Fremsat den 29. februar 2008 af forsvarsministeren (Søren Gade Jensen)

Fremsat den 29. februar 2008 af forsvarsministeren (Søren Gade Jensen)
Forslag
til
Lov om Danmarks tiltrædelse af Det Internationale Atom Energi Agenturs
konvention om bistand i tilfælde af nukleare ulykker eller radiologiske
nødstilfælde
§ 1. Det Internationale Atom Energi Agenturs (IAEA)
konvention af 26. september 1986 om bistand i tilfælde af
nukleare ulykker eller radiologiske nødstilfælde (Bistands-
konventionen), jf. bilag 1 til denne lov, gælder her i landet.
§ 2. Forsvarsministeren kan fastsætte regler om modtagel-
se af international katastrofebistand i Danmark i henhold til
konventionens bestemmelser i tilfælde af nukleare ulykker
eller radiologiske nødstilfælde.
§ 3. Artikel 8, stk. 2, litra a, finder ikke anvendelse i
tilfælde, hvor den bistandsydende stats personel og det per-
sonel, der arbejder på vegne af den bistandsydende stat, har
handlet forsætligt eller groft uagtsomt.
§ 4. Den bistandsydende stats personel og det personel,
der arbejder på vegne af den bistandsydende stat, fritages for
pligten til at betale skat i Danmark af indkomst i forbindelse
med udøvelsen af deres bistandsopgaver, medmindre de på-
gældende er omfattet af kildeskattelovens § 1.
§ 5. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler til
gennemførelse af konventionens artikel 8, stk. 2, litra b.
§ 6. Forvolder den bistandsydende stat eller andre juridi-
ske personer eller personer, der handler på vegne af denne,
under udførelsen af bistand i Danmark skader eller dødsfald,
som efter dansk ret medfører erstatningsansvar, udbetales
erstatning af forsvarsministeren.
Stk. 2. Ved dødsfald eller personskade på den bistandsy-
dende stats personel eller personer, der handler på vegne af
den bistandsydende stat, og ved tab eller skade på udstyr
eller materialer, der ikke er til forbrug, og som anvendes til
brug for bistanden, udbetales erstatning af forsvarsministe-
ren, hvis der efter dansk ret er erstatningsansvar.
Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse ved dødsfald
eller skade forvoldt ved grov uagtsomhed.
§ 7. Loven træder i kraft 1. juni 2008.
§ 8. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men
kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele
med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske
forhold tilsiger.
Lovforslag nr. L 85 Folketinget 2007-08 (2. samling)
Forsvarsmin.,
AG000345
Bilag 1
Konvention om bistand i tilfælde af nukleare ulykker
eller radiologiske nødstilfælde
DE STATER, DER TILSLUTTER SIG NÆRVÆRENDE KONVENTION,
ER OPMÆRKSOMME PÅ, at der finder nuklear aktivitet sted i en række stater,
HAR KONSTATERET, at der er truffet og bliver truffet omfattende forholdsregler for at sikre et højt
sikkerhedsniveau ved nuklear aktivitet, idet det tilstræbes at forhindre nukleare ulykker og minimere
følgerne af en eventuel sådan ulykke,
ØNSKER at styrke yderligere internationalt samarbejde omkring sikker udvikling og anvendelse af
atomenergi,
ER OVERBEVIST om behovet for en international ramme, der vil lette hurtig tilvejebringelse af
bistand i tilfælde af en nuklear ulykke eller et radiologisk nødstilfælde for at mindske følgerne heraf,
FINDER det nyttigt at indgå bilaterale og multilaterale aftaler om gensidig bistand på dette område,
HAR KONSTATERET, at det Internationale Atomenergiagentur udvikler retningslinjer for aftaler om
gensidig bistand i krisesituationer i forbindelse med en nuklear ulykke eller et radiologisk nødstilfælde,
ER BLEVET ENIGE om følgende:
Artikel 1
Almindelige bestemmelser
1. De konventionskontraherende stater samarbejder indbyrdes og med det Internationale Atomenergi-
agentur (herefter benævnt »Agenturet«) i overensstemmelse med denne konventions bestemmelser, med
henblik på at lette hurtig bistand i tilfælde af en nuklear ulykke eller et radiologisk nødstilfælde for at
mindske følgerne deraf og for at beskytte liv, ejendom og miljø fra følgerne af radioaktive udslip.
2. For at lette samarbejdet, kan de konventionskontraherende stater indgå bilaterale eller multilaterale
aftaler, eller hvor det anses for hensigtsmæssigt en kombination af sådanne aftaler for at forhindre eller
mindske person- og tingsskader som følge af en nuklear ulykke eller et radiologisk nødstilfælde.
3. De konventionskontraherende stater anmoder Agenturet, der handler inden for rammerne af dets
vedtægter, om i overensstemmelse med denne konventions bestemmelser at bestræbe sig mest muligt på
at fremme, lette og støtte samarbejdet mellem de konventionskontraherende stater.
Artikel 2
Bistandsydelse
1. Såfremt en konventionskontraherende stat har behov for bistand i tilfælde af en nuklear ulykke
eller et radiologisk nødstilfælde, hvad enten ulykken eller krisesituationen opstår inden for eller uden
for dens territorium, jurisdiktion eller myndighed, kan den anmode om bistand fra en hvilken som helst
anden konventionskontraherende stat, enten direkte eller gennem Agenturet, samt fra Agenturet, eller,
hvor det skønnes hensigtsmæssigt, fra andre internationale tværstatslige organisationer (herefter benævnt
»internationale organisationer«).
2. En konventionskontraherende stat, der anmoder om bistand, skal specificere omfanget og beskaffen-
heden af den ønskede bistand, samt hvor det er muligt, give den bistandsydende part de nødvendige
oplysninger for at kunne fastslå, i hvor stort omfang den er i stand til at imødekomme anmodningen. I
tilfælde af at det ikke er muligt for den bistandssøgende stat at specificere omfanget og beskaffenheden
af den ønskede bistand, skal den bistandssøgende stat og den bistandsydende stat i samråd fastlægge
omfanget og beskaffenheden af den ønskede bistand.
2
3. Enhver konventionskontraherende stat, som modtager en anmodning om bistand, skal omgående
beslutte sig og meddele den bistandssøgende konventionskontraherende stat, enten direkte eller gennem
Agenturet, om den er i stand til at yde den bistand, der anmodes om, samt angive omfanget og betingel-
serne for den eventuelle bistand.
4. De konventionskontraherende stater skal så vidt muligt udpege og give Agenturet meddelelse om
eksperter, udstyr og materialer, der kan stilles til rådighed for ydelse af bistand til andre konventionskon-
traherende stater i tilfælde af en nuklear ulykke eller et radiologisk nødstilfælde samt betingelserne,
herunder de økonomiske betingelser for ydelsen af denne bistand.
5. Alle konventionskontraherende stater kan anmode om bistand i forbindelse med medicinsk behand-
ling eller midlertidig flytning af mennesker, der er involveret i en nuklear ulykke eller et radiologisk
nødstilfælde, til en anden stats territorium.
6. Agenturet skal, i overensstemmelse med vedtægterne og denne konventions bestemmelser, besvare en
konventionskontraherende stats eller en medlemsstats anmodning om bistand i tilfælde af nuklear ulykke
eller et radiologisk nødstilfælde, ved:
a) at stille passende ressourcer til rådighed til dette formål;
b) øjeblikkelig at videresende anmodningen til andre stater og internationale organisationer, der i over-
ensstemmelse med Agenturets oplysninger kan være i besiddelse af de nødvendige ressourcer; samt
c) efter anmodning fra den bistandssøgende stat at koordinere bistanden på det internationale niveau, der
således måtte blive tilgængeligt.
Artikel 3
Ledelse og anvisning af bistand
Såfremt ikke andet er besluttet:
a) skal ansvaret for den generelle ledelse, kontrol, koordination og styring af bistanden påhvile den
bistandssøgende stat inden for dennes territorium. Den bistandsydende part bør, hvis bistanden
involverer mandskab, i samråd med den bistandssøgende stat udpege den person, der skal lede og
umiddelbart påtage sig at føre tilsyn med personalets arbejde og det til rådighed stillede udstyr. Den
udpegede person skal føre tilsyn i samarbejde med de relevante myndigheder i den bistandssøgende
stat.
b) den bistandssøgende stat skal, så vidt muligt, stille lokalt udstyr og bistand til rådighed for at sikre
en rigtig og effektiv administration af bistanden. Den skal endvidere sikre beskyttelse af mandskab,
udstyr og materialer, der bringes ind på dens territorium af eller på vegne af den bistandsydende stat
til dette formål;
c) ejendomsretten til udstyr og materialer, der stilles til rådighed af parterne i løbet af bistandsperioden,
forbliver uændret, og der skal ske tilbagelevering;
d) en konventionskontraherende stat, der yder bistand som svar på en anmodning i henhold til artikel 2,
stk. 5, skal koordinere denne bistand inden for dens territorium.
Artikel 4
Kompetente myndigheder og kontaktadresser
1. Enhver konventionskontraherende stat forpligter sig til enten direkte eller gennem Agenturet at
oplyse Agenturet og andre konventionskontraherende stater om dens kompetente myndigheder og
kontaktadresse, der er bemyndiget til at fremsætte og modtage anmodninger og acceptere tilbud om
bistand. Disse kontaktadresser og et centralt sted inden for Agenturet skal til enhver tid være tilgængelige.
2. Enhver konventionskontraherende stat skal straks informere Agenturet om eventuelle ændringer i de i
stk. 1 omtalte oplysninger.
