Henvendelse af 27/10-14 fra Frie Bønder Levende Land

Frie Bønder Levende Lands bemærkninger til forslag til lov
om ændringer af lov om landbrugsejendomme.
J.nr. 14-651-000001
Lovens vigtigste indhold stemmer ikke med lovens formål som
formuleret i §1.
Et af formålene med loven er at ”bevare selvejet som den overvejende
besiddelses- og driftsform i jordbruget.” Selveje, som betyder at et
landbrug ejes af den mand eller kvinde, som passer jorden og dyrene,
nævnes imidlertid slet ikke senere i loven, og formålet med de
foreslåede ændringer i §§ 2, 4, 8, 12, 13, 20, 31, 32 er netop at fremme
ikke-landmænds og især selskabers adkomst til at eje landbrug, evt.
via et holdingselskab (§2 stk 4) til minimering af beskatning og
personlig risiko ved konkurs.
Et andet §1 formål med loven er at ”sikre en forsvarlig og flersidig
anvendelse af landbrugsejendomme under hensyn til
jordbrugsproduktion, natur, miljø og landskabelige værdier.” Ingen af
disse hensyn fremmes ved at overføre ansvaret for et landbrug fra
landmænd med uddannelse i godt landmandsskab og med ansvaret
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15
L 37 Bilag 3
Offentligt
for natur og landskabelige værdier på egne jorde til ikke-landmænd
med ansvar, evt. stærkt begrænset ansvar, alene for selskabets
bundlinje.
FBLL foreslår derfor, at loven tilføres en bestemmelse om, at
Ministeren skal sikre, at selveje bevares som den overvejende
besiddelses- og driftsform i jordbruget.
Et tredje formål med loven er iflg. §1 at ”tilgodese bosætning og
udvikling i landdistrikterne,” men den foreslåede ophævelse af §§31
og 32 om fortrinsstilling til suppleringsjord, som professor, dr.jur. Jens
Evald har kaldt de små landmænds sidste bastion, vil sætte yderligere
skub i affolkning af landdistrikterne.
FBLL vil derfor foreslå, at § 31 og §32 bevares og ændres til
følgende:
§31. Når en erhverver af en landbrugsejendom i landzone i forvejen er
ejer eller medejer af en eller flere landbrugsejendomme og det
samlede areal af ejendommen og de i forvejen ejede og medejede
ejendomme overstiger 100 ha, kan tilladelse til erhvervelsen normalt
ikke meddeles, hvis ejeren af en nærliggende landbrugsejendom, der
opfylder betingelserne i § 32, har ønske om fortrinsstilling til
suppleringsjord.
Stk. 2. Bestemmelserne i stk. 1 finder også anvendelse ved erhvervelse
af jord til sammenlægning med en landbrugsejendom, når
erhververen efter sammenlægningen vil være ejer eller medejer af et
samlet areal på mere end 100 ha.
Stk. 3. Der kan højst opnås fortrinsstilling til 40 pct. af jorderne til den
erhvervede landbrugsejendom eller af det erhvervede areal.
§32. Der kan kun gøres krav på fortrinsstilling til suppleringsjord, hvis
1) den, der ønsker suppleringsjord, ikke efter sammenlægningen
bliver ejer eller medejer af et samlet areal på mere end 100 ha,
2) suppleringsjorden ønskes sammenlagt med en landbrugsejendom,
som er forsynet med en beboelsesbygning,
3) suppleringsjorden ligger inden for en luftlinjeafstand på 4 km fra
beboelsesbygningen på den i nr. 2 nævnte ejendom og
4) suppleringsjorden kan sammenlægges med den i nr. 2 nævnte
ejendom efter reglerne i § 29, stk. 1.uden dispensation efter § 29, stk.
4.
Stk 2. Der kan opnås ubetinget fortrinsstilling til landbrug under 50 ha
såfremt ejeren efter sammenlægningen ikke bliver ejer at et areal på
mere end 100 ha.
