Høringsnotat og høringssvar

By- og Boligudvalget 2014-15
L 39 Bilag 1
Offentligt
Fra: Karina Nicolaisen [kni@mbbl.dk]
Sendt: 21. oktober 2014 14:36
Til: Carsten Abild
Emne: Høring vedr. byfornyelsesloven
”2.8. Særligt om forsamlingshuse og bygninger med lsvarende anvendelse
E er de gældende regler i byfornyelsesloven har kommunalbestyrelsen mulighed for at yde stø e l
istandsæ else af
nedlidte forsamlingshuse og bygninger med lsvarende anvendelse l en erdedel af de stø ebere gede
udgifter. Ved
fredede og bevaringsværdige bygninger kan stø en dog forhøjes l en tredjedel af de stø ebere gede udgi er.
Det er regeringens opfa else, at det skal være a rak vt at bo og arbejde i alle områder i Danmark.
Forsamlingshuse
udgør o e en vig g del af nærmiljøet i de små samfund. De fungerer som landsbyens kulturhus og et hjemsted
for
ak viteter, som samler den lokale befolkning. Forsamlingshusene er med l at gøre det a rak vt at bo i
landsbyer og
landdistrikter og dermed fastholde bosætningen i disse områder. En stor del af Danmarks forsamlingshuse i
landsbyer og
landdistrikter er imidler d i dårlig vedligeholdelsesmæssig stand og er i fare for at forsvinde.
For at bevare forsamlingshusenes funk on i landsbyer og landdistrikter og derved understø e bosætningen i
lokale
områder foreslås det, at kommunalbestyrelsen i særlige lfælde kan yde stø e l samtlige stø ebere gede
udgifter, hvor
istandsæ else ellers ikke kan gennemføres, f.eks. fordi det ikke er muligt at fremskaffe den nødvendige
egenfinansiering,
uanset at der opnås stø e fra anden side.
Forslaget om bedre stø emuligheder l forsamlingshuse skal i øvrigt ses sammen med muligheden, som allerede
eksisterer i dag, for, at flere mindre byer går sammen om at drive et forsamlingssted i fællesskab.”
Høringssvar fra Landsforeningen Landsbyerne i Danmark:
”Intet andet land har som Danmark sine mange forsamlingshuse, bygget og drevet af landbefolkningen.
I mere end 125 år har forsamlingshusene været landsbysamfundenes dagligstue. De gamle huse har dannet en
naturlig ramme om utallige ak viteter og det folkelige fællesskab.
Forsamlingshusenes stolte historie er formet af ildsjæle, der lod sig inspirere af den, og som sa e sig
uudslettelige spor i lokalsamfundene og i samfundsudviklingen.
Forsamlingshusene har været en altafgørende inspira onskilde for den folkelige kultur og for demokra ets
udvikling. En rolle som forsamlingshusene også hat i 2014. Men desværre kniber det med økonomien for flere og
flere af de gamle huse. Forsamlingshusbestyrelserne har ikke penge l store og nødvendige investeringer, så som
nyt tag, nye vinduer, indendørs renovering, effek vt varmeanlæg, gode sanitære forhold, nyt køkken osv.
Derfor stø er Landsbyerne i Danmark afsni et i byfornyelsesloven om forsamlingshuse og bygninger med
tilsvarende anvendelse.
Carsten Abild
Strandvejen 50
5450 Otterup
Landsbyerne i Danmark (formand)
Med venlig hilsen____________________________________________
Karina Nicolaisen
Kontorfunk onær, Bypoli k
MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER, GAMMEL MØNT 4, 1117 KØBENHAVN K
Mail: kni@mbbl.dk
Tlf: 41 71 78 23
Beskrivelse: Beskrivelse:
Beskrivelse: Beskrivelse:
mbbl-logo-midlertidigt (2)
KØBENHAVNS KOMMUNE
Teknik- og Miljøforvaltningen
Byens Fysik
Område- og Byfornyelse
Islands Brygge 37
Postboks 339
2300 København S
E-mail
chrand@tmf.kk.dk
EAN nummer
5798009493149
www.kk.dk
Høringssvar fra Københavns Kommune til forslag til lov om æn-
dring af lov om byfornyelse og udvikling af byer
Københavns Kommune vurderer overordnet, at det nye lovforslag har
en række anvendelige og efterspurgte tiltag, men at der grundlæggen-
de mangler sammenhæng mellem mål og middel.
Med udgangspunkt i en analyse af udviklingen i Danmark, hvor be-
folkningsforskydningen fra land til by sætter både land og by under
pres, erklærer ministeriet, at det er målsætningen at løfte de boligsoci-
ale forhold begge steder. Københavns Kommune anerkender og un-
derstøtter, at byfornyelse skal kunne bruges både i land og by, og at
den både skal have fleksibilitet, som oftest kræves på landet, og hånd-
faste værktøjer som oftest skal bruges i byen.
