operatøren, ejeren og entre-
prenører vil som oftest – men ikke altid – tillige være ar-
bejdsgivere, da de har instruktionsbeføjelser for egne og an-
dre arbejdsgiveres ansatte. Arbejdsgiver A’s ansvar omfatter
alene de faktiske sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold i
forbindelse med arbejdet på offshoreanlægget. Som eksem-
pel kan nævnes, at et entreprenørfirma i land (arbejdsgiver
B) sender 3 af sine ansatte ud på et offshoreanlæg, hvor de
arbejder under instruktion af operatøren. I dette tilfælde vil
operatøren (arbejdsgiver A) være arbejdsgiver for de 3 ud-
sendte fra entreprenørfirmaet i lovens forstand. Omvendt vil
et entreprenørfirma, der sender et arbejdshold bestående af
en arbejdsleder og øvrige ansatte ud på et offshoreanlæg an-
ses for arbejdsgiver i lovens forstand, hvis arbejdslederen le-
der holdet på entreprenørens vegne.
Forslaget til definitionen af arbejdsleder i § 3, stk. 1, nr. 4,
svarer til den gældende definition i offshoresikkerhedslo-
vens § 4, stk. 7. Definitionen svarer til arbejdsmiljølovens §
24, hvor en arbejdsleder defineres. Afhængigt af de konkrete
forhold kan f.eks. en teknisk direktør være arbejdsleder i
henhold til ovennævnte definition.
Forslaget til definitionen af efterforskning i § 3, stk. 1, nr. 5,
svarer til definitionen heraf i offshoresikkerhedsdirektivets
artikel 2, nr. 15. Idet definitionen er knyttet til en boreaktivi-
tet, der er nødvendig forud for produktionsrettede aktiviteter
og dermed er omfattet af en eneretstilladelse til efterforsk-
ning og indvinding i henhold til undergrundslovens § 5,
foreslås det, at definitionen ikke omfatter forundersøgelser
og videnskabelige undersøgelser, jf. § 1, stk. 2, samt §§ 3 og
24 i undergrundsloven, som ikke er omfattet af en eneretstil-
ladelse som nævnt, men kræver særskilte tilladelser.
Forslaget til definitionen af ejer i § 3, stk. 1, nr. 6, gennem-
fører bl.a. offshoresikkerhedsdirektivets definition af ejer, jf.
artikel 2, nr. 27, idet begrebet ”ejer” i direktivet defineres
som den virksomhed, der er retligt beføjet til at styre driften
af et ikkeproduktionsanlæg. Det foreslås at udvide definitio-
nen til også at omfatte ejere af rørledninger, både mellem
anlæg og fra anlæg til land. Dermed videreføres gældende
ret, idet ejere af rørledninger, både mellem anlæg og fra an-
læg til land, i dag har pligter efter offshoresikkerhedsloven
svarende til rettighedshaverens pligter, jf. den gældende off-
shoresikkerhedslovs § 4, stk. 1, 2. pkt. Ejere af rørledninger,
der går gennem dansk område fra kyst til kyst i andre lande
(transitrørledninger) er ikke omfattet af definitionen.
Forslaget til definitionen af ekstern beredskabsplan i § 3,
stk. 1, nr. 7, gennemfører definitionen i offshoresikkerheds-
direktivets artikel 2, nr. 36. Begrebet er nyt og skal ses i
sammenhæng med begrebet intern beredskabsplan, jf. for-
slaget til definitionen i nr. 12. I den gældende offshoresik-
kerhedslovs § 45, stk. 2, anvendes begrebet ”myndigheder-
nes rednings- og bekæmpelsesforanstaltninger”.
Forslaget til definitionen af entreprenør i § 3, stk. 1, nr. 8,
svarer med sproglige justeringer til definitionen i den gæl-
dende offshoresikkerhedslovs § 4, stk. 4. Definitionen er en
præcisering af, at en entreprenør i lovforslagets forstand er
en virksomhed, der udfører arbejde for operatøren, den
driftsansvarlige virksomhed eller en anden entreprenør. Ek-
sempler på entreprenører er brøndvedligeholdsfirmaer, ma-
lerfirmaer, cateringfirmaer og andre, der kan foretage vedli-
gehold eller konstruktionsopgaver, herunder specialistfirma-
er, der udfører opgaver for operatøren i forbindelse med bo-
ringen (brøndlogning, cementering, mudderfirmaer, speciel-
le operationer) og endelig de firmaer, der udfører opgaver
for den driftsansvarlige virksomhed, som f.eks. catering- og
malerfirmaer. Forslaget gennemfører endvidere offshoresik-
kerhedsdirektivets artikel 2, nr. 12, idet begrebet ”enhed”
foreslås erstattet med ”virksomhed”, jf. forslaget til nr. 31,
og bemærkningerne hertil nedenfor.
Forslaget til definitionen af fast anlæg i § 3, stk. 1, nr. 9,
svarer til definitionen i den gældende offshoresikkerheds-
lovs § 2, stk. 4. Faste anlæg omfatter således alle andre an-
læg, som ikke er omfattet af definitionen på mobile anlæg,
jf. forslaget til nr. 14. Det omfatter således alle anlæg, som
er fast monteret på havbunden og dermed ikke kan bugseres
eller forsejles, men kan også omfatte flydende anlæg, der er
konstrueret til at operere på en given position i hele dets le-
vetid. Eksempler på et fast monteret anlæg er de produkti-
onsanlæg, der er på dansk område, mens eksempler på et
flydende anlæg, kan være visse FPSO’er, der konstrueres og
designes til at operere på et bestemt olie- eller gasfelt, f.eks
fordi havdybden er for stor til, at der kan opføres et anlæg,
der er fastgjort på havbunden.
Forslaget til definitionen af ikkepermanent bemandet anlæg
i § 3, stk. 1, nr. 10, svarer til definitionen i § 2, stk. 1, nr. 3, i
bekendtgørelse nr. 831 af 27. juni 2013 om faste offshorea-
nlægs og rørledningers konstruktion, indretning og udstyr,
der er udstedt i medfør af den gældende offshoresikkerheds-
lov. Begrebet svarer til direktivets betegnelse ”anlæg, der
normalt er ubemandet” i artikel 2, nr. 1. Ikkepermanent be-
mandede anlæg kan i situationer bemandes 24 timer i døgnet
på modsatte skift, således at der ikke planlægges overnat-
ning på anlægget. Disse risici håndteres efter bestemmelser-
ne i lovforslagets § 1, nr. 40 (til §§ 33 og 34) om risikovur-
dering af anlæg.
Forslaget til definitionen af ikkeproduktionsanlæg i § 3, stk.
1, nr. 11, gennemfører definitionen i offshoresikkerhedsdi-
rektivets artikel 2, nr. 17, og er ny i forhold til den gældende
offshoresikkerhedslov. Begrebet er nyt i forhold til gælden-
de ret, men omfatter anlæg, der er omfattet af den gældende
offshoresikkerhedslovs definition af offshoreanlæg, jf. § 2,
stk. 1, nr. 1.
Forslaget til definitionen af intern beredskabsplan i § 3, stk.
1, nr. 12, gennemfører definitionen i offshoresikkerhedsdi-
rektivets artikel 2, nr. 28. Begrebet er nyt og skal ses i sam-
menhæng med begrebet ekstern beredskabsplan, jf. forslaget
til definitionen i nr. 7. I den gældende offshoresikkerheds-
44
lovs § 45, stk. 1, anvendes blot begrebet ”beredskab” og §
45, stk. 2, begrebet ”plan for beredskabet”. Det foreslås, at
definitionen udvides til at omfatte alle ulykker og ikke kun
større ulykker, svarende til den gældende offshoresikker-
hedslov. Et eksempel herpå er beredskab i forbindelse med
redning af personer, der falder over bord. Definitionen skal i
forslaget alene ses i sammenhæng med imødegåelse af kon-
sekvenser af ulykker og faresituationer på anlæg. Offshore-
sikkerhedsdirektivets definition vedrører også beredskab til
bekæmpelse af olie- og kemikalieforurening af havet, men
denne del vil fortsat blive reguleret i havmiljøloven, jf. lov-
forslagets afsnit 2.2.1.
Forslaget til definitionen af kombineret drift i § 3, stk. 1, nr.
13, gennemfører definitionen i offshoresikkerhedsdirektivets
artikel 2, nr. 25. De involverede anlæg behøver ikke nød-
vendigvis at være broforbundet, men kan være det. Det af-
gørende er, at et af de involverede anlæg kan påvirke de sik-
kerhedsmæssige risici på et andet. Eksempler er boring af en
produktionsbrønd på et fast anlæg ved hjælp af en mobil bo-
reenhed, samt indkvarteringsenheder i forbindelse med et
anlæg, enten i form af platforme eller fartøjer. Det er forud-
sat, at der er tale om en midlertidig broforbindelse. Hvis et
anlæg er permanent broforbundet til et andet anlæg, er det
ikke omfattet af definitionen på kombineret drift, men deri-
mod af definitionen på et anlæg, jf. forslaget til § 3, nr. 1.
Begrebet er ikke nyt, men er ikke defineret eksplicit i gæl-
dende lovgivning, men administreres på samme måde, som
angivet i direktivet, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 1,
nr. 35 (til § 29 a). Begrebet er eksplicit nævnt i § 32 i be-
kendtgørelse nr. 729 af 3. juli 2009 om styring af sikkerhed
og sundhed på offshoreanlæg m.v., hvor der er krav om en
samordning af anlæggenes ledelsessystemer for sikkerhed
og sundhed i forbindelse med kombineret drift.
Forslaget til definitionen af mobilt anlæg i § 3, stk. 1, nr. 14,
svarer til definitionen i den gældende offshoresikkerheds-
lovs § 2, stk. 3. Et mobilt anlæg er et anlæg, der enten kan
sejle ved egen kraft, eller kan bugseres, dvs. at de kan flyde.
Endvidere skal det som udgangspunkt anvendes på flere for-
skellige positioner. Eksempler på sådanne anlæg er boreplat-
forme (borerigge) og indkvarteringsplatforme, som anven-
des midlertidigt på en position, hvorefter de flyttes til næste
position, enten ved bugsering eller forsejling ved egen kraft.
Skibe er også i visse situationer at betragte som mobile an-
læg, jf. bemærkningerne til forslaget til § 3, stk. 1, nr. 1,
samt de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.1. Flydende
anlæg vil opfattes som faste, hvis de er konstrueret til at for-
blive på samme position hele deres levetid, jf. i øvrigt be-
mærkningerne til forslaget til nr. 9.
Forslaget til definitionen af offshore i § 3, stk. 1, nr. 15, gen-
nemfører offshoresikkerhedsdirektivet definition i artikel 2,
nr. 2 og indeholder en geografisk afgræsning af direktivets
anvendelsesområde. Det geografiske anvendelsesområde for
offshoresikkerhedsloven foreslås ikke ændret, men dels til-
passet ordlyden i offshoresikkerhedsdirektivets definition,
dels tilpasset det forhold, at loven fremover primært retter
sig mod aktiviteter og ikke anlæg i dansk territorialfarvand,
den danske eksklusive økonomiske zone eller dansk konti-
nentalsokkel, hvor Danmark i henhold til folkeretten har
eneret til efterforskning og udnyttelse af naturressourcer.
Det vil derfor også være uden betydning, hvorvidt et mobilt
anlæg er indregistreret i Danmark eller et andet land.
Forslaget til definitionen af offshore olie- og gasaktiviteter i
§ 3, stk. 1, nr. 16, gennemfører offshoresikkerhedsdirekti-
vets artikel 2, nr. 3. I forslaget understreges, at aktiviteter
omfatter anlæggets, den tilsluttede infrastrukturs og rørled-
ningens design, konstruktion, indretning, bygning, installe-
ring, udstyr, drift, herunder ændringer samt demontering.
Dette svarer til den gældende offshoresikkerhedslovs anven-
delsesområde og er indholdsmæssigt i overensstemmelse
med direktivet. For eksisterende mobile anlæg, som i visse
situationer også omfatter fartøjer, jf. bemærkningerne til for-
slaget til § 3, stk. 1, nr. 1, og som bringes ind på dansk om-
råde, vil dette koncentrere sig om driftsmæssige forhold,
herunder eksisterende design, konstruktion, indretning og
udstyr i henhold til nuværende praksis, jf. § 33, stk. 2, i den
gældende offshoresikkerhedslov. Forslaget til definitionen
foreslås også at omfatte rørledninger. Herved videreføres
gældende ret, hvorefter rørledninger i et vist omfang er om-
fattet af offshoresikkerhedsloven, jf. § 3, stk. 2, i den gæl-
dende offshoresikkerhedslov. Af definitionen i direktivets
artikel 2, nr. 3, fremgår det, at transport via transitrørlednin-
ger fra kyst til kyst er undtaget. Dette er ikke medtaget i for-
slaget til definitionen, hvilket også er i overensstemmelse
med gældende ret. Transitrørledninger er reguleret af konti-
nentalsokkelloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1101 af 18. no-
vember 2005.
Forslaget til definitionen af operatør i § 3, stk. 1, nr. 17, gen-
nemfører med sproglige justeringer definitionen i offshore-
sikkerhedsdirektivets artikel 2, nr. 5, og svarer til den gæl-
dende offshoresikkerhedslovs § 4, stk. 2, idet begrebet ”en-
hed” foreslås erstattet med ”virksomhed”, jf. forslaget til nr.
31. ”Koncessionshaver” er erstattet med ”rettighedshaver”,
jf. forslaget til nr. 22, og ”koncessionsgivende myndighed”
med ”klima-, energi- og bygningsministeren”, jf. bemærk-
ningerne ovenfor til direktivets artikel 2, nr. 13, hvor det
fastslås, at begrebet ”koncessionsgivende myndighed” ikke
anvendes i lovforslaget.
Forslaget til definitionen af permanent bemandet anlæg i §
3, stk. 1, nr. 18, svarer til definitionen i bekendtgørelse nr.
831 af 27. juni 2013 om faste offshoreanlægs og rørlednin-
gers konstruktion, indretning og udstyr, der er udstedt i
medfør af den gældende offshoresikkerhedslov. Der henvi-
ses til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 11 (til § 8).
Forslaget til definitionen af produktion i § 3, stk. 1, nr. 19,
gennemfører, med sproglige justeringer, definitionen i off-
shoresikkerhedsdirektivets artikel 2, nr. 16, idet begrebet
”rettighedsområde” foreslås anvendt i stedet for ”koncessi-
onsområde”, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 5
(til § 4). Definitionen svarer til gældende ret.
45
Forslaget til definitionen af produktionsanlæg i § 3, stk. 1,
nr. 20, gennemfører definitionen i offshoresikkerhedsdirek-
tivets artikel 2, nr. 20. Begrebet er nyt i forhold til gældende
ret, men omfatter anlæg, der er omfattet af den gældende
offshoresikkerhedslovs definition af offshoreanlæg, jf. § 2,
stk. 1, nr. 1, litra a.
Forslaget til definitionen af påbegyndelse af aktiviteter i § 3,
stk. 1, nr. 21, gennemfører definitionen i offshoresikker-
hedsdirektivets artikel 2, nr. 31.
Forslaget til definitionen af rettighedshaver i § 3, stk. 1, nr.
22, gennemfører definitionerne af "koncession" og ”konces-
sionshaver” i offshoresikkerhedsdirektivets artikel 2, nr. 9
og 11 i form af en sammenskrivning af de to definitioner,
idet det dog foreslås, at begrebet ”rettighedshaver” anvendes
i stedet for ”koncessionshaver”, idet begrebet anvendes i un-
dergrundsloven og den gældende offshoresikkerhedslov om
den virksomhed, eller gruppe af virksomheder, der har tilla-
delse til efterforskning og indvinding efter undergrundslo-
vens § 5. I stedet for en direkte henvisning til direktiv
94/22/EF af 30. maj 1994 om betingelser for tildeling og ud-
nyttelse af tilladelser til prospektering, efterforskning og
produktion af kulbrinter (koncessionsdirektivet), som der er
henvist til i direktivets artikel 2, nr. 9, indeholder den fore-
slåede definition en henvisning til undergrundsloven, der
gennemfører koncessionsdirektivet.
Forslaget til definitionen af rettighedsområde i § 3, stk. 1,
nr. 23, gennemfører definitionen i offshoresikkerhedsdirek-
tivets artikel 2, nr. 10. Det foreslås, at ”rettighedsområde”
anvendes i stedet for ”koncessionsområde”, jf. bemærknin-
gerne til forslagets § 3, stk. 1, nr. 22 ovenfor.
Forslaget til definitionen af risiko i § 3, stk. 1, nr. 24, gen-
nemfører definitionen af risiko i offshoresikkerhedsdirekti-
vets artikel 2, nr. 4, og svarer til gældende ret, jf. definitio-
nen heraf i § 2, nr. 1, litra a, i bekendtgørelse nr. 729 af 3.
juli 2009 om styring af sikkerhed og sundhed på offshorea-
nlæg m.v.
Forslaget til definitionen af sikkerheds- og miljøkritiske ele-
menter i § 3, stk. 1, nr. 25, gennemfører definitionen i off-
shoresikkerhedsdirektivets artikel 2, nr. 33, og svarer, for så
vidt angår ”sikkerhedskritiske” til gældende ret, jf. definitio-
nen i § 2, nr. 12, i bekendtgørelse nr. 729 af 3. juli 2009 om
styring af sikkerhed og sundhed på offshoreanlæg m.v., idet
begrebet ”dele af anlæg” i definitionen i offshoresikkerheds-
direktivets artikel 2, nr. 33, fortolkes som også at omfatte
udstyr udover anlægsdele. Som noget nyt er tilføjet ”miljø-
kritiske” for at gennemføre direktivets bestemmelse.
Forslaget til definitionen af sikkerhedszone i § 3, stk. 1, nr.
26, gennemfører definitionen i offshoresikkerhedsdirektivets
artikel 2, nr. 26 og svarer til gældende ret, jf. § 3 i bekendt-
gørelse nr. 657 af 30. december 1985 om sikkerhedszoner
og zoner til overholdelse af orden og forebyggelse af fare.
Forslaget til definitionen af større miljøhændelser i § 3, stk.
1, nr. 27, gennemfører definitionen i offshoresikkerhedsdi-
rektivets artikel 2, nr. 37. Dog er henvisningen til direktiv
2004/35/EF erstattet med en henvisning til miljøskadeloven.
Begrebet er defineret i §§ 7-9 i miljøskadeloven og omfatter
alle større miljøhændelser uanset årsag. Imidlertid anvendes
begrebet i lovforslaget kun i forbindelse med definitionen af
”større ulykke”, jf. forslaget til § 3, stk. 1, nr. 28, litra d. Så-
ledes omfatter begrebet ”risiko for større miljøhændelser”,
som er anvendt flere steder i lovforslaget, alene de større
miljøhændelser, der er knyttet til definitionen af større ulyk-
ker.
Forslaget til definitionen af større ulykke i § 3, stk. 1, nr. 28,
gennemfører definitionen i offshoresikkerhedsdirektivets ar-
tikel 2, nr. 1, idet ”større ulykke” foreslås anvendt frem for
”større uheld”, svarende til hvad der anvendes i definitionen
i gældende lovgivning, jf. § 2, nr. 9, i bekendtgørelse nr. 729
af 3. juli 2009 om styring af sikkerhed og sundhed på off-
shoreanlæg m.v. Der er således ikke tale om en indholds-
mæssig forskel. Der henvises i nr. 28 til forslaget til § 3, stk.
2, som gennemfører offshoresikkerhedsdirektivets artikel 2,
nr. 1, sidste afsnit. I forslaget til stk. 2 fastslås det, at hvis en
hændelse efter forslaget til stk. 1, nr. 28, litra a, b eller c fin-
der sted på et anlæg, der normalt ikke er bemandet, vil hæn-
delsen anses for at være omfattet af definitionen på en større
ulykke uanset om anlægget er bemandet eller ikke. Et ek-
sempel herpå er et større olieudslip fra et ikke permanent be-
mandet anlæg, når det er ubemandet, og dette udslip er for-
årsaget af en hændelse, der svarer til litra a, b eller c. Her er
der ikke potentiale til at forårsage dødsfald eller alvorlig
personskade, da anlægget er ubemandet, men den større mil-
jøhændelse er den samme.
Forslag til definitionen af tilsluttet infrastruktur i § 3, stk. 1,
nr. 29, gennemfører offshoresikkerhedsdirektivets artikel 2,
nr. 21. Litra a omfatter brønde og rørføringer, udstyr m.v.,
der er en del af brøndstrukturen. Litra b omfatter andre an-
ordninger, der er fysisk forbundet til anlægget, f.eks. stigrør.
Litra c svarer til direktivets litra c, som omfatter den del af
rørledninger, som befinder sig indenfor sikkerhedszonen.
Rørledninger herudover er således ikke omfattet af definitio-
nen. Endvidere foreslås definitionen også at omfatte indret-
ninger, der anvendes til lagring af kulbrinter og lastning af
olie til f.eks. tankskibe (litra d). Flydende lagrings- og af-
skibningsenheder (FSO’er) er omfattet heraf. Litra d er en
videreførelse af gældende ret, jf. § 2, stk. 1, nr. 1, og § 2,
stk. 2, i den gældende offshoresikkerhedslov, som ikke føl-
ger af offshoresikkerhedsdirektivet. Begrebet er nyt og fin-
des ikke i gældende ret, men svarer i gældende lovgivning,
indenfor sikkerhedszonen, til dele af et offshoreanlæg, hen-
holdsvis dele af en rørledning.
Forslaget til definitionen af uafhængig verifikation i § 3, stk.
1, nr. 30, gennemfører med sproglige justeringer offshore-
sikkerhedsdirektivets artikel 2, nr. 29, idet ”enhed” foreslås
erstattet med ”virksomhed”, jf. forslaget til nr. 31. Uafhæn-
gig verifikation indebærer ikke krav om verifikation udført
af en uafhængig 3. part, men kan foretages inden for organi-
sationens egne rammer, såfremt kravene til uafhængighed
og kvalifikationer efter offshoresikkerhedsdirektivet opfyl-
46
des, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 28 (til §
21). Begrebet er ikke defineret i gældende ret men anvendt
indirekte i den gældende offshoresikkerhedslovs § 21 om
certifikater udstedt af en anerkendt sagkyndig. Ved defini-
tionens begreb ”bestemte skriftlige erklæringer” forstås den
dokumentation, der fastlægger det, der skal vurderes, f.eks.
krav til udstyr eller stoffer og materialer eller procedurer for
anvendelse og vedligehold.
Forslaget til definitionen af virksomhed i § 3, stk. 1, nr. 31,
gennemfører offshoresikkerhedsdirektivets definition af ”en-
hed” i artikel 2, nr. 7. Det foreslås, at ”virksomhed” anven-
des i stedet for ”enhed”, da det svarer til det begreb der an-
vendes i gældende lovgivning. Der er ikke tale om en ind-
holdsmæssig forskel.
Forslaget til definitionen af virksomhedsleder i § 3, stk. 1,
nr. 32, svarer til definitionen i den gældende offshoresikker-
hedslovs § 4, stk. 6. Definitionen af en virksomhedsleder,
svarer til arbejdsmiljølovens begreb. Det drejer sig i første
række om direktører, herunder administrerende direktører,
men den formelle titel eller lignende er ikke afgørende for,
om en person anses som virksomhedsleder. Også bestyrel-
sesmedlemmer anses for at være omfattet af persongruppen
af virksomhedsledere m.fl. med samme pligter som arbejds-
givere med hensyn til de bestyrelsesbeslutninger, som har
relation til sikkerhed og sundhed.
Forslaget til § 3, stk. 3, er nyt og omhandler bemyndigelse
til fastsættelse af regler om, hvad der forstås ved alvorlig
personskade. Begrebet anvendes bl.a. i definitionen af en
større ulykke i forslaget til stk. 1, nr. 28. Med forslaget til-
sigtes en objektiv tilgang i forhold til, hvornår en hændelse
medfører alvorlig personskade og dermed også, hvornår en
hændelse kan karakteriseres som en større ulykke.
Til nr. 5
§ 4 i offshoresikkerhedsloven omhandler definitioner af
pligtsubjekter.
Med lovforslaget foreslås det at flytte definitionerne i § 4
over i lovforslagets § 1, nr. 4 (til § 3) for at samle definitio-
nerne her, jf. bemærkningerne til forslaget. Forslaget inde-
bærer, at samtlige definitioner nyaffattes og samles i lovens
§ 3, herunder definitionerne på rettighedshaver, operatør,
entreprenør, arbejdsgiver, virksomhedsleder, arbejdsleder og
anlægschef, som efter gældende ret er defineret i § 4, stk. 1,
2, 4-7 og 8. Som konsekvens heraf foreslås det at ophæve §
4 i den nuværende offshoresikkerhedslov. ”Driftsansvarlig
virksomhed” som er den virksomhed, der efter gældende ret
har ansvaret for driften af et offshoreanlæg, foreslås dog ik-
ke nyaffattet, men udgår efter forslaget af loven, da ”opera-
tøren” træder i stedet for denne på et produktionsanlæg og
”ejeren” på et ikkeproduktionsanlæg eller en rørledning, jf.
lovforslagets § 1, nr. 4 (til § 3, stk. 1, nr. 6 og 17), jf. offsho-
resikkerhedsdirektivets artikel 2, nr. 5 og 27.
Til nr. 6
§ 5, stk. 1, i offshoresikkerhedsloven omhandler rettigheds-
haverens forpligtigelser til at sikre, at ALARP-princippet er
gennemført på et offshoreanlæg.
Forslaget til ændringer af § 5, stk. 1, i offshoresikkerhedslo-
ven er en sproglig justering som følge af, at offshoresikker-
hedsloven foreslås at regulere aktiviteter og ikke kun anlæg,
jf. definitionen af offshore olie- og gasaktiviteter i lovforsla-
gets § 1, nr. 4 (til § 3, stk. 1, nr. 16), jf. artikel 2, nr. 3, i off-
shoresikkerhedsdirektivet.
Til nr. 7
§ 5, stk. 3, i offshoresikkerhedsloven omhandler rettigheds-
haverens forpligtigelser i forhold til den driftsansvarlige
virksomhed. § 5, stk. 3, foreslås ophævet som konsekvens
af, at ”driftsansvarlig virksomhed” udgår, jf. bemærkninger-
ne til lovforslagets § 1, nr. 5 (til § 4), og at der altid vil være
udpeget en operatør.
Til nr. 8
§ 5, stk. 4, i offshoresikkerhedsloven omhandler rettigheds-
haverens forpligtigelser, i det tilfælde der er flere rettigheds-
havere.
Den foreslåede ændring af § 5, stk. 4, er en lovteknisk kon-
sekvens af den foreslåede ophævelse af § 5, stk. 3.
Til nr. 9
§ 6, stk. 1, i offshoresikkerhedsloven omhandler rettigheds-
haverens forpligtigelser til at sørge for, at der føres tilsyn
med, at lovgivningen overholdes i forbindelse med driften af
offshoreanlæg.
Forslaget til ændringer af § 6, stk. 1, i offshoresikkerhedslo-
ven er sproglige justeringer, som følger af lovforslagets § 1,
nr. 4 (til § 3, stk. 1, nr. 16) hvorefter loven i overensstem-
melse med direktivets krav fremover regulerer offshore olie-
og gasaktiviteter og ikke anlæg m.v.
Til nr. 10
§ 6, stk. 2, i offshoresikkerhedsloven omhandler forpligti-
gelsen til, at der sørges for, at der føres tilsyn med, at lov-
givningen overholdes i forbindelse med driften af offshorea-
nlæg i de tilfælde, hvor der er flere rettighedshavere.
Forslaget til ændringer af § 6, stk. 2, i offshoresikkerhedslo-
ven er en sproglig justering, som følger af lovforslagets § 1,
nr. 4 (til § 3, stk. 1, nr. 16), hvorefter loven i overensstem-
melse med direktivets krav fremover regulerer olie- og gas-
aktiviteter og ikke anlæg m.v.
Til nr. 11
Til § 7
§ 7 i den gældende offshoresikkerhedslov omhandler opera-
tørens forpligtigelser til at sørge for, at der gives instruktio-
ner af sikkerheds- og sundhedsmæssig betydning til entre-
47
prenører, der udfører arbejde for operatøren samt at sørge
for, at der føres tilsyn med disse virksomheders planlægning
og udførelse af arbejdet, således at lovgivningen er over-
holdt, herunder at ALARP-princippet er opfyldt.
Den foreslåede nyaffattelse af § 7 i offshoresikkerhedsloven
indebærer ændringer af bestemmelsens pligtsubjekter, som
følger af indførelse af de nye pligtsubjekter efter offshore-
sikkerhedsdirektivet. Således foreslås ”driftsansvarlig virk-
somhed” afskaffet og de forpligtelser m.v., der hidtil har lig-
get her, fremover fordeles mellem ”operatøren” på et pro-
duktionsanlæg og ”ejeren” af ikkeproduktionsanlæg eller en
rørledning, jf. lovforslagets § 1, nr. 4 (til § 3, stk. 1, nr. 17
og nr. 6) og § 1, nr. 5 (til § 4). Endvidere er det tilføjet i for-
hold til gældende ret, at operatøren eller ejeren skal sikre, at
der føres tilsyn med, at entreprenører følger de dele af det
ledelsessystem for sikkerhed og sundhed, der er oprettet i
henhold til § 19 i offshoresikkerhedsloven, der er relevante
for denne. Eksempler på relevante dele er procedurer for ar-
bejdets udførelse, herunder brug af arbejdstilladelser og krav
til indretning af midlertidige arbejdspladser. Der er ikke tale
om en tilføjelse som følge af direktivet. Der er i den nuvæ-
rende lovgivning alene fastsat krav om, at operatøren skal
sikre, at der føres tilsyn med, at ledelsessystemet følges og
ikke om, hvem der specifikt skal følge det, jf. bemærknin-
gerne til lovforslagets § 1, nr. 23-25 (til § 19).
Til § 8
§ 8 i den gældende offshoresikkerhedslov omhandler den
driftsansvarlige virksomheds forpligtelser til på bemandede
anlæg at udpege en anlægschef samt øvrige forpligtelser, der
svarer til operatørens forpligtelser efter den gældende off-
shoresikkerhedslovs § 7. Endvidere indeholder bestemmel-
sen forpligtelser til at samordne arbejdet om sikkerhed og
sundhed på offshoreanlæg mellem flere forskellige entrepre-
nører. Specielt er der anført forpligtelse til at sørge for, at
udstyr opfylder gældende lovgivning, og at arbejde med
stoffer og materialer udføres under iagttagelse af ALARP-
princippet.
Forslaget til ændring af § 8 indeholder sproglige justeringer
som følge af indførelsen af nye begreber. Det er præciseret,
at der er tale om ”permanent bemandede anlæg” (anlæg, der
planlægges anvendt til overnatning), jf. forslaget til § 8, stk.
1. ”Driftsansvarlig virksomhed” er erstattet af ”operatøren”
på et produktionsanlæg og ”ejeren” af et ikkeproduktionsan-
læg eller en rørledning, jf. forslaget til § 8, stk. 1, og § 8, stk.
4, og bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 5 (til § 4).
Endvidere er der ændringer som konsekvens af den nye de-
finition af ”anlæg”, jf. lovforslagets § 1, nr. 4 (til § 3, stk. 1,
nr. 1), jf. offshoresikkerhedsdirektivets artikel 2, nr. 19.
§ 8, stk. 2, i den gældende offshoresikkerhedslov foreslås
ophævet, da der ved ændringerne af pligtsubjekterne er
identitet med forslagets § 7. Som følge heraf rykker de nu-
værende stykker op.
I det nye § 8, stk. 3, foreslås tilføjet ”samt risici for større
miljøhændelser” for at understrege gennemførelsen af off-
shoresikkerhedsdirektivets integration mellem sikkerhed og
miljø i forhold til operatørens eller ejerens pligter i forbin-
delse med forebyggelse af større ulykker.
Endvidere foreslås det tilføjet, at operatøren henholdsvis
ejeren skal følge det ledelsessystem, som de har etableret i
henhold til lovforslagets § 1, nr. 23-29 (til § 19).
Det nye § 8, stk. 4, svarer indholdsmæssigt til den nugæl-
dende lovs § 8, stk. 5.
I det nye § 8, stk. 5, foreslås tilføjet, at operatøren eller eje-
ren også skal vurdere sikkerhedsmæssige risici i forbindelse
med anvendelse af stoffer og materialer, idet stoffer og ma-
terialer også kan besidde f.eks. brandfarlige og eksplosions-
farlige egenskaber.
Til § 9
§ 9 i den gældende offshoresikkerhedslov omhandler den
enkelte entreprenørs forpligtigelser til at sørge for, at der gi-
ves instruktioner af sikkerheds- og sundhedsmæssig betyd-
ning til entreprenører, der arbejder for denne samt at sørge
for, at der føres tilsyn med, at arbejdet planlægges og udfø-
res, så ALARP-princippet er opfyldt.
Den foreslåede nyaffattelse af § 9 indebærer, at entreprenø-
ren skal sikre, at der føres tilsyn med, at entreprenører, der
arbejder for denne, følger de dele af det ledelsessystem for
sikkerhed og sundhed, der er oprettet i henhold til § 19, der
er relevante for denne, jf. i øvrigt bemærkningerne til lov-
forslagets § 1, nr. 11 (til § 7).
Til nr. 12
§ 10 i den gældende offshoresikkerhedslov omhandler ar-
bejdsgiverens forpligtigelser i forbindelse med sikkerhed og
sundhed.
Det foreslås med ændringen i § 10, stk. 1, i offshoresikker-
hedsloven præciseret, at arbejdsgiveren skal sikre, at rele-
vante dele af det ledelsessystem, der er nævnt i lovforslagets
§ 1, nr. 23-25 (til § 19), følges, jf. bemærkningerne til lov-
forslagets § 1, nr. 11 (til § 7).
Til nr. 13
Det foreslås med ændringen i § 10, stk. 2, i offshoresikker-
hedsloven, at arbejdsgiverens tilsynsforpligtigelse udvides
til også at omfatte tilsyn med, at relevante dele af det ledel-
sessystem, der er nævnt i lovforslagets § 1, nr. 23-25 (til §
19), følges.
Det foreslås med ændringen i § 10, stk. 3, 2. pkt. i offshore-
sikkerhedsloven at arbejdsgiverens instruktionsforpligtigelse
udvides til også at omfatte instruktion om, at relevante dele
af det ledelsessystem, der er nævnt i lovforslagets § 1, nr.
23-25 (til § 19), følges, jf. bemærkningerne til lovforslagets
§ 1, nr. 11 (til § 7).
Til nr. 14
48
Forslaget til ændringen af § 10, stk. 5, 1. pkt., §§ 16, 18, stk.
2 og 3, § 39, stk. 1, og § 50 stk. 3, i offshoresikkerhedsloven
er en lovteknisk konsekvens af den nye definition af anlæg,
jf. lovforslagets § 1, nr. 4 (til § 3, nr. 1), jf. offshoresikker-
hedsdirektivets artikel 2, nr. 19.
Til nr. 15
Forslaget til ændringen af § 10, stk. 5, 2. pkt., i offshoresik-
kerhedsloven er en lovteknisk konsekvens af, at ”driftsan-
svarlig virksomhed” er erstattet af ”operatør” på et produkti-
onsanlæg og ”ejeren” af et ikkeproduktionsanlæg eller en
rørledning, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 5 (til
§ 4).
Til nr. 16
Forslaget til ændring af § 11, stk. 1, og § 50, stk. 2, i offsho-
resikkerhedsloven er en lovteknisk konsekvens af den nye
definition af anlæg, jf. lovforslagets § 1, nr. 4 (til § 3, stk. 1,
nr. 1), jf. offshoresikkerhedsdirektivets artikel 2, nr. 19.
Til nr. 17
Forslaget til ændringen af § 11, stk. 2, og § 11, stk. 3, i off-
shoresikkerhedsloven indebærer, at anlægschefen også har
pligt til at føre tilsyn med, at kravene i det ledelsessystem,
der er nævnt i lovforslagets § 1, nr. 23-25 (til § 19), følges,
jf. bemærkningerne til lovforlagets § 1, nr. 11 (til § 7).
Til nr. 18
Forslaget til ændringen af § 11, stk. 3, i offshoresikkerheds-
loven er en lovteknisk konsekvens af, at kravene til ledelses-
systemet fremgår af lovforslagets § 1, nr. 23-25 (til § 19).
Til nr. 19
Forslaget til § 16 a er en ny bestemmelse i offshoresikker-
hedsloven, der gennemfører offshoresikkerhedsdirektivets
artikel 22, stk. 2, der stiller krav om, at medlemsstaterne sik-
rer, at operatøren og ejere informerer deres egne ansatte
samt entreprenører og deres ansatte om denne mulighed for
fortrolig indberetning i f.eks. uddannelsesmateriale.
Bestemmelsen indeholder en informationspligt om mulighe-
den for adgangen til fortrolig indberetning samt information
om de nærmere detaljer af gældende procedurer for fortrolig
indberetning, jf. lovforslagets § 1, nr. 82 (til § 63 a, stk. 2)
og bemærkningerne hertil, og som operatør og ejer skal
overholde overfor deres egne ansatte, entreprenører og dis-
ses ansatte. Operatør og ejer skal sikre, at der findes en hen-
visning til denne ordning i uddannelses- og informationsma-
teriale.
Til nr. 20
§ 17 i offshoresikkerhedsloven indeholder en ministerbe-
myndigelse til at fastsætte regler om arbejdsgivers, anlægs-
chefers og øvrige arbejdslederes pligter. Bestemmelsen er
indført for, at bestemmelserne om arbejdsgiverens og ar-
bejdstagernes pligter i rammedirektivet fortsat kan gennem-
føres i lovgivningen. Endvidere kan der fastsættes nærmere
regler om anlægschefens pligter, der svarer til de pligter der
er pålagt arbejdsgiveren i § 10, fx om tilsyn med arbejdets
udførelse og instruktion.
Der foreslås med ændringen en udvidelse af hjemlen til at
omfatte alle pligtsubjekter i §§ 5-14 i den gældende offsho-
resikkerhedslov, for at gennemførelse af pligterne for rettig-
hedshavere, operatører, ejere og entreprenører i offshoresik-
kerhedsdirektivet fortsat kan gennemføres i lovgivningen,
f.eks. om risikovurdering og nedbringelse af risici. Der er
enighed med parterne herom.
Til nr. 21
§ 18 i offshoresikkerhedsloven omhandler leverandørfor-
pligtelser m.v. i forbindelse med udstyr, personlige værne-
midler, samt stoffer og materialer.
Indholdsmæssigt foreslås § 18, stk. 1, ændret ved, at ”byg-
gevarer” bliver omfattet af kravene, hvilket også fremgår af
den tilsvarende bestemmelse i arbejdsmiljølovens § 30, stk.
1. Herudover foreslås en redaktionel omskrivning, således,
at § 18, stk. 1, bringes i overensstemmelse med arbejdsmil-
jølovens § 30. Dette indebærer, at kravene vedrørende stof-
fer og materialer udgår af stk. 1 og i stedet foreslås affattet i
et nyt stk. 2, som forbliver i overensstemmelse med gælden-
de ret. Endelig indeholder forslaget en sproglig justering
som konsekvens af den nye definition af anlæg, jf. lovforsla-
gets § 1, nr. 4 (til § 3, stk. 1, nr. 1), jf. offshoresikkerhedsdi-
rektivets artikel 2, nr. 19. De nuværende stk. 2-6 bliver her-
efter til stk. 3-7.
Til nr. 22
§ 18, stk. 6, i offshoresikkerhedsloven bemyndiger klima-,
energi- og bygningsministeren til at fastsætte nærmere reg-
ler om pligterne for leverandører m.v.
Den foreslåede ændring af § 18, stk. 6, er en lovteknisk kon-
sekvens af, at der foreslås indsat et nyt stk. 1 og 2 i § 18.
Til nr. 23
§ 19 i offshoresikkerhedsloven indeholder krav til et ledel-
sessystem for sikkerhed og sundhed i forbindelse med de-
sign, bygning, installation, ændring eller demontering af fa-
ste offshoreanlæg, herunder krav om tilsyn med, at ledelses-
systemet følges. Tilsvarende indeholder offshoresikkerheds-
lovens § 20 krav til et ledelsessystem for sikkerhed og sund-
hed i forbindelse med offshoreanlæg, deres tilstand, drift og
vedligeholdelse samt arbejdets udførelse i øvrigt, herunder
krav om tilsyn med, at det følges.
Det foreslås med nyaffattelsen af § 19, stk. 1, at §§ 19 og 20
i offshoresikkerhedsloven sammenskrives, idet pligtsubjek-
terne i begge tilfælde er operatører eller ejere afhængig af,
om der er tale om aktiviteter i forbindelse med brøndaktivi-
teter, produktionsanlæg, ikkeproduktionsanlæg eller rørled-
49
ninger. Endvidere foreslås kravet om et ledelsessystem at
omfatte offshore olie- og gasaktiviteter og ikke, som i den
nuværende lovgivning, kun for anlæg. Offshoresikkerheds-
direktivets krav om, at ledelsessystemet tager sigte på re-
duktion af risiko for ulykker og hændelser med konsekven-
ser for såvel personer, miljø m.v., jf. artikel 19 i offshoresik-
kerhedsdirektivet, er indeholdt i kravet om, at systemet ”sik-
rer og dokumenterer, at krav fastsat i denne lov, eller i regler
udstedt i medfør af denne lov, opfyldes”.
Til nr. 24
Forslaget til ændring af § 19, stk. 2 indeholder alene en
sproglig justering som konsekvens af den nye definition af
offshore olie- og gas aktiviteter, jf. lovforslagets § 1, nr. 4
(til § 3, nr. 16), jf. offshoresikkerhedsdirektivets artikel 2 nr.
3.
Med den anerkendte norm eller standard, der er nævnt i §
19, stk. 2, tænkes på ISO 9001, ISO 14001, DS/OHSAS
18001 eller tilsvarende. For fartøjer og andre indretninger,
der anvender IMOs ISM-kode, anses denne tillige for en an-
erkendt norm eller standard.
Til nr. 25
Den gældende lovs § 19, stk. 3, indeholder krav om, at ope-
ratøren skal sørge for, at der føres tilsyn med, at ledelsessy-
stemet for sikkerhed og sundhed følges.
Det foreslås at ophæve § 19, stk. 3, i offshoresikkerhedslo-
ven, idet kravet i stedet foreslås indføjet i §§ 7, 9 og 10 i off-
shoresikkerhedsloven under de enkelte pligtsubjekter, jf. be-
mærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 11 (til §§ 7-9).
Til nr. 26
Den gældende lovs § 20, stk. 2, indeholder krav om, at le-
delsessystemet for sikkerhed og sundhed i forbindelse med
offshoreanlæg, deres tilstand, drift og vedligeholdelse samt
arbejdets udførelse i øvrigt, skal være opbygget i henhold til
anerkendte normer og standarder for ledelsessystemer eller
andre lignende ordninger. I henhold til disse standarder skal
ledelsessystemet indeholde krav til en politik for det områ-
de, som standarden dækker. For arbejdsmiljøstandarden DS/
OHSAS 18001 skal der eksempelvis fastsættes krav til en
arbejdsmiljøpolitik.
Forslaget til § 19 a, stk. 1-4, fastsætter eksplicit operatørers
og ejeres pligt til at udforme en selskabspolitik for sikker-
hed, sundhed og forebyggelse af større miljøhændelser som
en del af det ledelsessystem, der er omfattet af lovforslagets
§ 1, nr. 23-25 (til § 19). Herved gennemføres offshoresik-
kerhedsdirektivets artikel 19, stk. 1, 2, og 5 delvist, for så
vidt angår forebyggelse af større ulykker. Resten af bestem-
melserne i direktivets artikel 19, stk. 1, 2, og 5, foreslås gen-
nemført ved udstedelse af nærmere regler i medfør af lov-
forslagets § 1, nr. 28 (til § 22). Gennemførelse af kravet i
offshoresikkerhedsdirektivets artikel 19, stk. 1, om at der
skal udarbejdes et dokument indeholdende selskabspolitik-
ken, sker gennem kravet i lovforslagets § 1, nr. 23 og 24 (til
§ 19) til dokumentation af ledelsessystemet, som selska-
bspolitikken er en del af. Forslaget til § 19 a, stk. 1-4, omfat-
ter, udover forebyggelse af større ulykker, øvrige sikker-
heds- og sundhedsmæssige forhold, som i gældende lov. I
forhold til sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold, er for-
slaget en videreførelse af gældende ret, som bygger på de
ovenfor nævnte standarder. Kravet i forslaget til § 19 a, stk.
4, 2. pkt. om etablering af overvågningsforanstaltninger, der
skal sikre, at politikken fungerer effektivt, gennemfører et
tilsvarende krav i offshoresikkerhedsdirektivets artikel 19,
stk. 1, og indgår som en del af de ovenfor nævnte standar-
der. Sådanne foranstaltninger vil bestå af tilsyn og audit af
ledelsessystemet, som skal gennemføre politikken. Der vil
være nye krav i forhold til forebyggelse af større ulykker i
overensstemmelse med direktivet. Disse nye krav er anført i
direktivets artikel 19, stk. 5, litra a, samt bilag I, afsnit 8 og
9 og bilag IV og foreslås, som nævnt ovenfor, gennemført i
regler udstedt i medfør af § 22.
Forslaget til § 19 a, stk. 5, er ny og gennemfører offshore-
sikkerhedsdirektivets artikel 19, stk. 8. Heraf fremgår, at
medlemsstaterne skal kræve, at dokumentet om selskabspo-
litikken for forebyggelse af større ulykker også omfatter den
pågældende operatørs og ejers produktions- og ikkeproduk-
tionsanlæg uden for Den Europæiske Union, selvom det
ifølge betragtning (37) og (38) til offshoresikkerhedsdirekti-
vet må erkendes, at det måske ikke er muligt at håndhæve
anvendelsen af selskabspolitikken for forebyggelse af større
ulykker uden for Unionen.
Til nr. 27
§ 20 i offshoresikkerhedsloven indeholder krav til et ledel-
sessystem for sikkerhed og sundhed og tilsyn hermed og den
driftsansvarlige virksomheds forpligtigelser i forbindelse
med drift m.v. af offshoreanlæg. Dette er i lovforslaget skre-
vet ind i § 1, nr. 23-24 (til § 19), jf. bemærkningerne hertil.
Med lovforslaget foreslås det, som konsekvens af at §§ 19
og 20 i offshoresikkerhedsloven sammenskrives, at ophæve
§ 20 i den nuværende offshoresikkerhedslov.
Til nr. 28
Til § 21
§ 21 i den gældende offshoresikkerhedslov indeholder mu-
lighed for, at en uafhængig verifikation af, at anlæg, dele he-
raf eller anlæggets udstyr opfylder krav fastsat i lovgivnin-
gen, delvis kan træde i stedet for ledelsessystemet efter off-
shoresikkerhedslovens §§ 19 og 20. Verifikationen skal
foretages af sagkyndige anerkendt af tilsynsmyndigheden.
Denne ordning omfatter også rørledninger, jf. gældende off-
shoresikkerhedslov § 3, stk. 2, og § 1 i bekendtgørelse nr.
509 af 25. maj 2011 om udvidelse af anvendelsesområdet
for offshoresikkerhedsloven.
Offshoresikkerhedsdirektivets artikel 17 stiller krav om, at
der i forbindelse med anlæg etableres en ordning for uaf-
50
hængig verifikation, som består af to dele. En del der omfat-
ter verifikation af sikkerheds- og miljøkritiske elementer
med henblik på at sikre, at disse er egnede, og at tidsplanen
for undersøgelse og prøvning af disse er egnet, ajourført og
fungerer efter hensigten og en anden del der, i forbindelse
med anmeldelse af brøndaktiviteter, skal skabe sikkerhed
for, at brøndudformning og brøndkontrolforanstaltninger til
enhver tid er egnede til de forventede brøndforhold. Direkti-
vet definerer ”egnet” i artikel 2, nr. 6, således:
”Rigtig eller fuldt ud passende, også med hensyn til for-
holdsmæssig indsats og omkostninger, ud fra et givet krav
eller i en given situation baseret på objektive beviser og på-
vist ved en analyse, sammenligning med passende standar-
der eller andre løsninger, der anvendes i sammenlignelige
situationer af andre myndigheder eller af industrien”.
Det er operatøren henholdsvis ejeren, der skal etablere ord-
ningen. Offshoresikkerhedsdirektivet stiller ikke krav om, at
ordningen også omfatter tilsluttet infrastruktur og rørlednin-
ger, idet sidstnævnte, bortset fra den del, der anses for til-
sluttet infrastruktur, ikke er omfattet af direktivet. I direkti-
vets bilag V fastsættes nærmere krav til, hvordan en uafhæn-
gig verifikator udvælges, og hvordan ordningen skal udfor-
mes. Operatøren henholdsvis ejeren skal træffe passende
foranstaltninger på baggrund af resultatet af verifikationen.
Endvidere skal operatøren henholdsvis ejeren opbevare re-
sultaterne af verifikationen af de sikkerheds- og miljøkriti-
ske elementer i op til seks måneder efter afslutningen af de
aktiviteter, som var omfattet af verifikationen. I forbindelse
med design af produktionsanlæg skal ordningen være ind-
ført inden designet færdiggøres, og for ikkeproduktionsan-
læg skal ordningen være indført inden aktiviteterne påbe-
gyndes.
Forslaget til § 21, stk. 1, er ny og gennemfører direktivets
krav om etablering af ordningens to dele. Det foreslås, at
ordningen vedrørende sikkerheds- og miljøkritiske elemen-
ter udover anlæg, også omfatter tilsluttet infrastruktur og
rørledninger, idet der på disse kan forekomme sikkerheds-
og miljøkritiske elementer. Som nævnt i bemærkningerne til
lovforslagets § 1, nr. 4 (til § 3) foreslås begrebet ”egnet”,
som er defineret i direktivets artikel 2, nr. 6, jf. ovenfor, ikke
anvendt i lovforslaget. I stedet foreslås en beskrivelse af,
hvad ”egnet” omfatter i den konkrete sammenhæng. Således
anses egnet for, at de sikkerheds- og miljøkritiske elementer
opfylder deres formål i henhold til definitionen i lovforsla-
get til § 3, stk. 1, nr. 25, dvs. evner at forebygge eller be-
grænse følgerne af en større ulykke. Endvidere anses tids-
planen for egnet, hvis den er i overensstemmelse med de
krav operatøren henholdsvis ejeren, har fastsat i sit ledelses-
system for sikkerhed og sundhed, for så vidt angår eftersyn
af sikkerheds- og miljøkritiske elementer. Disse krav er fast-
sat ud fra leverandøranbefalinger, anerkendte standarder,
bedste industripraksis eller på baggrund af en risikovurde-
ring. Verifikation af de sikkerheds- og miljøkritiske elemen-
ter skal ske så hyppigt, som det er nødvendigt for til stadig-
hed at opfylde formålet med verifikationen. Nærmere regler
herom kan fastsættes i en bekendtgørelse i medfør af lovfor-
slagets § 1, nr. 28 (til § 22, stk. 2).
Forslaget til § 21, stk. 1, nr. 2, gennemfører offshoresikker-
hedsdirektivets krav til den del af ordningen, der vedrører
brøndaktiviteter. Idet der i lovforslaget foreslås indført en
godkendelsesordning af brøndaktiviteter i stedet for direkti-
vets anmeldeordning, jf. bemærkningerne til lovforslagets §
1, nr. 32 (til § 28 a), foreslås verifikationsordningen at skul-
le finde sted i forbindelse med godkendelsen af visse brøn-
daktiviteter.
Som i forslaget til § 21, stk. 1, nr. 1, foreslås det, at direkti-
vets begreb ”egnet” erstattes med en beskrivelse af, hvad der
anses for egnet i den konkrete sammenhæng. Således anses
egnet for, at kravene til brøndudformning og brøndkontrol-
udstyr er i overensstemmelse med krav fastsat i operatørens
ledelsessystem for sikkerhed og sundhed. Disse krav baseres
på anerkendte standarder, bedste industripraksis eller på
baggrund af en risikovurdering.
Forslaget til § 21, stk. 2, gennemfører offshoresikkerhedsdi-
rektivets bestemmelse om, at operatøren henholdsvis ejeren,
uanset resultatet af verifikationen, har ansvaret for at de sik-
kerheds- og miljøkritiske elementer eller brøndkontroludstyr
fungerer efter hensigten, og at brøndudformningen er sikker.
Forslaget til § 21, stk. 3, gennemfører direktivets krav om, at
operatøren henholdsvis ejeren skal træffe passende foran-
staltninger på baggrund af resultatet af verifikationen. Veri-
fikator skal udarbejde en rapport over verifikationen, som
skal forelægges operatøren henholdsvis ejeren. Rapporten
vil redegøre for, hvad verifikator har vurderet og de resulta-
ter, der kom ud af vurderingen, herunder eventuelle afvigel-
ser fra de krav, som er fastsat i operatørens henholdsvis eje-
rens ledelsessystem, og om de krav er i overensstemmelse
med anerkendte standarder, bedste industripraksis eller en
risikovurdering efter anerkendte metoder. Det forventes, at
operatøren henholdsvis ejeren korrigerer eventuelle afvigel-
ser. Nærmere krav til indholdet af rapporten kan fastlægges i
en bekendtgørelse udstedt i medfør af lovforslagets § 1, nr.
28 (til § 22, stk. 2).
Forslaget til § 21, stk. 4, gennemfører kravet i direktivets ar-
tikel 17, stk. 6, om, at operatøren henholdsvis ejeren skal
opbevare fortegnelser over resultatet af verifikationen af de
sikkerheds- og miljøkritiske elementer, samt de trufne foran-
staltninger på baggrund heraf, i en periode efter afslutningen
af de offshore olie- og gasaktiviteter, som var omfattet af
verifikationen. Selv om offshoresikkerhedsdirektivet i arti-
kel 17, stk. 6, stiller krav om en opbevaring i 6 måneder, er
det fundet hensigtsmæssigt at forlænge perioden til fem år,
da en periode på fem år svarer til den almindelige frist for
opbevaring af materiale, jf. § 10 i lovbekendtgørelse nr. 648
af 15. juni 2006 (bogføringsloven), § 23 i lovbekendtgørelse
nr. 1022 af 13. august 2013 om forebyggende foranstaltnin-
ger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme
og § 30 i bekendtgørelse nr. 1159 af 3. december 2012 om
kildeskat. Endvidere svarer fem år også til det tidsinterval,
51
hvor der skal ske en jævnlig grundig gennemgang af sikker-
heds- og sundhedsredegørelsen, jf. lovforslagets § 1, nr. 28
(til § 23, stk. 5), hvor en sådan gennemgang kunne medføre
en ny verifikation af de sikkerheds- og miljøkritiske elemen-
ter. Kravet om opbevaring gælder ikke for resultatet af veri-
fikation af brøndaktiviteter og eventuelle foranstaltninger på
baggrund heraf, idet dokumentationen fremgår af ansøgnin-
gen om godkendelse af brøndaktiviteterne, som opbevares af
tilsynsmyndigheden.
Forslaget til § 21, stk. 5, gennemfører direktivets krav om, at
ordningen skal være indført før færdiggørelsen af design af
produktionsanlæg og påbegyndelse af aktiviteter for ikke-
produktionsanlæg. Bestemmelsen foreslås også at omfatte
faste ikkeproduktionsanlæg, tilsluttet infrastruktur og rørled-
ninger i overensstemmelse med, at verifikationsordningen
også omfatter tilsluttet infrastruktur og rørledninger og at fa-
ste ikkeproduktionsanlæg er omfattet af kravet om anmel-
delse af design, jf. lovforslagets § 1, nr. 32 (til § 27).
Efter forslaget til § 21, stk. 6 og 7, bibeholdes den frivillige
ordning efter den gældende offshoresikkerhedslovs § 21,
idet den dog udvides til at kunne omfatte sikkerheds- og
sundhedsmæssige forhold generelt og ikke, som i dag, kun
anlæg eller rørledninger, dele heraf og udstyr. Den frivillige
ordning foreslås ændret i forhold til gældende lovgivning
ved, at der stilles samme krav til verifikator, som i ordnin-
gen efter § 21, stk. 1, dvs. der er ikke krav om, at verifikati-
onen skal foretages af en uafhængig tredjepart. Endvidere
foreslås det, at den frivillige ordning er omfattet af kravene i
stk. 2-5, jf. forslaget til stk. 7. Efter den gældende offshore-
sikkerhedslov kan ordningen træde i stedet for dele af ledel-
sessystemet for sikkerhed og sundhed, hvilket ikke er tilfæl-
det efter lovforslaget. I stedet skal ordningen beskrives i le-
delsessystemet, jf. lovforslagets § 1, nr. 23-25 (til § 19).
Henvisningen til § 22, stk. 2, betyder, at visse dele af anlæg-
get eller udstyr på dette samt rørledninger omfattes af obli-
gatorisk verifikation, hvis der fastsættes regler herom i med-
før af § 22, stk. 2, hvilket svarer til den gældende offshore-
sikkerhedslovs § 22, 2. pkt., hvor muligheden er udnyttet til
at stille krav om verifikation af bærende konstruktioner på
faste anlæg, jf. § 36 i bekendtgørelse nr. 729 af 3. juli 2009
om styring af sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold på
offshoreanlæg m.v.
Etableringen af verifikationsordningen træder ikke i stedet
for tilsynsmyndighedens tilsyn.
Til § 22
§ 22 i den gældende offshoresikkerhedslov indeholder be-
myndigelse til at fastsætte nærmere regler om indholdet af
ledelsessystemet for sikkerhed og sundhed, jf. gældende
lovs §§ 19 og 20. Dette har især betydning for de systemer,
der ikke følger anerkendte normer og standarder. Reglerne
indeholder bl. a. bestemmelser om målsætninger, organisati-
on, styring af uddannelse og kompetence, styring af risici
gennem f.eks. virksomhedens fastsættelse af egne kravspeci-
fikationer for sikkerhed og sundhed for at sikre efterlevelse
af lovgivningen, styring af risici ud fra måling af effekt af
sikkerheds- og sundhedsmæssige tiltag, dokumentation, her-
under rapporteringsrutiner, revision (audit) og evaluering og
opdatering af systemet.
Ovennævnte otte punkter er i dag indført af størstedelen af
offshoreindustriens virksomheder i deres ledelsessystemer.
Bestemmelsen bemyndiger endvidere ministeren til at fast-
sætte nærmere regler for verifikationsordningen i § 21, her-
under krav om at bestemte sikkerhedskritiske dele f.eks. an-
læggets bærende konstruktioner skal verificeres. I dag er
denne bemyndigelse udnyttet i §§ 34-36 i bekendtgørelse nr.
729 af 3. juli 2009 om styring af sikkerhed og sundhed på
offshoreanlæg. Der er i gældende lovgivning også krav om
verifikation af evakueringsanalyser, jf. § 21. stk. 5, i be-
kendtgørelse nr. 729 af 3. juli 2009 om styring af sikkerhed
og sundhed på offshoreanlæg m.v.
Forslaget til § 22, stk. 1, viderefører gældende bemyndigelse
til at fastsætte nærmere regler for ledelsessystemet for sik-
kerhed og sundhed efter lovforslagets § 1, nr. 23-25 (til §
19). Som noget nyt indføres der en bemyndigelse til at fast-
sætte nærmere regler om selskabspolitikken efter lovforsla-
gets § 1, nr. 26 (til § 19 a), herunder krav om at den del af
selskabspolitikken, der vedrører forebyggelse af større ulyk-
ker, også skal omfatte anlæg udenfor EU. Det er hensigten
at anvende bemyndigelsen i § 22, stk. 1, til at fastsætte sam-
me regler som i dag, jf. ovenfor, samt til at gennemføre arti-
kel 19 bilag I, afsnit 8 og 9, og dele af bilag IV i offshore-
sikkerhedsdirektivet. Samarbejdet med miljøministeren er
medtaget, idet ledelsessystemet også skal indeholde politik
m.v. for forebyggelse af større miljøhændelser, i forbindelse
med forebyggelse af større ulykker, jf. definitionen heraf i
forslaget til § 3, stk. 1, nr. 28.
Forslaget til § 22, stk. 2, bemyndiger beskæftigelsesministe-
ren til at fastsætte nærmere regler om verifikation. Det er
hensigten at fastsætte regler om udvælgelsen af og krav til
en uafhængig verifikator og udformningen af verifikations-
ordningen, jf. bl.a. bilag V i offshoresikkerhedsdirektivet,
men også om, hvordan verifikationen skal gennemføres
samt krav til rapportering af verifikationen. Endvidere gives
der bemyndigelse til, at ministeren kan fastsætte krav om
obligatorisk verifikation af bestemte forhold af sikkerheds-
og sundhedsmæssig betydning, der ikke er omfattet af lov-
forslagets § 1, nr. 28 (til § 21, stk. 1). Bestemte forhold skal
forstås bredere end i dag, dvs. også forhold, der ikke alene
er knyttet til udstyr og anlægsdele, f.eks. krav om verifikati-
on af risikovurderinger og, som i dag krav om verifikation
af evakueringsanalyser.
Til § 23
§ 23 i offshoresikkerhedsloven omhandler kravene til udar-
bejdelse af en sikkerheds- og sundhedsredegørelse (SSR) for
et fast offshoreanlæg, der bl.a. indeholder en identifikation
og vurdering af de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici,
mens § 24 indeholder tilsvarende krav til et mobilt offshore-
anlæg. § 25 indeholder krav til ajourføring af sikkerheds- og
52
sundhedsredegørelsen, særlige krav til denne for anlæg, der
påregnes at være i drift efter udløbet af designlevetiden for
anlægget og krav om, at redegørelsen forefindes på anlæg-
get.
Det foreslås med ændringen af § 23, at §§ 24 og 25 i offsho-
resikkerhedsloven indskrives heri, således at bestemmelser-
ne omfatter alle typer anlæg og dermed både produktions-
og ikkeproduktionsanlæg, jf. definitionerne i lovforslagets §
1, nr. 4 (til § 3, nr. 19 og 11), jf. artikel 2, nr. 17 og 20, i
offshoresikkerhedsdirektivet. Som konsekvens heraf fore-
slås §§ 24 og 25 ophævet. Endvidere er ”tilsluttet infrastruk-
tur”, jf. lovforslagets § 1, nr. 4 (til § 3, nr. 29), tilføjet, såle-
des at denne fortsat er omfattet af kravet om en sikkerheds-
og sundhedsredegørelse, som det er tilfældet i den nuværen-
de lov. Endvidere foreslås det, at rørledninger også omfattes
af lovforslaget, hvilket er i overensstemmelse med gældende
ret. Endvidere foreslås det, at sikkerheds- og sundhedsrede-
gørelsen først skal udarbejdes i forbindelse med drift af an-
lægget med tilsluttet infrastruktur, henholdsvis rørledningen.
Dette skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 32
(ændring af § 27) ved at indføre en anmeldelse af design i
stedet for en egentlig godkendelse, jf. bemærkningerne til
lovforslagets § 1, nr. 32 (til § 27). Endelig foreslås det, at
sikkerheds- og sundhedsredegørelsen også omfatter vurde-
ring af risici for større miljøhændelser for at opfylde offsho-
resikkerhedsdirektivets krav om integration af forebyggel-
sen i forhold til sikkerhed og miljø. Lovforslaget indeholder
også en sproglig justering som konsekvens af den nye defi-
nition af anlæg, jf. lovforslagets § 1, nr. 4 (til § 3, nr. 1), jf.
offshoresikkerhedsdirektivets artikel 2, nr. 19.
Forslaget til stk. 1 indeholder, udover sproglige ændringer,
jf. bemærkningerne ovenfor, en henvisning til §§ 34 og 36,
og et nyt nr. 5, som gennemfører offshoresikkerhedsdirekti-
vets bilag I, afsnit 2, nr. 12, og bilag I, afsnit 3, nr. 13. End-
videre foreslås tilføjet et nyt nr. 6, der gennemfører offsho-
resikkerhedsdirektivets bilag I, del 2, nr. 11, samt bilag I,
del 3, nr. 12.
Forslaget til stk. 2 fastslår, at sikkerheds- og sundhedsrede-
gørelsen skal udarbejdes før anlægget med tilsluttet infra-
struktur, henholdsvis rørledningen, sættes i drift, hvilket
svarer til den nugældende offshoresikkerhedslovs § 24, stk.
1. Således skal sikkerheds- og sundhedsredegørelsen ikke
omfatte fasen projektering, installation og bygning. De sik-
kerheds- og sundhedsmæssige forhold under projektering,
installation og bygning reguleres ved pligterne i kapitel 2 og
de generelle bestemmelser i lovforslagets § 1, nr. 43 (til §
34), som gennemfører offshoresikkerhedsdirektivets artikel
3. Der foreslås ikke ændret ved muligheden for at føre tilsyn
i projekteringsfasen, jf. den nugældende offshoresikkerheds-
lovs § 61, stk. 1.
Forslaget til stk. 3 svarer til nugældende offshoresikkerheds-
lovs § 25, stk. 1, idet der dog foreslås anvendt en formule-
ring som svarer til offshoresikkerhedsdirektivets artikel 12,
stk. 5, og artikel 13, stk. 4.
Forslaget til stk. 4 gennemfører offshoresikkerhedsdirekti-
vets artikel 12, stk. 2, og artikel 13, stk. 2. Bestemmelsen
præciserer, at selvom pligten til at udarbejde sikkerheds- og
sundhedsredegørelsen eller ændringer heraf påhviler opera-
tøren, skal repræsentanterne for de ansatte på anlægget have
mulighed for at blive inddraget i hele processen, herunder
ved høring. For at sikre at alle relevante forhold inddrages,
er det vigtigt, at repræsentanterne deltager i planlægningen
og gennemførelsen af sikkerheds- og sundhedsredegørelsen.
Dette gælder også, når sikkerheds- og sundhedsredegørelsen
ajourføres efter forslaget til stk. 3, og ændres som følge af
den grundige gennemgang efter forslaget til stk. 5.
Forslaget til stk. 5 og 6 gennemfører offshoresikkerhedsdi-
rektivets artikel 12, stk. 7, og artikel 13, stk. 7.
Med forslaget til stk. 5 stilles der krav om, at sikkerheds- og
sundhedsredegørelsen jævnligt grundigt gennemgås af ope-
ratøren henholdsvis ejeren. En sådan gennemgang skal,
sammen med den ajourføring, der er nævnt i forslaget til stk.
3, sikre at sikkerheds- og sundhedsredegørelsen er repræsen-
tativ for det samlede risikobillede for anlægget med tilsluttet
infrastruktur, henholdsvis rørledningen. Det påhviler derfor
operatøren henholdsvis ejeren om fornødent at foretage en
grundig gennemgang af hele redegørelsen med jævne mel-
lemrum, dog mindst hvert femte år. De fem år regnes fra en-
ten det tidspunkt, hvor tilsynsmyndigheden har meddelt en
tilladelse efter § 28, § 28 a eller § 29, jf. lovforslagets § 1,
nr. 32, 33 og 34, eller fra tidspunktet for den sidste grundige
gennemgang. Tilsynsmyndigheden kan dog kræve en grun-
dig gennemgang, når den finder det fornødent ud fra de be-
tragtninger, der er anført ovenfor.
Det foreslås med stk. 6 at et resumé af den grundige gen-
nemgang og resultatet heraf skal fremsendes til tilsynsmyn-
digheden inden en nærmere fastsat frist. Fristen vil blive
fastsat i en bekendtgørelse, jf. lovforslagets § 1, nr. 30 (til §
26).
Forslaget til stk. 7 svarer til den nugældende offshoresikker-
hedslovs § 25, stk. 2, men udvides til også at omfatte tilslut-
tet infrastruktur og rørledninger. Endvidere er det præcise-
ret, at sikkerheds- og sundhedsredegørelsen skal opdateres,
og at det heri skal påvises, at sikkerheds- og sundhedsmæs-
sige risici forbundet med den videre drift skal være nedbragt
så meget, som det er rimeligt praktisk muligt. Dette er en
mere generel tilgang end den nuværende, hvor der alene er
krav om, at det skal godtgøres, at risici fra anlæggets bære-
nde konstruktioner er kontrolleret. Denne tilgang foreslås
valgt, da der for tilsluttet infrastruktur og rørledninger ikke
er tale om bærende konstruktioner. Endvidere kan der for
andre dele af et anlæg være konstruktionsmæssige forhold,
der kan være af betydning ved en anvendelse ud over de-
signlevetiden.
Forslaget til stk. 8 svarer til den nugældende offshoresikker-
hedslovs § 25, stk. 3, med de sproglige ændringer, der er af-
stedkommet af offshoresikkerhedsdirektivet, jf. lovforsla-
gets § 1, nr. 4 (til § 3, stk. 1, nr. 1).
53
Forslaget til stk. 9 er ny og præciserer det i forvejen impli-
citte krav om, at enkeltheder, der er fastsat i sikkerheds- og
sundhedsredegørelsen, skal følges. For anlægs vedkommen-
de gennemfører dette borehulsdirektivets bilag, del C, nr.
1.2
Til nr. 29
Til § 24
§ 24 omhandler kravene til udarbejdelse af en sikkerheds-
og sundhedsredegørelse efter § 23 for mobile offshoreanlæg.
§ 24 foreslås ophævet som konsekvens af, at kravene til sik-
kerheds- og sundhedsredegørelser foreslås samlet i § 23, jf.
lovforslagets § 1, nr. 28 (til § 23).
Til § 25
§ 25 indeholder krav til ajourføring af sikkerheds- og sund-
hedsredegørelsen efter § 23, særlige krav til denne for an-
læg, der påregnes at være i drift efter udløb af designleveti-
den for anlæg og krav om, at redegørelsen forefindes på an-
lægget.
§ 25 foreslås ophævet som konsekvens af, at kravene til sik-
kerheds- og sundhedsredegørelser foreslås samlet i § 23, jf.
lovforslagets § 1, nr. 28 (til § 23).
Til nr. 30
§ 26 i offshoresikkerhedsloven indeholder en bemyndigelse
til ministeren til at fastsætte nærmere regler om sikkerheds-
og sundhedsredegørelsen efter § 23, der som minimum skal
gennemføre bestemmelserne i borehulsdirektivet. I dag er
hjemlen udnyttet i kapitel 9 i bekendtgørelse nr. 729 af 3. ju-
li 2007 om styring af sikkerhed og sundhed på offshorea-
nlæg m.v.
Forslaget til ændring af § 26 er en konsekvens af de ændrin-
ger i gældende ret, som nyaffattelsen af § 23 indebærer, jf.
lovforslagets § 1, nr. 28 (til § 23) og bemærkningerne hertil
samt ophævelse af §§ 24 og 25, jf. lovforslagets § 1, nr. 29
(til §§ 24 og 25) og bemærkningerne hertil. Bemyndigelsen
til at fastsætte nærmere regler om indholdet af sikkerheds-
og sundhedsredegørelsen i henhold til § 23, stk. 1, vil blive
udnyttet til at fastsætte regler om indholdet af sikkerheds-
og sundhedsredegørelsen i henhold til forslaget til § 23, stk.
1 der, som i dag, gennemfører bestemmelserne i borehulsdi-
rektivet samt gennemfører bestemmelserne i offshoresikker-
hedsdirektivets bilag I, del 2 og 3, hvor der fastsættes en
række detaljerede krav til indholdet af rapporten om større
farer.
Herudover er det hensigten, at der fastsættes nærmere regler
om de i forslaget til § 23, stk. 2-9 nævnte forhold, dvs. om
tidspunkt for udarbejdelsen af sikkerheds- og sundhedsrede-
gørelsen, om ajourføring af denne, om inddragelse af repræ-
sentanter for de ansatte i forbindelse med udarbejdelsen, om
grundig gennemgang af redegørelsen, om meddelelse af re-
sultatet af den grundige gennemgang til tilsynsmyndigheden
og tidsfrister herfor, om ajourføring af redegørelsen i forbin-
delse med forlængelse af drift af anlæg m.v. udover design-
levetiden, om tilgængeligheden af redegørelsen, samt om
gennemførelse af foranstaltninger m.v., der er angivet i sik-
kerheds- og sundhedsredegørelsen. Hvor bestemmelserne i §
23, stk. 2-9, ikke er en ændring af gældende ret, er det ikke
hensigten med bemyndigelsen at stille yderligere krav, end
hvad der er gældende efter de nugældende regler.
Til nr. 31
§ 26 a i offshoresikkerhedsloven indeholder en ministerbe-
myndigelse til at fastsætte regler om, at læger, arbejdsmedi-
cinske klinikker og sundhedsmyndighed med ansvar for ar-
bejdsmedicinske undersøgelser har adgang til sikkerheds- og
sundhedsredegørelsen, når dette er relevant for helbredskon-
trollen af de ansatte.
Forslaget til ændring af § 26 a, indeholder en sproglig juste-
ring som konsekvens af, at ”driftsansvarlig virksomhed”
foreslås afskaffet, jf. lovforslagets § 1, nr. 5 (til § 4), da ope-
ratøren i offshoresikkerhedsdirektivet træder i stedet for
denne på et produktionsanlæg og ”ejeren” på et ikkeproduk-
tionsanlæg eller en rørledning, jf. lovforslagets § 1, nr. 4 (til
§ 3, nr. 17 og 6), jf. offshoresikkerhedsdirektivets artikel 2,
nr. 5 og 27.
Til nr. 32
Til § 27
§ 27, stk. 1, i den gældende offshoresikkerhedslov indehol-
der krav om, at operatøren skal sørge for, at tilsynsmyndig-
hedens godkendelse af det overordnede design indhentes in-
den igangsættelse af bygning af et nyt fast offshoreanlæg el-
ler større ombygninger af et sådant. Ved større ombygninger
forstås ændringer, der har væsentlig betydning for det over-
ordnede design i modsætning til ændringer efter gældende
offshoresikkerhedslov § 29, der typisk omfatter ændring af
udstyr, brøndforhold m.v. § 27, stk. 2 og 3, i den gældende
offshoresikkerhedslov fastsætter, at ansøgningen om god-
kendelse skal ledsages af en sikkerheds- og sundhedsrede-
gørelse efter offshoresikkerhedslovens § 23.
Forslaget til nyaffattelse af § 27, stk. 1, gennemfører offsho-
resikkerhedsdirektivets krav om anmeldelse af design af et
planlagt produktionsanlæg, jf. artikel 11, stk. 1, litra c, og
indebærer en ændring i forhold til gældende ret. Ændringen
består i, at der ikke længere skal indhentes en egentlig god-
kendelse af det overordnede design før bygning iværksættes.