3
3. Agenturet skal regelmæssigt og hurtigt videregive de i stk. 1 og 2 omtalte oplysninger til konventi-
onskontraherende stater, medlemsstater og vedkommende internationale organisationer.
Artikel 5
Agenturets opgaver
I overensstemmelse med artikel 1, stk. 3, og uden præjudice for andre bestemmelser i denne konvention,
anmoder de konventionskontraherende stater Agenturet om at:
a) indsamle og udsende oplysninger til konventionskontraherende stater og medlemsstater om følgende:
1) eksperter, udstyr og materiale, der kan stilles til rådighed i tilfælde af en nuklear ulykke eller et
radiologisk nødstilfælde;
2) metoder, teknikker og tilgængelige forskningsresultater i forbindelse med reaktioner på nukleare
ulykker eller radiologiske nødstilfælde;
b) yde bistand til en konventionskontraherende stat eller en medlemsstat, når de anmodes herom i
forbindelse med nedenstående eller andre relevante anliggender:
1) forberedelse af både beredskabsplaner i tilfælde af nukleare ulykker og radiologiske nødstilfælde,
samt den relevante lovgivning;
2) udvikling af hensigtsmæssige uddannelsesprogrammer for mandskabet, så det kan beskæftige sig med
nukleare ulykker og radiologiske nødstilfælde;
3) videresendelse af anmodninger om bistand og relevante oplysninger i tilfælde af en nuklear ulykke
eller et radiologisk nødstilfælde;
4) udvikling af hensigtsmæssige programmer, procedurer og standarder til overvågning af stråling;
5) undersøgelse af muligheden for at oprette hensigtsmæssige systemer til undersøgelse af stråling;
c) stille behørige ressourcer til at foretage en indledende vurdering af ulykken eller krisesituationen
til rådighed for en konventionskontraherende stat eller en medlemsstat, der anmoder om bistand i
tilfælde af en nuklear ulykke eller et radiologisk nødstilfælde;
d) tilbyde gode kontorer til de konventionskontraherende stater og medlemsstater i tilfælde af en
nuklear ulykke eller et radiologisk nødstilfælde;
e) oprette og opretholde forbindelse med de relevante internationale organisationer, med det formål
at opnå og udveksle hensigtsmæssige oplysninger og data, samt udfærdige en liste over sådanne
organisationer, der står til rådighed for konventionskontraherende stater, medlemsstater og de
nævnte organisationer.
Artikel 6
Fortrolighed og offentlige erklæringer
1. Den bistandssøgende stat og den bistandsydende stat skal beskytte fortroligheden af en hvilken som
helst oplysning, der bliver tilgængelig for dem i forbindelse med bistand i tilfælde af en nuklear ulykke
eller et radiologisk nødstilfælde. Sådanne oplysninger kan alene anvendes med det formål at yde den
aftale bistand.
2. Den bistandsydende stat skal gøre sit yderste for at sikre koordination med den bistandssøgende
stat, før den offentliggør oplysninger om bistand, der ydes i forbindelse med en nuklear ulykke eller et
radiologisk nødstilfælde.
Artikel 7
Refusion af omkostninger
1. En bistandsydende stat kan tilbyde bistand uden omkostninger for den bistandssøgende stat. Ved
overvejelse om bistandsydelse på dette grundlag skal den bistandsydende stat tage følgende i betragtning:
4
a) beskaffenheden af den nukleare ulykke eller det radiologiske nødstilfælde;
b) oprindelsesstedet for den nukleare ulykke eller det radiologiske nødstilfælde;
c) behovene i udviklingslande;
d) de specielle behov i lande uden atominstallationer; samt
e) andre relevante faktorer.
2. Når der ydes enten hel eller delvis bistand mod refusion, skal den bistandssøgende stat refundere den
bistandsydende stat omkostningerne i forbindelse med tjenesteydelser fra personer eller organisationer,
der handler på vegne af den, samt udgifter i forbindelse med bistanden, i den udstrækning disse ikke
afholdes direkte af den bistandssøgende stat. Med mindre andet er aftalt, skal refusion finde sted umiddel-
bart efter at den bistandsydende stat har fremlagt sin anmodning om refusion til den bistandssøgende stat,
og med hensyn til andre omkostninger end lokale omkostninger skal disse overføres frit.
3. Uanset det i stk. 2, anførte kan den bistandsydende stat til enhver tid helt eller delvis give afkald
på eller aftale at udsætte refusionen. Ved overvejelse af afkald eller udsættelse skal bistandsydende stater
tage udviklingslandes behov behørigt i betragtning.
Artikel 8
Privilegier, immunitet og udstyr
1. Den bistandssøgende stat skal give den bistandsydende stats mandskab og det mandskab, der arbejder
på vegne af den bistandsydende stat, de nødvendige privilegier, immunitet og udstyr til udførelse af deres
bistandsopgaver.
2. Den bistandssøgende stat skal yde følgende privilegier og immunitet til den bistandsydende stats
mandskab og det mandskab, der arbejder på vegne af den bistandsydende stat, som er blevet bekendtgjort
for og godkendt af den bistandssøgende stat:
a) immunitet over for anholdelse, tilbageholdelse og retsforfølgning, samt den bistandssøgende stats
strafferetlige, civilretlige og administrative jurisdiktion, med hensyn til handlinger eller forsømmelser
i forbindelse med udførelsen af deres pligter; og
b) fritagelse for beskatning, afgifter, o.l. bortset fra afgifter, der normalt er inkluderet i varepriser eller
udførte tjenesteydelser, med hensyn til udførelsen af deres bistandsopgaver.
3. Den bistandssøgende stat skal:
a) fritage den bistandsydende stat for beskatning, afgifter, o.l. på udstyr og ejendele, som den bistandsy-
dende stat bringer ind på den bistandssøgende stats territorium med det formål at yde bistand; samt
b) give immunitet over for konfiskation, beslaglæggelse eller tvangsudlevering af dette udstyr og disse
ejendele.
4. Den bistandssøgende stat skal sikre tilbageleveringen af dette udstyr og disse ejendele. Såfremt
den bistandsydende stat anmoder herom, skal den bistandssøgende stat så vidt muligt sørge for den
nødvendige rensning af udstyr, der anvendes i forbindelse med bistanden, før det leveres tilbage.
5. Den bistandssøgende stat skal lette adgangen til, ophold på og adgang fra dens nationale territorium
for det i stk. 2 omtalte mandskab og for udstyr og ejendele, der anvendes i bistanden.
6. Det kræves intetsteds i denne artikel, at den bistandssøgende stat skal give sine statsborgere og
permanente indbyggere de i de ovenstående stk. nævnte privilegier og immunitet.
7. Uden præjudice for privilegierne og immuniteten har alle, der nyder sådanne privilegier og immunitet
i henhold til denne artikel, pligt til at respektere den bistandssøgende stats love og bestemmelser. De har
ligeledes pligt til ikke at blande sig i den bistandssøgende stats indre anliggender.
8. Intet i denne artikel kan være til skade for rettigheder og pligter med hensyn til privilegier og
immunitet, der følger af andre internationale aftaler eller almindelig international ret.
5
9. En stat kan, når den underskriver, ratificerer, accepterer, godkender eller tiltræder denne konvention,
erklære, at den ikke betragter sig som helt eller delvis bundet af stk. 2 og 3.
10. En konventionskontraherende stat, som har afgivet en erklæring i overensstemmelse med stk. 9, kan
til enhver tid trække denne tilbage ved at give depositaren meddelelse herom.
Artikel 9
Transport af mandskab, udstyr og ejendele
Alle konventionskontraherende stater skal efter anmodning fra den bistandssøgende eller bistandsyden-
de stat søge at lette transporten af behørigt anmeldt mandskab, udstyr og ejendele, der anvendes ved
udførelsen af bistanden, gennem deres territorier til og fra den bistandssøgende stat.
Artikel 10
Krav og erstatning
1. De konventionskontraherende stater skal have et tæt samarbejde for at lette afgørelsen af tvistigheder
og afviklingen af krav i henhold til denne artikel.
2. Medmindre andet er aftalt, skal en bistandssøgende stat i forbindelse med dødsfald eller personskade,
skade på eller tab af ejendele, eller skade på miljøet, som er indtruffet på dens territorium eller i et område
underlagt dens jurisdiktion eller myndighed ved tilvejebringelsen af den anmodede bistand:
a) ikke anlægge sag mod den bistandsydende stat eller personer eller andre juridiske personer, der
handler på vegne af denne;
b) påtage sig ansvaret for at behandle tvistigheder og krav, der er fremført af tredjemand mod den
bistandsydende stat eller mod personer eller andre juridiske personer, der handler på vegne af denne;
c) holde den bistandsydende stat eller personer eller andre juridiske personer, der handler på vegne af
denne, uberørte af tvistigheder og krav som omtalt i litra b); og
d) yde den bistandsydende stat eller personer eller andre juridiske personer, der handler på vegne af
denne, erstatning:
1) ved dødsfald eller personskade på den bistandsydende stats mandskab eller personer, der handler på
vegne af denne;
2) ved tab eller skade på udstyr eller materialer, der ikke er til forbrug, og som vedkommer bistanden;
undtagen er tilfælde af forsætlig forseelse begået af de personer, som har forårsaget død, personskade,
tab eller skade.
3. Denne artikel forhindrer ikke erstatning eller skadesløsholdelse i henhold til internationale aftaler
eller en stats nationale lovgivning, der finder anvendelse i denne forbindelse.