Stk. 3 Ejeren af en landbrugsejendom, der ønsker fortrinsstilling til
suppleringsjord, skal på det tidspunkt, hvor erhververen i § 31, stk. 1
eller 2, har indgået købsaftale,
1) have fast bopæl på den ejendom, der ønskes suppleret, eller på en
anden landbrugsejendom, den pågældende er ejer eller medejer af, og
selv drive disse landbrugsejendomme,
2) være villig til at betale den aftalte handelspris for jorden,
medmindre den afviger væsentligt fra markedsprisen.
Det forekommer selvfølgeligt, at udformningen af dansk love
stemmer med lovenes formål, og derfor vil FBLL til sidst foreslå,
at loven grundlæggende revideres med henblik på at bringe den i
overensstemmelse med lovens formål som defineret i §1
Afsluttende kommentarer:
Den yderligere liberalisering af handel med landbrugsjord, som de
foreslåede lovændringer indebærer, kan medføre endnu højere priser
på landbrusjord og dermed endnu større vanskeligheder for unge
landmænd at købe landbrug og for ejere af små landbrug at købe
tillægsjord.
FBLL foreslår ophævelse af kravet om min. 900 normtimer eller
mindst 30 ha for at kunne gøre fortrinsstilling gældende (§32 stk. 2 nr.
3), fordi det skal være muligt for helt små brug at købe tillægsjord.
Endvidere bør timeforbruget på den enkelte bedrift, vurderet på
grundlag af produktionens sammensætning, ikke være afgørende, når
der bl.a. tages hensyn til, at anvendelse af en landbrugsejendom til
naturformål, uden produktion, betragtes som forsvarlig drift, jf. §11,
stk.1.
Med venlig hilsen,
Hans Jørgen Nygaard d. 20. august 2014
Formand, FBLL
Skævevej 86
9352 Dybvad
Høring over udkast til lov om ændring af lov om landbrugsejendomme
Officiel titel Lov om ændring af lov om landbrugsejendomme
Beskrivelse Hermed sender NaturErhvervstyrelsen høring om:
• Lov om ændring af lov om landbrugsejendomme
Bemærkninger til høringsmaterialet bedes sendt til
landbrugsloven@naturerhverv.dk, senest
• Fredag den 22. august 2014, med angivelse af j.nr. 14-651-000001
Faglige spørgsmål til høringmaterialet kan stilles til:
• Kurt Vagner Jensen: kvj@naturerhverv.dk, tlf. nr. 4189 2508, eller
• Richard Nørgaard: ricard@naturerhvev.dk, tlf. nr. 9132 9467.
Bemærk at høringssvar offentliggøres på høringsportalen.
Høringstype Lovforslag
Myndighed NaturErhvervstyrelsen
Område Erhverv
Høringsfrist 22-08-2014
Arkiveringsdato 22-10-2014
Høringsår 2013/2014
Kontaktperson Richard Nørgaard
Kontaktperson e-mail ricard@naturerhverv.dk
Publiceringsdato 03-07-2014


Kronik i Kristeligt Dagblad d. 28. oktober 2014
Vil Folketinget øge landbrugsgælden?
Hans Jørgen Nygaard
Landmand
Formand i Frie Bønder Levende Land
Ole Færgeman
Professor, dr.med.
Næstformand i Frie Bønder Levende Land
Sibirien 19
8420 Knebel
7527 9072
ferryman@mail.tele.dk
1120 ord, 7430 tegn inkl. mellemrum
Regeringen har et problem, som den næste regering vil arve. Det er landbrugets gæld på ca.
350 milliarder kroner. For det beløb kunne man bygge 15 Storebæltsbroer eller købe 700
Joint Strike Fighters. Hvis kreditforeninger og banker må opgive at se deres penge igen vil
nogle af dem gå ned, måske en af de store, medmindre Staten forsøger at redde dem over
skatten. Det bliver vanskeligt, og det bliver især vanskeligt, når renten stiger.