I stedet for etableres en proces, hvor operatøren skal indsen-
de en anmeldelse, dvs. en beskrivelse af designet, til tilsyns-
myndigheden. Dette for at tilsynsmyndigheden kan blive
inddraget så tidligt som muligt i designfasen, hvilket ikke al-
tid har været muligt efter den gældende offshoresikkerheds-
lov. Sikkerheds- og sundhedsredegørelsen efter den foreslå-
ede ændring af offshoresikkerhedslovens § 23 skal først
foreligge i forbindelse med udarbejdelse af ansøgning om
driftstilladelse efter § 28, jf. bemærkningerne til lovforsla-
gets § 1, nr. 28 (til § 23). Forslaget indeholder desuden
54
sproglige justeringer som konsekvens af nye definitioner, jf.
lovforslagets § 1, nr. 4 (til § 3). Det foreslås, at anmeldeord-
ningen også omfatter faste ikkeproduktionsanlæg og rørled-
ninger, idet disse er omfattet af den gældende offshoresik-
kerhedslovs § 27, i hvilket tilfælde det er ejeren, der skal
foretage anmeldelsen.
Indholdet af anmeldelsen fremgår ikke af den foreslåede be-
stemmelse i stk. 2. Det er hensigten, at der fastsættes regler
herom til gennemførelse af offshoresikkerhedsdirektivets bi-
lag I, afsnit 1, med hjemmel i § 32 a, jf. lovforslagets § 1, nr.
41 (til § 32 a).
Forslaget til § 27, stk. 2, er ny og gennemfører offshoresik-
kerhedsdirektivets artikel 11, stk. 1, litra j, som indeholder
krav om meddelelse om flytning af et eksisterende produkti-
onsanlæg til tilsynsmyndigheden. Denne bestemmelse vil
typisk skulle finde anvendelse for mobile produktionsanlæg,
såsom FPSO’er, men kan også finde anvendelse på simple
faste platformsløsninger, som f.eks. DUCs STAR-platform
koncept, som er ikkepermanent bemandede platforme til
produktion fra marginale felter og designet således, at plat-
formen kan flyttes. Et eksempel herpå er Dagmar platfor-
men.
Forslaget til § 27, stk. 3, er ny og gennemfører offshoresik-
kerhedsdirektivets artikel 11, stk. 3, som indeholder krav til
indsendelse af anmeldelse til tilsynsmyndigheden med hen-
blik på tilsynsmyndighedens eventuelle bemærkninger, som
forventes at indgå i det endelige design og i den sikkerheds-
og sundhedsredegørelse, der skal udarbejdes i forbindelse
med ansøgning om driftstilladelse efter forslaget til § 28.
Fastsættelse af fristen for fremsættelse af anmeldelsen vil
blive fastsat i en bekendtgørelse med hjemmel i lovforsla-
gets § 1, nr. 42 (til § 32 a, stk. 4).
Forslaget til § 27, stk. 4, er ny og gennemfører offshoresik-
kerhedsdirektivets artikel 11, stk. 6, som indeholder krav til
underretning af tilsynsmyndigheden om eventuelle ændrin-
ger i designet som følge af tilsynsmyndighedens bemærk-
ninger efter stk. 3.
Det foreslås, at stk. 3 og 4 også omfatter rørledninger, hvil-
ket er i overensstemmelse med § 27, stk. 1, nr. 2, i den gæl-
dende offshoresikkerhedslov.
Til § 28
§ 28 i offshoresikkerhedsloven indeholder krav om ansøg-
ning om tilladelse inden et nyt fast anlæg, en ændring af et
eksisterende fast anlæg eller et mobilt anlæg sættes i drift.
Den foreslåede nyaffattelse af § 28 gennemfører offshore-
sikkerhedsdirektivets artikel 6, stk. 5, om accept af rappor-
ten om større farer inden et nyt fast anlæg, et mobilt anlæg
eller en rørledning sættes i drift. Den foreslåede bestemmel-
se indeholder en ændring i forhold til gældende ret, idet sik-
kerheds- og sundhedsredegørelsen først udarbejdes i forbin-
delse med idriftsættelsen (til § 28) og ikke som efter gæl-
dende ret allerede i forbindelse med design (til § 27), som
konsekvens af, at en egentlig godkendelse af det overordne-
de design ikke længere skal indhentes. Lovforslaget indehol-
der desuden sproglige justeringer som følge af indførelsen af
nye begreber, jf. lovforslagets § 1, nr. 4 (til § 3). Det fore-
slås endvidere, at kravet om tilladelse også omfatter rørled-
ninger, således at der er overensstemmelse med gældende
ret.
Til § 28 a
Brøndaktiviteter er defineret i direktivets artikel 2, nr. 24,
som aktiviteter i forbindelse med en brønd, hvor der er risi-
ko for utilsigtet udslip af stoffer og materialer, der potentielt
kan føre til en større ulykke. Denne definition er ikke med-
taget i forslaget til § 3, idet brøndaktiviteter i lighed med
gældende praksis også omfatter aktiviteter i forbindelse med
en brønd, hvor der ikke er den ovenfor nævnte risiko, hvor-
for der ikke skal søges om godkendelse.
Forslaget til § 28 a, stk. 1 og 2, indeholder alene krav om
sikkerhedsmæssig godkendelse af de brøndaktiviteter, som
svarer til offshoresikkerhedsdirektivets definition, og der-
med gennemføres direktivets artikel 6, stk. 6, artikel 11, stk.
1, litra h, og artikel 15, stk. 1-3 om anmeldelse af brøndakti-
viteter. I dag godkendes brøndaktiviteter, både sikkerheds-
mæssigt og ressourcemæssigt, med hjemmel i undergrund-
slovens § 28. De nærmere krav og indhold til ansøgningen
vil blive fastsat i en bekendtgørelse, jf. lovforslagets § 1, nr.
41 (til § 32 a, nr. 2 og nr. 3).
Operatøren skal, inden brøndaktiviteten påbegyndes, sikre
sig, at der er udarbejdet en risikovurdering for den pågæl-
dende aktivitet og på baggrund af den vurdere, om der kan
ske utilsigtet udslip af stoffer og materialer, der potentielt
kan føre til en større ulykke. Vurderes dette at være tilfæl-
det, skal brøndaktiviteten, forinden den påbegyndes, god-
kendes af tilsynsmyndigheden. Dette svarer til gældende
praksis.
Eksempler på brøndaktiviteter, der skal godkendes efter stk.
1 og 2, er, udover boringer, aktiviteter, hvor eksempelvis
ventilarrangementet på toppen af brønden (”juletræet”) de-
monteres og et midlertidigt brøndkontrolsystem (blow-out
preventer, BOP) monteres for det fortsatte arbejde.
Offshoresikkerhedsdirektivet stiller i artikel 15, stk. 4, jf. bi-
lag II, krav om ugentlige rapporter om godkendte brøndakti-
viteter til tilsynsmyndigheden. Med forslaget til § 28 a, stk.
3, er der mulighed for at kræve daglige rapporter, som er
praksis i dag. For brøndaktiviteter, der er omfattet af lovfor-
slagets § 1, nr. 32 (til § 28 b), skal der ikke indsendes rap-
porter over de enkelte aktiviteter.
Forslaget til § 28 a, stk. 4, gennemfører offshoresikkerheds-
direktivets artikel 21, stk. 1.
Forslaget indeholder desuden sproglige justeringer som føl-
ge af indførelsen af nye begreber, jf. lovforslagets § 1, nr. 4
(til § 3).
55
Til § 28 b
Forslaget til § 28 b vedrører andre brøndaktiviteter end de,
der skal godkendes efter § 28 a, såsom test, vedligehold og
reparation af juletræsventiler, overvågning af produktionsrø-
ret i brønden, operationer for måling af brøndens parametre
(logging), aktivering af ventiler og udskiftning af udstyr i
brønden m.v. via såkaldte wireline eller coiled tubing opera-
tioner. Operatøren skal underrette tilsynsmyndigheden om
sådanne brøndaktiviteter. Gældende praksis er, at disse akti-
viteter beskrives i en oversigt, der indsendes med nærmere
fastsatte intervaller, hos nogle selskaber kvartalsvis. Tilsyns-
myndigheden kan så i forbindelse med oversigten rekvirere
yderligere dokumentation om aktiviteterne. Denne praksis
foreslås fastlagt i en bekendtgørelse, der udstedes i medfør
af lovforslagets § 1, nr. 41 (til § 32 a, stk. 1, nr. 7).
Til nr. 33
§ 29 i offshoresikkerhedsloven indeholder krav om ansøg-
ning om tilladelse inden ændringer, der har væsentlig betyd-
ning for storulykkesrisici.
Forslaget til ændring af § 29, stk. 1, er tilpasset indholdet i
direktivet i forhold til ændringer af rapporten om større fa-
rer, jf. artikel 6, stk. 5, og artikel 11, stk. 1, litra f, i offshore-
sikkerhedsdirektivet. Endvidere er rørledninger medtaget,
således at kravet i gældende lovgivning om en ændringstilla-
delse for disse videreføres.
Forslaget indeholder desuden sproglige justeringer som føl-
ge af indførelsen af nye begreber, jf. lovforslagets § 1, nr. 5
(til § 4) og nr. 28 (til § 23).
”Væsentlig ændring” i § 29, stk. 1, skal forestås, i forhold til
storulykkesrisici, som en ændring af det grundlag, på hvilket
den oprindelige tilladelse blev givet, herunder bl.a. fysiske
ændringer, operationelle ændringer, jf. artikel 2, nr. 30, i
offshoresikkerhedsdirektivet.
Eksempler på ændringer, som anses for væsentlige, i det
omfang de har betydning for storulykkesrisikoen:
(a) ændringer eller reparationer af strukturen eller procesan-
læg og udstyr hvor ændringerne har eller kan have en større
forøgelse af den sikkerhedsmæssige risiko,
(b) indførelse af nye aktiviteter på anlægget eller i forbindel-
se med dette, herunder kombineret drift, jf. § 29 a,
(c) ændring af operatør eller ejer som omfatter væsentlige
ændringer af ledelsessystemet for sikkerhed og sundhed, jf.
§ 19, og udlicitering eller væsentlig ændring af ledelses-
funktionen,
(d) anvendelse af anlægget udover designlevetiden, eller
(e) større ændringer i den anvendte teknologi.
En ændringstilladelse efter § 29 anses sammen med den for-
udgående driftstilladelse efter § 28 for en fornyet driftstilla-
delse, og der skal ikke indgives en selvstændig ansøgning
efter § 28.
Til nr. 34
Forslaget til ændringerne i § 29, stk. 2, er en konsekvens af
ændringerne i § 23 og ophævelse af §§ 24 og 25, jf. lovfor-
slagets § 1, nr. 28 (til § 23) og lovforslagets § 1, nr. 29 (til
§§ 24 og 25).
Til nr. 35
Til § 29 a
Hidtil har tilladelse til kombineret drift været omfattet af
den gældende lovs § 29.
Forslaget til § 29 a, stk. 1 og 2, fastsætter særskilt krav om
tilladelse til kombineret drift og viderefører derfor gældende
ret. Bestemmelsen gennemfører samtidig artikel 6, stk. 6, og
artikel 11, stk. 1, litra i, i offshoresikkerhedsdirektivet. Den
foreslåede bestemmelse gennemfører også artikel 16, stk. 1,
i offshoresikkerhedsdirektivet, hvor operatøren har pligten
til at indgive anmeldelsen om kombineret drift.
Forslaget til § 29 a, stk. 3, gennemfører offshoresikkerheds-
direktivets artikel 21, stk. 1.
Den kombinerede drift anses først for påbegyndt ved begyn-
delse af den aktivitet, der er formålet med den kombinerede
drift, men styringen af risici i forbindelse med forberedelsen
af kombineret drift, hvor forberedelsen indebærer en væ-
sentlig risiko for større ulykker skal indgå i ansøgningen om
tilladelse. Som eksempel herpå er flytning af et mobilt an-
læg til en position nær et stationært anlæg.
Forslaget indeholder desuden sproglige justeringer som føl-
ge af indførelsen af nye definitioner, jf. lovforslagets § 1, nr.
4 (til § 3).
Til § 30
§ 30 i offshoresikkerhedsloven omhandler alene meddelelse
om flytning af et mobilt anlæg.
I forslaget til ændring af § 30 foreslås, at meddelelse skal gi-
ves ved flytning af også faste anlæg, jf. artikel 11, stk. 1, li-
tra j, i offshoresikkerhedsdirektivet. Der er visse typer af fa-
ste produktionsanlæg, som er bygget til at kunne flyttes og
anvendes på en anden position. Lovforslaget tilgodeser den-
ne mulighed. Endnu har en flytning af et fast anlæg ikke
fundet sted på dansk offshoreområde. Endvidere foreslås det
tydeliggjort, at en separat meddelelse om flytning af et an-
læg ikke er nødvendig, hvis flytningen indebærer en væsent-
lig ændring af storulykkesrisici og dermed forudsætter til-
synsmyndighedens tilladelse efter § 29, jf. lovforslagets § 1,
nr. 33 og 34.
Lovforslaget indeholder desuden sproglige justeringer som
følge af indførelsen af nye definitioner, jf. lovforslagets § 1,
nr. 4 (til § 3).
56
Til nr. 36
§ 31 i offshoresikkerhedsloven omhandler krav om ansøg-
ning om tilladelse, inden et fast anlæg demonteres.
§ 40 i offshoresikkerhedsloven omhandler udstyr på anlæg.
§§ 56 og 57 i offshoresikkerhedsloven omhandler demonte-
ring af faste anlæg.
I forslaget til ændring af § 31, 1. pkt., § 40, stk. 1, 1. pkt., §§
56 og 57, foreslås rørledninger medtaget for at videreføre
gældende ret.
Forslaget indeholder desuden sproglige justeringer som føl-
ge af indførelsen af nye definitioner, jf. lovforslagets § 1, nr.
4 (til § 3).
Til nr. 37
§ 31 i offshoresikkerhedsloven omhandler krav om ansøg-
ning om tilladelse, inden et fast anlæg demonteres.
Forslaget til ændring af § 31, 1. pkt., indeholder alene sprog-
lige justeringer som følge af indførelsen af nye definitioner,
jf. lovforslagets § 1, nr. 4 (til § 3).
Til nr. 38
§ 31 i offshoresikkerhedsloven omhandler krav om ansøg-
ning om tilladelse, inden et fast anlæg demonteres.
Forslaget til ændring af § 31, 2. pkt., indeholder en mere
præcis henvisning til bestemmelsen om opdatering af sik-
kerheds- og sundhedsredegørelsen i forbindelse med demon-
tering.
Til nr. 39
§ 32 i offshoresikkerhedsloven omhandler mulighed for
tidsbegrænset forhåndstilsagn om driftstilladelse for et mo-
bilt anlæg. Det er hensigtsmæssigt for ejeren af et mobilt an-
læg at kunne sikre sig, at bygning af nye anlæg eller ændrin-
ger i eksisterende er i overensstemmelse med lovgivningen.
Forslaget til ændring af § 32, stk. 1, indeholder alene sprog-
lige justeringer som følge af indførelsen af nye definitioner,
jf. lovforslagets § 1, nr. 4 (til § 3).
Til nr. 40
§ 32 i offshoresikkerhedsloven omhandler mulighed for
tidsbegrænset forhåndstilsagn om driftstilladelse for et mo-
bilt anlæg. Det er hensigtsmæssigt for ejeren af et mobilt an-
læg at kunne sikre sig, at bygning af nye anlæg eller ændrin-
ger i eksisterende er i overensstemmelse med lovgivningen.
§ 48 i offshoresikkerhedsloven omhandler forpligtigelsen til
at indhente sagkyndig bistand i forbindelse med varetagelse
af sikkerheds- og sundhedsarbejdet.
§ 65 i offshoresikkerhedsloven omhandler refusion af myn-
dighedernes udgifter i forbindelse med offshoresikkerheds-
loven.
Forslaget til ændring af § 32, stk. 3, §§ 48 og 65, stk. 1, in-
deholder alene sproglige justeringer som følge af indførel-
sen af nye definitioner, jf. lovforslagets § 1, nr. 4 (til § 3).
Til nr. 41
§ 32 a i offshoresikkerhedsloven bemyndiger ministeren til
at fastsætte regler om, hvornår der skal søges om godkendel-
se efter § 27, tilladelse efter §§ 28-31 og forhåndstilsagn ef-
ter § 32 samt om vilkår i forbindelse hermed. Det var hen-
sigten med bestemmelsen, at der specielt skulle fastsættes
regler om, hvornår der skulle søges om tilladelse til ændrin-
ger efter lovens § 29, idet der i denne bestemmelse indgår et
væsentlighedskriterium Bemyndigelsen er imidlertid ikke
udnyttet i dag. I stedet er der udsendt en vejledning om,
hvordan lovens §§ 27-29, 31 og 32 kunne opfyldes.
I forslaget til nyaffattelse af § 32 a, bevares de hidtidige be-
stemmelser i den gældende offshoresikkerhedslovs § 32 a,
stk. 1, nr. 1 og 2, idet dog forslaget til § 32 a, nr. 1, er ænd-
ret til at omfatte anmeldelse af design i stedet for godkendel-
se af overordnet design, jf. lovforslagets § 1, nr. 32 (til §
27). Endvidere er det præciseret, at det, der kan fastsættes
regler om, er i hvilke tilfælde af større ombygninger, der
skal ske anmeldelse af designet. Endvidere er der i forslaget
til § 32 a, nr. 2, tilføjet, at ministeren, efter forhandling med
miljøministeren, kan fastsætte regler om, hvornår der skal
søges om godkendelse af brøndaktiviteter efter § 28 a, jf.
lovforslagets § 1, nr. 32 og om tilladelse til påbegyndelse af
kombineret drift efter § 29 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 35.
Det er hensigten at anvende denne del af bemyndigelsen til
at fastsætte, hvilke brøndaktiviteter, der kræver godkendelse
og hvilke, hvor en underretning efter forslaget til § 28 b er
tilstrækkelig. Det kunne også være relevant at fastsætte
grænsefladen til undergrundslovens § 28 om godkendelse af
brøndaktiviteter. Endvidere kan bemyndigelsen anvendes til
at fastslå, hvornår der skal søges om tilladelse til kombineret
drift efter forslaget til § 29 a.
Med forslaget til § 32 a, nr. 3, bemyndiges ministeren til at
fastsætte nærmere regler om indholdet af anmeldelser og an-
søgninger om godkendelse, tilladelse eller forhåndstilsagn
efter offshoresikkerhedsloven. Denne bemyndigelse vil bli-
ve anvendt til at gennemføre offshoresikkerhedsdirektivets
bilag I, således at der fastsættes nærmere krav til indholdet
af anmeldelse af anlægs design, herunder en demonstration
af, at designkonceptet bidrager til at reducere sikkerheds- og
sundhedsmæssige risici og risici for større miljøhændelser
til et niveau der er så lavt som rimeligt praktisk muligt. End-
videre vil der blive fastsat regler om, hvad ansøgningerne
om godkendelse af boringer, tilladelse til drift af anlæg, æn-
dringer af anlæg og kombineret drift, samt ansøgning om
forhåndstilsagn efter forslaget til § 32, skal indeholde af do-
kumentation. Arbejdsdelingen mellem Arbejdstilsynet og
Miljøstyrelsen i den sammenhæng vil skulle fremgå af nær-
57
mere regler om delegation af opgaver og organisering af til-
synsmyndigheden i medfør af forslaget til § 61, stk. 3 og 8.
Med forslaget til § 32 a, nr. 4, indføres desuden mulighed
for at fastsætte regler om ansøgningsfrister, jf. artikel 11, nr.
3-6, og artikel 15, stk. 1, i offshoresikkerhedsdirektivet.
Med forslaget til § 32 a, nr. 5, indføres desuden mulighed
for at fastsætte regler om frister for tilsynsmyndighedens be-
mærkninger, jf. artikel 11, stk. 3, 2 pkt.
Med forslaget til § 32 a, nr. 6 indføres desuden mulighed for
at fastsætte nærmere regler om indholdet af rapporter vedrø-
rende brøndaktiviteter efter lovforslagets § 1, nr. 32 (til § 28
a, stk. 3), jf. artikel 15, stk. 4, og bilag II, i offshoresikker-
hedsdirektivet.
Med forslaget til § 32 a, nr. 7, indføres desuden mulighed
for at fastsætte regler om indholdet og tidspunkt for bl.a. un-
derretning af tilsynsmyndigheden i tilfælde af ændringer af
design, jf. artikel 11, stk. 6.
Hjemlen til at fastsætte regler om vilkår i § 32 a, stk. 2, i den
nugældende offshoresikkerhedslov, foreslås flyttet til lovfor-
slagets § 1, nr. 83 (til § 64 a) og gjort mere generel.
Til § 32 b
Den foreslåede § 32 b er ny og er ikke en del af gennemfø-
relsen af offshoresikkerhedsdirektivet. Den svarer til § 29 i
undergrundsloven.
Efter det foreslåede stk. 1 må en godkendelse eller tilladelse
efter §§ 27-29 a og § 31, jf. lovforslagets § 1, nr. 32-38 samt
et forhåndstilsagn efter til § 32, jf. lovforslagets § 1, nr. 39
og 40 ikke overdrages til andre.
Som eksempel kan nævnes overdragelse til en anden opera-
tør, fordi tilsynsmyndigheden har vurderet, at operatøren ik-
ke længere har kapacitet til at opfylde de relevante krav i
henhold til offshoresikkerhedsloven og de bestemmelser,
der er fastsat i medfør af loven.
Til § 32 c
Den foreslåede § 32 c er ny og giver ministeren mulighed
for at tilbagekalde godkendelser, tilladelser og forhåndstil-
sagn efter loven.
Efter det foreslåede stk. 1, nr. 1, kan ministeren tilbagekalde
en godkendelse eller tilladelse efter lovforslagets § 1, nr.
32-38 (til §§ 27-29 a og 31) samt et forhåndstilsagn efter
lovforslagets § 1, nr. 39 og 40 (til § 32), hvis de bestemmel-
ser, vilkår eller påbud, der er fastsat i offshoresikkerhedslo-
ven eller i regler udstedt i medfør af loven, ikke overholdes.
Efter det foreslåede stk. 1, nr. 2, kan ministeren tilbagekalde
en godkendelse eller tilladelse efter lovforslagets § 1, nr.
32-38 (til §§ 27-29 a og 31) samt et forhåndstilsagn efter
lovforslagets § 1, nr. 39 og 40 (til § 32), hvis der i en ansøg-
ning er givet urigtige eller vildledende oplysninger. Bestem-
melsen har til formål at sikre, at godkendelser, tilladelser el-
ler forhåndstilsagn efter loven altid meddeles på grundlag af
korrekte oplysninger.
Efter det foreslåede stk. 1, nr. 3, skal ministeren tilbagekalde
en godkendelse eller tilladelse efter lovforslagets § 1, nr.
32-38 (til §§ 27-29 a og 31) samt et forhåndstilsagn efter
lovforslagets § 1, nr. 39 og 40 (til § 32), hvis operatøren el-
ler ejeren tages under rekonstruktionsbehandling eller erklæ-
res konkurs. Såfremt operatøren erklæres konkurs, vil en
godkendelse, tilladelse eller et forhåndstilsagn bortfalde,
idet disse ikke kan overdrages, medmindre tilsynsmyndighe-
den tillader overdragelsen, jf. § 32 b.
I de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, nr. 1-3, kan der dog først
ske tilbagekaldelse, efter at tilsynsmyndigheden har givet
påbud om at afhjælpe forholdet inden en nærmere frist, uden
at dette er sket, jf. det foreslåede stk. 2, 1. pkt. Almindelige
forvaltningsretlige regler, herunder proportionalitetsprincip-
pet skal iagttages ved administrationen af bestemmelsen.
Proportionalitetsprincippet indebærer, at indgrebet skal være
både nødvendigt og egnet, og det mindst muligt bebyrdende
nødvendige indgreb skal anvendes. For så vidt angår stk. 1,
nr. 2, kan de urigtige eller vildledende oplysninger været gi-
vet ved en fejl eller i god tro, hvorfor der må anses at være
vilje og mulighed for at skaffe de korrekte oplysninger. Dis-
se bestemmelser, med undtagelse af muligheden for at kun-
ne afhjælpe forholdet i nr. 2, svarer til § 30 i undergrundslo-
ven.
Efter det foreslåede stk. 3 skal tilsynsmyndigheden bl.a. til-
bagekalde en godkendelse eller tilladelse efter lovforslagets
§ 1, nr. 32-38 (til §§ 27-29 a og 31) samt et forhåndstilsagn
efter lovforslagets § 1, nr. 39 og 40 (til § 32), hvis tilsyns-
myndigheden vurderer, at operatøren eller ejeren ikke har
kapacitet til at opfylde relevante krav i henhold til offshore-
sikkerhedsloven eller de bestemmelser, der er fastsat i med-
før af loven. Der er tale om et indgribende tiltag, som tiltæn-
kes anvendt proportionelt i forhold til sværhedsgraden af
den manglende kapacitet, jf. offshoresikkerhedsdirektivets
betragtning 40. Som eksempel på manglende kapacitet kan
nævnes utilstrækkelige økonomiske midler til at udføre akti-
viteterne.
Efter det foreslåede stk. 4 skal tilsynsmyndigheden underret-
te den myndighed, der har givet tilladelse til rettighedshave-
ren om tilbagekaldelserne af godkendelserne, tilladelserne
og forhåndstilsagnene efter forslagets stk. 1 eller 3.
De foreslåede stk. 3 og 4, gennemfører offshoresikkerheds-
direktivets artikel 6, stk. 4, 1. pkt., dog er ”ejer” ikke omfat-
tet af artiklen i direktivet, men foreslås tilføjet, idet ejeren
vil være den, der oppebærer en tilladelse efter lovforslagets
§ 1, nr. 32-34 (til §§ 28 og 29) og et forhåndstilsagn efter
lovforslagets § 1, nr. 39 og 40 (til § 32) for et ikkeprodukti-
onsanlæg eller en rørledning.
Til nr. 42
Det foreslås i ændringen af tekstoverskriften (underover-
skriften) at tilføje udtrykket ”risikoreduktion” for at præci-
58
sere, at indholdet af lovforslagets § 1, nr. 43-45 (til §§ 33,
34, 36 og 37) og § 35 i offshoresikkerhedsloven udover risi-
kovurdering også omfatter risikoreduktion, jf. artikel 3, stk.
4, i offshoresikkerhedsdirektivet.
Til nr. 43
Til § 33
Forslaget til ændringerne af § 33, stk. 1, indeholder sprogli-
ge justeringer som følge af indførelsen af nye definitioner,
jf. lovforslagets § 1, nr. 4 (til § 3, nr. 13) og nr. 5 (til § 4).
Reguleringen af et mobilt anlæg foreslås indskrevet i hen-
holdsvis lovforslagets § 1, nr. 43 (til § 33, stk. 1, og § 34,
stk. 3) og som konsekvens heraf foreslås § 33, stk. 2 og 3, i
den nuværende offshoresikkerhedslov, ophævet. Endvidere
foreslås rørledninger medtaget, hvilket er i overensstemmel-
se med gældende ret, jf. nugældende offshoresikkerhedslovs
§ 3, stk. 2, og bekendtgørelse nr. 509 af 11. maj 2011. Under
hensyn til bl.a. anlæggets eller rørledningens designlevetid
skal der så vidt muligt anvendes bedste praksis. Endvidere
er indføjet ”design”, idet dette udtryk anvendes i § 27 i for-
bindelse med anmeldelse af design. Endelig er ”bedst muli-
ge teknologi” ændret til ”bedste praksis” i overensstemmel-
se med kravet i lovforslagets § 1, nr. 72 (til § 55, stk. 3),
hvorefter operatører og ejere i samråd med tilsynsmyndighe-
den skal udarbejde og revidere standarder og retningslinjer
for bedste praksis i forbindelse med styring af risici for stør-
re ulykker gennem hele design- og driftscyklussen for off-
shore olie- og gasaktiviteter. Sidstnævnte bestemmelse gen-
nemfører offshoresikkerhedsdirektivets artikel 19, stk. 7.
Til § 34
§ 34 i offshoresikkerhedsloven omhandler forpligtelsen til at
foretage en vurdering af de sikkerheds- og sundhedsmæssi-
ge risici ved driften af anlægget og nedbringe disse så me-
get, som det er rimeligt praktisk muligt.
Forslaget til ændringerne af § 34, stk. 1 og 2, indeholder
sproglige justeringer som følge af indførelsen af nye defini-
tioner, jf. lovforslagets § 1, nr. 4 (til § 3, nr. 6, 16 og 17), jf.
artikel 2, nr. 3, 5 og nr. 27, i offshoresikkerhedsdirektivet.
Endvidere foreslås rørledninger medtaget, hvilket er i over-
ensstemmelse med gældende ret.
Forslaget til ændringen af stk. 1 præciserer ligeledes forplig-
telsen til at nedbringe risici for større miljøhændelser så me-
get, som det er rimeligt praktisk muligt.
Forslaget til § 34, stk. 3, svarer med sproglige ændringer til
§ 33, stk. 2, i den nuværende offshoresikkerhedslov.
Forslaget til § 34, stk. 4, er ny og gennemfører artikel 19,
stk. 9, i offshoresikkerhedsdirektivet. Således har operatøren
eller ejeren pligt til at afværge en umiddelbar fare for en
større ulykke, der måtte opstå under drift eller andre aktivi-
teter, om nødvendigt ved at standse aktiviteten. Bestemmel-
sen har lighed med tilsynsmyndighedens ret til at give påbud
om afværgelse af en umiddelbar fare, herunder standsning af
arbejdet, efter § 64, stk. 2, i offshoresikkerhedsloven. Ek-
sempler herpå kan være manglende brøndkontrol, udslip af
gas m.v.
Til nr. 44
§ 36 i offshoresikkerhedsloven omhandler forpligtigelser i
forbindelse med sundhedsmæssige forhold, der ikke er rela-
teret til arbejdet, f.eks. hygiejniske forhold og drikkevands-
kvalitet.
Forslaget til ændringerne af § 36 indeholder sproglig juste-
ring som følge af indførelsen af nye definitioner, jf. lovfor-
slagets § 1, nr. 4 (til § 3, nr. 1, 6 og 17) og artikel 2, nr. 5,
nr. 19 og nr. 27, i offshoresikkerhedsdirektivet. Endvidere
indeholder forslaget til ændringen af bestemmelsen en udvi-
delse til også at omfatte sikkerhedsmæssige forhold, der ik-
ke er relateret til arbejdet, f.eks. skridsikre gulve i indkvarte-
ringen eller sikkerhed ved motionsudstyr. Ændringen af §
36 følger ikke af offshoresikkerhedsdirektivet.
Til nr. 45
I § 37 i offshoresikkerhedsloven bemyndiges ministeren til
at fastsætte regler om risikovurdering og løbende forbedring
af sikkerheds- og sundhedsniveauet. Denne bemyndigelse er
udnyttet i kapitel 4-6 i bekendtgørelse nr. 729 af 3. juli 2009
om styring af sikkerhed og sundhed på offshoreanlæg m.v.
med senere ændringer.
Det foreslås, at der tilføjes ”risikoreduktion” i overensstem-
melse med overskriften før § 33 og indholdet af lovforsla-
gets § 1, nr. 42, 43 og 44 (til §§ 33-36) for at præcisere, at
der også er hjemmel til at fastsætte regler om reduktion af
risiciene og ikke kun vurderingen af dem, jf. også præcise-
ringerne i forslaget til overskriften før § 33. Den nuværende
bemyndigelse er fortolket således, at risikovurdering også
omfatter risikoreduktion, jf. indholdet af den gældende off-
shoresikkerhedslovs §§ 33-36, men dette er ikke i overens-
stemmelse med definitionerne i standarderne for risikosty-
ring. Der er med denne præcisering ikke sket en ændring af
den gældende bemyndigelse.
Til nr. 46
Det foreslås i ændringen af tekstoverskriften (underover-
skriften) at tilføje udtrykket ”Design” for at præcisere, at
indholdet af lovforslagets § 1, nr. 47-56 (til §§ 38-43) og §§
43 a og 44 i offshoresikkerhedsloven også omfatter design.
Til nr. 47
Den gældende § 38 i offshoresikkerhedsloven omhandler
konstruktion og indretning af offshoreanlæg, herunder ind-
kvarteringsforhold.
Efter den gældende § 38, stk. 1, i offshoresikkerhedsloven
skal indkvarteringen ved konstruktion af et fast offshorea-
nlæg i videst mulig udstrækning adskilles fra hovedaktivite-
terne boring og produktion.
59
Med forslaget til bestemmelsen er anvendelsesområdet for
bestemmelsen ændret fra at omfatte faste offshoreanlæg til
kun at omfatte de faste produktionsanlæg, som er permanent
bemandede. Ved permanent bemandede anlæg forstås an-
læg, der planlægges anvendt til overnatning, jf. definitionen
i lovforslagets § 1, nr. 4 (til § 3, nr. 18). Endvidere fastslås,
at opdelingen skal ske i forbindelse med design af anlægget,
jf. lovforslagets § 1, nr. 32 (til § 27) med tilhørende be-
mærkninger.
Med lovforslaget er formuleringen gjort mere generel og
omfatter alle dele af anlægget. Efter forslaget skal anlægget
opdeles i hovedområder baseret på vurderingen af risikoen
for større ulykker hidrørende fra aktiviteterne i det enkelte
område. Derved er bestemmelsen bragt i overensstemmelse
med princippet i offshoresikkerhedsdirektivet, der bygger på
en risikobaseret tilgang. Hovedområder er typisk de steder
på anlægget, hvor der er brøndhoveder med tilhørende ud-
styr og rørføring, procesanlæg med tilhørende udstyr og rør-
føring, udstyr, hvor der foretages sikkerhedsmæssig afbræn-
ding af gas (flaring), hjælpeudstyr, der bl.a. omfatter løfte-
udstyr, energiforsyning og vandforsyning, indkvartering
som omfatter soverum, opholdsrum, spise- og køkkenfacili-
teter samt kontorer. Ved procesanlæg forstås anlæg til be-
handling af multifaseflow fra manifold for brøndhoveder ind
i behandlingsanlægget, hvor der sker en adskillelse i olie,
gas, vand og sedimenter samt behandling og stabilisering af
produkterne råolie, gas og produceret vand frem til disse
sendes til andet offshoreanlæg, tank, land eller reinjektion.
Endvidere kræves det efter forslaget, at hovedområderne fy-
sisk adskilles fra hinanden på en sådan måde, at eskalering
af en hændelse i et hovedområde ikke påvirker et andet ho-
vedområde. Hermed menes, at f.eks. et olie- eller gasudslip
med eventuel efterfølgende brand eller eksplosion i et ho-
vedområde ikke kan påvirke et andet hovedområde, for så
vidt angår risikoen for større ulykker. Dette kan f.eks. opnås
ved placering på separate broforbundne platforme eller
brand- og eksplosionsvægge, men også ved en kombination
heraf. I den forbindelse er det vigtigt at prioritere, at hoved-
områder, hvor der ikke findes produceret olie eller gas, ty-
pisk indkvartering og områder med hjælpeudstyr, er fysisk
adskilt fra hovedområder, hvor der forefindes produceret
olie eller gas. Oplag af f.eks. dieselolie indgår ikke i oven-
stående betragtning, idet risikoen for større ulykker hidrø-
rende herfra forventes begrænset ved hensigtsmæssig oplag-
ring.
Der er i bestemmelsen endvidere tilføjet en henvisning til §
33, stk. 1, og § 42, stk. 1, for at understrege sammenhængen
mellem de generelle krav heri og § 38, stk. 1.
Til nr. 48
Den gældende § 38 i offshoresikkerhedsloven omhandler
konstruktion og indretning af offshoreanlæg, herunder ind-
kvarteringsforhold.
Ændringen af § 38, stk. 2, er en sproglig justering som følge
af den nye definition af ”anlæg”, jf. lovforslagets § 1, nr. 4
(til § 3, nr. 1) og offshoresikkerhedsdirektivets artikel 2, nr.
19.
Til nr. 49
Den gældende § 38 i offshoresikkerhedsloven omhandler
konstruktion og indretning af offshoreanlæg, herunder ind-
kvarteringsforhold.
Efter den gældende § 38, stk. 3, i offshoresikkerhedsloven
skal indkvarteringsforholdene på faste og mobile offshorea-
nlæg være tilpasset det antal personer, som forventes at op-
holde sig på anlægget, og indkvarteringsforholdene skal væ-
re indrettet sådan, at de ansatte har mulighed for uforstyrret
hvile og restitution med henblik på, at de kan varetage deres
arbejdsopgaver på fuldt forsvarlig vis.
Med den foreslåede ændring af § 38, stk. 3, ændres kravene
til indkvarteringsforholdene ikke i forhold til gældende ret,
men i stedet for, som i den gældende offshoresikkerhedslov,
at indkvarteringsforholdene forudsættes at være etableret fy-
sisk på anlægget, foreslås den bredere formulering, der skal
forstås således, at indkvarteringsforholdene skal være til-
gængelige i forbindelse med arbejde og ophold på et anlæg.
Denne ændring har ingen betydning for ophold og arbejde
på permanente anlæg, hvor indkvarteringen er placeret fy-
sisk på anlægget, men derimod på ikkepermanente anlæg.
Disse er defineret ved, at der ikke finder overnatning sted på
selve anlægget, men det udelukker ikke, at overnatning kan
ske på f.eks. et skib, hvorfra der er adgang til det ikkeperma-
nente anlæg. Kravene i den foreslåede bestemmelse omfatter
således også indkvarteringen på et sådant skib for så vidt an-
går den del, der anvendes til de ansatte, der arbejder og op-
holder sig på det ikkepermanente anlæg. Disse skibe beteg-
nes også ’walk to work vessels’ og forventes i større grad at
blive anvendt fremover i forbindelse med udnyttelse af mar-
ginale felter. Ændringen er i overensstemmelse med bore-
hulsdirektivet, hvor ”arbejdssted” defineres som arbejds-
pladser med tilhørende indkvartering, uden at indkvarterin-
gen nødvendigvis skal være fysisk på et anlæg.
Med hensyn til fartøjer, som ikke har til formål at tjene som
indkvartering for andre end besætningen på fartøjet, vil be-
stemmelsen kun være gældende i de tilfælde, hvor fartøjet
anses for et anlæg, jf. lovforslagets § 1, nr. 4 (til § 3, nr. 1). I
øvrige tilfælde vil indkvarteringsforholdene være reguleret i
den maritime lovgivning.
Til nr. 50
Den gældende § 39, stk. 1, i offshoresikkerhedsloven stiller
krav om, at der på permanent bemandede offshoreanlæg
skal være indrettet passende behandlingsrum.
Med den foreslåede tilføjelse af stk. 2 og 3, og tilføjelse af
nyt stk. 5, jf. lovforslagets § 1, nr. 52, præciseres kravet i di-
rektiv 92/91/EØF af 3. november 1992 om minimumsforsk-
rifter for forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sund-
60
hed i den boringsrelaterede udvindingsindustri, jf. bilag, del
C, punkt 9.1 og 9.2, hvoraf fremgår, at der skal være et eller
flere lokaler til førstehjælp i overensstemmelse med anlæg-
gets størrelse og arten af virksomheden, og at de skal råde
over passende faciliteter, udstyr og lægemidler. Der skal væ-
re et passende antal rum i overensstemmelse med antallet af
personer, der arbejder eller opholder sig på anlægget og ar-
ten af offshore olie- og gasaktiviteter på anlægget. Der hen-
vises også til direktivets bilag, del C, punkt 9.3, hvoraf
fremgår, at der på alle steder, hvor arbejdsforholdene kræver
det, skal være materiel til førstehjælp til rådighed.
Det betyder ikke, at alle faciliteter skal være etableret fysisk
på anlægget. Faciliteten kan være til rådighed på et tilhøren-
de skib, et såkaldt ”walk to work” fartøj, hvorfra der er ad-
gang til anlægget, jf. bemærkningerne herom til lovforsla-
gets § 1, nr. 49 (til § 38, stk. 3) ovenfor. Det må konkret
vurderes, i hvilket omfang der skal være førstehjælpsudstyr
til rådighed på selve anlægget.
Bestemmelserne i § 39 gælder også for fartøjer, hvor disse
er omfattet af definitionen på ”anlæg”, jf. lovforslagets § 1,
nr. 4 (til § 3, nr. 1), jf. offshoresikkerhedsdirektivets artikel
2, nr. 19, idet der på disse er samme risici for alvorlig per-
sonskade, der kræver behandling, som på platforme, der ud-
fører de samme offshore olie- og gasaktiviteter.
Til nr. 51
Forslaget til ændring af bestemmelsen er en sproglig juste-
ring som følge af den nye definition af ”anlæg”, jf. lovfor-
slagets § 1, nr. 4 (til § 3, nr. 1), jf. offshoresikkerhedsdirekti-
vets artikel 2, nr. 19. Forslaget til ændring af bestemmelsen
tilføjer endvidere ”førstehjælpsrum”, da adgangsveje på an-
lægget skal være indrettet således, at båretransport af syge
og tilskadekomne - ud over til behandlingsrum og evakue-
ringssteder - også kan ske effektivt til førstehjælpsrum.
Til nr. 52
Med den foreslåede tilføjelse af nyt § 39, stk. 5, og tilføjelse
af stk. 2 og 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 47, præciseres kravet i
direktiv 92/91/EØF af 3. november 1992 om minimums-
forskrifter for forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og
sundhed i den boringsrelaterede udvindingsindustri, jf. bi-
lag, del C, punkt 9.1 og 9.2, hvoraf fremgår, at der skal være
et eller flere lokaler til førstehjælp i overensstemmelse med
anlæggets størrelse og arten af virksomheden, og at de skal
råde over passende faciliteter, udstyr og lægemidler. Der
henvises også til direktivets bilag, del C, punkt 9.3, hvoraf
fremgår, at der på alle steder, hvor arbejdsforholdene kræver
det, skal være materiel til førstehjælp til rådighed.
Til nr. 53
§ 40 i offshoresikkerhedsloven omhandler udstyr på anlæg.
Forslaget til ændring af § 40 stk. 2, er en sproglig præcise-
ring, således at bestemmelsen kun omfatter ”Udstyr på an-
læg”.
Til nr. 54
Den gældende § 41 omhandler løbende vedligeholdelse af
anlægget.
Forslaget til ændring af § 41 er en sproglig justering som
følge af den nye definition af ”anlæg”, jf. lovforslagets § 1,
nr. 4 (til § 3, nr. 1), jf. offshoresikkerhedsdirektivets artikel
2, nr. 19. Endvidere foreslås rørledninger tilføjet, således at
gældende ret videreføres.
Til nr. 55
Den gældende § 42 i offshoresikkerhedsloven omhandler
anvendelse af anerkendte normer og standarder og en mulig
fravigelse heraf, hvis der derved opnås et højere sikkerheds-
og sundhedsniveau.
Forslaget til ændring af § 42, stk. 1, er en sproglig justering
som følge af den nye definition af ”anlæg” og ”tilsluttet in-
frastruktur”, jf. lovforslagets § 1, nr. 4 (til § 3, nr. 1 og 29),
jf. offshoresikkerhedsdirektivets artikel 2, nr. 19 og nr. 21,
samt ændring af § 38, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 47.
Endvidere foreslås rørledninger tilføjet, således at gældende
ret videreføres, og som noget nyt brønde.
Til nr. 56
§ 43 i den gældende offshoresikkerhedslov indeholder be-
myndigelse til at fastsætte regler om offshoreanlægs kon-
struktion, indretning og udstyr, herunder regler for hvor
mange personer, der må sove i samme rum, samt hjemmel
til gennemførelse af EU-direktiver. Hjemlen er udnyttet i
bekendtgørelse nr. 240 af 18. marts 2014 om indretning m.v.
af aerosoler der anvendes på offshoreanlæg m.v., bekendt-
gørelse nr. 1336 af 25. november 2013 om indretning m.v.
af maskiner på faste offshoreanlæg, bekendtgørelse nr. 1334
af 25. november 2013 om indretning m.v. af simple trykbe-
holdere på offshoreanlæg m.v., bekendtgørelse nr. 1333 af
25. november 2013 om indretning m.v. af elevatorer på faste
offshoreanlæg, bekendtgørelse nr. 1332 af 25. november
2013 om indretning m.v. af materiel og sikringssystemer til
anvendelse i eksplosiv atmosfære på faste offshoreanlæg,
bekendtgørelse nr. 1038 af 26. august 2013 om anvendelse
af stoffer og materialer på offshoreanlæg m.v., bekendtgø-
relse nr. 832 af 27. juni 2013 om indretning m.v. af trans-
portabelt trykbærende udstyr på offshoreanlæg m.v., be-
kendtgørelse nr. 831 af 27. juni 2013 om faste offshorea-
nlægs og rørledningers konstruktion, indretning og udstyr,
bekendtgørelse nr. 830 af 27. juni 2013 om mobile offshore-
anlæg m.v., bekendtgørelse nr. 798 af 11. juli 2012 om be-
redskab m.v. på offshoreanlæg m.v., bekendtgørelse nr.
1482 af 14. december 2010 om drift m.v. af offshoreanlæg
m.v., bekendtgørelse nr. 672 af 16. juni 2010 om sikker-
hedsskiltning og anden form for signalgivning på offshorea-
nlæg på offshoreanlæg, bekendtgørelse nr. 392 af 19. april
2010 om beskyttelse mod risici ved udsættelse for kunstig
optisk stråling på offshoreanlæg m.v., bekendtgørelse nr.
602 af 24. juni 2009 om beskyttelse mod støjbelastning på
offshoreanlæg m.v., bekendtgørelse nr. 199 af 11. marts
61
2009 om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser
på offshoreanlæg m.v., bekendtgørelse nr. 397 af 15. maj
2008 om arbejde ved skærmterminaler på offshoreanlæg og
bekendtgørelse nr. 395 af 15. maj 2008 om manuel håndte-
ring af byrder på offshoreanlæg m.v.
Forslaget til ændring af § 43 er en sproglig justering som
følge af den nye definition af ”anlæg” og ”tilsluttet infra-
struktur”, jf. lovforslagets § 1, nr. 4 (til § 3, nr. 1 og 29), jf.
offshoresikkerhedsdirektivets artikel 2, nr. 19 og nr. 21,
samt ændring af § 38, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 44.
Endvidere foreslås rørledninger tilføjet, således at gældende
ret videreføres, og som noget nyt brønde. Det er hensigten at
anvende bemyndigelsen til at fastsætte nærmere regler sva-
rende til indholdet i de gældende regler, jf. ovenfor, samt,
som noget nyt, nærmere regler om indretning af brønde,
specielt med henblik på forebyggelse af udblæsninger m.v.,
opdeling af anlæg i hovedområder, jf. forslaget til § 38, stk.
1, og regler om indretning af såkaldte ”walk to work ves-
sels”, dvs fartøjer, der anvendes i forbindelse med beman-
ding af ikke permanent bemandede anlæg, jf. bemærknin-
gerne til forslagets § 1, nr. 49 (til § 38, stk. 3). I forbindelse
med ovenstående vil der kunne fastsættes nærmere regler
om anvendelse af anerkendte standarder, jf. forslaget til §
42, herunder hvilke standarder, der anses for anerkendte.
Til nr. 57
Til § 45
§ 45 i den gældende offshoresikkerhedslov omhandler krav
om beredskab med tilhørende beredskabsplan til imødegåel-
se af konsekvenserne af ulykker.
Artikel 14, 28, herunder bilag I, pkt. 10, og 30, i offshore-
sikkerhedsdirektivet indeholder krav til den interne bered-
skabsplan, underretning af de relevante myndigheder om en
større ulykke eller en situation, som indebærer en umiddel-
bar risiko for en større ulykke, samt til beredskabsindsatsen
ved større ulykker. Forslaget til nyaffattelse af § 45, gen-
nemfører dele af disse bestemmelser, for så vidt angår den
del af den interne beredskabsplan, der omfatter begrænsning
af konsekvenserne af ulykker og faresituationer på anlæg.
For så vidt angår den del af den interne beredskabsplan, der
vedrører bekæmpelse af olie- og kemikalieforurening af ha-
vet i forbindelse med en større miljøhændelse, vil denne del
fortsat blive reguleret i havmiljøloven. De foreslåede be-
stemmelser bibeholder også de nuværende krav i offshore-
sikkerhedsloven, for så vidt angår andre forhold end de, der
er relateret til større ulykker.
Af forslaget til § 45, stk. 1, fastsættes, at operatøren hen-
holdsvis ejeren skal udarbejde planen, som skal udarbejdes i
overensstemmelse med de regler herom, der vil blive fastsat
efter § 45 b, jf. bemærkningerne hertil.
Af forslaget til § 45, stk. 2, fremgår det, at der ved anvendel-
se af en mobil borerig skal tages hensyn til den risikovurde-
ring, der er foretaget i forbindelse med de planlagte brøn-
daktiviteter ved udarbejdelse af planen. Det vil typisk være
foranstaltninger eller procedurer til at begrænse konsekven-
serne af en udblæsning fra brønden eller forekomst af farlige
gasarter som f.eks. svovlbrinte.
Af forslaget til § 45, stk. 3, nr. 1, fremgår det, at operatøren
henholdsvis ejeren skal sikre, at beredskabsplanen iværksæt-
tes straks efter påbegyndelse af aktiviteterne. Det betyder, at
de organisatoriske og uddannelsesmæssige krav, der frem-
går af planen, skal være gennemført, og at et øvelsespro-
gram skal være etableret, når driften af anlægget påbegyn-
des.
Af forslaget til § 45, stk. 3, nr. 2, fremgår, at planen skal væ-
re koordineret med planen for bekæmpelse af olie- og kemi-
kalieforurening af havet, som er reguleret i havmiljøloven.
Hensigten hermed er, at der er sammenhæng mellem de pro-
cedurer for indsats m.v. i planen for imødegåelse af konse-
kvenserne af en ulykke eller faresituation på anlægget med
planen for bekæmpelse af et eventuelt olie- eller kemikalie-
udslip efter havmiljøloven. En situation kunne være, at der
sker et olieudslip på anlægget, som i første omgang skal sø-
ges indesluttet på anlægget, men hvis dette ikke kan lade sig
gøre, og olie udledes til havet, skal bekæmpelsesforanstalt-
ningerne straks kunne iværksættes.
Af forslaget til § 45, stk. 3, nr. 3, fremgår, at planen skal væ-
re koordineret med den eksterne beredskabsplan, som skal
udarbejdes af myndighederne i samarbejde med operatøren
henholdsvis ejeren. Det vil sige, at det bl.a. skal fremgå af
planen, hvornår operatøren eller ejeren skal underrette myn-
dighederne og søge bistand fra disse.
Af forslaget til § 45, stk. 4, fremgår, at planen skal ajourfø-
res ved hver væsentlig ændring af sikkerheds- og sundheds-
redegørelsen, jf. lovforslagets § 1, nr. 28 (til § 23). Sådanne
ændringer der kan have betydning for beredskabsplanen,
kan være ændringer på anlægget af både fysiske og opera-
tionelle forhold, f.eks. etablering af flere brønde eller æn-
dring af bemandingen på anlægget.
Forslaget til § 45, stk. 5, gennemfører offshoresikkerhedsdi-
rektivets artikel 30, stk. 2, 1. pkt. De foranstaltninger der
nævnes i bestemmelsen skal fremgå af den interne bered-
skabsplan ud fra den risikovurdering, der er foretaget i sik-
kerheds- og sundhedsredegørelsen, jf. forslaget til § 23,
samt, i tilfælde af brøndaktiviteter, ud fra den risikovurde-
ring, der er foretaget i forbindelse med ansøgningen om
godkendelse af brøndaktiviteter, jf. forslaget til § 28 a. Be-
stemmelsen går videre end direktivet, idet den også omfatter
hændelser, hvor der er umiddelbar risiko for, i tilfælde af
eskalering, en større ulykke.
Forslaget til § 45, stk. 6, svarer indholdsmæssigt til den gæl-
dende offshoresikkerhedslovs § 45, stk. 3, med henblik på,
at tilsynsmyndigheden kan påbyde ændringer i den interne
beredskabsplan for at sikre en effektiv rednings- og bekæm-
pelsesindsats.
Forslaget til § 45 indeholder herudover sproglige justeringer
som følge af indførelse af nye begreber. Disse justeringer er
62
en konsekvens af den nye definition af ”anlæg”, jf. lovfor-
slagets § 1, nr. 4 (til § 3, nr. 1), jf. offshoresikkerhedsdirekti-
vets artikel 2, nr. 19, og at ”driftsansvarlig virksomhed” er
erstattet af ”operatøren”, for så vidt angår produktionsanlæg,
og ”ejeren”, for så vidt angår ikkeproduktionsanlæg eller
rørledninger, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 5
(til § 4).
Til § 45 a
Med bestemmelsen er det hensigten at fastsætte nærmere
regler med henblik på at sikre, at kravene i bilag I, pkt. 10, i
offshoresikkerhedsdirektivet gennemføres. Endvidere er det
hensigten at fastsætte nærmere regler om koordineringen
med beredskabsplanen for bekæmpelse af olie- og kemika-
lieforurening af havet efter forhandling med miljøministeren
og forsvarsministeren. Endelig er det hensigten at fastsætte
nærmere regler om de forpligtelser, der påhviler operatører
og ejere til at forhindre en større ulykkes eller en nærved
hændelses eskalering og begrænse dens virkninger og krave-
ne til den interne beredskabsplan i den forbindelse.
Til § 45 b
Artikel 29, stk. 1 og 2, i offshoresikkerhedsdirektivet fast-
sætter, at medlemsstaterne skal udarbejde en ekstern bered-
skabsplan, som dækker alle offshore olie- og gasanlæg eller
tilsluttet infrastruktur og alle områder under medlemsstater-
nes jurisdiktion, som kan tænkes at blive berørt. I planen
skal rettighedshavernes og operatørernes rolle og finansielle
forpligtelser beskrives. Planen skal udarbejdes i samarbejde
med operatører og ejere og eventuelle rettighedshavere og
tage hensyn til de mest ajourførte udgaver af de interne be-
redskabsplaner. I direktivets artikel 29, stk. 3-7, samt bilag
VII og VIII stilles nærmere krav til den eksterne bered-
skabsplan.
Forslaget til § 45 b, stk. 1, gennemfører dele af direktivets
artikel 29, stk. 1, for så vidt angår evakuering og redning af
personer. Denne del af planen foreslås udarbejdet af beskæf-
tigelsesministeren efter forhandling med relevante ressort-
ministre, som bl.a. omfatter miljøministeren og forsvarsmi-
nisteren for at sikre, at der ikke er konflikt eller overlap med
planen udarbejdet af disse, idet de dele af den eksterne be-
redskabsplan, der vedrører bekæmpelse af olie- og kemika-
lieforurening af havet, foreslås reguleret i havmiljøloven. De
øvrige bestemmelser i direktivets artikel 29, samt bilagene
foreslås gennemført i regler udstedt i medfør af forslaget til
§ 45 b, stk. 2, og havmiljøloven, jf. bemærkningerne hertil
nedenfor.
I § 45 b, stk. 2, foreslås det, at de nærmere regler vedrørende
indholdet af den eksterne beredskabsplan, for så vidt angår
evakuering og redning af personer, udarbejdes af beskæfti-
gelsesministeren efter forhandling med miljøministeren og
de ressortministre, der er omfattet af planen. Derved tilgode-
ses koordinering med regler om plan for bekæmpelse af
olie- og kemikalieforurening af havet. Med bestemmelsen
foreslås endvidere, sammen med bestemmelsen i forslaget
til § 45 b, stk. 3, hjemmel til, at beskæftigelsesministeren og
miljøministeren kan offentliggøre og videregive planen,
hvilket i praksis vil ske på den måde, at den del af planen,
som omfatter evakuering og redning af personer, sendes fra
Arbejdstilsynet til Miljøstyrelsen, som samler planen og of-
fentliggøre og videregiver den. Det bemærkes, at såfremt
der ved udarbejdelsen af og ved videregivelse/offentliggø-
relse af den eksterne beredskabsplan sker en behandling af
personoplysninger, som er omfattet af persondataloven, skal
denne behandling ske i overensstemmelse med persondata-
lovens regler. En behandling af persondata skal derfor ske
under hensynstagen til grundbetingelserne i persondatalo-
vens § 5, behandlingsbetingelserne i persondatalovens § 6,
om almindelige persondataoplysninger, jf. lovens § 7, om
følsomme personoplysninger, jf. lovens § 8 samt person-
numre, jf. lovens § 11, den registreredes indsigtsret, jf. lo-
vens kapitel 9 samt reglerne om datasikkerhed, jf. lovens §§
41 og 42. Herudover skal en eventuel overførelse af perso-
noplysninger til tredjelands myndigheder ske i overensstem-
melse med persondatalovens § 27, ligesom der ved udarbej-
delse af bekendtgørelser, cirkulærer eller lignende generelle
forskrifter, der har betydning for beskyttelse af privatlivet i
forbindelse med behandling af personoplysninger, skal ind-
hentes en udtalelse fra Datatilsynet, jf. persondatalovens §
57.
Det nationale beredskab til sikring af energiforsyningen fra
anlæggene offshore foreslås reguleret i undergrundsloven.
Til nr. 58
§ 46 i offshoresikkerhedsloven omhandler den driftsansvar-
lige virksomheds forpligtigelse til at sørge for, at arbejdet
for sikkerhed og sundhed organiseres i samarbejde med de
ansatte eller deres repræsentanter, og at udgifterne ved
hverv, der varetages af de ansatte i forbindelse med samar-
bejdet, herunder udgifter ved den derved forbundne uddan-
nelse, betales af den driftsansvarlige virksomhed. § 46, stk.
2, i offshoresikkerhedsloven præciserer de ansattes eller re-
præsentanternes inddragelse i samarbejdet, for så vidt angår
sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold.
Forslaget til ændringen af § 46, stk. 1, er sproglige justerin-
ger som følge af, at ”driftsansvarlig virksomhed” foreslås
afskaffet og erstattet af ”operatøren” på et produktionsanlæg
og ”ejeren” af ikkeproduktionsanlæg eller rørledninger, jf.
bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 5 (til § 4). Endvi-
dere er det præciseret, at arbejdet for sikkerhed og sundhed
organiseres i samarbejde med de ansatte på henholdsvis pro-
duktions- og ikkeproduktionsanlæg.
Til nr. 59
Forslaget til ændring af § 46, stk. 2, indeholder sproglige ju-
steringer som følge af indførelsen af den nye definition af
”anlæg”, jf. lovforslagets § 1, nr. 4 (til § 3, nr. 1), jf. offsho-
resikkerhedsdirektivets artikel 2, nr. 19, samt konsekvens-
rettelser som følge af formuleringen af lovforslagets § 1, nr.
28 (til § 23, stk. 3 og 4). Formuleringen "sikkerheds- og
sundhedsmæssige forhold" betyder, at risikoen for større
63
miljøhændelser ikke er omfattet af inddragelsen af de ansat-
te. Det er i overensstemmelse med direktivet, som i betragt-
ning (18) henviser til borehulsdirektivets bestemmelser om
deltagelse af repræsentanter for de ansatte i arbejdet vedrø-
rende sikkerhed og sundhed i arbejdsmiljøet og dermed ikke
i spørgsmål vedrørende det ydre miljø. Dette vil blive af-
spejlet i fastsættelsen af nærmere regler om samarbejdet om
sikkerhed og sundhed i medfør af forslaget til § 49. Som
konsekvens af gennemførelsen af offshoresikkerhedsdirekti-
vets artikel 12, stk. 2, og artikel 13, stk. 2, foreslås inddra-
gelsen af de ansatte eller repræsentanter, herunder ved hø-
ring, for disse i forhold til sikkerheds- og sundhedsredegø-
relsen specifikt affattet i lovforslagets § 1, nr. 28 (til § 23,
stk. 3 og 4).
Til nr. 60
Forslaget til ændringer af § 46, stk. 3, indeholder sproglige
justeringer som følge af, at ”driftsansvarlig virksomhed”
foreslås afskaffet og erstattet af ”operatøren” på et produkti-
onsanlæg og ”ejeren” af ikkeproduktionsanlæg eller en rør-
ledning, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 5 (til §
4).
Til nr. 61
§ 47 i offshoresikkerhedsloven omhandler den driftsansvar-
lige virksomheds forpligtigelse til at sørge for, at personale
med fornøden sundhedsmæssig uddannelse og kompetence
indgår i bemandingen med henblik på varetagelse af fore-
byggende og behandlende sundhedsmæssige opgaver på et-
hvert permanent bemandet anlæg.
Bestemmelserne herom foreslås flyttet til en ny § 48 a.
Forslaget til § 47 indeholder en ny bestemmelse, som ikke
følger af offshoresikkerhedsdirektivet, om operatørens eller
ejerens forpligtigelse til at sikre, at medlemmerne af det or-
ganiserede samarbejde om sikkerhed og sundhed efter lov-
forslagets § 1, nr. 58 (til § 46, stk. 1), har gennemført en ob-
ligatorisk arbejdsmiljøuddannelse, så vidt det er muligt in-
den 3 måneder efter valget eller udpegningen af den pågæl-
dende. Den nye § 47 svarer til § 9, stk. 1, 1. led, i arbejds-
miljøloven (lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september
2010), dog er der med ”så vidt det er muligt” indlagt hensy-
net til de særlige forhold offshore, hvor det begrænsede an-
tal ansatte medfører, at det kan være vanskeligt at samle et
tilstrækkeligt antal kursister til arbejdsmiljøuddannelsen in-
denfor 3 måneder. Uddannelsen skal dog afholdes indenfor
rimelig tid, således at formålet med uddannelsen ikke for-
spildes.
Til nr. 62
Forslaget til § 48 a, svarer til § 47 i den gældende offshore-
sikkerhedslov, der omhandler den driftsansvarlige virksom-
heds forpligtigelse til at sørge for, at personale med fornø-
den sundhedsmæssig uddannelse og kompetence indgår i
bemandingen med henblik på varetagelse af forebyggende
og behandlende sundhedsmæssige opgaver på ethvert per-
manent bemandet offshoreanlæg, jf. bemærkningerne til lov-
forslagets § 1, nr. 61 (til § 47). Ordlyden er ændret, så den
svarer til ordlyden i direktiv 92/91/EØF (borehulsdirekti-
vet), bilaget, del C, afsnit 9.2. Herved omfattes alle anlæg
og ikke kun permanent bemandede anlæg. Kravet i den gæl-
dende offshoresikkerhedslov om, at personalet skal varetage
forebyggende sundhedsmæssige opgaver på permanent be-
mandede anlæg, er bibeholdt gennem affattelse af et nyt stk.
2.
Til nr. 63
§ 49 i offshoresikkerhedsloven omhandler bemyndigelse til
ministeren til at fastsætte regler om det i § 46, stk. 1, nævnte
samarbejde om sikkerhed og sundhed. Disse regler skulle
baseres på reglerne om sikkerhedsorganisation efter arbejds-
miljøloven, modificeret med hensynet til de særlige forhold
på offshoreanlæg, hvor ikke alle ansatte er på anlægget sam-
tidig i længere tid af gangen. Der skal i reglerne være mulig-
hed for, at sikkerheds- og sundhedsarbejdet kan varetages på
en anden måde, forudsat at der opnås samme grad af med-
virken fra de ansatte. Dette vil med fordel især kunne anven-
des på mobile offshoreanlæg, der arbejder kort tid i dansk
sektor.
Ministeren kan efter gældende lov endvidere fastsætte regler
om beskyttelse af ansatte, der varetager hverv i forbindelse
med samarbejdet om sikkerhed og sundhed. Disse regler
svarer til reglerne i arbejdsmiljølovens § 10, stk. 2 og 3, og
§ 11.
Endvidere kan der efter gældende lov fastsættes regler om
sundhedspersonale efter § 47, herunder uddannelse og om
sagkyndig bistand efter § 48.
Hjemlerne er i dag udnyttet i bekendtgørelse nr. 1083 af 5.
september 2013 om registrering og anmeldelse af arbejds-
skader m.v. i medfør af offshoresikkerhedsloven, bekendt-
gørelse nr. 798 af 11. juli 2012 om beredskab m.v. på off-
shoreanlæg m.v., bekendtgørelse nr. 1506 af 15. december
2010 om sikkerhedsgruppens arbejdsmiljøuddannelse på
offshoreanlæg, bekendtgørelse nr. 1505 af 15. december
2010 om sikkerheds- og sundhedsarbejde på mobile offsho-
reanlæg, bekendtgørelse nr. 1504 af 15. december 2010 om
sikkerheds- og sundhedsarbejde på faste offshoreanlæg og
bekendtgørelse nr. 729 af 3. juli 2009 om styring af sikker-
hed og sundhed på offshoreanlæg.
Forslaget til ændringer af § 49 tilføjer, at beskæftigelsesmi-
nisteren kan fastsætte nærmere regler om indhold, tilmel-
ding, tilbud og gennemførelse af arbejdsmiljøuddannelserne
efter § 47, herunder en supplerende arbejdsmiljøuddannelse,
og undervisernes kvalifikationer samt godkendelse og kvali-
tetssikring af udbydere af arbejdsmiljøuddannelsen. Den til-
føjelse, der kun vedrører den obligatoriske arbejdsmiljøud-
dannelse, jf. bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 61 (til §
47), svarer til § 9, stk. 2, i arbejdsmiljøloven (lovbekendtgø-
relse nr. 1072 af 7. september 2010). Endelig er der bemyn-
digelse til at fastsætte regler om den uddannelse af første-
64
hjælpere og behandlere, der er krævet efter § 48 a, jf. lovfor-
slagets § 1, nr. 62 og om antallet af personer med uddannel-
sen. Ændringen indeholder sproglige præciseringer og juste-
ringer samt konsekvensrettelse som følge af indsættelse af §
48 a.
Til nr. 64
§ 50 omhandler krav til de ansattes kompetencer, herunder
at de personer, der indgår i beredskabet, har den fornødne
uddannelse.
Forslaget til ændringer af § 50, stk. 1, indeholder sproglige
justeringer som følge af, at ”driftsansvarlig virksomhed” er-
stattes af ”operatør” på et produktionsanlæg og ”ejer” på et
ikke-produktionsanlæg eller en rørledning, jf. bemærkninger
til lovforslagets § 1, nr. 5 (til § 4). Forslaget indeholder også
sproglige justeringer som følge af indførelse af den nye defi-
nition af ”anlæg”, jf. lovforslagets § 1, nr. 4 (til § 3, nr. 1),
jf. offshoresikkerhedsdirektivets artikel 2, nr. 19. Herudover
indeholder lovforslaget en konsekvensrettelse som følge af
ændringen til forslagets § 45.
Til nr. 65
Til § 50 a
§ 50 a supplerer lovens § 50 med bemyndigelse til at fast-
lægge regler om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifika-
tioner erhvervet i udlandet, herunder andre EU-lande, EØS-
lande, lande, der har aftale med EU samt tredjelande.
Forslaget til ændring af § 50 a, stk. 1 og 2, indeholder alene
sproglige justeringer som følge af, at ”Energistyrelsen” er-
stattes af ”tilsynsmyndigheden”, jf. bemærkninger til lovfor-
slagets § 1, nr. 81 (til § 61, stk. 3).
Til § 50 b
§ 50 b supplerer lovens § 50 med bemyndigelse til, at ar-
bejdsgiveren efter anmodning skal dokumentere de ansattes
erhvervsmæssige kvalifikationer.
Forslaget til ændring af § 50 b indeholder alene sproglige ju-
steringer som følge af, at ”Energistyrelsen” erstattes af ”til-
synsmyndigheden”, jf. bemærkninger til lovforslagets § 1,
nr. 81 (til § 61, stk. 3).
Til § 50 c
§ 50 c supplerer lovens § 50 med bemyndigelse til at fast-
lægge regler om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifika-
tioner erhvervet i udlandet, herunder andre EU-lande, EØS-
lande, lande der har aftale med EU samt tredjelande.
Forslaget til ændring af § 50 c, stk. 3, 1. pkt., indeholder ale-
ne sproglige justeringer som følge af, at ”Energistyrelsen”
erstattes af ”tilsynsmyndigheden”, jf. bemærkninger til lov-
forslagets § 1, nr. 81 (til § 61, stk. 3).
Til nr. 66
§ 50 d supplerer lovens § 50 med bemyndigelse til at fast-
lægge regler om, at operatøren eller ejeren skal sikre, at per-
soner, hvis erhvervsmæssige kvalifikationer ikke skal aner-
kendes af tilsynsmyndigheden i henhold til regler fastsat i
medfør af §§ 50 a og 50 c, opfylder kravene i medfør af lo-
ven eller i regler udstedt i medfør af loven om nærmere an-
givet uddannelse eller aflagt prøve.
Forslaget til ændringen af § 50 d indeholder sproglige juste-
ringer som følge af, at ”driftsansvarlig virksomhed” erstattes
af ”operatør” på et produktionsanlæg og ”ejer” på et ikke-
produktionsanlæg eller en rørledning, jf. bemærkninger lov-
forslagets § 1, nr. 5 (til § 4). Derudover indeholder forslaget
også sproglige justeringer som følge af ”Energistyrelsen” er-
stattes af ”tilsynsmyndigheden”, jf. bemærkninger til lovfor-
slagets § 1, nr. 81 (til § 61, stk. 3).
Til nr. 67
§ 52 i offshoresikkerhedsloven omhandler bemyndigelse til
fastsættelse af regler om registrering og anmeldelse af ulyk-
ker, nærved hændelser og alvorlige skader. Med hjemmel i
denne bestemmelse er der udstedt bekendtgørelse nr. 1083
af 5. september 2013 om registrering og anmeldelse af ar-
bejdsskader m.v. i medfør af offshoresikkerhedsloven. Be-
kendtgørelsen pålægger bl.a. den driftsansvarlige virksom-
hed straks at indberette ethvert dødsfald, alvorlig personska-
de og nærved hændelse til politiet og Energistyrelsen.
Forslaget til ændring af § 52, stk. 1, gennemfører artikel 30,
stk. 1, i offshoresikkerhedsdirektivet i forbindelse med, at
der skal fastsættes regler om anmeldelse til statslige myn-
digheder, herunder politiet, jf. lovforslagets § 1, nr. 81 (til §
61, stk. 3), og statslige institutioner, såsom Havarikommissi-
onen, jf. lovforslagets § 1, nr. 80 (til § 60). Tilsynsmyndig-
heden vil fremover anvende bemyndigelsen til at stille krav
om bestemte oplysninger fra operatører og ejere, jf. offsho-
resikkerhedsdirektivets artikel 23, jf. bilag IX. Kommissio-
nen vil via en gennemførelsesretsakt fastsætte et fælles data-
indberetningsformat, jf. offshoresikkerhedsdirektivets arti-
kel 23, stk. 2. Det bemærkes, at persondataloven regulerer
videregivelse af personoplysninger og forvaltningsloven an-
dre fortrolige oplysninger til andre danske forvaltningsmyn-
digheder.
Forslaget indeholder også en sproglig justering som følge af
indførelse af nye begreber. Denne justering er en konse-
kvens af, at ”driftsansvarlig virksomhed” erstattes af ”opera-
tøren” på et produktionsanlæg og ”ejeren” af et ikkeproduk-
tionsanlæg eller en rørledning, jf. bemærkninger til lovfor-
slagets § 1, nr. 5 (til § 4).
Til nr. 68
Forslaget til § 52, stk. 2, er nyt og gennemfører offshoresik-
kerhedsdirektivets artikel 24, stk. 1, og artikel 25, stk. 1,
hvorefter der er pligt til at offentliggøre og videregive oplys-
ningerne i bilag IX, som skal anvendes til at forebygge stør-
re ulykker, bl.a. gennem sammenligning af oplysninger. I
det omfang indsamlingen af oplysningerne omhandler per-
65
sonoplysninger, vil behandlingen af disse ske i overensstem-
melse med persondatalovens §§ 5-8, 11, 41 og 42 samt kapi-
tel 9. De oplysninger, som medlemsstaterne skal indberette
til Kommissionen i henhold til direktivets bilag IX omfatter
ikke personoplysninger på tilskadekomne, men faktuelle op-
lysninger om større ulykker og hændelser. For at sikre størst
mulig gennemsigtighed og mulighed for at sammenligne op-
lysninger om offshoresikkerhed i de enkelte medlemslande
skal en række af disse oplysninger offentliggøres, og der
skal årligt forelægges en rapport for Kommissionen, jf. off-
shoresikkerhedsdirektivets artikel 25, stk. 3. Kommissionen
vil via en gennemførelsesretsakt fastsætte et fælles offentlig-
gørelsesformat, jf. artikel 24, stk. 2, og et fælles dataindbe-
retningsformat, jf. artikel 23, stk. 2 i offshoresikkerhedsdi-
rektivet. Det er hensigten, at bemyndigelsesbestemmelsen
anvendes til at fastsætte regler om offentliggørelse og vide-
regivelse af oplysninger vedrørende større ulykker, der regu-
leres af offshoresikkerhedsloven samt eventuelle regler om
administration af den ovennævnte gennemførelsesretsakt. Er
der ved udarbejdelsen af bekendtgørelser, cirkulærer eller
lignende generelle forskrifter tale om oplysninger, der har
betydning for beskyttelse af privatlivet i forbindelse med be-
handling af personoplysninger, skal der indhentes en udta-
lelse fra Datatilsynet, jf. persondatalovens § 57.
Til nr. 69
Forslaget til § 52 b, stk. 1, er nyt og gennemfører artikel 20,
stk. 1, i offshoresikkerhedsdirektivet, hvor kravet om oplys-
ninger om større ulykker i forbindelse med offshore olie- og
gasaktiviteter uden for Den Europæiske Union har til formål
at udbrede kendskabet til potentielle årsager til ulykker og
dermed styrke sikkerheden, jf. betragtning (39) til direktivet.
Forslaget til § 52 b, stk. 2, er nyt og gennemfører artikel 20,
stk. 2, i offshoresikkerhedsdirektivet. Bestemmelsen om-
handler bemyndigelse til fastsættelse af regler om de oplys-
ninger, der skal indgives efter stk. 1. Oplysningerne indsam-
let efter stk. 1 skal udveksles i overensstemmelse med arti-
kel 27, stk. 1, i offshoresikkerhedsdirektivet. Viden, oplys-
ninger og erfaringer, der udveksles efter offshoresikkerheds-
direktivets artikel 27, stk. 1, skal bl.a. omfatte oplysninger
vedrørende effektiviteten af foranstaltninger til risikostyring,
forebyggelse af større ulykker, verifikation af overholdelsen
og beredskab i forbindelse med offshore- olie og gasaktivi-
teter i Unionen og uden for Unionen, hvor dette er relevant,
jf. artikel 27, stk. 2, i offshoresikkerhedsdirektivet.
