Svar på spm. nr. S 1629: Vil ministeren redegøre for, om han finder det rimeligt, at en plejefamilie kan aflyse samvær med barnets familie i en måned grundet ferie?
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
- Minister: ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
- Spørger: Karina Adsbøl
- Til: Manu Sareen
Svar på spm. nr. S 1629
https://www.ft.dk/samling/20131/spoergsmaal/S1629/svar/1146591/1385351.pdf
Folketingets Lovsekretariat Dato: 30. juni 2014 Under henvisning til Folketingets brev af 25. juni 2014 følger hermed ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forholds endeli- ge svar på spørgsmål nr. S 1629, stillet af Karina Adsbøl (DF). Spørgsmål nr. S 1629: ”Vil ministeren redegøre for, om han finder det rimeligt, at en plejefamilie kan aflyse samvær med barnets familie i en måned grundet ferie?” Svar: Jeg går ud fra, at spørgsmålet er rejst på baggrund af en konkret sag. Jeg vil derfor gøre opmærksom på, at jeg ikke har kendskab til denne sag eller viden om baggrunden for sagen. Jeg vil gerne understrege, at det er kommunen, og ikke plejefamilien, der træffer afgørelse om samvær. Der er ikke fastsat nærmere regler om, hvil- ken afgørelse kommunen skal træffe, hvis plejefamilien for eksempel ønsker at afholde ferie sammen med plejebarnet. Det afgørende for mig – og det som er bestemt i serviceloven - er, at barnets eller den unges kontakt med forældrene skal holdes ved lige i det omfang, det er det bedste for barnet. I forbindelse med ferie mener jeg, at det er vig- tigt, at både plejeforældrene og barnets biologiske forældre udviser den fornødne grad af fleksibilitet, så barnets behov for stabilitet imødekommes, og så barnet samtidig får mulighed for at leve et liv så tæt som muligt på jævnaldrenes - også i forhold til ferie. Da jeg ikke har kendskab til den konkrete sag, og da det er kommunerne, som har kompetencen til at træffe afgørelse i sager om anbragte børns sam- vær med deres forældre, finder jeg ikke at have grundlag for at udtale mig yderligere om spørgsmålet. Manu Sareen / Dan Holmgreen Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Tlf. 33 92 93 00 Fax. 33 93 25 18 E-mail sm@sm.dk www.sm.dk Ansvarlig: Cap Sagsnr. 2014 - 5529 2013-14 S 1629 endeligt svar Offentligt