4. Det fremgår ikke af denne artikel, at den bistandssøgende stat skal anmodes om at bringe stk. 2 helt
eller delvis i anvendelse over for sine statsborgere eller permanente indbyggere.
5. En stat kan, når den underskriver, ratificerer, accepterer eller tiltræder denne konvention, erklære:
a) at den ikke anser sig for bundet, helt eller delvis, af stk. 2;
b) at den ikke, i tilfælde af grov uagtsomhed begået af personer, som har forårsaget død, personskade,
tab eller skade, vil anvende stk. 2, hverken helt eller delvist.
6. En konventionskontraherende stat, der har fremsat en erklæring i overensstemmelse med stk. 5, kan
til enhver tid tilbagekalde den ved at give depositaren meddelelse herom.
6
Artikel 11
Bistandens ophør
Den bistandssøgende stat eller den bistandsydende stat kan til enhver tid efter hensigtsmæssig konsulta-
tion og skriftlig meddelelse, anmode om ophør af bistand, der er modtaget eller ydet i henhold til denne
konvention. Når anmodningen er fremsat, skal de involverede parter i samråd tilrettelægge en behørig
afslutning af bistanden.
Artikel 12
Forholdet til andre internationale aftaler
Denne konvention berører ikke de konventionskontraherende staters gensidige rettigheder og pligter
ifølge de eksisterende internationale aftaler, som vedrører anliggender, der er omfattet af nærværende
konvention, eller ifølge fremtidige internationale aftaler, der er indgået i overensstemmelse med denne
konventions målsætning og formål.
Artikel 13
Bilæggelse af tvistigheder
1. I tilfælde af en tvistighed mellem konventionskontraherende stater eller mellem en konventionskon-
traherende stat og Agenturet om fortolkningen og anvendelsen af denne konvention, skal tvistighedens
parter konferer med det formål at bilægge tvistigheden ved forhandling eller på anden fredelig måde, som
måtte være acceptabel for parterne.
2. Såfremt en tvistighed af denne art mellem konventionskontraherende stater ikke kan bilægges inden
for et år fra anmodning om konsultation i henhold til stk. 1, vil den efter anmodning fra en af parterne i
tvistigheden, blive henvist til voldgiftsafgørelse eller til afgørelse ved Den Internationale Domstol. Hvis
en tvistighed henvises til voldgiftsafgørelse og parterne ikke inden for seks måneder fra datoen for
anmodning, er enige om vilkårene for voldgiften, kan en part anmode præsidenten for Den Internationale
Domstol eller De forenede Nationers generalsekretær om at udnævne en eller flere voldgiftsmænd. Hvis
der foreligger modstridende anmodninger fra tvistighedens parter, skal anmodningen til De forenede
Nationers generalsekretær have fortrinsret.
3. Når nærværende konvention underskrives, ratificeres, accepteres, godkendes eller tiltrædes, kan en
stat erklære, at den ikke anser sig for at være bundet af den eller begge de i stk. 2 omtalte procedurer til
bilæggelse af tvistigheder. De øvrige konventionskontraherende stater er da ikke bundet af en procedure
til bilæggelse af tvistigheder, der er omtalt i stk. 2, og som omfatter en konventionskontraherende stat,
som har afgivet en sådan erklæring.
4. En konventionskontraherende stat, som har fremsat en erklæring i overensstemmelse med stk. 3, kan
til enhver tid trække den tilbage ved at give depositaren meddelelse herom.
Artikel 14
Ikrafttrædelse
1. Denne konvention kan underskrives af alle stater samt Namibia, der er repræsenteret af De forenede
Nationers »Council for Namibia«, i det Internationale Atomenergiagenturs hovedkvarter i Wien og i
De forenede Nationers hovedkvarter i New York fra henholdsvis 26. september 1986 og 6. oktober
1986 indtil dens ikrafttræden eller inden for tolv måneder, idet den længste af disse perioder skal være
gældende.
2. En stat og Namibia, repræsenteret af De forenede Nationers »Council for Namibia«, kan udtrykke
deres samtykke til at være bundet af denne konvention enten ved underskrift eller ved deponering af
7
et ratifikations-, accept eller godkendelsesdokument efter underskrift foretaget under forudsætning af
ratifikation, accept eller godkendelses, eller ved deponering af et tiltrædelsesdokument. Ratifikations-,
accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesdokumenterne deponeres hos depositaren.
3. Denne konvention træder i kraft tredive dage efter, at tre stater har accepteret at være bundet af den.
4. Denne konventionen træder i kraft for en stat, der accepterer at være bundet af den efter dens
ikrafttræden, tredive dage efter den pågældende stats acceptdag.
5.
a) Denne konvention er tilgængelig for tiltrædelse som anført i denne artikel for internationale organisa-
tioner og regionale integrationsorganisationer oprettet af suveræne stater, der har myndighed med
hensyn til forhandling, indgåelse og gennemførelse af internationale aftaler om de i denne konvention
omhandlende anliggender.
b) I sager, der falder inden for sådanne organisationers kompetence, skal disse på egne vegne udøve de
rettigheder og opfylde de forpligtelser, som denne konvention tillægger de konventionskontraherende
stater.
c) Når en organisation deponerer sit tiltrædelsesdokument, skal den til depositaren afgive en erklæring,
der angiver omfanget af dens kompetence for så vidt angår denne konventions anliggender.
d) En sådan organisation har ikke flere stemmer end dem, den har i kraft af sin medlemsstatus.
Artikel 15
Midlertidig anvendelse
Ved underskrivelsen eller på et senere tidspunkt før denne konvention træder i kraft, kan en stat erklære,
at den vil bringe denne konvention i anvendelse midlertidigt.
Artikel 16
Ændringer
1. En konventionskontraherende stat kan fremkomme med forslag til ændring af denne konvention. En
foreslåede ændring skal tilstilles depositaren, der straks vil lade den cirkulere til alle de øvrige konventi-
onskontraherende stater.
2. Såfremt et flertal af de konventionskontraherende stater anmoder depositaren om at indkalde til
en konference for at overveje de foreslåede ændringer, skal depositaren invitere alle konventionskontra-
herende stater til at deltage i sådan en konference, som tidligst må begynde tredive dage efter, at
invitationerne er udsendt. En ændring, der vedtages på konferencen af mindst to tredjedele af alle de
konventionskontraherende stater, nedskrives i en protokol, der er tilgængelig for underskrift i Wien og
New York for alle konventionskontraherende stater.
3. Protokollen træder i kraft tredive dage efter, at tre stater har erklæret sig indforstået med at være
bundet af den. For hver stat, der har erklæret sig indforstået med at være bundet af protokollen efter dens
ikrafttræden, træder protokollen i kraft tredive dage efter denne tilkendegivelse.
Artikel 17
Udtrædelse
1. En konventionskontraherende stat kan udtræde af denne konvention ved skriftlig meddelelse herom
til depositaren.
2. Udtrædelsen vil få virkning et år efter, at depositaren har modtaget meddelelsen.
8
Artikel 18
Depositaren
1. Agenturets generaldirektør er denne konventionens depositar.
2. Agenturets generaldirektør skal uopholdeligt give meddelelse til de konventionskontraherende stater
og alle andre stater om følgende:
a) alle denne konventions underskrifter og enhver ændringsprotokol;
b) alle deponeringer af ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesdokumenter i forbindelse
med denne konvention samt en hvilken som helst ændringsprotokol;
c) erklæringer eller tilbagekaldelser deraf i overensstemmelse med artiklerne 8, 10 og 13;
d) erklæringer om midlertidig anvendelse af denne konvention i overensstemmelse med artikel 15;
e) ikrafttrædelse af denne konvention og af eventuelle ændringer hertil; samt
f) udtrædelse i henhold til artikel 17.
Artikel 19
Autentiske tekster og bekræftede genparter
Denne konventionens originaltekster, hvoraf den arabiske, kinesiske, engelske, franske, russiske og
spanske tekst er lige autentiske, deponeres hos det Internationale Atomenergiagenturs generaldirektør,
som skal sende bekræftende genparter til konventionskontraherende stater samt alle andre stater.
TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede befuldmægtigede underskrevet denne konvention, der
er tilgængelig for underskrift i henhold til artikel 14, stk. 1.
TILTRÅDT af det Internationale Atomenergiagenturs repræsentantsskabs ekstraordinære samling i
Wien den seks og tyvende september nitten hundrede og seks og firs.
9
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Lovforslagets formål og baggrund
Lovforslagets formål er at skabe grundlag for Danmarks
tiltrædelse af konventionen af 26. september 1986 om bi-
stand i tilfælde af en nuklear ulykke eller radiologiske nøds-
tilfælde (Bistandskonventionen).
Med en vedtagelse af lovforslaget giver Folketinget sit
samtykke efter Grundlovens § 19, stk. 1, til, at Danmark
tiltræder konventionen om bistand i tilfælde af nukleare
ulykker eller radiologisk nødstilfælde.
Som led i opfølgningen af ulykken på Tjernobyl atom-
kraftværket i 1986 afholdt Det Internationale Atomenergi-
agentur (IAEA) en ekspertkonference med henblik på udar-
bejdelse af internationale aftaler om bl.a. bistand i tilfælde af
nukleare uheld. Tjernobyl-ulykken med dens vidtrækkende
konsekvenser viste tydeligt et behov for at kunne rekvirere
bistand på tværs af landegrænserne for på kvalificeret vis at
kunne kortlægge og imødegå de radiologiske konsekvenser
af et nukleart uheld.