Til nr. 70
§ 55 i offshoresikkerhedsloven omhandler bemyndigelse til
at fastsætte nærmere regler i forbindelse med arbejdets udfø-
relse, helbredsundersøgelse, arbejdshygiejniske eller andre
undersøgelser af sundhedsforholdene, og at undersøgelse af
de ansatte ikke påfører dem tab af indtægt. Hjemlen er i dag
udnyttet i bekendtgørelse nr. 1038 af 26. august 2013 om
anvendelse af stoffer og materialer på offshoreanlæg m.v.,
bekendtgørelse nr. 1509 af 15. december 2010 om visse
aspekter i forbindelse med tilrettelæggelsen af arbejdstiden
på offshoreanlæg, bekendtgørelse nr. 1482 af 14. december
2010 om drift m.v. af offshoreanlæg m.v., bekendtgørelsen
nr. 672 af 16. juni 2010 om sikkerhedsskiltning og anden
form for signalgivning på offshoreanlæg, bekendtgørelse nr.
392 af 19. april 2010 om beskyttelse mod risici ved udsæt-
telse for kunstig optisk stråling på offshoreanlæg m.v., be-
kendtgørelse nr. 602 af 24. juni 2009 om beskyttelse mod
støjbelastning på offshoreanlæg m.v., bekendtgørelse nr.
199 af 11. marts 2009 om beskyttelse mod udsættelse for
biologiske agenser på offshoreanlæg m.v., bekendtgørelse
nr. 399 af 15. maj 2008 om lægelig kontrol med arbejde
med ioniserende stråling på offshoreanlæg, bekendtgørelse
nr. 398 af 15. maj 2008 om anvendelse af personlige værne-
midler på offshoreanlæg, bekendtgørelse nr. 397 af 15. maj
2008 om arbejde ved skærmterminaler på offshoreanlæg,
bekendtgørelse nr. 395 af 15. maj 2008 om manuel håndte-
ring af byrder på offshoreanlæg m.v., og bekendtgørelse nr.
394 af 15. maj 2008 om beskyttelse mod udsættelse for vi-
brationer på offshoreanlæg m.v.
Det foreslås med ændringen af § 55, stk. 1, at ”drift” tilføjes,
så indholdet bliver i overensstemmelse med lovforslagets §
1, nr. 43 (til § 34, stk. 1).
Til nr. 71
§ 55 i offshoresikkerhedsloven omhandler bemyndigelse til
at fastsætte nærmere regler i forbindelse med arbejdets udfø-
relse, helbredsundersøgelse, arbejdshygiejniske eller andre
undersøgelser af sundhedsforholdene, og at undersøgelse af
de ansatte ikke påfører dem tab af indtægt.
Forslaget til ændring af § 55, stk. 2, 3. pkt., indeholder alene
en sproglig justering som følge af indførelse af nye begre-
ber, idet ”driftsansvarlig virksomhed” er erstattet af ”opera-
tøren” på et produktionsanlæg og ”ejeren” af et ikkeproduk-
tionsanlæg eller en rørledning, jf. bemærkningerne til lov-
forslagets § 1, nr. 5 (til § 4).
Til nr. 72
Forslaget til § 55, stk. 3, er nyt og gennemfører offshoresik-
kerhedsdirektivets artikel 19, stk. 7. Af direktivets betragt-
ning (30), fremgår det, at med henblik på at sikre et sikkert
design og fortsat sikre aktiviteter, skal offshoreindustrien
følge den bedste praksis, som er fastlagt i autoritative stan-
darder og retningslinjer. Sådanne standarder og retningslin-
jer bør ajourføres på baggrund af ny viden og innovationer
og for at sikre løbende forbedringer. Operatører, ejere og
kompetente myndigheder bør samarbejde om at fastlægge
prioriteterne for nye og forbedrede standarder og retnings-
linjer ud fra erfaringerne med Deepwater Horizon-uheldet
og andre større uheld. Under hensyntagen til de etablerede
prioriteter bør udarbejdelsen af nye eller forbedrede standar-
der og retningslinjer iværksættes ufortøvet. Af artikel 19,
stk. 7, med henvisning til artikel 27, stk. 1, fremgår, at udar-
bejdelsen skal ske ved brug af udveksling af viden, oplys-
ninger og erfaring mellem medlemsstater bl.a. gennem Den
Europæiske Unions Myndighedsgruppe for Offshore Olie-
66
og Gasaktiviteter (EUOAG), som blev nedsat af Europa-
Kommissionen i 2012 ved beslutning C 18/07.
Forslaget fastslår en forpligtelse for operatører og ejere, der
er omfattet af offshoresikkerhedsloven, til at medvirke i det-
te samarbejde, som det er hensigten skal finde sted gennem
udvalg eller arbejdsgrupper under EUOAG, hvor de interna-
tionale operatør- og ejerorganisationer deltager sammen
med medlemsstaternes tilsynsmyndigheder. Eksempler på
eksisterende standarder og retningslinjer udarbejdet af indu-
strien er dem, der er udarbejdet af operatørernes organisati-
on, OGP, og boreentreprenørernes organisation, IADC. Men
arbejdet kan også medvirke til udarbejdelse af internationale
standarder gennem ISO og EN.
Forslaget til § 55, stk. 4, er ligeledes nyt og giver beskæfti-
gelsesministeren bemyndigelse til at gennemføre offshore-
sikkerhedsdirektivets bilag VI, der indeholder oplysninger
om forhold, der skal overvejes ved fastsættelsen af priorite-
ter for udarbejdelsen af de standarder og retningslinjer der er
nævnt i forslaget til stk. 3. Oplysningerne skal sikre en prak-
tisk gennemførelse af forebyggelse af større ulykker og be-
grænsning af følgerne. Oplysningerne skal som minimum
omfatte forbedring af brøndintegritet, forbedring af den pri-
mære og sekundære tilslutning, pålidelige beslutningspro-
cesser, forvaltning af og tilsyn med aktiviteter, kompetence
hos personer med nøglestillinger, effektiv risikostyring, vur-
dering af pålideligheden af sikkerheds- og miljøkritiske sy-
stemer, centrale ydeevneindikatorer samt effektiv integrati-
on mellem sikkerheds- og miljøledelsessystemer hos opera-
tører og ejere og andre, der er involveret i olie- og gasaktivi-
teter.
Til nr. 73
Forslaget til ændring af overskriften før § 56 er alene en
sproglig justering som følge af indførelse af den nye defini-
tion af ”anlæg”, jf. lovforslagets § 1, nr. 4 (til § 3, nr. 1), jf.
offshoresikkerhedsdirektivets artikel 2, nr. 19.
Til nr. 74
§ 58 i offshoresikkerhedsloven omhandler nedsættelse af et
offshoresikkerhedsråd, dets medvirken ved udarbejdelsen af
regler i henhold til offshoresikkerhedsloven (høring, dvs.
indhentning af rådets udtalelse), øvrige opgaver og sammen-
sætning samt en bemyndigelse til at bestemme Offshoresik-
kerhedsrådets sammensætning og til at fastsætte rådets for-
retningsorden.
I de foreslåede ændringer af § 58, stk. 1 og stk. 2, betyder
”m.v.” der er tilføjet efter ”regler”, at Offshoresikkerhedsrå-
det medvirker ved operatørernes og ejernes samarbejde med
tilsynsmyndigheden om udarbejdelse og revision af standar-
der og retningslinjer for bedste praksis, jf. lovforslagets § 1,
nr. 72 (til § 55, stk. 3) samt eventuelle andre vejledninger.
Til nr. 75
Forslaget til ændringen af § 58, stk. 1, er en sproglig juste-
ring som følge af indførelse af den nye definition af ”offsho-
re olie- og gasaktiviteter”, jf. lovforslagets § 1, nr. 4 (til § 3,
nr. 16), jf. offshoresikkerhedsdirektivets artikel 2, nr. 3.
Til nr. 76
Med § 58, stk. 3, i offshoresikkerhedsloven lægges der op til
en begrænsning i antallet af myndigheder, der skal være re-
præsenteret i Offshoresikkerhedsrådet (myndigheder som
har selvstændig jurisdiktion på offshoreanlæg).
Det foreslås med ændring af § 58, stk. 3, at specifikke myn-
digheder ikke længere nævnes ved navn, hvilket giver mu-
lighed for at tilpasse sammensætningen til ændringer i myn-
dighedernes betegnelser og ressortområder. Der er med for-
slaget til ændringen ikke tilsigtet nogen substantiel ændring
i sammensætningen af myndighederne i Offshoresikker-
hedsrådet.
Til nr. 77
Forslaget til ændring af § 58, stk. 4, er en konsekvens af æn-
dringen af bestemmelsens stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 76.
Til nr. 78
§ 59 i offshoresikkerhedsloven omhandler nedsættelse af
Myndighedernes Beredskabskomité, dens opgave, medlem-
mers opgaver samt en bemyndigelse til at fastsætte komité-
ens forretningsorden.
Forslaget til ændringen af § 59, stk. 1, 1. pkt., indeholder
alene sproglige justeringer som følge af indførelse af den
nye definition af ”offshore olie- og gasaktiviteter”, jf. be-
mærkninger til lovforslagets § 1, nr. 4 (til § 3, nr. 16), jf.
offshoresikkerhedsdirektivets artikel 2, nr. 3.
Til nr. 79
Forslaget til ændringen af § 59, stk. 1, 2. pkt., indeholder
alene sproglige justeringer som følge af indførelse af den
nye definition af ”offshore olie- og gasaktiviteter”, jf. be-
mærkninger til lovforslagets § 1, nr. 4 (til § 3, nr. 16), jf.
offshoresikkerhedsdirektivets artikel 2, nr. 3.
Til nr. 80
§ 60 i offshoresikkerhedsloven omhandler nedsættelse af en
havarikommission samt en bemyndigelse til at pålægge Ha-
varikommissionen at foretage undersøgelser af hændelser,
som må antages at have sikkerheds- eller sundhedsmæssig
interesse i forbindelse med anvendelsen af et offshoreanlæg,
og bemyndigelse til ministeren til at fastsætte nærmere reg-
ler for Havarikommissionens virksomhed, herunder hvilke
rettigheder og pligter Havarikommissionen har i forbindelse
med undersøgelserne. Bemyndigelseshjemlen i § 60, stk. 2
er udnyttet i bekendtgørelse nr. 692 af 22. juni 2006 om Ha-
varikommissionen for større hændelser på offshoreanlæg og
bekendtgørelse nr. 526 af 25. maj 2011 om ændring af be-
67
kendtgørelse om Havarikommissionen for større hændelser
på offshoreanlæg.
Den foreslåede nyaffattelse af § 60, stk. 1, er en justering
som følge af indførelse af den nye definition af ”større ulyk-
ke”, jf. bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 4 (til § 3, nr.
28), jf. offshoresikkerhedsdirektivets artikel 2, nr. 1. Nyaf-
fattelsen indebærer således, at skader på anlæg, der ikke har
medført eller har haft potentiale for dødsfald eller alvorlig
personskade ikke længere vil være omfattet af kommissio-
nens mandat, medmindre ministeren pålægger det i medfør
af bemyndigelsen i den foreslåede stk. 2.
Den foreslåede nyaffattelse af § 60, stk. 2, indebærer alene
lovtekniske konsekvensrettelser, som følger af indførelse af
nye definitioner af ”større ulykker”, jf. bemærkninger til
lovforslagets § 1, nr. 4 (til § 3, nr. 28), jf. offshoresikker-
hedsdirektivets artikel 2, nr. 1, og ”offshore olie- og gasakti-
viteter”, jf. bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 4 (til § 3,
nr. 16), jf. offshoresikkerhedsdirektivets artikel 2, nr. 3. Sid-
ste del af den nuværende stk. 2 er dog flyttet ned i et nyt stk.
4, jf. nedenfor.
Forslaget til § 60, stk. 3, er ny og foreslår indført en forplig-
telse for Havarikommissionen, når den har afsluttet sin un-
dersøgelse, til at udarbejde en rapport om undersøgelsens re-
sultater og Havarikommissionens vurderinger, som videre-
sendes til beskæftigelsesministeren og miljøministeren. Plig-
ten til at foretage en kommissionsundersøgelse og udarbejde
en rapport om undersøgelsens resultater og kommissionens
vurderinger fremgår i dag af § 4 i bekendtgørelse nr. 692 af
22. juni 2006 om Havarikommission for større hændelser på
offshoreanlæg. Det er dog fundet mest hensigtsmæssigt at
løfte bestemmelsen til lovniveau, jf. artikel 26 i offshoresik-
kerhedsdirektivet. Det bemærkes, at såfremt der ved udar-
bejdelsen af og ved videregivelse/offentliggørelse af rappor-
ten sker en behandling af personoplysninger, som er omfat-
tet af persondataloven, skal denne behandling ske i overens-
stemmelse med persondatalovens regler. En behandling af
persondata skal derfor ske under hensynstagen til grundbe-
tingelserne i persondatalovens § 5, behandlingsbetingelserne
i persondatalovens § 6, om almindelige persondataoplysnin-
ger, jf. lovens § 7, om følsomme personoplysninger, jf. lo-
vens § 8 samt personnumre, jf. lovens § 11, den registrere-
des indsigtsret, jf. lovens kapitel 9 samt reglerne om datasik-
kerhed, jf. lovens §§ 41 og 42.
Forslaget til § 60, stk. 4, indeholder sidste led i den nuvæ-
rende § 60, stk. 2 og bemyndiger beskæftigelsesministeren
til, efter forhandling med miljøministeren, at fastsætte nær-
mere regler om Havarikommissionens virksomhed, herunder
hvilke rettigheder og pligter Havarikommissionen har i for-
bindelse med undersøgelser af de i stk. 1 og 2 omfattede for-
hold.
Forslaget til § 60, stk. 5, er ny og bemyndiger beskæftigel-
sesministeren til, efter forhandling med miljøministeren, at
fastsætte nærmere regler om offentliggørelse af en ikke for-
trolig rapport, jf. offshoresikkerhedsdirektivets artikel 26,
stk. 2. Denne pligt svarer til, hvad der er gældende for Hava-
rikommissionen for Civil Luftfart og Jernbane, men har ikke
tidligere været gældende på offshoreområdet. Det skal her
bemærkes, at der ved udarbejdelse af bekendtgørelser, cir-
kulærer eller lignende generelle forskrifter, der har betyd-
ning for beskyttelse af privatlivet i forbindelse med behand-
ling af personoplysninger, skal indhentes en udtalelse fra
Datatilsynet, jf. persondatalovens § 57.
Til nr. 81
§ 61 i offshoresikkerhedsloven omhandler tilsyn med, at lo-
ven og reglerne, der er udstedt i medfør af loven, og EU-for-
ordninger om forhold, der er omfattet af loven, overholdes.
Derudover er der mulighed for delegation af opgaver til
Energistyrelsen, andre statslige myndigheder og private. Der
er endvidere krav om, at akkrediterede inspektionsorganer
og andre private, der har fået delegeret opgaver, skal under-
rette tilsynsmyndigheden, hvis de vurderer, at der er farer,
der ikke kan afværges, medmindre der gribes ind fra tilsyns-
myndighedens side. Ministeren kan i medfør af § 61, stk. 1,
delegere tilsynsopgaver til Energistyrelsen og andre statslige
myndigheder. Denne delegation er, for så vidt angår statsli-
ge myndigheder, udnyttet i forhold til bl.a. Energistyrelsen
og Søfartsstyrelsen. Søfartsstyrelsen har beføjelser vedrø-
rende de maritime forhold på offshoreanlæg, herunder red-
ningsmidlers indretning og konstruktion.
Bemyndigelseshjemlen i § 61, stk. 3, er udnyttet i bekendt-
gørelse nr. 766 af 25. juni 2014 om henlæggelse af visse be-
føjelser til Søfartsstyrelsen, bekendtgørelse nr. 240 af 18.
marts 2014 om indretning m.v. af aerosoler der anvendes på
offshoreanlæg m.v., bekendtgørelse nr. 1083 af 5. september
2013 om registrering og anmeldelse af arbejdsskader m.v. i
medfør af offshoresikkerhedsloven, bekendtgørelse nr. 1038
af 26. august 2013 om anvendelse af stoffer og materialer på
offshoreanlæg m.v., bekendtgørelse nr. 798 af 11. juli 2012
om beredskab m.v. på offshoreanlæg m.v., bekendtgørelse
nr. 436 af 11. maj 2012 om Energistyrelsens opgaver og be-
føjelser, bekendtgørelse nr. 509 af 25. maj 2011 om udvidel-
se af anvendelsesområdet for offshoresikkerhedsloven, be-
kendtgørelse nr. 11 af 7. januar 2011 om identifikation og
udpegning af europæisk kritisk infrastruktur på energiområ-
det og vurdering af behovet for bedre beskyttelse (EPCIP-
direktivet), bekendtgørelse nr. 1509 af 15. december 2010
om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelsen af ar-
bejdstiden på offshoreanlæg, bekendtgørelse nr. 1508 af 15.
december 2010 om særlige pligter for fremstillere, leveran-
dører og importører m.v. af stoffer og materialer til brug på
offshoreanlæg m.v., bekendtgørelse nr. 1506 af 15. decem-
ber 2010 om sikkerhedsgruppens arbejdsmiljøuddannelse på
offshoreanlæg, bekendtgørelse nr. 1505 af 15. december
2010 om sikkerheds- og sundhedsarbejde på mobile offsho-
reanlæg, bekendtgørelse nr. 1504 af 15. december 2010 om
sikkerheds- og sundhedsarbejde på faste offshoreanlæg, be-
kendtgørelse nr. 1482 af 14. december 2010 om drift m.v. af
offshoreanlæg m.v., bekendtgørelse nr. 672 af 16. juni 2010
om sikkerhedsskiltning og anden form for signalgivning på
offshoreanlæg, bekendtgørelse nr. 392 af 19. april 2010 om
68
beskyttelse mod risici ved udsættelse for kunstig optisk strå-
ling på offshoreanlæg m.v., bekendtgørelse nr. 729 af 3. juli
2009 om styring af sikkerhed og sundhed på offshoreanlæg,
bekendtgørelse nr. 602 af 24. juni 200 om beskyttelse mod
støjbelastning på offshoreanlæg m.v., bekendtgørelse nr.
199 af 11. marts 2009 om beskyttelse mod udsættelse for
biologiske agenser på offshoreanlæg m.v., bekendtgørelse
nr. 1080 af 14. november 2008 om anerkendelse af er-
hvervsmæssige kvalifikationer erhvervet i udlandet vedrø-
rende arbejde på offshoreanlæg m.v., bekendtgørelse nr. 556
af 16. juni 2008 om udveksling af oplysninger i forbindelse
med udøvelse af tjenesteydelser på offshoreanlæg m.v. i et
andet land end etableringslandet, bekendtgørelse nr. 399 af
15. maj 2008 om lægelig kontrol med arbejde med ionise-
rende stråling på offshoreanlæg, bekendtgørelse nr. 398 af
15. maj 2008 om anvendelse af personlige værnemidler på
offshoreanlæg, bekendtgørelse nr. 397 af 15. maj 2008 om
arbejde ved skærmterminaler på offshoreanlæg, bekendtgø-
relse nr. 395 af 15. maj 2008 om manuel håndtering af byr-
der på offshoreanlæg m.v. og bekendtgørelse nr. 394 af 15.
maj 2008 om beskyttelse mod udsættelse for vibrationer på
offshoreanlæg m.v.
Bemyndigelseshjemlen i stk. 4, som giver mulighed for de-
legation til private, er udnyttet i bekendtgørelse nr. 766 af
25. juni 2014 om henlæggelse af visse beføjelser til Søfarts-
styrelsen, bekendtgørelse nr. 1336 af 25. november 2013 om
indretning m.v. af maskiner på faste offshoreanlæg, be-
kendtgørelse nr. 1335 af 25. november 2013 om indretning
m.v. af trykbærende udstyr på faste offshoreanlæg, nr. 1333
af 25. november 2013 om indretning m.v. af elevatorer på
faste offshoreanlæg, bekendtgørelse nr. 1332 af 25. novem-
ber 2013 om indretning m.v. af materiel og sikringssystemer
til anvendelse i eksplosiv atmosfære på faste offshoreanlæg,
bekendtgørelse nr. 832 af 27. juni 2013 om indretning af
transportabelt trykbærende udstyr på offshoreanlæg m.v.,
bekendtgørelse nr. 831 af 27. juni 2013 om faste offshorea-
nlægs og rørledningers konstruktion, indretning og udstyr,
bekendtgørelse nr. 830 af 27. juni 2013 om mobile offshore-
anlæg m.v., bekendtgørelse nr. 1482 af 14. december 2010
om drift m.v. af offshoreanlæg m.v.
Bemyndigelsesbestemmelsen i stk. 5, giver ministeren mu-
lighed for at fastsætte nærmere regler om akkrediterede in-
spektionsorganernes indberetningspligt i forhold til udstyr
der udgør en fare, hvis ikke der gribes ind.
Bestemmelsen i stk. 6, omhandler en pligt for øvrige private
end de, der er nævnt i stk. 5, og som har fået tillagt opgaver
efter stk. 4, til at underrette tilsynsmyndigheden, om farer,
der ikke kan afværges, med mindre der gribes ind. Som ek-
sempel på ”øvrige private” kan nævnes virksomheder, der
på tilsynsmyndighedens vegne kontrollerer gyldigheden af
certifikater for offshoreanlæg eller dele heraf.
I forslaget til ændringen af § 61, stk. 1-3, foreslås det, at de
nuværende bestemmelser, jf. gældende offshoresikkerheds-
lovs § 61, stk. 1-4, bibeholdes, idet beskæftigelsesministeren
træder i stedet for klima-, energi- og bygningsministeren og
Arbejdstilsynet træder i stedet for Energistyrelsen. Som efter
gældende lov vil ministeren kunne delegere opgaver til an-
dre statslige myndigheder efter forhandling med vedkom-
mende minister. I den forbindelse vil opgaver vedrørende
vurdering af selskabernes scenarier for større miljøhændel-
ser blive delegeret til Miljøstyrelsen. Det betyder i praksis,
at Miljøstyrelsen vurderer selskabernes scenarier for håndte-
ring af større miljøhændelser og eventuelle selvstændige
miljøkritiske elementer, og at Arbejdstilsynet lægger Miljø-
styrelsens vurdering til grund i den samlede vurdering af
selskabets sikkerheds- og sundhedsredegørelse.
Det er en forudsætning, at de myndigheder, der delegeres til,
ikke samtidig varetager opgaver, der er relateret til den øko-
nomiske udvikling af offshore olie- og gasaktiviteterne.
For så vidt angår delegering til private efter forslaget til æn-
dring af § 61, stk. 4, foreslås denne ordning udvidet med en
autorisationsordning for de af Søfartsstyrelsen anerkendte
klassifikationsselskaber. Private kan herudover være bemyn-
digede organer og akkrediterede inspektionsorganer. Sidst-
nævnte er nævnt specifikt i gældende lovs § 61, stk. 5. End-
videre kan private omfatte certificerende organer, som på
vegne af tilsynsmyndigheden fortager audit af selskabernes
ledelsessystemer. I forbindelse med delegering til private
skal det overvejes i hvilket omfang forvaltningsretlige regler
skal gælde for privates varetagelse af de delegerede opga-
ver.
Forslaget til stk. 5, er nyt og svarer til tilsvarende bestem-
melser i havmiljøloven og lov om sikkerhed til søs. Bestem-
melsen vil bl.a. blive anvendt i forbindelse med tilsyn på det
maritime område, f.eks. redningsmidler på faste anlæg og de
maritime dele af mobile anlæg, hvor der er mulighed for at
indgå aftaler om autorisation med de af Søfartsstyrelsen an-
erkendte klassifikationsselskaber (eller på engelsk Recogni-
sed Organisations - RO), en såkaldt RO-aftale. De arbejder
på vegne af Søfartsstyrelsen bl.a. i forbindelse med foreta-
gelse af syn af skibe og udstedelse af certifikater.
Forslaget til § 61, stk. 5, nr. 1, svarer til § 48 a, stk. 1, i lov
om beskyttelse af havmiljøet (havmiljøloven), jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 963 af 3. juli 2013, hvorved der specifikt
opnås hjemmel til at indgå en RO-aftale, jf. ovenfor.
Forslaget til § 61, stk. 5, nr. 2, svarer til § 48 a, stk. 2, i hav-
miljøloven. Med forslaget tilsigtes at skabe en klar retstil-
stand, hvor det offentlige ikke er ansvarlig for fejl begået af
private. Såfremt tilsynsmyndigheden selv begår fejl i forbin-
delse med udøvelse af beføjelser, er myndigheden erstat-
ningsansvarlig efter dansk rets almindelige erstatningsregler.
Forslaget til § 61, stk. 5, nr. 3, svarer til § 48 a, stk. 3, i hav-
miljøloven. Forslaget indebærer, at beskæftigelsesministeren
og tilsynsmyndigheden ikke selv har pligt til at varetage op-
gaver, der er omfattet af autorisationen. Forslaget medfører
dog ikke eneret for klassifikationsselskaberne, idet tilsyns-
myndigheden kan beslutte at gå ind, uanset at klassifikati-
onsselskaberne er autoriserede. Dette forventes imidlertid
69
kun at ske, hvor der er særlig grund hertil, f.eks. med hen-
blik på at bevare og udbygge erfaring og kompetence inden
for området.
Forslaget til § 61, stk. 5, nr. 4, svarer til § 48 a, stk. 4, i hav-
miljøloven. Forslaget medfører mulighed for erstatnings-
mæssig begrænsning (simpel uagtsomhed) med hensyn til
mulige skader forårsaget af de autoriserede klassifikations-
selskaber. Den foreslåede bemyndigelse er nødvendig, da
man i modsat fald kan risikere, at klassifikationsselskaberne
af principielle grunde ikke ønsker at indgå aftalen om auto-
risation. Samtidig skønnes det dog, at mulige skader i for-
bindelse med udøvelse af klassifikationsselskabernes opga-
ver vil være af begrænset omfang. Bemyndigelsen vil kun
blive anvendt, hvis det skønnes formålstjenligt. Klassifikati-
onsselskaberne vil normalt indgå privatretlig aftale om at
udføre opgaverne og vil modtage vederlag herfor.
Forslaget til § 61, stk. 5, nr. 5, svarer til § 48 a, stk. 5, i hav-
miljøloven. Forslaget giver tilsynsmyndigheden mulighed
for at opsige aftalen ved misligholdelse.
Forslaget til § 61, stk. 6 svarer indholdsmæssigt til den nu-
gældende § 61, stk. 5 og 6. Det er fundet hensigtsmæssigt at
slå de nugældende bestemmelser sammen og ikke at frem-
hæve specielle private, såsom akkrediterede inspektionsor-
ganer (nugældende lovs § 61, stk. 5), idet kravene til under-
retning af tilsynsmyndigheden er de samme i de gældende
stk. 5 og 6. Kravet i forslagets stk. 6 gælder således for alle
private, herunder også for klassifikationsselskaber. Private
har ingen myndighedskompetence i henseende til at kunne
pålægge virksomheden at træffe foranstaltninger til imøde-
gåelse af farer. Dette kan alene tilsynsmyndigheden.
Forslaget til § 61, stk. 7 bemyndiger beskæftigelsesministe-
ren til at fastsætte nærmere regler om den underretning, som
skal finde sted efter stk. 6, herunder i hvilke tilfælde, under-
retning skal finde sted.
Forslaget til § 61, stk. 8 bemyndiger beskæftigelsesministe-
ren til, efter forhandling med vedkommende minister, at
fastsætte tilsynsmyndighedens nærmere opgaver og organi-
sering. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med stk. 3,
hvorefter flere statslige myndigheder kan bemyndiges til at
varetage opgaver efter loven og kravet i offshoresikkerheds-
direktivet om, at dobbeltarbejde i forbindelse med udøvelse
af myndighedsfunktioner organerne imellem i videst muligt
omfang skal undgås, jf. offshoresikkerhedsdirektivets artikel
8, stk. 8. Der kan således udpeges et ”ledende organ” med
ansvar for at koordinere samarbejdet ved at opstille procedu-
rer for samspillet mellem de enkelte myndigheder i en sam-
arbejdsaftale. Det ”ledende organ” vil ligeledes have ansvar
for afrapportering til Kommissionen, jf. offshoresikkerheds-
direktivets artikel 8, stk. 8.
Til nr. 82
Den gældende bestemmelse i § 63 a, stk. 2, i offshoresikker-
hedsloven omhandler en effektiv beskyttelse af klagers ano-
nymitet, således at tilsynsmyndigheden ikke over for ar-
bejdsgiveren eller andre må oplyse, hvis den har modtaget
en klage. Bestemmelsen er således en særlig tavshedsbe-
stemmelse for tilsynsmyndigheden, som udvider den almin-
delige tavshedspligt efter forvaltningsloven og straffeloven.
Beskyttelsen mod videregivelse af oplysninger omfatter kla-
ger, som kommer fra en ansat eller dennes repræsentant. Be-
stemmelsen omfatter oplysninger om indberetningens ind-
hold, oplysninger, som identificerer indberetteren, oplysnin-
ger om at der er indberettet og oplysninger om at et tilsyns-
besøg foretages som følge af en klage.
Nyaffattelsen af § 63 a, stk. 2, indeholder en ændring i for-
hold til gældende ret, idet der foreslås etableret en ordning
for fortrolig indberetning af sikkerheds- og sundhedsproble-
mer i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter. Den
foreslåede ændring om etablering af en ordning for fortrolig
indberetning gennemfører offshoresikkerhedsdirektivets ar-
tikel 22. Det følger dog samtidig af direktivets artikel 1, stk.
3, at offshoresikkerhedsdirektivet ikke ændrer ved Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF af 28. januar
2003 om offentlig adgang til miljøoplysninger (miljøoplys-
ningsdirektivet). Heraf følger, at ordningen for fortrolig ind-
beretning skal respektere miljøoplysningsdirektivet, som
bl.a. regulerer aktindsigt i miljøoplysninger og er gennem-
ført i dansk ret ved lov om aktindsigt i miljøoplysninger, jf.
lovbekendtgørelse nr. 660 af 14. juni 2006 med senere æn-
dringer (miljøoplysningsloven). Miljøoplysningsdirektivets
definition i artikel 2 på miljøoplysninger antages efter prak-
sis at være meget bred, og oplysninger om en klagers identi-
tet i en indberetningssag om forhold, der reguleres efter hav-
miljøloven, må derfor antages at være en miljøoplysning i
miljøoplysningsdirektivets forstand. Miljøoplysningsdirekti-
vet stiller i artikel 4 krav om, at de fastsatte undtagelser fra
retten til aktindsigt i miljøoplysninger skal anvendes restrik-
tivt, og at der i hvert enkelt tilfælde skal fortages en afvej-
ning af de hensyn, der taler for at offentliggøre miljøoplys-
ningerne, overfor de hensyn, der taler for at tilbageholde op-
lysningerne. Denne konkrete afvejningspligt, som også
fremgår af den gældende miljøoplysningslovs § 2, stk. 3, må
derfor antages at være til hinder for at fastsætte en særlig
tavshedspligtregel i offshoresikkerhedsloven, der pålægger
tilsynsmyndigheden tavshedspligt efter straffelovens §
152-152 f. I sager om anmodning af aktindsigt i miljøoplys-
ninger vil der således altid skulle foretages en konkret afvej-
ning, jf. miljøoplysningslovens § 2, stk. 3. Den vægt, som
offshoresikkerhedsdirektivet lægger på forebyggelse af sik-
kerheds- og miljøproblemer, og som et led heri etableringen
af en fortrolig indberetningsordning og beskyttelsen af ind-
beretterens identitet, jf. også direktivets betragtning (41), vil
i almindelighed kunne indgå med betydelig vægt i den kon-
krete afvejning efter § 2, stk. 3. I det omfang den fortrolige
indberetning indeholder andet end miljøoplysninger, vil den
foreslåede bestemmelse få den virkning, at en anmodning
om aktindsigt fra andre en parterne kan afvises umiddelbart
af tilsynsmyndigheden på grundlag af offentlighedslovens
§§ 32 og 35 med henvisning til offshoresikkerhedslovens §
63 a, stk. 2, og offshoresikkerhedsdirektivets artikel 22.
Hvis en arbejdsgiver anmoder om aktindsigt i en klagesag,
70
afgøres sagen efter forvaltningslovens §§ 9 og 15-15 c. Efter
§ 9, stk. 5, begrænser bestemmelser om tavshedspligt for
personer, der virker i offentlig tjeneste eller hverv, ikke plig-
ten til at give aktindsigt efter forvaltningsloven, jf. dog § 15
a, stk. 1, om undtagelse fra aktindsigt i det omfang, fortro-
lighed følger af EU-retlige forpligtigelser. Bestemmelsen
antages også at omfatte fortrolighed, der følger af et EU-di-
rektiv. Som følge heraf vil en parts anmodning om aktind-
sigt således kunne afslås efter § 15 a, stk. 1, med henvisning
til offshoresikkerhedsdirektivets artikel 22. Persondatalo-
vens regler om oplysningspligt efter § 29, stk. 1, finder lige-
ledes anvendelse, når tilsynsmyndigheden har registreret en
klage over en personligt ejet virksomhed eller et mindre in-
teressentskab, hvor interessenterne er fysiske personer. Per-
sondatalovens § 30, stk. 1 og 2, giver dog mulighed for at
fravige § 29, stk. 1 og § 31, stk. 1, når den registreredes inte-
resse i at få kendskab til oplysninger efter en konkret vurde-
ring findes at burde vige for afgørende hensyn til private in-
teresser eller kontrol-, tilsyns- eller reguleringsopgaver. Ad-
gangen til indsigt efter persondatalovens § 31, stk. 1, vil
som følge af bestemmelsen kunne begrænses i henhold til
persondatalovens § 32, stk. 2, jf. offentlighedslovens § 35.
Der foreslås tilføjet et nyt § 63 a, stk. 3, som gennemfører
offshoresikkerhedsdirektivets artikel 22, stk. 1, litra b, om
iværksættelse af en undersøgelse af indberetninger af sikker-
heds- og sundhedsproblemer i forbindelse med offshore
olie- og gasaktiviteter, og om at de berørte personer forbli-
ver anonyme i forhold til arbejdsgivere og andre i forbindel-
se med undersøgelsen. Bestemmelsen er, ligesom stk. 2, en
særlig tavshedsbestemmelse for tilsynsmyndigheden, som
udvider den almindelige tavshedspligt efter forvaltningslo-
ven og straffeloven. Tilsynsmyndighedens medarbejdere må
derfor ikke oplyse, at et tilsynsbesøg foretages som følge af
en indberetning, eller at tilsynsmyndigheden har modtaget
en sådan. Dette indebærer en fravigelse af underretnings-
pligten i § 5 i retssikkerhedsloven. I forbindelse med an-
modninger om aktindsigt vil de samme betragtninger som til
stk. 2 finde tilsvarende anvendelse.
Til nr. 83
Forslaget til § 64 a er ny og giver tilsynsmyndighedens mu-
lighed for at fastsætte vilkår mere generelt. Lovforslaget
bygger på den nuværende § 32 a i offshoresikkerhedsloven
(ved L 2011 467 blev der skabt eksplicit hjemmel for fast-
sættelse af vilkår i forbindelse med godkendelser og tilladel-
ser), jf. godkendelse efter § 27, 28 a og tilladelse efter §§ 28,
29, 29 a og 31 samt forhåndstilsagn efter § 32 og tilladelser
efter § 38, stk. 5 og 6.
Til nr. 84
§ 66 i offshoresikkerhedsloven fastsætter, at såfremt der an-
vendes digital signatur i forbindelse med elektronisk korre-
spondance, skal denne følge standarder.
Bestemmelsen foreslås ophævet som følge af, at regler ve-
drørende digital kommunikation samles i lovforslagets § 69
a, jf. lovforslagets § 1 nr. 89.
Til nr. 85
Forslaget til ændringer af overskriften til underkapitlet er
alene en sproglig præcisering, idet § 69 alene omhandler
mobile anlæg.
Til nr. 86
§ 69 i offshoresikkerhedsloven omhandler regulering af er-
statningsgrænser.
Forslaget til ændringer af § 69, stk. 1, 1. pkt., er alene sprog-
lige justeringer som følge af indførelsen af den nye definiti-
on af ”offshore olie- og gasaktiviteter”, jf. bemærkninger til
lovforslagets § 1, nr. 4 (til § 3, nr. 16), jf. offshoresikker-
hedsdirektivets artikel 2, nr. 3.
Til nr. 87
Forslaget til ændringer af § 69, stk. 2, er alene sproglige ju-
steringer som følge af indførelsen af den nye definition af
”offshore olie- og gasaktiviteter”, jf. bemærkninger til lov-
forslagets § 1, nr. 4 (til § 3, nr. 16), jf. offshoresikkerhedsdi-
rektivets artikel 2, nr. 3.
Til nr. 88
Forslaget til § 69, stk. 3, er nyt og følger ikke af offshoresik-
kerhedsdirektivet. Lovforslaget svarer til sølovens § 175,
stk. 6, hvilket medfører, at erstatningsgrænserne forhøjes i
takt med regulering af erstatningsgrænserne efter 1996-pro-
tokollen til Londonkonventionen om begrænsning af ansva-
ret for søretlige krav af 1976 (Globalbegrænsningskonventi-
onen). I § 69, stk. 3, indsættes der som følge heraf en be-
myndigelsesbestemmelse til at regulere erstatningsgrænser-
ne i overensstemmelse med de beslutninger, der tages herom
i medfør af 1996-protokollens artikel 8. Erstatningsgrænser-
ne blev senest forhøjet med 51 % på et møde i IMO’s juridi-
ske komité (LEG 99) i april 2012. Erstatningsgrænserne træ-
der i kraft medio 2015.
Til nr. 89
Forslaget til § 69 a er ny og indfører en generel hjemmel til
digital kommunikation til og fra tilsynsmyndigheden. For-
målet med den foreslåede bestemmelse er, at der indføres
hjemmel til obligatorisk digital kommunikation, således at
der ved bekendtgørelse kan fastsættes nærmere regler for
obligatorisk digital kommunikation, for at gennemføre rege-
ringens målsætning om, at al kommunikation mellem borge-
re, virksomheder og det offentlige skal forgå digitalt inden
udgangen af 2015. Forslaget svarer til § 81 c i arbejdsmiljø-
loven.
Digital kommunikation, der omfatter personoplysninger,
skal ske med de fornødne sikkerhedsforanstaltninger efter
persondataloven og bekendtgørelse nr. 528 af 15. juni 2000
71
om sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af persono-
plysninger, som behandles for den offentlige forvaltning.
Dette indebærer bl.a., at der ved transmission over det åbne
internet af følsomme og eller fortrolige personoplysninger,
skal foretages kryptering, jf. sikkerhedsbekendtgørelsens §
14 og udmøntning heraf i Datatilsynets vejledning nr. 37 af
2. april 2001 til bekendtgørelse nr. 528 af 15. juni 2000 om
sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af personoplysnin-
ger, som behandles for den offentlige forvaltning.
Endvidere skal det bemærkes, at der ved udarbejdelse af be-
kendtgørelser, cirkulærer eller lignende generelle forskrifter,
der har betydning for beskyttelse af privatlivet i forbindelse
med behandling af personoplysninger, skal indhentes en ud-
talelse fra Datatilsynet, jf. persondatalovens § 57.
Den foreslåede § 69 a, stk. 1, er møntet på tilsynsmyndighe-
dens kommunikation til og fra virksomheder, uanset om de
er fysiske eller juridiske personer samt rådgivere, faglige or-
ganisationer m.v. Ansatte, borgere eller andre kan dog fort-
sat klage over eller anmelde forhold, der er af sikkerheds-
og sundhedsmæssig betydning offshore, uden at dette sker
digitalt. Bemyndigelsen forventes udnyttet til at udstede be-
kendtgørelser om, at kommunikation mellem tilsynsmyndig-
heden og virksomhederne skal foregå digitalt, når det er
hensigtsmæssigt, og den fornødne teknologi er til stede.
Energistyrelsen anvender allerede i vid udstrækning almin-
delig e-mail-kommunikation med virksomheder til udveks-
ling af oplysninger, som ikke er fortrolige eller følsomme
personoplysninger.
Det følger af den foreslåede § 69 a, stk. 2, at en meddelelse
anses for at være kommet frem til adressaten, på det tids-
punkt, hvor meddelelsen er tilgængelig for adressaten. Det
er således uden betydning, om eller hvornår adressaten gør
sig bekendt med indholdet af meddelelsen. Dermed bliver
kommunikation i postløsningen offentligretligt reguleret og
sker med samme retsvirkninger som ved fremsendelse af
postbesørgede breve, der anses for at være kommet frem,
når de er lagt i adressatens fysiske postkasse. Fremkomst-
tidspunktet er bl.a. afgørende for, hvornår forvaltningsakter
får de tilsigtede retsvirkninger. Kan modtagelsestidspunktet
for en digital meddelelse ikke fastlægges som følge af pro-
blemer med tilsynsmyndighedens it-system eller andre lig-
nende problemer, må meddelelsen anses for at være kommet
frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen blev afsendt, hvis
der kan fremskaffes pålidelige oplysninger om afsendelses-
tidspunktet. Det vil således ikke komme virksomheden til
skade, at indberetningen m.v. modtages efter fristens udløb,
hvis dette skyldes systemnedbrud hos tilsynsmyndigheden.
Forslagets § 69 a, stk. 3, er en bemyndigelse til beskæftigel-
sesministeren om at fastsætte krav om anvendelse af be-
stemte it-systemer og digitale formater, samt om brug af di-
gital signatur eller lignende, som tjener som en sikring af, at
anmeldelsen kommer fra rette afsender. Dette indebærer
bl.a., at skriftlige henvendelser m.v. til tilsynsmyndigheden
ikke anses for behørigt modtaget, hvis de indsendes på an-
den vis end den foreskrevne digitale måde. Modtages oplys-
ninger på anden måde end den forskrevne digitale måde, har
tilsynsmyndigheden en forpligtigelse til at vejlede om plig-
ten til at kommunikere digitalt, jf. forvaltningslovens § 7.
Beskæftigelsesministeren kan også efter denne bestemmelse
fastsætte regler, hvorefter der kan ske fritagelse af personer
og juridiske enheder for digital kommunikation. En fysisk
person kan fritages, hvis der foreligger særlige omstændig-
heder, som kan bevirke, at personen er hindret i at modtage
sin post digitalt. Sådanne særlige omstændigheder forelig-
ger, hvis en person ikke har adgang til computer i eget hjem,
har kognitiv eller fysisk funktionsnedsættelse, hvor funkti-
onsnedsættelsen hindrer digital postmodtagelse. Sprogbar-
rierer kan ligeledes være en særlig omstændighed, der hin-
drer en person i digital postmodtagelse. Endvidere kan prak-
tiske vanskeligheder ved at skaffe sig den offentlige digitale
signatur NemID. Der kan ligeledes ske fritagelse for fysiske
personer, for så vidt angår kommunikation om personers er-
hvervsaktiviteter samt juridiske personer. Kommunikation
om personers erhvervsaktiviteter bør som altovervejende ho-
vedregel foregå digitalt, ligesom det er tilfældet for er-
hvervsvirksomheder. Kriterierne for fritagelse, når det drejer
sig om kommunikation om personers private forhold beskre-
vet ovenfor, finder derfor ikke anvendelse på kommunikati-
on om personers erhvervsaktiviteter. Fritagelse for digital
kommunikation for fysiske personers erhvervsaktiviteter og
juridiske personer kan kun komme på tale, hvis der forelig-
ger ganske særlige omstændigheder, ligesom fritagelsen kan
gøres tidsbegrænset. Udenlandske virksomheder vil som ud-
gangspunkt også være omfattet af pligten til obligatorisk di-
gital kommunikation, hvis de tekniske løsninger giver mu-
lighed herfor.
Til nr. 90
§ 70 i offshoresikkerhedsloven indeholder straffebestem-
melser.
Bestemmelserne i stk. 1 hjemler straf for de nævnte pligt-
subjekter, hvis de undlader at sørge for, at identificere og
vurdere risici, føre tilsyn samt give instruktion og nødvendig
oplæring i forhold til de nævnte bestemmelser i loven. Det
er således ikke afgørende, i hvilket omfang ovennævnte
pligter er udført. Det er således undladelsen, der er strafbe-
lagt. Der strafbelægges ikke nye bestemmelser. Der henvi-
ses i øvrigt til lovbekendtgørelse nr. 520 af 13. maj 2013, jf.
bemærkningerne til L 45 af 2. november 2005, L 76 af 15.
november 2006 og L 142 af 9. februar 2011. Der er således
bl.a. tale om konsekvensrettelser på baggrund af nye begre-
ber, jf. lovforslagets § 1, nr. 4 (til § 3). Det bemærkes, at der
i øvrigt ikke ændres på strafferammen.
Som konsekvens af, at § 8, stk. 4 og 6, foreslås ændret til §
8, stk. 3 og 5, foreslås det, at henvisningen i § 70, stk. 1, nr.
1, til § 8, stk. 4 og 6, ændres til § 8, stk. 3 og 5.
Som konsekvens af, at der i § 11, stk. 2, foreslås indsat et
nyt pkt., foreslås det, at henvisningen i § 70, stk. 1, nr. 1, til
§ 11, stk. 2, ændres til § 11, stk. 2, 1. pkt.
72
Som konsekvens af, at § 33, stk. 2 og 3, foreslås ophævet,
foreslås det, at henvisningen i § 70, stk. 1, nr. 1, til § 33, stk.
1 og 3, ændres til § 33.
Som konsekvens af, at § 7, stk. 2, foreslås ophævet, foreslås
det, at henvisningen i § 70, stk. 1, nr. 2, til § 7, stk. 1, 2. pkt.
ændres til § 7, 2. pkt.
Som konsekvens af, at § 8, stk. 2, foreslås ophævet, foreslås
det, at henvisningen i § 70, stk. 1, nr. 2, til § 8, stk. 2, 2. pkt.
udgår.
Som konsekvens af, at der i § 11, stk. 2 og 3, foreslås indsat
et nyt pkt., foreslås det, at der i § 70, stk. 1, nr. 2, henvises
til § 11, stk. 2, 2. pkt., og stk. 3, 2. pkt.
Som konsekvens af, at § 19, stk. 3, og § 20, foreslås ophæ-
vet, foreslås det, at henvisningen i § 70, stk. 1, nr. 2, til § 19,
stk. 3 og § 20, stk. 3, udgår.
Som konsekvens af, at § 8, stk. 2, foreslås ophævet, foreslås
det, at henvisningen i § 70, stk. 1, nr. 3, til § 8, stk. 2, 1. pkt.,
udgår.
Til nr. 91
(§ 70, stk. 3, nr. 1)
Bestemmelsen i stk. 3 hjemler straf for overtrædelse af lo-
vens regler i det omfang, lovens pligtsubjekter er underlagt
bestemmelserne. Der kan således pålægges straf i form af
bøde eller fængsel, i indtil et år for at understrege den betyd-
ning, der tillægges overholdelsen af regler offshore. Fæng-
selsstraffen påtænkes kun anvendt ved grovere eller gentag-
ne overtrædelser. Strafansvaret efter bestemmelserne er det
almindelige strafansvar efter særlovgivningen. Det vil sige,
at det er betinget af, at overtrædelsen kan tilregnes den på-
gældende som forsætlig eller uagtsom. Der henvises i øvrigt
til lovbekendtgørelse nr. 520 af 13. maj 2013, jf. bemærk-
ningerne til L 45 af 2. november 2005, L 76 af 15. novem-
ber 2006 og L 142 af 9. februar 2011. Offshoresikkerhedsdi-
rektivet indfører krav om fastsættelse og gennemførelse af
sanktioner for overtrædelse af de nationale bestemmelser,
der vedtages i medfør af direktivets artikel 34. Direktivet la-
der det være op til medlemsstaterne selv at vurdere, hvilke
typer sanktioner, der er mest hensigtsmæssige. Det er Be-
skæftigelsesministeriets opfattelse, at de nuværende straf-
sanktioner om bøde eller fængsel indtil et år fortsat skal an-
vendes, idet det vurderes at være en proportionel sanktion.
Som konsekvens af, at § 5, stk. 3, foreslås ophævet, foreslås
det, at henvisningen i § 70, stk. 3, nr. 1, til § 5, stk. 3, udgår.
Som konsekvens at, at § 7, stk. 2, foreslås ophævet, foreslås
det, at henvisningen i § 70, stk. 3, nr. 1, til § 7, stk. 2, udgår.
Som konsekvens af, at § 45, stk. 3, foreslås ændret til § 45,
stk. 6, foreslås det, at henvisningen § 70, stk. 3, nr. 3, til §
45, stk. 3, ændres til § 45, stk. 6.
Som konsekvens af, at § 8, stk. 3 og 5, foreslås ændret til §
8, stk. 2 og 4, foreslås det, at henvisningen i § 70, stk. 3, nr.
2, til § 8, stk. 1, 3 og 5, ændres til § 8, stk. 1, 2 og 4.
Der foreslås indsat en ny § 16 a. Som konsekvens heraf
foreslås det, at der i § 70, stk. 3, nr. 1, henvises til § 16 a. §
16 a omhandler operatørens henholdsvis ejerens ansvar for,
at oplyse ansatte om ordningen for fortrolig indberetning, jf.
§ 63 a. Bestemmelsen foreslås strafbelagt, idet offshoresik-
kerhedsdirektivet i artikel 34 stiller krav om, at medlemssta-
terne fastsætter bestemmelser om sanktioner for overtrædel-
se af bestemmelserne i direktivet og træffer alle nødvendige
foranstaltninger heraf.
Som konsekvens af, at § 18, stk. 1, foreslås inddelt i et stk. 1
og et stk. 2, foreslås det, at henvisningen i § 70, stk. 3, nr. 1,
til § 18, stk. 1-5, ændres til § 18, stk. 1-6.
Som konsekvens af, at § 19, stk. 3, foreslås ophævet, fore-
slås det, at henvisningen i § 70, stk. 3, nr. 1, til § 19, stk. 1
og 2, ændres til § 19.
Efter lovforslaget skal § 20, stk. 1 og 2, indgå i § 19, og i
stedet skal § 19 a indeholde udtrykkelige bestemmelser om
operatørers og ejeres pligt til at udforme en selskabspolitik
for sikkerhed- og sundhed som en del af ledelsessystemet.
Som konsekvens heraf foreslås det, at henvisningen i § 70,
stk. 3, nr. 1, til § 20, stk. 1 og 2, ændres til § 19 a. § 19 a er
ny og omhandler udformningen af en selskabspolitik. Be-
stemmelsen foreslås strafbelagt, idet offshoresikkerhedsdi-
rektivet i artikel 34 stiller krav om, at medlemsstaterne fast-
sætter bestemmelser om sanktioner for overtrædelse af be-
stemmelserne i direktivet og træffer alle nødvendige foran-
staltninger heraf.
Efter lovforslaget ændres § 21, så der stilles krav til operatø-
ren, henholdsvis ejeren, om, at de skal etablere en ordning
med uafhængig verifikation i forbindelse med anlæg med
tilsluttet infrastruktur og i forbindelse med brøndaktiviteter,
som indeholder krav til et ledelsessystem for sikkerhed og
sundhed og tilsyn hermed. Som konsekvens heraf, foreslås
det, at der i § 70, stk. 3, nr. 1, henvises til § 21, stk. 1 og 3-5.
§ 21, stk. 1, nr. 1 og 2 er ny og omhandler krav til uafhængi-
ge verifikation af sikkerheds- og miljøkritiske elementer og
brøndaktiviteter. Bestemmelsen foreslås strafbelagt, idet off-
shoresikkerhedsdirektivet i artikel 34 stiller krav om, at
medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om sanktioner for
overtrædelse af bestemmelserne i direktivet og træffer alle
nødvendige foranstaltninger heraf. Bestemmelserne i § 21,
stk. 3-5 videreføres fra gældende ret og skal derfor fortsat
være strafbelagt.
Som konsekvens af, at §§ 24 og 25 foreslås ophævet, fore-
slås det, at henvisningen i § 70, stk. 3, nr. 1, til §§ 23-25 æn-
dres til § 23. § 23 indeholder nye krav til sikkerheds- og
sundhedsredegørelsen, f.eks. skal sikkerheds- og sundheds-
redegørelsen indeholde en beskrivelse af ordningen for uaf-
hængig verifikation og krav om en intern beredskabsplan. §
23, stk. 4 er en videreførelse af gældende ret, men ligeledes
73
strafbelagt i modsætning af tidligere som følge af direktivets
krav. Bestemmelsen foreslås strafbelagt idet offshoresikker-
hedsdirektivet i artikel 34 stiller krav om at medlemsstaterne
fastsætter bestemmelser om sanktioner for overtrædelse af
bestemmelserne i direktivet og træffer alle nødvendige for-
anstaltninger heraf.
Efter lovforslaget indsættes en ny § 27 om anmeldelse af
planlagt design til tilsynsmyndigheden, idet der foreslås med
bestemmelsen at ændre de nuværende krav om godkendelse
af design til anmeldelse af design. Som konsekvens heraf
foreslås det, at § 27 indgår i henvisningen i § 70, stk. 3, nr.
1, henvises til § 27. Bestemmelsen foreslås strafbelagt idet
offshoresikkerhedsdirektivet i artikel 34 stiller krav om at
medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om sanktioner for
overtrædelse af bestemmelserne i direktivet og træffer alle
nødvendige foranstaltninger heraf.
Efter lovforslaget indsættes en ny § 28 a om sikkerheds-
mæssig godkendelse. Som konsekvens heraf foreslås det, at
28 a indgår i henvisningen i § 70, stk. 3, nr. 1, henvises til §
28 a. § 28 a er ny og omhandler godkendelse af brøndaktivi-
teter. Bestemmelsen foreslås strafbelagt idet offshoresikker-
hedsdirektivet i artikel 34 stiller krav om at medlemsstaterne
fastsætter bestemmelser om sanktioner for overtrædelse af
bestemmelserne i direktivet og træffer alle nødvendige for-
anstaltninger heraf.
Efter lovforslaget indsættes en ny § 28 b om underretning af
tilsynsmyndigheden om brøndaktiviteter. Som konsekvens
heraf foreslås det, at § 28 b indgår i henvisningen i § 70, stk.
3, nr. 1, henvises til § 28 b. § 28 b indeholder en pligt for
operatøren til at underrette tilsynsmyndigheden om brøndak-
tiviteter. Bestemmelsen foreslås strafbelagt idet offshoresik-
kerhedsdirektivet i artikel 34 stiller krav om at medlemssta-
terne fastsætter bestemmelser om sanktioner for overtrædel-
se af bestemmelserne i direktivet og træffer alle nødvendige
foranstaltninger heraf.
Efter lovforslaget indsættes en ny § 29 a om, at tilsynsmyn-
dighedens tilladelse skal indhentes til kombineret drift, jf.
bemærkningerne til § 29 a. Som konsekvens heraf foreslås
det, at § 29 a indgår i henvisningen i § 70, stk. 3, nr. 1, til §§
27-31. § 29 a en pligt for operatøren henholdsvis ejeren om
at indhente tilladelse til kombineret drift. Bestemmelsen
foreslås strafbelagt idet offshoresikkerhedsdirektivet i arti-
kel 34 stiller krav om at medlemsstaterne fastsætter bestem-
melser om sanktioner for overtrædelse af bestemmelserne i
direktivet og træffer alle nødvendige foranstaltninger heraf.
Det foreslås, at § 33, stk. 2, ophæves og erstattes med § 34,
stk. 3, der med sproglige ændringer svarer til § 33, stk. 2.
Der foreslås endvidere indsat en ny § 34, stk. 4. Som konse-
kvens heraf, foreslås det, at henvisningen i § 70, stk. 3, nr. 1,
til § 33, stk. 2, ændres til § 34, stk. 3 og 4. § 34, stk. 4 om-
handler operatørens henholdsvis ejerens pligt til at træffe eg-
nede foranstaltninger for at afværge en opstået fare. Bestem-
melsen foreslås strafbelagt idet offshoresikkerhedsdirektivet
i artikel 34 stiller krav om at medlemsstaterne fastsætter be-
stemmelser om sanktioner for overtrædelse af bestemmel-
serne i direktivet og træffer alle nødvendige foranstaltninger
heraf.
Som konsekvens af ændringerne af § 45, foreslås det, at
henvisningen i § 70, stk. 3, nr. 1, til § 45, stk. 4, ændres til §
45, stk. 1-5.
Som konsekvens af, at § 45, stk. 3, foreslås ændret til § 45,
stk. 6, foreslås det, at henvisningen i § 70, stk. 3, nr. 3, til §
45, stk. 3, ændres til § 45, stk. 6.
Udover danske love og regler har EU udstedt såkaldte for-
ordninger, som er regler, der er umiddelbart gældende for
virksomheder og borgere i hele EU. Der kræves således ikke
nationale regler til implementering af disse, som det er til-
fældet ved direktiver. På offshoreområdet eksisterer der fire
forordninger. Disse er bindende og skaber rettigheder og
pligter på lige fod med national lovgivning. Der er tale om:
REACH-forordningen ((EF) nr. 1907/2009), der omfatter
kemikalier, herunder anvendelse af kemikalier på offshorea-
nlæg. CLP-forordningen ((EF) nr. 1272/2008), der er det
europæiske klassificeringssystem for kemiske stoffer og
blandinger. To markedsføringsforordninger ((EF) nr.
764/2008 og (EF) nr. 765/2008), vedrørende procedurer for
anvendelsen af visse nationale tekniske forskrifter på pro-
dukter, der markedsføres lovligt i en anden medlemsstat og
kravene til akkreditering og markedsovervågning i forbin-
delse med markedsføring af produkter.
Til nr. 92
Forslaget til ændring af § 70, stk. 5, er en sproglig konse-
kvens som følge af, at ”driftsansvarlig virksomhed” foreslås
afskaffet og erstattet af ”operatøren” på et produktionsanlæg
og ”ejeren” af ikkeproduktionsanlæg eller en rørledning, jf.
bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 5 (til § 4).
Til nr. 93
Forslaget til ændringen af § 71, stk. 1, nr. 4, er en konse-
kvensrettelse som følge af, at § 45, stk. 3 foreslås ændret til
§ 45, stk. 6.
Til nr. 94
Det foreslås, at §§ 75 og 76 ophæves, da overgangsbestem-
melserne er forældede og vil blive erstattet af overgangsbe-
stemmelserne i ændringsforslagets § 7.
Til § 2
Til nr. 1
Det foreslås, at fodnoten til havmiljølovens titelnote ændres,
så det kommer til at fremgå, at loven implementerer dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/30/EU af 12.
juni 2013 om sikkerheden i forbindelse med offshore olie-
og gasaktiviteter og om ændring af direktiv 2004/35/EF
74
(offshoresikkerhedsdirektivet), (EU-Tidende 2013 nr. L 178,
side 66-106).
Til nr. 2
Den foreslåede bestemmelse er ny og bemyndiger miljømi-
nisteren til at fastsætte regler om pligt for ejeren af et vind-
mølleanlæg på havet, til for egen regning at gennemføre
egenkontrol af støj fra vindmølleanlægget, eller for egen
regning at lade egenkontrollen gennemføre af sagkyndige,
herunder autoriserede, akkrediterede eller lignende sagkyn-
dige og tilsvarende laboratorier.
Den foreslåede bestemmelse giver således miljøministeren
hjemmel til at fastsætte regler, der normerer kravene til
egenkontrol af støj fra vindmølleanlæg placeret på havet,
herunder at ejeren kan påbydes at gennemføre egenkontrol-
len for egen regning. eller for egen regning at lade egenkon-
trollen gennemføre af sagkyndige, herunder autoriserede,
akkrediterede eller lignende sagkyndige og tilsvarende labo-
ratorier.
En tilsvarende bestemmelse er indeholdt i miljøbeskyttelses-
lovens § 7 a, stk. 1, om egenkontrol.
Bestemmelsen i miljøbeskyttelsesloven er bl.a. udnyttet i
den gældende bekendtgørelse nr. 1284 af 15. december 2011
om støj fra vindmøller (vindmøllebekendtgørelsen), hvoref-
ter kommunalbestyrelsen kan meddele påbud til ejere af
vindmøller på land om for egen regning at udføre akkredite-
rede støjmålinger og støjberegninger i forbindelse med ek-
sempelvis almindeligt tilsyn og i forbindelse med nabokla-
ger om støj. Bekendtgørelsen, der også er udstedt med hjem-
mel i havmiljøloven, regulerer tillige støj fra vindmøller på
havet.
Den gældende havmiljølov indeholder ikke en bestemmelse
svarende til miljøbeskyttelseslovens § 7 a, stk. 1. Som følge
heraf er det i dag miljøministeren (Miljøstyrelsen), der af-
holder omkostningerne forbundet med støjmålinger fra vind-
mølleanlæg på havet i forbindelse med idriftsætning af vind-
møllen, tilsyn og naboklager.
Den foreslåede bemyndigelse har således til formål at sikre,
at reglerne for tilsyn, herunder muligheden for at pålægge
ejeren af en vindmølle omkostningerne forbundet med egen-
kontrol i form af akkrediterede målinger m.v. er ens, uanset
om vindmøllen er placeret på land eller på havet.
Det er hensigten, at bemyndigelsen umiddelbart skal udnyt-
tes ved en revision af vindmøllebekendtgørelsen til at fast-
sætte regler, hvorefter tilsynsmyndigheden kan meddele eje-
ren påbud om for egen regning at udføre støjmålinger i form
af akkrediterede målinger og beregninger, i forbindelse med
idriftsætningen af en havvindmølle, i forbindelse med al-
mindeligt tilsyn og i forbindelse med naboklager. Et påbud
om at udføre en støjmåling kan gives, hvis tilsynsmyndighe-
den ud fra en konkret vurdering af sagen finder, at det er
nødvendigt for at kunne verificere, at støjkravene er over-
holdt. De almindelige forvaltningsretlige regler, herunder
om saglighed og proportionalitet finder anvendelse. Disse
regler vil svare til den gældende påbudsbestemmelse om
egenkontrol for egen regning af støj fra vindmøller på land i
den gældende vindmøllebekendtgørelse.
Det er ligeledes hensigten, at strafbelægge påbudsadressa-
tens manglende efterkommelse af påbuddet med hjemmel i
den gældende havmiljølovs § 61.
Det foreslås endvidere, jf. forslagets § 2, nr. 21, at en afgø-
relse om at pålægge ejeren af en vindmølle på havet at fore-
tage egenkontrol for egen regning af støj fra vindmølleanlæg
på havet kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet. De
klageberettigede foreslås, i lighed med hvad der gælder for
kredsen af de klageberettigede efter miljøbeskyttelsesloven,
at være afgørelsens adressat samt enhver, der må antages at
have en individuel væsentlig interesse i sagens udfald. Det
foreslås endvidere, at klagen skal indsendes til miljøministe-
ren og tillægges opsættende virkning, medmindre Natur- og
Miljøklagenævnet bestemmer andet. Herved opnår ejeren af
en havvindmølle samme retsstilling som ejeren af vindmølle
på land, idet lignende afgørelser i forhold til vindmøller på
land ligeledes kan påklages af en tilsvarende kreds af klage-
berettigede. De tilsvarende afgørelser efter miljøbeskyttel-
sesloven har ligeledes opsættende virkning, medmindre
nævnet bestemmer andet, jf. § 95, stk. 1, i miljøbeskyttelses-
loven. Der henvises til bemærkningerne nedenfor til forsla-
gets § 2, nr. 21, 28 og 30.
Det er endvidere hensigten, at tilsynet med støj fra havvind-
møller fremover skal henlægges til Energistyrelsen, da Ener-
gistyrelsen i forvejen fører tilsyn med bl.a. VVM- vilkårene
for disse anlæg.
Det følger af § 10 i lov om retssikkerhed ved forvaltningens
anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter, at hvis
der er konkret mistanke om, at de oplysninger, som ejeren af
vindmøllen kan pålægges at fremlægge i form af en støjmå-
ling, påviser, at der er begået en lovovertrædelse, der kan
medføre straf, skal den mistænkte (i dette tilfælde ejeren af
vindmøllen) ikke skal fremlægge de krævede oplysninger,
medmindre det kan udelukkes, at de oplysninger, som søges
tilvejebragt, kan have betydning for bedømmelsen af den
formodede overtrædelse. I disse situationer følger det imid-
lertid af § 45 a i havmiljøloven, at tilsynsmyndigheden kan
udføre nødvendige undersøgelser for den ansvarliges reg-
ning til belysning af forhold, som denne ellers er eller kunne
være pålagt at afgive oplysninger om.
Til nr. 3
Med den foreslåede ændring af den gældende lovs § 34 a,
stk. 1, præciseres det, at forpligtigelsen til straks at påbegyn-
de bekæmpelsen af olie- eller kemikalieforurening skal ske i
overensstemmelse med den interne beredskabsplan, som re-
guleres efter påbud eller efter regler udstedt i medfør af hav-
miljølovens § 34 a, stk. 3.
75
De interne beredskabsplaner vil dels være dem, som omfat-
ter offshore olie- og gasaktiviteter, og dels dem som omfat-
ter f.eks. transitledninger og havvindmølleanlæg.
De gældende regler om beredskabet og beredskabsplaner er
indeholdt i bekendtgørelse 395 af 17. juli 1984 om bered-
skab i tilfælde af forurening af havet fra visse havanlæg (be-
redskabsbekendtgørelsen), som er udstedt i medfør af den
nu ophævede lov nr. 292 af 10. juni 1981 og den nu ophæ-
vede havmiljølov fra 1980 og er opretholdt, indtil den aflø-
ses af en bekendtgørelse udstedt i medfør af havmiljølovens
§ 34 a, stk. 3.
Offshoresikkerhedsdirektivet indeholder en tilsvarende for-
pligtigelse i artikel 28, stk. 1, litra a, hvorefter de driftsan-
svarlige straks skal iværksætte den interne beredskabsplan
for at reagere på enhver større miljøhændelse eller en umid-
delbar risiko herfor, som er forårsaget af en større ulykke.
Denne handlepligt foreslås gennemført i lovens kapitel 14 a
om miljøskade. Der henvises til bemærkninger til § 2, nr.
12.
Offshoresikkerhedsdirektivet indeholder i artikel 2 en række
definitioner på begreber, der anvendes i direktivets bestem-
melser om beredskabet.
Ved ejer forstås således efter direktivets artikel 2, nr. 27: ”en
enhed, der er retligt beføjet til at styre driften af et ikke-pro-
duktionsanlæg”.
Ved en operatør forstås efter artikel 2, nr. 5: ”den enhed, der
er udpeget af koncessionshaveren eller den koncessionsgi-
vende myndighed til at udføre offshore olie- og gasaktivite-
ter, herunder planlægning og gennemførelse af brøndaktivi-
teter eller ledelse og styring af et produktionsanlægs funkti-
oner”.
Ved en enhed forstås efter direktivets artikel 2, nr. 7: ”en fy-
sisk eller juridisk person eller en gruppe af sådanne perso-
ner”.
Ved brøndaktiviteter forstås efter direktivets artikel 2, nr.
24; ”enhver aktivitet vedrørende en brønd, som kan medføre
utilsigtet udslip af materialer, der potentielt kan føre til et
større uheld, herunder boring af en brønd, reparation eller
ændring af en brønd, standsning af brøndaktiviteter og per-
manent nedlæggelse af en brønd”.
I havmiljøloven anvendes begrebet ”den, som er ansvarlig
for driften af en platform eller en rørledning, som svarer til
direktivets definition af henholdsvis ejer og operatør (de
driftsansvarlige)”.
Ved offshore olie- og gasaktiviteter forstås efter direktivets
artikel 2, nr. 3: ”alle aktiviteter i forbindelse med et anlæg
eller tilsluttet infrastruktur, herunder drift og demontering
deraf, i forbindelse med efterforskning og produktion af olie
eller gas men med undtagelse af transport af olie og gas fra
en kyst til en anden. ”
Ved offshore forstås endvidere i direktivels artikel 2, nr. 2:
”beliggende i en medlemsstats territorialfarvand, eksklusive
økonomiske zone eller dens kontinentalsokkel som defineret
i De Forenede Nationers havretskonvention”.
Ved efterforskning forstås efter direktivets artikel 2, stk. 15:
”boring i et prospekt og alle tilknyttede offshore olie- og
gasaktiviteter, der er nødvendige forud for produktionsrela-
terede aktiviteter”.
Ved produktion forstås efter direktivets artikel 2, stk. 16:
”offshore udvinding af olie og gas fra undergrunden i kon-
cessionsområdet, herunder også offshore behandling af olie
og gas og transport heraf gennem tilknyttet infrastruktur”.
Ved tilsluttet infrastruktur inden for sikkerhedszonen eller
inden for en nærliggende zone på længere afstand fra anlæg-
get efter medlemsstatens skøn forstås i artikel 2, nr. 21:
”a) enhver brønd og dermed forbundne strukturer, supple-
rende enheder og anordninger tilsluttet anlægget,
b) ethvert apparatur eller enhver anordning på eller fastgjort
til hovedstrukturen i anlægget,
c) ethvert tilsluttet rørledningssystem. ”
Ved anlæg forstås i artikel 2, nr. 19: ”en stationær, fast eller
mobil indretning eller en kombination af indretninger, som
er permanent indbyrdes forbundet ved hjælp af broer eller
andre strukturer, som bruges til offshore olie- og gasaktivi-
teter eller i forbindelse med sådanne aktiviteter. Anlæg om-
fatter kun mobile offshore boreenheder, når de er placeret i
offshore farvande med henblik på boring, produktion eller
andre aktiviteter, der er forbundet med offshore olie- og gas-
aktiviteter”.
Selvom ordlyden i direktivet og havmiljøloven ikke er den
samme omfatter havmiljølovens begreber ”platform” og
”rørledning” allerede de anlæg, herunder bemandede og
ubemandede platforme og tilsluttet infrastruktur, der er om-
fattet af direktivets definitioner – dog således at fyringsan-
læg på platforme, som nævnt under pkt. 2.2.1.1., ikke er om-
fattet af havmiljøloven.
Til nr. 4.
Den foreslåede bestemmelse i § 34 b er ny og gennemfører
primært den del af offshoresikkerhedsdirektivets artikel 29
og bilag VII og VIII, der skal gennemføres i havmiljøloven.
Efter bestemmelsen skal miljøministeren efter forhandling
med forsvarsministeren udarbejde en ekstern beredskabs-
plan for bekæmpelse af olie- og kemikalieforurening af ha-
vet fra platforme og tilsluttede rørledningssystemer belig-
gende indenfor sikkerhedszonen, som anvendes i forbindel-
se med efterforskning, produktion eller transport af kulbrin-
ter på dansk søterritorium og dansk kontinentalsokkelområ-
de. De driftsansvarlige og, hvis relevant, rettighedshaverne
skal inddrages i udarbejdelsen af planen. Med forslaget ska-
bes der hjemmel til at gennemføre de krav i særlig direkti-
76
vets artikel 29, jf. bilag VII og VIII, som skal gennemføres i
havmiljøloven. Det er imidlertid hensigten, at planen skal
omfatte bekæmpelse af olie- og kemikalieforurening af ha-
vet fra platforme og tilsluttede rørledningssystemer uanset
der ikke er tale om en større ulykke i direktivets forstand.
Herved omfattes det beredskab, der allerede er etableret i
dag, og som efter gældende praksis er dimensioneret til at
kunne håndtere alle olie- og kemikalieforureninger uanset
størrelse og årsag.
Ved en ekstern beredskabsplan forstås i direktivets artikel 2,
nr. 36: ”en national strategi, der skal forhindre eskalering el-
ler begrænse følgerne af en større ulykke i forbindelse med
offshore olie- og gasaktiviteter under anvendelse af operatø-
rernes disponible ressourcer, som beskrevet i deres interne
beredskabsplaner”. Ved offshore forstås i direktivets artikel
2, nr. 3: ”beliggende i en medlemsstats territorialfarvand,
eksklusive økonomiske zone eller dens kontinentalsokkel
som defineret i De Forenede Nationers havretskonvention”.
Afgrænsningen i den foreslåede § 34 b i forhold til rørled-
ninger er foretaget for at gennemføre definitionen i direkti-
vets artikel 2, nr. 21, af ”tilsluttet infrastruktur” for så vidt
angår rørledninger og deres beliggenhed. Transitrørlednin-
ger er f.eks. ikke omfattet af offshoredirektivet. Den geogra-
fiske afgrænsning af rørledninger modsvarer den valgte i
forslaget til offshoresikkerhedsloven. Betydningen af begre-
bet ”tilsluttet infrastruktur” fremgår af bemærkningerne til §
2, nr. 3. Ved produktion forstås i direktivets artikel 2, nr. 16:
”offshore udvinding af olie og gas fra undergrunden i kon-
cessionsområdet, herunder også offshore behandling af olie
og gas og transport heraf gennem tilknyttet infrastruktur”.
Ordet ”transport” anvendes tillige i den forslåede § 34 b, da
det anvendes i den gældende havmiljølov til at afgrænse,
hvilke rørledninger, der er omfattet af loven, jf. lovens § 2,
stk. 1, nr. 4.
Med det foreslåede stk. 2, bemyndiges miljøministeren end-
videre til at fastsætte nærmere regler om indholdet af pla-
nen, herunder om ejernes, rettighedshaveres og de driftsan-
svarliges rolle og finansielle forpligtelser, samt om pligt til
at afgive oplysninger til brug for udarbejdelse af planen. An-
vendelse af begrebet rettighedshavere i stedet for direktivets
begreb ”koncessionshavere” sker for at afpasse terminologi-
en i havmiljøloven til terminologien i offshoresikkerhedslo-
ven. Rettighedshaver skal således forstås som ”koncessions-
haver” som i direktivets artikel 2, nr. 11, er defineret som
”indehaveren eller fælles indehavere af en koncession”.
Efter direktivets artikel 28, stk. 1, litra a, og artikel 30, stk.
2, har den driftsansvarlige, som har den primære handlepligt
i tilfælde af olie- eller kemikalieforurening af havet. Gen-
nemførelsen af den eksterne beredskabsplan, vil som nævnt
i punkt 2.2.1.2.1, i praksis ske ved, at de driftsansvarlige
indsætter de beredskabsressourcer, som de råder over, og
som er beskrevet i de driftsansvarliges interne beredskabs-
planer. De driftsansvarlige vil derfor have en væsentlig rolle
i den eksterne beredskabsplan ved, at de iværksætter deres
interne beredskabsplaner ved olie- eller kemikaliforurening
af havet.
