Aktstykke om udmøntningen af midlerne til praktikpladsinitiativerne i Aftale om en vækstpakke 2014

Tilhører sager:

Aktører:


184690 - Aktstykke om udmøntning af praktikpladsinitiativer i Aftale om vækstpakke 2014.pdf

https://www.ft.dk/RIPdf/samling/20141/aktstykke/aktstk22/20141_aktstk_afgjort22.pdf

Afgjort den 6. november 2014
22
Undervisningsministeriet. København, den 28. oktober 2014.
a. Undervisningsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at afholde en udgift på 31,5
mio. kr. i 2014 som led i udmøntningen af praktikpladsinitiativerne i Aftale om vækstpakke 2014 af
juni 2014.
Udgifterne i 2014 finansieres inden for rammerne af Aftale om en vækstpakke af juni 2014.
b. Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative
Folkeparti har som led i Aftale om en vækstpakke af juni 2014 aftalt at udmønte 95 mio. kr. i 2014
og 2015 til at skabe flere praktikpladser gennem en øget indsats i forhold til praktikpladssøgende ele-
ver samt et styrket praktikpladssøgende arbejde.
Regeringen har som aftalt i samarbejde med DA og LO lagt sig fast på fire konkrete initiativer,
hvor der udmøntes midler i 2014:
1) Praktikpladssøgende elever
2) Styrkelse af praktikpladskonsulenternes arbejde
3) Målrettet informationsindsats
4) Administrativ hjælp til helt små virksomheder
1. Praktikpladssøgende elever
Der afsættes i alt 7,0 mio. kr. i 2014 til initiativet vedrørende praktikpladssøgende elever. Udgiften
afholdes på § 20.38.02.40. Tilskud til vækstpakkeinitiativer angående praktikpladser til formålet (ny
underkonto).
Initiativet indebærer en kvalitativ gennemgang af søgekøen (4,0 mio. kr.), hvor erhvervsskolerne
får til opgave at indkalde samtlige elever i søgekøen til en samtale, som bl.a. skal belyse, om eleve-
rne reelt er praktikpladssøgende. På baggrund af analyser af gennemgangen gennemføres endvidere
en opstramning af skolernes pligt til at hjælpe og vejlede eleverne i praktikpladssøgningen (3,0 mio.
kr.).
Aktstykke nr. 22 Folketinget 2014-15
AT004978
2. Styrkelse af praktikpladskonsulenternes arbejde
Der afsættes i alt 17,5 mio. kr. i 2014 til initiativet vedrørende styrkelse af praktikpladskonsulenter-
nes arbejde. Udgiften afholdes på § 20.38.02.40. Tilskud til vækstpakkeinitiativer angående praktik-
pladser til formålet (ny underkonto).
Initiativet indebærer, at der ansættes flere praktikpladskonsulenter (13,0 mio. kr.) og til en ekstern
analyse (2,5 mio. kr.), som skal afdække potentialet for flere praktikpladser i virksomhederne og un-
dersøge best practice på skolerne med henblik på at optimere og målrette praktikpladskonsulenternes
arbejde. Der udarbejdes endvidere materiale, som skal afhjælpe de komplikationer, der kan opstå, når
virksomheder og elever indgår delaftaler (2 mio. kr.).
3. Målrettet informationsindsats
Der afsættes 5 mio. kr. i 2014 til initiativet vedrørende den målrettede informationsindsats. Udgif-
ten afholdes på § 20.11.01.64. Tilskud til vækstpakkeinitiativer angående praktikpladskampagner til
formålet (ny underkonto).
Initiativet indebærer en målrettet informationsindsats, som skal understøtte en lang række af de ud-
fordringer skoler og virksomheder står over for i forhold til oprettelse af praktikpladser mv. i tilknyt-
ning til udfoldningen af hele eud-reformen. Det skal samtidigt sætte fokus på de beskæftigelsesområ-
der, hvor der er ledige praktikpladser og svag søgning af kvalificerede elever i forhold til arbejdsmar-
kedets behov.
4. Administrativ hjælp til helt små virksomheder
Der afsættes 2 mio. kr. i 2014 til initiativet vedrørende administrativ hjælp til helt små virksomhe-
der. Udgiften afholdes på § 20.38.02.40. Tilskud til vækstpakkeinitiativer angående praktikpladser til
formålet (ny underkonto).
Initiativet indebærer, at der igangsættes en forsøgsordning med administrativ hjælp til helt små
virksomheder (op til fem medarbejdere inkl. elever og evt. ejer/leder) i forbindelse med indgåelse af
uddannelsesaftaler. De afsatte midler vedrører udvikling af materialer til brug for forsøgsordningen.
Bevillingsmæssige konsekvenser
De bevillingsmæssige konsekvenser i 2014 kan specificeres således på under- og standardkonti:
§ 20.11.01. Departementet (Driftsbev.)
64. Tilskud til vækstpakkeinitiativer angående praktik-
pladskampagner
Udgift 5,0 mio. kr.
§ 20.38.02. Grundtilskud mv. til institutioner for erhvervsrettet uddannelse
(Selvejebev.)
40. Tilskud til vækstpakkeinitiativer angående praktik-
pladser (ny underkonto)
Udgift
46. Tilskud til anden virksomhed og inve-
steringstilskud
26,5 mio. kr.
§ 35.11.16. Mere og bedre voksen- og efteruddannelse
10. Mere og bedre voksen- og efteruddannelse
Udgift
2
49. Reserver og budgetregulering -31,5 mio. kr.
Der blev i forbindelse med indgåelse af Aftale om en vækstpakke af juni 2014 tilvejebragt et råde-
rum i perioden 2014-2017 ved at rebudgettere reserven til mere og bedre voksen- og efteruddannelse,
der er opført med 1,0 mia. kr. på finansloven for 2014 på § 35.11.16 Mere og bedre voksen- og efter-
uddannelse i årene 2014-2017 (den såkaldte VEU-milliard).
VEU-milliarden blev aftalt udmøntet ifm. vækstpakken i 2014, således at udgiftsprofilen rebudget-
teres. Der indbudgetteres dermed en mindreudgift i årene 2014-2017, der modsvares af en opjuste-
ring i 2018-2020. Der anvendes således frigjorte midler i 2014 til at finansiere tiltag, herunder 31,5
mio. kr. til praktikpladser på Undervisningsministeriets område.
c. Sagen forelægges Folketingets Finansudvalg med henblik på at udmønte Aftale om en vækstpakke
af juni 2014 i 2014.
e. Under henvisning til ovenstående anmodes om tilslutning til, at der på forslag til lov om tillægsbe-
villing for 2014 opføres følgende:
§ 20.11.01. Departementet (Driftsbev.) 5,0 mio. kr.
§ 20.38.02. Grundtilskud mv. til institutioner for erhvervsrettet uddannelse
(Selvejebev.)
26,5 mio. kr.
§ 35.11.16. Mere og bedre voksen- og efteruddannelse -31,5 mio. kr.
f. Finansministeriets tilslutning foreligger.
København, den 28. oktober 2014
CHRISTINE ANTORINI
/ Ida Ladekarl
Til Finansudvalget.
Tiltrådt af Finansudvalget den 06-11-2014
3