Hvis begge forhold, som kræver lige stor fokus, skal blive en succes -
skal det ikke blive en kamp mellem by og land om midlerne.
Ændringsforslagene afspejler dog først og fremmest et stigende fokus
på de mindre byers problemstillinger. Flere midler reserveres til om-
rådefornyelser i de mindre byer, de nye muligheder for at forhøje støt-
ten til ejer- og andelsboliger samt muligheden for at støtte forsam-
lingshuse i de mindre byer resulterer i en nødvendigvis lavere byfor-
nyelsesaktivitet i København.
København har fortsat landets suverænt største byfornyelsesbehov.
Der er eksempelvis ca. 300 karreer svarende til 110.000 beboere, der
mangler fælles gårdhaver og 11 % af de københavnske boliger er uden
bad og toilet sammenlignet med 4 % i resten af landet (se faktaark).
Byen vokser, boligmarkedet bliver presset og tilflytningen er præget
af unge med lav indkomst.
Som ministeriet påpeger, er det både land og by, som er udfordret af
de forandringer, der sker i Danmark. Københavns Kommune vil der-
for opfordre ministeriet til at foretage ændringer af byfornyelsesloven,
der skaber en mere ligelig fordeling af midler mellem land og by, samt
15-10-2014
Sagsnr.
2014-0206789
Dokumentnr.
2014-0206789-3
Side 2 af 4
at ministeriet og ministeren arbejder for at udvide statens samlede
byfornyelsesramme.
Konkret har Københavns Kommune følgende kommentarer:
1) De nye områdedefinitioner
Københavns Kommune vurderer, at de nye områdedefinitioner (§ 3)
samt prioriteringer af refusion hertil (§ 6) sammen med forslaget om
at afsætte yderligere 20 mio. kr. til områdefornyelse samlet set er en
positiv ændring for Københavns Kommunes områdefornyelsesindsats.
Det er dog problematisk, at de ekstra midler til områdefornyelsesind-
satsen finansieres indenfor statens byfornyelsesramme. Det vil selv-
følgelig have indvirkning på bygningsfornyelsesindsatsen og dermed
boligmassens standard, en effektiv klimatilpasning og energirenove-
ringsniveauet i København.
Københavns Kommune er enig i ministeriets analyse af, at der er be-
hov for at se bredere på behovet for områdefornyelse og mener, at det
tilgodeser et stort behov, at der fremover er reserveret midler til ”Nye-
re boligområder med store sociale problemer”. Herved styrkes kom-
munens mulighed for at løfte de udsatte byområder, som ofte har
komplekse udfordringer, der går på tværs af de forskellige ejerformer.
Det er helt afgørende, at en områdefornyelsesindsats muliggøres i by-
og boligområder med blandede ejerformer.
Kommunen vil dog fortsat opfordre ministeriet til at vurdere byg-
ningsfornyelsesbehovet som et væsentligt kriterium, når ansøgninger
til kategorien ”Nedslidte byområder i større byer med flere end 10.000
indbyggere” prioriteres. Københavns Kommune er den kommune i
landet med det største behov for byfornyelse og i løbet af årene har
kommunen opbygget metoder til at skabe synergi mellem bygnings-
fornyelse og områdefornyelse, der sikrer, at byområdet for alvor løf-
tes. Denne synergi i den samlede byfornyelsesindsats – fra boligen
over karreen til kvarteret – finder Københavns Kommune meget vig-
tigt at bevare, og derfor bør bygningsfornyelsesbehovet fortsat vægtes
i udvælgelsen af områder.
2) Klimasikring
Kommunen er meget positiv over for, at klimatilpasning tilføjes som
indsats i områdefornyelserne (§ 6, stk. 4). Ligeledes opfordres mini-
Side 3 af 4
steriet til, at tilsvarende bestemmelser indføjes i kapitlet om friarealer
(§ 40). Herved kan Københavns Kommunes indsats med klimatilpas-
ning i gårdhaverne styrkes.
3) Øget støttemuligheder
Københavns Kommune bakker op om muligheden for at kunne støtte
ejendomme, der er opført i 1950’erne (§ 8 og § 21). Københavns
Kommune tilslutter sig desuden ændringsforslaget om, at kommuner
kan tage stilling til, om man vil tinglyse tabsdeklarationer i sager, hvor
der gives mindre støtte (§ 18).
Forslaget om, at tilskudsloftet sættes op for andelsboliger og ejerfore-
ninger (§§ 27-28) vil skabe mulighed for en mere målrettet indsats
også i København særligt i forhold til nedslidte andelsboligforeninger,
installationsmangler og energi. Muligheden for at øge støtten kombi-
neret med den reducerede ramme til bygningsfornyelse og friarealfor-
bedring vil dog resultere i en uhensigtsmæssig stor reduktion af den
samlede byfornyelsesaktivitet.