Direktivet indeholder i bilag VII og VIII en række detaljere-
de og tekniske krav til indholdet af den eksterne beredskabs-
plan. Det er hensigten i første omgang at fastsætte regler i
overensstemmelse hermed ved udstedelse af en ny bered-
skabsbekendtgørelse, som fremover således vil regulere bå-
de de driftsansvarliges interne beredskabsplaner og den nati-
onale eksterne beredskabsplan samt beredskabet for andre
platforme og rørledninger, som f.eks. havvindmølleanlæg.
Kravet i artikel 29, stk. 3, om offentliggørelse og videregi-
velse af planen til de kompetente myndigheder i andre EU-
medlemslande og Europa-Kommissionen samt om videregi-
velse af visse oplysninger indeholdt i planen til de kompe-
tente myndigheder i relevante tredjelande foreslås gennem-
ført i havmiljøloven ved en ændring af den gældende lovs §
39. jf. bemærkningerne til § 2, nr. 6.
I henhold til direktivets artikel 29, stk. 6, skal myndigheder-
ne sikre, at de driftsansvarlige regelmæssigt tester deres ev-
ne til at gennemføre en effektiv indsats i forbindelse med
større uheld, idet dette skal ske i nært samarbejde med med-
lemsstaternes relevante myndigheder.
Den gældende beredskabsbekendtgørelse pålægger de drifts-
ansvarlige bl.a. via øvelser at sikre, at mandskabet er oplært
i betjeningen af beredskabsudstyret og stiller krav om, at
miljøministeren (Miljøstyrelsen) informeres om planlagte
øvelser og skal have mulighed for at deltage i disse.
Det er hensigten, at den kommende beredskabsbekendtgø-
relse skal udformes således, at direktivets krav om et mere
forpligtende samarbejde mellem de driftsansvarlige og myn-
dighederne i forbindelse med afholdelse af øvelser gennem-
føres.
Det følger af bilag VII og VIII, at den eksterne beredskabs-
plan klart skal beskrive, hvordan rollerne er fordelt mellem
myndigheder, beredskabsorganisationer, koordinatorer og
andre agenter i beredskabet, således at samarbejdet er sikret
i forbindelse med indsatsen ved større ulykker. I henhold til
artikel 29, stk. 7, skal myndighederne udarbejde scenarier
for dette samarbejde. Myndighedernes beredskabskomite vil
kunne inddrages i dette arbejde.
Bekæmpelse efter de interne beredskabsplaner af forurening
af havet, der er forårsaget af offshore olie- og gasaktiviteter,
vil fortsat påhvile de driftsansvarlige, jf. den foreslåede præ-
cisering af § 34 a, stk. 1, og den foreslåede nye § 47 c, stk.
5.
Miljøstyrelsen vil også fremover overvåge de driftsansvarli-
ges bekæmpelsesindsats, og såfremt det skønnes nødven-
digt, anmode Forsvarsministeriet (SOK) om bistand fra det
statslige bekæmpelsesberedskab. Procedurer herfor vil blive
fastlagt i den kommende beredskabsbekendtgørelse. Det vil
fortsat være de driftsansvarlige, som bærer det fulde ansvar
for opretholdelse af deres olie- og kemikaliespildsbered-
skab, ligesom ejerne eller koncessionshaveren for så vidt an-
går miljøskader eller fare herfor forvoldt ved miljøhændel-
ser, skal dække omkostningerne tilfælde af, at Miljøstyrel-
77
sen i samarbejde med SOK vurderer, at der er behov for ind-
sættelse af det statslige beredskab, jf. havmiljølovens § 44,
stk. 1, og den foreslåede nye § 47 b, stk. 5, og ændring af §
47 g.
Til nr. 5 og 6
Med den foreslåede ændring af overskriften til havmiljølo-
vens kapitel 12 tilkendegives således, at kapitlet omhandler
regler om indberetning, videregivelse og offentliggørelse
m.v. af oplysninger om forhold, der reguleres af havmiljølo-
ven.
Efter offshoresikkerhedsdirektivet skal myndighederne kun-
ne indhente en række oplysninger fra de driftsansvarlige og
kunne videregive en række oplysninger til Kommissionen
og andre myndigheder, herunder de relevante myndigheder i
andre EU-medlemslande og relevante tredjelande samt of-
fentliggøre en række oplysninger.
Der er i den gældende § 39 hjemmel til at fastsætte regler
om adgangen til at indhente oplysninger fra de driftsansvar-
lige.
Den foreslåede ændring har til formål at udvide bemyndigel-
sesbestemmelsen i § 39 til også at omfatte regler om videre-
givelse af oplysninger til relevante myndigheder, herunder i
andre EU-medlemslande samt relevante tredjelande på gen-
sidig basis samt Kommissionen og pligt til at offentliggøre
en række oplysninger om forhold, der er omfattet af havmil-
jøloven.
Energistyrelsen tildeler efter undergrundsloven rettigheder
til efterforskning og produktion af olie og gas. I den forbin-
delse vurderes det, om ansøgeren er i besiddelse af den nød-
vendige kapacitet til at opfylde alle lovgivningens krav. I
henhold til direktivets artikel 6, stk. 4, skal den koncessions-
givende myndighed underrettes, hvis den kompetente myn-
dighed beslutter, at operatøren ikke længere har kapacitet til
at opfylde de relevante krav i henhold til direktivet. Med
hensyn til forhold, der er omfattet af havmiljøloven er der
primært tale om krav til olie- og kemikaliespildsberedska-
bet. I forhold til Miljøstyrelsen vil en sådan underretning
kunne komme på tale, hvis styrelsen efter at have godkendt
en beredskabsplan bliver opmærksom på, at der i realiteten
ikke er og ikke kan etableres rådighed over det udstyr eller
den beredskabskapacitet, som fremgår af den godkendte be-
redskabsplan.
Et af formålene med direktivet er at sikre, at der udveksles
erfaringer mellem de driftsansvarlige, myndigheder og med-
lemsstater i forbindelse med større ulykker. Direktivet kræ-
ver derfor, at de driftsansvarlige indberetter en række oplys-
ninger, som er beskrevet i direktivets bilag IX, til myndighe-
derne. For at sikre størst mulig gennemsigtighed og mulig-
hed for at sammenligne oplysninger om offshoresektoren i
de enkelte medlemslande skal en række af disse oplysninger
offentliggøres, og der skal årligt forelægges en rapport for
Kommissionen. Den årlige rapportering til Kommissionen
skal også indeholde oplysninger om væsentlige ændringer i
reguleringen af offshoresektoren, om forebyggelse af ulyk-
ker og om begrænsning af følgerne, hvis de alligevel sker.
Oplysninger om udslip af olie eller kemikalier skal indberet-
tes til Kommissionen, når der er tale om en større miljøhæn-
delse i direktivets forstand. Der skabes med den foreslåede
bestemmelse bl.a. hjemmel til, at de oplysninger, der er ind-
hentet fra operatørerne i henhold til direktivets bilag IX, kan
videregives til Kommissionen og offentliggøres.
Den foreslåede bestemmelse vil endvidere også blive an-
vendt ved udarbejdelse af regler, der gennemfører kravene i
direktivets artikel 29, stk. 3 om, at de eksterne beredskabs-
planer skal stilles til rådighed for Kommissionen, andre po-
tentielt berørte medlemsstater og offentligheden. I den for-
bindelse påhviler det miljøministeren at sikre, at de offent-
liggjorte oplysninger ikke udgør en risiko for sikkerheden
og beskyttelse af offshore olie- og gasanlæg og deres drift
og ikke skader medlemsstaternes økonomiske interesser el-
ler embedsmænds personlig sikkerhed og trivsel. Bemyndi-
gelsesbestemmelsen vil tilsvarende blive anvendt ved udar-
bejdelse af regler, der gennemfører direktivets artikel 29,
stk. 5, hvorefter de fortegnelser over beredskabsudstyr og -
tjenester, der i henhold til direktivets bilag VIII skal være
indeholdt i de eksterne beredskabsplaner, skal stilles til rå-
dighed for andre potentielt berørte medlemsstater og Kom-
missionen og på gensidig basis for nabo-tredjelande.
Kommissionen fastsætter i en gennemførelsesretsakt efter
direktivets art 23, stk. 2, formatet for de oplysninger, der
skal indberettes og offentliggøres.
I det omfang, der ved videregivelse og offentliggørelse af
oplysninger vil ske behandling af personoplysninger, som er
omfattet af persondataloven, vil en sådan behandling ske i
overensstemmelse med persondatalovens regler.
Til nr. 7 og 8
Det foreslås, at de gældende indgrebsbeføjelser i den gæl-
dende § 42 a, stk. 2, også skal omfatte rørledninger, som de-
fineret i lovens § 2, nr. 4. Hermed skabes der parallelitet til
den gældende indgrebsbeføjelse overfor platforme og skibe.
Almindelige forvaltningsretlige regler, herunder proportio-
nalitetsprincippet skal iagttages ved administrationen af be-
stemmelsen. Proportionalitetsprincippet indebærer, at ind-
grebet skal være både nødvendigt og egnet, og at det mindst
muligt bebyrdende nødvendige indgreb skal anvendes.
Med den foreslåede bestemmelse gennemføres endvidere
offshoresikkerhedsdirektivets krav til tilsynsmyndighedens
indgrebsbeføjelser i artikel 18, stk. 1. Der henvises til forsla-
gets almindelige bemærkninger, jf. pkt. 2.2.3.2. Som konse-
kvens af forslaget til ændring af § 42, stk. 2, foreslås den
gældende § 42, stk. 4, om meddelelse af forbud eller påbud
efter bl.a. § 42, stk. 2 og 3, også at skulle omfatte den, der er
ansvarlig for rørledningen eller ejer eller brugeren af rørled-
ningen.
Til nr. 9
78
Med henblik på at gennemføre dele af offshoresikkerhedsdi-
rektivets artikel 8, stk. 4, og artikel 9 i havmiljøloven fore-
slås bemyndigelsesbestemmelsen i § 45 c om tilsynsmyn-
dighedens udøvelse af tilsynsvirksomhed udvidet til også at
omfatte offentliggørelse af, hvordan tilsynsmyndigheden er
organiseret, dens opgaver og hvorledes den udøver sin til-
synsvirksomhed i overensstemmelse med særligt direktivets
artikel 8, stk. 1 og 2.
Til nr. 10
Bestemmelsen er ny og fastsætter i stk. 1 en pligt for tilsyns-
myndigheden til at indskærpe pligten til at bringe ulovlige
forhold til ophør. Det fremgår af havmiljølovens § 45, at
miljøministeren henholdsvis forsvarsministeren fører tilsyn
med loven og de regler, der udstedes i medfør af loven.
Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 2, kan tilsynsmyn-
digheden, såfremt det ulovlige forhold ikke bringes til op-
hør, vælge at forbyde fortsat drift af en eller flere aktiviteter
på en platform eller tilsluttet rørledningssystem beliggende
indenfor sikkerhedszonen, som anvendes i forbindelse med
efterforskning, produktion eller transport af kulbrinter på
dansk søterritorium og dansk kontinentalsokkelområde, når
fristen for efterlevelse af indskærpelsen er udløbet. Miljømi-
nisteren fører tilsyn med platforme og rørledninger, jf. lo-
vens § 45. For betydningen af begreberne ”tilsluttet rørled-
ningssystem” og ”produktion” henvises til bemærkningerne
til § 2, nr. 4.
Bestemmelsen gennemfører offshoresikkerhedsdirektivets
artikel 18, stk. 1, på havmiljølovens område. Direktivet stil-
ler i stk. 1, litra e, krav om, at tilsynsmyndigheden skal kun-
ne kræve forbedringer og om nødvendigt forbyde fortsat
drift af ethvert anlæg eller dele heraf eller enhver tilsluttet
infrastruktur (platform eller tilsluttet rørledningssystem be-
liggende indenfor sikkerhedszonen), hvis det fremgår af et
tilsyn, en beslutning efter artikel 6, stk. 4, en periodisk gen-
nemgang af rapporten om større farer eller ændringer af an-
meldelser i henhold til artikel 11, at operatøren ikke længere
har kapacitet til at opfylde de relevante krav efter direktivet,
eller der er rimelig tvivl om offshore olie- og gasaktiviteters
eller anlægs sikkerhed.
På havmiljøområdet vil det kunne dreje sig om de situatio-
ner, hvor miljøministeren i forbindelse med tilsyn konstate-
rer, at operatøren ikke lever op til kravene til olie- og kemi-
kalieberedskabet, dvs. hvis operatøren på helt afgørende
punkter ikke har, eller kan etablere, rådighed inden for en ri-
melig frist over det beredskab, der er beskrevet i den interne
godkendte beredskabsplan.
Det følger af direktivets artikel 18, stk. 1, litra e, at forbud-
det mod fortsat drift af platformen eller rørledningssystemet
skal være ”nødvendigt”, hvilket må antages at være udtryk
for det almindelige forvaltningsretlige proportionalitetsprin-
cip.
Almindelige forvaltningsretlige regler, herunder proportio-
nalitetsprincippet skal således iagttages ved administratio-
nen af bestemmelsen. Proportionalitetsprincippet indebærer,
at indgrebet skal være både nødvendigt og egnet og det
mindst muligt bebyrdende nødvendige indgreb skal anven-
des.
Det er hensigten, at miljøministerens beføjelser efter be-
stemmelsen vil blive delegeret til Miljøstyrelsen.
Til nr. 11
Det følger af offshoresikkerhedsdirektivets artikel 7 om er-
statningsansvar for miljøskader, at medlemsstaterne skal
sikre, at ”koncessionshaveren er økonomisk ansvarlig for
forebyggelse og afhjælpning af miljøskader som defineret i
miljøskadedirektivet forvoldt af offshore olie- og gasaktivi-
teter udført af eller på vegne af koncessionshaveren eller
operatøren, uden at det berører det eksisterende anvendel-
sesområde for erstatningsansvar vedrørende forebyggelse og
afhjælpning af miljøskader i henhold til miljøskadedirekti-
vet. ”
Handlepligterne og de økonomiske forpligtelser har i den
danske gennemførelse af miljøansvarsdirektivet hidtil været
samlet hos den ansvarlige for miljøskaden eller den over-
hængende fare for miljøskade, men det er nødvendigt at ind-
føre en ændring på offshore-området for at sikre gennemfø-
relse af artikel 7.
Udgangspunktet i miljøskadeloven er, at den ansvarlige,
som er adressaten for en administrativ afgørelse om ansvaret
for skaden eller faren truffet efter de i lovens § 2 nævnte lo-
ve og regler, har såvel handlepligten som den økonomiske
forpligtelse i forhold til undersøgelse, forebyggelse og af-
hjælpning af miljøskade..
Forpligtelserne for den ansvarlige følger indirekte af miljø-
skadelovens § 1 om lovens formål, hvorefter den ansvarlige
for en miljøskade eller en overhængende fare for en miljø-
skade skal forbygge og afhjælpe skaden eller faren (handle-
pligt) og afholde alle omkostninger hertil (den økonomiske
forpligtelse). Den økonomiske forpligtelse efter miljøskade-
loven dækker udover omkostningerne i forbindelse med
handlepligterne bl.a. forpligtelsen til at stille sikkerhed, jf.
lovens § 19, og forpligtelsen til at dække omkostningerne i
forbindelse med administration og tilsyn efter lovens kapitel
2-6, jf. lovens § 46.
Miljøskadeloven udpeger den ansvarlige som den, der er
adressat for en administrativ afgørelse truffet efter de opreg-
nede love i § 2. Hvem eller hvilken juridisk enhed, der er
den ansvarlige efter miljøskadeloven følger således af afgø-
relser efter de love, der er nævnt i lovens § 2, herunder hav-
miljøloven. Lovene indeholder regler om hvem, der ifølge
den offentligretlige regulering har ansvaret for at anmelde,
forebygge, afværge og afhjælpe miljøskader eller overhæn-
gende fare for miljøskader samt reglerne om berørtes og an-
dres mulighed for at anmode myndigheden om at foretage
foranstaltninger, regler om klage og om hvilken myndighed,
der er den kompetente myndighed. Disse regler findes i hav-
miljøloven i kapitel 14 a. Miljøskade
79
I havmiljølovens § 47 b forstås ved den ansvarlige for en
miljøskade eller en overhængende fare for miljøskade i ud-
gangspunktet den ansvarlige for driften af de aktiviteter,
hvorfra en miljøskade eller en overhængende fare for en
miljøskade hidrører Efter § 47 b, stk. 1, forstås ved den an-
svarlige for driften ”den ansvarlige for driften af et skib, et
luftfartøj, en platform eller en rørledning, i det omfang, der
er tale om en erhvervsmæssig aktivitet”. Det fremgår af be-
mærkningerne til bestemmelsen, at begrebet ”den ansvarlige
for driften” svarer til miljøansvarsdirektivets definition af en
operatør, som er ”en fysisk eller juridisk, privatretlig eller
offentligretlig person, der driver eller kontrollerer den er-
hvervsmæssige aktivitet, eller som, såfremt dette fremgår af
national lovgivning, har fået overdraget afgørende økono-
misk beslutningsmyndighed med hensyn til den tekniske
drift af aktiviteten, herunder indehaveren af en tilladelse til
eller en godkendelse af en sådan aktivitet eller den person,
der registrerer eller anmelder en sådan aktivitet”, jf. direkti-
vets artikel 2, nr. 6.
De ansvarlige for driften af offshore olie- og gasaktiviteter
kan være de ansvarlige for driften af efterforsknings- og
produktionsaktiviteter, offshoresikkerhedsdirektivets ”ejere”
og ”operatører”, jf. definitionerne i direktivets artikel 2, stk.
1, nr. 5 og 27, og det kan være virksomheder, som udfører
opgaver for ”ejere” og ”operatører” efter kontrakt.
De driftsansvarliges ansvar deles nu med rettighedshaver,
der efter offshoresikkerhedsdirektivet skal bære ansvaret for
de økonomiske omkostninger ved at undersøge, forebygge
og afhjælpe miljøskader. Rettighedshavers økonomiske an-
svar skal styrke sandsynligheden for, at der er økonomisk
dækning for omkostningerne til undersøgelse, forebyggelse
og afhjælpning af miljøskade, jf. betragtning (11) til offsho-
resikkerhedsdirektivet: ”Der er behov for at præcisere, at in-
dehavere af tilladelser til offshore olie- og gasaktiviteter i
medfør af direktiv 94/22/EF (Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 94/22/EF af 30. maj 1994 om betingelser for
tildeling og udnyttelse af tilladelser til prospektering, efter-
forskning og produktion af kulbrinter) også er de ansvarlige
»operatører« i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2004/35/EF af 21. april 2004 om miljøansvar for så
vidt angår forebyggelse og afhjælpning af miljøskader og ik-
ke bør overdrage deres forpligtelser i denne henseende til
tredjeparter, som de har kontraheret med. ”
Det foreslås derfor, at der indsættes supplerende bestemmel-
ser herom i § 47 b, stk. 4 og 5.
Det følger af disse bestemmelser, at den ansvarlige for en
miljøskade eller en overhængende fare for miljøskade, der
hidrører fra offshore olie- og gasaktiviteter er den, der er an-
svarlig for driften, eller rettighedshaveren. Det følger endvi-
dere, at den driftsansvarlige har ansvaret for at undersøge,
forebygge og afhjælpe skaden eller faren, dvs. at den drifts-
ansvarlige har handlepligterne efter havmiljølovens §§ 47 c,
47 d og 47 e, mens rettighedshaveren har ansvaret for at af-
holde alle omkostninger, dvs. har den økonomiske forplig-
telse, herunder ansvaret for at stille sikkerhed og dække ad-
ministrationsomkostninger efter miljøskadeloven og ansva-
ret for at afholde omkostninger efter lovens §§ 47 e og 47 g.
De omkostninger, der knytter sig til de handlinger, som den
ansvarlige for driften har pligt til at foretage sig som følge af
sit ansvar for miljøskaden eller den overhængende fare for
miljøskade, skal i sidste ende erstattes af rettighedshaveren
på offshore-området. Som det i øvrigt gælder for krav om
erstatning for afholdte omkostninger, skal de af den ansvar-
lige for driften afholdte omkostninger være rimelige og pro-
portionale og skal kunne dokumenteres.
Det skal i denne sammenhæng fremhæves, at hvis den
driftsansvarlige ikke har ansvar for en miljøskade eller en
overhængende fare for en miljøskade, så er rettighedshaver
heller ikke økonomisk ansvarlig efter miljøansvarsreglerne.
Ansvaret for miljøskade og overhængende fare for miljøska-
de er begrænset ved § 47 d, hvorefter ”Pligten til at begræn-
se en miljøskades omfang og forhindre yderligere miljøska-
de gælder ikke, hvis den ansvarlige for driften som nævnt i §
47 b, stk. 2, kan godtgøre, at miljøskaden 1) er forvoldt af
tredjemand og er indtrådt, til trods for at passende sikker-
hedsforanstaltninger var truffet, 2) skyldes overholdelse af
ufravigelige forskrifter, der er fastsat af en offentlig myndig-
hed, medmindre forskrifterne følger af påbud eller instruk-
ser, som skyldes den ansvarlige for driftens egne aktiviteter,
eller 3) er forvoldt ved en tilførsel eller begivenhed, der ud-
trykkeligt var tilladt i medfør af og fuldt ud i overensstem-
melse med betingelserne i en tilladelse eller med regler, der
er så detaljerede, at disse kan sidestilles med en udtrykkelig
tilladelse, og som ikke skyldes egen uforsvarlig adfærd. ” På
samme måde gælder pligten til at afværge en overhængende
fare for en miljøskade ikke, hvis den ansvarlige for driften
som nævnt i § 47 b, stk. 2, kan godtgøre, at faren skyldes
forhold som beskrevet ovenfor under 1 og 2. At miljøan-
svarsreglernes krav til at afværge og begrænse skade mest
muligt ikke gælder, er imidlertid ikke ensbetydende, med at
der ikke er pligt til at iværksætte en beredskabsindsats, jf.
ovenfor under pkt. 2.2.1.1.
Til nr. 12
Det foreslås at indsætte et nyt stk. 5 i § 47 c
Den foreslåede bestemmelse pålægger den ansvarlige for
driften ved olie- og kemikalieforurening af havet, udover
den umiddelbare handlepligt efter lovens § 47 c, stk. 1,
straks at iværksætte den interne beredskabsplan, som er på-
budt eller reguleret efter regler udstedt i medfør af lovens §
34 a, stk. 3. Der henvises til de almindelige bemærkninger,
jf. pkt. 2.2.1.2.2.
Den foreslåede bestemmelse gennemfører endvidere offsho-
resikkerhedsdirektivets artikel 28, stk. 1, litra a, på havmil-
jølovens område, hvorefter operatøren eller ejeren (de drifts-
ansvarlige) straks skal iværksætte den interne beredskabs-
plan for at reagere på enhver større miljøhændelse eller en
situation, hvor der er en umiddelbar risiko for en større mil-
jøhændelse i forbindelse med en større ulykke.
80
Til nr. 13
De foreslåede ændringer af § 47 c, stk. 6 og 7, er en lovtek-
nisk konsekvens af, at der foreslås indsat et nyt stk. 5 i § 47
c. Der henvises til bemærkningerne til § 2, nr. 12.
Til nr. 14
Det foreslås at indsætte et nyt stk. 3 i § 47 d
Det følger af § 47 d, stk. 1, at pligten til at begrænse en mil-
jøskades omfang og forhindre yderligere miljøskade bortfal-
der i visse nærmere angive tilfælde. Tilsvarende følger det
af stk. 2, at pligten til at afværge en overhængende fare for
miljøskade også bortfalder i visse situationer.
Efter offshoresikkerhedsdirektivets artikel 28, stk. 1, litra a,
og 30, stk. 2, har de driftsansvarlige altid en forpligtelse til
straks at reagere på en større miljøhændelse eller en umid-
delbar risiko for en større miljøhændelse i forbindelse med
en større ulykke og træffe alle egnede foranstaltninger for at
forhindre eskalering og begrænse virkningerne. Der er ikke
efter offshoresikkerhedsdirektivet situationer, hvor denne
pligt til at handle bortfalder. Den gældende fritagelse fra
handlepligt i lovens § 47 d, stk. 1 og 2, skal derfor ikke gæl-
de, når miljøskaden eller den overhængende fare for en mil-
jøskade forårsages af enhver større ulykke, som defineret i
offshoresikkerhedsloven. En miljøhændelse er endvidere de-
fineret i direktivets artikel 2, stk. 37. Der henvises til de al-
mindelige bemærkninger til pkt. 2.2.1.2.2.
Til nr. 15, 16 og 17
Ifølge havmiljølovens § 47 e, stk. 1, 2. pkt., kan den ansvar-
lige for driften påbydes for egen regning at foretage prøve-
udtagning, analyser og målinger af stoffer og lignende, hvis
det har betydning for vurderingen af, hvorvidt der foreligger
en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade.
Efter havmiljøloven og miljøansvarsdirektivet vil den an-
svarlige være den ansvarlige for driften af de aktiviteter,
hvorfra miljøskaden eller den overhængende fare hidrører,
men efter offshoresikkerhedsdirektivet er det rettighedsha-
veren, der er økonomisk ansvarlig ved de miljøskader eller
overhængende fare for miljøskader, der hidrører fra offshore
olie og gasaktiviteter. Der indsættes derfor en henvisning til
den ansvarlige efter § 47 b, stk. 4, nr. 2, dvs. rettighedssha-
veren. Det samme gør sig gældende for forpligtelsen i § 47
g, stk. 1, 1. pkt., til at betale omkostningerne til kommunal-
bestyrelsens og miljøministerens bekæmpelses- og sane-
ringsforanstaltninger efter § 35, jf. § 47 c, idet disse udgifter
i tilfælde af miljøskader forvoldt af offshore olie- og gasak-
tiviteter endeligt skal bæres af rettighedshaveren. Der ind-
sættes derfor også en henvisning til den ansvarlige efter § 47
b, stk. 5, dvs. rettighedshaveren, i § 47 g, stk. 1, 1. pkt.
Der er i § 47 g, stk. 1, 2. pkt., en regel om, at hvis den an-
svarlige for driften ikke kan identificeres eller ikke har beta-
lingsevne, så påhviler det ejeren at betale udgifterne efter §
44. I tilfælde af miljøskader forvoldt af offshore olie- og
gasaktiviteter skal disse udgifter bæres af rettighedshaver,
hvorfor der er indsat et ” jf. dog § 47 b, stk. 5”, for at indike-
re, at rettighedshaveren i disse tilfælde ikke har et subsi-
diært, men et primært økonomisk ansvar, dvs. at betalings-
forpligtelsen går uden om den for driften ansvarlige og di-
rekte til rettighedshaveren. Det følger af miljøskadelovens §
21, stk. 2, at hvis det under sagsbehandlingen af en miljø-
skade konstateres, at der ikke kan tilvejebringes sikkerhed
efter § 19 i miljøskadeloven om sikkerhedsstillelse, så be-
handles sagen efter reglerne i den lovgivning, som afgørel-
sen om, at der foreligger en miljøskade eller overhængende
fare for en miljøskade, er truffet efter. I så tilfælde falder
man tilbage til den oprindelige ansvarsfordeling i havmiljø-
loven.
Til nr. 18, 19 og 20
Det foreslås, at også afgørelser om påbud efter § 34 a, stk. 3,
og afgørelser efter regler udstedt efter § 30, stk. 1, § 33, stk.
4, og § 34 a, stk. 3, udover afgørelsens adressat, jf. stk. 1. 1.
pkt., tillige skal meddeles de klageberettigede personer, or-
ganisationer og myndigheder, jf. § 52, og de myndigheder,
der i øvrigt har været inddraget i sagens behandling. For så
vidt angår afgørelser efter § 33, stk. 4, drejer det sig om de
personer, der er nævnt i § 52, stk. 1, nr. 1. For så vidt angår
den foreslåede ændring af ordlyden i § 49, stk. 1, 2. pkt.,
hvorefter der af sproglige grunde kun refereres til paragraf-
nummeret (§ 26), er der ikke i øvrigt tilstræbt nogen æn-
dring af, hvilke afgørelser om dumping af optaget hav-
bundsmateriale i § 26, der er omfattet af § 49, stk. 1, 1.pkt.
Det foreslås endvidere, at såvel landsdækkende som lokale
foreninger og organisationer kan meddele miljøministeren,
at de ønsker underretning om afgørelser om påbud efter § 34
a, stk. 3, og afgørelser efter regler udstedt i medfør af § 30,
stk. 1, og 34 a, stk. 3, og at klager over afgørelser skal indgi-
ves til miljøministeren i lighed med en række andre afgørel-
ser efter havmiljøloven.
Til nr. 21
Det foreslås, at afgørelser om udledningstilladelser efter reg-
ler fastsat i medfør af § 30, stk. 1, og afgørelser om påbud
og afgørelser om beredskabet, herunder beredskabsplaner
efter § 34 a, stk. 3, og efter regler i medfør af § 34 a, stk. 3,
samt afgørelser om egenkontrol af støj fra vindmøller på ha-
vet for ejerens egen regning, efter regler udstedt i medfør af
den foreslåede § 33, stk. 4, kan påklages til Natur- og Miljø-
klagenævnet.
Til nr. 22
Det foreslås, at Olie Gas Danmark, Danmarks Fiskerifor-
ening, Danmarks Naturfredningsforening, WWF Verdensna-
turfonden, Dansk Ornitologisk Forening og Greenpeace skal
indstille sagkyndige til brug for Natur- og Miljøklagenæv-
nets behandling af klagesager vedr. afgørelser om udled-
ningstilladelser efter regler fastsat efter § 30, stk. 1, og på-
bud og afgørelser om beredskabet, herunder beredskabspla-
ner efter § 34 a, stk.3, og regler udstedt i medfør af § 34 a,
81
stk. 3. Det fremgår af § 52, hvem der har klageadgang over
de pågældende afgørelser.
Til nr. 23
Den foreslåede ændring er en lovteknisk følge af indsættel-
sen af et nyt stk. 4 i § 51. Der henvises til bemærkningerne
til § 2, nr. 22.
Til nr. 24 og 25
Den foreslåede ændring af § 51, stk. 6, der bliver nr. 7, og
de to foreslåede bestemmelser i § 51, stk. 10 og 11, er en
lovteknisk følge af, at § 15 i lov nr. 86 af 28. januar 2014
om ændring af lov om Natur- og Miljøklagenævnet og for-
skellige andre love (Obligatorisk digital selvbetjening ved
indgivelse af klage samt obligatorisk videresendelse af klage
over lokalplan til Natur- og Miljøklagenævnet m.v.) foreslås
ophævet i § 3 i nærværende lovforslag.
Forslaget om at ophæve § 15 i lov nr. 86 af 28. januar 2014
skyldes, at § 15 endnu ikke er trådt i kraft og ikke forventes
at blive sat i kraft inden Folketinget vedtager nærværende
forslag til lov. § 15 indeholder ændringer i havmiljølovens
klageregler om indgivelse af klage til Natur- og Miljøkla-
genævnet. Formålet med lov nr. 86 af 28. januar 2014 er pri-
mært at medvirke til en samlet digital understøttelse af kla-
gesagsforløbet fra klager via myndigheden til Natur- og Mil-
jøklagenævnet. Det er hensigten med loven om obligatorisk
digital selvbetjening ved indgivelse af klage til Natur- og
Miljøklagenævnet at sikre hurtigere og mere brugervenlig
kommunikation mellem de involverede parter i en klagesag,
hurtig, fleksibel og effektiv service fra myndigheden og
nævnet samt en optimering af arbejdsgange og processer hos
myndigheden og nævnet. Ved at gøre indgivelse af klager til
Natur- og Miljøklagenævnet obligatorisk digital kan manu-
elle rutiner og papirhåndtering fjernes, så der frigives tid og
ressourcer hos både myndigheden og nævnet. Klager opnår
samtidig en serviceforbedring ved anvendelse af brugerven-
lige digitale løsninger. Med hensyn til formålet og baggrun-
den for lov nr. 86 af 28. januar 2014 henvises der til de al-
mindelige bemærkninger pkt. 2, jf. Folketingstidende
2013/14, A, L 62, som fremsat 7. november 2013. § 15 i lov
nr. 86 af 28. januar 2014 indeholder en ændring af § 51, stk.
6, som bortset fra nummereringen er identisk med den fore-
slåede ændring af § 51, stk. 6, der bliver stk. 7, i nærværen-
de lovforslag. Tilsvarende er de to bestemmelser i § 51, stk.
9 og 10, i § 15 i lov nr. 86 af 28. januar 2014 bortset fra
nummereringen, identiske med de foreslåede bestemmelser i
§ 51 stk. 10 og 11, i nærværende lovforslag. Miljøministeren
sætter i medfør af § 26, stk. 2, i ovennævnte lov de pågæl-
dende bestemmelser i kraft.
Det foreslås at vedtage bestemmelserne på ny, fordi det
foreslåede nye stk. 4 i § 51, jf. nærværende lovforslags § 2,
nr. 22, får den konsekvens, at stk. 5 – 8 i den gældende lovs
§ 51 rykker og herefter bliver til stk. 6 - 9. Som følge heraf
skal ændringen af § 51, stk. 6, og de to bestemmelser i stk. 9
og 10 vedtages igen – nu med korrekt nummerering. Det
foreslås endvidere svarende til § 26, stk. 2, i lov nr. 86 af 28.
januar 2014, at miljøministeren fastsætter tidspunktet for
ikrafttræden af § 2, nr. 24 og 25.
Den forslåede ændring i nr. 24 (§ 51, stk. 6, der bliver nr. 7)
medfører, at klage til Natur- og Miljøklagenævnet skal ind-
gives skriftligt ved anvendelse af digital selvbetjening. Be-
stemmelsen skal dog ses i sammenhæng med § 18 b, stk.
2-4, i lov om Natur- og Miljøklagenævnet som affattet i § 1,
nr. 2, i lov nr. 86 af 28, januar 2014, hvorefter Natur- og
Miljøklagenævnet i visse tilfælde kan undtage fra kravet om
indgivelse af klage ved anvendelse af den digitale selvbetje-
ning. Der henvises i øvrigt til bemærkninger til denne be-
stemmelse i § 1, nr. 2, jf. Folketingstidende 2013/14, A, L
62, som fremsat 7. november 2013.
Den foreslåede bestemmelse betyder endvidere, at klagers
efterfølgende kommunikation med Natur- og Miljøklagen-
ævnet angående klagesagen, skal ske via den digitale selv-
betjening. Det kan f.eks. være i forbindelse med partshøring
eller indgivelse af supplerende oplysninger.
Videre foreslås det, at en klage til Natur- og Miljøklagenæv-
net skal anses for at være indgivet, når den er tilgængelig for
den myndighed, der har truffet den afgørelse, der påklages.
Det vil sige fra det tidspunkt, hvor myndigheden har mulig-
hed for at gøre sig bekendt med indholdet af klagen. Det er
uden betydning, om eller hvornår myndigheden gør sig be-
kendt med indholdet af klagen. En klage vil normalt være
tilgængelig for en myndighed på det tidspunkt, hvor myn-
digheden kan behandle eller læse klagen. Dette tidspunkt vil
normalt blive registreret automatisk i modtagelsessystemet
eller i et datasystem. En klage, der først er tilgængelig efter
kl. 24.00, anses normalt først for modtaget den dag, medde-
lelsen er tilgængelig. En ansøgning, anmeldelse, indberet-
ning mv., der er tilgængelig i myndighedens system eksem-
pelvis klokken 23:59 den 30. november, er således kommet
frem den 30. november, uanset at der ikke fysisk sidder en
medarbejder i myndigheden og gør sig bekendt med klagen
på dette tidspunkt, der ligger uden for normal arbejdstid/
åbningstid. Det kan med digital selvbetjening præcist regi-
streres, hvornår en klage er kommet frem. Kan modtagelses-
tidspunktet for en digital klage ikke fastlægges som følge af
problemer med myndighedens it-system eller andre lignende
problemer, må klagen anses for at være kommet frem på det
tidspunkt, hvor meddelelsen blev afsendt, hvis der kan frem-
skaffes pålidelige oplysninger om afsendelsestidspunktet.
Det vil således ikke komme klager til skade, at en klage
modtages efter fristens udløb, hvis dette skyldes et system-
nedbrud af den digitale selvbetjening. IT-problemer (ned-
brud, midlertidig kapacitetsnedgang m.v.) kan betyde, at en
klage ikke kan indgives til Natur- og Miljøklagenævnet ved
anvendelse af digital selvbetjening. Opstår problemerne tæt
på udløbet af klagefristen, og kan problemerne føre til, at
klagefristen med rimelighed ikke kan overholdes, anses kla-
gen for at være kommet frem inden for fristen, hvis den gø-
res tilgængelig for Natur- og Miljøklagenævnet inden for en
rimelig tid efter, at problemerne er ophørt.
82
Den foreslåede bestemmelse er relevant i forhold til Natur-
og Miljøklagenævnets afgørelse af, om en klage er indgivet
rettidigt. Natur- og Miljøklagenævnet afgør på samme måde
som i dag spørgsmålet om, hvorvidt procesforudsætningerne
for behandlingen af en klage er opfyldt, herunder også om
en klage er blevet indgivet inden klagefristens udløb.
Det bemærkes, at en myndighed på samme måde som i dag,
vil skulle sikre, at en klage, der indgives til en forkert adres-
sat, henvises til den rette adressat.
Den foreslåede bestemmelse i nr. 25 (§ 51 stk. 10) medfører,
at myndigheden er forpligtet til at anvende digital selvbetje-
ning ved videresendelse og efterfølgende kommunikation
med Natur- og Miljøklagenævnet om klagesagen. Denne
forpligtigelse omfatter også de situationer, hvor en klage er
indgivet uden anvendelse af digital selvbetjening, og Natur-
og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse om, at klage ikke
afvises. Det betyder, at myndigheden skal indføre klagen i
den digitale selvbetjening.
Det foreslås i nr. 25 (§ 51, stk. 11), at myndigheden forplig-
tes til at videresende klager, der ikke er indgivet ved digital
selvbetjening til Natur- og Miljøklagenævnet. Bestemmel-
sen skal ses i sammenhæng med Natur- og Miljøklagenæv-
nets mulighed for at afvise klager, der ikke er indgivet ved
anvendelse af digital selvbetjening, jf. § 18 b, stk. 1, 2. pkt.,
i lov om Natur- og Miljøklagenævnet som affattet ved § 1,
nr. 2, i lov nr. 86 af 28. januar 2014. Det forudsættes dog, at
hvis myndigheden modtager en klage, der ikke er indgivet
ved anvendelse af den digitale selvbetjening, vejleder myn-
digheden klager om anvendelse den digitale selvbetjening i
stedet. Det forudsættes således, at kommunerne i et vist om-
fang er klager behjælpelige med vejledning i forhold til helt
grundlæggende spørgsmål som f.eks. vejledning om, at der
består en pligt til at bruge den digitale selvbetjening, angi-
velse af web-adressen til den digitale selvbetjening, kontakt-
oplysninger til Natur- og Miljøklagenævnets supportfunkti-
on og lignende.
Natur- og Miljøklagenævnet stiller en supportfunktion til rå-
dighed for brugere af den digitale selvbetjening. Support-
funktionen vil bestå i en mulighed for henvendelse pr. tele-
fon eller mail i et nærmere bestemt tidsrum, hvor klager og
myndigheder vil kunne få vejledning til forståelsesmæssige
problemer med at håndtere den digitale selvbetjening eller
tilfælde af tekniske problemer med den digitale selvbetj-
enings funktioner. Supportfunktionen begrænser sig til vej-
ledning med håndtering/teknik omkring den digitale selvbe-
tjening. Supportfunktionen kan således ikke f.eks. være kla-
gere behjælpelige i tilfælde af problemer med borgerens
egen hardware eller software eller problemer med login på
borger.dk, virk.dk eller nemlogin. Supportfunktionen kan
heller ikke vejlede omkring det indholdsmæssige i en klage.
Supportfunktionens kontaktoplysninger vil være at finde på
Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside www.nmkn.dk.
Det er Natur- og Miljøklagenævnet, som afgør, om en klage
er blevet indgivet inden klagefristens udløb. Det bemærkes,
at såfremt en klage indgives på anden måde end ved anven-
delse af den digitale selvbetjening inden klagefristens udløb,
og klagen derefter indgives ved anvendelse af den digitale
selvbetjening efter klagefristens udløb, vil Natur- og Miljø-
klagenævnet skulle betragte klagen som indgivet rettidigt.
Situationen svarer til, hvad der i øvrigt gælder, hvis en klage
er blevet indgivet til en forkert adressat.
Det foreslås, at når myndigheden videresender en klage, der
ikke er indgivet til Natur- og Miljøklagenævnet ved anven-
delse af digital selvbetjening, finder reglerne om tidsfristen
for myndighedens videresendelse af klagen til nævnet, myn-
dighedens oplysning af sagen og høring af de involverede
parter i klagesagen ikke finder anvendelse.
Til nr. 26 og 27
Det foreslås, at også afgørelser om påbud efter § 34 a, stk. 3,
og afgørelser efter regler udstedt efter § 30, stk. 1, og § 34,
stk. 3, kan påklages af den kreds af personer, organisationer
og myndigheder, som er omfattet af den gældende lovs § 52
samt tillige af brancheorganisationen for offshore olie- og
gasaktiviteter; Olie Gas Danmark.
Forslaget er en følge af den foreslåede klageadgang til Na-
tur- og Miljøklagenævnet over afgørelse om udledningstilla-
delser efter regler fastsat i medfør af lovens § 30, stk. 1,
samt afgørelser om påbud om beredskab efter § 34 a, stk. 3,
og afgørelser om beredskab, herunder beredskabsplaner ef-
ter regler fastsat i medfør af lovens § 34 a, stk. 3. Der henvi-
ses til bemærkningerne til § 2, nr. 21. Der er med ændringen
af bestemmelsen vedr. Danske Havne og Foreningen af
Lystbådehavne i Danmark i øvrigt ikke tilsigter nogen æn-
dringer, da ændringerne af den gældende lovs § 52, stk. 1,
nr. 10 og 11, alene er af lovteknisk karakter.
Til nr. 28
Det foreslås, at afgørelser om egenkontrol af støj fra vind-
møller på havet, som er truffet efter regler udstedt i medfør
den foreslåede § 33, stk. 4, kan påklages af afgørelsens
adressat og enhver, der må antages at have en individuel væ-
sentlig interesse i sagens udfald. Naboer vil f.eks. typisk
skulle anses for at have en individuel væsentlig interesse i
sagens udfald. Se også bemærkningerne til § 2, nr. 2.
Til nr. 29
Der foreslås en nyaffattelse af § 53 a, stk. 1, nr. 3, hvorefter
klage over afgørelser om udledningstilladelser efter regler
fastsat efter § 30, stk. 1, tilladelser efter regler fastsat efter §
33, stk. 2, og af afgørelser om påbud om beredskabet, herun-
der beredskabsplaner samt afgørelser godkendelse af bered-
skabet, herunder beredskabsplaner, efter regler fastsat efter
§ 34 a, stk. 3, ikke skal have opsættende virkning, medmin-
dre Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer andet. Herved
skabes parallelitet til den ordning, der som udgangspunkt
også gælder for tilladelser og godkendelser til virksomheder
på land, jf. miljøbeskyttelseslovens § 96. Baggrunden for
også at medtage påbud om beredskabet, herunder om bered-
83
skabsplaner i bestemmelsen skyldes hensynet til at sikre, at
der altid forefindes et tilstrækkeligt beredskab, der kan
iværksættes straks for at kunne reagere på en olie- og kemi-
kalieforurening af havet.
Bestemmelsen om, at godkendelser meddelt efter regler fast-
sat efter § 33, stk. 2, ikke skal have opsættende virkning,
medmindre nævnet bestemmer andet, er uændret i forhold til
den gældende lovs § 53 a, stk. 1, nr. 3.
Til nr. 30
Med den foreslåede ændring af § 53 b vil klage over afgø-
relser om egenkontrol af støj fra vindmøller m.v. efter regler
udstedt i medfør af den foreslåede § 33, stk. 4, få opsættende
virkning, medmindre Natur- og Miljøklagenævnet bestem-
mer andet. Herved opnår ejeren af en havvindmølle samme
retsstilling som ejeren af vindmølle på land, idet lignende
klager over afgørelser i forhold til vindmøller på land ligele-
des har opsættende virkning, medmindre nævnet bestemmer
andet, jf. § 95, stk. 1, i miljøbeskyttelsesloven. Der henvises
til bemærkninger til § 2, nr. 2.
Til nr. 31
Det foreslås at indsætte et nyt stk. 3 i § 55.
Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse gennemfører
alene offshoresikkerhedsdirektivets artikel 21, stk. 2, på
havmiljølovens område, hvorefter den driftsansvarlige (ope-
ratøren eller ejeren) i tilknytning til tilsynsvirksomheden
skal stille transport til og fra platformen og rørledningen, in-
klusiv overførsel af udstyr, til rådighed for tilsynsmyndighe-
den inden for en rimelig frist samt kost og logi og andre for-
nødenheder i forbindelse med tilsyn på anlægget. Direktivet
indeholder ikke en definition på "udstyr" eller "andre fornø-
denheder". Med ”udstyr” må der imidlertid antages at menes
udstyr, som tilsynsmyndigheden medbringer for at kunne
gennemføre tilsynet, herunder computer, måleudstyr o. lign.
Med ”andre fornødenheder” må antages at menes den på-
klædning, som er påkrævet ved transport til og ophold på en
platform. Der er tale om et helt særligt tilsynsområde, på
grund af anlæggenes geografiske beliggenhed midt i Nord-
søen og de sikkerhedsforhold, der knytter sig til offshore
olie- og gasproduktion. De helt særlige forhold, der således
er forbundet med tilsynsvirksomhed på dette område, herun-
der de meget svært tilgængelige adgangsforhold m.v., er så-
ledes årsagen til, at de driftsansvarlige også efter gældende
praksis stiller transport og forplejning til rådighed for tilsy-
nets repræsentanter i forbindelse med tilsyn på anlæggene.
Til nr. 32
Den foreslåede bestemmelse er ny og gennemfører dele af
offshoresikkerhedsdirektivets artikel 22 for så vidt angår
forhold omfattet af havmiljøloven.
Det følger af direktivets artikel 22, at medlemsstaterne skal
iværksætte mekanismer for fortrolig indberetning af sikker-
heds- og miljøproblemer i forbindelse med offshore olie- og
gasaktiviteter fra alle kilder og for undersøgelse af sådanne
indberetninger og sørge for, at de berørte personer forbliver
anonyme. Medlemsstaterne skal endvidere sikre, at operatø-
ren og evt. entreprenører informerer deres egne ansatte og
entreprenører og deres ansatte om denne mulighed for for-
trolig indberetning i f.eks. uddannelsesmateriale.
Det følger dog samtidig af direktivets artikel 1, stk. 3, at off-
shoresikkerhedsdirektivet ikke ændrer ved EuropaParlamen-
tets- og Rådets direktiv 2003/4/EF af 28. januar 2003 om of-
fentlig adgang til miljøoplysninger (miljøoplysningsdirekti-
vet). Heraf følger, at ordningen for fortrolig indberetning
skal respektere miljøoplysningsdirektivet, som bl.a. regule-
rer aktindsigt i miljøoplysninger og er gennemført i dansk
ret ved lov om aktindsigt i miljøoplysninger, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 660 af 14. juni 2006 med senere ændringer (mil-
jøoplysningsloven). Miljøoplysningsdirektivets definition i
artikel 2 på miljøoplysninger antages efter praksis at være
meget bred, og oplysninger om en klagers identitet i en ind-
beretningssag om forhold, der reguleres efter havmiljøloven,
må derfor antages at være en miljøoplysning i miljøoplys-
ningsdirektivets forstand. Miljøoplysningsdirektivet stiller i
artikel 4 krav om, at de fastsatte undtagelser fra retten til
aktindsigt i miljøoplysninger skal anvendes restriktivt, og at
der i hvert enkelt tilfælde skal fortages en afvejning af de
hensyn, der taler for at offentliggøre miljøoplysningerne,
over for de hensyn, der taler for at tilbageholde oplysninger-
ne. Denne konkrete afvejningspligt, som også fremgår af
den gældende miljøoplysningslovs § 2, stk. 3, må derfor an-
tages at være til hinder for at fastsætte en særlig tavsheds-
pligtregel i havmiljøloven, der pålægger tilsynsmyndighe-
den og andre relevante myndigheder tavshedspligt efter
straffelovens §§ 152-152 f. I sager om anmodning om akt-
indsigt i miljøoplysninger vil der således altid skulle foreta-
ges en konkret afvejning, jf. miljøoplysningslovens § 2, stk.
3.
For at gennemføre offshoresikkerhedsdirektivets krav om
etablering af en fortrolig ordning for indberetning af miljø-
problemer i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter,
og for at en anmelder i forbindelse med behandlingen af
sagen skal kunne forblive anonym, foreslås derfor en ord-
ning, hvorefter miljøministeren etabler en fortrolig indberet-
ningsordning vedr. miljøproblemer, der stammer fra platfor-
me og tilsluttede rørledningssystemer beliggende indenfor
sikkerhedszonen, som anvendes i forbindelse med efter-
forskning, produktion eller transport af kulbrinter på dansk
søterritorium og dansk kontinentalsokkelområde. Der fore-
slås i tilknytning hertil en særlig tavshedspligtregel, hvoref-
ter tilsynsmyndigheden ikke må oplyse over for arbejdsgiver
eller andre, at myndigheden har modtaget en indberetning.
Bestemmelsen svarer til den gældende offshoresikkerheds-
lovs § 63 a, stk. 2. Beskyttelsen mod videregivelse af oplys-
ninger omfatter indberetninger, som kommer fra en ansat el-
ler dennes repræsentant. Bestemmelsen omfatter oplysnin-
ger om indberetningens indhold, oplysninger, som identifi-
cerer indberetteren, oplysninger om, at der er indberettet, og
84
oplysninger om, at et tilsynsbesøg foretages som følge af en
indberetning.
I relation til almindelige tilsynsopgaver betyder bestemmel-
sen, at tilsynsmyndighedens medarbejdere ikke må oplyse,
om at et tilsynsbesøg foretages som følge af en indberetning,
eller at tilsynsmyndigheden har modtaget en sådan. Dette in-
debærer samtidig en fravigelse af underretningspligten i § 5
i retssikkerhedsloven.
En anmodning om sådanne oplysninger behandles i givet
fald efter reglerne i miljøoplysningsloven, forvaltningslo-
ven, offentlighedsloven og persondataloven.
I sager om anmodning af aktindsigt i miljøoplysninger vil
der altid skulle foretages en konkret afvejning, jf. miljøop-
lysningslovens § 2, stk. 3. Den vægt, som offshoresikker-
hedsdirektivet lægger på forebyggelse af større miljøhæn-
delser, og direktivets krav om etablering af en fortrolig ind-
beretningsordning i artikel 22 og beskyttelse af indberette-
rens identitet, jf. også direktivets betragtning (41), må i al-
mindelighed kunne indgå med betydelig vægt i den konkrete
afvejning efter § 2, stk. 3.
I det omfang den fortrolige indberetning indeholder andet
end miljøoplysninger vil den forslåede bestemmelse få den
virkning, at en anmodning om aktindsigt fra andre end sa-
gens parter umiddelbart kan afvises på grundlag af offentlig-
hedslovens §§ 32 og 35 med henvisning til henholdsvis off-
shoresikkerhedsdirektivets artikel 22 og den forslåede be-
stemmelse i § 58 c, stk. 1. Hvis en arbejdsgivere anmoder
om aktindsigt i en klagesag, afgøres sagen efter forvalt-
ningslovens §§ 9 og 15-15c, idet en arbejdsgiver i tilfælde,
hvor der er klaget over forhold på virksomheden må være
part i klagesagen. Efter § 9, stk. 5, begrænser bestemmelser
om tavshedspligt for personer, der virker i offentlig tjeneste
eller hverv, ikke pligten til at give aktindsigt efter forvalt-
ningsloven, jf. dog § 15 a, stk. 1, om undtagelse fra aktind-
sigt i det omfang, fortrolighed følger af EU-retlige forpligti-
gelser. Bestemmelsen antages også at omfatte fortrolighed,
der følger af et EU-direktiv. Som følge heraf vil en parts an-
modning om aktindsigt således kunne afslås efter § 15 a, stk.
1, med henvisning til offshoresikkerhedsdirektivets artikel
22.
Persondatalovens regler om oplysningspligt efter § 29, stk.
1, finder anvendelse, når myndigheden har registreret en
klage over en personligt ejet virksomhed eller et mindre in-
teressentselskab, hvor interessenterne er fysiske personer.
Persondatalovens § 30, stk. 1 og 2, giver dog mulighed for
at fravige § 29, stk. 1, når den registreredes interesse i at få
kendskab til oplysninger efter en konkret vurdering findes at
burde vige for afgørende hensyn til private interesser eller
kontrol-, tilsyns- eller reguleringsopgaver. Adgangen til ind-
sigt efter persondatalovens § 31, stk. 1, vil som følge af be-
stemmelsen kunne begrænses i henhold til persondatalovens
§ 32, stk. 2, jf. offentlighedslovens § 35.
Miljøministeriet vejleder allerede i dag borgerne om, hvorle-
des de bør forholde sig, hvis de ønsker at anmelde eller gøre
opmærksom på et ulovligt forhold eller noget, der kan være
ulovligt på Miljøministeriets område, og hvis de ønsker at
være anonyme. Vejledningen vil blive udbygget med oplys-
ning om den nye ordning for fortrolig indberetning herunder
om aktindsigt i oplysninger vedr. indberetningen. Det er
hensigten, at miljøministerens beføjelser efter bestemmelsen
vil blive delegeret til Miljøstyrelsen.
Der foreslås endvidere en pligt for operatøren og entrepre-
nører til at informere deres egne ansatte om denne mulighed
for fortrolig indberetning i relevant uddannelses- eller infor-
mationsmateriale.
Til nr. 33
Der foreslås indsat en strafhjemmel i den gældende lovs §
59, stk. 1, nr. 1. for overtrædelse af § 34 a, stk. 1, og den
foreslåede § 58 c, stk. 2. Der henvises til de almindelige be-
mærkninger til pkt. 2.2.1.2.2. og 2.2.3.2. samt bemærknin-
gerne til § 2, nr. 3 og 32.
Til nr. 34
Der foreslås indsat en strafhjemmel i den gældende lovs §
59, stk. 1, nr. 3. for overtrædelse af den foreslåede § 45 d,
stk. 2. Der henvises til bemærkningerne til § 2, nr. 10.
Til nr. 35
Der foreslås hjemmel til at kunne fastsætte straf for overtræ-
delse af regler fastsat i medfør af den foreslåede § 55, stk. 3.
Der henvises til bemærkningerne til § 2, nr. 31.
Til § 3
Med forslaget ophæves den affattelse af § 15 i lov om be-
skyttelse af havmiljøet, som blev vedtaget med lov nr. 86 af
28. januar 2014. Miljøministeren har endnu ikke fastsat tids-
punktet for denne lovs ikrafttræden. Den foreslåede ophæ-
velse af bestemmelsen skal ses i sammenhæng med de fore-
slåede bestemmelser i § 2, nr. 24 og 25. Der henvises til be-
mærkningerne til disse bestemmelser.
Til § 4
Til nr. 1
Det foreslås, at fodnoten til miljøskadelovens titel ændres,
så det fremgår, at loven gennemfører dele af offshoresikker-
hedsdirektivet (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2013/30/EU af 12. juni 2013 om sikkerheden i forbindelse
med offshore olie- og gasaktiviteter og om ændring af direk-
tiv 2004/35/EF), og at noten opdateres med seneste ændring
til miljøansvarsdirektivet, som ligeledes ændres ved offsho-
resikkerhedsdirektivet.
Til nr. 2
85
Det foreslås, at § 8, stk. 1, nyaffattes. Ved nyaffattelsen sker
der en udvidelse af, hvad der forstås ved en miljøskade på
vandmiljøet.
Ordlyden af den foreslåede § 8, stk. 1, nr. 1, er identisk med
den nugældende § 8, stk. 1, og der er således ikke tilsigtet
nogen udvidelse af lovens anvendelsesområde for så vidt an-
går denne del af miljøskadebegrebet.
Den foreslåede § 8, stk. 1, nr. 2, er ny og gennemfører off-
shoresikkerhedsdirektivets artikel 38, stk. 1, litra b, nr. ii,
der indebærer, at der i artikel 2, stk. 1, litra b) i miljøan-
svarsdirektivet indsættes et nyt nr. ii). Hermed udvides be-
grebet miljøskade på vandmiljøet til også at omfatte skader,
som indebærer betydelig negativ påvirkning af miljøtilstan-
den i havområder omfattet af havstrategidirektivet i det om-
fang, miljøtilstanden i områderne ikke allerede er omfattet
og reguleret af vandrammedirektivet.
Bestemmelsen i § 8, stk. 1, nr. 2, udvider begrebet miljøska-
de på vandmiljøet til også at dække skade, som medfører en
betydelig negativ påvirkning af miljøtilstanden i de havom-
råder, som er omfattet af lov om havstrategi, i det omfang
havmiljøets tilstand i områderne ikke allerede er omfattet af
miljømålsloven.
Skade på vandmiljøet skal have medført en betydelig nega-
tiv påvirkning af miljøtilstanden i de omfattede havområder.
Begrebet ”betydelig negativ påvirkning” skal fortolkes i
overensstemmelse med de tilsvarende karakteriseringer af
påvirkninger af vandforekomster i vandrammedirektivet.
Der henvises til bemærkningerne til § 8 i miljøskadeloven.
Begrebet ”miljøtilstand” er defineret i § 3, stk. 1, i lov om
havstrategi, hvorefter der ved miljøtilstand forstås ”miljøets
overordnede tilstand i havområderne under hensyntagen til
de enkelte marine økosystemers struktur, funktion og pro-
cesser samt de naturlige fysiografiske, geografiske, biologi-
ske, geologiske og klimatiske faktorer tillige med de fysiske,
akustiske og kemiske forhold, herunder forhold, der skyldes
menneskelige aktiviteter i eller uden for det pågældende om-
råde”.
Havstrategidirektivet er gennemført i dansk ret ved lov om
havstrategi. I lov om havstrategi er der i § 2 foretaget en
(geografisk) afgrænsning af lovens anvendelsesområde,
hvorefter loven omfatter danske havområder, herunder hav-
bund og undergrund, på søterritoriet og i de eksklusive øko-
nomiske zoner, idet loven dog ikke finder anvendelse på
havområder, der strækker sig ud til 1 sømil uden for basis-
linjen, i det omfang de er omfattet af miljømålsloven (mate-
riel afgrænsning).
Havstrategiloven finder som beskrevet i bemærkningerne til
lovens § 2 anvendelse for dansk søterritorium, som går fra
normale daglige vandstandslinje og ud til 12 sømil fra basis-
linjen, jf. lov om afgrænsning af søterritoriet, og for de eks-
klusive økonomiske zoner (op til 200 sømil fra basislinjen),
jf. lov om eksklusive økonomiske zoner.
Der er ved afgrænsningen af udvidelsen af begrebet miljø-
skade på vandmiljøet valgt den samme afgrænsning, som er
fastlagt i gennemførslen af havstrategidirektivet i lov om
havstrategi.
Den eksisterende afgrænsning af en skade på vandmiljøet i §
8, stk. 1, nr. 1, dækker søterritoriet. Med den nye bestem-
melse i nr. 2 sker der en udvidelse ud over søterritoriet.
De gældende miljøansvarsregler finder anvendelse for mil-
jøskader på vandmiljøet på søterritoriet, også selvom skaden
er en følge af en tilførsel uden for søterritoriet. De nugæl-
dende miljøansvarsregler indebærer således, at der ikke kan
ske en miljøskade på vandmiljøet uden for søterritoriet.
Havstrategidirektivet dækker også de eksklusive økonomi-
ske zoner, og begrebet miljøskade på vandmiljøet ændres og
udvides derfor, sådan at der også kan ske en miljøskade på
vandmiljøet i de eksklusive økonomiske zoner udenfor sø-
territoriet.
Til nr. 3
Den foreslåede bestemmelse er stort set identisk med den
foreslåede § 4, nr. 2., dog med den ændring, at ”miljømåls-
loven” erstattes af ”vandplanloven”. Der er tale om en kon-
sekvensændring som følge af, at den danske implementering
af vandrammedirektivet er sket ved miljømålsloven, for så
vidt angår den første generation af vandplaner 2009-15, og
ved lov om vandplanlægning, for så vidt angår senere vand-
planer. Forslaget skal således ses i sammenhæng med lov
om vandplanlægning og lov om ændring af lov om vandfor-
syning m.v., lov om vurdering og styring af oversvømmel-
sesrisikoen fra vandløb og søer og forskellige andre love
(konsekvensændringer af som følge af lov om vandplanlæg-
ning). Der tilsigtes således ingen ændringer i bestemmelsens
materielle indhold.
Til § 5
Med forslaget ophæves den ændring af miljøskadelovens §
8, stk. 1, som blev vedtaget med § 11 i lov nr. 1631 af 26.
december 2013. Miljøministeren har endnu ikke fastsat tids-
punktet for ikrafttrædelse af denne ændring. Den foreslåede
ophævelse skal ses i sammenhæng med de foreslåede be-
stemmelser i § 4, nr. 2 og 3. Der henvises til bemærkninger-
ne til disse bestemmelser.
Til § 6
Artikel 41 i offshoresikkerhedsdirektivet stiller krav om, at
medlemsstaterne har sikret, at gennemførelse af de nødven-
dige love og administrative bestemmelser træder i kraft for
at efterkomme offshoresikkerhedsdirektivet senest den 19.
juli 2015. Det foreslås derfor, at loven som udgangspunkt
træder i kraft den 19. juli 2015, jf. lovforslagets § 6, stk. 1.
Det foreslås dog, at den foreslåede ressortoverførelse af op-
gaver fra klima-, energi- og bygningsministeren til beskæfti-
gelsesministeren, jf. lovforslagets § 5, træder i kraft og fin-
der anvendelse allerede fra den 1. januar 2015, jf. lovforsla-
gets § 7, stk. 2. I tilknytning til ændringen af offshoresikker-
86
hedsloven skal en lang række bekendtgørelser (ca. 40) samt
vejledninger tilpasses den ændrede lov inden den 19. juli
2015. Flere af bekendtgørelserne omhandler arbejdsmiljø
offshore og kan sammenlignes med arbejdsmiljølovgivnin-
gen på land, som allerede er placeret i Arbejdstilsynet. I
kraft heraf foreslås overførelsesdatoen sat til den 1. januar
2015, således at de faglige synergier i arbejdet med at ændre
bekendtgørelserne, herunder formentlig ophæve en række af
disse, kan udnyttes.
Med § 6, stk. 2, foreslås det, at miljøministeren fastsætter
tidspunktet for, hvornår kravet om obligatorisk anvendelse
af Natur- og Miljøklagenævnets digitale selvbetjening ved
indgivelse af klage til nævnet træder i kraft.
Natur- og Miljøklagenævnet har hidtil forventet, at den tek-
niske løsning for den digitale selvbetjening ville være fuldt
færdigudviklet senest i maj 2014. Denne tidsplan har de-
sværre vist sig ikke at være mulig at overholde. På nuværen-
de tidspunkt forventes det, at den tekniske løsning vil være
klar til drift i løbet af oktober 2014, hvorefter miljøministe-
ren vil fastsætte regler om, at 1. instansernes videresendelse
af klage til Natur- og Miljøklagenævnet skal foregå via digi-
tal selvbetjening. Ministeren vil efter ca. tre måneder sætte
loven i kraft, således at det bliver obligatorisk for klager at
anvende Natur- og Miljøklagenævnets digitale selvbetjening
ved indgivelse af klage til nævnet. Det nøjagtige tidspunkt
afhænger af, hvornår den tekniske løsning for den digitale
selvbetjening er fuldt udviklet.
Det foreslås endvidere, at miljømisteren fastsætter tidspunk-
tet for, hvornår § 4, nr. 2 og 3, træder i kraft. Det foreslås
desuden, at ministeren kan bestemme, at ændringerne træder
i kraft på forskellige tidspunkter, således at der sikres en ko-
ordination med ikrafttræden med andre konsekvensændrin-
ger som følge af lov om vandplanlægning.
Til § 7
Forslaget til § 7 gennemfører offshoresikkerhedsdirektivets
overgangsbestemmelser i artikel 42, hvoraf det fremgår af
stk. 1, at de bestemmelser i den nationale lovgivning, der
gennemfører direktivet, finder anvendelse for ejere af ikke-
produktionsanlæg, operatører af produktionsanlæg samt
operatører, der planlægger eller gennemfører brøndaktivite-
ter senest den 19. juli 2016. Af direktivets artikel 42, stk. 2,
fremgår, at for eksisterende anlæg finder bestemmelserne i
den nationale lovgivning først anvendelse fra tidspunktet fra
datoen for den planlagte gennemgang af dokumentation for
risikovurdering, dog senest 19. juli 2018. Sidstnævnte be-
stemmelse træder i stedet for stk. 1 for ejere og operatører af
eksisterende anlæg. Gennemgangen af dokumentationen for
risikovurderingen anses for at være den jævnlige grundige
gennemgang af rapporten for større farer, som nævnt i direk-
tivets artikel 12, stk. 7, og artikel 13, stk. 7.
I forslagets § 7, stk. 1, gennemføres direktivets artikel 42,
stk. 1, således, at det foreslås, at de nævnte ændringer, der
vedrører krav til ejere og operatører om ledelsessystemer,
sikkerhedspolitik, verifikation, sikkerheds- og sundhedsre-
degørelser, anmeldelse af design af produktionsanlæg, tilla-
delser til drift, ændringer og kombineret drift, godkendelse
af brøndoperationer, rapportering om større ulykker udenfor
EU, samt udarbejdelse af standarder og retningslinjer, først
vil finde anvendelse fra den 19. juli 2016. Indtil da vil de
reglerne i den gældende offshoresikkerhedslov og i de be-
kendtgørelser, der er udstedt i medfør heraf, som vedrører
disse forhold, være gældende. For så vidt angår godkendelse
af og tilsyn med brøndaktiviteter, vil undergrundslovens §
28 og § 25, stk. 1, være gældende indtil 19. juli 2016. Over-
gangsbestemmelsen vedrørende brøndaktiviteter betyder, at
aktiviteter, der er godkendt før 19. juli 2016 og som er under
gennemførelse efter denne dato, skal opfylde kravene efter
de nye regler pr. 19. juli 2016. Der vil i denne forbindelse
blive udarbejdet nærmere regler og vejledning om, hvordan
dette kan opfyldes.
I forslagets § 7, stk. 2, gennemføres direktivets artikel 42,
stk. 2, således at de samme bestemmelser der er nævnt i for-
slaget til stk. 1, undtagen de, der vedrører brøndaktiviteter,
først finder anvendelse fra den 19. juli 2018 for anlæg, der
er i drift den 19. juli 2015. Indtil da vil reglerne i den gæl-
dende offshoresikkerhedslov og i bekendtgørelser, der er ud-
stedt i medfør heraf, som vedrører disse forhold, være gæl-
dende.
Direktivets bestemmelse om, at forslaget skal finde anven-
delse på datoen for den grundige gennemgang af rapporten
for større farer, svarer til en grundig gennemgang af sikker-
heds- og sundhedsredegørelsen. Krav om en sådan gennem-
gang findes ikke i den gældende offshoresikkerhedslov eller
i regler udstedt i medfør heraf, hvorfor den seneste dato, 19.
juli 2018, er anvendt.
Lovforslagets øvrige bestemmelser vil finde anvendelse fra
lovens ikrafttræden, dvs. fra den 19. juli 2015. Der foreslås
med lovforslaget til § 7, stk. 3, at der indsættes en bemyndi-
gelse til at fastsætte nærmere regler om de forhold, der er
nævnt i stk. 1 og 2. Disse regler vil omfatte bestemmelser
om indsendelse af materiale i forbindelse med opfyldelse af
krav i de bestemmelser, der er angivet i stk. 1, 1. pkt., og
stk. 2, 1. pkt. Endvidere er det nødvendigt at tilpasse de reg-
ler i den gældende lovgivning og regler i bekendtgørelser
udstedt i medfør heraf, som er gældende indtil henholdsvis
19. juli 2016 og 19. juli 2018 til de nye begreber, som træ-
der i kraft 19. juli 2015. Eksempelvis erstattes begrebet ”den
driftsansvarlige virksomhed” med ”ejere” henholdsvis ”ope-
ratører”.
Med § 7, stk. 4, foreslås det, at regler der udstedt efter be-
stemmelserne i den gældende offshoresikkerhedslov forbli-
ver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler fastsat i
medfør af dette lovforslag, jf. lovforslagets § 6 og bemærk-
ningerne hertil.
Med § 7, stk. 5, foreslås det, at klager over afgørelser, der
træffes, før kravet om obligatorisk anvendelse af Natur- og
Miljøklagenævnets digitale selvbetjening ved indgivelse af
klage til nævnet træder i kraft, kan indgives i overensstem-
87
melse med hidtil gældende regler uanset, at klagefristen ud-
løber efter, at kravet om obligatorisk anvendelse af digital
selvbetjening er trådt i kraft. Dermed sikres størst mulig
gennemsigtighed for den enkelte klager, idet myndighederne
får mulighed for at tilpasse klagevejledningen til myndighe-
dens afgørelser i overensstemmelse med de foreslåede regler
og tidspunktet for lovens ikrafttræden.
Klager, der er indgivet inden kravet om obligatorisk anven-
delse af Natur- og Miljøklagenævnets digitale selvbetjening
ved indgivelse af klage til nævnet træder i kraft i overens-
stemmelse med hidtidige regler og praksis, bortfalder ikke,
når loven træder i kraft. Klager kan derfor ikke blive mødt
med et krav om fornyet indgivelse af klagen ved anvendelse
digital selvbetjening. Der henvises i øvrigt til bemærknin-
gerne til § 2, nr. 24 og 25.
Med § 7, stk. 6, foreslås en bestemmelse om den tidmæssige
anvendelse af miljøansvarsreglerne som svarer til de be-
stemmelser, der blev fastsat i de danske miljøansvarsregler,
da miljøansvarsdirektivet blev gennemført. Det vil betyde,
at reglerne finder anvendelse på miljøskader og overhæn-
gende fare for miljøskader, som forårsages ved aktiviteter,
der finder sted efter lovens ikrafttrædelsesdato. Det betyder
samtidigt, at en miljøskade, der først udvikler sig eller opda-
ges efter ikrafttrædelsesdatoen skal behandles efter de hidtil
gældende regler, hvis de aktiviteter, der forårsagede emissi-
onen eller anden negativ påvirkning, som førte til skaden el-
ler den overhængende fare for den, er ophørt.
Til § 8
Loven gælder som udgangspunkt ikke for Færøerne og
Grønland.
Den lovgivende kompetence for råstofrelaterede forhold er
overført til det grønlandske selvstyre. Det er derfor alene de
dele af lovforslaget, der ikke er omfattet af den grønlandske
råstoflovgivning, der vil kunne sættes i kraft for Grønland.
Ændringerne af havmiljøloven i § 2, nr. 24 og 25, er, jf. be-
mærkningerne hertil, en lovteknisk følge af ophævelsen af §
15 i lov nr. 86 af 26. januar 2014 om ændring af lov om Na-
tur- og Miljøklagenævnet og forskellige andre love (Obliga-
torisk digital selvbetjening ved indgivelse af klage samt ob-
ligatorisk videresendelse af klage over lokalplan til Natur-
og Miljøklagenævnet m.v.). Der er i denne lovs § 27 hjem-
mel til at sætte bl.a. § 15 i kraft for Grønland ved kongelig
anordning. Derfor foreslås, at lovforslagets § 2, nr. 24 og 25,
tilsvarende kan sættes i kraft for Grønland.
Der er desuden indsat en anordningshjemmel for lovforsla-
gets § 4 om ændring af miljøskadeloven. Miljøskadeloven
indeholder en tilsvarende, men uudnyttet, anordningshjem-
mel, hvorfor også den foreslåede ændring af loven bør kun-
ne sættes i kraft for Grønland med de nødvendige ændrin-
ger, der følger af de grønlandske forhold, i det omfang der
er tale aktiviteter, som ikke er omfattet af råstofloven.
88
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om sikkerhed m.v. for offshoreanlæg til efterforsk-
ning, produktion og transport af kulbrinter, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 520 af 13. maj 2013, foretages følgende ændringer:
1. Lovens titel affattes således:
»Offshoresikkerhedsloven«.
2. Fodnoten til lovens titel affattes således:
1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele
af Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksæt-
telse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sik-
kerhed og sundhed under arbejdet, EF-Tidende 1989, nr. L
183, side 1, som ændret senest ved Europa-Parlamentets og
Rådets forordning nr. 1137/2008 af 22. oktober 2008, EU-Ti-
dende 2008, nr. L 311, side 1, dele af Rådets direktiv
92/91/EØF af 3. november 1992 om minimumsforskrifter for
forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed i den bo-
ringsrelaterede udvindingsindustri (ellevte særdirektiv i hen-
hold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF), EF-Tidende
1992, nr. L 348, side 9, som ændret ved Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2007/30/EF af 20. juni 2007, EU-Tidende
2007, nr. L 165, side 21, dele af Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2003/88/EF af 4. november 2003 om visse
aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden,
EU-Tidende 2003, nr. L 299, side 9, dele af Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005
om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, EU-Ti-
dende 2005, nr. L 255, side 22, som ændret senest ved Euro-
pa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1137/2008 af 22.
oktober 2008, EU-Tidende 2008, nr. L 311, side 1, dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/25/EF af 5.
april 2006 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed
i forbindelse med arbejdstagernes eksponering for risici på
grund af fysiske agenser (kunstig optisk stråling) (19. særdi-
rektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF),
EU-Tidende 2006, nr. L 114, side 38, som ændret senest ved
Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1137/2008 af
22. oktober 2008, EU-Tidende 2008, nr. L 311, side 1, og de-
le af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/42/EF af
17. maj 2006 om maskiner og om ændring af direktiv
95/16/EF (omarbejdning), EU-Tidende 2006, nr. L 157, side
24.