Med Bistandskonventionen tilvejebringes rammerne for
et velkoordineret og hurtigt etablerbart internationalt samar-
bejde i tilfælde af en nuklear ulykke eller et radiologisk
nødstilfælde. Konventionskontraherende stater forventes at
samarbejde såvel indbydes som med IAEA med det formål
at beskytte liv, ejendom og miljø mod skadevirkningerne af
en nuklear eller radiologisk katastrofe.
Konventionskontraherende stater kan anmode om bistand
direkte ved andre konventionskontraherende stater eller la-
de anmodningen gå via IAEA. Bistand kan også ydes cen-
tralt fra IAEA eller fra andre internationale organisationer,
der har tiltrådt konventionen. I Bistandskonventionen gives
der endvidere mulighed for, at der indgås bilaterale eller
multilaterale aftaler, hvor det skønnes hensigtsmæssigt for
at opfylde konventionens formål. IAEA fører til stadighed
opdaterede lister med oplysninger om de konventionskontra-
herende staters personel og udstyr, som vil kunne indsættes i
en bistandssituation.
Ved fremsættelse af en anmodning afgør hver enkelt kon-
ventionskontraherende stat om denne har mulighed for at
yde den bistand, der er anmodet om. Bistand kan ydes uden
omkostninger for den bistandssøgende stat, f.eks. under hen-
syntagen til udviklingslandes forhold og de særlige forhold
der gør sig gældende for ikke-atomkraftstater.
Bistandskonventionen blev undertegnet af 55 lande, her-
under af Danmark (med ratifikationsforbehold) på IAEA´s
generalforsamling den 26. september 1986. På nuværende
tidspunkt er konventionen trådt i kraft i 92 lande.
2. Bistandskonventionen
Med konventionen tilvejebringes en international ramme
for samarbejdet vedrørende bistand i tilfælde af en nuklear
ulykke eller et radiologisk nødstilfælde. Hermed sikres mu-
ligheden for at kunne reagere hurtigt og effektivt på interna-
tionalt plan, således at følgerne af en nuklear eller et radiolo-
gisk nødstilfælde mindskes mest muligt, jf. præamblen.
Formålet med konventionen er at sikre et samarbejde mel-
lem konventionskontraherende stater og IAEA med henblik
på at lette hurtig bistand i tilfælde af en nuklear ulykke eller
et radiologisk nødstilfælde for at mindske følgerne deraf og
for at beskytte liv, ejendom og miljø fra følgerne af radioak-
tive udslip. For at lette samarbejdet mellem konventionskon-
traherende stater kan der indgås bilaterale eller multilaterale
aftaler om bistand, hvor dette anses for hensigtsmæssigt, jf.
artikel 1.
En konventionskontraherende stat kan anmode om bistand
fra en hvilken som helst anden konventionskontraherende
stat, enten direkte eller gennem IAEA, fra IAEA eller fra
andre internationale tværstatslige organisationer. Dette gæl-
der uanset om ulykken eller krisesituationen opstår inden for
eller uden for den bistandssøgende stats territorium, juris-
diktion eller myndighed. Således vil også ulykker, der sker
uden for en stats grænser kunne begrunde en anmodning om
assistance, såfremt der er risiko for spredning af forurening
til den bistandssøgende stat. Omfanget af bistanden skal
specificeres således, at den bistandsydende part kan fastslå
om, og i givet fald i hvor stort omfang, den er i stand til at
imødekomme anmodningen. Denne beslutning skal træffes
omgående, og meddelelse herom samt eventuelle betingel-
ser skal gives direkte til den bistandssøgende stat eller til
IAEA.. Bistandskonventionen etablerer ikke en pligt til at
yde bistand, idet konventionen fastslår, at der i alle situatio-
ner skal foretages en vurdering, inden beslutning om bistand
træffes. En konventionskontraherende stat kan således vælge
at afslå en anmodning om bistand, hvis det vurderes, at alle
ressourcer skal anvendes nationalt.
Konventionskontraherende stater skal løbende give IAEA
meddelelse om eksperter, udstyr og materialer, der kan stil-
les til rådighed for ydelse af bistand i andre konventionskon-
traherende stater samt eventuelle betingelser, herunder øko-
nomiske, for ydelse af bistand. IAEA skal være koordinator
for bistanden på det internationale niveau, jf. artikel 2.
Den bistandssøgende stat har ansvaret for den generelle
ledelse, kontrol, koordination og styring af bistanden. Hvis
bistanden ydes som mandskab bør staterne i samråd udpege
en person, der skal lede og umiddelbart påtage sig at føre
tilsyn med personellets arbejde og det til rådighed stillede
udstyr. Det påhviler den bistandssøgende stat at sikre be-
skyttelse af mandskab, udstyr og materialer, der bringes ind
på dens territorium af eller på vegne af en bistandsydende
stat og ejendomsretten forbliver uændret, jf. artikel 3.
Der skal i alle konventionskontraherende stater udpeges
en kompetent myndighed, der er bemyndiget til at frem-
sætte og modtage anmodninger og acceptere tilbud om bi-
stand. Endvidere skal der udpeges en kontaktadresse, der til
enhver tid er tilgængelig for IAEA, jf. artikel 4.
En række opgaver for IAEA beskrives i artikel 5. IAEA
skal bl.a. indsamle og udsende oplysninger om tilgængelige
10
forskningsresultater mv., yde bistand til konventionskontra-
herende stater i forbindelse med udfærdigelse af beredskabs-
planer og lovgivning samt stille ressourcer til rådighed til at
foretage en indledende vurdering af en ulykke eller krisesi-
tuation for en konventionskontraherende stat, jf. artikel 5.
Både den bistandssøgende stat og den bistandsydende stat
skal beskytte fortroligheden af en hvilken som helst oplys-
ning, der bliver tilgængelig i forbindelse med bistand. Den
bistandsydende stat skal gøre sit yderste for at sikre koordi-
nation med den bistandssøgende stat inden offentliggørelse
af oplysninger om bistand, jf. artikel 6.
Det er muligt for en bistandsydende stat at tilbyde bistand
uden omkostninger for den bistandssøgende stat. Bistand
kan dog også ydes mod refusion, og i disse tilfælde skal
den bistandsydende stat have refusion for alle omkostninger
i forbindelse med tjenesteydelser fra personer eller organisa-
tioner, der handler på vegne af staten, samt andre udgifter i
forbindelse med bistanden, i den udstrækning at disse ikke
afholdes direkte af den bistandssøgende stat. Refusion skal
ske umiddelbart efter, at den bistandsydende stat har frem-
lagt anmodning om refusion. Der kan efterfølgende gives
helt eller delvist afkald på refusion. Når en konventionskon-
traherende stat meddeler, at den er i stand til at yde bistand,
vil betingelser om refusion samtidig skulle angives, jf. her-
ved artikel 2, og artikel 7.
Artikel 8, fastslår, at den bistandssøgende stat skal give
den bistandsydende stats personel og det personel, der arbej-
der på vegne af denne, de nødvendige privilegier, immunitet
og udstyr til udførelse af deres bistandsopgaver.
Det fremgår i artikel 8, stk. 2, at personellet skal ydes im-
munitet over for anholdelse, tilbageholdelse og retsforfølg-
ning, samt den bistandssøgende stats strafferetlige, civilretli-
ge og administrative jurisdiktion, med hensyn til handlinger
eller forsømmelse i forbindelse med udførelsen af deres
pligter.
Endvidere skal det bistandsydende personel fritages for
beskatning, afgifter, og lignende under udførelsen af bistan-
den bortset fra afgifter, der normalt er inkluderet i varepriser
eller udførte tjenesteydelser.
Ydermere skal den bistandssøgende stat, jf. artikel 8,
stk. 3, fritage den bistandsydende stat for beskatning, afgif-
ter og lignende på udstyr og ejendele, som den bistandsy-
dende stat bringer ind med det formål at yde bistand, samt
give immunitet over for konfiskation, beslaglæggelse eller
tvangsudlevering af udstyr og ejendele.
Artikel 8, foreskriver endvidere, at den bistandssøgende
stat skal sikre tilbageleveringen og så vidt muligt rensning
af udstyr. Derudover skal den bistandssøgende stat lette ad-
gangen til, ophold på og afgang fra dens nationale territori-
um for den bistandsydende stats personel.
Alle der nyder privilegier og immunitet efter artikel 8, har
pligt til at respektere den bistandssøgende stats love og be-
stemmelser, samt til ikke at blande sig i den bistandssøgende
stats indre anliggender.
Artikel 8, er dog ikke til hinder for rettigheder og pligter
for så vidt angår privilegier og immunitet, der følger af an-
dre internationale aftaler eller almindelig international ret.,
jf. artikel 8.
Der gives en konventionskontraherende stat mulighed for
at erklære, at den ikke betragter sig helt eller delvist bundet
af artikel. 8, stk. 2, og 8, stk. 3, jf. artikel 8, stk. 9. Den
bistandssøgende stats egne statsborgere er ikke omfattet af
bestemmelserne.
Samtlige konventionskontraherende stater skal lette trans-
porten gennem deres territorier af personel, udstyr og ejen-
dele, der skal anvendes ved udførelsen af bistanden, jf. arti-
kel 9.
