Svar på spm. nr. S 1620: Hvilken form for økonomisk kompensation kunne man bevilge landdistrikterne, så mindre skoler kan fastholdes - blandt andet så eleverne undgår at bruge deres fritid på transport?
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: undervisningsministeren
- Minister: undervisningsministeren
- Spørger: Rosa Lund
- Til: Christine Antorini
Svar på spm. nr. S 1620
https://www.ft.dk/samling/20131/spoergsmaal/S1620/svar/1146502/1385171.pdf
30-06-2014 Undervisningsminister Christine Antorinis skriftlige svar til medlem af Folketinget Rosa Lund (EL) på spørgsmål af 20. juni 2014 (nr. S 1620) ”Hvilken form for økonomisk kompensation kunne man bevilge landdistrikterne, så mindre skoler kan fastholdes – blandt andet så eleverne undgår at bruge deres fritid på transport?” Svar: Regeringen arbejder overordnet set for et sammenhængende Danmark, hvor der er gode levevilkår i alle dele af landet – også i landdistrikterne. Dertil kommer, at folkeskoleloven allerede giver kommunerne gode muligheder for at bevare små sko- ler, og der er også visse muligheder for at tilgodese vanskeligheder for elever, der bor på øer eller i landdistrikter og yderområder. Folkeskoleloven giver bl.a. kommunerne mulighed for at etablere fælles ledelse mellem en eller flere små skoler og en større skole eller to eller flere små skoler. Loven giver også kommunerne mulighed for samdrift mellem små skoler og dagtilbud eller fritidshjem efter dagtilbudsloven. Undervisningsministeriet har i øvrigt hjemmel til at fravige folkeskoleloven i forbindelse med forsøg og pædagogisk udviklingsarbejde eller for at bevare små skoler. Hvis der er tale om tiltag for at bevare en lille skole, rummer loven altså mulighed for dispensation, og Undervisningsministeriet vil se på sagen, hvis der indkommer ansøgning herom. Jeg henviser i øvrigt til mit svar på spørgsmål nr. S 1617. Christine Antorini 2013-14 S 1620 endeligt svar , S 1620 endeligt svar Offentligt