»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele
af Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksæt-
telse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sik-
kerhed og sundhed under arbejdet, EF-Tidende 1989, nr. L
183, side 1, som ændret senest ved Europa-Parlamentets og
Rådets forordning 1137/2008/EF af 22. oktober 2008, EU-Ti-
dende 2008, nr. L 311, side 1, dele af Rådets direktiv
92/91/EØF af 3. november 1992 om minimumsforskrifter for
forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed i den bo-
ringsrelaterede udvindingsindustri (ellevte særdirektiv i hen-
hold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF), EF-Tidende
1992, nr. L 348, side 9, som ændret ved Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2007/30/EF af 20. juni 2007, EU-Tidende
2007, nr. L 165, side 21, dele af Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2003/88/EF af 4. november 2003 om visse
aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden,
EU-Tidende 2003, nr. L 299, side 9, dele af Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005
om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, EU-Ti-
dende 2005, nr. L 255, side 22, som ændret senest ved Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/55/EU af 20. no-
vember 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 354, side 132, dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/25/EF af 5.
april 2006 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed
i forbindelse med arbejdstagernes eksponering for risici på
grund af fysiske agenser (kunstig optisk stråling) (19. særdi-
rektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF),
EU-Tidende 2006, nr. L 114, side 38, som ændret senest ved
Rådets direktiv nr. 2013/64/EU af 17. december 2013, EU-
Tidende 2013, nr. L 353, side 8, dele af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2006/42/EF af 17. maj 2006 om maskiner
og om ændring af direktiv 95/16/EF (omarbejdning), EU-Ti-
dende 2006, nr. L 157, side 24, som ændret ved Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv 2009/127/EF af 21. oktober
2009 om pesticidudbringningsmaskiner, EU-Tidende 2009,
nr. L 310, side 29, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2013/30/EU af 12. juni 2013 om sikkerheden i for-
bindelse med offshore olie- og gasaktiviteter og om ændring
af direktiv 2004/35/EF, EU-Tidende 2013, nr. L 178, side
66.«
89
3. Overalt i loven ændres »sørge for« til: »sikre«.
4. §§ 2 og 3 affattes således:
§ 2. Ved offshoreanlæg, som er omfattet af denne lov, for-
stås:
1) Platforme eller andre indretninger,
a) hvorfra der udføres efterforskning eller produktion af
kulbrinter fra undergrunden under havbunden,
b) der anvendes til indkvartering af personer beskæftiget på
de eller ved de i litra a nævnte indretninger, eller
c) der anvendes til brug ved rørbunden transport af kulbrin-
ter og andre stoffer og materialer mellem de under litra a in-
deholdte platforme og indretninger eller mellem disse og in-
stallationer på land.
2) Indretninger, der anvendes til lagring og lastning af kul-
brinter produceret af en i nr. 1, litra a, nævnt indretning, og
som er permanent knyttet til en sådan indretning.
Stk. 2. Skibe er ikke omfattet af definitionen i stk. 1 bortset
fra boreskibe, flydende produktions-, lager- og afskibnings-
enheder samt flydende lager- og afskibningsenheder, jf. dog §
3, stk. 3-5.
Stk. 3. Ved et mobilt offshoreanlæg forstås ethvert offsho-
reanlæg, som kan flyttes fra en position til en anden ved for-
sejling eller bugsering, og som er tiltænkt anvendt på flere
forskellige positioner i dets levetid.
Stk. 4. Ved et fast offshoreanlæg forstås et offshoreanlæg,
som ikke er et mobilt offshoreanlæg.
Stk. 5. Faste offshoreanlæg, der er indbyrdes broforbundne,
og som opereres af samme driftsansvarlige virksomhed, anses
som ét anlæg.
»§ 2. Loven finder anvendelse på offshore olie- og gasakti-
viteter, jf. § 3, nr. 16.
Stk. 2. §§ 5-37, 38, stk. 2 og 3, §§ 39-74 og 77 finder tillige
anvendelse på aktiviteter i forbindelse med et anlæg eller til-
sluttet infrastruktur, jf. § 3, nr. 1 og 29, hvis aktiviteterne er
omfattet af lov om anvendelse af Danmarks undergrund, og
disse medfører sikkerheds- eller sundhedsmæssige risici.
§ 3. Loven finder anvendelse for offshoreanlæg, der befin-
der sig på dansk søterritorium eller dansk kontinentalsokkel-
område, samt for faste offshoreanlæg, der planlægges an-
vendt i disse områder.
Stk. 2. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte
regler om, i hvilket omfang §§ 5-10, 12-15, 18-23 og 25-27,
§ 28, stk. 1 og 2, §§ 29, 31, 32 a, 33-35 og 37, § 40, stk. 1, §§
41-43, § 45, stk. 4 og 5, og §§ 52, 52 a, 56, 57, 59-62 og
64-77 inden for søterritoriet og kontinentalsokkelområdet,
herunder bælter og sunde, finder anvendelse på rørledninger,
der anvendes i forbindelse med rørbunden transport af kul-
brinter og andre stoffer og materialer mellem offshoreanlæg
og anlæg på land eller mellem flere offshoreanlæg.
Stk. 3. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte
regler om, i hvilket omfang § 5, stk. 2, §§ 7, 8, 11-17 og
20-24, § 25, stk. 1, §§ 26, 34, 36 og 37, § 40, stk. 1, §§ 41-43,
§ 45, stk. 1-3 og 5, §§ 46 og 48-50, § 52 og §§ 59 og 61-77
finder anvendelse på indkvarteringsfaciliteter på skibe og ind-
retninger, som ikke er omfattet af definitionen i § 2, stk. 1, og
hvor personer, der arbejder på et offshoreanlæg, indkvarteres,
i det omfang det har betydning for sikkerheden og sundheden
for de indkvarterede personer.
§ 3. I denne lov forstås ved:
1) Anlæg: En fast eller mobil indretning, som bruges til
offshore olie- og gasaktiviteter eller i forbindelse med sådan-
ne aktiviteter eller en kombination af sådanne indretninger,
som permanent er indbyrdes forbundet ved hjælp af broer el-
ler andre strukturer. Anlæg omfatter ikke mobile indretnin-
ger, når de er under forsejling eller bugsering.
2) Anlægschef: Den arbejdsleder, der på operatørens hen-
holdsvis ejerens vegne forestår den daglige drift af et anlæg.
3) Arbejdsgiver: Den virksomhed, som har instruktionsbe-
føjelsen overfor ansatte, der udfører arbejde på et anlæg.
4) Arbejdsleder: Enhver person, hvis arbejde udelukkende
eller i det væsentlige består i på arbejdsgiverens vegne at lede
eller føre tilsyn med arbejdet i dennes virksomhed eller en del
deraf.
5) Efterforskning: Boring i et prospekt og tilknyttede off-
shore olie- og gasaktiviteter, der er nødvendige forud for pro-
duktionsrelaterede aktiviteter.
6) Ejer: En virksomhed, der er retligt beføjet til at styre
driften af et ikkeproduktionsanlæg eller en rørledning, der
forbinder anlæg, eller rørledninger fra anlæg til land.
90
Stk. 4. Indkvarteringsfaciliteter på skibe og indretninger ef-
ter stk. 3, hvor personer, der arbejder på et offshoreanlæg,
gennem længere tid indkvarteres, er tillige omfattet af § 38,
stk. 3, og § 43.
Stk. 5. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte
regler om, i hvilket omfang §§ 5-18, 20-22 og 24, § 25, stk. 1
og 3, §§ 26 og 26 a, § 33, stk. 2, §§ 34, 35 og 37, § 38, stk. 2
og 3, §§ 39-44, § 45, stk. 1-3 og 5, og §§ 46, 48-50, 52-55,
59-62 og 63 a-77 finder anvendelse på aktiviteter med tilhø-
rende arbejdspladser, indkvarteringsfaciliteter, udstyr m.v. på
andre skibe og indretninger end dem, der er nævnt i stk. 3 og
4, og som ikke er omfattet af definitionen i § 2, stk. 1, i det
omfang aktiviteterne er direkte eller indirekte knyttet til efter-
forskning og produktion af kulbrinter.
Stk. 6. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte
regler om, i hvilket omfang §§ 5-37, § 38, stk. 2 og 3, og §§
39-77 finder anvendelse på aktiviteter på offshoreanlæg, som
ikke er nævnt i § 2, stk. 1, og som er omfattet af lov om an-
vendelse af Danmarks undergrund og har sikkerheds- og
sundhedsmæssig betydning.
7) Ekstern beredskabsplan: En lokal, national eller regional
strategi, som skal forhindre eskalering eller begrænse følger-
ne af en større ulykke i forbindelse med offshore olie- og gas-
aktiviteter under anvendelse af alle operatørens disponible
ressourcer som beskrevet i den relevante interne beredskabs-
plan og enhver yderligere ressource, som myndighederne stil-
ler til rådighed.
8) Entreprenør: Virksomhed, der har indgået kontrakt med
en anden virksomhed, herunder operatøren eller ejeren, om at
udføre specifikke opgaver.
9) Fast anlæg: Et anlæg, som ikke er et mobilt anlæg.
10) Ikkepermanent bemandet anlæg: Et anlæg, der ikke er
et permanent bemandet anlæg.
11) Ikkeproduktionsanlæg: Et anlæg, der ikke anvendes til
produktion af olie og gas.
12) Intern beredskabsplan: En plan, som er udarbejdet af
operatøren eller ejeren i henhold til bestemmelser fastsat i lo-
ven eller i regler udstedt i medfør af loven, vedrørende de
foranstaltninger, der skal forhindre eskalering eller begrænse
følgerne af ulykker, jf. § 45, i forbindelse med offshore olie-
og gasaktiviteter.
13) Kombineret drift: En aktivitet, som udføres fra et anlæg
sammen med et eller flere andre anlæg, og hvis formål vedrø-
rer dette eller de andre anlæg, og som derved i betydelig grad
påvirker de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici på et, flere
eller alle anlæg.
14) Mobilt anlæg: Et anlæg, som kan flyttes fra en position
til en anden ved forsejling eller bugsering, og som er tiltænkt
anvendt på flere forskellige positioner i dets levetid.
15) Offshore: Beliggende i dansk territorialfarvand, den
danske eksklusive økonomiske zone eller på dansk kontinen-
talsokkel, som defineret i De Forenede Nationers Havrets-
konvention.
16) Offshore olie- og gasaktiviteter: Alle aktiviteter i for-
bindelse med et anlæg, tilsluttet infrastruktur eller rørlednin-
ger herunder design, planlægning, bygning, installation off-
shore, drift, ændringer og demontering heraf, i forbindelse
med efterforskning, produktion og rørbunden transport af olie
og gas og andre stoffer og materialer mellem anlæg offshore
og anlæg på land eller mellem flere anlæg offshore.
17) Operatør: Den virksomhed, som er udpeget af rettig-
hedshaveren eller af klima-, energi- og bygningsministeren til
på rettighedshaverens vegne at udføre de aktiviteter, som ret-
tighedshaveren har tilladelse til i henhold til lov om anven-
delse af Danmarks undergrund herunder planlægning og gen-
nemførelse af brøndaktiviteter, eller ledelse og styring af et
produktionsanlægs funktioner.
18) Permanent bemandet anlæg: Et anlæg, der planlægges
anvendt til overnatning.
19) Produktion: Offshore indvinding af olie og gas fra un-
dergrunden i rettighedsområdet, offshore behandling af olie
og gas og offshore transport heraf gennem tilsluttet infra-
struktur.
91
20) Produktionsanlæg: Et anlæg, der anvendes til produkti-
on af olie og gas.
21) Påbegyndelse af aktiviteterne: Det tidspunkt, hvor et
anlæg eller den tilsluttede infrastruktur for første gang benyt-
tes til de aktiviteter, som det er udformet til.
22) Rettighedshaver: Den virksomhed eller gruppe af virk-
somheder som i henhold til lov om anvendelse af Danmarks
undergrund har tilladelse til at udføre offshore olie- og gasak-
tiviteter.
23) Rettighedsområde: Det geografiske område, der er om-
fattet af rettighedshaverens tilladelse, jf. nr. 22.
24) Risiko: Kombinationen af sandsynligheden for en hæn-
delse og konsekvenserne af denne hændelse.
25) Sikkerheds- og miljøkritiske elementer: Anlægsdele,
udstyr eller komponenter, herunder computerprogrammer,
hvis formål er at forebygge eller begrænse følgerne af en
større ulykke, og som, hvis de svigter, kan forårsage eller bi-
drage væsentligt til en større ulykke.
26) Sikkerhedszone: Et område inden for en afstand af 500
meter fra enhver del af anlægget.
27) Større miljøhændelse: En hændelse, som forårsager el-
ler sandsynligvis forårsager en miljøskade som er omfattet af
miljøskadeloven.
28) Større ulykke: I forbindelse med et anlæg, tilsluttet in-
frastruktur eller en rørledning,
a) en hændelse, der omfatter en eksplosion, brand, tab af
brøndkontrollen eller udslip af olie, gas eller farlige stoffer
eller materialer, som involverer eller har et betydeligt potenti-
ale til at forårsage dødsfald eller alvorlig personskade, jf. og-
så stk. 2,
b) en hændelse, som medfører alvorlig beskadigelse af an-
lægget eller tilsluttet infrastruktur, og som involverer eller har
et betydeligt potentiale til at forårsage dødsfald eller alvorlig
personskade, jf. også stk. 2,
c) enhver anden hændelse, der medfører dødsfald eller al-
vorlig personskade for fem eller flere personer, der befinder
sig på offshore anlægget, hvor kilden til faren opstår, eller
som udfører en olie- og gasaktivitet i forbindelse med anlæg-
get eller tilsluttet infrastruktur, eller
d) enhver større miljøhændelse, der skyldes hændelser om-
handlet i litra a, b og c, jf. også stk. 2.
29) Tilsluttet infrastruktur: Indenfor sikkerhedszonen,
a) enhver brønd og dermed forbundne strukturer, supple-
rende enheder og anordninger tilsluttet anlægget,
b) ethvert apparatur eller enhver anordning på eller fast-
gjort til hovedstrukturen i anlægget,
c) ethvert tilsluttet rørledningssystem, eller
d) enhver anden tilsluttet konstruktion, der anvendes til lag-
ring og lastning af olie og gas produceret af et produktionsan-
læg, og som er permanent knyttet til et sådant anlæg.
30) Uafhængig verifikation: En vurdering og bekræftelse af
gyldigheden af bestemte skriftlige erklæringer foretaget af en
virksomhed eller en organisatorisk del af operatøren eller eje-
92
ren, som ikke er kontrolleret eller påvirket af den virksomhed
eller den organisatoriske del, der anvender disse erklæringer.
31) Virksomhed: En fysisk eller juridisk person eller en
gruppe af sådanne personer.
32) Virksomhedsleder: Enhver person, der i kraft af sin stil-
ling deltager i den almindelige, overordnede ledelse af virk-
somheden.
Stk. 2. Definitionerne i stk. 1, nr. 28, litra a, b og d, er også
gældende i forhold til et ikkepermanent bemandet anlæg i si-
tuationer, hvor dette ikke er bemandet.
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere
regler for, hvad der forstås ved alvorlig personskade.«
§ 4. Ved rettighedshaver forstås den virksomhed eller grup-
pe af virksomheder, som i henhold til lov om anvendelse af
Danmarks undergrund har tilladelse til efterforskning og pro-
duktion (indvinding) af kulbrinter eller anvendelse af under-
grunden til lagring eller andre formål. For rørledninger eller
offshoreanlæg, for hvilke der ikke er en rettighedshaver som
nævnt i 1. pkt., skal ejeren af rørledningen eller offshorea-
nlægget anses for rettighedshaver.
Stk. 2. Ved operatør forstås den virksomhed, som på rettig-
hedshaverens vegne udfører de aktiviteter, som rettighedsha-
veren har tilladelse til i henhold til lov om anvendelse af Dan-
marks undergrund, herunder rørbunden transport.
Stk. 3. Ved driftsansvarlig virksomhed forstås den virksom-
hed, der har ansvaret for den daglige drift af et offshorea-
nlæg, en rørledning, jf. § 3, stk. 2, eller et skib eller en anden
indretning, jf. § 3, stk. 5. For skibe og indretninger omfattet
af § 3, stk. 3 og 4, anses den driftsansvarlige virksomhed for
den virksomhed, der har ansvaret for den daglige drift af det
offshoreanlæg, som de pågældende indkvarterede på skibet
eller indretningen arbejder på.
Stk. 4. Ved entreprenør forstås en virksomhed, der udfører
arbejde for en anden virksomhed.
Stk. 5. Ved arbejdsgiver forstås den virksomhed, som har
instruktionsbeføjelse for ansatte, der udfører arbejde på off-
shoreanlæg.
Stk. 6. Ved virksomhedsleder forstås enhver person, der i
kraft af sin stilling deltager i den almindelige, overordnede
ledelse af virksomheden.
Stk. 7. Ved arbejdsleder forstås enhver person, hvis arbejde
udelukkende eller i det væsentlige består i på arbejdsgiverens
vegne at lede eller føre tilsyn med arbejdet i dennes virksom-
hed eller en del deraf.
Stk. 8. Ved anlægschef forstås den arbejdsleder, der på den
driftsansvarlige virksomheds vegne forestår den daglige drift
af et offshoreanlæg.
5. § 4 ophæves.
§ 5. Rettighedshaveren skal sørge for, at sikkerheds- og
sundhedsmæssige risici på et offshoreanlæg er identificeret,
vurderet og nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk
muligt.
6. I § 5, stk. 1, ændres »på et offshoreanlæg« til: »i forbindel-
se med offshore olie- og gasaktiviteter«.
Stk. 2....
93
Stk. 3. Hvor der ikke er udpeget en operatør, skal rettig-
hedshaveren sørge for, at den driftsansvarlige virksomhed har
mulighed for at opfylde de sikkerheds- og sundhedsmæssige
forpligtelser, der påhviler den driftsansvarlige virksomhed.
7. § 5, stk. 3, ophæves.
Stk. 4 bliver herefter stk. 3.
Stk. 4. For offshoreanlæg, hvor der er flere rettighedshave-
re, påhviler forpligtelserne efter stk. 1-3 rettighedshaverne i
fællesskab.
8. I § 5, stk. 4, der bliver stk. 3, ændres »stk. 1-3« til: »stk. 1
og 2«.
§ 6. Rettighedshaveren skal sørge for, at der føres tilsyn
med, at driften af et offshoreanlæg foregår i overensstemmel-
se med denne lov og regler udstedt i medfør af loven.
9. I § 6, stk. 1, ændres »driften af et offshoreanlæg« til: »off-
shore olie- og gasaktiviteter«.
Stk. 2. For offshoreanlæg, hvor der er flere rettighedshave-
re, påhviler forpligtelsen efter stk. 1 rettighedshaverne i fæl-
lesskab.
10. I § 6, stk. 2, ændres »For offshoreanlæg, hvor, der er« til:
»Er der«.
11. §§ 7-9 affattes således:
§ 7. Operatøren skal sørge for, at der gives de fornødne in-
struktioner af sikkerheds- og sundhedsmæssig betydning til
entreprenører, der udfører arbejde for denne, specielt til den
driftsansvarlige virksomhed i de tilfælde, hvor denne ikke er
operatøren selv. Endvidere skal operatøren sørge for, at der
føres tilsyn med, at disse virksomheder planlægger og udfører
arbejdet således, at krav fastsat i lovgivningen er overholdt,
og at de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici er identifice-
ret, vurderet og nedbragt så meget, som det er rimeligt prak-
tisk muligt.
Stk. 2. Operatøren skal sørge for, at den driftsansvarlige
virksomhed har mulighed for at opfylde de sikkerheds- og
sundhedsmæssige forpligtelser, der påhviler den driftsansvar-
lige virksomhed.
»§ 7. Operatøren henholdsvis ejeren skal sikre, at der gives
de fornødne instruktioner af sikkerheds- og sundhedsmæssig
betydning til entreprenører, der udfører arbejde for denne.
Endvidere skal operatøren henholdsvis ejeren sikre, at der fø-
res tilsyn med, at entreprenører planlægger og udfører arbej-
det således, at krav fastsat i lovgivningen er overholdt, herun-
der at relevante dele af det i § 19 nævnte ledelsessystem føl-
ges, og at de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici er identi-
ficeret, vurderet og nedbragt så meget, som det er rimeligt
praktisk muligt.
§ 8. På bemandede offshoreanlæg skal den driftsansvarlige
virksomhed udpege en anlægschef.
Stk. 2. Den driftsansvarlige virksomhed skal sørge for, at
der gives de fornødne instruktioner af sikkerheds- og sund-
hedsmæssig betydning til entreprenører, der udfører arbejde
for denne. Endvidere skal den driftsansvarlige virksomhed
sørge for, at der føres tilsyn med, at disse virksomheder plan-
lægger og udfører arbejdet således, at sikkerheds- og sund-
hedsmæssige risici er identificeret, vurderet og nedbragt så
meget, som det er rimeligt praktisk muligt.
Stk. 3. Den driftsansvarlige virksomhed skal sørge for, at
arbejdet til fremme af sikkerhed og sundhed, der udføres af
flere forskellige entreprenører på offshoreanlægget, samord-
nes, og for, at anlægschefen har mulighed for at opfylde de
særlige forpligtelser, der påhviler denne.
Stk. 4. Den driftsansvarlige virksomhed skal sørge for, at
sikkerheds- og sundhedsmæssige risici på offshoreanlægget
er identificeret, vurderet og nedbragt så meget, som det er ri-
meligt praktisk muligt, inden anlægget sættes i drift.
Stk. 5. Den driftsansvarlige virksomhed skal sørge for, at
udstyr, inden det sættes i drift, opfylder gældende lovgivning.
Stk. 6. Den driftsansvarlige virksomhed skal sørge for, at
sundhedsmæssige risici i forbindelse med anvendelse af stof-
§ 8. På et permanent bemandet anlæg skal operatøren, for
så vidt angår produktionsanlæg, og ejeren, for så vidt angår et
ikkeproduktionsanlæg, udpege en anlægschef.
Stk. 2. Operatøren henholdsvis ejeren skal sikre, at arbejdet
med at fremme sikkerhed og sundhed, der udføres af flere
forskellige entreprenører på anlægget, samordnes, og, at an-
lægschefen har mulighed for at opfylde de forpligtelser, der
påhviler denne.
Stk. 3. Inden anlægget sættes i drift, skal operatøren hen-
holdsvis ejeren sikre, at sikkerheds- og sundhedsmæssige ri-
sici, samt risici for større miljøhændelser i forbindelse med
offshore olie- og gasaktiviteter er identificeret, vurderet og
nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt, og at
ledelsessystemet, jf. § 19, følges.
Stk. 4. Operatøren henholdsvis ejeren skal sikre, at udstyr
opfylder gældende lovgivning, inden det sættes i drift.
Stk. 5. Operatøren henholdsvis ejeren skal sikre, at sikker-
heds- og sundhedsmæssige risici i forbindelse med anvendel-
se af stoffer og materialer er identificeret, vurderet og ned-
bragt, så meget som det er rimeligt praktisk muligt.
94
fer og materialer er identificeret, vurderet og nedbragt, så me-
get som det er rimeligt praktisk muligt.
§ 9. Den enkelte entreprenør skal sørge for, at der gives de
fornødne instruktioner af sikkerheds- og sundhedsmæssig be-
tydning til entreprenører, der udfører arbejde for denne. End-
videre skal den pågældende entreprenør sørge for, at der føres
tilsyn med, at disse virksomheder planlægger og udfører ar-
bejdet, således at sikkerheds- og sundhedsmæssige risici er
identificeret, vurderet og nedbragt, så meget som det er rime-
ligt praktisk muligt.
§ 9. Entreprenøren skal sikre, at der gives de fornødne in-
struktioner af sikkerheds- og sundhedsmæssig betydning til
entreprenører, der udfører arbejde for denne. Endvidere skal
den pågældende entreprenør sikre, at der føres tilsyn med, at
entreprenører, der udfører arbejde for denne, planlægger og
udfører arbejdet i overensstemmelse med krav fastsat i lov-
givningen, herunder at relevante dele af det ledelsessystem,
der er nævnt i § 19, følges, og at de sikkerheds- og sundheds-
mæssige risici er identificeret, vurderet og nedbragt så meget,
som det er rimeligt praktisk muligt.«
§ 10. Arbejdsgiveren skal sørge for, at sikkerheds- og
sundhedsmæssige risici forbundet med arbejdet er identifice-
ret, vurderet og nedbragt så meget, som det er rimeligt prak-
tisk muligt.
12. I § 10, stk. 1, indsættes efter »muligt«:», og at følge rele-
vante dele af det ledelsessystem, der er nævnt i § 19«.
Stk. 2. Arbejdsgiveren skal sørge for, at der føres tilsyn
med, at de i stk. 1 nævnte risici er identificeret, vurderet og
nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.
Stk. 3. Arbejdsgiveren skal gøre de ansatte bekendt med de
sikkerheds- og sundhedsmæssige risici, der eventuelt er for-
bundet med deres arbejde. Endvidere skal arbejdsgiveren sør-
ge for, at de ansatte får nødvendig oplæring og instruktion i at
udføre arbejdet, så risiciene identificeres, vurderes og reduce-
res så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.
Stk. 4....
13. I § 10 indsættes i stk. 2 og i stk. 3, 2. pkt., efter »muligt«:
», og at relevante dele af det ledelsessystem, der er nævnt i §
19, følges«.
Stk. 5. Hvis der er flere arbejdsgivere på samme offshorea-
nlæg, skal arbejdsgiverne indgå i et samarbejde om forhold,
der har betydning for sikkerhed og sundhed. Dette samarbej-
de skal etableres af den driftsansvarlige virksomhed, jf. § 8,
stk. 3.
14. I § 10, stk. 5, 1. pkt., §§ 16, 18, stk. 2 og 3, § 39, stk. 1,
og § 50, stk. 3, ændres »offshoreanlæg« til: »anlæg«.
15. I § 10, stk. 5, 2. pkt., ændres »den driftsansvarlige virk-
somhed, jf. § 8, stk. 3« til: »operatøren henholdsvis ejeren, jf.
§ 8, stk. 2«.
§ 11. Anlægschefen har det øverste sikkerheds- og sund-
hedsmæssige ansvar på offshoreanlægget og skal sørge for, at
anlægget drives i overensstemmelse med gældende lovgiv-
ning.
16. I § 11, stk. 1, og § 50, stk. 2, ændres »offshoreanlægget«
til: »anlægget«.
Stk. 2. Anlægschefen skal sørge for, at sikkerheds- og
sundhedsmæssige risici i forbindelse med aktiviteterne på an-
lægget er identificeret, vurderet og nedbragt så meget, som
det er rimeligt praktisk muligt.
17. I § 11, stk. 2, og § 11, stk. 3, indsættes efter »Anlægsche-
fen skal sørge for«:» og føre tilsyn med«.
Stk. 3. Anlægschefen skal sørge for, at drift, vedligeholdel-
se og ændringer af anlægget finder sted i overensstemmelse
med det i § 20 nævnte ledelsessystem.
18. I § 11, stk. 3, ændres »i § 20 nævnte ledelsessystem« til:
»ledelsessystem, der er nævnt i § 19«.
19. Efter § 16 indsættes:
»§ 16 a. Operatøren henholdsvis ejeren skal oplyse sine eg-
ne ansatte og entreprenører samt disses ansatte om ordningen
for fortrolig indberetning af sikkerheds- og sundhedsmæssige
problemer i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter,
jf. § 63 a, stk. 2. Operatøren henholdsvis ejeren skal sikre, at
der findes en henvisning til denne ordning i uddannelses- og
informationsmateriale.«
95
§ 17. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte
nærmere regler om arbejdsgiverens, anlægschefens og øvrige
arbejdslederes samt ansattes pligter.
20. I § 17 ændres »arbejdsgiverens, anlægschefens« til: »ret-
tighedshaverens, operatørens, ejerens, entreprenørens, ar-
bejdsgiverens, anlægschefens«.
21. § 18, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:
§ 18. Leverandører m.v., der overdrager eller overlader ma-
skiner, maskindele, beholdere, præfabrikerede konstruktio-
ner, apparater, redskaber, andet udstyr eller stoffer og mate-
rialer til anvendelse på anlægget, skal sørge for, at udstyret,
henholdsvis stofferne og materialerne, ved udlevering opfyl-
der gældende lovgivning om indretning samt emballering og
mærkning. Endvidere skal leverandører m.v., der overdrager
eller overlader, sørge for, at datablade samt anvisninger om
anvendelse af udstyret eller stofferne og materialerne samt
om udstyrets vedligeholdelse, transport og opstilling følger
med ved leveringen og opfylder gældende lovgivning, for så
vidt angår sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold.
Stk. 2....
Stk. 3....
Stk. 4....
Stk. 5....
»Den, der overdrager, overlader eller udstiller maskiner,
maskindele, beholdere, præfabrikerede konstruktioner, appa-
rater, redskaber, byggevarer, andet udstyr eller personlige
værnemidler, skal sikre, at genstandene, når de udleveres til
brug eller udstilles, er forsynet med nødvendigt beskyttelses-
udstyr og kan anvendes efter deres hensigt uden at være farli-
ge for sikkerhed eller sundhed. Nødvendige og letforståelige
anvisninger om betjening, vedligeholdelse, transport og op-
stilling skal følge med ved leveringen.
Stk. 2. Den, der overdrager eller overlader stoffer og mate-
rialer til brug på anlæg, skal sikre, at stofferne og materialer-
ne ved udlevering opfylder gældende lovgivning om emballe-
ring og mærkning. Sikkerhedsdatablade skal følge med ved
leveringen og opfylde gældende lovgivning herom.«
Stk. 2-6 bliver herefter stk. 3-7.
Stk. 6. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte
nærmere regler om pligterne efter stk. 1-5.
22. I § 18, stk. 6, der bliver stk. 7, ændres »stk. 1-5« til: »stk.
1-6«.
23. § 19, stk. 1, affattes således:
§ 19. Operatøren skal sørge for, at der for faste offshorea-
nlæg etableres og vedligeholdes et ledelsessystem for sikker-
hed og sundhed, der sikrer og dokumenterer, at anlæggets de-
sign, bygning, installation, ændring eller demontering er i
overensstemmelse med krav fastsat i eller i medfør af denne
lov.
»Operatøren henholdsvis ejeren skal etablere og vedlige-
holde et ledelsessystem for sikkerhed, sundhed og forebyg-
gelse af større miljøhændelser i forbindelse med offshore
olie- og gasaktiviteter. Ledelsessystemet skal sikre og doku-
mentere, at bestemmelserne fastsat i loven eller i regler ud-
stedt i medfør af loven overholdes.«
Stk. 2. Ledelsessystemet skal være opbygget i henhold til
anerkendte normer og standarder for ledelsessystemer eller
andre lignende ordninger og skal etableres, før projektering
eller demontering af anlægget påbegyndes.
24. I § 19, stk. 2, ændres »etableres, før projektering eller de-
montering af anlægget påbegyndes« til: » etableres før påbe-
gyndelse af aktiviteterne, jf. stk. 1«.
Stk. 3. Operatøren skal sørge for, at der føres tilsyn med, at
ledelsessystemet følges.
25. § 19, stk. 3, ophæves.
26. Efter § 19 indsættes:
»§ 19 a. Operatøren henholdsvis ejeren skal udforme en
selskabspolitik for sikkerhed, sundhed og forebyggelse af
større miljøhændelser i forbindelse med olie- og gasaktivite-
ter.
Stk. 2. Selskabspolitikken skal indgå som en del af ledel-
sessystemet efter § 19, stk. 1.
Stk. 3. Selskabspolitikken skal også omfatte løbende for-
bedring af styringen af de sikkerheds- og sundhedsmæssige
risici, så der til enhver tid sikres et højt beskyttelsesniveau,
samt samarbejde med de ansatte om sikkerhed og sundhed, jf.
§ 46.
Stk. 4. Selskabspolitikken skal gennemføres for alle opera-
tørens henholdsvis ejerens offshore olie- og gasaktiviteter.
Operatøren henholdsvis ejeren skal indføre passende over-
96
vågningsforanstaltninger, der sikrer, at politikken fungerer ef-
fektivt.
Stk. 5. Selskabspolitikken skal, for så vidt angår forebyg-
gelse af større ulykker, også omfatte operatørens henholdsvis
ejerens produktions- og ikkeproduktionsanlæg uden for Den
Europæiske Union.
§ 20. Den driftsansvarlige virksomhed skal etablere og
vedligeholde et ledelsessystem for sikkerhed og sundhed, der
sikrer og dokumenterer, at offshoreanlæg, deres tilstand, drift
og vedligeholdelse samt arbejdets udførelse i øvrigt er i over-
ensstemmelse med sikkerheds- og sundhedsmæssige krav
fastsat i eller i medfør af denne lov.
Stk. 2. Ledelsessystemet skal være opbygget i henhold til
anerkendte normer og standarder for ledelsessystemer eller
andre lignende ordninger og skal etableres, før drift af anlæg-
get påbegyndes.
Stk. 3. Den driftsansvarlige virksomhed skal sørge for, at
der føres tilsyn med, at ledelsessystemet følges.
27. § 20 ophæves.
28. §§ 21-23 affattes således:
»Uafhængig verifikation
§ 21. Uafhængig verifikation af, at anlægget, dele heraf el-
ler dets udstyr opfylder krav fastsat i eller i medfør af denne
lov kan delvis træde i stedet for de i §§ 19 og 20 nævnte sy-
stemer.
Stk. 2. Verifikationen skal foretages af sagkyndige aner-
kendt af tilsynsmyndigheden.
§ 21. Operatøren henholdsvis ejeren skal etablere en ord-
ning for uafhængig verifikation i følgende tilfælde og med
følgende formål:
1) I forbindelse med et anlæg, tilsluttet infrastruktur og en
rørledning for at skabe sikkerhed for, at de sikkerheds- og
miljøkritiske elementer, der er identificeret i risikovurderin-
gen for anlægget, den tilsluttede infrastruktur eller rørlednin-
gen, opfylder deres formål, jf. definitionen i § 3, stk. 1, nr.
25, og at tidsplanen for undersøgelse og prøvning af de sik-
kerheds- og miljøkritiske elementer er i overensstemmelse
med, hvad der er fastsat i ledelsessystemet for sikkerhed og
sundhed, jf. § 19, stk. 1, er ajourført og fungerer efter hensig-
ten.
2) I forbindelse med godkendelse af brøndaktiviteter, jf. §
28 a, for på en uafhængig måde at sikre, at brøndudformnin-
gen og brøndkontrolforanstaltningerne til enhver tid er tilpas-
set de forventede brøndforhold i overensstemmelse med krav
fastsat i operatørens ledelsessystem for sikkerhed og sundhed
i henhold til § 19.
Stk. 2. Resultaterne af den uafhængige verifikation berører
ikke det ansvar, som operatøren henholdsvis ejeren bærer for,
at det verificerede udstyr og de verificerede systemer funge-
rer korrekt og sikkert.
Stk. 3. Operatøren henholdsvis ejeren skal træffe passende
foranstaltninger på grundlag af resultatet af den uafhængige
verifikation.
Stk. 4. Operatøren henholdsvis ejeren skal sikre, at resulta-
tet af den uafhængige verifikation i henhold til stk. 1, nr. 1,
og fortegnelser over foranstaltninger, der er taget på grundlag
heraf, stilles til rådighed for tilsynsmyndigheden. Operatøren
henholdsvis ejeren skal opbevare resultaterne i en periode på
97
mindst fem år efter afslutningen af de offshore olie- og gas-
aktiviteter, som de vedrører.
Stk. 5. For et produktionsanlæg, et fast ikkeproduktionsan-
læg, tilsluttet infrastruktur og en rørledning skal verifikati-
onsordningen efter stk. 1, nr. 1, være indført inden færdiggø-
relsen af anlæggets, den tilsluttede infrastrukturs eller rørled-
ningens design. For et mobilt ikkeproduktionsanlæg skal ord-
ningen være indført, inden påbegyndelse af aktiviteterne.
Stk. 6. Ordningen efter stk. 1 kan af operatøren henholdsvis
ejeren udvides til at omfatte andre forhold af sikkerheds- og
sundhedsmæssig betydning i forbindelse med offshore olie-
og gasaktiviteterne, jf. dog § 22, stk. 2.
Stk. 7. Vælger operatøren henholdsvis ejeren af ikkepro-
duktionsanlæg at udnytte muligheden i stk. 6, gælder stk. 2-5
også for den udvidede ordning.
§ 22. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte
nærmere regler om indholdet af de i §§ 19 og 20 nævnte sy-
stemer, herunder om rapporteringsrutiner og audit- og kon-
trolprocedurer. Klima-, energi- og bygningsministeren kan
endvidere fastsætte nærmere regler om den i § 21 nævnte ve-
rifikationsordning, herunder om, at nærmere fastsatte dele af
anlægget skal verificeres.
§ 22. Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med
miljøministeren fastsætte nærmere regler om indhold af ledel-
sessystemer efter § 19 og selskabspolitikker efter § 19 a, her-
under om rapporteringsrutiner og audit- og kontrolprocedu-
rer.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan endvidere fastsætte
nærmere regler om de verifikationsordninger, der er nævnt i §
21, og om at verifikation af nærmere fastsatte forhold af sik-
kerheds- og sundhedsmæssig betydning, som ikke er omfattet
af § 21, stk. 1, er obligatorisk, jf. § 21, stk. 6.
Sikkerheds- og sundhedsredegørelse
§ 23. Operatøren skal sørge for, at der for et fast offshorea-
nlæg udarbejdes en sikkerheds- og sundhedsredegørelse, der
som minimum indeholder:
1) Identifikation af de risici, der er forbundet med offshore-
anlægget, herunder enhver aktivitet i forbindelse med offsho-
reanlægget og dets demontering, og som kan have alvorlige
følger for de ansattes sikkerhed og sundhed.
2) Vurdering af de risici, der er nævnt i nr. 1.
3) Påvisning af, at de i nr. 1 nævnte risici er identificeret,
vurderet og nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk
muligt, herunder at den maksimale og minimale bemanding
til drift af anlægget er fastsat, og at en effektiv og kontrolleret
evakuering af offshoreanlægget kan finde sted i kritiske situa-
tioner.
4) Påvisning af, at ledelsessystemet, jf. §§ 19 og 20, sikrer
og dokumenterer, at kravene i denne lov og i regler udstedt i
medfør heraf overholdes i både normale og kritiske situatio-
ner.
Stk. 2. Sikkerheds- og sundhedsredegørelsen skal udarbej-
des i forbindelse med projektering af et nyt fast offshorea-
nlæg og indeholde de i stk. 1 nævnte oplysninger, i det om-
fang det er muligt på projekteringstidspunktet.
Stk. 3. Sikkerheds- og sundhedsredegørelsen skal løbende
ajourføres i takt med, at detaljer vedrørende sikkerheds- og
sundhedsmæssige forhold bliver tilgængelige i forbindelse
med projektering, bygning, installation, drift og demontering
af anlægget.
Sikkerheds- og sundhedsredegørelse
§ 23. Operatøren henholdsvis ejeren skal udarbejde en sik-
kerheds- og sundhedsredegørelse for anlæg, tilsluttet infra-
struktur og rørledninger. Redegørelsen skal som minimum in-
deholde følgende elementer:
1) Identifikation af de sikkerheds- og sundhedsmæssige ri-
sici samt risici for større miljøhændelser, jf. §§ 34 og 36, der
er forbundet med offshore olie- og gasaktiviteter i forbindelse
med anlægget, tilsluttet infrastruktur og rørledningen.
2) Vurdering af de risici, der er nævnt i nr. 1.
3) Påvisning af, at de risici, der er nævnt i nr. 1, er identifi-
ceret, vurderet og nedbragt så meget, som det er rimeligt
praktisk muligt, herunder at den maksimale og minimale be-
manding til drift af anlægget og tilsluttet infrastruktur er fast-
sat, og at en effektiv og kontrolleret flugt, evakuering og red-
ning til et sikkert sted af de ombordværende på anlægget kan
finde sted i kritiske situationer.
4) Påvisning af, at ledelsessystemet, jf. § 19, sikrer og do-
kumenterer, at kravene i denne lov og i regler udstedt i med-
før heraf overholdes.
5) Beskrivelse af ordningen for uafhængig verifikation, jf.
§ 21.
6) Den interne beredskabsplan, som er udarbejdet efter § 45
og regler udstedt i medfør af § 45 b, stk. 2, i denne lov og §
34 a, stk. 3, i havmiljøloven, eller en fyldestgørende beskri-
velse af planen.
98
Stk. 2. Sikkerheds- og sundhedsredegørelsen efter stk. 1
skal udarbejdes, før anlægget med tilsluttet infrastruktur eller
rørledningen sættes i drift.
Stk. 3. Sikkerheds- og sundhedsredegørelsen efter stk. 1
skal ajourføres, hvis der under driften sker væsentlige æn-
dringer af anlægget, tilsluttet infrastruktur, rørledningen eller
disses indretning, udstyr eller operationelle forhold, og disse
ændringer har betydning for de sikkerheds- og sundhedsmæs-
sige risici eller risici for større miljøhændelser.
Stk. 4. Operatøren henholdsvis ejeren af et ikkeprodukti-
onsanlæg, skal sikre, at repræsentanterne for de ansatte på an-
lægget, hvor sådanne findes, inddrages i udarbejdelsen af sik-
kerheds- og sundhedsredegørelsen eller ændringer heraf, jf.
stk. 1, 3 og 5, og at dette dokumenteres i form af en sammen-
fatning af, hvordan inddragelsen har fundet sted.
Stk. 5. Sikkerheds- og sundhedsredegørelsen efter stk. 1
skal mindst hver 5. år grundigt gennemgås af operatøren hen-
holdsvis ejeren. Tilsynsmyndigheden kan herudover på et-
hvert tidspunkt kræve en grundig gennemgang.
Stk. 6. Resultatet af gennemgangen efter stk. 5 skal medde-
les tilsynsmyndigheden.
Stk. 7. Såfremt drift af et fast anlæg, tilsluttet infrastruktur
eller en rørledning planlægges videreført efter udløbet af dis-
ses designlevetid, skal sikkerheds- og sundhedsredegørelsen
ajourføres, og det skal heri godtgøres, at sikkerheds- og sund-
hedsmæssige risici hidrørende fra anlæggets eller rørlednin-
gens fortsatte drift er identificeret, vurderet og nedbragt så
meget, som det er rimeligt praktisk muligt. Den planlagte
driftsperiodes forventede længde skal fremgå af sikkerheds-
og sundhedsredegørelsen.
Stk. 8. Sikkerheds- og sundhedsredegørelsen efter stk. 1
skal forefindes på anlægget og være tilgængelig for anlæg-
gets ledelse og ansatte samt for tilsynsmyndigheden.
Stk. 9. Operatøren henholdsvis ejeren skal gennemføre for-
anstaltninger af sikkerheds- og sundhedsmæssig betydning og
foranstaltninger af betydning for forebyggelse af større miljø-
hændelser, som er fastlagt i sikkerheds- og sundhedsredegø-
relsen.«
§ 24. Den driftsansvarlige virksomhed skal sørge for, at
der for et mobilt offshoreanlæg udarbejdes en sikkerheds- og
sundhedsredegørelse, der som minimum indeholder:
1) Identifikation af de risici, der er forbundet med offshore-
anlægget, herunder enhver aktivitet i forbindelse med dette,
og som kan have alvorlige følger for de ansattes sikkerhed og
sundhed.
2) Vurdering af de risici, der er nævnt i nr. 1.
3) Påvisning af, at de i nr. 1 nævnte risici er nedbragt så
meget, som det er rimeligt praktisk muligt, herunder at den
maksimale og minimale bemanding til drift af anlægget er
fastsat, og at en effektiv og kontrolleret evakuering af offsho-
reanlægget kan finde sted i kritiske situationer.
4) Påvisning af, at ledelsessystemet, jf. § 20, sikrer og do-
kumenterer, at kravene i denne lov og i regler udstedt i med-
før heraf overholdes i både normale og kritiske situationer.
29. §§ 24 og 25 ophæves.
99
Stk. 2. Sikkerheds- og sundhedsredegørelsen skal udarbej-
des, før offshoreanlægget sættes i drift.
§ 25. Under driften af et offshoreanlæg skal den driftsan-
svarlige virksomhed sørge for, at sikkerheds- og sundhedsre-
degørelsen ajourføres ved ændringer af offshoreanlægget,
dets indretning, udstyr eller operationelle forhold, hvis disse
ændringer har betydning for risiko for arbejdsskader
Stk. 2. Såfremt drift af et fast offshoreanlæg planlægges vi-
dereført efter udløbet af dets designlevetid, skal det i sikker-
heds- og sundhedsredegørelsen godtgøres, at sikkerhedsmæs-
sige risici hidrørende fra anlæggets bærende konstruktioner i
den planlagte driftsperiode er identificeret, vurderet og ned-
bragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt. Den plan-
lagte driftsperiodes længde skal fremgå af sikkerheds- og
sundhedsredegørelsen.
Stk. 3. Sikkerheds- og sundhedsredegørelsen skal forefin-
des på offshoreanlægget og være tilgængelig for anlæggets
ledelse og ansatte samt for tilsynsmyndigheden.
30. § 26 affattes således:
§ 26. Klima-, energi- og bygningsministeren fastsætter
nærmere regler om indholdet af de i §§ 23 og 24 nævnte sik-
kerheds- og sundhedsredegørelser samt om ajourføring af dis-
se i henhold til § 25, stk. 1.
»§ 26. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhand-
ling med miljøministeren nærmere regler om sikkerheds- og
sundhedsredegørelsen i henhold til § 23.«
§ 26 a. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsæt-
te nærmere regler om den driftsansvarlige virksomheds pligt
til at sikre, at læger, arbejdsmedicinske klinikker og sund-
hedsmyndigheder med ansvar for arbejdsmedicinske undersø-
gelser har adgang til offshoreanlæggets sikkerheds- og sund-
hedsredegørelse, når det er relevant for helbredskontrollen af
de ansatte.
31. I § 26 a ændres »den driftsansvarlige virksomheds pligt«
til: »pligt for operatøren af et produktionsanlæg henholdsvis
ejeren af et ikkeproduktionsanlæg« og »offshoreanlæggets«
til: »anlæggets«.
32. §§ 27 og 28 ophæves, og i stedet indsættes:
§ 27. Operatøren skal sørge for, at tilsynsmyndighedens
godkendelse af det overordnede design indhentes inden
igangsættelse af:
1) Bygning af et nyt fast offshoreanlæg.
2) Større ombygninger af et eksisterende fast offshorea-
nlæg, herunder tilføjelse af en platform eller anden indret-
ning, der er omfattet af definitionen på faste offshoreanlæg,
jf. § 2, stk. 1 og 4.
Stk. 2. Ansøgningen efter stk. 1, nr. 1, skal være ledsaget
af den sikkerheds- og sundhedsredegørelse, der er nævnt i
§ 23, stk. 1 og 2, samt overordnede tidsplaner for bygning og
installation.
Stk. 3. Ansøgning efter stk. 1, nr. 2, skal være ledsaget af
den sikkerheds- og sundhedsredegørelse, der er nævnt i § 23,
stk. 1, og som er ajourført i overensstemmelse med § 23,
stk. 3, og § 25, stk. 1, samt overordnede tidsplaner for byg-
ning og installation.
»§ 27. Operatøren henholdsvis ejeren skal indsende en an-
meldelse af planlagt design til tilsynsmyndigheden i forbin-
delse med
1) etablering af nyt produktionsanlæg og fast ikkeprodukti-
onsanlæg med tilsluttet infrastruktur,
2) større ombygninger af eksisterende produktionsanlæg og
fast ikkeproduktionsanlæg med tilsluttet infrastruktur, eller
3) etablering af ny rørledning.
Stk. 2. I forbindelse med planlagt flytning af et eksisterende
produktionsanlæg til en ny position skal operatøren indsende
en flytningsanmeldelse til tilsynsmyndigheden.
Stk. 3. Anmeldelse efter stk. 1, nr. 1-3, skal indsendes til
tilsynsmyndigheden så tidligt som muligt i projekteringsfa-
sen, således at tilsynsmyndighedens eventuelle bemærkninger
vedrørende sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold og fore-
byggelse af større miljøhændelser kan indgå i færdiggørelsen
af designet og i den efterfølgende sikkerheds- og sundhedsre-
degørelse efter § 23, stk. 1.
100
Stk. 4. Tilsynsmyndigheden skal hurtigst muligt underrettes
om eventuelle ændringer i designet som følge af tilsynsmyn-
dighedens bemærkninger efter stk. 3.
§ 28. Operatøren skal sørge for, at tilsynsmyndighedens
tilladelse indhentes, inden et nyt fast offshoreanlæg eller en
ændring af et eksisterende fast offshoreanlæg, jf. § 27, eller et
mobilt offshoreanlæg sættes i drift. Ansøgningen herom skal
bl.a. indeholde oplysninger om tidspunktet for forventet
idriftsættelse og for mobile offshoreanlæg tillige oplysning
om den ønskede varighed af tilladelsen.
Stk. 2. Ansøgningen efter stk. 1 skal være ledsaget af en
ajourført sikkerheds- og sundhedsredegørelse, jf. § 23, stk. 1
og 3, og § 24.
Stk. 3. Tilladelsen for mobile offshoreanlæg efter stk. 1
kan forlænges efter ansøgning herom ledsaget af en ajourført
sikkerheds- og sundhedsredegørelse, jf. § 24. Ansøgningen
skal bl.a. indeholde oplysning om den ønskede varighed af
forlængelsen.
Stk. 4. Tilladelsen til mobile offshoreanlæg efter stk. 1 el-
ler forlængelsen efter stk. 3 kan gives for en periode af højst
5 års varighed.
§ 28. Operatøren henholdsvis ejeren skal sikre, at tilsyns-
myndighedens tilladelse indhentes, inden et nyt fast anlæg, et
mobilt anlæg eller en rørledning sættes i drift.
Stk. 2. Ansøgningen om en tilladelse efter stk. 1 skal som
minimum indeholde
1) tidspunktet for forventet igangsættelse af aktiviteterne,
2) den ønskede varighed af tilladelsen og
3) en sikkerheds- og sundhedsredegørelse, jf. § 23, stk. 1.
Stk. 3. Tilladelsen efter stk. 1 kan forlænges efter ansøg-
ning herom. Ansøgningen skal indeholde ajourført materiale i
henhold til stk. 2, nr. 2 og 3.
Stk. 4. For den del af aktiviteterne, der vedrører et mobilt
ikkeproduktionsanlæg, kan tilladelsen efter stk. 1 eller for-
længelsen efter stk. 3 gives for en periode af højst 5 års varig-
hed.
§ 28 a. Operatøren skal sikre, at tilsynsmyndighedens god-
kendelse af brøndaktiviteter, hvor der er risiko for utilsigtet
udslip af stoffer og materialer, der kan føre til en større ulyk-
ke, og efterfølgende væsentlige ændringer af brøndaktivite-
terne, indhentes, inden påbegyndelse af aktiviteterne.
Stk. 2. Ansøgningen om godkendelse efter stk. 1 skal ind-
sendes til tilsynsmyndigheden inden for en af tilsynsmyndig-
heden nærmere fastsat frist og skal som minimum indeholde
nærmere oplysninger om brøndens udformning og de foreslå-
ede brøndaktiviteter, en udførlig beskrivelse af ledelsessyste-
met efter § 19, den uafhængige verifikators resultater og be-
mærkninger i henhold til § 21, stk. 1, nr. 2, og beskrivelse af
operatørens foranstaltninger på baggrund af disse resultater
og bemærkninger, en udførlig beskrivelse af eventuelle æn-
dringer af den interne beredskabsplan, jf. § 45, samt en analy-
se af beredskabseffektiviteten ved olieudslip.
Stk. 3. Operatøren skal efter påbegyndelse af brøndaktivite-
terne indsende rapporter herom til tilsynsmyndigheden.
Stk. 4. Operatøren skal gennemføre de foranstaltninger, der
danner grundlag for de godkendte brøndaktiviteter, førend
disse påbegyndes.
§ 28 b. Operatøren skal underrette tilsynsmyndigheden om
brøndaktiviteter, der ikke er omfattet af kravet om godkendel-
se i § 28 a.«
33. § 29, stk. 1, affattes således:
§ 29. Den driftsansvarlige virksomhed skal indhente til-
synsmyndighedens tilladelse, inden der foretages ændringer,
som ikke er omfattet af § 27, af et offshoreanlæg eller af an-
læggets operationelle forhold, hvis ændringerne samlet set er
af væsentlig betydning for risikoen for større ulykker.
»Operatøren henholdsvis ejeren skal indhente tilsynsmyn-
dighedens tilladelse, inden der foretages væsentlige ændrin-
ger af et anlæg, en rørledning eller et anlægs eller rørlednings
operationelle forhold, der har betydning for risikoen for større
ulykker.«
101
Stk. 2. Ansøgningen om tilladelse efter stk. 1 skal ledsages
af en ajourført sikkerheds- og sundhedsredegørelse, jf. § 25,
stk. 1.
34. I § 29, stk. 2, ændres »§ 25, stk. 1« til: »§ 23, stk. 3.«
35. § 30 ophæves, og i stedet indsættes:
§ 30. Forinden et mobilt offshoreanlæg flyttes fra en posi-
tion til en anden, skal anlæggets operatør informere tilsyns-
myndigheden om den nye position.
»§ 29 a. I forbindelse med kombineret drift skal operatø-
ren, eller hvis der er flere operatører en af disse, indhente til-
synsmyndighedens tilladelse efter § 29, inden der påbegyndes
kombineret drift.
Stk. 2. Operatørerne henholdsvis ejerne, som skal deltage i
kombineret drift, skal i fællesskab udarbejde ansøgningen om
tilladelse efter stk. 1.
Stk. 3. Operatørerne henholdsvis ejerne skal sikre, at de for-
anstaltninger, der danner grundlag for tilladelsen, gennemfø-
res.
§ 30. Inden en flytning af et anlæg fra en position til en an-
den påbegyndes, skal anlæggets operatør henholdsvis ejer in-
formere tilsynsmyndigheden om den nye position, medmin-
dre der i den forbindelse skal indhentes en tilladelse efter §
29.«
§ 31. Forinden et fast offshoreanlæg demonteres, skal ret-
tighedshaveren sørge for, at tilsynsmyndighedens tilladelse
indhentes. Ansøgningen om tilladelse skal ledsages af en
ajourført sikkerheds- og sundhedsredegørelse, jf. § 23.
36. I § 31, 1. pkt., § 40, stk. 1, 1. pkt., §§ 56 og 57, ændres
»offshoreanlæg« til: »anlæg eller en rørledning«.
37. I § 31, 1. pkt., ændres »rettighedshaveren« til: »operatø-
ren henholdsvis ejeren«.
38. I § 31, 2. pkt., indsættes efter »§ 23«:» stk. 3«.
39. § 32, stk. 1, affattes således:
§ 32. Efter anmodning herom fra den driftsansvarlige virk-
somhed kan tilsynsmyndigheden give forhåndstilsagn om
driftstilladelse for et mobilt offshoreanlæg, jf. § 28, stk. 1.
Stk. 2....
»Efter anmodning herom fra ejeren kan tilsynsmyndighe-
den give forhåndstilsagn om tilladelse til udførelse af olie- og
gasaktiviteter fra et mobilt anlæg, jf. § 28, stk. 1.«
Stk. 3. Forudsætningen for, at anmodningen efter stk. 1 be-
handles, er, at den driftsansvarlige virksomhed afholder til-
synsmyndighedens udgifter herved i henhold til regler om be-
taling fastsat efter § 65, stk. 2.
40. I § 32, stk. 3, §§ 48 og 65, stk. 1, ændres »den driftsan-
svarlige virksomhed« til: »ejeren«.
41. § 32 a ophæves, og i stedet indsættes:
§ 32 a. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsæt-
te nærmere regler
1) om, i hvilke tilfælde der skal søges om godkendelse efter
§ 27 og tilladelse efter §§ 28, 29 og 31, og i hvilke tilfælde
der kan søges om forhåndstilsagn efter § 32,
2) om indholdet af ansøgning om godkendelse, tilladelse
eller forhåndstilsagn som nævnt i nr. 1 og
3) om vilkår i forbindelse med tilladelser og godkendelser.
Stk. 2. Tilsynsmyndigheden kan fastsætte vilkår i forbin-
delse med godkendelse efter § 27, tilladelse efter §§ 28, 29 og
31 og forhåndstilsagn efter § 32.
»§ 32 a. Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling
med miljøministeren fastsætte nærmere regler om
1) i hvilke tilfælde, der skal foretages en anmeldelse efter §
27, stk. 1, nr. 2,
2) i hvilke tilfælde, der skal søges om godkendelse efter §
28 a og tilladelse efter §§ 28, 29, 29 a og 31, og i hvilke til-
fælde, der kan søges om forhåndstilsagn efter § 32,
3) indhold af anmeldelsen, jf. nr. 1 og ansøgning om god-
kendelse, tilladelse eller forhåndstilsagn, jf. nr. 2,
4) frister for indsendelse af anmeldelsen, jf. nr. 1, og ansøg-
ning om godkendelse, tilladelse eller forhåndstilsagn, jf. nr. 2,
5) frister for tilsynsmyndighedens bemærkninger efter § 27,
stk. 3,
102
6) indhold af rapporter efter § 28 a, stk. 3, og intervaller for
fremsendelse af rapporterne til tilsynsmyndigheden, og
7) indhold og tidspunktet for underretningen af tilsynsmyn-
digheden efter § 27, stk. 4, og § 28 a, stk. 2.
§ 32 b. En anmeldelse efter § 27, en godkendelse eller tilla-
delse efter §§ 28-29 a eller 31, og et forhåndstilsagn efter §
32 kan ikke overdrages til andre, medmindre tilsynsmyndig-
heden tillader overdragelsen.
§ 32 c. Tilsynsmyndigheden kan tilbagekalde en godken-
delse eller tilladelse efter §§ 28-29 a og 31, og et forhåndstil-
sagn efter § 32
1) såfremt de bestemmelser, vilkår eller påbud, der er fast-
sat i loven eller udstedt i medfør af loven, ikke overholdes, jf.
dog stk. 2,
2) såfremt der i en ansøgning om godkendelse, tilladelse el-
ler forhåndstilsagn er givet urigtige eller vildledende oplys-
ninger, jf. dog stk. 2,
3) såfremt operatøren henholdsvis ejeren tages under rekon-
struktionsbehandling eller erklæres konkurs.
Stk. 2. Kan forholdet afhjælpes af operatøren henholdsvis
ejeren, kan tilbagekaldelse i henhold til stk. 1, nr. 1 eller 2,
først ske efter, at tilsynsmyndigheden har givet påbud om in-
den en nærmere fastsat frist at afhjælpe forholdet, og påbud-
det ikke er efterkommet.
Stk. 3. Tilsynsmyndigheden skal tilbagekalde en godken-
delse eller tilladelse efter §§ 28-29 a og 31, og et forhåndstil-
sagn efter § 32, såfremt operatøren henholdsvis ejeren vurde-
res ikke at have kapacitet til at opfylde relevante krav i hen-
hold til denne lov eller i regler fastsat i medfør heraf.
Stk. 4. I tilfælde af tilbagekaldelse af en godkendelse, tilla-
delse eller et forhåndstilsagn efter stk. 1 eller 3, underretter
tilsynsmyndigheden den myndighed, der har meddelt tilladel-
se til udnyttelse af det pågældende rettighedsområde efter un-
dergrundsloven, om afgørelsen.«
42. Overskriften før § 33affattes således:
»Risikovurdering og risikoreduktion«.
43. §§ 33 og 34 affattes således:
§ 33. Ved projektering af et fast offshoreanlæg og ved æn-
dringer heraf skal operatøren sørge for, at de sikkerheds- og
sundhedsmæssige risici, der er forbundet med anlæggets kon-
struktion, indretning og udstyr samt alle aktiviteter forbundet
med anlægget, er identificeret, vurderet og nedbragt så meget,
som det er rimeligt praktisk muligt. Der skal ved projekterin-
gen tages rimeligt hensyn til fremtidige behov for udvidelser
af anlæggets kapacitet og funktion. Under hensyn til bl.a. an-
læggets designlevetid, skal det så vidt muligt tilstræbes at an-
vende den bedst mulige teknologi.
Stk. 2. Ved indgåelse af aftale om anvendelse af et mobilt
offshoreanlæg skal operatøren sikre sig, at anlæggets kon-
struktion, indretning og udstyr er i sikkerheds- og sundheds-
mæssigt fuldt forsvarlig stand.
§ 33. Ved projektering af et nyt fast anlæg, tilsluttet infra-
struktur eller en ny rørledning eller ved ændringer af et fast
eller et mobilt anlæg, tilsluttet infrastruktur eller en rørled-
ning skal operatøren henholdsvis ejeren sikre, at sikkerheds-
og sundhedsmæssige risici og risici for større miljøhændelser,
der er forbundet med anlæggets, den tilsluttede infrastrukturs
eller rørledningens design, konstruktion, indretning og ud-
styr, er identificeret, vurderet og nedbragt så meget, som det
er rimeligt praktisk muligt. Der skal ved projekteringen af et
nyt fast anlæg eller en ny rørledning tages rimeligt hensyn til
fremtidige behov for udvidelser af anlæggets eller rørlednin-
gens kapacitet og funktion.
103
Stk. 3. Den driftsansvarlige virksomhed skal ved projekte-
ring af ændringer af et mobilt offshoreanlæg sørge for, at de
sikkerheds- og sundhedsmæssige risici, der er forbundet med
ændringen, er identificeret, vurderet og nedbragt så meget,
som det er rimeligt praktisk muligt.
§ 34. Den driftsansvarlige virksomhed skal i forbindelse
med drift af et offshoreanlæg sørge for, at de sikkerheds- og
sundhedsmæssige risici, som er forbundet med aktiviteterne
på offshoreanlægget samt alle aktiviteter forbundet med an-
lægget, er identificeret, vurderet og nedbragt så meget, som
det er rimeligt praktisk muligt.
Stk. 2. Den driftsansvarlige virksomhed skal løbende søge
at forbedre sikkerheds- og sundhedsniveauet gennem fortsat
reduktion af de i stk. 1 nævnte sikkerheds- og sundhedsmæs-
sige risici.
§ 34. Operatøren henholdsvis ejeren skal i forbindelse med
drift af et anlæg, tilsluttet infrastruktur eller en rørledning sik-
re, at sikkerheds- og sundhedsmæssige risici og risici for stør-
re miljøhændelser, der er forbundet med de tilhørende offsho-
re olie- og gasaktiviteter, er identificeret, vurderet og ned-
bragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.
Stk. 2. Operatøren henholdsvis ejeren skal løbende sikre
forbedring af sikkerheds- og sundhedsniveauet gennem fort-
sat reduktion af de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici og
risici for større miljøhændelser, der er nævnt i stk. 1.
Stk. 3. Ved indgåelse af aftale om anvendelse af et ikkepro-
duktionsanlæg skal operatøren sikre sig, at de sikkerheds- og
sundhedsmæssige risici i forbindelse med anlæggets kon-
struktion, indretning, udstyr og drift bliver nedbragt så meget,
som det er rimeligt praktisk muligt.
Stk. 4. Hvis der under en aktivitet, der gennemføres af en
operatør henholdsvis en ejer, opstår en umiddelbar fare for en
større ulykke, skal operatøren henholdsvis ejeren sikre, at der
straks træffes egnede foranstaltninger til at afværge faren,
herunder at aktiviteten om nødvendigt standses. Operatøren
henholdsvis ejeren skal underrette tilsynsmyndigheden herom
snarest muligt og inden for 24 timer efter at have truffet disse
foranstaltninger.«
§ 36. Den driftsansvarlige virksomhed skal sørge for, at de
sundhedsmæssige risici på anlægget, der ikke er relateret til
arbejdets udførelse og indretningen af arbejdspladser, er iden-
tificeret, vurderet og nedbragt så meget, som det er rimeligt
praktisk muligt.
44. I § 36 ændres »Den driftsansvarlige virksomhed« til:
»Operatøren henholdsvis ejeren af ikkeproduktionsanlæg«,
og »sundhedsmæssige« til: »sikkerheds- og sundhedsmæssi-
ge«.
§ 37. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte
nærmere regler om risikovurdering og om løbende forbedring
af sikkerheds- og sundhedsniveauet.
45. I § 37 indsættes efter »risikovurdering«: », risikoredukti-
on«.
46. Overskriften før§ 38affattes således:
Konstruktion, indretning og udstyr »Design, konstruktion, indretning og udstyr«.
47. § 38, stk. 1, affattes således:
§ 38. Ved konstruktion af et fast offshoreanlæg skal ind-
kvarteringen i videst mulig udstrækning adskilles fra hoved-
aktiviteterne boring og produktion.
»Ved design af et nyt permanent bemandet fast produkti-
onsanlæg, jf. § 33, stk. 1 og § 42, stk. 1, skal anlægget opde-
les i hovedområder baseret på vurderingen af risikoen for
større ulykker hidrørende fra aktiviteterne i hvert af disse om-
råder. Hovedområderne skal fysisk adskilles fra hinanden på
en sådan måde, at eskalering af en hændelse i et hovedområ-
de ikke påvirker et andet hovedområde.«
Stk. 2. Faste og mobile offshoreanlæg skal med hensyn til
brand- og eksplosionsfare inddeles i områder efter faregra-
den. Anlægget skal indrettes og anvendes i overensstemmelse
med den foretagne områdeinddeling.
48. I § 38, stk. 2, 1. pkt., ændres »Faste og mobile offshorea-
nlæg« til: »Anlæg«.
104
Stk. 3. Faste og mobile offshoreanlægs indkvarteringsfor-
hold skal være tilpasset det antal personer, som forventes at
opholde sig på anlægget, og skal være indrettet således, at de
ansatte har mulighed for uforstyrret hvile og restitution, med
henblik på at de kan varetage deres arbejdsopgaver på fuldt
forsvarlig vis.
49. I § 38, stk. 3, ændres »Faste og mobile offshoreanlægs
indkvarteringsforhold skal« til: »I forbindelse med arbejde og
ophold på anlæg skal de tilhørende indkvarteringsforhold«.
§ 39. Der skal på permanent bemandede offshoreanlæg
indrettes passende behandlingsrum, så syge og tilskadekomne
kan få den nødvendige behandling før eventuel ilandbring-
ning til hospital eller lignende.
50. I § 39 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:
»Stk. 2. I forbindelse med arbejde og ophold på ikkeperma-
nent bemandede anlæg, skal der indrettes et passende antal
rum til førstehjælp.
Stk. 3. Rummene, efter stk. 1 og stk. 2, skal råde over pas-
sende udstyr, faciliteter og lægemidler.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 4.
Stk. 2. Adgangsveje på offshoreanlægget skal være indret-
tet således, at båretransport af syge og tilskadekomne til be-
handlingsrum og evakueringssteder kan ske effektivt.
51. I § 39, stk. 2, der bliver stk. 4, ændres »offshoreanlægget«
til: »anlægget«, og efter »behandlingsrum« indsættes: », før-
stehjælpsrum«.
52. I § 39 indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. På alle steder på anlægget, hvor arbejdsforholdene
kræver det, skal der være materiel til førstehjælp til rådighed,
som skal være afmærket og lettilgængeligt.«
§ 40....
Stk. 2. Udstyret skal konstrueres og anvendes i overens-
stemmelse med områdeinddelingen, jf. § 38, stk. 2.
53. I § 40, stk. 2, indsættes efter »Udstyret«:» på anlæg«.
§ 41. Løbende vedligeholdelse af offshoreanlægget skal
ske således, at anlægget og dets udstyr opfylder sikkerheds-
og sundhedsmæssige krav fastsat i loven eller i regler udstedt
i medfør heraf.
54. I § 41 ændres »offshoreanlægget« til: »anlæg og rørled-
ninger«, og »og dets udstyr« ændres til: », rørledningen og
det nødvendige udstyr hertil, jf. § 40, stk. 1,«.
§ 42. Anerkendte normer og standarder, som har sikker-
heds- og sundhedsmæssig betydning, skal følges i forbindelse
med offshoreanlægs konstruktion, indretning og udstyr.
Stk. 2. Normer og standarder efter stk. 1 kan dog fraviges i
tilfælde, hvor det er hensigtsmæssigt for at opnå et højere sik-
kerheds- og sundhedsniveau, eller som følge af den tekniske
udvikling. Det forudsættes ved fravigelsen, at de sikkerheds-
og sundhedsmæssige risici nedbringes så meget, som det er
rimeligt praktisk muligt.
55. I § 42, stk. 1, ændres »offshoreanlægs« til: »anlægs, brøn-
des og rørledningers«.
56. § 43 affattes således:
§ 43. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte
nærmere regler om offshoreanlægs konstruktion, herunder
om adskillelse af indkvartering fra borings- og produktions-
aktiviteter, områdeinddeling af offshoreanlæg, indretning af
arbejdspladser, opholds - og behandlingsrum på offshorea-
nlæg, adgangsveje og indretning og anvendelse af udstyr.
»§ 43. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere
regler om anlægs, tilsluttet infrastrukturs, brøndes og rørled-
ningers design, konstruktion, indretning og udstyr, jf. §§
38-42.«
57. § 45 ophæves, og i stedet indsættes:
§ 45. For ethvert offshoreanlæg skal der oprettes et bered-
skab til imødegåelse af konsekvenserne af uheld og ulykker.
»§45. Operatøren henholdsvis ejeren skal udarbejde en in-
tern beredskabsplan for imødegåelse af konsekvenser af ulyk-
105
Stk. 2. Forinden et offshoreanlæg tages i brug, skal der ud-
arbejdes en plan for det i stk. 1 nævnte beredskab. Planen
skal være samordnet med myndighedernes rednings- og be-
kæmpelsesforanstaltninger, jf. § 59, og i videst mulige om-
fang med beredskabsplaner udarbejdet for øvrige offshorea-
nlæg.
Stk. 3. Med henblik på at sikre en effektiv rednings- og be-
kæmpelsesindsats kan tilsynsmyndigheden påbyde ændringer
i den i stk. 2 nævnte plan.
Stk. 4. Driftsansvarlige virksomheder, der producerer kul-
brinter, og driftsansvarlige virksomheder og øvrige virksom-
heder, der udøver rørbunden transport af olie eller naturgas
mellem to eller flere offshoreanlæg eller mellem offshorea-
nlæg og landbaserede anlæg, skal foretage den nødvendige
planlægning og træffe de nødvendige foranstaltninger for at
sikre egne offshoreanlæg, rørledninger m.v. samt naturgas-
henholdsvis olieforsyningen i beredskabssituationer og andre
ekstraordinære situationer.
Stk. 5. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsæt-
te nærmere regler for de i stk. 1, 2 og 4 nævnte beredskabs-
foranstaltninger, herunder regler for samordning af det enkel-
te offshoreanlægs beredskab med myndighedernes rednings-
og bekæmpelsesforanstaltninger og med det nationale bered-
skab til sikring af samfundets energiforsyning.
ker og faresituationer på et anlæg og tilsluttet infrastruktur.
Planen udarbejdes i overensstemmelse med bestemmelser ud-
stedt i medfør af denne lov, jf. § 45 b, og under hensyntagen
til den vurdering af de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici
og risici for større miljøhændelser, der er gennemført i hen-
hold til §§ 33-36, og som indgår i sikkerheds- og sundhedsre-
degørelsen efter § 23.
Stk. 2. Anvendes et mobilt ikkeproduktionsanlæg til at ud-
føre brøndaktiviteter, skal der i den interne beredskabsplan
for anlægget tages højde for den risikovurdering, der er gen-
nemført under udarbejdelsen af ansøgningen om godkendelse
af brøndaktiviteterne, der skal indsendes i henhold til § 28 a.
Stk. 3. Operatøren henholdsvis ejeren skal sikre, at den in-
terne beredskabsplan
1) iværksættes straks ved forbindelse med påbegyndelse af
aktiviteterne,
2) er koordineret med den interne beredskabsplan vedrø-
rende bekæmpelse af olie- og kemikalieforurening af havet,
der er udarbejdet efter havmiljøloven og regler udstedt i med-
før af havmiljøloven, og
3) er i overensstemmelse med den eksterne beredskabsplan
efter § 45 b og den eksterne beredskabsplan, i henhold til
havmiljøloven og regler udstedt i medfør af havmiljøloven.
Stk. 4. Operatøren henholdsvis ejeren skal ajourføre den in-
terne beredskabsplan som følge af enhver væsentlig ændring
af sikkerheds- og sundhedsredegørelsen efter § 23 eller
grundlaget for tilladelserne, som er meddelt i henhold til §§
28, 29 og 29 a. I forbindelse med en sådan ændring skal tilla-
delse indhentes hos tilsynsmyndigheden i henhold til § 29 og
ændringerne af den interne beredskabsplan meddeles den re-
levante myndighed eller de relevante myndigheder, der er an-
svarlige for udarbejdelsen af den eksterne beredskabsplan.
Stk. 5. Operatøren henholdsvis ejeren skal i tilfælde af en
større ulykke eller en hændelse, hvor der er umiddelbar risiko
for en større ulykke træffe egnede foranstaltninger for at for-
hindre eskalering og begrænse virkningerne heraf.
Stk. 6. Med henblik på at sikre en effektiv rednings- og be-
kæmpelsesindsats kan tilsynsmyndigheden påbyde ændringer
i den interne beredskabsplan.
§ 45 a. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhand-
ling med miljøministeren og vedkommende minister, nærme-
re regler for den interne beredskabsplan, der er nævnt i § 45,
stk. 1-5.
§ 45 b. Beskæftigelsesministeren skal efter forhandling
med miljøministeren og vedkommende minister, og i samar-
bejde med operatøren henholdsvis ejeren udarbejde en eks-
tern beredskabsplan, der dækker alle offshore olie- og gasak-
tiviteter for så vidt angår evakuering og redning af personer.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhand-
ling med miljøministeren og vedkommende minister nærmere
regler om den eksterne beredskabsplan, der er nævnt i stk. 1,
herunder om videregivelse og offentliggørelse af planen.
Stk. 3. Miljøministeren fastsætter efter forhandling med be-
skæftigelsesministen nærmere regler om videregivelse og of-
106
fentliggørelse af den eksterne beredskabsplan, der er nævnt i
stk. 1.«
§ 46. Den driftsansvarlige virksomhed skal sørge for, at ar-
bejdet for sikkerhed og sundhed organiseres i samarbejde
med de ansatte.
58. I § 46, stk. 1, ændres »Den driftsansvarlige virksomhed«
til: »Operatøren henholdsvis ejeren« og efter »ansatte« ind-
sættes: »på henholdsvis produktions- og ikkeproduktionsan-
læg«.