Andre europæiske regeringer har ikke dette problem. Det er et dansk problem, skabt af nogle
uforsigtige landmænd, pengeinstitutters og brancheforeningens ikke altid gennemtænkte
rådgivning, og mange års landbrugs- og skattepolitik, som har medført vældige stigninger i
prisen på jord. Jordprisernes himmelflugt omsættes til kapitalflugt fra landbruget, når et
landbrug sælges til søn eller datter, eller når det handles på anden måde. Næsten halvdelen af
landbrugsgælden skyldes iflg. Natur- og Landbrugskommissionen denne ”nettolåneoptagelse i
forbindelse med ejerskifte.”
De seneste danske regeringer har imidlertid været enige med hinanden om, at pengene skal
hentes fra danske eller udenlandske aktieselskaber, erhvervsdrivende fonde, kapitalfonde,
mm. De skal ikke hentes fra skatteydere. Ideen har været drøftet igennem mange år, og nu
skal den blive til noget. Fødevareministeren har sendt sit ”forslag til lov om ændring af lov om
landbrugsejendomme” til Folketinget d. 9. oktober.
Det centrale i forslaget er at sørge for, at landmænd ikke står i vejen for investorer i landbrug.
Ja, du har læst rigtigt.
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15
L 37 Bilag 3
Offentligt
For det første skal små landmænd ikke længere have ”fortrinsstilling” til naboens jord, hvis
naboen gerne vil sælge den. Denne fortrinsstilling er med rette kaldt den lille landmands
sidste bastion, men den lille landmands interesse i at få lidt mere jord, der grænser op til hans
egen jord, må i følge lovforslaget nu ikke stå i vejen for det store aktieselskabs interesse i at
købe jord hvor som helst det kan.
For det andet skal landmanden i et evt. aktieselskab ikke længere have bestemmende
indflydelse. Antagelsen er, at en investor vil se sig om efter noget andet at sætte sine penge i,
hvis ikke han kan bestemme, hvorledes landbrugsbedriften skal drives.
Forslaget bygger således på forbløffende tillid til, at stort er godt, og at økonomer og jurister
er bedre til at lede landbrug end landmænd. Det er taget direkte fra et afsnit i Natur- og
Landbrugskommissionens rapport fra sidste år. Afsnittet hedder ”Fjernelse af
landbrugslovens barrierer for selskabsdannelse.” Af kommissionens 12 medlemmer var
flertallet økonomer eller jurister. Et enkelt medlem var landmand.
Lovforslaget vil dog ikke kun fjerne landmænd som barrierer for investering. Det vil også gøre
investering i landbrug mere givtigt og mindre risikofyldt for investorer end det har været for
landmænd. Det er fordi, investeringer ifølge lovforslaget kan ske via holdingselskaber.
Investor vil kunne stifte et holdingselskab, som formelt ejer det landbrug han har købt. Hvis
der en gang imellem skulle være et overskud fra landbrugsbedriften kan det overføres til
holdingselskabet, som kun skal betale selskabsskat af overskuddet. Holdingselskabet kan
derpå fungere som en pengetank, hvorfra investor kan investere i eksempelvis andre
landbrugsbedrifter.
Når overskud løbende er blevet overført fra landbrugsbedriften til holdingselskabet, kan
investor endvidere undgå at miste den opsparede formue, hvis landbrugsbedriften skulle gå
konkurs, fordi et evt. erstatningskrav vil forblive i landbrugsbedriften. Kreditorer kan som
regel ikke gøre krav gældende hos holdingselskabet. Tiden vil vise om den begrænsning af
ansvar, som følger af beskyttelse imod erstatningskrav, vil fremme ansvarlig landbrugsdrift.