Artikel 10, fastlægger, at de konventionskontraherende
stater som udgangspunkt skal have et tæt samarbejde for at
lette afgørelsen af tvistigheder og afviklingen af krav. Med
mindre andet aftales, skal den bistandssøgende stat, for så
vidt angår skader (dødsfald, personskade, skade på eller tab
af ejendele samt skader på miljø), der opstår i forbindelse
med udførelsen af bistanden, undlade at anlægge sag mod
den bistandsydende stat eller andre, der handler på vegne af
den bistandsydende stat. Endvidere skal den bistandssøgen-
de stat påtage sig ansvaret for at behandle tvistigheder og
krav, der bliver fremført af tredjemand mod den bistandsy-
dende stat eller andre, der handler på vegne af den bistands-
ydende stat og i øvrigt holde disse uberørte af sådanne
tvistigheder og krav. Endelig skal den bistandssøgende stat
yde erstatning ved dødsfald eller personskade samt ved tab
eller skade på udstyr eller materialer. Undtaget fra ovenstå-
ende er dog forsætlige forseelser begået af de personer, der
forvolder død, personskade, tab eller anden skade. Artikel
10, forhindrer dog ikke erstatning eller skadesløsholdelse
i henhold til internationale aftaler eller en stats nationale
lovgivning, der finder anvendelse i denne forbindelse. Arti-
kel 10, regulerer ikke forholdet mellem den bistandssøgende
stat og dens egne statsborgere eller permanente indbyggere.
Der gives en konventionskontraherende stat mulighed for
at erklære, at den ikke betragter sig helt eller delvist bundet
af artikel 10, stk. 2, samt at den ikke, i tilfælde af forsæt
eller grov uagtsomhed begået af personer, som har forårsa-
get død, personskade, tab eller skade vil anvende artikel 10,
stk. 2.
Både den bistandssøgende og den bistandsydende stat kan
til enhver tid anmode om ophør af bistand, der er ydet i
henhold til denne konvention. Anmodningen skal fremsæt-
tes skriftligt og efter hensigtsmæssig konsultation. I samråd
tilrettelægges afslutningen af bistanden, jf. artikel 11.
Gensidige rettigheder og pligter som følger af eksisteren-
de internationale aftaler berøres ikke af Bistandskonventio-
nen jf. artikel 12.
Det følger af artikel 13, stk. 1, at tvistigheder skal så
vidt muligt bilægges ved forhandling eller på anden fredelig
måde, som er acceptabel for parterne. Artikel 13, stk. 2,
fastlægger proceduren for en sådan bilæggelse (arbitrage
eller forelæggelse for den Internationale Domstol). Såfremt
striden ikke kan bilægges inden for et år fra anmodning
om forhandling, kan den efter anmodning blive henvist til
voldgiftsafgørelse eller til afgørelse ved Den Internationale
11
Domstol. Artikel 13, stk. 3, hjemler mulighed for, at kon-
ventionskontraherende stater kan erklære, at de ikke ser sig
for bundet af disse procedurer.
Bistandskonventionen træder i kraft tredive dage efter, at
tre stater har accepteret at være bundet af den. Konventionen
træder i kraft for en stat tredive dage efter samtykke er med-
delt. Samtykke til at være bundet af konventionen medde-
les ved underskrift eller ved deponering af et ratifikations-,
accept- eller godkendelsesdokumenter, som deponeres hos
depositaren, jf. artikel 14.
En stat kan inden konventionen træder i kraft erklære, at
den vil bringe konventionen i anvendelse midlertidigt, jf.
artikel 15.
Enhver konventionskontraherende stat kan fremkomme
med forslag til ændring af Bistandskonventionen. Efterføl-
gende skal forslaget behandles på en konference. Vedtages
ændringen af mindst to tredjedele af alle de konventionskon-
traherende stater bliver den nedskrevet i en protokol, der
fremlægges til underskrift. Protokollen træder i kraft tredive
dage efter, at tre stater har erklæret sig bundet af den, jf.
artikel 16.
Udtrædelse kan ske ved skriftlig meddelelse til deposita-
ren og får virkning et år efter, at denne har modtaget medde-
lelsen, jf. artikel 17.
IAEA’s generaldirektør er Bistandskonventionens deposi-
tar. Hertil knytter sig en række administrative forpligtelser
som f.eks. at meddele de konventionskontraherende stater
om deponeringer af ratifikationsdokumenter, erklæringer og
tilbagekaldelser, jf. artikel 18.
Bistandskonventionen er affattet på følgende original-
sprog: Arabisk, kinesisk, engelsk, fransk, russisk og spansk,
jf. artikel 19.
3. Eksisterende aftaler mv. om bistand ved nukleare
hændelser
Danmark har indgået en række bilaterale og internationale
aftaler, der åbner mulighed for gensidig bistand i tilfælde
af bl.a. nukleare hændelser. Aftalerne indeholder blandt an-
det regler, som fastlægger betingelserne for den eventuelle
bistand. De væsentligste betingelser, herunder erstatningsan-
svar for evt. skade under hjælpeindsatsen og immunitet for
udenlandsk personel gennemgås nærmere nedenfor.
Det drejer sig om aftalen mellem Danmark, Finland, Nor-
ge, Sverige og Island om samarbejde over statsgrænserne
for at forhindre eller begrænse skader på mennesker eller
ejendom eller i miljøet i tilfælde af ulykker (Nordiske red-
ningsoverenskomst af 20. januar 1989). Denne aftale inde-
bærer, at enhver af de kontraherende stater forpligter sig til
i tilfælde af en ulykke eller ved overhængende risiko for en
ulykke at yde fornøden bistand i overensstemmelse med sine
muligheder og aftalens bestemmelser.
Ligeledes gælder det overenskomsten af 16. maj 1985
med Forbundsrepublikken Tyskland om ydelse af gensidig
bistand ved katastrofer eller alvorlige ulykker. Bistanden
efter denne overenskomst kan omfatte brandbekæmpelse,
bekæmpelse af nukleare og kemiske farer, sanitetshjælp,
bjærgning eller nødreparationer.
Fælles for disse to aftaler er, at den bistandssøgende stat
er afskåret fra at kræve erstatning fra den bistandsydende
stat for skade, som den bistandsydende stats personel har
påført den bistandssøgende stat. Ved skade hos tredjemand
skal den bistandssøgende stat udrede erstatning overfor tred-
jemand. Begrebet skade omfatter også dødsfald.
Af artikel 5, stk. 2, i den nordiske redningsoverenskomst
fremgår det, at den bistandssøgende stat skal yde den bi-
standsydende stat erstatning ved død eller personskade, som
påføres dennes mandskab, samt for tab eller skade på ud-
rustning og materiel, som forårsages på den bistandssøgen-
des stats territorium som følge af den ydede bistand. I
henhold til artikel 5, stk. 4, har den bistandssøgende stat
ret til at gøre regreskrav gældende mod det bistandsydende
personel, som har forårsaget skader forsætligt eller ved grov
uagtsomhed.
I overenskomsten med Tyskland følger det af artikel 9,
stk. 2, at den bistandssøgende stat ikke skal yde erstatning
for død eller personskade, som påføres den bistandsydende
stats mandskab. Ligeledes fremgår det af overenskomstens
artikel 8, stk. 1, at den bistandssøgende stat ikke skal yde
erstatning for tab af eller skade på udrustning eller materi-
el, som forårsages på den bistandssøgende stats territorium
som følge af den ydende bistand. For denne overenskomst
gælder der, at der kan gøres regreskrav gældende mod den
bistandsydende stats personel efter dansk erstatningsrets al-
mindelige regler (ved forsæt eller grov uagtsomhed). Ingen
af aftalerne indeholder regler om strafferetlig immunitet.
Der eksisterer desuden på området en overenskomst af
17. oktober 1963 mellem Danmark, Finland, Norge, Sverige
og IAEA om gensidig bistand i nødstilfælde i forbindelse
med strålingsulykker. Artikel 4, stk. 1, i overenskomsten
bestemmer, at den bistandssøgende stat er afskåret fra at
kræve erstatning fra den bistandsydende stat for skade, som
den bistandsydende stats personel har påført den bistandssø-
gende stat bortset fra skader forvoldt ved forsæt eller grov
uagtsomhed. Ved skade hos tredjemand skal den bistandssø-
gende stat udrede erstatning overfor tredjemand, dog ikke,
hvis skaden er sket med forsæt eller ved grov uagtsomhed.
Af artikel 4, stk. 2, fremgår det, at den bistandssøgende
stat skal yde den bistandsydende stat erstatning for død eller
personskade, som påføres dennes mandskab, samt for tab
af eller skade på udrustning eller materiel, som forårsages
på den bistandssøgende stats territorium som følge af den
ydende bistand. Der er mulighed for at gøre regres gældende
overfor den bistandsydende stats personel, hvis skaden er
sket ved forsæt eller grov uagtsomhed i henhold til artikel 4,
stk. 5.
Vedrørende immunitet fremgår det af artikel 6, at den bi-
standssøgende stat skal yde personel fra den bistandsydende
stat den immunitet, der er nødvendig for at sikre en hurtig
løsning af de i aftalen nævnte opgaver om ydelse af bistand.
Danmark er desuden via medlemskabet af EU omfattet
af Rådets beslutning af 8. november 2007 om indførelse af
12
en fællesskabsordning til fremme af styrket samarbejde om
indsats på civilbeskyttelsesområdet (2007/779/EF) vedtaget
i henhold til TEF art. 308 og EURATOM art 203. Hensig-
ten med ordningen er bl.a. at bidrage til at sikre en bedre
beskyttelse af først og fremmest personer, men også af miljø
og ejendom, herunder kulturarven, i tilfælde af katastrofer
eller større ulykker, dvs. naturkatastrofer, teknologiske ulyk-
ker, strålingsfare eller miljøulykker, der forekommer i eller
uden for EU, herunder havforurening. Formålet med ordnin-
gen er at yde gensidig assistance efter anmodning i sådanne
situationer og at forbedre koordineringen af indsatsen. Ord-
ningen indeholder ingen bestemmelser om erstatningsansvar
eller strafferetlig immunitet.