59. § 46, stk. 2, affattes således:
Stk. 2. De ansatte eller repræsentanter for disse skal ind-
drages i forbindelse med planlægning af arbejdets udførelse
og planlægning af ændringer af offshoreanlægget, for så vidt
angår sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold, herunder den
tilhørende ajourføring af sikkerheds- og sundhedsredegørel-
sen, jf. § 25, stk. 1 og 2.
»Stk. 2. De ansatte eller repræsentanter for disse skal ind-
drages i planlægning af arbejdets udførelse, planlægning af
indretning af arbejdspladser og planlægning af ændringer af
anlægget, for så vidt angår sikkerheds- og sundhedsmæssige
forhold.«
Stk. 3. Den driftsansvarlige virksomhed skal betale udgifter-
ne ved hverv, der varetages af de ansatte i forbindelse med
samarbejdet efter stk. 1, herunder udgifter ved den derved
forbundne uddannelse.
60. I § 46, stk. 3, ændres »Den driftsansvarlige virksomhed«
til: »Operatøren henholdsvis ejeren«, og efter »uddannelse«
indsættes: », jf. § 47«.
61. § 47 affattes således:
§ 47. På ethvert permanent bemandet offshoreanlæg skal
den driftsansvarlige virksomhed sørge for, at personale med
fornøden sundhedsmæssig uddannelse og kompetence indgår
i bemandingen med henblik på varetagelse af forebyggende
og behandlende sundhedsmæssige opgaver.
»§ 47. Operatøren henholdsvis ejeren skal sikre, at med-
lemmerne af det organiserede samarbejde om sikkerhed og
sundhed efter § 46, stk. 1, har gennemført en arbejdsmiljøud-
dannelse og, så vidt det er muligt, inden 3 måneder efter valg-
et eller udpegningen af de pågældende.«
62. Efter § 48 indsættes:
»§ 48 a. På anlæg skal der være et tilstrækkeligt antal sær-
ligt uddannede ansatte, således at der kan ydes fornøden før-
stehjælp og om nødvendigt gives behandling efter anvisning
fra en læge, uanset om den pågældende læge er til stede på
anlægget eller er i land.
Stk. 2. På permanent bemandede anlæg skal de særligt ud-
dannede ansatte efter stk. 1 tillige kunne varetage forebyg-
gende sundhedsmæssige opgaver.«
63. § 49 affattes således:
§ 49. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte
regler om det i § 46, stk. 1, nævnte samarbejde, herunder om
beskyttelse af ansatte, der varetager hverv i forbindelse med
dette samarbejde mod afskedigelse eller anden forringelse af
deres ansættelsesforhold, om de i § 47 nævnte forhold, herun-
der uddannelse, og om sagkyndig bistand efter § 48.
»§ 49. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere
regler om det i § 46, stk. 1, nævnte samarbejde, herunder om
beskyttelse af ansatte, der varetager hverv i forbindelse med
dette samarbejde mod afskedigelse eller anden forringelse af
deres ansættelsesforhold, om indhold, tilmelding, tilbud og
gennemførelse af arbejdsmiljøuddannelsen efter § 47, herun-
der supplerende arbejdsmiljøuddannelse, og undervisernes
kvalifikationer samt godkendelse og kvalitetssikring af udby-
dere af arbejdsmiljøuddannelsen, om sagkyndig bistand efter
§ 48 og om uddannelse og antal uddannede efter § 48 a.«
64. § 50, stk. 1, affattes således:
§ 50. Den driftsansvarlige virksomhed skal sørge for, at de
ansatte, forinden arbejdet påbegyndes, er tilstrækkeligt ud-
dannet til at varetage opgaverne efter anlæggets beredskabs-
plan, jf. § 45, stk. 2, og til at varetage deres egen sikkerhed i
en nødsituation.
»Operatøren henholdsvis ejeren skal sikre, at de ansatte,
forinden arbejdet påbegyndes på et anlæg, er tilstrækkeligt
uddannet til at varetage opgaverne efter anlæggets interne be-
redskabsplan, jf. § 45, og til at varetage deres egen sikkerhed
i en nødsituation.«
107
§ 50 a. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsæt-
te regler om, at en person, hvis erhvervsmæssige kvalifikatio-
ner er erhvervet i tredjelande, kun må udføre arbejde inden
for lovens anvendelsesområde, hvor der stilles krav om nær-
mere angivet uddannelse eller aflagt prøve, hvis personen har
fået anerkendt sine erhvervsmæssige kvalifikationer af Ener-
gistyrelsen.
Stk. 2. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte
regler om, at en person, som har til hensigt at arbejde fast in-
den for lovens anvendelsesområde, og hvis erhvervsmæssige
kvalifikationer er erhvervet i andre EU-lande, EØS-lande el-
ler lande, der har aftaler med EU herom, kun må udføre ar-
bejde inden for områder, hvor der stilles krav om nærmere
angivet uddannelse eller aflagt prøve, hvis personen har fået
anerkendt sine erhvervsmæssige kvalifikationer af Energisty-
relsen.
Stk. 3. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte
regler om, at en person, som har til hensigt at arbejde midler-
tidigt og lejlighedsvis inden for lovens anvendelsesområde,
og hvis erhvervsmæssige kvalifikationer er erhvervet i andre
EU-lande, EØS-lande eller lande, der har aftaler med EU her-
om, skal have sine erhvervsmæssige kvalifikationer kontrol-
leret forudgående med henblik på anerkendelse, før arbejdet
påbegyndes inden for områder, hvor der stilles krav om nær-
mere angivet uddannelse eller aflagt prøve. Dette gælder kun,
når der er tale om arbejde, der har betydning for den offentli-
ge sikkerhed og sundhed, og hvis formålet med kontrollen er
at undgå alvorlig skade for tjenestemodtagerens sundhed eller
sikkerhed.
§ 50 b. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsæt-
te regler om, at arbejdsgiveren efter anmodning skal doku-
mentere over for Energistyrelsen, at ansatte har de fornødne
kvalifikationer til at udføre det pågældende arbejde, hvortil
der kræves nærmere angivet uddannelse, prøve, certifikat, er-
hvervserfaring el.lign.
§ 50 c. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte
regler om, at en person, hvis erhvervsmæssige kvalifikationer
er erhvervet i tredjelande, skal ansøge om at få sine erhvervs-
mæssige kvalifikationer anerkendt, inden arbejdet påbegyn-
des inden for lovens anvendelsesområde, hvor der stilles krav
om nærmere angivet uddannelse eller aflagt prøve.
Stk. 2. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte
regler om, at en person, som har til hensigt at arbejde fast in-
den for lovens anvendelsesområde, og hvis erhvervsmæssige
kvalifikationer er erhvervet i andre EU-lande, EØS-lande el-
ler lande, der har aftaler med EU herom, skal ansøge om at få
sine erhvervsmæssige kvalifikationer anerkendt, inden arbej-
det påbegyndes inden for de områder, hvor der stilles krav
om nærmere angivet uddannelse eller aflagt prøve.
Stk. 3. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte
regler om, at en person, som har til hensigt at arbejde midler-
tidigt og lejlighedsvis inden for lovens anvendelsesområde,
og hvis erhvervsmæssige kvalifikationer er erhvervet i andre
EU-lande, EØS-lande eller lande, der har aftaler med EU her-
om, skal indgive skriftlig anmeldelse til Energistyrelsen, in-
65. I § 50 a, stk. 1 og 2, §§ 50 b og 50 c, stk. 3, 1. pkt., æn-
dres »Energistyrelsen« til: »tilsynsmyndigheden«.
108
den arbejdet påbegyndes inden for de områder, hvor der stil-
les krav om nærmere angivet uddannelse eller aflagt prøve.
Dette gælder dog kun, når der er tale om arbejde, der har be-
tydning for den offentlige sikkerhed og sundhed, og hvis for-
målet med kontrollen er at undgå alvorlig skade for tjeneste-
modtagerens sundhed eller sikkerhed.
Stk. 4. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte
regler om ansøgning og anmeldelse, herunder om fremsen-
delse af bevis for de erhvervsmæssige kvalifikationer.
Stk. 5. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte
regler om aflæggelse af egnethedsprøve eller gennemførelse
af prøvetid for personer, hvis erhvervsmæssige kvalifikatio-
ner er erhvervet i et tredjeland eller i andre EU-lande, EØS-
lande eller lande, der har aftaler med EU herom.
§ 50 d. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsæt-
te regler om, at den driftsansvarlige virksomhed selv skal sik-
re, at personer, hvis erhvervsmæssige kvalifikationer ikke
skal anerkendes af Energistyrelsen i henhold til regler fastsat
i medfør af §§ 50 a og 50 c, opfylder krav fastsat i loven eller
i regler udstedt i medfør af loven om nærmere angivet uddan-
nelse eller aflagt prøve.
66. I § 50 d ændres »den driftsansvarlige virksomhed« til:
»operatøren henholdsvis ejeren« og »Energistyrelsen« til:
»tilsynsmyndigheden«.
§ 52. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte
regler om driftsansvarlige virksomheders, arbejdsgiveres, læ-
gers og tandlægers pligt til registrering og anmeldelse af
ulykker, forgiftningstilfælde, erhvervssygdomme og andre
forhold af sikkerheds- og sundhedsmæssig betydning.
67. I § 52 ændres »kan fastsætte« til: »fastsætter«, »driftsan-
svarlige virksomheders« til: »operatørens, ejerens«, og efter
»betydning« indsættes: »til tilsynsmyndigheden og om opera-
tørens og ejerens anmeldelse af større ulykker til Havarikom-
missionen«.
68. I § 52 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling
med miljøministeren fastsætte regler om offentliggørelse og
videregivelse til Europa-Kommissionen af oplysninger om
større ulykker.«
69. Efter § 52 a indsættes før overskriften før § 53:
Ȥ 52 b. Virksomheder, der er registreret i Danmark, og
som selv eller via datterselskaber gennemfører offshore olie-
og gasaktiviteter uden for EU som rettighedshaver eller ope-
ratør, skal efter anmodning fra tilsynsmyndigheden indgive
oplysninger om større ulykker uden for EU.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med
miljøministeren fastsætte nærmere regler om de oplysninger,
der skal indgives efter stk. 1.«
§ 55. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte
nærmere regler om arbejdets udførelse og om helbredsunder-
søgelse af de ansatte før og under ansættelsen og om arbejds-
medicinske, arbejdshygiejniske eller andre undersøgelser af
sundhedsforholdene.
70. I § 55, stk. 1, ændres »arbejdets udførelse og om« til:
»drift, arbejdets udførelse,«.
Stk. 2. Arbejdsgiveren skal sørge for, at helbredsundersø-
gelse af de ansatte før og under ansættelsen og arbejdsmedi-
cinske, arbejdshygiejniske eller andre undersøgelser af sund-
hedsforholdene kan foregå uden tab af indtægt for de ansatte
og så vidt muligt i arbejdstiden. Udgifterne ved undersøgel-
serne kan ikke pålægges de ansatte. Klima-, energi- og byg-
71. I § 55, stk. 2, 3. pkt. ændres »driftsansvarlig virksomhed«
til: »henholdsvis operatør, ejer«.
109
ningsministeren kan fastsætte nærmere regler om fordeling af
disse udgifter på driftsansvarlig virksomhed og entreprenør.
72. I § 55 indsættes som stk. 3 og 4:
»Stk. 3. Operatører og ejere skal i samråd med tilsynsmyn-
digheden og i samarbejde med operatører, ejere samt tilsyns-
myndigheder i andre medlemsstater i den Europæiske Union
udarbejde og revidere i samråd med tilsynsmyndigheden
standarder og retningslinjer for bedste praksis for styring af
risici for større ulykker gennem hele design- og driftscyklus-
sen for offshore olie- og gasaktiviteter ved at gøre brug af ud-
veksling af viden, oplysninger og erfaring, mellem medlems-
staterne i den Europæiske Union bl.a. gennem Den Europæ-
iske Unions Myndighedsgruppe for Offshore Olie- og Gasak-
tiviteter (EUOAG).
Stk. 4. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler
om hvilke forhold, der skal overvejes ved fastsættelse af prio-
riteter for udarbejdelse af standarder og retningslinjer efter
stk. 1.«
73. Overskriften før § 56 affattes således:
Demontering af offshoreanlæg »Demontering af faste anlæg«.
§ 58. Klima-, energi- og bygningsministeren nedsætter et
offshoresikkerhedsråd, der skal medvirke ved udarbejdelsen
af regler i henhold til denne lov, følge den tekniske og sociale
udvikling vedrørende offshoreanlæg og drøfte øvrige forhold,
der er omfattet af loven.
74. I § 58, stk. 1 og 2, indsættes efter »regler«:»m.v.«.
75. I § 58, stk. 1, ændres »offshoreanlæg« til: »offshore olie-
og gasaktiviteter«.
Stk. 2. Forinden der fastsættes regler i medfør af denne lov,
skal der indhentes en udtalelse fra Offshoresikkerhedsrådet.
Stk. 3. Offshoresikkerhedsrådet sammensættes af repræ-
sentanter for arbejdsmarkedets parter, Energistyrelsen og an-
dre relevante myndigheder, herunder Søfartsstyrelsen, Ar-
bejdstilsynet, Miljøstyrelsen og Statens Luftfartsvæsen.
76. I § 58, stk. 3, ændres »Energistyrelsen« til: »tilsynsmyn-
digheden«, og », herunder Søfartsstyrelsen, Arbejdstilsynet,
Miljøstyrelsen og Statens Luftfartsvæsen« udgår.
Stk. 4. Klima-, energi- og bygningsministeren bestemmer,
hvilke organisationer og myndigheder ud over de i stk. 3
nævnte der skal være repræsenteret i Offshoresikkerhedsrå-
det, og fastsætter rådets forretningsorden.
77. I § 58, stk. 4, udgår »ud over de i stk. 3 nævnte«.
§ 59. Klima-, energi- og bygningsministeren nedsætter en
beredskabskomité, som har til opgave at koordinere myndig-
hedernes indsats i ulykkessituationer på offshoreanlæg. Be-
redskabskomiteens medlemmer overvåger de forholdsregler,
som de ansvarlige for offshoreanlæg træffer, og samordner
myndighedernes rednings- og bekæmpelsesforanstaltninger,
jf. § 45, stk. 2.
78. I § 59, stk. 1, 1. pkt., ændres »på offshoreanlæg« til: »i
forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter«.
79. I § 59, stk. 1, 2. pkt., ændres »offshoreanlæg« til: »offsho-
re olie- og gasaktiviteterne«, og », jf. § 45, stk. 2« udgår.
80. § 60 affattes således:
§ 60. Klima-, energi- og bygningsministeren nedsætter en
havarikommission, der har til formål at undersøge større hæn-
delser på offshoreanlæg, der har forårsaget alvorlig person-
skade eller skader på anlæg.
Stk. 2. Klima-, energi- og bygningsministeren kan pålægge
Havarikommissionen at foretage undersøgelser af hændelser,
som må antages at have sikkerheds- eller sundhedsmæssig in-
»§ 60. Beskæftigelsesministeren nedsætter en havarikom-
mission, der skal undersøge større ulykker.
Stk. 2. I andre tilfælde end de i stk. 1 nævnte kan beskæfti-
gelsesministeren pålægge Havarikommissionen at foretage
undersøgelser af hændelser, som må antages at have sikker-
heds- eller sundhedsmæssig interesse i forbindelse med off-
shore olie- og gasaktiviteter.
110
teresse i forbindelse med anvendelsen af et offshoreanlæg, og
kan fastsætte nærmere regler for Havarikommissionens virk-
somhed, herunder hvilke rettigheder og pligter Havarikom-
missionen har i forbindelse med undersøgelser af de i stk. 1
omfattede forhold.
Stk. 3. Når Havarikommissionen har afsluttet en undersø-
gelse, udarbejder den en rapport om undersøgelsens resultater
og Havarikommissionens anbefalinger, som sendes til be-
skæftigelsesministeren og miljøministeren.
Stk. 4. Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med
miljøministeren fastsætte nærmere regler for Havarikommis-
sionens virksomhed, herunder hvilke rettigheder og pligter
Havarikommissionen har i forbindelse med undersøgelser af
de i stk. 1 og 2 omfattede forhold.
Stk. 5. Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med
miljøministeren fastsætte regler om adgang til og videregivel-
se af rapporter udarbejdet af Havarikommissionen samt om
offentliggørelse af disse.«
81. § 61 affattes således:
§ 61. Klima-, energi- og bygningsministeren fører tilsyn
med, at denne lov og de regler, der udstedes i medfør af den-
ne lov, og EU-forordninger om forhold, der er omfattet af
denne lov, overholdes.
Stk. 2. Klima-, energi- og bygningsministeren fører ikke
tilsyn med forhold omfattet af § 13, stk. 3-5, og §§ 14 og 15.
Stk. 3. Klima-, energi- og bygningsministeren kan bemyn-
dige Energistyrelsen og andre statslige myndigheder, beteg-
net tilsynsmyndigheden, til at udøve beføjelser, der ved loven
er tillagt klima-, energi- og bygningsministeren.
Stk. 4. Klima-, energi- og bygningsministeren kan bestem-
me, at den i stk. 3 nævnte tilsynsmyndigheds opgaver i nær-
mere bestemt omfang henlægges til private. Tilsynsmyndig-
heden fører tilsyn med sådanne opgaver.
Stk. 5. Inspektionsorganer, der er akkrediteret til kontrol,
periodiske undersøgelser, prøvninger el.lign., jf. stk. 4, skal
underrette tilsynsmyndigheden, hvis de vurderer, at udstyr el-
ler dele af udstyr er til fare, hvis der ikke gribes ind. Klima-,
energi- og bygningsministeren kan fastsætte nærmere regler
herom.
Stk. 6. Øvrige private som nævnt i stk. 4 skal underrette
den tilsynsmyndighed, hvis opgaver de har fået tildelt, om fa-
rer, der ikke kan afværges, medmindre der gribes ind. Klima-,
energi- og bygningsministeren kan fastsætte nærmere regler
herom.
»§ 61. Beskæftigelsesministeren fører tilsyn med, at denne
lov og de regler, der udstedes i medfør af loven, og EU-for-
ordninger om forhold, der er omfattet af loven, overholdes, jf.
dog stk. 2.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fører ikke tilsyn med for-
hold omfattet af § 13, stk. 3-5, og §§ 14 og 15.
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren kan bemyndige Arbejdstil-
synet og, efter forhandling med vedkommende minister, an-
dre statslige myndigheder, benævnt tilsynsmyndigheden, til
at udøve beføjelser, der ved loven er tillagt beskæftigelsesmi-
nisteren.
Stk. 4. Beskæftigelsesministeren kan bestemme, at den i
stk. 3 nævnte tilsynsmyndigheds opgaver i nærmere bestemt
omfang henlægges til private, herunder klassifikationsselska-
ber. Tilsynsmyndigheden fører tilsyn med sådanne opgaver.
Stk. 5. For klassifikationsselskaber gælder følgende:
1) Beskæftigelsesministeren kan på nærmere angivne vilkår
autorisere klassifikationsselskaber til på tilsynsmyndighedens
vegne at varetage opgaver vedrørende maritime forhold på
anlæg.
2) Beskæftigelsesministeren og tilsynsmyndigheden er ikke
erstatningsansvarlige for fejl begået af de i nr. 1 nævnte klas-
sifikationsselskaber.
3) Beskæftigelsesministeren og tilsynsmyndigheden er ikke
forpligtet til selv at varetage opgaver, der er omfattet af en
autorisation, der er udstedt i henhold til nr. 1.
4) Udstedes der autorisation i medfør af nr. 1, kan beskæfti-
gelsesministeren, såfremt klassifikationsselskabet ønsker det,
indgå aftale om begrænsning af den autoriseredes ansvar for
skader, der indtræffer på grund af simpel uagtsomhed under
udførelse af de opgaver, som autorisationen omfatter.
5) Beskæftigelsesministeren kan tilbagekalde en autorisati-
on, hvis de vilkår, der er stillet til autorisationen, ikke over-
holdes.
Stk. 6. Private, som nævnt i stk. 4, skal underrette den til-
synsmyndighed, hvis opgaver de har fået tildelt, om farer, der
ikke kan afværges, herunder fra udstyr eller dele af udstyr,
medmindre der gribes ind.
111
Stk. 7. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere
regler om forhold nævnt i stk. 6.
Stk. 8. Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med
vedkommende minister fastsætte nærmere regler om tilsyns-
myndighedens opgaver og organisering, jf. stk. 3.«
§ 63 a.... 82. § 63 a, stk. 2, ophæves, og i stedet indsættes:
Stk. 2. Tilsynsmyndigheden må ikke over for arbejdsgive-
ren eller andre oplyse, at tilsynsmyndigheden har modtaget
en klage.
Stk. 2. Tilsynsmyndigheden etablerer en ordning for fortro-
lig indberetning til tilsynsmyndigheden vedrørende sikker-
heds- og sundhedsmæssige problemer i forbindelse med off-
shore olie- og gasaktiviteter. Tilsynsmyndigheden må ikke
overfor arbejdsgiveren eller andre oplyse, om der er modtaget
en indberetning.
Stk. 3. Tilsynsmyndigheden foretager, såfremt en konkret
vurdering giver anledning hertil, en nærmere undersøgelse af
de indberetninger, der er nævnt i stk. 2. Tilsynsmyndigheden
må ikke overfor arbejdsgiveren eller andre oplyse, at under-
søgelsen foretages på baggrund af en indberetning.«
83. Efter § 64 indsættes:
»§ 64 a. Tilsynsmyndigheden kan fastsætte vilkår i forbin-
delse med godkendelser og tilladelser efter denne lov eller i
regler udstedt i medfør af loven samt i forbindelse med for-
håndstilsagn efter § 32.«
§ 66. Ved elektronisk korrespondance forsynet med digi-
talsignatur til tilsynsmyndigheden skal den digitale signatur
være i henhold til OCES-standard (Offentlige Certifikater til
Elektronisk Service) eller i henhold til anden standard, som
accepteres af tilsynsmyndigheden.
84. § 66 ophæves.
Privatretlige regler for offshoreanlæg 85. I overskriften til kapitel 8 ændres »offshoreanlæg« til:
»mobile anlæg«.
§ 69. Ved anvendelse af reglerne i sølovens kapitel 9 på
mobile offshoreanlæg under efterforsknings- eller indvin-
dingsvirksomhed hæfter rederen, når ansvaret er begrænset,
uanset anlæggets størrelse med indtil 50 mio. særlige træk-
ningsrettigheder (SDR). For skade på person forhøjes dette
beløb med 30 mio. SDR. 1. og 2. pkt. gælder ikke for flyden-
de produktions-, lager- og afskibningsenheder og flydende la-
ger- og afskibningsenheder.
86. I § 69, stk. 1, 1. pkt., ændres »offshoreanlæg under efter-
forsknings- eller indvindingsvirksomhed« til: »anlæg, som
udfører offshore olie- og gasaktiviteter«.
Stk. 2. Erstatning for forureningsskader som følge af efter-
forsknings- eller indvindingsvirksomhed er ikke sikret ved
søpanteret efter sølovens kapitel 3.
87. I § 69, stk. 2, ændres »efterforsknings- eller indvindings-
virksomhed« til: »offshore olie- og gasaktiviteter«.
88. I § 69 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Beskæftigelsesministeren kan ændre ansvarsgræn-
serne i stk. 1, 1. og 2. pkt., i overensstemmelse med vedtagel-
ser truffet i henhold til artikel 8 i 1996-protokollen til Lon-
donkonventionen af 1976 om begrænsning af ansvaret for sø-
retlige krav.«
89. Efter kapitel 8 indsættes:
112
»Kapitel 8 a
Digital kommunikation
§ 69 a. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om,
at skriftlig kommunikation om forhold, som er omfattet af
denne lov, til og fra tilsynsmyndigheden skal foregå digitalt.
Efter forhandling med den pågældende minister kan tilsva-
rende regler fastsættes for andre offentlige myndigheder, som
har opgaver efter denne lov.
Stk. 2. En digital meddelelse anses efter denne lov for at
være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for
meddelelsen.
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere
regler om digital kommunikation, herunder om anvendelse af
bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital sig-
natur el. lign.«
90. § 70, stk. 1, affattes således:
§ 70. Med bøde eller fængsel indtil 1 år straffes den rettig-
hedshaver, operatør, driftsansvarlige virksomhed, entrepre-
nør, arbejdsgiver, virksomhedsleder og anlægschef, der ikke
sørger for, at
1) identificere og vurdere risici efter § 5, stk. 1, § 8, stk. 4
og 6, § 10, stk. 1, § 11, stk. 2, § 33, stk. 1 og 3, § 34, stk. 1,
§§ 35-36 eller § 53,
2) føre tilsyn efter § 6, stk. 1, § 7, stk. 1, 2. pkt., § 8, stk. 2,
2. pkt., § 9, 2. pkt., § 10, stk. 2, § 19, stk. 3, eller § 20, stk. 3,
eller
3) give instruktion eller oplæring efter § 7, stk. 1, 1. pkt., § 8,
stk. 2, 1. pkt., § 9, 1. pkt., eller § 10, stk. 3, 2. pkt.
»Med mindre højere straf er forskyldt efter anden lovgiv-
ning, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år den rettig-
hedshaver, operatør, ejer, entreprenør, arbejdsgiver, virksom-
hedsleder og anlægschef, der ikke sørger for at
1) identificere og vurdere risici efter § 5, stk. 1, § 8, stk. 3
og 5, § 10, stk. 1, § 11, stk. 2, 1. pkt., §§ 33, 34, stk. 1, §§
35-36 eller 53,
2) føre tilsyn efter § 6, stk. 1, § 7, 2. pkt., § 9, 2. pkt., § 10,
stk. 2, eller § 11, stk. 2, 2. pkt., og stk. 3, 2. pkt., eller
3) give instruktion eller oplæring efter § 7, 1. pkt., § 9, 1.
pkt., eller § 10, stk. 3, 2. pkt.«
Stk. 2....
91. § 70, stk. 3, affattes således:
Stk. 3. Med bøde eller fængsel indtil 1 år straffes den, der
1) overtræder § 5, stk. 2 og 3, § 7, stk. 2, § 8, stk. 1, 3 og 5,
§ 10, stk. 3, 1. pkt., og stk. 5, § 11, stk. 1, 3 og 4, § 12, stk. 1,
2. pkt., og stk. 2 og 3, § 13, stk. 1 og 2, § 16, § 18, stk. 1-5, §
19, stk. 1 og 2, § 20, stk. 1 og 2, §§ 23-25, §§ 27-31, § 33,
stk. 2, § 45, stk. 4, § 46, stk. 1 og 3, § 47, § 50, stk. 1, § 52 a
eller EU-forordninger vedrørende forhold omfattet af denne
lov,
2) lader arbejde udføre i strid med § 50, stk. 3, eller § 51,
stk. 1-3, leder eller fører tilsyn med sådant arbejde eller
3) ikke efterkommer påbud efter § 45, stk. 3, eller påbud eller
forbud efter § 64.
»Stk. 3. Med bøde eller fængsel indtil 1 år straffes den, der
1) overtræder § 5, stk. 2, § 8, stk. 1, 2 og 4, § 10, stk. 3, 1.
pkt., og stk. 5, § 11, stk. 1, 3 og 4, § 12, stk. 1, 2. pkt., og stk.
2 og 3, § 13, stk. 1 og 2, §§ 16, 16 a, 18, stk. 1-6, §§ 19, 19 a,
21, stk. 1, og 3-5, §§ 23, 27-31, 34, stk. 3 og 4, § 45, stk. 1-5,
§ 46, stk. 1 og 3, §§ 48 a, 50, stk. 1, § 52 a eller EU-forord-
ninger vedrørende forhold omfattet af denne lov,
2) lader arbejde udføre i strid med § 50, stk. 3, eller § 51,
stk. 1-3, eller leder eller fører tilsyn med sådant arbejde, eller
3) ikke efterkommer påbud efter § 45, stk. 6, eller påbud eller
forbud efter § 64.«
Stk. 4....
Stk. 5. Ved straffens udmåling efter stk. 3, nr. 1, skal det, i
det omfang arbejdsgiveren og den driftsansvarlige virksom-
hed har opfyldt deres pligter efter kapitel 2 og 4, betragtes
som en skærpende omstændighed for ansatte, hvis disse for-
sætligt eller groft uagtsomt overtræder lovgivningens krav
om
1) anvendelse af personlige værnemidler,
2) anvendelse af udsugningsforanstaltninger,
92. I § 70, stk. 5, ændres »og den driftsansvarlige virksom-
hed« til: », operatøren henholdsvis ejeren«.
113
3) anvendelse af beskyttelsesudstyr eller sikkerhedsforan-
staltninger,
4) anvendelse af forsvarlige arbejdsmetoder eller
5) certifikater til kran og gaffeltruck.
§ 71. Stk. 1.
1) ...
2) ...
3) ...
4) ikke efterkommer påbud efter § 45, stk. 3, eller § 64.
93. I § 71, stk. 1, nr. 4, ændres »§ 45, stk. 3« til: »§ 45, stk.
6«.
§ 75. Tilladelser og godkendelser, der er omfattet af denne
lov, og som er meddelt før lovens ikrafttræden, bevarer fort-
sat deres gyldighed, indtil de skal fornys, bortfalder eller ud-
løber. Derefter skal fornyede tilladelser og godkendelser gi-
ves i henhold til denne lov.
Stk. 2. Når godkendelse af bemandings- og organisations-
planer samt beredskabsplaner givet før denne lovs ikrafttræ-
den skal fornys, skal de forhold, der fremgår af planen, indar-
bejdes i sikkerheds- og sundhedsredegørelsen, jf. §§ 23 og
24.
§ 76. Sikkerhedsredegørelser og andre vurderinger af de
sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold udarbejdet før
ikrafttræden af denne lov skal helt eller delvis opfylde krave-
ne til sikkerheds- og sundhedsredegørelser i denne lov eller i
regler udstedt i medfør heraf ved fornyelse af tilladelser og
godkendelser, jf. § 75, stk. 1, eller senest til en nærmere fast-
sat frist efter lovens ikrafttræden.
Stk. 2. Kontrolordninger etableret før lovens ikrafttræden
skal helt eller delvis opfylde kravene til sikkerheds- og ledel-
sessystemer i denne lov eller i regler udstedt i medfør heraf i
forbindelse med fornyelse af tilladelser og godkendelser eller
senest til en nærmere fastsat frist efter lovens ikrafttræden.
Stk. 3. Klima-, energi- og bygningsministeren fastsætter
nærmere regler om de i stk. 1 og 2 nævnte forhold.
94. §§ 75 og 76 ophæves.
§ 2
I lov om beskyttelse af havmiljøet, jf. lovbekendtgørelse nr.
963 af 3. juli 2013, som ændret ved § 15 i lov nr. 86 af 28.
januar 2014, foretages følgende ændringer:
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af
Rådets direktiv 85/337/EØF af 27. juni 1985 om vurdering af
visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet
(VVM-direktivet), EF-Tidende 1985/337/EØF, nr. L 175, si-
de 40, som ændret ved direktiv 97/11/EF af 3. marts 1997,
EF-Tidende 1997, nr. L 73, side 5, dele af Rådets direktiv
92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt
vilde dyr og planter (EF-habitatdirektivet), EF-Tidende 1992,
nr. L 206, side 7, som ændret senest ved Rådets direktiv
2006/105/EF af 20. november 2006, EU-Tidende 2006, nr. L
363, side 368, dele af Rådets direktiv 94/57/EF af 22. novem-
ber 1994 om fælles regler og standarder for organisationer,
der udfører inspektion og syn af skibe, og for søfartsmyndig-
hedernes aktiviteter i forbindelse dermed, EF-Tidende 1994,
1. I fodnoten til lovens titel ændres: »samt dele af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. novem-
ber 2010 om beskyttelse af vilde fugle (kodificeret udgave),
EU-Tidende 2010, nr. L 20, side 7« til: »dele af Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november
2010 om beskyttelse af vilde fugle (kodificeret udgave), EU-
Tidende 2010, nr. L 20, side 7, og dele af Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2013/30/EU af 12. juni 2013 om sik-
kerheden i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter og
om ændring af direktiv 2004/35/EF, EU-Tidende 2013, nr. L
178, side 66«.
114
nr. L 319, side 20, som senest ændret ved Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2002/84/EF af 5. november 2002, EF-
Tidende 2002, nr. L 324, side 53, dele af Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2002/59/EF af 27. juni 2002 om opret-
telse af et trafikovervågnings- og trafikinformationssystem
for skibsfarten i Fællesskabet og om ophævelse af Rådets di-
rektiv 93/75/EØF, EF-Tidende 2002, nr. L 208, side 10, som
ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/17/EF af 23. april, EU-Tidende 2009, nr. L 131, side
101, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2003/35/EF af 26. maj 2003 om mulighed for offentlig delta-
gelse i forbindelse med udarbejdelse af visse planer og pro-
grammer på miljøområdet og om ændring af Rådets direktiv
85/337/EØF og 96/61/EF for så vidt angår offentlig deltagel-
se og adgang til klage og domstolsprøvelse, EU-Tidende
2003, nr. L 156, side 17, dele af Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2004/35/EF af 21. april 2004 om miljøansvar for
så vidt angår forebyggelse og afhjælpning af miljøskader,
EU-Tidende 2004, nr. L 143, side 56, som ændret ved Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/21/EF af 15. marts
2006, EU-Tidende 2006, nr. L 102, side 15, dele af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2005/35/EF af 7. september
2005 om forurening fra skibe og om indførelse af sanktioner
for overtrædelser, EU-Tidende 2005, nr. L 255, side 11, som
ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/123/EF af 21. oktober 2009, EU-Tidende 2009, nr. L
280, side 52, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/16/EF af 23. april 2009 om havnestatskontrol, EU-Ti-
dende 2009, nr. L 131, side 57, samt dele af Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november
2010 om beskyttelse af vilde fugle (kodificeret udgave), EU-
Tidende 2010, nr. L 20, side 7.
§ 33....
Stk. 2 - 3....
2. I § 33 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Miljøministeren kan fastsætte regler om pligt for
ejeren af et vindmølleanlæg til for egen regning at gennemfø-
re egenkontrol af støj fra vindmølleanlægget, eller for egen
regning at lade egenkontrollen gennemføre af sagkyndige,
herunder autoriserede, akkrediterede eller lignende sagkyndi-
ge og tilsvarende laboratorier.«
§ 34 a. I tilfælde af olie- eller kemikalieforurening af havet
fra platforme eller rørledninger påhviler det ejeren eller den,
der er ansvarlig for driften af platformen eller rørledningen,
straks at påbegynde bekæmpelse af forureningen, medmindre
den ansvarlige for driften er forpligtet hertil efter § 47 c.
Stk. 2 - 3....
3. I§ 34 a, stk. 1, indsættes efter »straks at«: »iværksætte den
interne beredskabsplan, som er påbudt eller reguleret af regler
udstedt i medfør af stk. 3, og«.
4. Efter § 34 a, indsættes:
»§ 34 b. Miljøministeren udarbejder efter forhandling med
forsvarsministeren og under inddragelse af den ansvarlige for
driften en ekstern beredskabsplan for bekæmpelse af olie- og
kemikalieforurening af havet fra platforme og tilsluttede rør-
ledningssystemer beliggende indenfor sikkerhedszonen, som
anvendes i forbindelse med efterforskning, produktion eller
transport af kulbrinter på dansk søterritorium og dansk konti-
nentalsokkelområde.
115
Stk. 2. Miljøministeren fastsætter nærmere regler om ind-
holdet af planen, herunder om ejerens, rettighedshaverens og
den ansvarlige for driftens rolle og økonomiske forpligtigel-
ser i forbindelse med planen samt om pligt til at afgive oplys-
ninger til brug for udarbejdelse af planen.«
Kapitel 12. Indberetning 5. I overskriften til kapitel 12indsættes efter »Indberetning«:
», offentliggørelse og videregivelse af oplysninger m.v.«.
§ 39. Miljøministeren kan, herunder til opfyldelse af inter-
nationale aftaler, fastsætte regler om indberetning og tilveje-
bringelse af oplysninger fra myndigheder og fysiske eller ju-
ridiske personer til brug for vurdering af forhold, der regule-
res efter denne lov.
Stk. 2....
6. I § 39, stk. 1, indsættes efter »der reguleres efter denne
lov«: », og om offentliggørelse og videregivelse af oplysnin-
ger til de kompetente myndigheder, herunder i andre EU-
medlemslande, relevante tredjelande og til EU-Kommissio-
nen«.
§ 42 a....
Stk. 2. Miljøministeren kan træffe foranstaltninger svarende
til de i stk. 1 nævnte over for platforme, såfremt der fra plat-
formene er sket eller er fare for udtømning eller udledning,
som er i strid med loven eller forskrifter udstedt i medfør he-
raf eller omfattes af § 58, og forbuddet eller påbuddet er nød-
vendigt for at forhindre eller bekæmpe forurening af havet el-
ler luften.
7. I § 42 a, stk. 2, indsættes efter »for platforme«: »eller rør-
ledninger«, og »fra platformene«: »eller rørledningerne«.
Stk. 3....
Stk. 4. Beslutning om forbud eller påbud efter stk. 1-3 skal
snarest muligt meddeles føreren af skibet eller den for plat-
formen ansvarlige eller ejeren eller brugeren af skibet eller
platformen. Forbud eller påbud kan meddeles mundtligt, men
skal snarest muligt efterfølgende meddeles skriftligt med op-
lysning om de vilkår, hvorunder frigivelse kan finde sted.
Stk. 5....
8. I § 42 a, stk. 4, indsættes efter »for platformen«: »eller rør-
ledningen«, og »eller platformen« ændres til: », platformen
eller rørledningen«.
§ 45 c. Miljøministeren kan fastsætte regler om tilsynsmyn-
dighedens udøvelse af tilsynsvirksomhed.
9. I § 45 c indsættes efter »tilsynsvirksomhed«: » og om of-
fentliggørelse af oplysninger om udøvelse af tilsynsvirksom-
heden, herunder om myndighedens organisering og opgaver«.
10. Efter § 45 c indsættes:
»§ 45 d. I den situation, der er nævnt i § 45 b, skal tilsyns-
myndigheden meddele den ansvarlige, at det ulovlige forhold
skal bringes til ophør.
Stk. 2. Bringes det ulovlige forhold, jf. stk. 1, ikke til ophør,
kan tilsynsmyndigheden forbyde fortsat drift af en platform
og tilsluttet rørledningssystem beliggende indenfor sikker-
hedszonen, som anvendes i forbindelse med efterforskning,
produktion eller transport af kulbrinter på dansk søterritorium
og dansk kontinentalsokkelområde.«
§ 47 b....
Stk. 2 - 3....
11. I § 47 b indsættes som stk. 4 og 5:
»Stk. 4. Ved den ansvarlige for at undersøge, forebygge og
afhjælpe en miljøskade eller en overhængende fare for miljø-
skade, der hidrører fra efterforskning, produktion eller trans-
port af kulbrinter på dansk søterritorium og dansk kontinen-
talsokkelområde, forstås den ansvarlige for driften.
Stk. 5. Ved den ansvarlige for at afholde alle omkostninger
ved undersøgelse, forebyggelse og afhjælpning af miljøskade
116
og overhængende fare for miljøskade, der hidrører fra efter-
forskning, produktion eller transport af kulbrinter på dansk
søterritorium og dansk kontinentalsokkelområde, herunder
stille sikkerhed og dække administrationsomkostninger efter
miljøskadeloven og afholde udgifter efter denne lovs §§ 47 e
og 47 g, forstås rettighedshaveren.«
§ 47 c....
Stk. 2 - 4....
12. I § 47 c indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
»Stk. 5. Udover pligten i stk. 1 skal den ansvarlige for drif-
ten af en platform og en rørledning ved olie- og kemikaliefor-
urening af havet straks iværksætte den interne beredskabs-
plan, som er påbudt eller reguleret af regler udstedt i medfør
af § 34 a, stk. 3.«
Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 6 og 7.
Stk. 5. Pligterne efter stk. 1, 3 og 4 gælder, selv om der
endnu ikke er truffet afgørelse efter § 47 h.
Stk. 6. Tilsynsmyndigheden påser, at pligterne efter stk. 1,
3 og 4 opfyldes, selv om der endnu ikke er truffet afgørelse
efter § 47 h.
13. I § 47 c, stk. 5 og 6, der bliver stk. 6 og 7, ændres »stk. 1,
3 og 4« til: »stk. 1, 3, 4 og 5«.
§ 47 d....
Stk. 2....
14. I § 47 d indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse, hvis miljøska-
den eller den overhængende fare for en miljøskade skyldes
enhver større miljøhændelse, som defineret i offshoresikker-
hedsloven.«
§ 47 e. Miljøministeren […]. Den ansvarlige for driften kan
herunder påbydes for egen regning at foretage prøveudtag-
ning, analyser og målinger af stoffer og lign. med henblik på
at klarlægge hændelsesforløbet og omfanget og virkningerne
af en tilførsel eller anden påvirkning.
15. I § 47 e, 2. pkt., indsættes efter »ansvarlige for driften«:
»eller den ansvarlige efter § 47 b, stk. 5,«.
§ 47 g. Kommunalbestyrelsens og miljøministerens udgif-
ter til bekæmpelses- og saneringsforanstaltninger efter § 35,
jf. § 47 c, og regler udstedt i medfør af § 36 skal betales af
den ansvarlige for driften. Hvis den ansvarlige for driften ik-
ke kan identificeres eller ikke har betalingsevne, påhviler det
ejeren at betale udgifterne efter § 44.
Stk. 2....
16. I § 47 g, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »ansvarlige for drif-
ten«: »eller den ansvarlige efter § 47 b, stk. 5«.
17. I § 47 g, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »efter § 44«: », jf.
dog § 47 b, stk. 5«.
§ 49. Afgørelser efter denne lov meddeles skriftligt til
adressaten. Afgørelse om dumpning af optaget havbundsma-
teriale samt afgørelser truffet i medfør af regler, der er fastsat
med hjemmel i § 19 b, stk. 3, og § 33, stk. 2, meddeles tillige
klageberettigede personer, organisationer og myndigheder, jf.
§ 52, og de myndigheder, der i øvrigt har været inddraget i
sagens behandling. Afgørelser skal dog alene meddeles de
landsdækkende foreninger og organisationer, der er nævnt i §
52, stk. 2, nr. 3 og 4, når de har anmodet miljøministeren om
at modtage underretning om afgørelserne, jf. § 49, stk. 4 og 5.
Stk. 2....
18. I § 49, stk. 1, 2. pkt., ændres »Afgørelse om dumpning af
optaget havbundsmateriale« til: »Afgørelser efter § 26 og §
34 a, stk. 3,«, og »og § 33, stk. 2« til: »§ 30, stk. 1, § 33, stk.
2 og 4, og § 34 a, stk. 3«.
Stk. 3. Lokale foreninger og organisationer, der har beskyt-
telse af natur og miljø som hovedformål, kan meddele miljø-
ministeren, at de ønsker underretning om afgørelser efter §
26, kapitel 14 a eller i medfør af regler, der er fastsat med
19. I § 49, stk. 3, 1. pkt., og stk. 4, indsættes efter »§ 26,«: »§
34 a, stk. 3, og«, og »og § 33, stk. 2,« ændres til: »§ 30, stk.
1, § 33, stk. 2, og § 34 a, stk. 3,«.
117
hjemmel i § 19 b, stk. 3, og § 33, stk. 2, jf. § 52, stk. 2. En
lokal forening eller organisation skal samtidig fremsende
vedtægter, der dokumenterer, at den er lokalt organiseret, og
at dens hovedformål er beskyttelse af natur og miljø. Tilsva-
rende gælder lokale foreninger og organisationer, der efter
deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når
afgørelserne berører sådanne interesser.
Stk. 4. Landsdækkende foreninger og organisationer, der
efter deres vedtægter har beskyttelse af natur og miljø som
hovedformål, kan meddele ministeren, at foreningen eller or-
ganisationen ønsker underretning om afgørelser efter § 26,
kapitel 14 a eller i medfør af regler, der er fastsat med hjem-
mel i § 19 b, stk. 3, og § 33, stk. 2.
Stk. 5 - 6....
§ 50. Afgørelser, der kan påklages, skal oplyse datoen for
klagefristens udløb og i øvrigt indeholde oplysning om,
1) ...
2) at klage over afgørelser, der er truffet i medfør af § 26,
kapitel 14 a eller i henhold til regler, der er fastsat med hjem-
mel i § 33, stk. 2, skal indgives til miljøministeren, mens kla-
ger over afgørelser, der er truffet i medfør af § 43 og § 43 c,
skal indgives til det i medfør af lov om sikkerhed til søs ned-
satte Ankenævn for Søfartsforhold, og
3) ...
20. I § 50, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »§ 26,«: »§ 34 a, stk. 3,
og«, og »§ 33, stk. 2,« ændres til: »§ 30, stk. 1, § 33, stk. 2 og
4, og § 34 a, stk. 3,«.
§ 51. Følgende afgørelser kan påklages til Natur- og Miljø-
klagenævnet som sammensat efter § 5, stk. 1, nr. 1, i lov om
Natur- og Miljøklagenævnet:
1-3) ...
4) Afgørelser truffet efter regler fastsat med hjemmel i §
33, stk. 2.
5) ...
21. I § 51, stk. 1, nr. 4, indsættes efter »Afgørelser«: »efter §
34 a, stk. 3, og afgørelser«, og »§ 33, stk. 2« ændres til: »§
30, stk. 1, § 33, stk. 2 og 4, og § 34 a, stk. 3«.
Stk. 2 - 3.... 22. I § 51 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Til brug for Natur- og Miljøklagenævnets behand-
ling af klager over afgørelser efter § 34 a, stk. 3, og afgørelser
efter regler fastsat i medfør af § 30, stk. 1, og § 34 a, stk. 3,
indstiller følgende organisationer sagkyndige til beskikkelse
efter § 3 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet:
1) Olie Gas Danmark.
2) Danmarks Fiskeriforening.
3) Danmarks Naturfredningsforening.
4) WWF Verdensnaturfonden.
5) Dansk Ornitologisk Forening.
6) Greenpeace.«
Stk. 4-8 bliver herefter stk. 5-9.
Stk. 4. Styrelser under Miljøministeriet samt Kystdirektora-
tet og Transportministeriet kan ud over de sagkyndige med-
lemmer, som er indstillet af organisationerne efter stk. 2 og 3,
indstille yderligere sagkyndige medlemmer til beskikkelse
med henblik på at sikre tilstedeværelsen af den fornødne sag-
kundskab i nævnet.
23. I § 51, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »stk. 2 og 3« til:
»stk. 2-4«.
118
Stk. 5....
Stk. 6. Klage til Natur- og Miljøklagenævnet indgives
skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen. Myn-
digheden skal, hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest og
som udgangspunkt ikke senere end 3 uger efter klagefristens
udløb videresende klagen til Natur- og Miljøklagenævnet.
Klagen skal ved videresendelsen være ledsaget af den påkla-
gede afgørelse, de dokumenter, der er indgået i sagens be-
dømmelse, og en udtalelse fra myndigheden med myndighe-
dens bemærkninger til sagen og de anførte klagepunkter.
24. § 51, stk. 6, 1. pkt., der bliver stk. 7, 1. pkt., ophæves, og i
stedet indsættes:
»Klage til Natur- og Miljøklagenævnet indgives skriftligt
til den myndighed, der har truffet afgørelsen, ved anvendelse
af digital selvbetjening, jf. dog § 18 b, stk. 2-4, i lov om Na-
tur- og Miljøklagenævnet. Endvidere skal efterfølgende kom-
munikation om klagesagen ske ved anvendelse af digital selv-
betjening. En klage anses for indgivet, når den er tilgængelig
for myndigheden.«
Stk. 7 - 8.... 25. I § 51 indsættes som stk. 10 og 11:
»Stk. 10. Myndighedens videresendelse af klage til og ef-
terfølgende kommunikation om klagesagen med Natur- og
Miljøklagenævnet skal ske ved anvendelse af digital selvbe-
tjening. Det samme gælder sager, hvor klage ikke er indgivet
ved anvendelse af digital selvbetjening, men hvor Natur- og
Miljøklagenævnet har truffet afgørelse om, at klagen ikke af-
vises.
Stk. 11. Indgives en klage ikke ved anvendelse af digital
selvbetjening, skal myndigheden snarest videresende klagen
til Natur- og Miljøklagenævnet. I sådanne tilfælde finder stk.
7, 4. og 5. pkt., og stk. 8 ikke anvendelse.«
§ 52. Afgørelser efter § 24 a, § 26 og kapitel 14 a samt af-
gørelser truffet efter regler, der er fastsat i medfør af 19 b,
stk. 3, og § 33, stk. 2, kan påklages af
1-9) ...
10) Danske Havne og
11) Foreningen af Lystbådehavne I Danmark (FLID).
Stk. 2 - 5....
26. I § 52, stk. 1, indsættes efter »§ 26«: », § 34 a, stk. 3,«, og
»og § 33, stk. 2« ændres til: »§ 30, stk. 1, § 33, stk. 2, og § 34
a, stk. 3«.
27. § 52, stk. 1, nr. 10 og 11, ophæves, og i stedet indsættes:
»10) Danske Havne,
11) Foreningen af Lystbådehavne i Danmark (FLID), og
12) Olie Gas Danmark.«
28. I § 52 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. Afgørelser truffet efter regler udstedt i medfør af §
33, stk. 4, kan påklages af afgørelsens adressat og de perso-
ner, som er nævnt i § 52, stk. 1, nr. 1.«
§ 53 a. En klage over følgende afgørelser har ikke opsæt-
tende virkning, medmindre Natur- og Miljøklagenævnet be-
stemmer andet:
1) ...
2) ...
Stk. 2....
29. § 53 a, stk. 1, nr. 3, affattes således:
3) Godkendelser meddelt i medfør af regler, der er fastsat
med hjemmel I § 33, stk. 2.
»3) Påbud efter § 34 a, stk. 3, og godkendelser og tilladel-
ser meddelt i medfør af regler, der er fastsat med hjemmel i §
30, stk. 1, § 33, stk. 2, og § 34 a, stk. 3.«
§ 53 b. Klage over afgørelser efter § 45 a har opsættende
virkning, medmindre Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer
andet.
30. I § 53 b indsættes efter »afgørelser efter«: »regler udstedt
i medfør af § 33, stk. 4, og afgørelser efter«.
§ 55....
Stk. 2....
31. I § 55 indsættes som stk. 3:
119
»Stk. 3. Miljøministeren fastsætter regler om pligt for eje-
ren eller den ansvarlige for driften af en platform og et tilslut-
tet rørledningssystem beliggende indenfor sikkerhedszonen,
som anvendes i forbindelse med efterforskning, produktion
eller transport af kulbrinter på dansk søterritorium og dansk
kontinentalsokkelområde til vederlagsfrit at stille transport til
og fra et anlæg, herunder overførsel af udstyr samt kost og lo-
gi og andre fornødenheder til rådighed for tilsynsmyndighe-
den i forbindelse med tilsynsvirksomhed på anlægget efter lo-
ven eller regler udstedt i medfør af loven.«
32. Efter § 58 b indsættes i kapitel 16:
»§ 58 c. Miljøministeren etablerer en ordning for fortrolig
indberetning af miljøproblemer i forbindelse med platforme
og tilsluttede rørledningssystemer beliggende indenfor sik-
kerhedszonen, som anvendes i forbindelse med efterforsk-
ning, produktion eller transport af kulbrinter på dansk søterri-
torium og dansk kontinentalsokkelområde. Tilsynsmyndighe-
den må ikke oplyse overfor arbejdsgiver eller andre, om til-
synsmyndigheden har modtaget en indberetning.
Stk. 2. Den ansvarlige for driften af en platform og et til-
sluttet rørledningssystem beliggende indenfor sikkerhedszo-
nen, som anvendes i forbindelse med efterforskning, produk-
tion eller transport af kulbrinter på dansk søterritorium og
dansk kontinentalsokkelområde skal oplyse deres egne ansat-
te og entreprenører og disses ansatte om den adgang til for-
trolig indberetning, der er nævnt i stk. 1, og sikre, at der fin-
des en henvisning hertil i relevant uddannelses- eller informa-
tionsmateriale.«
§ 59. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige
lovgivning, straffes med bøde den, der
1) overtræder § 11, stk. 1 og 2, § 13, § 19 b, stk. 1,. § 20,
stk. 1, § 21, § 22, stk. 1, § 23, stk. 1, § 24 a, stk. 1, § 25, § 31,
stk. 1 og 2, § 47 c, § 53, stk. 1, og § 54, stk. 1,
2) ...
33. I § 59, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »31, stk. 1 og 2,«: »§
34 a, stk. 1,«, og »og § 54, stk. 1« ændres til: »§ 54, stk. 1, og
§ 58 c, stk. 2«.
3) undlader at efterkomme et forbud eller påbud efter § 42
a eller § 43, stk. 1 og 2, forbud efter § 43 c, stk. 1 og 2, eller
påbud efter § 34 a, stk. 2 og 3, eller § 47 e,
4-7) ...
34. I § 59, stk. 1, nr. 3, indsættes efter »forbud efter § 43 c,
stk. 1 og 2,«: »eller § 45 d, stk. 2,«.
§ 61. I regler, der udstedes i henhold til § 11, stk. 3, §§ 14
og 17-19, § 19 b, stk. 2-5 § 20, stk. 2 og 3, § 22, stk. 2 og 3, §
23, stk. 2, §§ 24, § 24 a, stk. 2-5, §§ 28 og 30 § 31, stk. 4, §§
32 og 33, § 34 a, stk. 3, §§ 39-41 og 47, § 47 g, stk. 2, § 55,
stk. 2, § 55 a og § 58 a, kan der fastsættes straf af bøde. Det
kan endvidere fastsættes, at straffen kan stige til fængsel i
indtil 2 år under tilsvarende omstændigheder som anført i §
59, stk. 3. For overtrædelser begået fra udenlandske skibe kan
det dog alene fastsættes, at straffen kan stige til fængsel i ind-
til 2 år under tilsvarende omstændigheder som anført i § 59,
stk. 4.
Stk. 2....
35. I § 61, stk. 1, ændres »§ 55, stk. 2,« til: »§ 55, stk. 2 og
3,«.
120
§ 3
I lov nr. 86 af 28. januar 2014 om ændring af lov om Na-
tur- og Miljøklagenævnet og forskellige andre love (Obliga-
torisk digital selvbetjening ved indgivelse af klage samt obli-
gatorisk videresendelse af klage over lokalplan til Natur- og
Miljøklagenævnet m.v.) foretages følgende ændring:
§ 15
I lov om beskyttelse af havmiljøet, jf. lovbekendtgørelse nr.
963 af 3. juli 2013, foretages følgende ændringer:
1. § 51, stk. 6, 1. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:
»Klage til Natur- og Miljøklagenævnet indgives skriftligt
til den myndighed, der har truffet afgørelsen, ved anvendelse
af digital selvbetjening, jf. dog § 18 b, stk. 2-4, i lov om
Natur- og Miljøklagenævnet. Endvidere skal efterfølgende
kommunikation om klagesagen ske ved anvendelse af digital
selvbetjening. En klage anses for indgivet, når den er tilgæn-
gelig for myndigheden.«
2. I § 51 indsættes som stk. 9 og 10:
»Stk. 9. Myndighedens videresendelse af klage til og efter-
følgende kommunikation om klagesagen med Natur- og Mil-
jøklagenævnet skal ske ved anvendelse af digital selvbetje-
ning. Det samme gælder sager, hvor klage ikke er indgivet
ved anvendelse af digital selvbetjening, men hvor Natur og
Miljøklagenævnet har truffet afgørelse om, at klagen ikke af-
vises.
Stk. 10. Indgives en klage ikke ved anvendelse af digital
selvbetjening, skal myndigheden snarest videresende klagen
til Natur- og Miljøklagenævnet. I sådanne tilfælde finder stk.
6, 4. og 5. pkt., og stk. 7 ikke anvendelse.«
1. § 15 ophæves.
§ 4
I lov nr. 466 af 17. juni 2008, miljøskadeloven, som ændret
bl.a. ved § 11 i lov nr. 1631 af 26. december 2013 og senest
ved § 9 i lov nr. 86 af 28. januar 2014, foretages følgende æn-
dringer:
1. Fodnoten til lovens titel affattes således:
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/35/EF af 21.
april 2004 om miljøansvar for så vidt angår forebyggelse og
afhjælpning af miljøskader (EF-Tidende 2004 nr. L 143, side
56), som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2006/21/EF af 15. marts 2006 om håndtering af affald fra ud-
vindingsindustrien og om ændring af direktiv 2004/35/EF
(EU-Tidende 2006 nr. L 102, side 15).
»Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/35/EF af 21.
april 2004 om miljøansvar for så vidt angår forebyggelse og
afhjælpning af miljøskader, EF-Tidende 2004, nr. L 143, side
56, som ændret senest ved Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2013/30/EU af 12. juni 2013 om sikkerheden i forbin-
delse med offshore olie- og gasaktiviteter og om ændring af
direktiv 2004/35/EF, EU-Tidende 2013, nr. L 178, side 66,
og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2013/30/EU af 12. juni 2013 om sikkerheden i forbindelse
med offshore olie- og gasaktiviteter og om ændring af direk-
tiv 2004/35/EF, EU-Tidende 2013, nr. L 178, side 66.«
§ 8. Ved en miljøskade på vandmiljøet forstås i denne lov
en skade, som medfører en betydelig negativ påvirkning af
den økologiske, kemiske eller kvantitative tilstand eller det
2. § 8, stk. 1, affattes således:
»Ved en miljøskade på vandmiljøet forstås i denne lov en
skade, som medfører en betydelig negativ påvirkning af
121
økologiske potentiale for vandforekomster, der er omfattet af
miljømålsloven.
Stk. 2....
1) den økologiske, kemiske eller kvantitative tilstand eller
det økologiske potentiale for vandforekomster, der er omfat-
tet af miljømålsloven, eller
2) miljøtilstanden i de havområder, som er omfattet af lov
om havstrategi, hvis de særlige miljømæssige aspekter af
havmiljøet ikke allerede er omfattet af miljømålsloven.«
3. § 8, stk. 1, affattes således:
»Ved en miljøskade på vandmiljøet forstås i denne lov en
skade, som medfører en betydelig negativ påvirkning af
1) den økologiske, kemiske eller kvantitative tilstand eller
det økologiske potentiale for vandforekomster, der er omfat-
tet af lov om vandplanlægning, eller
2) miljøtilstanden i de havområder, som er omfattet af lov
om havstrategi, hvis de særlige miljømæssige aspekter af
havmiljøet ikke allerede er omfattet af lov om vandplanlæg-
ning.«
§ 5
I lov nr. 1631 af 26. december 2013 om ændring af lov om
vandforsyning m.v., lov om vurdering og styring af over-
svømmelsesrisikoen fra vandløb og søer og forskellige andre
love (Konsekvensændringer som følge af lov om vandplan-
lægning) foretages følgende ændring:
§ 11.
I lov nr. 466 af 17. juni 2008 om undersøgelse, forebyggel-
se og afhjælpning af miljøskader (miljøskadeloven), som
ændret senest ved § 10 i lov nr. 580 af 18. juni 2012, foreta-
ges følgende ændringer:
1. I § 8, stk. 1, ændres »miljømålsloven« til: »lov om vand-
planlægning«.
2....
1. § 11, nr. 1, ophæves.
§ 6
Stk. 1. Loven træder i kraft den 19. juli 2015.
Stk. 2. Miljøministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræ-
den af § 2, nr. 24 og 25 og § 4, nr. 2 og 3. Ministeren kan
herunder bestemme, at ændringerne træder i kraft på forskel-
lige tidspunkter.
§ 7
Stk. 1. § 1, nr. 17, 21-28, 30-33, 36, 56, 66, 69 og 91, i den-
ne lov, § 32 c, stk. 1, nr. 4, i lov om sikkerhed m.v. for off-
shoreanlæg til efterforskning, produktion og transport af kul-
brinter, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 39, og § 45, stk.
2, i lov om sikkerhed m.v. for offshoreanlæg til efterforsk-
ning, produktion og transport af kulbrinter, som indsat ved
denne lovs § 1, nr. 54, finder anvendelse fra og med den 19.
juli 2016 for operatører, der planlægger eller gennemfører
brøndaktiviteter samt for ejere af planlagte ikkeproduktions-
anlæg og rørledninger og operatører af planlagte produktions-
anlæg og tilsluttet infrastruktur, hvortil der ikke er meddelt
tilladelse efter § 28 i lov om sikkerhed m.v. for offshorea-
nlæg til efterforskning, produktion og transport af kulbrinter,
122
jf. lovbekendtgørelse nr. 520 af 13. maj 2013, ved lovens
ikrafttræden. Før dette tidspunkt finder de hidtil gældende
regler anvendelse for sådanne brøndaktiviteter, anlæg og til-
sluttet infrastruktur samt rørledninger.
Stk. 2. § 1, nr. 17, 21-28, 31-33, 36, 56, 66, 69 og 91, i den-
ne lov, § 32 c, stk. 1, nr. 4, i lov om sikkerhed m.v. for off-
shoreanlæg til efterforskning, produktion og transport af kul-
brinter, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 39, og § 45, stk.
2, i lov om sikkerhed m.v. for offshoreanlæg til efterforsk-
ning, produktion og transport af kulbrinter, som affattet ved
denne lovs § 1, nr. 54, finder anvendelse fra og med den 19.
juli 2018 for anlæg og tilsluttet infrastruktur samt rørlednin-
ger, hvortil der er meddelt driftstilladelse efter § 28 i lov om
sikkerhed m.v. for offshoreanlæg til efterforskning, produkti-
on og transport af kulbrinter, jf. lovbekendtgørelse nr. 520 af
13. maj 2013, før den 19. juli 2015. Før den 19. juli 2018 fin-
der de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhand-
ling med miljøministeren nærmere regler om de situationer
nævnt i stk. 1 og 2, herunder tilpasning af hidtil gældende
regler, der finder anvendelse efter stk. 1, sidste pkt. og stk. 2,
sidste pkt., til definitionerne i § 1, nr. 3.
Stk. 4. Regler, der er udstedt efter bestemmelserne i lov om
sikkerhed m.v. for offshoreanlæg til efterforskning, produkti-
on og transport af kulbrinter, jf. lovbekendtgørelse nr. 520 af
13. maj 2013, som ophævet eller ændret ved denne lov, for-
bliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler fastsat i
medfør af denne lov.
Stk. 5. § 2, nr. 24 og 25, finder ikke anvendelse for klager
over afgørelser, der træffes, før bestemmelserne træder i
kraft. For sådanne klager finder de hidtil gældende regler an-
vendelse.
Stk. 6. § 2, nr. 11 og 13-17, og § 4 finder anvendelse for en
miljøskade eller overhængende fare for en miljøskade, der er
forvoldt ved en emission eller begivenhed, der finder sted ef-
ter den 19. juli 2015. Bestemmelserne finder dog ikke anven-
delse på en miljøskade eller en overhængende fare for en mil-
jøskade, der er forvoldt ved en emission eller en begivenhed,
som finder sted efter den 19. juli 2015, når den følger af en
bestemt aktivitet, der fandt sted og blev afsluttet inden denne
dato. For en sådan miljøskade eller overhængende fare for en
miljøskade finder de hidtil gældende regler anvendelse.
§ 8
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men § 2, nr.
24 og 25, og § 4 kan ved kongelig anordning sættes helt eller
delvis i kraft for Grønland med de ændringer, som de grøn-
landske forhold tilsiger.
123
Bilag 2
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2013/30/EU af 12. juni 2013 om sikkerhe-
den i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter og om ændring af direktiv 2004/35/EF (EØS-
relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR — under henvisning
til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 192, stk. 1,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg1), efter høring af Regi-
onsudvalget,
efter den almindelige lovgivningsprocedure2), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Artikel 191 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde fastsætter mål bevarelse, beskyt-
telse og forbedring af miljøkvaliteten og en forsigtig og rationel udnyttelse af naturressourcerne. Artiklen
fastsætter, at Unionens indsats skal understøttes med et højt beskyttelsesniveau, som bygger på forsigtig-
hedsprincippet og på principperne om, at en forebyggende indsats er nødvendig, at der skal gribes ind
over for miljøskader fortrinsvis ved kilden, og at forureneren skal betale.
(2) Målet med dette direktiv er så vidt muligt at mindske hyppigheden af større uheld i forbindelse med
offshore olie- og gasaktiviteter og at begrænse deres følger og derved give havmiljøet og kystsamfundene
en bedre beskyttelse mod forurening, at fastlægge mindstekrav til sikker offshore efterforskning og udnyt-
telse af olie og gas og at begrænse eventuelle afbrydelser af Unionens egen energiproduktion og at for-
bedre beredskabsmekanismerne i tilfælde af uheld.
(3) Dette direktiv bør ikke alene gælde for kommende offshore olie- og gasanlæg og -aktiviteter, men
også for bestående anlæg, for hvilke der bør indføres overgangsordninger.
(4) Større uheld i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter vil med stor sandsynlighed have øde-
læggende og uoprettelige følger for hav- og kystmiljøet samt alvorlige negative indvirkninger på kystsam-
fundenes økonomi.
(5) Uheldene i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter, navnlig uheldet i Den Mexicanske Golf
i 2010, har vakt offentlighedens interesse for de risici, der er forbundet med offshore olie- og gasaktivite-
ter, og har givet anledning til en gennemgang af de politikker, som har til formål at sikre, at disse aktivite-
ter foregår på en sikker måde. Kommissionen iværksatte en gennemgang af offshore olie- og gasaktivite-
ter og fremlagde sine foreløbige synspunkter om sikkerheden i forbindelse hermed i meddelelsen »Hånd-
tering af sikkerheden i forbindelse med olie- og gasaktiviteter offshore« den 13. oktober 2010. Europa-
Parlamentet vedtog beslutninger om dette emne den 7. oktober 2010 og den 13. september 2011. Med-
lemsstaternes energiministre gav udtryk for deres holdning i Rådets konklusioner af 3. december 2010.
124
(6) De risici, der knytter sig til større offshore olie- og gasuheld, er betydelige. Ved at mindske risikoen
for en forurening af offshore farvande bør dette direktiv derfor bidrage til at sikre beskyttelse af havmiljø-
et og især til at opnå eller bevare en god miljøtilstand for havmiljøet senest i år 2020, et mål, der er fastsat
i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF af 17. juni 2008 om fastlæggelse af en ramme for
Fællesskabets havmiljøpolitiske foranstaltninger (havstrategirammedirektivet)3)
(7) Direktiv 2008/56/EF sigter som et af sine vigtigste formål mod at tage hensyn til den kumulerede
virkning af alle aktiviteter på havmiljøet og er hjørnestenen i den integrerede havpolitik. Den politik er
relevant for offshore olie- og gasaktiviteter, da den forudsætter, at hver økonomisk sektors særlige inte-
resser sammenknyttes med det generelle mål om at sikre en vidtfavnende forståelse af hav- og kystområ-
der og med målsætningen om at udvikle en sammenhængende strategi for havene, der tager hensyn til alle
økonomiske, miljømæssige og sociale aspekter ved hjælp af fysisk planlægning for havområder og viden
om havene.
(8) Der findes offshore olie- og gasindustrier i en række EU-regioner, og der er udsigt til nye regionale
tiltag i medlemsstaternes offshore farvande med en teknologisk udvikling, der giver mulighed for at bore i
mere udfordrende omgivelser. Offshore produktion af olie og gas er et væsentligt element, når det gælder
Unionens energiforsyningssikkerhed.
(9) De nuværende uoverensstemmende og fragmenterede reguleringsrammer, som finder anvendelse på
sikkerheden af offshore olie- og gasaktiviteter i Unionen, og industriens aktuelle praksis på sikkerheds-
området giver ikke en fuldt ud tilstrækkelig garanti for, at risikoen for offshore uheld mindskes mest mu-
ligt i hele Unionen, og for at den mest effektive beredskabsindsats gennemføres rettidigt, hvis der sker et
uheld i medlemsstaternes offshore farvande. Under de nuværende ansvarsordninger er det ikke sikkert, at
den ansvarlige part klart kan identificeres, og vedkommende er måske ikke i stand til eller ansvarlig for at
betale alle omkostninger i forbindelse med den skade, der er forvoldt. Den ansvarlige part bør altid klart
kunne identificeres, inden offshore olie- og gasaktiviteter påbegyndes.
(10) Ifølge Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF af 30. maj 1994 om betingelser for tilde-
ling og udnyttelse af tilladelser til prospektering, efterforskning og produktion af kulbrinter4) kan offshore
olie- og gasaktiviteter i Unionen udføres såfremt der først opnås en tilladelse. Den koncessionsgivende
myndighed skal i denne sammenhæng overveje de tekniske og finansielle risici og, hvis det er relevant,
den tidligere ansvarsadfærd hos ansøgere, der ønsker at få en tilladelse, som giver eneret til efterforskning
og produktion. Det må sikres, at den koncessionsgivende myndighed, når den undersøger koncessionsha-
verens tekniske og finansielle kapacitet, også grundigt undersøger dennes evne til at sikre fortsatte sikre
og effektive aktiviteter under alle forudsigelige forhold. Når medlemsstaterne vurderer den finansielle ka-
pacitet hos enheder, der anmoder om tilladelse i henhold til direktiv 94/22/EF, skal de efterprøve, at så-
danne enheder har fremlagt relevante beviser for, at der er blevet eller vil blive truffet passende forholds-
regler til at dække erstatningsansvar, som opstår som følge af større uheld.
(11) Der er behov for at præcisere, at indehavere af tilladelser til offshore olie- og gasaktiviteter i med-
før af direktiv 94/22/EF også er de ansvarlige »operatører« i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2004/35/EF af 21. april 2004 om miljøansvar for så vidt angår forebyggelse og afhjælpning af
125
miljøskader5) og ikke bør overdrage deres forpligtelser i denne henseende til tredjeparter, som de har kon-
traheret med.
(12) Generelle tilladelser i henhold til direktiv 94/22/EF sikrer koncessionshavere eneret til at efterfor-
ske eller producere olie eller gas inden for et givet koncessionsområde, men offshore olie- og gasaktivite-
ter i det pågældende område bør være underlagt løbende lovpligtigt tilsyn udført af medlemsstaternes sag-
kyndige for at sikre, at der forefindes effektive begrænsningsforanstaltninger, som skal forhindre større
uheld og begrænse deres virkninger på personer, miljøet og energiforsyningssikkerheden.
(13) Offshore olie- og gasaktiviteter bør kun udføres af operatører, der er udpeget af koncessionshaver-
ne eller de koncessionsgivende myndigheder. Operatøren kan være en tredjepart eller koncessionshaveren
eller en af koncessionshaverne afhængigt af kommercielle ordninger eller nationale administrative krav.
Operatøren bør altid være enheden med det primære ansvar for aktiviteters sikkerhed og bør til enhver tid
være kompetent til at handle i den forbindelse. Denne rolle er forskellig afhængigt af, hvilken fase af akti-
viteterne koncessionen omfatter. Operatørens rolle er derfor at drive en brønd i efterforskningsfasen og
drive et produktionsanlæg i produktionsfasen. Det bør være muligt for operatøren af en brønd i efterforsk-
ningsfasen og operatøren af et produktionsanlæg at være samme enhed i et givet koncessionsområde.
(14) Operatører bør bringe risikoen for større uheld så langt ned som praktisk muligt indtil det punkt,
hvor omkostningerne ved yderligere nedbringelse af risikoen ville stå i klart misforhold til fordelene ved
en sådan nedbringelse. Den praktiske mulighed for risikonedbringelsesforanstaltninger bør overvåges i ly-
set af ny viden og den teknologiske udvikling. Når det vurderes, om tid, omkostninger og indsats vil stå i
klart misforhold til fordelene ved yderligere nedbringelse af risikoen, bør der tages hensyn til bedste prak-
sis inden for risikoniveauer, der er forenelige med de aktiviteter, der udføres.
(15) Det er vigtigt at sikre, at offentligheden tidligt får en effektiv mulighed for at deltage i beslutnings-
processen vedrørende aktiviteter, der potentielt kan få betydelige indvirkninger på miljøet i Unionen.
Denne politik er i overensstemmelse med Unionens internationale forpligtelser som f.eks. FN/ECE-kon-
ventionen om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og
domstolsprøvelse på miljøområdet6) (Århuskonventionen). Artikel 6 i Århuskonventionen indeholder be-
stemmelser om offentlig deltagelse i afgørelser vedrørende de konkrete aktiviteter, der er opført i konven-
tionens bilag I, og aktiviteter, som ikke er indeholdt i nævnte bilag I, men som kan have væsentlige ind-
virkninger på miljøet. Artikel 7 i Århuskonventionen kræver offentlig deltagelse i planer og programmer
vedrørende miljøet.
(16) Der findes relevante krav i EU-retsakter vedrørende udviklingen af planer og projekter, navnlig i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/42/EF af 27. juni 2001 om vurdering af bestemte planers og
programmers indvirkning på miljøet7), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/35/EF af 26. maj
2003 om mulighed for offentlig deltagelse i forbindelse med udarbejdelse af visse planer og programmer
på miljøområdet8), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurde-
ring af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet9) og Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2012/18/EU af 4. juli 2012 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer10). Dog er
ikke alle efterforskningsmæssige offshore olie- og gasaktiviteter omfattet af eksisterende EU-krav om of-
fentlig deltagelse. Dette gælder navnlig for beslutningsprocesser, der sigter mod eller kan føre til, at efter-
forskningsaktiviteter påbegyndes fra et ikke-produktionsanlæg. Sådanne efterforskningsaktiviteter kan
126
dog under visse omstændigheder potentielt have betydelig indvirkning på miljøet, og beslutningsproces-
sen bør derfor omfattes af offentlig deltagelse som påkrævet i henhold til Århuskonventionen.
(17) I Unionen findes der allerede eksempler på gode standarder i den nationale reguleringspraksis ve-
drørende offshore olie- og gasaktiviteter. Disse anvendes dog ikke ensartet i hele Unionen, og der er end-
nu ingen medlemsstat, som har indarbejdet den samlede bedste reguleringspraksis i sin lovgivning om
forebyggelse af større uheld eller begrænsning af følgerne for menneskers liv og sundhed og for miljøet.
Bedste reguleringspraksis er nødvendig for at levere en effektiv regulering, der sikrer de højeste sikker-
hedsstandarder og beskytter miljøet; dette kan opnås bl.a. ved at integrere indbyrdes forbundne funktioner
i en kompetent myndighed, som kan trække på en eller flere nationale organers ressourcer.