Vil aktieselskabernes investeringer i dansk landbrug føre til mindre gæld? På kort sigt er
svaret selvsagt ”ja,” fordi investeringer er penge, men pengene vil næppe give mere end
stakket varme. Tab af kapital fra landbruget i forbindelse med ejerskifte er den vigtigste årsag
til den store landbrugsgæld, og lovforslaget opmuntrer netop til spekulation i stigning og fald i
priser på jord, fordi investorers interesse i landbrug først og fremmest er udsigten til at
realisere kapitalgevinster. Landbrugsbedriften i sig selv medfører sjældent noget større
overskud.
Ledelsen af en udenlandsk kapitalfond eller et dansk aktieselskab, f.eks. en pensionskasse,
kan være nok så socialt ansvarlig, men dens primære ansvar er at skabe overskud til
selskabets ejere, og den vil sælge gården, hvis jordpriserne stiger så meget, at f.eks.
aktionærerne kan få et større udbytte.
Spekulation i jordhandel og risiko for endnu større landbrugsgæld forhindres derfor ikke ved
ministerens forslag. I stedet kunne han have valgt at betragte jord, ikke som et
spekulationsobjekt, men som den begrænsede ressource, jord vitterligt er.
Ifølge det synspunkt har landmanden ret til det fulde udbytte af sin arbejdsindsats, men han
eller hun skal ikke nødvendigvis kunne hverken tjene eller tabe penge på de stigninger eller
fald i prisen på jord, som skyldes samfundsudvikling. Tanker om fuld grundskyld indgik i
udformning af tidligere jordbrugslovgivning, især i dansk landbrugs storhedstid i begyndelsen
af det 20. århundrede, men de tanker er gået i glemmebogen, selv blandt nutidens
socialdemokrater og de radikale. I betragtning af landbrugsgældens størrelse kunne
regeringen med fordel have genovervejet det tilgrundliggende spørgsmål om ejerskab af jord.
I det mindste kunne regeringen have genoplivet tanken om en statslig jordbrugerfond. Den
har ikke ligget brak så længe som tanken om jord som fællesskabets ejendom. En sådan fond
kunne købe fallerede landbrugsejendomme og udstykke og forpagte dem til eksempelvis unge
landmænd, der så kunne købe ejendommen af fonden, når fonden og han eller hun har set, at
han eller hun magter opgaven. I modsætning til aktieselskaber og kapitalfonde behøver en
jordbrugerfond ikke at se sig om efter fortjeneste ved salg af et landbrug.
Hvorledes en statslig jordbrugerfond kunne se ud blev beskrevet af et Fødevareministerielt
udvalg i august 2001. Udvalget beskrev også, hvorledes selve loven kunne se ud. Efter
regeringsskiftet i november samme år blev jordbrugerfonden imidlertid ikke til noget, heller
ikke i den udformning den fik i Enhedslistens forslag til Folketingsbeslutning i 2010. De
borgerlige partiers modstand byggede på mistillid til statseje, herunder statseje af jord. I
Danmark udgør statsejet jord ca. 5% af landets areal. I kapitalens højborg, USA, er det ca. 28%.
Her i 2014 bør Folketinget (Fødevareudvalget) imidlertid så fordomsfrit som muligt overveje
hvem der bør eje dansk landbrugsjord: landmanden, fællesskabet eller pengemænd fra ind-
og udland? Når vi nu igen skal tilføre dansk landbrug en masse penge, bør Folketinget især
overveje, om Danmark er bedst tjent med penge fra en statslig jordbrugerfond, der som ejer
er ansvarlig overfor fællesskabet, eller penge fra aktieselskaber og kapitalfonde, der som ejere
alene er ansvarlige overfor aktionærer og investorer.
Det er ikke nogen nem eller triviel opgave at demontere den bombe under Danmarks
økonomi, som landbrugsgælden er. Men det vil være ulykkeligt hvis Folketinget af ideologiske
grunde kommer til at udelukke en rationel måde at gøre det på og i stedet ophøjer til lov et
forslag, som kan indebære endnu større gæld og, i tilgift, mindre ansvarlighed i dansk
landbrugsdrift.