Der findes i dag ingen retningslinjer for, hvilke kriterier
der skal være opfyldt, før Danmark anmoder om udenlandsk
bistand. Det synes dog som en naturlig konsekvens, at de
nationale ressourcer som udgangspunkt skal være udtømte,
før der anmodes om bistand fra udlandet. Det forventes, at
retningslinjerne i »Oslo Guidelines« fra 1994 - der er et sæt
ikke-bindende FN-regler, som giver vejledning til bistands-
søgende stater, om bl.a. hvilke krav der bør stilles til indrej-
se, ophold og udrejse af den bistandsydende stats personel -
vil blive fulgt i forbindelse med, at forsvarsministeren træf-
fer beslutning om udarbejdelse af regler for modtagelse af
international katastrofebistand i tilfælde af nukleare ulykker
eller radiologiske nødstilfælde.
4. Lovforslagets indhold
De ovenfor nævnte aftaler er enten bilaterale eller multila-
terale aftaler med et begrænset antal af lande i umiddelbar
nærhed af Danmark. Aftalerne dækker såvel nukleare som
andre hændelser. Med Bistandskonventionen tilvejebringes
rammerne for et internationalt samarbejde i tilfælde af nu-
kleare ulykker eller radiologiske nødstilfælde. Det er i den
sammenhæng Forsvarsministeriets vurdering, at der er be-
hov for en samlet regulering af området. Med dette forslag
til gennemførelseslov vil der blive tilvejebragt hjemler til
sikring af modtagelse af udenlandsk bistand i tilfælde, hvor
Danmark ikke selv har kapacitet til at løse opgaven.
Lovforslaget har til formål at muliggøre Danmarks ratifi-
kation af Det Internationale Atom Energi Agenturs (IAEA)
konvention af 26. september 1986 om bistand i tilfælde
af nukleare ulykker eller radiologiske nødstilfælde (efterføl-
gende »Bistandskonventionen«). Lovforslagets bestemmel-
ser finder kun anvendelse ved udførelsen af bistand i hen-
hold til Bistandskonventionen og ikke anden virksomhed.
Med lovforslaget tilvejebringes den nødvendige lovhjem-
mel til at afholde udgifter i forbindelse med erstatningskrav
samt at give immunitet over for anholdelse, tilbageholdelse
og retsforfølgning, samt den bistandssøgende stats strafferet-
lige, civilretlige og administrative jurisdiktion, med hensyn
til handlinger eller forsømmelser i forbindelse med udførel-
sen af deres pligter og skatte- og afgiftsfritagelse til den
bistandsydende stats personel.
Det skal her fremhæves, at lovforslagets bestemmelser
vedrørende immunitet og erstatning omfatter alt personel fra
den bistandsydende stat, herunder også danske statsborger,
der deltager i en bistandsydende operation i Danmark som
en del af den bistandsydende stats personel. »Den bistands-
søgende stats« (dvs. Danmarks) eget personel er derimod
ikke omfattet af reglerne. Afgørende for, om man her anses
som en del af den bistandsydende stats personel, er altså
ikke statsborgerskab eller lign., men derimod, om man er
udsendt af den bistandsydende stat, som en del af dennes
personel. Baggrunden for, at immuniteten udstrækkes til og-
så at omfatte danske statsborgere, der yder bistand som en
del af den bistandsydende stats personel, er et ønske om, at
enhver person udsendt af den bistandsydende stat sikres ens
behandling uanset nationalitet.
Endelig giver lovforslaget forsvarsministeren bemyndigel-
se til at udarbejde regler for modtagelse af international
katastrofebistand i Danmark i henhold til Bistandskonven-
tionens bestemmelser i tilfælde af nukleare ulykker eller
radiologiske nødstilfælde.
Det følger af Bistandskonventionens artikel 8, stk. 2, at i
tilfælde af, at Danmark anmoder om bistand fra udlandet,
skal den bistandsydende stats personel, for at være omfat-
tet af den beskyttelse der følger af artikel 8, være blevet
bekendtgjort for (anmeldt) og godkendt af de danske myn-
digheder.
Anmeldelse (»bekendtgørelse«) af det bistandsydende
personel skal ske skriftligt til forsvarsministeren, der ligele-
des meddeler en eventuel godkendelse. Efter behørig anmel-
delse og godkendelse har den bistandsydende stats personel
ret til at rejse ind i, tage ophold i og forlade Danmark
med assistance fra forsvarsministeren. For at lette indrejse,
ophold i og udrejse af Danmark er den bistandsydende stats
personel undtaget fra regler, der fastsætter krav om pas,
visum og andre regler, der begrænser eller hindrer indrej-
se eller udrejse samt udenlandske personers ophold i Dan-
mark. Den bistandsydende stats personel kan ikke opnå ret
til permanent ophold i Danmark. I det omfang formålet med
indrejse og udrejse for den bistandsydende stats personel er
at yde bistand til Danmark, kræves det, at den bistandsyden-
de stats personel har en personlig eller kollektiv ordre fra
den bistandsydende stat om at yde bistand til Danmark samt
et personligt identitetskort udstedt af de behørige myndighe-
der i den bistandsydende stat, jf. retningslinjerne i »Oslo
Guidelines«.
4.1. Erklæringer om, at visse af konventionens bestemmelser
ikke finder anvendelse
I forbindelse med Danmarks ratifikation af Bistandskon-
ventionen har der været overvejelser om, hvorvidt og i givet
fald i hvilket omfang, Danmark skal erklære, at Danmark
ikke betragter sig som bundet helt eller delvist af én eller
flere af konventionens bestemmelser, hvilket vil indebære en
vis begrænsning af konventionens anvendelsesområde. Det-
te giver konventionen eksplicit mulighed for i en række
bestemmelser.
Regeringen har til hensigt at erklære, at Danmark ikke
anser sig for bundet af Bistandskonventions artikel 8, stk. 2,
litra a, jf. artikel 8, stk. 9, vedrørende privilegier og im-
munitet samt artikel 10, stk. 2, jf. artikel 10, stk. 5, ved-
13
rørende krav og erstatning i tilfælde af handlinger, der er
groft uagtsomme eller forsætlige samt skader og dødsfald,
der er forårsaget af forsætlige eller groft uagtsomme hand-
linger. Nedenfor belyses nærmere de overvejelser, der har
været i forbindelse med en evt. udnyttelse af adgangen til at
erklære sådanne undtagelser med hensyn til anvendelsen af
konventionens artikel 8 (Privilegier, immunitet og udstyr) og
artikel 10 (Krav og erstatning).
Det bemærkes, at 20 lande har afgivet erklæringer for så
vidt angår ikke-anvendelse af artikel 8, stk. 2, jf. artikel 8,
stk. 9, heraf har et land dog kun erklæret, at artikel 8, stk. 2,
litra a ikke finder anvendelse, og ikke litra b. 8 lande har
formuleret specielle undtagelser i erklæringer vedrørende
artikel 8, stk. 2 eller henvist til national lovgivning. 27 lande
har undtaget sig fra anvendelsen af artikel 10, stk. 2, jf.
artikel 10, stk. 5.
4.1.1 Immunitet
Bistandskonventionens artikel 8, stk. 1, fastslår, at den
bistandssøgende stat skal give den bistandsydende stats
personel og det personel, der arbejder på vegne af den
bistandsydende stat, de nødvendige privilegier, immunitet
og udstyr til udførelsen af deres bistandsopgaver. Det speci-
ficeres yderligere i artikel 8, stk. 2, litra a, at personellet
skal ydes immunitet over for anholdelse, tilbageholdelse og
retsforfølgning samt den bistandssøgende stats strafferetlige,
civilretlige og administrative jurisdiktion med hensyn til
handlinger og forsømmelser i forbindelse med udførelsen
af deres pligter.
Det må antages, at konventionens begreb tilbageholdelse
i dansk ret omfattes af begrebet anholdelse og de gældende
reglerne herfor.
I henhold til artikel 8, stk. 9, har en konventionskontrahe-
rende stat mulighed for at erklære, at den ikke betragter sig
helt eller delvist bundet af artikel 8, stk. 2.
Regeringen har til hensigt, at Danmark i forbindelse med
ratifikationen afgiver en erklæring, hvoraf det fremgår, at
artikel 8, stk. 2, litra a, ikke finder anvendelse, dvs. at Dan-
mark ikke er bundet heraf, idet der ikke bør ydes fuld im-
munitet til personel udsendt af den bistandsydende stat for
handlinger, der er begået forsætligt eller groft uagtsomt. Så-
ledes vil der kun blive ydet immunitet overfor personellet i
forbindelse med simple uagtsomme handlinger.
Baggrunden herfor er et ønske om, at der også i katastro-
fesituationer udøves et fornuftsmæssigt skøn og almindelig
agtpågivenhed. Ligeledes kan man forestille sig situationer,
hvor omfanget af den skadevoldende handling er så stort, at
opretholdelse af immunitet i et sådant tilfælde vil få uover-
skuelige økonomiske konsekvenser for den bistandssøgende
stat. Som eksempel på et sådant tilfælde kan nævnes en
situation, hvor det bistandsydende personel, som et led i
bistanden, med maskinel graver et hul i jorden velvidende,
at der løber en olieledning på stedet, hvor gravearbejdet
foretages. Under gravearbejdet rammes olieledningen og
som følge deraf, går der hul på olieledningen, hvorved
der forårsages en omfattende skade på miljøet. Danmark
vil i denne situation kunne holde den bistandsydende stats
personel erstatningsansvarlig for det økonomiske tab, som
olieforureningen har medført.