(18) I overensstemmelse med Rådets direktiv 92/91/EØF af 3. november 1992 om minimumsforskrifter
for forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed i den boringsrelaterede udvindingsindustri (ellevte
særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF)11) bør arbejdstagere og/eller deres re-
præsentanter høres om sikkerhed og sundhed i arbejdsmiljøet og kunne tage del i drøftelser af alle spørgs-
mål om sikkerhed og sundhed i arbejdsmiljøet. Derudover er bedste praksis i Unionen, at medlemsstater-
ne formelt indfører høringsmekanismer på et trepartsgrundlag, der omfatter den kompetente myndighed,
operatører og ejere og arbejdstagerrepræsentanter. Et eksempel på en sådan formel høring er ILO-konven-
tionen af 1976 om tresidede forhandlinger til fremme af gennemførelsen af internationale arbejdsstandar-
der (nr. 144).
(19) Medlemsstaterne bør sikre, at den kompetente myndighed har retlige beføjelser og passende res-
sourcer til at kunne træffe effektive, forholdsmæssige og gennemsigtige håndhævelsesforanstaltninger,
herunder, når det er hensigtsmæssigt, standsning af aktiviteterne i tilfælde af operatørers og ejeres util-
fredsstillende sikkerhedsniveau og miljøbeskyttelse.
(20) Den kompetente myndigheds uafhængighed og objektivitet bør sikres. I den forbindelse viser erfa-
ringerne fra større uheld tydeligt, at tilrettelæggelsen af administrative beføjelser i en medlemsstat kan
forebygge interessekonflikter ved hjælp af en klar adskillelse mellem myndighedsfunktioner og dertil
knyttede afgørelser vedrørende offshore sikkerhed og miljø og myndighedsfunktioner vedrørende den
økonomiske udvikling af offshore naturressourcer, herunder udstedelse af koncessioner og forvaltning af
indtægter. Sådanne interessekonflikter forebygges bedst ved en fuldstændig adskillelse af den kompetente
myndighed fra de funktioner, der vedrører den økonomiske udvikling af offshore naturressourcer.
(21) Fuldstændig adskillelse af den kompetente myndighed fra den økonomiske udvikling af offshore
naturressourcer kan dog være uforholdsmæssig, hvis niveauet for offshore olie- og gasaktiviteter i en
medlemsstat er lavt. I et sådant tilfælde forventes den pågældende medlemsstat at indføre de bedst mulige
alternative ordninger for at sikre den kompetente myndigheds uafhængighed og objektivitet.
22) Der er brug for særlovgivning til at tage højde for de større farer i forbindelse med den offshore
olie- og gasindustri, navnlig inden for processikkerhed, sikker indeslutning af kulbrinter, strukturel inte-
gritet, forhindring af brand og eksplosion, evakuering, flugt og redning, og begrænsningen af et større
uhelds indvirkning på miljøet.
127
(23) Dette direktiv bør gælde med forbehold af kravene i andre EU-retsakter, især vedrørende arbejdsta-
gernes sikkerhed og sundhed under arbejdet, navnlig Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om
iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet12)
og direktiv 92/91/EØF.
(24) En regulering af offshore aktiviteter må nødvendigvis gælde både for aktiviteter, som udføres på
faste anlæg og for dem på mobile anlæg, og for hele efterforsknings- og produktionslivscyklussen, fra
projektering til demontering og permanent nedlæggelse.
(25) Den bedste aktuelle praksis for forebyggelse af større uheld i forbindelse med offshore olie- og
gasaktiviteter bygger på en målsætningsorienteret tilgang og på at opnå de ønskede resultater ved hjælp af
omhyggelig risikovurdering og pålidelige ledelsessystemer.
(26) I henhold til bedste praksis i Unionen tilskyndes operatører og ejere til at indføre en effektiv sikker-
heds- og miljøpolitik for selskabet og til at sætte den i værk inden for rammerne af et omfattende sikker-
heds- og miljøledelsessystem og i en beredskabsplan. Med henblik på at indføre egnede ordninger for
forebyggelse af større uheld bør operatører og ejere foretage en omfattende og systematisk identificering
af alle større uheldsscenarier for alle farlige aktiviteter, som kan tænkes udført på det pågældende anlæg,
herunder indvirkninger på miljøet som følge af et større uheld. Denne bedste praksis kræver også vurde-
ring af sandsynligheden og konsekvenserne og derfor risikoen for større uheld og også de foranstaltnin-
ger, der er nødvendige for at forebygge dem, samt de nødvendige foranstaltninger i en beredskabssituati-
on, skulle et større uheld alligevel ske. Risikovurderingerne og ordningerne for forebyggelse af større
uheld bør beskrives klart og samles i rapporten om større farer. Rapporten om større farer bør supplere det
sikkerheds- og sundhedsdokument, der er omhandlet i direktiv 92/91/EØF. Arbejdstagerne bør høres i de
relevante faser af udarbejdelsen af rapporten om større farer. Rapporten om større farer bør skulle vurde-
res grundigt og accepteres af den kompetente myndighed
(27) Med sigte på at bevare effektiviteten af farebegrænsningsforanstaltninger i forbindelse med større
uheld i medlemsstaternes offshore farvande bør rapporten om større farer udarbejdes og om nødvendigt
ændres under hensyntagen til alle væsentlige aspekter i et produktionsanlægs livscyklus, herunder projek-
tering, drift, aktiviteter, aktiviteter i kombination med andre anlæg, flytning af et sådant anlæg inden for
den pågældende medlemsstats offshore farvande, større ændringer og endelig nedlæggelse. På samme
måde bør rapporten om større farer også udarbejdes under hensyntagen til ikke-produktionsanlæg og æn-
dres om nødvendigt for at tage højde for væsentlige ændringer af anlægget. Intet anlæg bør sættes i drift i
medlemsstaternes offshore farvande, medmindre den kompetente myndighed har accepteret den rapport
om større farer, operatøren eller ejeren har forelagt den. Den kompetente myndigheds accept af rapporten
om større farer bør ikke medføre nogen overdragelse af ansvar for kontrol med større farer fra operatøren
eller ejeren til den kompetente myndighed.
(28) Brøndaktiviteter bør kun foretages med et anlæg, som teknisk er i stand til at kontrollere alle forud-
sigelige farer på stedet, hvor brønden er placeret, og med hensyn til hvilket der foreligger en accepteret
rapport om større farer.
128
(29) Ud over at benytte et egnet anlæg bør operatøren udarbejde en detaljeret udformningsplan og en
driftsplan tilpasset de særlige forhold og farer, der gør sig gældende for hver brøndaktivitet. Operatøren
bør i overensstemmelse med bedste praksis i Unionen lade foretage en undersøgelse af brøndudformnin-
gen udført af en uafhængig sagkyndig. Operatøren bør fremsende en anmeldelse af planerne for brønden
til den kompetente myndighed i så god tid, at den kompetente myndighed kan iværksætte de fornødne
foranstaltninger i forbindelse med den planlagte brøndaktivitet. I denne forbindelse kan medlemsstaterne
indføre strengere nationale krav inden påbegyndelsen af en brøndaktivitet.
(30) Med henblik på en sikker udformning og fortsatte sikre aktiviteter skal industrien følge den bedste
praksis, som er fastlagt i autoritative standarder og retningslinjer. Sådanne standarder og retningslinjer bør
ajourføres på baggrund af ny viden og innovationer og for at sikre løbende forbedringer. Operatører, ejere
og kompetente myndigheder bør samarbejde om at fastlægge prioriteterne for nye og forbedrede standar-
der og retningslinjer ud fra erfaringerne med Deepwater Horizon-uheldet og andre større uheld. Under
hensyntagen til de etablerede prioriteter bør udarbejdelsen af nye eller forbedrede standarder og retnings-
linjer iværksættes ufortøvet.
(31) I lyset af kompleksiteten af offshore olie- og gasaktiviteter bør operatørernes og ejernes gennemfø-
relse af bedste praksis være omfattet af en ordning med uafhængig verifikation af sikkerheds- og miljøkri-
tiske elementer i hele anlæggets livscyklus, herunder i tilfælde af produktionsanlæg i udformningsfasen.
(32) I det omfang, mobile offshore boreenheder befinder sig i transit og skal betragtes som skibe, er de
underlagt internationale maritime konventioner, navnlig Solas, Marpol eller de tilsvarende standarder i
den gældende version af kodeksen for bygning og udstyring af mobile offshore boreenheder (MODU-ko-
den). Når de befinder sig i transit i offshore farvande, er sådanne mobile offshore boreenheder også un-
derlagt EU-retten vedrørende havnestatskontrol og overholdelse af flagstatens bestemmelser. Dette direk-
tiv er rettet mod sådanne enheder, når de er placeret i offshore farvande med henblik på boring, produkti-
on eller andre aktiviteter, der er forbundet med offshore olie- og gasaktiviteter.
(33) Rapporten om større farer bør bl.a. tage højde for miljørisici, herunder også virkningen af klimati-
ske forhold og klimaforandringer på anlæggenes langsigtede robusthed. Eftersom offshore olie- og gasak-
tiviteter i én medlemsstat kan have betydelige negative miljøvirkninger i en anden medlemsstat, er det
nødvendigt at indføre og anvende særlige bestemmelser i overensstemmelse med FN-ECE-konventionen
om vurdering af virkningerne på miljøet på tværs af landegrænserne udfærdiget i Espoo (Finland) den 25.
februar 1991. Medlemsstater med offshore farvande, der er inaktive med hensyn til offshore olie- og gas-
aktiviteter, bør udpege kontaktpunkter for at lette et effektivt samarbejde i den forbindelse.
(34) Operatører bør øjeblikkeligt underrette medlemsstaterne, såfremt der sker et større uheld, eller at
det måske er ved at ske, således at medlemsstaten kan iværksætte en indsats efter omstændighederne.
Derfor bør operatører i anmeldelsen medtage egnede og tilstrækkelige oplysninger om, hvor det aktuelle
eller umiddelbart forestående uheld er beliggende, hvilket omfang det har, og af hvilken art det er, deres
egen indsats og det værst tænkelige scenario for eskalering, herunder grænseoverskridende potentiale.
(35) For at sikre en effektiv beredskabsindsats i nødsituationer bør operatørerne udarbejde interne be-
redskabsplaner, der er lokalitetsspecifikke og baseret på de risiko- og farescenarier, der er identificeret i
rapporten om større farer, forelægge dem for deres kompetente myndighed og opretholde de ressourcer,
129
der er nødvendige for umiddelbart at kunne omsætte planerne, når der er behov for dem. For så vidt angår
mobile offshore boreenheder skal operatørerne sikre, at ejernes interne beredskabsplaner for anlægget om
nødvendigt ændres for at kunne finde anvendelse i forhold til den specifikke placering og brøndaktivitets-
farer. Sådanne ændringer bør medtages i anmeldelsen af brøndaktiviteter. Det bør vurderes, om adgangen
til beredskabsressourcer er passende i forhold til kapaciteten til at indsætte dem på uheldsstedet. Bered-
skabsressourcernes parathed og effektivitet bør sikres og testes regelmæssigt af operatørerne. I behørigt
begrundede tilfælde kan beredskabsindsatsen baseres på, at beredskabsudstyr, såsom afspærringsanord-
ninger og andre ressourcer, hurtigt transporteres fra fjerntliggende placeringer.
(36) Bedste globale praksis kræver, at koncessionshaverne, operatørerne og ejerne tager det primære an-
svar for at kontrollere de risici, de skaber med deres aktiviteter, herunder aktiviteter, der udføres af entre-
prenøren på deres vegne, og derfor som led i en selskabspolitik for forebyggelse af større uheld indfører
mekanismer og det højeste niveau for selskabsejerskab for at gennemføre denne politik på en konsekvent
måde gennem hele organisationen i Unionen og uden for Unionen.
(37) Ansvarlige operatører og ejere bør forventes at udføre deres aktiviteter i hele verden i overensstem-
melse med bedste praksis og standarder. Konsekvent anvendelse af sådan bedste praksis og sådanne stan-
darder bør være obligatorisk i Unionen, og det ville være ønskeligt, at operatører og ejere registreret på en
medlemsstats område anvender selskabspolitikken for forebyggelse af større uheld, når de udfører aktivi-
teter uden for medlemsstaternes offshore farvande i videst muligt omfang inden for rammerne af gælden-
de national lovgivning.
(38) Selvom det må erkendes, at det måske ikke er muligt at håndhæve anvendelsen af selskabspolitik-
ken for forebyggelse af større uheld uden for Unionen, bør medlemsstaterne sikre, at operatører og ejere
medtager deres offshore olie- og gasaktiviteter uden for Unionen i deres dokumenter vedrørende selska-
bspolitikken for forebyggelse af større uheld.
(39) Oplysninger om større uheld i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter uden for Unionen
kan hjælpe til en yderligere forståelse af deres potentielle årsager ved bedre at drage lære af centrale erfa-
ringer og ved yderligere at udvikle reguleringsrammerne. Derfor bør alle medlemsstater, herunder ind-
landsmedlemsstater og medlemsstater med offshore farvande, som ikke har offshore olie- og gasaktivite-
ter eller koncessionsgivende aktiviteter, kræve rapporter om større uheld, der finder sted uden for Uni-
onen og som involverer selskaber, der er registreret på deres område, og de bør udveksle disse oplysnin-
ger på EU-plan. Rapporteringskravene bør ikke hæmme beredskabsindsatsen eller berøre retsforfølgning i
tilknytning til et uheld. I stedet bør de fokusere på uheldets relevans for yderligere udvikling af sikkerhe-
den ved offshore olie- og gasaktiviteter i Unionen.
(40) Medlemsstaterne bør forvente, at operatører og ejere, når de følger bedste praksis, opbygger et ef-
fektivt samarbejde med den kompetente myndighed til støtte for dennes bedste reguleringspraksis og
proaktivt sikrer det højeste sikkerhedsniveau, og herunder, når det er nødvendigt, suspenderer aktiviteter,
uden at den kompetente myndighed behøver at gribe ind.
(41) Med henblik på at sikre, at der ikke er nogen sikkerhedsproblemer, der overses eller ignoreres, er
det vigtigt at indføre og fremme anvendelsen af midler for fortrolig indberetning af denne type problemer
og at beskytte informanter (»whistleblowers«). Skønt medlemsstaterne ingen mulighed har for at håndhæ-
130
ve regler uden for Unionen, bør disse midler gøre det muligt for personer, der er involveret i offshore
olie- og gasaktiviteter uden for Unionen, at indberette forhold, der vækker bekymring.
(42) Da der ikke findes et fælles dataindberetningsformat for alle medlemsstater, er det vanskeligt for
dem at udveksle sammenlignelige og pålidelige data. Et fælles format for operatørers og ejeres indberet-
ning af data til medlemsstaterne ville gøre operatørernes og ejernes sikkerheds- og miljøresultater mere
gennemsigtige og give offentligheden adgang til relevante og EU-dækkende sammenlignelige oplysnin-
ger om offshore olie- og gasaktiviteters sikkerhed og ville lette formidlingen af de indvundne erfaringer i
forbindelse med større uheld og næsten-uheld.
(43) For at sikre ensartede betingelser for informationsdeling og for at fremme gennemsigtigheden i off-
shore olie- og gassektorens virke bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser med hensyn til
formatet og de nærmere vilkår for de oplysninger, der skal udveksles og gøres offentligt tilgængelige.
Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal
kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser13).
(44) Rådgivningsproceduren bør anvendes til vedtagelsen af relevante gennemførelsesretsakter eftersom
disse retsakter hovedsagelig er af en rent praktisk art. Derfor vil anvendelsen af undersøgelsesproceduren
ikke være berettiget.
(45) Med henblik på at fremme offentlighedens tillid til autoriteten og integriteten af offshore olie- og
gasaktiviteter i Unionen bør medlemsstaterne jævnligt forelægge Kommissionen rapporter om aktiviteter
og hændelser. Kommissionen bør med jævne mellemrum offentliggøre rapporter om EU-aktiviteter og
tendenser inden for offshore olie- og gassektorens sikkerheds- og miljøresultater. Medlemsstaterne bør
straks underrette Kommissionen og alle andre medlemsstater, hvis områder eller farvande er berørt, samt
den berørte offentlighed, om et større uheld.
(46) Erfaringerne viser, at det er nødvendigt at sikre fortroligheden af følsomme data, hvis der skal ska-
bes en åben dialog mellem den kompetente myndighed og operatøren og ejeren. Med dette mål for øje bør
dialogen mellem operatører og ejere og alle medlemsstater baseres på de relevante gældende internationa-
le retsinstrumenter og EU-retten om adgang til miljørelaterede oplysninger, dog med forbehold af eventu-
elle tvingende sikkerheds- og miljøhensyn.
(47) Værdien af et samarbejde mellem offshore myndigheder fremgår allerede tydeligt af aktiviteterne i
North Sea Offshore Authorities Forum og International Regulators Forum. Lignende samarbejdstiltag er
blevet oprettet i hele Unionen i en ekspertgruppe, Den Europæiske Unions Myndighedsgruppe for Off-
shore Olie- og Gasaktiviteter14), hvis opgave er at fremme effektivt samarbejde mellem nationale repræ-
sentanter og Kommissionen, herunder formidling af bedste praksis og operationel erfaring, fastlæggelse
af prioriteter for højnelse af standarder og for rådgivning af Kommissionen om reguleringsreformer.
(48) Beredskabsindsatsen og beredskabsplanlægningen i forbindelse med større uheld bør gøres mere
effektiv ved hjælp af systematisk og planlagt samarbejde både medlemsstaterne imellem og mellem med-
lemsstaterne og olie- og gasindustrien og ved at dele kompatible beredskabsindsatsmidler, herunder også
131
ekspertise. Såfremt det er hensigtsmæssigt, bør sådanne indsatser og planlægninger også gøre brug af de
bestående ressourcer og den bistand, der findes i Unionen, herunder navnlig Det Europæiske Agentur for
Søfartssikkerhed (»agenturet«) nedsat ved forordning (EF) nr. 1406/200215) og Unionens civilbeskyttel-
sesordning nedsat ved Rådets beslutning 2007/779/EF, Euratom16). Medlemsstaterne bør også have lov til
at anmode om yderligere bistand fra agenturet via Unionens civilbeskyttelsesordning.
(49) I henhold til forordning (EF) nr. 1406/2002 blev agenturet oprettet med det formål at sikre et højt,
ensartet og effektivt niveau for søfartssikkerhed og forebyggelse af forurening fra skibe i Unionen samt
sikre bekæmpelse af havforurening forårsaget af olie- og gasanlæg.
(50) Ved gennemførelsen af forpligtelserne i medfør af dette direktiv bør der tages højde for det forhold,
at havområder under en medlemsstats overhøjhed eller suveræne rettigheder og jurisdiktion udgør en inte-
greret del af de fire havregioner, der er fastlagt i artikel 4, stk. 1, i direktiv 2008/56/EF, dvs. Østersøen,
det nordøstlige Atlanterhav, Middelhavet og Sortehavet. Derfor bør det være en prioritet for Unionen at
styrke samordning med tredjelande, som har overhøjhed eller suveræne rettigheder og jurisdiktion over
havområder i disse havregioner. Hensigtsmæssige samarbejdsrammer herfor omfatter bl.a. regionale hav-
konventioner, som fastsat i artikel 3, punkt 10, i direktiv 2008/56/EF.
(51) For så vidt angår Middelhavet blev der sideløbende med dette direktiv iværksat de nødvendige for-
anstaltninger for at Unionen kan tiltræde protokollen om beskyttelse af Middelhavet mod forurening som
følge af udforskning og udnyttelse af kontinentalsoklen, havbunden og undergrunden17) (»offshore proto-
kollen«) til konventionen om beskyttelse af havmiljøet og kystområdet i Middelhavet (»Barcelonakon-
ventionen«), som blev indgået ved Rådets afgørelse 77/585/EØF18).
(52) De arktiske farvande er et særlig vigtigt nabohavmiljø for Unionen og spiller en vigtig rolle for at
modvirke klimaforandringer. På grund af de alvorlige miljøproblemstillinger i forbindelse med de arkti-
ske farvande bør der lægges særlig vægt på miljøbeskyttelsen af de arktiske egne i forbindelse med alle
offshore olie- og gasaktiviteter, herunder også efterforskning, idet der tages hensyn til risikoen for større
uheld og behovet for en effektiv beredskabsindsats. Medlemsstater, der er medlem af Det Arktiske Råd,
opfordres til aktivt at arbejde for de højeste standarder med hensyn til miljøsikkerhed i dette sårbare og
enestående økosystem, f.eks. ved hjælp af internationale instrumenter vedrørende forebyggelse, bered-
skab og indsats i forbindelse med olieforurening af havet i det arktiske område, og ved hjælp af arbejdet i
bl.a. den taskforce, som er oprettet af Det Arktiske Råd, og Det Arktiske Råds eksisterende retningslinjer
for offshore olie- og gasaktiviteter.
(53) De nationale eksterne beredskabsplaner bør baseres på risikovurdering og tage hensyn til rapporter-
ne om større farer for de anlæg, der er placeret i de berørte offshore farvande. Medlemsstaterne bør tage
højde for de seneste retningslinjer vedrørende risikovurdering og -kortlægning med henblik på katastrofe-
håndtering som forberedt af Kommissionen.
(54) En effektiv indsats i nødsituationer kræver umiddelbar handling af operatøren og ejeren og et tæt
samarbejde med medlemsstaternes beredskabsorganisationer, som samordner indsatsen af yderligere be-
redskabsressourcer, efterhånden som situationen udvikler sig. En sådan indsats omfatter også en grundig
undersøgelse af nødsituationen, som bør påbegyndes straks, så der går mindst mulig information og fær-
132
rest mulige beviser tabt. Efter en nødsituation bør medlemsstaterne drage passende konklusioner og træffe
eventuelle nødvendige foranstaltninger.
(55) Det er meget vigtigt, at alle relevante oplysninger, herunder de tekniske data og parametre, er til-
gængelige for den senere undersøgelse. Medlemsstaterne bør sikre, at relevante oplysninger indsamles
under olie- og gasaktiviteterne, og at relevante oplysninger i tilfælde af et større uheld sikres, og at ind-
samlingen af oplysninger intensiveres hensigtsmæssigt. I denne forbindelse bør medlemsstaterne tilskyn-
de til anvendelse af passende tekniske hjælpemidler for at fremme pålideligheden og registreringen af re-
levante data og for at forebygge mulig manipulation heraf.
(56) Dette direktiv bør omfatte virksomme, forholdsmæssige og afskrækkende sanktioner for krænkel-
ser for at sikre en effektiv gennemførelse af kravene i direktivet.
(57) For at tilpasse visse bilag til at omfatte supplerende oplysninger, der kan blive nødvendige i lyset af
de tekniske fremskridt, bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstem-
melse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde for så vidt angår ændringen
af kravene i visse bilag til dette direktiv. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante
høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med
forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig
fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.
(58) Definitionen af skade på vandmiljøet i direktiv 2004/35/EF bør ændres for at sikre, at koncessions-
haveres ansvar i henhold til nævnte direktiv gælder for medlemsstaternes havområder som defineret i di-
rektiv 2008/56/EF.
(59) Mange bestemmelser i dette direktiv er ikke relevante for indlandsmedlemsstater, dvs. Østrig, Den
Tjekkiske Republik, Ungarn, Luxembourg og Slovakiet. Det er ikke desto mindre ønskeligt, at disse med-
lemsstater støtter principperne og de høje standarder, der findes i EU-retten for sikkerhed i forbindelse
med offshore olie- og gasaktiviteter, i deres bilaterale kontakter med tredjelande og med relevante inter-
nationale organisationer.
(60) Ikke alle medlemsstater med offshore farvande tillader offshore olie- og gasaktiviteter under deres
jurisdiktion. Disse medlemsstater giver ikke tilladelser til eller forebygger større uheld i forbindelse med
sådanne aktiviteter. Det vil derfor være en uforholdsmæssig og unødvendig forpligtelse, hvis disse med-
lemsstater skulle gennemføre og implementere alle bestemmelser i dette direktiv. Uheld i forbindelse med
offshore olie- og gasaktiviteter kan imidlertid påvirke deres kyster. Derfor bør disse medlemsstater bl.a.
være parate til at reagere på og efterforske i tilfælde af større uheld og bør samarbejde gennem kontakt-
punkter med andre berørte medlemsstater og med relevante tredjelande.
(61) I kraft af deres geografiske placering er indlandsmedlemsstater hverken involveret i at koncessio-
nere eller forebygge større uheld i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter, eller potentielt berørt
af sådanne uheld i andre medlemsstaters offshore farvande. De bør derfor ikke forpligtes til at gennemfø-
re størstedelen af bestemmelserne i dette direktiv. Beskæftiger et selskab, som er registreret i en indlands-
medlemsstat, sig selv eller via datterselskaber med offshore olie- og gasaktiviteter uden for Unionen, bør
133
den pågældende medlemsstat anmode selskabet om at udarbejde en rapport om uheld, der forekommer
ved sådanne aktiviteter, som kan udveksles på EU-plan, for at alle interesserede parter i Unionen kan dra-
ge nytte af erfaringerne fra sådanne uheld.
(62) Ud over de foranstaltninger, som indføres ved dette direktiv, bør Kommissionen undersøge, om der
er andre hensigtsmæssige midler, hvormed større uheld kan forebygges og deres virkninger begrænses.
(63) Operatørerne bør sikre, at de har adgang til tilstrækkelige fysiske, menneskelige og finansielle mid-
ler til forebyggelse af større uheld og begrænsning af følgerne af sådanne uheld. Da der ikke er nogen af
de nuværende finansielle sikkerhedsinstrumenter, herunder risikopuljeordninger, som kan dække alle mu-
lige følgevirkninger af større uheld, bør Kommissionen imidlertid foretage yderligere analyser og under-
søgelser af hensigtsmæssige foranstaltninger, som kan sikre en tilstrækkelig robust erstatningsansvarsord-
ning i forbindelse med skader som følge af offshore olie- og gasaktiviteter, og af krav til den finansielle
kapacitet, herunder hvorvidt der forefindes passende finansielle sikkerhedsinstrumenter eller andre ord-
ninger. Dette kan omfatte en undersøgelse af, hvorvidt det er muligt at indføre en gensidig erstatningsord-
ning. Kommissionen bør forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om sine resultater, om nød-
vendigt ledsaget af forslag.
(64) På EU-plan er det vigtigt, at tekniske standarder suppleres med tilsvarende retlige rammer i form af
produktsikkerhedslovgivning, og at sådanne standarder gælder for offshore anlæg i medlemsstaternes off-
shore farvande, og ikke kun faste produktionsanlæg. Kommissionen bør derfor foretage yderligere analy-
ser af de produktsikkerhedsstandarder, der gælder for offshore olie- og gasaktiviteter.
(65) Målet for dette direktiv, nemlig fastsættelse af minimumskrav for forebyggelse af større uheld og
begrænsning af følgerne af større uheld i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter, kan ikke i til-
strækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af den foreslåede handlings omfang
og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse
med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med pro-
portionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at
nå dette mål —
VEDTAGET DETTE DIREKTIV:
KAPITEL I
INDLEDENDE BESTEMMELSER
Artikel 1
Genstand og anvendelsesområde
1. Dette direktiv fastsætter minimumskrav for forebyggelse af større uheld i forbindelse med offshore
olie- og gasaktiviteter og begrænsning af følgerne af sådanne uheld.
134
2. Dette direktiv berører ikke EU-lovgivning vedrørende arbejdstageres sikkerhed og sundhed på ar-
bejdspladsen, navnlig direktiv 89/391/EØF og direktiv 92/91/EØF.
3. Dette direktiv berører ikke direktiv 94/22/EF, 2001/42/EF, 2003/4/EF19), 2003/35/EF, 2010/75/EU20)
og 2011/92/EU.
Artikel 2
Definitioner
I dette direktiv forstås ved:
1) »større uheld«: i forbindelse med et anlæg eller tilsluttet infrastruktur:
a) en hændelse, der omfatter en eksplosion, brand, tab af brøndkontrollen eller udslip af olie, gas eller
farlige stoffer, som involverer eller har et betydeligt potentiale til at forårsage dødsfald eller alvorlig per-
sonskade
b) en hændelse, som medfører alvorlig beskadigelse af anlægget eller tilsluttet infrastruktur, og som in-
volverer eller har et betydeligt potentiale til at forårsage dødsfald eller alvorlig personskade
c) enhver anden hændelse, der medfører døden eller alvorlige kvæstelser for fem eller flere personer,
der befinder sig på offshore anlægget, hvor kilden til faren opstår, eller som udfører en olie- og gasaktivi-
tet i forbindelse med anlægget eller tilsluttet
d) enhver større miljøhændelse, der skyldes hændelser omhandlet i litra a), b) og c).
Med henblik på at fastslå, hvorvidt en hændelse udgør et større uheld i henhold til litra a), b) eller
d), anses et anlæg, der normalt er ubemandet, som om det var bemandet
2) »offshore«: beliggende i en medlemsstats territorialfarvand, eksklusive økonomiske zone eller på
dens kontinentalsokkel som defineret i De Forenede Nationers havretskonvention
3) »offshore olie- og gasaktiviteter«: alle aktiviteter i forbindelse med et anlæg eller tilsluttet infrastruk-
tur, herunder udformning, planlægning, opførelse, drift og demontering deraf, i forbindelse med efter-
forskning og produktion af olie eller gas men med undtagelse af transport af olie og gas fra en kyst til en
anden
4) »risiko«: kombinationen af sandsynligheden for en hændelse og konsekvenserne af denne hændelse
5) »operatør«: den enhed, der er udpeget af koncessionshaveren eller den koncessionsgivende myndig-
hed til at udføre offshore olie- og gasaktiviteter, herunder planlægning og gennemførelse af brøndaktivite-
ter, eller ledelse og styring af et produktionsanlægs funktioner
6) »egnet«: rigtig eller fuldt ud passende, også med hensyn til forholdsmæssig indsats og omkostninger,
ud fra et givet krav eller i en given situation baseret på objektive beviser og påvist ved en analyse, sam-
135
menligning med passende standarder eller andre løsninger, der anvendes i sammenlignelige situationer af
andre myndigheder eller af industrien
7) »enhed«: en fysisk eller juridisk person eller en gruppe af sådanne personer
8) »acceptabel« i forbindelse med en risiko: et risikoniveau, for hvilket tid, omkostninger eller indsats i
forbindelse med en nedbringelse heraf vil stå i klart misforhold til fordelene ved en sådan nedbringelse.
Når det vurderes, om tid, omkostninger eller indsats vil stå i klart misforhold til fordelene ved yderligere
nedbringelse af risikoen, skal der tages hensyn til bedste praksis inden for risikoniveauer, der er foreneli-
ge med virksomheden
9) »koncession«: en tilladelse til at udføre offshore olie- og gasaktiviteter, jf. direktiv 94/22/EF
10) »koncessionsområde«: det geografiske område, der er omfattet af koncessionen
11) »koncessionshaver«: indehaveren eller fælles indehavere af en koncession
12) »entreprenør«: enhver enhed, der har indgået kontrakt med operatøren eller ejeren om at udføre spe-
cifikke opgaver på operatørens eller ejerens vegne
13) »koncessionsgivende myndighed«: den offentlige myndighed, der er ansvarlig for at give tilladelser
eller for at overvåge anvendelsen af tilladelser som omhandlet i direktiv 94/22/EF
14) »kompetent myndighed«: den offentlige myndighed, der er udnævnt i henhold til dette direktiv, og
som er ansvarlig for de opgaver, der er pålagt den i dette direktiv. Den kompetente myndighed kan bestå
af et eller flere offentlige organer
15) »efterforskning«: boring i et prospekt og alle tilknyttede offshore olie- og gasaktiviteter, der er nød-
vendige forud for produktionsrelaterede aktiviteter
16) »produktion«: offshore udvinding af olie og gas fra undergrunden i koncessionsområdet, herunder
også offshore behandling af olie og gas og transport heraf gennem tilsluttet infrastruktur
17) »ikke-produktionsanlæg«: andre anlæg end anlæg, der anvendes til produktion af olie og gas
18) »offentligheden«: en eller flere enheder og i henhold til national lovgivning eller praksis disses for-
eninger, organisationer eller grupper
19) »anlæg«: en stationær, fast eller mobil indretning eller en kombination af indretninger, som er per-
manent indbyrdes forbundet ved hjælp af broer eller andre strukturer, som bruges til offshore olie- og gas-
136
aktiviteter eller i forbindelse med sådanne aktiviteter. Anlæg omfatter kun mobile offshore boreenheder,
når de er placeret i offshore farvande med henblik på boring, produktion eller andre aktiviteter, der er
forbundet med offshore olie- og gasaktiviteter.
20) »produktionsanlæg«: anlæg, der anvendes til produktion
21) »tilsluttede infrastruktur«: inden for sikkerhedszonen eller inden for en nærliggende zone på længe-
re afstand fra anlægget efter medlemsstatens skøn:
a) enhver brønd og dermed forbundne strukturer, supplerende enheder og anordninger tilsluttet anlægget
b) ethvert apparatur eller enhver anordning på eller fastgjort til hovedstrukturen i anlægget
c) ethvert tilsluttet rørledningssystem
22) »accept« i forbindelse med rapporten om større farer: den kompetente myndigheds skriftlige frem-
sendelse til operatøren eller ejeren af meddelelse om, at rapporten, hvis den gennemføres som beskrevet
deri, opfylder kravene i dette direktiv. Accept medfører ingen overførsel af ansvar for styring af større
farer til den kompetente myndighed
23) »større fare«: en situation, der har potentiale til at føre til et større uheld
24) »brøndaktivitet«: enhver aktivitet vedrørende en brønd, som kan medføre utilsigtet udslip af mate-
rialer, der potentielt kan føre til et større uheld, herunder boring af en brønd, reparation eller ændring af
en brønd, standsning af brøndaktiviteter og permanent nedlæggelse af en brønd
25) »kombineret drift«: en aktivitet, som udføres fra et anlæg sammen med et eller flere andre anlæg, og
hvis formål vedrører det eller de andre anlæg, og som derved i betydelig grad påvirker sikkerhedsrisikoen
for personer eller beskyttelsen af miljøet på et, flere eller alle anlæg
26) »sikkerhedszone«: et område inden for en afstand af 500 meter fra enhver del af anlægget, som
medlemsstaten har udpeget
27) »ejer«: en enhed, der er retligt beføjet til at styre driften af et ikke-produktionsanlæg
28) »intern beredskabsplan«: en plan, som er udarbejdet af operatøren eller ejeren i henhold til kravene i
dette direktiv, vedrørende de foranstaltninger, der skal forhindre eskalering eller begrænse følgerne af et
større uheld i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter
29) »uafhængig verifikation«: en vurdering og bekræftelse af gyldigheden af bestemte skriftlige erklæ-
ringer foretaget af en enhed eller en organisatorisk del af operatøren eller ejeren, som ikke er kontrolleret
eller påvirket af den enhed eller den organisatoriske del, der anvender disse erklæringer
30) »væsentlig ændring«:
137
a) i tilfælde af en rapport om større farer en ændring af det grundlag, på hvilket den oprindelige rapport
blev accepteret, herunder bl.a. fysiske forandringer, tilgængelig ny viden eller teknologi og ændringer i
driftsledelsen
b) tilfælde af anmeldelse af brøndaktiviteter eller kombineret drift en ændring af det grundlag, på hvil-
ket den oprindelige anmeldelse blev indgivet, herunder bl.a. fysiske forandringer, udskiftning af et anlæg
med et andet, tilgængelig ny viden eller teknologi og ændringer i ledelsen af driften
31) »påbegyndelse af aktiviteterne«: det tidspunkt, hvor et anlæg eller den tilsluttede infrastruktur for
første gang benyttes til de aktiviteter, som det er udformet til
32) »beredskabseffektivitet ved olieudslip«: effektiviteten af beredskabssystemer for udslip, når der rea-
geres på et olieudslip på grundlag af en analyse af frekvensen, varigheden og tidsbestemmelsen af miljø-
forhold, som kan forhindre en indsats. Vurderingen af beredskabseffektivitet ved olieudslip udtrykkes
som en procentdel af den tid, hvor sådanne forhold ikke er til stede, og omfatter en beskrivelse af driftsbe-
grænsningerne på de berørte anlæg som et resultat af denne vurdering
33) »sikkerheds- og miljøkritiske elementer«: dele af et anlæg, herunder computerprogrammer, hvis for-
mål det er at forebygge eller begrænse følgerne af et større uheld, og som, hvis de svigter, kan forårsage
eller bidrage væsentligt til et større uheld
34) »trepartshøring«: en formel ordning for at muliggøre dialog og samarbejde mellem den kompetente
myndighed, operatører og ejere og arbejdstagerrepræsentanter
35) »industri«: enheder, som er direkte involveret i offshore olie- og gasaktiviteter omfattet af dette di-
rektiv, eller hvis aktiviteter er tæt knyttet til disse aktiviteter
36) »ekstern beredskabsplan«: en lokal, national eller regional strategi, som skal forhindre eskalering
eller begrænse følgerne af et større uheld i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter under anven-
delse af alle operatørens disponible ressourcer som beskrevet i den relevante interne beredskabsplan og
enhver yderligere ressource, som medlemsstaterne stiller til rådighed
37) »større miljøhændelse«: en hændelse, som får eller sandsynligvis får betydelig negativ indvirkning
på miljøet i henhold til direktiv 2004/35/EF.
KAPITEL II
FOREBYGGELSE AF STØRRE UHELD I FORBINDELSE MED OFFSHORE OLIE- OG
GASAKTIVITETER
138
Artikel 3
Generelle principper for risikostyring inden for offshore olie- og gasaktiviteter
1. Medlemsstaterne kræver, at operatører sikrer, at alle egnede foranstaltninger træffes for at forebygge
større uheld som følge af offshore olie- og gasaktiviteter.
2. Medlemsstaterne sikrer, at det forhold, at det var entreprenørers handlinger eller undladelser, der før-
te til eller bidrog til større uheld, ikke fritager operatørerne fra deres opgaver i medfør af dette direktiv.
3. I tilfælde af et større uheld, sikrer medlemsstaterne, at operatørerne træffer alle egnede foranstaltnin-
ger for at begrænse dets virkninger på menneskers sundhed og på miljøet.
4. Medlemsstaterne kræver, at operatørerne sikrer, at offshore olie- og gasaktiviteter udføres på grund-
lag af systematisk risikostyring, således at de resterende risici ved større uheld for mennesker, miljøet og
offshore anlæg er acceptable.
Artikel 4
Sikkerheds- og miljømæssige hensyn vedrørende koncessioner
1. Medlemsstaterne sikrer, at afgørelser om udstedelse eller overførsel af koncessioner til at udføre off-
shore olie- og gasaktiviteter tager hensyn til den kapacitet, som ansøgeren om en sådan koncession har, til
at opfylde kravene til aktiviteterne inden for rammerne af koncessionen som krævet i de relevante be-
stemmelser i EU-lovgivningen, navnlig dette direktiv.
2. I særdeleshed, når der foretages en vurdering af ansøgerens tekniske og finansielle kapacitet, tages
behørigt hensyn til følgende:
a) risici, farer og alle andre relevante oplysninger vedrørende det pågældende koncessionsområde, her-
under eventuelt omkostningerne ved en forringelse af havmiljøet, jf. artikel 8, stk. 1, litra c), i direktiv
2008/56/EF
b) den relevante fase af de offshore olie- og gasaktiviteter
c) ansøgerens finansielle kapacitet, herunder alle finansielle sikkerhedsstillelser til at dække det potenti-
elle erstatningsansvar, som kan opstå i forbindelse med de pågældende offshore olie- og gasaktiviteter,
herunder erstatningsansvar for potentielle økonomiske skader, hvis et sådant erstatningsansvar har hjem-
mel i national ret.
d) de oplysninger, der er til rådighed om ansøgerens sikkerheds- og miljøresultater, herunder med hen-
syn til større uheld, hvor det er hensigtsmæssigt, for de aktiviteter, i forbindelse med hvilke der blev an-
modet om koncession.
Forud for udstedelse eller overførsel af en koncession til olie- og gasaktiviteter, hører den koncessionsgi-
vende myndighed, hvis hensigtsmæssigt, den kompetente myndighed.
139
Forud for udstedelse eller overførsel af en koncession til olie- og gasaktiviteter, hører den koncessions-
givende myndighed, hvis hensigtsmæssigt, den kompetente myndighed.
3. Medlemsstaterne sikrer, at den koncessionsgivende myndighed ikke udsteder en koncession, med-
mindre den er tilfreds med ansøgerens godtgørelse om, at ansøgeren har truffet eller vil træffe passende
foranstaltninger på grundlag af ordninger, som medlemsstaterne beslutter, til dækning af det potentielle
erstatningsansvar, som kan opstå i forbindelse med ansøgerens offshore olie- og gasaktiviteter. En sådan
foranstaltning skal være på plads og virksom fra starten af offshore olie- og gasaktiviteterne. Medlemssta-
terne kræver, at ansøgere på passende vis forelægger dokumentation for teknisk og finansiel kapacitet og
eventuelle andre relevante oplysninger vedrørende det område, der er omfattet af koncessionen og den
relevante fase af offshore olie- og gasaktiviteterne.
Medlemsstaterne vurderer, hvorvidt de i første afsnit omhandlede bestemmelser er fyldestgørende med
henblik på at fastslå, hvorvidt ansøgeren råder over tilstrækkelige finansielle midler til øjeblikkelig iværk-
sættelse og uafbrudt fortsættelse af alle de foranstaltninger, der er nødvendige for en effektiv beredskabs-
indsats og efterfølgende genopretning.
Medlemsstaterne fremmer anvendelsen af bæredygtige finansielle instrumenter og andre ordninger for
at bistå ansøgere om koncession med at påvise deres finansielle kapacitet i henhold til første afsnit.
Medlemsstaterne indfører som et minimum procedurer til at sikre omgående og passende behandling af
erstatningskrav, herunder med hensyn til skadeserstatning for grænseoverskridende hændelser.
Medlemsstaterne kræver, at koncessionshaveren opretholder en tilstrækkelig stor kapacitet til at opfylde
deres finansielle forpligtelser, der følger af erstatningsansvar for offshore olie- og gasaktiviteter.
4. Den koncessionsgivende myndighed eller koncessionshaveren udpeger operatøren. Når operatøren
skal udpeges af koncessionshaveren, underrettes den koncessionsgivende myndighed om udpegelsen på
forhånd. I sådanne tilfælde kan den koncessionsgivende myndighed, om nødvendigt i samråd med den
kompetente myndighed, gøre indsigelse mod udpegelsen af operatøren. Når der gøres en sådan indsigelse,
kræver medlemsstaterne, at koncessionshaveren udpeger en egnet alternativ operatør eller påtager sig
operatørens forpligtelser i henhold til dette direktiv.
5. Koncessionsprocedurerne for offshore olie- og gasaktiviteter i forbindelse med et givent koncessions-
område tilrettelægges på en sådan måde, at medlemsstaten kan tage hensyn til de oplysninger, der er ind-
samlet som resultat af efterforskningen, inden produktionen går i gang.
6. Når der foretages en vurdering af de tekniske og finansielle kapaciteter, som en ansøger om en kon-
cession har, lægges der særlig vægt på alle miljømæssigt følsomme hav- og kystmiljøer, navnlig økosy-
stemer, der spiller en vigtig rolle for modvirkning af og tilpasning til klimaforandringer, såsom salt- og
havgræsenge, og beskyttede havområder, såsom særlige bevaringsområder i henhold til Rådets direktiv
92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter21), særlige beskyttede
områder i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om be-
skyttelse af vilde fugle22) og beskyttede havområder som aftalt af Unionen eller de berørte medlemsstater
inden for rammerne af de internationale eller regionale aftaler, som de er part i.
140
Artikel 5
Offentlig deltagelse i forbindelse med planlagte offshore olie- og gasefterforskningers virkninger på
miljøet
1. Boringen af en efterforskningsbrønd fra et ikke-produktionsanlæg påbegyndes kun, hvis medlemssta-
tens relevante myndigheder forinden har sikret, at der er iværksat tidlig og effektiv offentlig deltagelse
vedrørende de eventuelle virkninger af de planlagte offshore olie- og gasaktiviteter på miljøet i henhold til
andre EU-retsakter, navnlig direktiv 2001/42/EF eller 2011/92/EU alt efter omstændighederne.
2. Når der ikke er iværksat offentlig deltagelse i henhold til stk. 1, sikrer medlemsstaterne, at der træffes
følgende foranstaltninger:
a) offentligheden informeres ved offentlige meddelelser eller andre egnede midler såsom elektroniske
medier om, hvor det planlægges at tillade efterforskningsaktiviteter
b) den berørte offentlighed identificeres, herunder den del af offentligheden, som er berørt af eller sand-
synligvis vil blive berørt af, eller som har en interesse i afgørelsen om at tillade efterforskningsaktiviteter,
herunder relevante ikke-statslige organisationer, f.eks. de organisationer, der fremmer miljøbeskyttelse,
og andre relevante organisationer
c) relevante oplysninger om sådanne planlagte aktiviteter stilles til rådighed for offentligheden, herun-
der bl.a. oplysninger om retten til at deltage i beslutningstagningen og om, hvem kommentarer eller
spørgsmål kan rettes til
d) offentligheden kan fremkomme med kommentarer og synspunkter på et tidspunkt, hvor alle mulighe-
der stadig står åbne, inden der træffes afgørelser om at tillade efterforskning
e) når de i litra d) omhandlede afgørelser træffes, tages der behørigt hensyn til resultaterne af offentlig-
hedens deltagelse, og
f) den berørte medlemsstat oplyser omgående offentligheden, efter at have behandlet dens kommentarer
og udtalelser, om de afgørelser, der er truffet, og om begrundelserne herfor og overvejelser, der ligger til
grund for disse afgørelser, herunder information om processen for offentlighedens deltagelse.
Der fastsættes rimelige tidsrammer, således at der er tilstrækkelig tid til hver af de forskellige etaper i
offentlighedens deltagelse.
3. Denne artikel finder ikke anvendelse på områder, der var omfattet af en koncession, inden den 18. juli
2013.
Artikel 6
Offshore olie- og gasaktiviteter inden for koncessionsområder
1. Medlemsstaterne sikrer, at produktionsanlæg og tilsluttet infrastruktur kun drives i et koncessionsom-
råde og kun af operatører, der er udpeget til det formål i henhold til artikel 4, stk. 4.
141
2. Medlemsstaterne kræver, at koncessionshaveren sikrer, at operatøren har kapacitet til at opfylde kra-
vene for specifik drift inden for koncessionens rammer.
3. Under alle olie- og gasaktiviteter kræver medlemsstaterne, at koncessionshaveren tager alle rimelige
skridt for at sikre, at operatøren opfylder kravene, udfører sine funktioner og lever op til sine forpligtelser
i henhold til dette direktiv.
4. Beslutter den kompetente myndighed, at operatøren ikke længere har kapacitet til at opfylde de rele-
vante krav i henhold til dette direktiv, underrettes den koncessionsgivende myndighed herom. Den kon-
cessionsgivende myndighed underretter herefter koncessionshaveren herom, og koncessionshaveren skal
tage ansvaret for udførelsen af de pågældende forpligtelser og straks foreslå den koncessionsgivende
myndighed en anden operatør.
5. Medlemsstaterne sikrer, at aktiviteter, der knytter sig til produktionsanlæg og ikke-produktionsanlæg,
ikke påbegyndes eller fortsættes, før den kompetente myndighed har accepteret rapporten om større farer i
overensstemmelse med dette direktiv.
6. Medlemsstaterne sikrer, at brøndaktiviteter eller kombineret drift ikke påbegyndes eller fortsættes, før
rapporten om større farer for de involverede anlæg er blevet accepteret i overensstemmelse med dette di-
rektiv. Derudover må sådanne aktiviteter ikke påbegyndes eller fortsættes, hvis der ikke er indgivet en
anmeldelse af brøndaktiviteter eller en anmeldelse af kombineret drift i henhold til henholdsvis artikel 11,
stk. 1, litra h) eller i), til den kompetente myndighed, eller hvis den kompetente myndighed gør indsigelse
mod en anmeldelses indhold.
7. Medlemsstaterne sikrer, at der etableres en sikkerhedszone omkring et anlæg, og at fartøjer forbydes
indsejling eller ophold i denne sikkerhedszone.
Dette forbud finder dog ikke anvendelse på et fartøj, der sejler ind eller opholder sig i sikkerhedszonen:
i. i forbindelse med nedlægning, inspektion, test, reparation, vedligeholdelse, ændring, fornyelse eller
fjernelse af et undersøisk kabel eller en undersøisk rørledning i eller nær sikkerhedszonen
ii. for at levere tjenesteydelser til eller transportere personer eller varer til eller fra ethvert anlæg i sik-
kerhedszonen
iii. for at inspicere ethvert anlæg eller tilsluttet infrastruktur i den pågældende sikkerhedszone i henhold
til medlemsstatens bemyndigelse
iv. i forbindelse med redning af eller forsøg på at redde liv eller ejendom
v. på grund af uvejr
vi. fordi det er i havsnød, eller
vii. hvis operatøren, ejeren eller medlemsstaten, hvori sikkerhedszonen befinder sig, har givet sit sam-
tykke.
8. Medlemsstaterne udarbejder en mekanisme til effektiv deltagelse i trepartskonsultationer mellem den
kompetente myndighed, operatører og ejere og arbejdstagerrepræsentanter om formuleringen af standar-
der og politikker vedrørende forebyggelse af større uheld.
142
Artikel 7
Erstatningsansvar for miljøskader
Uden at det berører det eksisterende anvendelsesområde for erstatningsansvar vedrørende forebyggelse
og afhjælpning af miljøskader i henhold til direktiv 2004/35/EF, sikrer medlemsstaterne, at koncessions-
haveren er økonomisk ansvarlig for forebyggelse og afhjælpning af miljøskader som defineret i nævnte
direktiv forvoldt af offshore olie- og gasaktiviteter udført af eller på vegne af koncessionshaveren eller
operatøren.
Artikel 8
Udpegelse af den kompetente myndighed
1. Medlemsstaterne udpeger en kompetent myndighed med ansvar for følgende myndighedsfunktioner:
a) at vurdere og acceptere rapporter om større farer, vurdere designanmeldelser og vurdere anmeldelser
af brøndaktiviteter eller kombineret drift samt øvrige lignende dokumenter, som indgives til den
b) at føre tilsyn med operatørers og ejeres overholdelse af dette direktiv, herunder inspektioner, under-
søgelser og håndhævelsesforanstaltninger
c) at rådgive andre myndigheder eller organer, herunder den koncessionsgivende myndighed
d) at udarbejde årlige planer i overensstemmelse med artikel 21
e) at udarbejde rapporter
f) at samarbejde med de kompetente myndigheder eller kontaktpunkter i henhold til artikel 27.
2. Medlemsstaterne sikrer til enhver tid, at den kompetente myndighed er uafhængig og objektiv, når
den udfører sine myndighedsfunktioner, og navnlig med hensyn til stk. 1, litra a), b) og c). I overensstem-
melse hermed forebygges interessekonflikter mellem på den ene side den kompetente myndigheds myn-
dighedsfunktioner og på den anden side myndighedsfunktionerne vedrørende den økonomiske udvikling
af de offshore naturressourcer og udstedelse af koncessioner til offshore olie- og gasaktiviteter i medlems-
staten og indsamlingen og forvaltningen af indtægter fra disse aktiviteter.
3. For at opfylde målene i stk. 2 kræver medlemsstaterne, at den kompetente myndigheds funktioner
udføres inden for en myndighed, der er uafhængig af alle medlemsstatens opgaver i forbindelse med den
økonomiske udvikling af de offshore naturressourcer og udstedelse af koncessioner til offshore olie- og
gasaktiviteter i medlemsstaten og indsamlingen og forvaltningen af indtægter fra disse aktiviteter.
Er det samlede antal normalt bemandede anlæg på under seks, kan den pågældende medlemsstat dog
beslutte ikke at anvende stk. 3, første afsnit. En sådan beslutning træffes med forbehold af dens forpligtel-
ser i henhold til stk. 2.
4. Medlemsstaterne stiller en beskrivelse af, hvordan den kompetente myndighed er organiseret, til rå-
dighed for offentligheden, herunder hvorfor de har etableret den kompetente myndighed på en sådan må-
143
de, og hvordan de har sikret, at myndighedsfunktionerne i stk. 1 udføres, og forpligtelserne i stk. 2 over-
holdes.
5. Medlemsstaterne sikrer, at den kompetente myndighed råder over tilstrækkelige menneskelige og fi-
nansielle ressourcer til at udføre sine opgaver i henhold til dette direktiv. Disse ressourcer skal svare til
medlemsstaternes omfang af offshore olie- og gasaktiviteter.
6. Medlemsstaterne kan indgå formelle aftaler med hensigtsmæssige EU-agenturer eller andre egnede
organer, hvis sådanne findes, om ydelse af specialiseret ekspertise til støtte for den kompetente myndig-
hed, når den udfører sine myndighedsfunktioner. For så vidt angår dette stykke anses et organ for uegnet,
hvis dets objektivitet kan blive bragt i fare på grund af interessekonflikter.
7. Medlemsstaterne kan indføre mekanismer, i henhold til hvilke de finansielle omkostninger for den
kompetente myndighed ved udførelsen af sine opgaver i henhold til dette direktiv kan dækkes af konces-
sionshavere, operatører eller ejere.
8. Når den kompetente myndighed består af mere end et organ, gør medlemsstaterne alt, hvad de kan,
for at undgå duplikering af myndighedsfunktioner organerne imellem. Medlemsstaterne kan udpege et af
organerne til at være det ledende organ med ansvar for at koordinere de myndighedsfunktioner, der er
pålagt i henhold til dette direktiv, og for at aflægge rapport til Kommissionen.
9. Medlemsstaterne gennemgår den kompetente myndigheds aktiviteter og træffer alle nødvendige for-
anstaltninger til forbedring af dens effektivitet i forbindelse med udførelse af myndighedsfunktionerne i
stk. 1.
Artikel 9
Den kompetente myndigheds funktioner
Medlemsstaterne sikrer, at den kompetente myndighed:
a) handler uafhængigt af politikker, myndighedsafgørelser eller andre overvejelser, der ikke vedrører
dens opgaver i henhold til dette direktiv
b) præciserer omfanget af sine ansvarsområder og operatørens og ejerens ansvar for kontrollen med risi-
koen for større uheld i henhold til dette direktiv
c) udarbejder en politik, en proces og procedurer for grundig vurdering af rapporter om større farer og
anmeldelser, som indgives i henhold til artikel 11 samt tilsyn med overholdelse af dette direktiv i med-
lemsstatens jurisdiktion, herunder inspektion, undersøgelse og håndhævelsesforanstaltninger
d) gør politikken, processen og procedurerne i henhold til litra c) tilgængelige for operatører og ejere og
gør sammenfatninger heraf tilgængelige for offentligheden
e) hvor det er nødvendigt, forbereder og gennemfører koordinerede eller fælles procedurer med andre
myndigheder i medlemsstaten for at påtage sig opgaverne i henhold til dette direktiv, og
144
f) baserer sin politik, organisation og sine arbejdsprocedurer på principperne i bilag III.
Artikel 10
Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerheds opgaver
1. Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed (EMSA, herefter »agenturet«) yder medlemsstaterne
og Kommissionen teknisk og videnskabelig bistand i overensstemmelse med sit mandat i henhold til for-
ordning (EF) nr. 1406/2002.
2. Inden for rammerne af dets mandat skal agenturet:
a) bistå Kommissionen og den berørte medlemsstat, når den anmoder herom, med at påvise og overvåge
omfanget af et olie- eller gasudslip
b) bistå medlemsstaterne, når de anmoder herom, med at forberede og gennemføre eksterne beredskabs-
planer, især når der forekommer grænseoverskridende virkninger inden for og uden for medlemsstaternes
offshore farvande
c) sammen med medlemsstaterne og operatørerne udarbejde et katalog over tilgængelige beredskabsud-
styr og -tjenester på grundlag af medlemsstaternes eksterne og interne beredskabsplaner.
3. Agenturet kan, hvis det anmodes om det:
a) bistå Kommissionen med at vurdere medlemsstaternes eksterne beredskabsplaner for at kontrollere,
hvorvidt planerne er i overensstemmelse med dette direktiv
b) evaluere øvelser, der har det at teste beredskabsmekanismer på tværs af grænser og på EU-plan som
fokus.
KAPITEL III
FORBEREDELSE OG UDFØRELSE AF OFFSHORE OLIE- OG GASAKTIVITETER
Artikel 11
Dokumenter, der skal forelægges vedrørende udførelse af offshore olie- og gasaktiviteter
1. Medlemsstaterne sikrer, at operatøren eller ejeren forelægger følgende dokumenter for den kompe-
tente myndighed:
a) selskabspolitikken for forebyggelse af større uheld eller en fyldestgørende beskrivelse heraf i over-
ensstemmelse med artikel 19, stk. 1 og 5
145
b) sikkerheds- og miljøledelsessystemet, der gælder for anlægget, eller en fyldestgørende beskrivelse
heraf i overensstemmelse med artikel 19, stk. 3 og 5
c) hvis der er tale om et planlagt produktionsanlæg, en designanmeldelse i overensstemmelse med kra-
vene i bilag I, del 1
d) en beskrivelse af den uafhængige verifikationsordning i overensstemmelse med artikel 17
e) en rapport om større farer i overensstemmelse med artikel 12 og 13
f) i tilfælde af en væsentlig ændring eller demontering af et anlæg, en ændret rapport om større farer i
overensstemmelse med artikel 12 og 13
g) den interne beredskabsplan eller en fyldestgørende beskrivelse heraf i overensstemmelse med artikel
14 og 28
h) i tilfælde af en brøndaktivitet en anmeldelse af den pågældende brøndaktivitet og oplysninger om den
pågældende brøndaktivitet i overensstemmelse med artikel 15
i) i tilfælde af en kombineret aktivitet en anmeldelse af kombineret drift i overensstemmelse med artikel
16
j) i tilfælde af et eksisterende produktionsanlæg, som skal flyttes til en ny driftsplacering, en flytnings-
anmeldelse i overensstemmelse bilag I, del 1
k) ethvert andet relevant dokument, som den kompetente myndighed anmoder om.
2. De dokumenter, der skal forelægges i henhold til stk. 1, litra a), b), d) og g), indgår i den i henhold til
stk. 1, litra e), påkrævede rapport om større farer. Brøndoperatørens selskabspolitik for forebyggelse af
større uheld skal, hvis ikke tidligere indgivet, indgå sammen med anmeldelsen af brøndaktiviteter, der
skal indgives i henhold til stk. 1, litra h).
3. Den designanmeldelse, der er påkrævet i henhold til stk. 1, litra c), indgives til den kompetente myn-
dighed inden for en frist, der fastsættes af den kompetente myndighed, inden den påtænkte forelæggelse
af rapporten om større farer for den planlagte aktivitet. Den kompetente myndighed skal reagere på desig-
nanmeldelsen med bemærkninger, der skal tages i betragtning i rapporten om større farer.
4. Skal et eksisterende produktionsanlæg bringes ind i eller ud af en medlemsstats offshore farvand, un-
derretter operatøren den kompetente myndighed skriftligt herom inden den dato, hvor produktionsanlæg-
get planlægges ført ind i eller ud af medlemsstatens offshore farvand.
5. Den flytningsanmeldelse, der kræves i henhold til stk. 1, litra j), indgives til den kompetente myndig-
hed på et tilstrækkelig tidligt tidspunkt i den foreslåede tidsplan til, at operatøren kan tage hensyn til for-
hold, som den kompetente myndighed måtte fremføre under udarbejdelsen af rapporten om større farer.
6. Sker der en væsentlig ændring, der får virkning for design- eller flytningsanmeldelsen inden forelæg-
gelsen af rapporten om større farer, underrettes den kompetente myndighed om den ændring så hurtigt
som muligt.
7. Den i henhold til stk. 1, litra e), påkrævede rapport om større farer forelægges for den kompetente
myndighed inden for en frist, der fastlægges af den kompetente myndighed, og som er inden den planlag-
te påbegyndelse af aktiviteterne.
146
Artikel 12
Rapport om større farer for et produktionsanlæg
1. Medlemsstaterne sikrer, at operatøren udarbejder en rapport om større farer for et produktionsanlæg,
som skal forelægges i henhold til artikel 11, stk. 1, litra e). Rapporten skal indeholde de i bilag I, del 2 og
5, omhandlede oplysninger og skal ajourføres, når det er hensigtsmæssigt, eller når den kompetente myn-
dighed kræver det.
2. Medlemsstaterne sikrer, at arbejdstagerrepræsentanterne høres i de relevante faser af forberedelsen af
rapporten om større farer for et produktionsanlæg, og at der forelægges dokumentation herfor i overens-
stemmelse med bilag I, del 2, punkt 3.
3. Rapporten om større farer for et produktionsanlæg kan udarbejdes, så den gælder for en gruppe an-
læg, hvis dette er godkendt af den kompetente myndighed.
4. Er der behov for yderligere oplysninger, før en rapport om større farer kan accepteres, sikrer med-
lemsstaterne, at operatøren på anmodning fra den kompetente myndighed leverer sådanne oplysninger og
foretager de nødvendige ændringer af den forelagte rapport om større farer.
5. Skal der foretages ændringer af et produktionsanlæg, der medfører en væsentlig ændring, eller påtæn-
kes det at demontere et fast produktionsanlæg, udarbejder operatøren en ændret rapport om større farer,
der skal forelægges i henhold til artikel 11, stk. 1, litra f), inden for en frist, der fastsættes af den kompe-
tente myndighed, i overensstemmelse med bilag I, del 6.
6. Medlemsstaterne sikrer, at de planlagte ændringer ikke tages i brug eller, at en demontering ikke på-
begyndes, før den kompetente myndighed har accepteret den ændrede rapport om større farer for produk-
tionsanlægget.
7. Rapporten om større farer for et produktionsanlæg skal jævnligt grundigt gennemgås af operatøren,
mindst hvert femte år eller tidligere, når den kompetente myndighed kræver det. Resultaterne af gennem-
gangen meddeles den kompetente myndighed.
Artikel 13
Rapport om større farer for et ikke-produktionsanlæg
1. Medlemsstaterne sikrer, at ejeren udarbejder en rapport om større farer for et ikke-produktionsanlæg,
som skal forelægges i henhold til artikel 11, stk. 1, litra e). Rapporten skal omfatte de oplysninger, der er
anført i bilag I, del 3 og 5, og skal ajourføres, når det er hensigtsmæssigt, eller når den kompetente myn-
dighed kræver det.
147
2. Medlemsstaterne sikrer, at arbejdstagerrepræsentanterne høres i de relevante faser i forbindelse med
udarbejdelsen af rapporten om større farer for et ikke-produktionsanlæg, og at der forelægges dokumenta-
tion herfor i overensstemmelse med bilag I, del 3, punkt 2.
3. Er der behov for yderligere oplysninger, før en rapport om større farer for et ikke-produktionsanlæg
kan accepteres, kræver medlemsstaterne, at ejeren på anmodning fra den kompetente myndighed leverer
sådanne oplysninger og foretager de nødvendige ændringer af den forelagte rapport om større farer.
4. Skal der foretages ændringer af et ikke-produktionsanlæg, der medfører en væsentlig ændring, eller
påtænkes det at demontere et fast ikke-produktionsanlæg, udarbejder ejeren en ændret rapport om større
farer, der skal forelægges i henhold til artikel 11, stk. 1, litra f), inden for en frist, der fastsættes af den
kompetente myndighed, i overensstemmelse med bilag I, del 6, punkt 1, 2 og 3.
5. For så vidt angår et fast ikke-produktionsanlæg sikrer medlemsstaterne, at de planlagte ændringer ik-
ke tages i brug eller, at en demontering ikke påbegyndes, før den kompetente myndighed har accepteret
den ændrede rapport om større farer for det stationære ikke-produktionsanlæg.
6. For så vidt angår et mobilt ikke-produktionsanlæg sikrer medlemsstaterne, at de planlagte ændringer
ikke tages i brug, før den kompetente myndighed har accepteret den ændrede rapport om større farer for
det mobile ikke-produktionsanlæg.
7. Rapporten om større farer for et ikke-produktionsanlæg skal jævnligt grundigt gennemgås af ejeren,
mindst hvert femte år eller tidligere, når den kompetente myndighed kræver det. Resultaterne af gennem-
gangen meddeles den kompetente myndighed.
Artikel 14
Interne beredskabsplaner
1. Medlemsstaterne sikrer, at operatørerne eller, i givet fald, ejere udarbejder interne beredskabsplaner,
der skal forelægges i henhold til artikel 11, stk. 1, litra g). Planerne udarbejdes i overensstemmelse med
artikel 28 under hensyntagen til den risikovurdering vedrørende større uheld, som er gennemført i forbin-
delse med udarbejdelsen af den seneste rapport om større farer. Planen omfatter en analyse af beredskabs-
effektiviteten ved olieudslip.
2. Skal et mobilt ikke-produktionsanlæg anvendes til at udføre brøndaktiviteter, tages der i den interne
beredskabsplan for anlægget højde for den risikovurdering, der er gennemført under udarbejdelsen af den
anmeldelse af brøndaktiviteterne, der skal indgives i henhold til artikel 11, stk. 1, litra h). Skal den interne
beredskabsplan ændres på grund af særlige forhold for eller placeringen af brønden, sikrer medlemsstater-
ne, at brøndoperatøren forelægger den ændrede interne beredskabsplan, eller en fyldestgørende beskrivel-
se heraf, for den kompetente myndighed som et supplement til den relevante anmeldelse af brøndaktivite-
terne.
148
3. Skal et ikke-produktionsanlæg anvendes til at udføre kombineret drift, ændres den interne bered-
skabsplan til at omfatte den kombinerede drift og forelægges for den kompetente myndighed som et sup-
plement til den relevante anmeldelse af den kombinerede drift.
Artikel 15
Anmeldelse af og oplysninger om brøndaktiviteter
1. Medlemsstaterne sikrer, at brøndoperatøren forbereder anmeldelsen, der skal indgives til den kompe-
tente myndighed, jf. artikel 11, stk. 1, litra h). Den skal forelægges inden for en frist, der fastsættes af den
kompetente myndighed, der ligger forud for påbegyndelsen af brøndaktiviteten. Denne anmeldelse af
brøndaktiviteter skal indeholde nærmere oplysninger om brøndens udformning og de foreslåede brøndak-
tiviteter i overensstemmelse med bilag I, del 4. Dette omfatter en analyse af beredskabseffektiviteten ved
olieudslip.
2. Den kompetente myndighed gennemgår anmeldelsen, og iværksætter, hvis det skønnes nødvendigt,
eventuelle passende foranstaltninger, før brøndaktiviteterne påbegyndes, hvilket kan omfatte forbud mod,
at aktiviteterne påbegyndes.
3. Medlemsstaterne sikrer, at brøndoperatøren inddrager den uafhængige verifikator i planlægningen og
udarbejdelsen af en væsentlig ændring af den indgivne anmeldelse af brøndaktiviteterne i henhold til arti-
kel 17, stk. 4, litra b), og at denne straks underretter den kompetente myndighed om enhver væsentlig
ændring af den indgivne anmeldelse af brøndaktiviteterne. Den kompetente myndighed gennemgår disse
ændringer, og iværksætter, hvis det skønnes nødvendigt, eventuelle passende foranstaltninger.
4. Medlemsstaterne sikrer, at brøndoperatøren forelægger rapporter om brøndaktiviteter for den kompe-
tente myndighed i overensstemmelse med kravene i bilag II. Rapporterne forelægges med ugentlige inter-
valler begyndende på den dag, hvor brøndaktiviteterne påbegyndes, eller med intervaller, der fastsættes af
den kompetente myndighed.
Artikel 16
Anmeldelse af kombineret drift
1. Medlemsstaterne sikrer, at operatører og ejere, som skal deltage i kombineret drift, i fællesskab udar-
bejder anmeldelsen, der skal forelægges i henhold til artikel 11, stk. 1, litra i). Anmeldelsen skal indehol-
de de i bilag I, del 7, omhandlede oplysninger. Medlemsstaterne sikrer, at en af de berørte operatører ind-
giver anmeldelsen af den kombinerede drift til den kompetente myndighed. Anmeldelsen skal indgives
inden for en frist, som fastsættes af den kompetente myndighed, inden den kombinerede drift påbegyndes.
149
2. Den kompetente myndighed gennemgår anmeldelsen, og iværksætter, hvis det skønnes nødvendigt,
passende foranstaltninger, før den kombinerede drift påbegyndes, hvilket kan omfatte forbud mod, at drif-
ten påbegyndes.
3. Medlemsstaterne sikrer, at den operatør, der indgav anmeldelsen, straks underretter den kompetente
myndighed om enhver væsentlig ændring af den indgivne anmeldelse. Den kompetente myndighed gen-
nemgår disse ændringer, og iværksætter, hvis det skønnes nødvendigt, eventuelle passende foranstaltnin-
ger.
Artikel 17
Uafhængig verifikation
1. Medlemsstaterne sikrer, at operatører og ejere fastsætter ordninger for uafhængig verifikation, og at
de udarbejder en beskrivelse af sådanne ordninger, som skal forelægges i henhold til artikel 11, stk. 1,
litra d), og som skal indgå i det sikkerheds- og miljøledelsessystem, der skal forelægges i henhold til arti-
kel 11, stk. 1, litra b). Beskrivelsen skal indeholde de i bilag I, del 5, omhandlede oplysninger.
2. Resultaterne af den uafhængige verifikation berører ikke det ansvar, som operatøren eller ejeren bæ-
rer for, at det verificerede udstyr og de verificerede systemer fungerer korrekt og sikkert.
3. Udvælgelsen af en uafhængig verifikator og udformningen af ordningerne for uafhængig verifikation
skal opfylde kriterierne i bilag V.
4. Ordningerne for uafhængig verifikation indføres:
a) i forbindelse med anlæg for på en uafhængig måde at skabe sikkerhed for, at de sikkerheds- og miljø-
kritiske elementer, der er identificeret i risikovurderingen for anlægget, som beskrevet i rapporten om
større farer, er egnede, og at tidsplanen for undersøgelse og prøvning af de sikkerheds- og miljøkritiske
elementer er egnet, ajourført og fungerer efter hensigten
b) i forbindelse med anmeldelser af brøndaktiviteter for på en uafhængig måde at skabe sikkerhed for, at
brøndudformningen og brøndkontrolforanstaltningerne til enhver tid er egnede til de forventede brøndfor-
hold.
5. Medlemsstaterne sikrer, at operatører og ejere reagerer på og træffer passende foranstaltninger på
grundlag af den uafhængige verifikators rådgivning.
6. Medlemsstaterne kræver, at operatører og ejere sikrer, at rådgivning fra den uafhængige verifikator i
henhold til stk. 4, litra a), og fortegnelser over foranstaltninger, der er taget på grundlag af sådan rådgiv-
ning, stilles til rådighed for den kompetente myndighed og opbevares af operatøren eller ejeren i en perio-
de på seks måneder efter afslutningen af de offshore olie- og gasaktiviteter, som de vedrører.
150
7. Medlemsstaterne kræver, at brøndoperatører sikrer, at den uafhængige verifikators resultater og be-
mærkninger i henhold til nærværende artikels stk. 4, litra b), og at deres foranstaltninger som reaktion på
disse resultater og bemærkninger fremgår af anmeldelsen af brøndaktiviteterne udarbejdet i overensstem-
melse med artikel 15.
8. For et produktionsanlæg skal verifikationsordningen være indført, inden designet færdiggøres. For et
ikke-produktionsanlæg skal ordningen være indført, inden aktiviteterne påbegyndes i medlemsstaternes
offshore farvande.
Artikel 18
Den kompetente myndigheds beføjelser i forbindelse med aktiviteter på anlæg
Medlemsstaterne sikrer, at den kompetente myndighed:
a) forbyder drift af eller påbegyndelse af aktiviteter på ethvert anlæg eller enhver tilsluttet infrastruktur,
hvis de foreslåede foranstaltninger i rapporten om større farer til forebyggelse eller begrænsning af følger-
ne af større uheld eller anmeldelserne af brøndaktiviteter eller kombineret drift forelagt i henhold til arti-
kel 11, stk.1, litra h) eller i), henholdsvis anses for at være utilstrækkelige til at opfylde kravene fastsat i
dette direktiv
b) i ekstraordinære situationer, og hvor den ikke mener, at sikkerhed og miljøbeskyttelse bringes i fare,
afkorter det tidsinterval, der er påkrævet mellem indgivelsen af rapporten om større farer eller andre do-
kumenter, der skal forelægges i henhold til artikel 11, og påbegyndelsen af aktiviteterne
c) kræver, at operatøren træffer sådanne hensigtsmæssige foranstaltninger, som den kompetente myn-
dighed anser for nødvendige for at sikre overholdelse af artikel 3, stk. 1
d) når artikel 6, stk. 4, finder anvendelse, træffer tilstrækkelige foranstaltninger til at sikre aktiviteternes
vedvarende sikkerhed
e) har beføjelser til at kræve forbedringer og om nødvendigt forbyde fortsat drift af ethvert anlæg eller
dele heraf eller enhver tilsluttet infrastruktur, hvis det fremgår af resultaterne af en inspektion, en beslut-
ning, jf. artikel 6, stk. 4, en periodisk gennemgang af rapporten om større farer forelagt i henhold til arti-
kel 11, stk. 1, litra e), eller af ændringer i anmeldelser indgivet i henhold til artikel 11, at dette direktivs
krav ikke opfyldes, eller der er rimelig tvivl om offshore olie- og gasaktiviteters eller anlægs sikkerhed.
KAPITEL IV
POLITIK FOR FOREBYGGELSE
Artikel 19
Operatørers og ejeres forebyggelse af større uheld
1. Medlemsstaterne kræver, at operatører og ejere udarbejder et dokument, som beskriver deres sel-
skabspolitik for forebyggelse af større uheld, som skal forelægges i henhold til artikel 11, stk. 1, litra a),
151
og sikrer, at den implementeres for alle deres offshore olie- og gasaktiviteter, herunder ved at indføre pas-
sende overvågningstiltag, som sikrer, at politikken fungerer effektivt. Dokumentet skal indeholde de i bi-
lag I, del 8, omhandlede oplysninger.
2. I selskabspolitikken for forebyggelse af større uheld tages der højde for operatørens primære ansvar
for bl.a. at begrænse risiciene for et større uheld som følge af operatørens aktiviteter og for hele tiden at
forbedre kontrollen med disse risici, så der til enhver tid sikres et højt beskyttelsesniveau.
3. Medlemsstaterne sikrer, at operatører og ejere udarbejder et dokument, som fastlægger deres sikker-
heds- og miljøledelsessystemer, og som skal forelægges i henhold til artikel 11, stk. 1, litra b). Dokumen-
tet skal indeholde en beskrivelse af de:
a) organisatoriske procedurer for kontrol med større farer
b) procedurer for udarbejdelse og forelæggelse af rapporter om større farer, og i givet fald andre doku-
menter i henhold til dette direktiv, og
c) ordninger for uafhængig verifikation fastsat i henhold til artikel 17.
4. Medlemsstaterne skaber mulighed for, at operatører og ejere kan bidrage til mekanismer for effektive
trepartskonsultationer som fastsat i henhold til artikel 6, stk. 8. Hvor det er hensigtsmæssigt, kan der rede-
gøres for en operatørs og en ejers tilsagn om sådanne mekanismer i selskabspolitikken for forebyggelse af
større uheld.
5. Selskabspolitikken for forebyggelse af større uheld og sikkerheds- og miljøledelsessystemerne skal
udarbejdes i overensstemmelse med bilag I, del 8 og 9, og bilag IV. Følgende betingelser finder anvendel-
se:
a) selskabspolitikken for forebyggelse af større uheld skal foreligge skriftligt og fastlægge de overord-
nede mål for og procedurer til at kontrollere risikoen for et større uheld og klarlægge, hvordan disse mål
opnås og procedurer får virkning på selskabsniveau
b) sikkerheds- og miljøledelsessystemet skal indgå i operatørens eller ejerens overordnede ledelsessy-
stem og omfatte organisationsstruktur, ansvar, praksis, procedurer, processer og ressourcer til fastlæggel-
se og gennemførelse af selskabspolitikken for forebyggelse af større uheld.
6. Medlemsstaterne sikrer, at operatører og ejere udarbejder og ajourfører en fuldstændig opgørelse over
udstyr til beredskabsindsats, der er relevant for deres offshore olie- og gasaktiviteter.
7. Medlemsstaterne sikrer, at operatører og ejere i samråd med den kompetente myndighed og ved at
gøre brug af udveksling af viden, oplysninger og erfaring, jf. artikel 27, stk. 1, udarbejder og reviderer
standarder og retningslinjer for bedste praksis inden for kontrol af større farer gennem hele design- og
driftscyklussen for offshore olie- og gasaktiviteter, og at de som minimum følger retningslinjerne i bilag
VI.
152
8. Medlemsstaterne kræver, at operatører og ejere sikrer, at deres dokument om selskabspolitik for fore-
byggelse af større uheld, jf. stk. 1, også omfatter deres produktions- og ikke-produktionsanlæg uden for
Unionen.
9. Medfører en aktivitet, der gennemføres af en operatør eller en ejer, en umiddelbar fare for menne-
skers sundhed eller øger risikoen for et større uheld væsentligt, sikrer medlemsstaterne, at operatøren eller
ejeren træffer egnede foranstaltninger, som, hvis det skønnes nødvendigt, kan omfatte en suspension af
den relevante aktivitet, indtil faren eller risikoen er bragt under tilstrækkelig kontrol. Træffes sådanne for-
anstaltninger, sikrer medlemsstaterne, at operatøren eller ejeren underretter den kompetente myndighed
herom straks og inden for 24 timer efter at have truffet disse foranstaltninger.
10. Medlemsstaterne sikrer, at operatørerne og ejerne, når det er hensigtsmæssigt, træffer egnede foran-
staltninger til at anvende passende tekniske midler eller procedurer for at fremme pålideligheden og regi-
streringen af relevante data og for at forebygge mulig manipulation heraf.
Artikel 20
Offshore olie- og gasaktiviteter uden for Unionen
1. Medlemsstaterne kræver, at virksomheder, der er registreret på deres område, og som selv eller via
datterselskaber gennemfører offshore olie- og gasaktiviteter uden for Unionen som koncessionshavere el-
ler operatører, på anmodning rapporterer til dem i tilfælde af ethvert større uheld, som de har været invol-
veret i.
2. På anmodning om en rapport, jf. nærværende artikels stk. 1, præciserer den relevante medlemsstat de
krævede oplysninger nærmere. Sådanne rapporter udveksles i overensstemmelse med artikel 27, stk. 1.
Medlemsstater, der hverken har en kompetent myndighed eller et kontaktpunkt, forelægger Kommissio-
nen de rapporter, der modtages.
Artikel 21
Sikring af overholdelsen af reguleringsrammerne for forebyggelse af større uheld
1. Medlemsstaterne sikrer, at operatørerne og ejerne overholder de foranstaltninger, der er fastsat i rap-
porten om større farer og i de planer, der er omhandlet i anmeldelsen af brøndaktiviteter og anmeldelsen
af kombineret drift, der indgives i henhold til artikel 11, stk. 1, litra e), h) og i) henholdsvis.
2. Medlemsstaterne sikrer, at operatører og ejere stiller transport til rådighed for den kompetente myn-
dighed eller enhver person, der handler under ledelse af den kompetente myndighed, til eller fra et anlæg
eller fartøj, der er forbundet med olie- og gasaktiviteter, inklusive overførsel af udstyr, inden for en rime-
lig frist, samt kost og logi og andre fornødenheder ved besøg på anlæggene med henblik på at lette den
kompetente myndigheds tilsyn, herunder inspektioner, undersøgelser og håndhævelse af overholdelsen af
dette direktiv.
153
3. Medlemsstaterne sikrer, at den kompetente myndighed udarbejder årlige planer for effektivt tilsyn,
herunder inspektioner af større farer på grundlag af risikostyring og med særlig vægt på overholdelse af
rapporten om større farer og andre dokumenter, der forelægges i henhold til artikel 11. Planernes effekti-
vitet gennemgås med regelmæssige mellemrum, og den kompetente myndighed træffer alle fornødne for-
anstaltninger til forbedring heraf.
Artikel 22
Fortrolig indberetning af sikkerhedsproblemer
1. Medlemsstaterne sikrer, at den kompetente myndighed iværksætter mekanismer:
a) for fortrolig indberetning af sikkerheds- og miljøproblemer i forbindelse med offshore olie- og gasak-
tiviteter fra alle kilder, og
b) for undersøgelse af sådanne indberetninger og sørger for, at de berørte personer forbliver
anonyme.
2. Medlemsstaterne kræver, at operatører og ejere informerer deres egne ansatte og entreprenører til-
knyttet aktiviteten og deres ansatte om de nærmere detaljer af de nationale procedurer for den i stk. 1 om-
handlede mekanisme, og sørger for, at der findes en henvisning til fortrolig indberetning i den relevante
uddannelse eller de relevante meddelelser.
KAPITEL V
GENNEMSIGTIGHED OG UDVEKSLING AF OPLYSNINGER
Artikel 23
Udveksling af oplysninger
1. Medlemsstaterne sikrer, at operatører og ejere som minimum forelægger de oplysninger, der er be-
skrevet i bilag IX, for den kompetente myndighed.
2. Kommissionen fastsætter ved hjælp af en gennemførelsesretsakt et fælles dataindberetningsformat og
de nærmere vilkår for udveksling af oplysninger. Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter rådgiv-
ningsproceduren i artikel 37, stk. 2.
Artikel 24
Gennemsigtighed
154
1. Medlemsstaterne offentliggør oplysningerne i bilag IX.
2. Kommissionen fastlægger ved hjælp af en gennemførelsesretsakt et fælles offentliggørelsesformat,
som gør det nemt at sammenligne data på tværs af grænserne. Denne gennemførelsesretsakt vedtages ef-
ter rådgivningsproceduren i artikel 37, stk. 2. Det fælles offentliggørelsesformat gør det muligt at foretage
en pålidelig sammenligning af de enkelte landes praksis i henhold til nærværende artikel og artikel 25.
Artikel 25
Rapportering om sikkerheds- og miljøvirkninger
1. Medlemsstaterne forelægger en årlig rapport for Kommissionen, der indeholder de i bilag IX, punkt
3, omhandlede oplysninger.
2. Medlemsstaterne udpeger en myndighed, som er ansvarlig for udvekslingen af oplysninger i henhold
til artikel 23 og for offentliggørelsen af oplysninger i henhold til artikel 24.
3. Kommissionen offentliggør en årlig rapport på grundlag af de indberettede oplysninger fra medlems-
staterne i henhold til stk. 1.
Artikel 26
Undersøgelse efter et større uheld
1. Medlemsstaterne indleder grundige undersøgelser af større uheld, der finder sted under deres jurisdik-
tion.
2. En sammenfatning af resultaterne i henhold til stk. 1 stilles til rådighed for Kommissionen enten ved
undersøgelsens afslutning eller eventuelt ved retssagens afslutning. Medlemsstaterne offentliggør en ikke-
fortrolig udgave af resultaterne.
3. Medlemsstaterne sikrer, at den kompetente myndighed, efter de i stk. 1 omhandlede undersøgelser,
gennemfører alle de af undersøgelsens anbefalinger, som den er bemyndiget til at gennemføre.
KAPITEL VI
SAMARBEJDE
155
Artikel 27
Samarbejde mellem medlemsstater
1. Hver medlemsstat sikrer, at dens kompetente myndighed jævnligt udveksler viden, oplysninger og
erfaringer med andre kompetente myndigheder bl.a. gennem Den Europæiske Unions Myndighedsgruppe
for Offshore Olie- og Gasaktiviteter (EUOAG), og at den deltager i høringer om anvendelsen af relevant
national lovgivning og EU-lovgivning med industrien, andre interesseparter og Kommissionen.
For medlemsstater uden olie- og gasaktiviteter under deres jurisdiktion modtages de i første afsnit om-
handlede oplysninger af de kontaktpunkter, der er udpeget i henhold til artikel 32, stk. 1.
2. Viden, oplysninger og erfaringer, der udveksles i henhold til stk. 1, skal navnlig vedrøre effektivite-
ten af foranstaltninger til risikostyring, forebyggelse af større uheld, verifikation af overholdelsen og be-
redskab i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter i Unionen og uden for Unionen, hvor dette er
relevant.
3. Hver medlemsstat sikrer, at dens kompetente myndighed deltager i fastsættelsen af klare fælles prio-
riteter for udarbejdelse og ajourføring af standarder og retningslinjer med henblik på at identificere og
fremme gennemførelsen og en konsekvent anvendelse af bedste praksis inden for offshore olie- og gasak-
tiviteter.
4. Senest den 19. juli 2014 forelægger Kommissionen medlemsstaterne en rapport om, hvorvidt der er
tilstrækkelige nationale ekspertressourcer til at udføre myndighedsfunktionerne i henhold til dette direk-
tiv, hvilket om nødvendigt omfatter forslag med henblik på at sikre, at alle medlemsstater har adgang til
tilstrækkelige ekspertressourcer.
5. Senest den 19. juli 2016 underretter medlemsstaterne Kommissionen om de nationale foranstaltnin-
ger, de har truffet, vedrørende adgang til viden, aktiver og ekspertressourcer, herunder formelle aftaler i
henhold til artikel 8, stk. 6.
KAPITEL VII
BEREDSKAB OG INDSATS I FORBINDELSE MED UHELD
Artikel 28
Krav til interne beredskabsplaner
1. Medlemsstaterne sikrer, at de interne beredskabsplaner, der skal udarbejdes af operatøren eller ejeren
i overensstemmelse med artikel 14 og forlægges i henhold til artikel 11, stk. 1, litra g):
156
a) iværksættes straks for at reagere på ethvert større uheld eller en situation, hvor der er en umiddelbar
risiko for et større uheld, og
b) er i overensstemmelse med den eksterne beredskabsplan, jf. artikel 29.
2. Medlemsstaterne sikrer, at operatøren og ejeren råder over det udstyr og den ekspertise, der indgår i
den interne beredskabsplan, således at det pågældende udstyr og den pågældende ekspertise er til rådig-
hed til hver en tid og efter behov står til rådighed for myndighederne, som er ansvarlige for gennemførel-
sen af den eksterne beredskabsplan, i den medlemsstat, hvor den interne beredskabsplan finder anvendel-
se.
3. Den interne beredskabsplan udarbejdes i overensstemmelse med bilag I, del 10, og ajourføres som
følge af enhver væsentlig ændring af rapporten om større farer eller anmeldelserne, som er indgivet i hen-
hold til artikel 11. Alle ajourføringer forelægges den kompetente myndighed i henhold til artikel 11, stk.
1, litra g), og meddeles den eller de relevante myndigheder, der er ansvarlige for udarbejdelsen af den
eksterne beredskabsplan for det pågældende område.
4. Den interne beredskabsplan integreres med de andre foranstaltninger vedrørende beskyttelse og red-
ning af personale fra det uheldsramte anlæg, således at der sikres gode chancer for personlig sikkerhed og
overlevelse.
Artikel 29
Eksterne beredskabsplaner og indsats i forbindelse med uheld
1. Medlemsstaterne udarbejder eksterne beredskabsplaner, som dækker alle offshore olie- og gasanlæg
eller tilsluttet infrastruktur og alle områder under deres jurisdiktion, som kan tænkes at blive berørt. Med-
lemsstaterne præciserer koncessionshavernes og operatørernes rolle og finansielle forpligtelser i forbin-
delse med den eksterne beredskabsplan.
2. De eksterne beredskabsplaner udarbejdes af medlemsstaterne i samarbejde med de relevante operatø-
rer og ejere og, hvis det er relevant, koncessionshavere og den kompetente myndighed og tager hensyn til
den mest ajourførte udgave af de interne beredskabsplaner for eksisterende eller planlagte anlæg og til-
sluttet infrastruktur i det område, der er omfattet af den eksterne beredskabsplan.
3. Eksterne beredskabsplaner udarbejdes i overensstemmelse med bilag VII og stilles til rådighed for
Kommissionen, andre potentielt berørte medlemsstater og offentligheden. Medlemsstaterne sørger for, når
de stiller deres eksterne beredskabsplaner til rådighed, at de offentliggjorte oplysninger ikke udgør en risi-
ko for sikkerheden og beskyttelsen af offshore olie- og gasanlæg og deres drift og ikke skader medlems-
staternes økonomiske interesser eller medlemsstaternes embedsmænds personlige sikkerhed og trivsel.
4. Medlemsstaterne træffer egnede foranstaltninger for at nå et højt kompatibilitets- og interoperabili-
tetsniveau for beredskabsudstyr og -ekspertise blandt alle medlemsstater i et geografisk område og i givet
157
fald uden for dette. Medlemsstaterne opmuntrer industrien til at udvikle beredskabsudstyr og kontrahere-
de tjenester, der er kompatible og interoperable i hele det geografiske område.
5. Medlemsstaterne fører en fortegnelse over beredskabsudstyr og -tjenester i overensstemmelse med bi-
lag VIII, punkt 1. Fortegnelserne stilles til rådighed for andre potentielt berørte medlemsstater og Kom-
missionen og på gensidig basis for nabotredjelande.
6. Medlemsstaterne sikrer, at operatørerne og ejerne regelmæssigt tester deres evne til at gennemføre en
effektiv indsats i forbindelse med større uheld i nært samarbejde med medlemsstaternes relevante myn-
digheder.
7. Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder eller, i givet fald, kontaktpunkterne udvikler
samarbejdsscenarier for nødsituationer. Sådanne scenarier vurderes og ajourføres regelmæssigt efter be-
hov.
Artikel 30
Beredskab
1. Medlemsstaterne sikrer, at operatøren eller i givet fald ejeren straks underretter de relevante myndig-
heder om et større uheld eller om en situation, som indebærer en umiddelbar risiko for et større uheld.
Underretning skal beskrive omstændighederne, herunder om muligt oprindelsen, mulige indvirkninger på
miljøet og de potentielle alvorlige konsekvenser.
2. Medlemsstaterne sikrer, at operatøren eller ejeren i tilfælde af et større uheld træffer alle egnede for-
anstaltninger for at forhindre dets eskalering og begrænse dets virkninger. Medlemsstaternes relevante
myndigheder kan bistå operatøren eller ejeren, herunder med at stille supplerende ressourcer til rådighed.
3. I løbet af beredskabsindsatsen indsamler medlemsstaten de nødvendige oplysninger for at kunne fore-
tage en grundig undersøgelse i overensstemmelse med artikel 26, stk. 1.
KAPITEL VIII
GRÆNSEOVERSKRIDENDE VIRKNINGER
Artikel 31
Beredskab og indsats på tværs af grænserne i medlemsstater med offshore olie- og gasaktiviteter
under deres jurisdiktion
1. Mener en medlemsstat, at en alvorlig fare i forbindelse med offshore olie- eller gasaktiviteter, som
skal finde sted under dens jurisdiktion, kan tænkes at have betydelige virkninger på miljøet i en anden
158
medlemsstat, fremsender den, forud for påbegyndelsen af aktiviteten, de relevante oplysninger til den po-
tentielt berørte medlemsstat og tilstræber sammen med den pågældende medlemsstat, at der vedtages for-
anstaltninger for at forebygge skade.
Medlemsstater, der vurderer, at de selv er potentielt berørte, kan anmode den medlemsstat, under hvis
jurisdiktion den offshore olie- og gasaktivitet skal finde sted, om at fremsende dem alle relevante oplys-
ninger. Disse medlemsstater kan i fællesskab vurdere foranstaltningernes effektivitet, uden at det berører
myndighedsfunktionerne for den kompetente myndighed, der har jurisdiktion over den berørte aktivitet i
henhold til artikel 8, stk. 1, litra a), b) og c).
2. I de interne og eksterne beredskabsplaner tages der hensyn til de større farer, der er identificeret i
henhold til stk. 1, med henblik på at lette en fælles effektiv beredskabsindsats i forbindelse med et større
uheld.
3. Hvor der er en risiko for, at de forudsigelige grænseoverskridende virkninger i forbindelse med større
uheld påvirker tredjelande, stiller medlemsstaterne oplysninger til rådighed for tredjelandene på gensidig
basis.
4. Medlemsstaterne samordner indbyrdes foranstaltninger, der vedrører områder uden for Unionen, med
henblik på at forebygge potentielle negative virkninger som følge af offshore olie- og gasaktiviteter.
5. Medlemsstaterne tester regelmæssigt deres evne til at gennemføre en effektiv beredskabsindsats i for-
bindelse med større uheld i samarbejde med potentielt berørte medlemsstater, relevante EU-agenturer og
på gensidig basis potentielt berørte tredjelande. Kommissionen kan yde et bidrag ved øvelser, som har til
formål at teste beredskabsmekanismer på tværs af grænserne.
6. I tilfælde af et større uheld eller overhængende fare for et større uheld, der har eller kan få grænse-
overskridende virkninger, underretter den medlemsstat, under hvis jurisdiktion situationen opstår, straks
Kommissionen og de medlemsstater eller tredjelande, som kan tænkes at blive berørt af situationen, og
stiller løbende de oplysninger til rådighed, der er relevante med henblik på en effektiv beredskabsindsats.
Artikel 32
Grænseoverskridende beredskab og indsats i medlemsstater uden offshore olie- og gasaktiviteter
under deres jurisdiktion
1. Medlemsstater uden offshore olie- og gasaktiviteter under deres jurisdiktion udpeger et kontaktpunkt
med henblik på udveksling af oplysninger med relevante nabomedlemsstater.
2. I medlemsstater uden offshore olie- og gasaktiviteter under deres jurisdiktion finder artikel 29, stk. 4
og 7, anvendelse, så det sikres, at der findes en passende beredskabskapacitet, såfremt de berøres af et
større uheld.
159
3. Medlemsstater uden offshore olie- og gasaktiviteter under deres jurisdiktion samordner deres nationa-
le beredskabsplanlægning for havmiljøet med andre relevante medlemsstater i det omfang, det er nødven-
digt for at sikre den mest effektive beredskabsindsats i forbindelse med et større uheld.
4. Såfremt en medlemsstat uden offshore olie- og gasaktiviteter under sin jurisdiktion er berørt at et
større uheld:
a) træffer den de egnede foranstaltninger i overensstemmelse med den i stk. 3 omhandlede nationale
beredskabsplanlægning
b) sikrer den, at enhver oplysning, som er under dens kontrol og tilgængelig inden for dens jurisdiktion,
og som kan være relevant for en fuldstændig undersøgelse af det større uheld, på anmodning gives til eller
stilles til rådighed for den medlemsstat, der gennemfører undersøgelsen i henhold til artikel 26.
Artikel 33
Samordnet tilgang til sikkerhed i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter internationalt
1. Kommissionen fremmer i nært samarbejde med medlemsstaterne, og med forehold af relevante inter-
nationale aftaler, samarbejdet med tredjelande, som gennemfører offshore olie- og gasaktiviteter i de sam-
me havområder som medlemsstaterne.
2. Kommissionen fremmer udvekslingen af oplysninger mellem medlemsstater med offshore olie- og
gasaktiviteter og tilgrænsende tredjelande med lignende aktiviteter med henblik på fremme af forebyg-
gende foranstaltninger og regionale beredskabsplaner.
3. Kommissionen fremmer høje sikkerhedsstandarder for offshore olie- og gasaktiviteter internationalt i
de relevante globale og regionale fora, herunder også fora vedrørende arktiske farvande.
KAPITEL IX
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 34
Sanktioner
Medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om sanktioner for overtrædelser af de nationale bestemmel-
ser, der er vedtaget i medfør af dette direktiv, og træffer alle nødvendige foranstaltninger til at sikre gen-
nemførelsen heraf. Sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsernes grovhed
og have afskrækkende virkning. Medlemsstaterne giver Kommissionen meddelelse om disse bestemmel-
ser senest den 19. juli 2015 og meddeler straks senere ændringer af betydning for bestemmelserne.
160
Artikel 35
Beføjelser delegeret til Kommissionen
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel
36 med henblik på tilpasning af bilag I, II, VI og VII, så de omfatter supplerende oplysninger, der kan
blive nødvendige i lyset af tekniske fremskridt. Disse tilpasninger må ikke føre til væsentlige ændringer i
kravene i dette direktiv.
Artikel 36
Udøvelse af de delegerede beføjelser
1. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter på de i denne artikel fastlagte
betingelser.
2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 35, tillægges Kommissionen for en periode
på fem år fra den 18. juli 2013. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjel-
ser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for
perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlæn-
gelse senest fire måneder inden udløbet af hver periode.
3. Den i artikel 35 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parla-
mentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i
den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den
Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyl-
digheden af de delegerede retsakter, der allerede er trådt i kraft.
4. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rå-
det meddelelse herom.
5. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 35 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parla-
mentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende
retsakt til Europa-Parlamentet eller Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne
frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Denne frist forlænges
med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.
Artikel 37
Udvalgsprocedure
1. Kommissionen bistås af et udvalg. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr.
182/2011.
161
2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 4 i forordning (EU) nr. 182/2011.
Artikel 38
Ændring af direktiv 2004/35/EF
1. Artikel 2, stk. 1, litra b), i direktiv 2004/35/EF affattes således:
»b) »skade på vandmiljøet«, dvs. en skade, som medfører en betydelig negativ påvirkning af:
i) de pågældende vandressourcers økologiske, kemiske eller kvantitative tilstand eller det økologiske
potentiale som defineret i direktiv 2000/60/EF, med undtagelse af negative virkninger, der er omfattet af
artikel 4, stk. 7, i nævnte direktiv, eller
ii). de pågældende marine vandressourcers miljøtilstand som defineret i direktiv 2008/56/EF, for så vidt
som de særlige miljømæssige aspekter af havmiljøet ikke allerede er omfattet af direktiv 2000/60/EF«.
2. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme
stk. 1 senest den 19. juli 2015. De underretter straks Kommissionen herom.
Artikel 39
Rapporter til Europa-Parlamentet og Rådet
1. Kommissionen forelægger senest den 31. december 2014 Europa-Parlamentet og Rådet en rapport
om tilgængeligheden af instrumenter for finansiel sikkerhedsstillelse og om behandling af erstatnings-
krav, eventuelt ledsaget af forslag.
2. Kommissionen forelægger senest den 19. juli 2015 Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om sin
vurdering af effektiviteten af erstatningsansvarsordningerne i Unionen med hensyn til de skader, der er
forårsaget af offshore olie- og gasaktiviteter. Denne rapport skal omfatte en vurdering af, hvorvidt det er
hensigtsmæssigt at udvide bestemmelserne om erstatningsansvar. Rapporten ledsages eventuelt af forslag.
3. Kommissionen undersøger, hvorvidt det er hensigtsmæssigt, at adfærd, der forårsager et større uheld,
underlægges anvendelsesområdet for Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/99/EF af 19. novem-
ber 2008 om strafferetlig beskyttelse af miljøet23). Kommissionen forelægger senest den 31. december
2014 Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om resultaterne, eventuelt ledsaget af lovgivningsforslag,
med forbehold af, at medlemsstaterne stiller relevante oplysninger til rådighed.
162
Artikel 40
Rapportering og revision
1. Senest den 19. juli 2019 vurderer Kommissionen, under behørig hensynstagen til de kompetente
myndigheders bestræbelser og erfaringer, erfaringen med gennemførelsen af dette direktiv.
2. Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet og Rådet en rapport med resultatet af denne vurde-
ring. Rapporten omfatter relevante forslag om ændring af dette direktiv.
Artikel 41
Gennemførelse
1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme
dette direktiv senest den 19. juli 2015.
De underretter straks Kommissionen herom.
Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal
ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af
medlemsstaterne.
2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de ud-
steder på det område, der er omfattet af dette direktiv.
3. Uanset stk. 1, første afsnit, og med forbehold af stk. 5, underretter medlemsstater med offshore far-
vande, der ikke har offshore olie- og gasaktiviteter under deres jurisdiktion, og som ikke har planer om at
koncessionere sådanne aktiviteter, Kommissionen herom og er kun forpligtede til senest den 19. juli 2015
at sætte de love og bestemmelser i kraft, der er nødvendige for at sikre overholdelse af artikel 20, 32 og
34. Sådanne medlemsstater må ikke koncessionere sådanne aktiviteter, før de har gennemført de resteren-
de bestemmelser i dette direktiv og har underrettet Kommissionen herom.
4. Uanset stk. 1, første afsnit, og med forbehold af stk. 5, er indlandsmedlemsstater kun forpligtede til
senest den 19. juli 2015 at sætte de love og bestemmelser i kraft, der er nødvendige for at sikre overhol-
delse af artikel 20.
5. Er der ikke den 18. juli 2013 registreret noget selskab, der udfører aktiviteter omfattet af artikel 20, i
en medlemsstat, som er omfattet af stk. 3 eller 4, er den pågældende medlemsstat kun forpligtet til at sætte
de love og bestemmelser i kraft, der er nødvendige for at sikre overholdelse af artikel 20, fra 12 måneder
efter en eventuel senere registrering af et sådant selskab i den pågældende medlemsstat eller senest den
19. juli 2015, alt efter hvilken dato der er den seneste.
163
Artikel 42
Overgangsbestemmelser
1. Med hensyn til ejere, operatører af planlagte produktionsanlæg og operatører, der planlægger eller
gennemfører brøndaktiviteter, anvender medlemsstaterne de love og administrative bestemmelser, der er
vedtaget i henhold til artikel 41, senest den 19. juli 2016.
2. Med hensyn til eksisterende anlæg anvender medlemsstaterne de love og administrative bestemmel-
ser, der er vedtaget i henhold til artikel 41, fra datoen for den planlagte gennemgang af dokumentation for
risikovurdering, dog senest den 19. juli 2018.
Artikel 43
Ikrafttræden
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 44
Adressater
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Strasbourg, den 12. juni 2013.
På Europa-Parlamentets vegne
M. SCHULZ
Formand
På Rådets vegne
L. CREIGHTON
Formand
BILAG I
Oplysninger, der skal medtages i dokumenter, der forelægges for den kompetente myndighed i
henhold til artikel 11
164
1. OPLYSNINGER, DER SKAL INDGÅ I EN DESIGN- ELLER FLYTNINGSANMELDELSE
FOR ET PRODUKTIONSANLÆG
Designanmeldelsen og flytningsanmeldelsen for et produktionsanlæg, der indgives i henhold til artikel
11, stk. 1, litra c) og j), henholdsvis, skal mindst indeholde følgende oplysninger:
1) navn og adresse på anlægsoperatøren
2) en beskrivelse af designprocessen for produktionsaktiviteterne fra det første koncept til det indsendte
design eller valget af eksisterende anlæg, relevante anvendte standarder og processens designkoncepter
3) en beskrivelse af det valgte designkoncept i forhold til scenarierne for større fare for det pågældende
anlæg og dets placering og af de vigtigste risikobegrænsende elementer
4) en påvisning af, at konceptet bidrager til at nedsætte risikoen for større fare til et acceptabelt niveau
5) en beskrivelse af anlægget og af forholdene på det sted, hvor det tænkes placeret
6) en beskrivelse af alle grænser, som miljø-, vejr- og havbundsforholdene sætter for sikker drift, og
hvilke forholdsregler der er truffet for at identificere risici, der udgår fra havbunden og havet, og som
medfører fare, såsom rørledninger og fortøjninger af tilstødende anlæg
7) en beskrivelse af, hvilke typer aktiviteter, som indebærer større fare, der skal udføres
8) en generel beskrivelse af det sikkerheds- og miljøledelsessystem, der skal sikre, at de påtænkte foran-
staltninger til begrænsning af risikoen for større uheld fungerer efter hensigten
9) en beskrivelse af de uafhængige verificeringsordninger og en foreløbig liste over sikkerheds- og mil-
jøkritiske elementer og disses påkrævede ydeevne
10) hvor et eksisterende produktionsanlæg skal flyttes til en ny placering for at udøve en anden produk-
tionsaktivitet, en påvisning af, at anlægget er egnet til den foreslåede produktionsaktivitet
11) hvor et ikke-produktionsanlæg skal konverteres til brug som et produktionsanlæg, en begrundelse,
der påviser, at anlægget er egnet til en sådan konvertering.
2. OPLYSNINGER, DER SKAL INDGÅ I EN RAPPORT OM STØRRE FARER FOR DRIFT
AF ET PRODUKTIONSANLÆG
Rapporter om større farer for et produktionsanlæg, der skal udarbejdes i overensstemmelse med artikel
12 og forelægges i henhold til artikel 11, stk. 1, litra e), skal mindst indeholde følgende oplysninger:
165
1) en beskrivelse af, hvordan der er taget hensyn til den kompetente myndigheds reaktion på designan-
meldelsen
2) navn og adresse på anlægsoperatøren
3) en sammenfatning af en eventuel inddragelse af medarbejderne i udarbejdelsen af rapporten om stør-
re farer
4) en beskrivelse af anlægget og eventuelle forbindelser med andre anlæg eller tilsluttede infrastruktu-
rer, herunder boringer
5) eftervisning af, at alle større farer er identificeret, at deres sandsynlighed og følger er vurderet, herun-
der eventuelle grænser, som miljø-, vejr- og havbundsforholdene sætter for sikker drift, og at de iværksat-
te risikobegrænsende foranstaltninger, herunder forbundne sikkerheds- og miljøkritiske elementer, er eg-
nede i den forstand, at risikoen i forbindelse med et større uheld nedbringes til et acceptabelt niveau; den-
ne eftervisning omfatter en vurdering af effektiviteten af beredskabet ved olieudslip
6) en beskrivelse af, hvilke typer aktiviteter med potentiale for større fare der skal udføres på anlægget,
og hvor mange personer der højst kan være på anlægget på en gang
7) en beskrivelse af udstyr og ordninger, der har til formål at sikre kontrollen over boringen, processik-
kerhed, indeslutning af farlige stoffer, forebyggelse af brand og eksplosion, beskyttelse af arbejdstagere
mod farlige stoffer og beskyttelse af miljøet mod et begyndende større uheld
8) en beskrivelse af, hvilke foranstaltninger der er truffet for at beskytte personer på anlægget mod stør-
re farer og sørge for sikker flugt, evakuering og redning af dem og foranstaltninger for at vedligeholde
kontrolsystemer, der har til formål at hindre skader på anlægget og miljøet i en situation, hvor alt persona-
le er evakueret
9) relevante regelsæt, standarder og retningslinjer, som anvendes ved opførelsen og ibrugtagningen af
anlægget
10) oplysninger om operatørens sikkerheds- og miljøledelsessystem, der er relevante for produktionsan-
lægget
11) en intern beredskapsplan eller en fyldestgørende beskrivelse heraf
12) en beskrivelse af den uafhængige verifikationsordning
13) alle andre relevante oplysninger, f.eks. når to eller flere anlæg drives i kombination på en måde, der
påvirker potentialet for større fare for et af anlæggene eller dem alle
166
14) alle oplysninger, der er relevante for andre krav i dette direktiv, og som er fremskaffet i henhold til
kravene vedrørende forebyggelse af større uheld i direktiv 92/91/EØF
15) med hensyn til aktiviteter, der udføres fra anlægget, oplysninger om forebyggelse af større uheld,
der fører til betydelige eller alvorlige miljøskader, der er relevante for andre krav i henhold til dette direk-
tiv, og som er fremskaffet i henhold til direktiv 2011/92/EU
16) en vurdering af de identificerede potentielle miljøvirkninger som følge af manglende indeslutning af
forurenende stoffer efter et større uheld og en beskrivelse af de tekniske og ikke-tekniske foranstaltninger,
som påtænkes indført for at forebygge, mindske eller kompensere for dem, herunder overvågning.
3. OPLYSNINGER, DER SKAL INDGÅ I EN RAPPORT OM STØRRE FARER FOR ET IK-
KE-PRODUKTIONSANLÆG
Rapporter om større farer for et ikke-produktionsanlæg, der skal udarbejdes i overensstemmelse med
artikel 13 og forelægges i henhold til artikel 11, stk. 1, litra e), skal mindst indeholde følgende oplysnin-
ger:
1) navn og adresse på ejeren
2) en sammenfatning af en eventuel inddragelse af medarbejderne i udarbejdelsen af rapporten om stør-
re farer
3) en beskrivelse af anlægget og — for mobile anlæg — en beskrivelse af, hvordan det flyttes mellem
forskellige placeringer, og om dets stationeringssystem
4) en beskrivelse af, hvilke typer aktiviteter med potentiale for større fare der kan udføres på anlægget,
og hvor mange personer der højst kan være på anlægget på en gang
5) eftervisning af, at alle større farer er identificeret, at deres sandsynlighed og følger er vurderet, herun-
der eventuelle grænser, som miljø-, vejr- og havbundsforholdene sætter for sikker drift, og at de iværksat-
te risikobegrænsende foranstaltninger, herunder forbundne sikkerheds- og miljøkritiske elementer, er eg-
nede i den forstand, at risikoen i forbindelse med et større uheld nedbringes til et acceptabelt niveau; den-
ne eftervisning omfatter en vurdering af effektiviteten af beredskabet ved olieudslip
6) en beskrivelse af anlægsmaskineri og ordninger, der har til formål at sikre kontrollen over boringen,
processikkerhed, indeslutning af farlige stoffer, forebyggelse af brand og eksplosion, beskyttelse af ar-
bejdstagere mod farlige stoffer og beskyttelse af miljøet mod et større uheld
7) en beskrivelse af, hvilke foranstaltninger der er truffet for at beskytte personer på anlægget mod stør-
re farer og sørge for sikker flugt, evakuering og redning af dem og foranstaltninger for at vedligeholde
167
kontrolsystemer, der har til formål at hindre skader på anlægget og miljøet i en situation, hvor alt persona-
le er evakueret
8) relevante regelsæt, standarder og retningslinjer, som anvendes ved opførelsen og ibrugtagningen af
anlægget
9) eftervisning af, at alle større farer er identificeret for alle de aktiviteter, som kan udføres på anlægget,
og af, at risikoen i forbindelse med et større uheld er nedbragt til et acceptabelt niveau
10) en beskrivelse af, hvilke grænser miljø-, vejr- og havbundsforholdene sætter for sikker drift, og
hvilke forholdsregler der er truffet for at identificere risici, der udgår fra havbunden og havet, og som
medfører fare, såsom rørledninger og fortøjninger af tilstødende anlæg
11) oplysninger om sikkerheds- og miljøledelsessystemet, der er relevante for ikke-produktionsanlægget
12) en intern beredskabsplan eller en fyldestgørende beskrivelse heraf
13) en beskrivelse af den uafhængige verifikationsordning
14) alle andre relevante oplysninger, f.eks. når to eller flere anlæg drives i kombination på en måde, der
påvirker potentialet for større fare for et af anlæggene eller dem alle
15) med hensyn til aktiviteter, der udføres fra anlægget, oplysninger indhentet i henhold til direktiv
2011/92/EU om forebyggelse af større uheld, der fører til betydelige eller alvorlige miljøskader, der er
relevante for andre krav i henhold til nærværende direktiv
16) en vurdering af de identificerede potentielle miljøvirkninger som følge af manglende indeslutning af
forurenende stoffer efter et større uheld og en beskrivelse af de tekniske og andre foranstaltninger, som
påtænkes indført for at forebygge, mindske eller kompensere for dem, herunder overvågning.
4. OPLYSNINGER, DER SKAL INDGÅ I EN ANMELDELSE AF BRØNDAKTIVITETER
Anmeldelser af brøndaktiviteter, der skal udarbejdes i overensstemmelse med artikel 15 og indgives i
henhold til artikel 11, stk. 1, litra h), skal mindst indeholde følgende oplysninger:
1) navn og adresse på brøndoperatøren
2) navnet på det anlæg, der skal benyttes, samt navn og adresse på ejeren, eller, i tilfælde af et produkti-
onsanlæg, på entreprenøren som udfører boreaktiviteter
168
3) nærmere oplysninger, der identificerer brønden og beskriver eventuelle forbindelser med anlæg eller
tilsluttet infrastruktur
4) oplysninger om arbejdsprogram for brønden, herunder aktivitetsperiode, nærmere enkeltheder og ve-
rifikation af barrierer, der hindrer tab af brøndkontrol (udstyr, borevæsker og cement osv.), styring af bo-
reretningen og grænser for sikker drift i overensstemmelse med risikostyringen
5) for en eksisterende brønd: oplysninger om dens historie og tilstand
6) eventuelle oplysninger om sikkerhedsudstyr, der skal indsættes, men ikke er beskrevet i den aktuelle
rapport om større farer for anlægget
7) en risikovurdering med beskrivelse af:
a) de særlige farer, der er forbundet med brøndaktiviteten, herunder om hvilke grænser miljø-, vejr- og
havbundsforholdene eventuelt sætter for sikker drift
b) farer under havoverfladen
c) eventuelle aktiviteter på eller under havoverfladen, der medfører et samtidigt potentiale for større fare
d) egnede risikobegrænsende foranstaltninger
8) en beskrivelse af brøndens tilstand efter aktiviteternes afslutning, dvs. permanent eller midlertidigt
forladt, og om produktionsudstyret er blevet placeret i brønden til fremtidig anvendelse
9) ved ændring af en tidligere indgivet anmeldelse af brøndaktiviteter: oplysninger, der er tilstrækkelige
til en fuldstændig ajourføring af anmeldelsen
10) i tilfælde, hvor en boring skal opbygges, ændres eller vedligeholdes ved hjælp af et ikke-produkti-
onsanlæg: følgende supplerende oplysninger:
a) en beskrivelse af, hvilke grænser miljø-, vejr- og havbundsforholdene sætter for sikker drift, og hvil-
ke forholdsregler der er truffet for at identificere risici, der udgår fra havbunden og havet, og som medfø-
rer fare, såsom rørledninger og fortøjninger af tilstødende anlæg
b) en beskrivelse af miljøforhold, der skal tages i betragtning i anlæggets interne beredskabsplan
c) en beskrivelse af beredskabsindsatsens forholdsregler, herunder forholdsregler i tilfælde af miljøhæn-
delser, som ikke er beskrevet i rapporten om større farer, og
d) en beskrivelse af, hvordan brøndens operatørs og ejers ledelsessystemer skal koordineres for at sikre,
at større farer til enhver tid begrænses effektivt
11) en rapport med resultaterne af den uafhængige brøndundersøgelse og en erklæring fra operatøren,
om, efter at denne har gennemgået rapporten og resultaterne af den uafhængige verifikators uafhængige
brøndundersøgelse, at risikostyringen vedrørende udformningen af brønden og de barrierer, der skal hin-
dre tab af brøndkontrol, er egnet til alle forudsete forhold og omstændigheder
169
12) alle oplysninger, der er relevante for dette direktiv, og som er fremskaffet i henhold til kravene ve-
drørende forebyggelse af større uheld i direktiv 92/91/EØF
13) med hensyn til de brøndaktiviteter, der skal udføres, oplysninger, der er relevante for andre krav i
dette direktiv, og som er fremskaffet i henhold til direktiv 2011/92/EU om forebyggelse af større uheld,
der fører til betydelige eller alvorlige miljøskader.
5. OPLYSNINGER, DER SKAL FORELÆGGES OM EN VERIFIKATIONSORDNING
Beskrivelser, der skal forelægges i henhold til artikel 11, stk. 1, litra d), i forbindelse med uafhængige
verifikationsordninger, der fastsættes i henhold til artikel 17, stk. 1, skal indeholde:
a) en erklæring fra operatøren eller fra ejeren afgivet efter at have gennemgået den uafhængige verifika-
tors rapport, om, at de sikkerhedskritiske elementer og det system for vedligeholdelse af dem, der er spe-
cificeret i rapporten om større farer, er eller vil blive egnede
b) en beskrivelse af verifikationssystemet med udvælgelsen af uafhængige verifikatorer og midlerne til
verifikation af, at de sikkerheds- og miljøkritiske elementer og i givet fald nærmere specificeret anlægs-
maskineri holdes i god stand
c) en beskrivelse af midlerne til verifikation, jf. litra b), som skal omfatte oplysninger om
de principper, der vil blive anvendt ved udførelsen af funktionerne under ordningen, og for at
føre tilsyn med ordningen i hele anlæggets levetid, herunder:
i) undersøgelse og prøvning af de sikkerheds- og miljøkritiske elementer foretaget af uafhængige
og kompetente verifikatorer
ii) verifikation af de sikkerheds- og miljøkritiske elementer, hvad angår
udformning, standarder og certificering eller andet system til sikring af overensstemmelse
iii) undersøgelse af igangværende arbejder
iv) indberetning af eventuelle tilfælde af manglende overensstemmelse
v) afhjælpende foranstaltninger truffet af operatøren eller ejeren.
6. OPLYSNINGER, DER SKAL FORELÆGGES OM EN VÆSENTLIG ÆNDRING AF ET
ANLÆG, HERUNDER DEMONTERING AF ET FAST ANLÆG
Når der foretages væsentlige ændringer af et anlæg, jf. artikel 12, stk. 5, og artikel 13, stk. 4, skal den
ændrede rapport om større farer, hvori indgår de væsentlige ændringer, der skal forelægges i henhold til
artikel 11, stk. 1, litra f), mindst indeholde følgende oplysninger:
1) navn og adresse på operatøren eller ejeren
2) en sammenfatning af en eventuel inddragelse af medarbejderne i udarbejdelsen af den reviderede rap-
port om større farer
170
3) oplysninger, der er tilstrækkeligt detaljerede, til at den tidligere rapport om større farer og den dertil
knyttede interne beredskabsplan for anlægget bliver fuldt ajourført, og til at det påvises, at risikoen for
større fare nedbringes til et acceptabelt niveau
4) når et fast produktionsanlæg tages ud af brug:
a) midler til at isolere alle farlige stoffer og, når der er boringer forbundet med anlægget,
permanent forsegling mellem boringerne og anlægget og miljøet
b) en beskrivelse af de risici for større fare for arbejdstagere og miljø, der er forbundet
med demonteringen af anlægget, af den samlede udsatte befolkning og af de risikobegrænsende
foranstaltninger
c) beredskabsindsatsens tilrettelæggelse, så det sikres, at personalet kan evakueres
og reddes på betryggende vis, og at der opretholdes kontrolsystemer, så et større miljøuheld
forebygges.
7. OPLYSNINGER, DER SKAL INDGÅ I EN ANMELDELSE AF KOMBINERET DRIFT
Anmeldelser af kombineret drift, som skal udarbejdes i henhold til artikel 16, og indgives i henhold til
artikel 11, stk. 1, litra i), skal indeholde mindst følgende oplysninger:
1) navn og adresse på den operatør, der indgiver anmeldelsen
2) når andre operatører eller ejere er involveret i den kombinerede aktivitet: disses navne og adresser,
herunder en bekræftelse af, at de er enige i anmeldelsens indhold
3) en beskrivelse i form af et samordningsdokument, som er godkendt af alle underskrivende parter, af,
hvordan ledelsessystemerne for de anlæg, der er involveret i den kombinerede aktivitet, vil blive samord-
net, således at risikoen for et større uheld nedbringes til et acceptabelt niveau
4) en beskrivelse af alt udstyr, der skal bruges i forbindelse med den kombinerede drift, men som ikke
er beskrevet i den eksisterende rapport om større farer for nogen af de anlæg, der er involveret i den kom-
binerede drift
5) en sammenfatning af den risikovurdering, der er udarbejdet af alle de operatører og ejere,
der er involveret i den kombinerede drift, herunder:
a) en beskrivelse af alle aktiviteter i den kombinerede drift, der kan indebære farer med potentiale til at
forårsage et større uheld på eller i forbindelse med anlægget
b) en beskrivelse af alle risikobegrænsende foranstaltninger, der er indført som
følge af risikovurderingen
6) en beskrivelse af den kombinerede drift og et arbejdsprogram.
171
8. OPLYSNINGER, DER SKAL FORELÆGGES OM EN SELSKABSPOLITIK FOR FORE-
BYGGELSE AF STØRRE UHELD
Selskabspolitikken for forebyggelse af større uheld, som skal udarbejdes i henhold til artikel 19, stk. 1,
og forelægges i henhold til artikel 11, stk. 1, litra a), skal mindst omfatte:
1) ansvaret på bestyrelsesniveau for konstant sikring af, at selskabspolitikken for forebyggelse af større
uheld er egnet, gennemføres og fungerer efter hensigten
2) foranstaltninger til opbygning og opretholdelse af en stærk sikkerhedskultur med høj sandsynlighed
for fortsatte sikre aktiviteter
3) omfanget og intensiteten af procesrevision
4) foranstaltninger til belønning og anerkendelse for ønskværdig adfærd
5) evalueringen af selskabets evner og mål
6) foranstaltninger til opretholdelse af sikkerheds- og miljøbeskyttelsesstandarder som en central værdi
for selskabet
7) formelle kommando- og kontrolsystemer, der indbefatter inddragelse af bestyrelsesmedlemmerne og
den øverste ledelse
8) tilgangen til en kvalificeret indsats på alle niveauer i selskabet
9) omfanget af anvendelsen af punkt 1-8 i selskabets offshore olie- og gasaktiviteter uden for
Unionen.
9. OPLYSNINGER, DER SKAL FORELÆGGES OM ET SIKKERHEDS- OG MILJØLEDEL-
SESSYSTEM
Sikkerheds- og miljøledelsessystemet, som skal udarbejdes i henhold til artikel 19, stk. 3, og forelægges
i henhold til artikel 11, stk. 1, litra b), skal mindst omfatte:
1) organisationsstruktur og fordeling af roller og ansvarsområder blandt personalet
2) identifikation og bedømmelse af større farer — såvel som deres sandsynlighed og eventuelle følger
3) inddragelse af miljøpåvirkninger i bedømmelsen af større risici for uheld i rapporten om større farer
172
4) begrænsning af større farer under normal drift
5) håndtering af ændringer
6) beredskabsplanlægning og beredskabsindsats
7) begrænsning af skader på miljøet
8) resultatovervågning
9) ordninger med henblik på revision og fornyet gennemgang og
10) de foranstaltninger, der er indført med henblik på deltagelse i trepartshøringer og hvorledes foran-
staltninger, der er et resultat af disse høringer, gennemføres.
10. OPLYSNINGER, DER SKAL FORELÆGGES OM EN INTERN BEREDSKABSPLAN
Interne beredskabsplaner, der skal udarbejdes i henhold til artikel 14 og forelægges i henhold til artikel
11, stk. 1, litra g), skal mindst omfatte:
1) navne og stillingsbetegnelser på personer, der har beføjelse til at iværksætte beredskabsprocedurer,
og på lederen af det interne beredskab
2) navn eller stillingsbetegnelse på den person, der er ansvarlig for forbindelsen med den myndighed
eller de myndigheder, hvorunder den eksterne beredskabsplan hører
3) en beskrivelse af alle forudselige forhold eller hændelser, der kan tænkes at blive årsag til et større
uheld, som beskrevet i den rapport om større farer, som planen er et bilag til
4) en beskrivelse af de foranstaltninger, der vil blive iværksat for at holde forhold eller hændelser, der
kunne forårsage et større uheld, under kontrol og for at begrænse deres følger
5) en beskrivelse af udstyret og de til rådighed stående ressourcer, herunder til begrænsning af et even-
tuelt udslip
6) ordninger, der har til formål at begrænse risikoen for personer, der befinder sig på anlægget og i mil-
jøet, herunder en redegørelse for, hvordan der slås alarm, og hvad tilstedeværende skal foretages sig, hvis
der slås alarm
173
7) i tilfælde af kombineret drift, foranstaltninger til at koordinere flugt, evakuerings og redning mellem
de berørte anlæg, og som har til formål at give tilstedeværende på anlæggene gode overlevelseschancer
under et større uheld
8) et skøn over effektiviteten af beredskabet ved olieudslip. Miljøforhold, som skal
medtages i denne beredskabsanalyse, skal omfatte:
i) vejr, herunder vind, sigt, nedbør og temperatur
ii) havforhold, tidevand og strøm
iii) tilstedeværelse af is og fremmedlegemer
iv) dagtimer, og
v) andre kendte miljøforhold, som kan påvirke beredskabsudstyrets effektivitet
eller en beredskabsindsats' generelle effektivitet
9) foranstaltninger til udsendelse af tidlig varsling om et større uheld til de myndigheder, der har ansva-
ret for at iværksætte den eksterne beredskabsplan, med angivelse af, hvilke oplysninger en tidlig varsling
skal indeholde, og hvordan nærmere oplysninger skal fremsendes, efterhånden som de foreligger
10) foranstaltninger til uddannelse af personale i de opgaver, de forventes at udføre, og om nødvendigt
koordinering heraf med de eksterne beredskabsorganisationer
11) foranstaltninger til koordinering af den interne og den eksterne beredskabsindsats
12) dokumentation for tidligere vurderinger af eventuelle kemikalier, der anvendes som dispergerings-
midler, og som er udført for at minimere indvirkningen på den offentlige sundhed og eventuel yderligere
miljøskade.
BILAG II
Rapporter om brøndaktiviteter, der skal forelægges i henhold til artikel 15, stk. 4
De rapporter, der skal forelægges den kompetente myndighed i henhold til artikel 15, stk. 4, skal mindst
indeholde følgende oplysninger:
1) navn og adresse på brøndoperatøren
2) navnet på anlægget samt navn og adresse på operatøren eller ejeren
3) nærmere oplysninger, der identificerer boringen og beskriver eventuelle forbindelser med anlæg eller
tilsluttet infrastruktur
174
4) en oversigt over de aktiviteter, der er gennemført siden aktiviteterne gik i gang eller siden den seneste
rapport
5) diameter og den reelle lodrette og målte dybde af:
a) alle borede huller og
b) alle monterede foringsrør
6) borevæskens densitet på tidspunktet for udarbejdelsen af rapporten og
7) den aktuelle driftstilstand, når der er tale om aktiviteter vedrørende en eksisterende brønd.
BILAG III
Bestemmelser om udpegelse af den kompetente myndighed og dennes funktionsmåde i henhold til
artikel 8 og 9
1. BESTEMMELSER VEDRØRENDE MEDLEMSSTATERNE
1) Når medlemsstaterne tildeler en myndighed kompetence til at løse opgaverne i artikel 8, skal de
som et minimum foretage følgende:
a) indføre organisatoriske arrangementer, der muliggør effektiv løsning af de opgaver, som den kompe-
tente myndighed har fået i henhold til dette direktiv, herunder arrangementer til upartisk regulering af sik-
kerheds- og miljøbeskyttelse
b) udarbejde en hensigtserklæring om tilsyn og håndhævelse og den kompetente myndigheds pligter til
at sikre gennemskuelighed, ensartethed, proportionalitet og objektivitet i reguleringen
af offshore olie- og gasaktiviteter
2) Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sætte arrangementerne i punkt 1
i kraft, herunder:
a) finansiering af tilstrækkelig specialiseret ekspertise, som skal være til rådighed internt eller ved for-
melle aftaler med tredjeparter eller begge dele, således at den kompetente myndighed kan inspicere og
undersøge aktiviteterne, håndhæve forskrifterne og behandle rapporter om større farer og anmeldelser
b) i tilfælde, hvor man støtter sig på eksterne ekspertisekilder: finansiering af
udarbejdelsen af skriftlig vejledning og tilsyn i tilstrækkeligt omfang til, at en
ensartet fremgangsmåde kan opretholdes, og til at det kan sikres, at den lovmæssigt
udpegede kompetente myndighed bevarer det fulde ansvar i henhold til dette direktiv
c) finansiering af nødvendig uddannelse, kommunikation, adgang til teknologi, og rejseudgifter
og diæter for den kompetente myndigheds personale til udførelsen af deres opgaver, og
for at fremme et aktivt samarbejde mellem de kompetente myndigheder i medfør af
artikel 27
d) krav om, at operatørerne eller ejerne i relevante tilfælde godtgør den kompetente myndighed
175
dennes udgifter til varetagelse sine opgaver i medfør af dette direktiv
e) finansiering og fremme af forskning svarende til den kompetente myndigheds opgaver i
henhold til dette direktiv
f) tilvejebringelse af midler til den kompetente myndigheds rapporter.
2. BESTEMMELSER OM DEN KOMPETENTE MYNDIGHEDS FUNKTIONSMÅDE
1) Med henblik på at udføre sine opgaver i henhold til artikel 9 effektivt udarbejder den kompetente
myndighed:
a) en skriftlig strategi, som beskriver dens opgaver, handlingsprioriteter, dvs.
inden for udformning og drift af anlæg, integritetshåndtering, beredskab og beredskabsindsats, og hvor-
dan den er organiseret
b) arbejdsprocedurer, der beskriver, hvordan den vil gennemføre inspektioner hos
operatører og ejere, der er omfattet af dette direktiv, og sikre, at de opfylder deres forpligtelser, herun-
der hvordan den vil behandle, bedømme og godkende rapporter om større farer, behandle anmeldelser af
brøndaktiviteter, og hvordan det skal fastsættes, hvor
hyppigt der skal foretages inspektioner af et givet anlægs foranstaltninger til at begrænse risici for større
fare, herunder for miljøet
c) procedurer for udførelsen af dens opgaver, uden at det går ud over andre opgaver, f.eks. vedrørende
olie- og gasaktiviteter til lands og vedrørende ordninger i medfør af
direktiv 92/91/EØF
d) tilfælde, hvor den kompetente myndighed omfatter mere end ét organ, en formel
aftale, der fastsætter de nødvendige mekanismer for fælles varetagelse af den
kompetente myndigheds opgaver, herunder den øverste ledelses overopsyn,
overvågning og kontrol, fælles planlægning og inspektion, fordeling af
ansvaret for behandling af rapporter om større farer, fælles undersøgelser,
intern kommunikation og rapporter, der i fællesskab offentliggøres eksternt.
2) De detaljerede procedurer for vurdering af rapporter om større farer skal sikre, at operatøren eller
ejeren giver alle faktuelle oplysninger og andre enkeltheder, der er påkrævet i henhold til
nærværende direktiv. Som et minimum skal den kompetente myndighed sikre, at kravene i forbindelse
med de følgende oplysninger er klart anført i retningslinjer for operatører og ejere:
a) alle forudsigelige farer, som potentielt kan udløse et større uheld, herunder for miljøet, er blevet iden-
tificeret, deres risici er blevet vurderet, og der er identificeret foranstaltninger, herunder beredskab, til at
kontrollere risiciene
b) sikkerheds- og miljøledelsessystemet er tilstrækkeligt beskrevet til at godtgøre, at dette direktiv er
overholdt
c) der er beskrevet passende ordninger for uafhængig verifikation og for operatørens eller
ejerens revision.
3) I forbindelse med en grundig vurdering af rapporter om større farer sikrer de kompetente myndighe-
der,
a) at alle nødvendige faktiske oplysninger er fremlagt
176
b) at operatøren eller ejeren har identificeret alle risici for større uheld, som med
rimelighed kan forudses, og som angår anlægget og dets funktioner, samt potentielle udløsende begi-
venheder, og at den vedtagne metode og vurderingskriterierne for risikostyringen for større uheld er tyde-
ligt forklaret, herunder usikkerhedsfaktorer i
analysen
c) at risikostyringen har taget højde for alle relevante trin i anlæggets livscyklus og har forudset
alle situationer, som kan forudses, herunder:
i) hvordan konstruktionsmæssige beslutninger i designanmeldelsen har taget højde for risikostyringen
med henblik på at sikre, at der anvendes indbyggede sikkerheds- og miljøprincipper
ii) hvordan brøndaktiviteter skal udføres fra anlægget, når det er i drift
iii) hvordan brøndaktiviteter skal gennemføres og midlertidigt indstilles, før produktionen
påbegynder fra et produktionsanlæg
iv) hvordan kombineret drift skal gennemføres med andre anlæg
v) hvordan demonteringen af anlægget skal foregå
d) at risikobegrænsende foranstaltninger, der er udpeget som en del af risikostyringen, skal
anvendes, hvis det er nødvendigt for at mindske risici til et acceptabelt niveau
e) at operatøren eller ejeren ved fastsættelsen af de nødvendige foranstaltninger for at opnå
acceptable risikoniveauer klart har påvist, hvordan der er taget højde for relevant god praksis og
vurdering på grundlag af solid teknisk viden, bedste forvaltningspraksis og menneskelige og
organisatoriske faktorer
f) at foranstaltninger og ordninger til opdagelse af og hurtig og effektiv respons på en nødsituation
er klart identificerede og berettigede
g) at flugt-, evakuerings- og redningsindsatser og foranstaltninger, som skal hindre en nødsituation
i at eskalere og mindske dets indvirkning på miljøet, er integreret på en logisk og systematisk
måde, som tager højde for de sandsynlige nødsituationer, de skal udføres under
h) at kravene er indarbejdet i de interne beredskabsplaner, og den interne beredskabsplan er
medtaget i rapporten om større farer, og at den kompetente myndighed har fået forelagt en kopi
eller en fyldestgørende beskrivelse af den interne beredskabsplan
i) at det sikkerheds- og miljøledelsessystem, der er beskrevet i rapporten om større farer, er
tilstrækkeligt til at sikre begrænsning af risikoen for større uheld på hvert enkelt trin i
anlæggets livscyklus og sikrer overholdelse af alle relevante bestemmelser og sørger for, at
systemet revideres, og at revisionsanbefalingerne gennemføres
j) at ordningen for uafhængig verifikation er tydeligt forklaret
BILAG IV
177
Foranstaltninger truffet af operatører og ejere til forebyggelse af større uheld i overensstemmelse
med artikel 19
1. Medlemsstaterne sikrer, at operatører og ejere:
a) især har opmærksomheden rettet mod vurderingen af kravene til alle sikkerheds- og miljøsikkerheds-
kritiske systemers pålidelighed og integritet og opbygger deres inspektions- og vedligeholdelsessystemer
med det formål at nå det krævede niveau af sikkerheds- og miljøintegritet.
b) træffer passende foranstaltninger til, så vidt det er praktisk muligt, at sikre, at der ikke sker
noget uplanlagt udslip af farlige stoffer fra rørledninger, beholdere og systemer, der har til
formål at holde dem forsvarligt afsondret. Desuden skal alle operatører og ejere sikre,
at intet enkeltsvigt i en indeslutningsbarriere kan føre til et større uheld
c) udarbejder en fortegnelse over det disponible udstyr, hvori der også redegøres for, hvem
der ejer det, hvor det findes, og hvordan det skal føres frem til og sættes ind på anlægget
samt eventuelle enheder, som er relevante for gennemførelsen af den interne
beredskabsplan.
Der skal i fortegnelsen redegøres for, hvilke foranstaltninger der er truffet for at sikre, at
udstyret og procedurerne holdes i indsatsklar stand
d) sørger for at være i besiddelse af et egnet system til overvågning af, at alle relevante
lovforskrifter efterleves, ved at indarbejde deres lovmæssige forpligtelser til at kontrollere
større farer og beskytte miljøet i deres almindelige driftsrutiner og
e) især er opmærksomme på at opbygge og vedligeholde en stærk sikkerhedskultur, der med
stor sandsynlighed løbende kan varetage sikkerhedshensynene under driften, herunder med
hensyn til at sikre samarbejdet mellem arbejdstagere, og bl.a.
i) synligt forpligter sig på trepartshøringer og de handlinger, der følger heraf
ii) fremmer og anerkender indberetninger om uheld og næsten-uheld
iii) samarbejder effektivt med valgte sikkerhedsrepræsentanter
iv) beskytter informanter (»whistleblowers«).
2. Medlemsstaterne sikrer, at erhvervet samarbejder med de kompetente myndigheder om at udarbejde
og gennemføre en prioritetsplan for udvikling af standarder, retningslinjer og regler, som sikrer ibrugtag-
ning af bedste praksis inden for forebyggelse af større uheld og begrænsning af virkningerne af større
uheld, hvis de alligevel sker.
BILAG V
Udvælgelse af den uafhængige verifikator og udformningen af ordningerne for uafhængig verifi-
kation i henhold til artikel 17, stk. 3
1. Medlemsstaterne forpligter operatøren og ejeren til at sikre, at de følgende betingelser er
opfyldt i forbindelse med verifikatorens uafhængighed af operatøren og ejeren:
a) funktionen indebærer ikke, at den uafhængige verifikator skal undersøge noget aspekt af et sikker-
heds- og miljøkritisk element eller nogen anlægs- eller brønddel eller en brøndudformning, hvor verifika-
178
toren har været involveret forud for verifikationen, eller hvor hans eller hendes objektivitet kunne blive
bragt i fare
b) den uafhængige verifikator skal være tilstrækkeligt uafhængig af et ledelsessystem, som har
eller har haft ansvar for noget aspekt af en komponent omfattet af ordningen for
uafhængig verifikation eller brøndundersøgelse, således at han eller hun udfører sine
funktioner i henhold til ordningen med objektivitet.
2. Medlemsstaterne forpligter operatøren eller ejeren til at sikre, at de følgende betingelser er opfyldt for
så vidt angår ordningen for uafhængig verifikation i forbindelse med et anlæg eller en brønd:
a) den uafhængige verifikator har passende teknisk kompetence, herunder, hvor nødvendigt, et tilstræk-
keligt kvalificeret og erfarent personale i tilstrækkeligt antal, der opfylder betingelserne i nærværende bi-
lags punkt 1
b) den uafhængige verifikator tildeler opgaverne i henhold til ordningen for uafhængig verifikation til
personale, der er kvalificeret til at varetage dem
c) der er et velegnet system til håndtering af informationsstrømmen mellem operatøren eller ejeren og
den uafhængige verifikator
d) den uafhængige verifikator tillægges passende beføjelser til at udføre funktionerne effektivt.
3. Væsentlige ændringer forelægges for den uafhængige verifikator med henblik på yderligere verifika-
tion i overensstemmelse med ordningen for uafhængig verifikation, og resultaterne af denne yderligere
verifikation meddeles efter anmodning den kompetente myndighed.
BILAG VI
Oplysninger om prioriteter for samarbejde mellem operatører og ejere og de kompetente myndig-
heder i henhold til artikel 19, stk. 7
De spørgsmål, der skal overvejes ved fastsættelsen af prioriteter for udarbejdelse af standarder og ret-
ningslinjer, skal sikre en praktisk gennemførelse af forebyggelse af større uheld og begrænsning af følger-
ne. Spørgsmålene skal omfatte:
a) forbedring af brøndintegriteten, udstyret til at holde boringen under kontrol og barriererne og over-
vågning af disses effektivitet
b) forbedring af den primære indeslutning
c) forbedring af den sekundære indeslutning, som begrænser eskaleringen af et begyndende større
uheld, herunder brøndudblæsninger
d) pålidelige beslutningsprocesser
e) forvaltning af og tilsyn med aktiviteter, der indebærer større fare
f) kompetencen hos personer i nøglestillinger
g) effektiv risikostyring
h) vurdering af pålideligheden af sikkerheds- og miljøkritiske systemer
i) centrale ydeevneindikatorer
179
j) effektiv integration mellem sikkerheds- og miljøledelsessystemerne hos operatører og ejere og andre
enheder, der er involveret i olie- og gasaktiviteter.
BILAG VII
Oplysninger, der skal fremlægges i eksterne beredskabsplaner i henhold til artikel 29
Eksterne beredskabsplaner, der udarbejdes i henhold til artikel 29, skal mindst indeholde:
a) navne og stillingsbetegnelser på personer, der har beføjelse til at iværksætte beredskabsprocedurer,
og på personer, der har beføjelse til at lede den eksterne beredskabsindsats
b) foranstaltninger med henblik på modtagelse af tidlig varsling om større uheld samt de dertil hørende
procedurer for alarmering og beredskabsindsats
c) foranstaltninger til koordinering af de ressourcer, der er nødvendige for at iværksætte den eksterne
beredskabsplan
d) foranstaltninger med henblik på at yde bistand til det interne beredskab
e) en detaljeret beskrivelse af foranstaltninger med henblik på en ekstern beredskabsindsats
f) foranstaltninger med henblik på at tilvejebringe hensigtsmæssige oplysninger og vejledning i forbin-
delse med det større uheld til personer og organisationer, der kunne tænkes at være berørt af det
g) foranstaltninger med henblik på at underrette andre medlemsstaters beredskabstjenester og Kommis-
sionen i tilfælde af et større uheld, der kan få grænseoverskridende følger
h) foranstaltninger med henblik på at afbøde skader på både havets og landjordens flora og fauna, også i
situationer, hvor olieramte dyr når kysten før selve udslippet.
BILAG VIII
Oplysninger, der skal medtages ved udarbejdelsen af eksterne beredskabsplaner i henhold til arti-
kel 29
1. Den myndighed eller de myndigheder, der har ansvaret for at koordinere beredskabsindsatsen, stiller
følgende til rådighed:
a) en fortegnelse over det disponible udstyr, hvori der også redegøres for, hvem der ejer det, hvor det
findes, og hvordan og med hvilke midler det skal føres frem til og sættes ind på stedet for det større uheld
b) en redegørelse for, hvilke foranstaltninger der er truffet for at sikre, at udstyret og procedurerne hol-
des i indsatsklar stand
c) en fortegnelse over udstyr, der ejes af virksomheder i branchen, og som kan stilles til rådighed i en
nødsituation
d) en redegørelse for de almindelige foranstaltninger i forbindelse med indsatsen ved større uheld, her-
under oplysning om alle involverede parters kompetencer og ansvar og om, hvilke organer der har ansva-
ret for at vedligeholde sådanne foranstaltninger
e) foranstaltninger med henblik på at sikre, at udstyr, personale og procedurer og et tilstrækkeligt antal
uddannede arbejdstagere til enhver tid er til rådighed og ajourført
180
f) dokumentation for tidligere miljø- og sundhedsvurderinger af eventuelle kemikalier, der planlægges
anvendt som opløsningsmidler.
2. Det skal klart fremgå af de eksterne beredskabsplaner, hvordan rollerne er fordelt mellem myndighe-
der, beredskabsorganisationer, koordinatorer og andre agenter i beredskabet, således at samarbejdet er
sikret i forbindelse med indsatsen ved større uheld.
3. Foranstaltningerne skal omfatte forholdsregler med henblik på indsatsen ved et større uheld, der over-
stiger den enkelte medlemsstats formåen eller overskrider dens grænser, herunder:
a) fremsendelse af eksterne beredskabsplaner til nabomedlemsstaterne og Kommissionen
b) udarbejdelse på grænseoverskridende plan af fortegnelser over beredskabsaktiver, herunder både
dem, der ejes af virksomheder i branchen, og de statsejede, og gennemførelse af alle de tilpasninger, der
er nødvendige for at sikre, at udstyr og procedurer er kompatible mellem nabolande og -medlemsstater
c) etablering af procedurer for alarmering af Unionens civilbeskyttelsesordning
d) afholdelse af grænseoverskridende øvelser for det eksterne beredskab.
BILAG IX
Udveksling af oplysninger og gennemsigtighed
1. Det fælles dataindberetningsformat til indikatorer for større farer skal gøre det muligt at sammenligne
oplysninger fra de kompetente myndigheder og at sammenligne oplysninger fra individuelle operatører og
ejere.
2. De oplysninger, som den kompetente myndighed og operatørerne og ejerne skal udveksle, skal inde-
holde oplysninger om:
a) utilsigtede udslip af olie, gas eller andre farlige stoffer, antændte eller ikke antændte
b) tab af kontrol over boringen, som kræver aktivering af borehulskontroludstyr, eller om et svigt i en
borehulsbarriere, der kræver, at den udskiftes eller repareres
c) tab af kontrol over et sikkerheds- og miljøkritisk element
d) væsentligt tab af konstruktiv integritet eller tab af beskyttelse mod virkningerne af brand eller eksplo-
sion eller tab af positionsstabilitet i forbindelse med et mobilt anlæg
e) fartøjer på kollisionskurs og indtrufne kollisioner mellem fartøjer og et offshore anlæg
f) helikopteruheld på eller nær offshore anlæg
g) ethvert uheld med dødelig udgang
h) enhver alvorlig kvæstelse af fem eller flere personer i samme uheld
i) enhver evakuering af personale
j) en større miljøhændelse.
3. De årlige rapporter, som medlemsstaterne skal aflægge i henhold til artikel 25, skal mindst indeholde
følgende oplysninger:
a) anlæggenes antal, alder og placering
181
b) antallet og arten af udførte inspektioner og undersøgelser, eventuelle håndhævelsesforanstaltninger
eller domstolsafgørelser
c) hændelsesdata i henhold til det fælles indberetningssystem, der er fastsat i artikel 23
d) alle væsentlige ændringer af reguleringsrammerne for offshore aktiviteter
e) resultaterne af offshore olie- og gasaktiviteter med hensyn til forebyggelse af større uheld og be-
grænsning af følgerne af større uheld, hvis de alligevel sker.
4. De oplysninger, der er omhandlet i punkt 2, omfatter både faktiske oplysninger og analytiske data
angående olie- og gasaktiviteter, og de skal være utvetydige. Oplysningerne og dataene skal gøre det mu-
ligt at sammenligne individuelle operatørers og ejeres præstationer inden for samme medlemsstat og præ-
stationer inden for branchen som helhed på tværs af medlemsstater.
5. De oplysninger, der er indsamlet og sammensat, jf. punkt 2 skal gøre det muligt for medlemsstaterne
at udsende tidlig varsling om en potentiel forringelse af sikkerheds- og miljømæssigt afgørende barrierer
og skal gøre dem i stand til at træffe forebyggende foranstaltninger. Oplysningerne skal også godtgøre
den samlede effektivitet af de foranstaltninger og kontrolmekanismer, som individuelle operatører og
ejere og branchen som helhed har iværksat, navnlig for at forebygge større uheld og minimere risikoen for
miljøet.
6. Til opfyldelse af kravet i artikel 24 skal der udarbejdes et forenklet dataformat, som gør det lettere at
offentliggøre relevante data i medfør af dette bilags punkt 2 og at udarbejde rapporter i medfør af artikel
25 på en sådan måde, at de er let tilgængelige for offentligheden og letter grænseoverskridende sammen-
ligning af data.
ERKLÆRING FRA KOMMISSIONEN
1. Kommissionen beklager, at nogle medlemsstater i medfør af artikel 41, stk. 3 og 5, er delvis fritaget
for pligten til at gennemføre direktivet, og er af den opfattelse, at sådanne fritagelser af hensyn til EU-
rettens integritet ikke må danne præcedens.
2. Kommissionen noterer sig, at medlemsstaterne har mulighed for ikke at gennemføre og anvende di-
rektivets artikel 20, når der for nuværende ikke er registreret noget selskab under deres jurisdiktion, der
har offshore aktiviteter uden for EU's område.
Med henblik på at sikre effektiv håndhævelse af dette direktiv skal Kommissionen understrege, at det
påhviler disse medlemsstater at sikre sig, at selskaber, der allerede er registreret hos dem, ikke omgår di-
rektivets formål ved at udvide deres forretningsformål til at omfatte offshore aktiviteter uden at underrette
de kompetente nationale myndigheder om denne udvidelse, således at de kan tage de fornødne skridt til at
sikre fuld anvendelse af artikel 20.
Kommissionen vil træffe de nødvendige foranstaltninger for at imødegå enhver omgåelse, den måtte få
kendskab til.
182
1) EUT C 143 af 22.5.2012, s. 125.
2) Europa-Parlamentets holdning af 21.5.2013 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 10.6.2013.
3) EUT L 164 af 25.6.2008, s. 19.
4) EFT L 164 af 30.6.1994, s. 3.
5) EUT L 143 af 30.4.2004, s. 56.
6) EUT L 124 af 17.5.2005, s. 4.
7) EFT L 197 af 21.7.2001, s. 30.
8) EUT L 156 af 25.6.2003, s. 17.
9) EUT L 26 af 28.1.2012, s. 1.
10) EUT L 197 af 24.7.2012, s. 1.
11) EFT L 348 af 28.11.1992, s. 9.
12) EFT L 183 af 29.6.1989, s. 1.
13) EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13.
14) Kommissionens afgørelse af 19. januar 2012 om etablering af Den Europæiske Unions Myndighedsgruppe for Offshore Olie- og Gasaktiviteter (EUT C
18 af 21.1.2012, s. 8).
15) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1406/2002 af 27. juni 2002 om oprettelse af et europæisk agentur for søfartssikkerhed (EFT L 208 af
5.8.2002, s. 1).
16) EUT L 314 af 1.12.2007, s. 9.
17) Rådets afgørelse af 17. december 2012 om Den Europæiske Unions tiltrædelse af protokollen om beskyttelse af Middelhavet mod forurening som følge af
undersøgelse og udnyttelse af kontinentalsoklen og af havbunden og dennes undergrund (EUT L 4 af 9.1.2013, s. 13).
18) EFT L 240 af 19.9.1977, s. 1.
19) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF af 28. januar 2003 om offentlig adgang til miljøoplysninger (EUT L 41 af 14.2.2003, s. 26).
20) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU af 24. november 2010 om industrielle emissioner (integreret forebyggelse og bekæmpelse af forure-
ning) (EUT L 334 af 17.12.2010, s. 17).
21) EFT L 206 af 22.7.1992, s. 7.
22) EUT L 20 af 26.1.2010, s. 7.
23) EUT L 328 af 6.12.2008, s. 28.
183