Konsekvensen af en sådan dansk undtagelseserklæring er,
at Danmark på det strafferetlige område forbeholder sig ret-
ten til at retsforfølge personel udsendt af den bistandsydende
stat for handlinger begået forsætligt eller groft uagtsomt.
Lovforslagets bestemmelser om immunitet finder kun an-
vendelse i forbindelse med det bistandsydende personels
hverv i henhold til Bistandskonventionen, og dermed ikke i
forbindelse med handlinger, der sker i fritiden. Som eksem-
pel kan nævnes den situation, hvor en person tilhørende det
bistandsydende personel spirituspåvirket i sin fritid fører et
motorkøretøj og forårsager et trafikuheld med både person-
og tingsskade til følge. I den pågældende situation vil perso-
nen fra det bistandsydende personel ikke have immunitet.
4.1.2. Skatte- og afgiftsfritagelse
Det følger af Bistandskonventionens artikel 8, stk. 2, litra
b, at den bistandssøgende stat skal yde den bistandsydende
stats personel og det personel, der arbejder på vegne af den
bistandsydende stat, fritagelse for beskatning, afgifter, og
lign. bortset fra afgifter, der normalt er inkluderet i varepri-
ser eller udførte tjenesteydelser.
I henhold til artikel 8, stk. 9, har en konventionskontrahe-
rende stat mulighed for at erklære, at den ikke betragter sig
helt eller delvist bundet af artikel 8, stk. 2.
Ifølge de gældende danske regler på området, er der ikke
hjemmel til generelt at fritage udlændinge, som yder bistand
i Danmark for skat og afgifter, som beskrevet i konventio-
nen, hvorfor der har været overvejelser om at afgive en
sådan erklæring for så vidt angår anvendelsen af denne be-
stemmelse i henhold til muligheden herfor i artikel 8, stk. 9.
I henhold til de gældende skatteregler vil bistandsydende
personel, der yder bistand her i landet, som udgangspunkt
være fritaget for at betale skat, så længe opholdet er på
mindre end 6 måneder. Overskrides de 6 måneder, skal der
betales skat i Danmark fra første opholdsdag.
For at undgå tvivl om situationer hvor opholdet varer
mere end 6 måneder, skabes der ved lovforslaget hjemmel
til, at bistandsydende personel er skattefritaget under deres
ophold i Danmark.
Af konventionens artikel 8, stk. 2, b, fremgår det lige-
ledes, at personellet skal fritages for afgifter, bortset fra
afgifter, der normalt er inkluderet i varepriser eller udførte
tjenesteydelser.
Langt de fleste afgifter i Danmark er inkluderet i pri-
sen. Til illustration kan nævnes moms, punktafgifter (ci-
garetter, øl, vin, spiritus etc.) og miljøafgifter (vand, el
etc.). Med andre ord vil almindelige husholdningsindkøb
bestå af varer, hvor afgiften er inkluderet i prisen. Enkelte
afgifter er dog ikke inkluderet i prisen, f.eks. er vægtafgiften
en afgift, som opkræves og betales løbende, så længe man er
ejer af køretøjet.
Lovforslagets § 5, indeholder hjemmel til, at skattemini-
steren kan fritage det bistandsydende personel for afgifter,
der ikke er inkluderet i prisen. Idet langt de fleste afgifter
14
er inkluderet i prisen, forventes det, at bemyndigelsen til
skatteministeren kun vil finde anvendelse i særlige tilfælde.
Regeringen agter på baggrund af ovennævnte ikke at ta-
ge forbehold for anvendelsen af artikel 8, stk. 2, litra b,
jf. artikel 8, stk. 9. Med lovforslaget tilvejebringes således
den nødvendige lovhjemmel til at give skatte- og. afgifts-
fritagelse for personellet i forbindelse med udførelsen af
deres bistandsopgaver, hvilket er i overensstemmelse med
Bistandskonventionen,.
Det følger af artikel 8, stk. 3, litra a, i Bistandskonven-
tionen, at den bistandsydende stat skal fritages for beskat-
ning, afgifter og lignende på udstyr og ejendele, som den bi-
standsydende stat bringer ind med det formål at yde bistand.
Når overførslen af udstyr og ejendele foretages af en
udenlandsk myndighed fra et andet EU-land, uden at der
sker en overdragelse af det pågældende udstyr m.m., vil
der ikke blive udløst dansk momspligt. Dette skyldes, at
man ikke kan anse den udenlandske stat for en afgiftspligtig
person.
Indføres udstyr m.m. fra et tredjeland, er udstyret moms-
fritaget i samme omfang, som der er toldfrihed, jf. momslo-
vens § 36, stk. 1, nr. 1. En momsfritagelse for udstyr m.m.
fra tredjelande er alene en konsekvens af toldreglerne.
Toldfritagelse sker i henhold til EU´s bestemmelser om
midlertidig indførsel. Bestemmelserne findes i Kommission-
ens forordning nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om visse gennem-
førelsesbestemmelser til Rådets forordning nr. 2913/92 om
indførelse af en EF-toldkodeks, kapitel 5, jr. artikel 565.
Efter bestemmelsen kan der bevilges fuldstændig (midler-
tidig) toldfritagelse for katastrofeudstyr, der anvendes til for-
anstaltninger til bekæmpelse af katastrofer m.m., der berører
Fællesskabets toldområde. Katastrofeudstyret kan forblive
under ordningen for den midlertidige indførsel i 24 måne-
der. Er der behov for indførsel i endnu længere tid, kan
SKAT, efter anmodning forlænge fristen.
Efter Rådets forordning nr. 918/83 om en fællesskabsord-
ning vedrørende fritagelse for import- og eksportafgifter kan
der i øvrigt indrømmes toldfritagelse for varer, der er bereg-
net til katastroferamte.
Efter Bistandskonventionens artikel 8, stk. 3, litra b, skal
den bistandssøgende stat give immunitet over for konfiska-
tion, beslaglæggelse eller tvangsudlevering (hvorved må
forstås edition, jf. Retsplejelovens § 804) af det i Bistands-
konventionens artikel 8, stk. 3, litra a, omhandlende udstyr
og ejendele.
4.1.3. Erstatningskrav
Efter Bistandskonventionens artikel 10, stk. 1, skal de
konventionskontraherende stater have et tæt samarbejde for
at lette afgørelsen af tvistigheder og afviklingen af krav.
Medmindre andet aftales, skal den stat, der søger bistand,
for så vidt angår skader (dødsfald, personskade, tingsskade
eller miljøskade), der opstår i forbindelse med udførelsen af
bistanden, undlade at anlægge sag mod den bistandsydende
stat eller andre, der handler på vegne af denne. Endvidere
skal den bistandssøgende stat påtage sig ansvaret for at
behandle tvistigheder og krav, der bliver fremført af tredje-
mand mod den bistandsydende stat eller andre, der handler
på vegne af staten, samt friholde staten m.fl.. for sådanne
tvistigheder og krav. Endelig skal den bistandssøgende stat
yde den bistandsydende stat m.fl.. erstatning i tilfælde af
dødsfald eller personskade samt ved tab eller skade på ud-
styr eller materialer, jf. artikel 10, stk. 2.
Bestemmelsen omhandler ansvar i enhver situation. Det
følger dog af sidste led i artikel 10, stk. 2, at forsætlige
forseelser begået af skadevolder er undtaget.
I henhold til artikel 10, stk. 5, har en konventionskontra-
herende stat mulighed for at erklære, at den ikke, i tilfælde
af grov uagtsomhed begået af personer, som har forårsaget
død, personskade, tab eller skade, vil anvende stk. 2, hver-
ken helt eller delvist.
Lovforslagets § 6, stk. 3, bygger på, at Danmark i henhold
til artikel 10, stk.5, litra b, erklærer, at artikel 10, stk. 2, ikke
finder anvendelse i forbindelse med groft uagtsomme hand-
linger, således at afgrænsningen bringes i overensstemmelse
med den sondring, der gælder i erstatningsansvarslovens
§ 19, stk. 2, nr. 1.
Udnyttelsen af adgangen til at gøre en konkret undtagelse
fra anvendelsen af ovennævnte artikel med hensyn til groft
uagtsomme handlinger vil således udelukke, at Danmark
– når staten optræder som bistandssøgende stat ved en nu-
klear ulykke eller et radiologisk nødstilfælde – vil blive
erstatningsansvarlig for skader, der overgår den bistandsy-
dende stat m.fl. på dansk territorium under udførelsen af
bistanden, hvis skaden forvoldes ved forsæt eller grov uagt-
somhed. Danmarks erstatningsansvar vil således begrænse
sig til skader, hvor skadevolder højest har udvist simpel
uagtsomhed i relation til den indtrådte skade.
Tilsvarende vil Danmark alene skulle friholde den bi-
standsydende stat m.fl. for tredjemands krav i forbindelse
med udførelsen af bistanden, hvis disse krav ikke har deres
udspring i forsætlig eller grov uagtsom skadevoldelse, jf. i
øvrigt bemærkningerne til lovforslagets § 6, stk. 1-3.
Forbeholdet i lovforslagets § 6, stk. 3, er således begrun-
det i, at det forventes at have en adfærdsregulerende virk-
ning, at der i tilfælde af en skadevoldende handling, som
er forårsaget forsætligt eller groft uagtsomt, søges erstatning
hos skadevolder, mens forsvarsministeren udbetaler erstat-
ning i alle andre situationer.
Henset til, at der kun gives den bistandsydende stats
personel m.fl. delvis immunitet overfor retsforfølgning, jf.
ovenfor, indebærer det samtidig, at tredjemand (skadelidte)
i henhold til hovedreglen i dansk erstatningsret vil kunne
rette et erstatningskrav mod den bistandsydende stat (ska-
devolder) eller andre, der handler på vegne af denne, når
handlingen er forvoldt forsætligt eller groft uagtsomt.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Idet det forudsættes, at risikoen for en nuklear ulykke eller
radiologisk nødstilfælde er minimal eller i bedste fald hypo-
15
tetisk, er der ikke opgjort provenumæssige konsekvenser af
skattefritagelsen og en evt. afgiftsfritagelse.
Forslaget vil, i tilfælde af at Danmark som bistandssøgen-
de stat anmoder en anden stat om bistand, kunne medføre
en merudgift til erstatning for skader forvoldt ved simpel
uagtsomhed. Udgifterne skønnes dog ikke at kunne udgøre
et større beløb.
Det følger af Bistandskonventionens artikel 7, at bi-
stand kan ydes uden omkostninger for den bistandssøgende
stat. Ved vurderingen af, om bistand skal ydes med eller
uden krav om refusion, skal den bistandsydende stat blandt
andet lægge vægt på beskaffenheden af den nukleare ulyk-
ke eller det radiologiske nødstilfælde, oprindelsesstedet for
ulykken, behovene i udviklingslande eller lande uden nukle-
are installationer samt andre faktorer.
I hvert enkelt tilfælde vil den bistandsydende stat derfor
skulle overveje, om der skal opstilles betingelser for ydelsen
af bistand, så som krav om refusion, ligesom den bistands-
søgende stat skal overveje, om den ønsker at modtage bi-
standen under de givne vilkår.
Det vil derfor alene være i den konkrete situation, at det
kan afgøres i hvilket omfang ydelse eller modtagelse af
bistand vil påføre den danske stat udgifter.
6. De økonomiske og administrative konsekvenser
Lovforslaget har ikke økonomiske og administrative kon-
sekvenser for erhvervslivet.
7. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
8. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for
borgerne.
9. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
10. Hørte myndigheder mv..
Forslaget har været sendt i høring hos følgende myndighe-
der m.v.:
Dansk Dekommissionering, Finansministeriet, Forsk-
ningscenter Risø, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Justits-
ministeriet, Miljøministeriet, Miljøstyrelsen, Ministeriet for
videnskab, teknologi og udvikling, Skatteministeriet, Statens
Institut for Strålehygiejne, Statsministeriet og Udenrigsmini-
steriet.
11. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindre
udgifter
Negative konsekvenser/merud-
gifter
Økonomiske konsekvenser for
Stat, kommune og regioner
Ingen Ingen af betydning
Administrative konsekvenser
for Stat, kommune og regioner
Ingen af betydning Ingen af betydning
Økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Administrative konsekvenser
for borgerne
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Bestemmelsen i stk. 1 indebærer, at Folketinget efter
grundlovens § 19, stk. 1, giver samtykke til, at regeringen
på Danmarks vegne kan ratificere konventionen om bistand
i tilfælde af nukleare ulykker eller radiologiske nødstilfælde
(Bistandskonventionen).
Til § 2
Det foreslås, at forsvarsministeren kan fastsætte regler for
modtagelse af international katastrofebistand i Danmark i
henhold til konventionens bestemmelser i tilfælde af nukle-
are ulykker eller radiologiske nødstilfælde.
Til § 3
Det foreslås, at der tages forbehold således, at artikel 8,
stk. 2, litra a, ikke finder anvendelse for så vidt angår hand-
linger, der er forsætlige eller groft uagtsomme. Dette sker i
overensstemmelse med konventionens artikel 8, stk. 9.
Det følger heraf, at immuniteten ikke omfatter den situa-
tion, hvor den bistandsydende stats personel eller det perso-
nel, der arbejder på vegne af den bistandsydende stat har
handlet forsætligt eller groft uagtsomt i forbindelse med ud-
førelsen af deres bistandsopgaver. Hvis en person tilhøren-
de den bistandsydende stats personel har handlet forsætligt
eller groft uagtsomt, kan vedkommende anholdes og retsfor-
følges i Danmark i henhold til gældende dansk lovgivning.
Bestemmelsen gælder for alt personel fra den bistandsy-
dende stat uanset deres nationalitet i det omfang, de er ud-
sendt af den bistandsydende stat.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be-
mærkninger anført i kapitel 4.1.1 vedr. immunitet.
16
Til § 4
I henhold til Bistandskonventionens artikel 8, stk. 2, litra
b, skal den bistandsydende stats personel og det personel,
der arbejder på vegne af den bistandsydende stat, fritages for
beskatning, afgifter, og lignende under udførelsen af bistan-
den bortset fra afgifter, der normalt er inkluderet i varepriser
eller udførte tjenesteydelser.
Det foreslås, at skatteministeren fritager den bistandsy-
dende stats personel, og det personel der arbejder på vegne
af den bistandsydende stat, og som yder bistand i Danmark,
for skat i forbindelse med udførelsen af deres bistandsopga-
ver. Med henvisningen til kildeskattelovens § 1, præciseres
det, at skattefritagelsen omfatter personer, som er hjemme-
hørende i udlandet.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be-
mærkninger anført i kapitel 4.1.2. vedrørende skatte- og
afgiftsfritagelse.
Til § 5
I den foreslåede bestemmelse i § 5, er der hjemmel til, at
skatteministeren i henhold til Bistandskonventionens artikel
8, stk. 2, litra b, fritager det samme personel som nævnt i
§ 4, for afgifter, bortset fra afgifter, der normalt er inkluderet
i varepriser eller udførte tjenesteydelser.
Idet langt de fleste afgifter er inkluderet i prisen forven-
tes bemyndigelsen til skatteministeren kun at blive udnyt-
tet i særlige tilfælde. I øvrigt henvises til de almindelige
bemærkninger anført i kapitel 4.1.2 vedr. skatte- og afgifts-
fritagelse.
Til § 6
Til stk. 1
Det følger af konventionens artikel 10, at den bistands-
søgende stat er forpligtet til at udrede erstatning over for
tredjemænd, der måtte have krav mod den bistandsydende
stat eller andre, der handler på vegne af denne.
Medmindre andet aftales, skal den bistandssøgende stat,
for så vidt angår dødsfald eller personskade, skade på eller
tab af ejendele, eller skade på miljøet, der opstår ved tilve-
jebringelsen af den anmodede bistand, påtage sig ansvaret
for at behandle tvistigheder og krav, der bliver fremført af
tredjemand mod den bistandsydende stat eller andre, der
handler på vegne af staten, samt holde den bistandsydende
stat m.fl. uberørte af sådanne tvistigheder og krav, jf. artikel
10, stk. 2, litra b og c.
På den baggrund foreslås det, at forsvarsministeren udbe-
taler erstatning for dødsfald eller skader, som den bistands-
ydende stat eller personer eller andre juridiske personer,
der handler på vegne af denne, forvolder under udførelsen
af bistandsopgaver, og som efter dansk rets almindelige er-
statningsretlige regler medfører erstatningspligt, jf. dog den
foreslåede bestemmelse i stk. 3.
Til stk. 2
Det følger af Bistandskonventionens artikel 10, stk. 2, litra
d, at den bistandssøgende stat skal yde den bistandsydende
stat eller personer eller andre juridiske personer, der handler
på vegne af denne, erstatning ved dødsfald eller personskade
samt ved tab eller skade på udstyr eller materialer der bruges
i forbindelse med bistandsydelsen.
Det foreslås, at forsvarsministeren i overensstemmelse
med ovennævnte udbetaler erstatning, jf. dog den foreslåede
bestemmelse i stk. 3.
Til stk. 3
I overensstemmelse med konventionens artikel 10, stk. 5,
litra b foreslås det, at det erklæres, at artikel 10, stk. 2 ikke
finder anvendelse i tilfælde, hvor dødsfald, personskade,
tab eller skade er forvoldt ved grov uagtsomhed. Forsætlige
forseelser begået af skadevolder er allerede undtaget, jf.
sidste led i artikel 10, stk. 2. Denne undtagelse betyder
således, at dødsfald og skader forvoldt forsætligt eller ved
grov uagtsomhed ikke er omfattet af den foreslåede erstat-
ningsbestemmelse i lovforslagets § 6, stk. 1 og 2.
Undtagelsen angår både erstatningskrav mod den bi-
standsydende stat, jf. lovforslagets § 6, stk. 1, og den
bistandsydende stats erstatningskrav, jf. lovforslagets § 6,
stk. 2.
De foreslåede bestemmelser i stk. 1-3 gælder for alt perso-
nel fra den bistandsydende stat uanset deres nationalitet i det
omfang, de er udsendt af den bistandsydende stat.
I tilfælde af hvor død, personskade, tab eller skade er
forvoldt ved forsæt eller grov uagtsomhed gælder dansk rets
almindelige erstatningsretlige regler.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be-
mærkninger anført i kapitel 4.1.3 vedrørende erstatnings-
krav.
Til § 7
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juni 2008.
Til § 8
Det fastslås, at loven ikke gælder for Færøerne og Grøn-
land men at den ved kongelig anordning kan sættes i kraft
for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøs-
ke eller grønlandske forhold tilsiger.
17