Staten opfordres derfor til at øge midlerne til byfornyelse ved at tilføre
nye midler eventuelt som øremærkede midler til bygningsfornyelse og
friarealforbedringer i områdefornyelser også i større byer, frem for at
reducere midlerne for at kunne finansiere områdefornyelserne. En
reduktion af midlerne til bygningsfornyelse og friarealforbedringer vil
både have negative boligsociale og miljømæssige konsekvenser i Kø-
benhavn.
4) Yderligere ønsker til konkrete ændringer
I forhold til den ekstraordinære bygningsfornyelsesramme som tilde-
les områdefornyelserne, ønsker Københavns Kommune, at udgifts-
rammen til bygningsfornyelse skal kunne anvendes udover 3 år. Dette
skyldes, at erfaringerne med bygningsfornyelse i de udsatte byområ-
der viser, at det ofte tager længere tid at mobilisere de lokale kræfter i
disse områder af byen sammenlignet med andre områder. Effekten af
de ekstraordinære midler vil således være større med længere tid til at
udmønte dem. Samtidig vil synergien i indsatserne under byfornyelsen
styrkes.
Kommunen opfordrer endvidere til, at genindføre den tidligere be-
stemmelse om, at kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om til-
vejebringelse af fælles friarealer og fælleslokaler i friarealet for ejen-
domme bestående af én matrikel. En række københavnske karréer
Side 4 af 4
består af én matrikel. Ejendommene ejes som hovedregel af andelsbo-
ligforeninger, der ikke selv har økonomisk mulighed for at løfte opga-
ven med at forbedre friarealforholdene.
Med venlig hilsen
Anders Møller
Serviceområdechef
KØBENHAVNS KOMMUNE
Teknik- og Miljøforvaltningen
Byens Fysik
Område- og Byfornyelse
Islands Brygge 37
Postboks 339
2300 København S
E-mail
chrand@tmf.kk.dk
EAN nummer
5798009493149
www.kk.dk
NOTAT
Faktaark: Status på byfornyelsesbehovet i København
• Store udfordringer med segregering: Ministeriet for By, Bolig og
Landdistrikter offentliggjorde i marts 2014 analysen ”Segregering i
de fire største danske byområder”. Analysen konkluderer, at
segregeringen i Danmarks fire storbyområder har været stigende i
perioden 1985-2011. Ifølge analysen indtager hovedstadsområdet
en særrolle som det mest segregerede byområde.
• Stort bygningsfornyelsesbehov i København: København har en
langt lavere boligstandard end resten af landet. Antallet af boliger
uden basale forhold som toilet og bad er 3 gange så højt i
København som i resten af landet. Tallene viser, at beboerne i
lejligheder uden toilet har en indkomst, der er 25 % lavere end
gennemsnittet – og boligerne i København er små sammenlignet
med resten af landet.
Lavere gennemsnitlig indkomst i København:
• Den gennemsnitlige indkomst i Københavns Kommune er ca.
272.000 kr. om året.
• I hele Danmark er den gennemsnitlige indkomst ca. 283.000 kr. om
året.
Flest små boliger i København:
• 31 % af de københavnske boliger er under 60 m2.
• 10 % af boligerne i resten af landet er under 60 m2.
Boliger uden toilet og bad:
• 11 % af de københavnske boliger mangler toilet eller bad.
• 4 % af boligerne i resten af landet mangler toilet eller bad eller
centralvarme.
• 1,8 % af den københavnske boligmasse mangler toilet i
lejlighederne.
• 0,8 % af boligerne i resten af landet mangler toilet i lejlighederne.
• ca. 31.000 lejligheder i Københavns Kommune mangler bad i
lejligheden.
• Heraf mangler ca. 4.000 lejligheder også toilet (har toilet på
bagtrappen).
• Den gennemsnitlige indkomst for beboere i lejligheder, der mangler
toilet er 202.000 kr. om året, dvs. 25 % lavere end gennemsnittet i
København og 30 % lavere end landsgennemsnittet.
20-10-2014
Sagsnr.
2014-0206789
Dokumentnr.
2014-0206789-3
Sagsbehandler
Christian Kahr Andersen
Side 2 af 2
Ikke renoverede gårde:
• Der er stadig ca. 300 karreer, som ikke har fælles gårdhaver.
• Disse karreer indeholder i alt ca. 60.000 lejligheder med ca.
110.000 beboere.
Høring ifbm. ændringsforslag til lov-
bekendtgørelse nr. 863 af 3. juli 2014
i lov om byfornyelse og udvikling af
byer
Udkast til høringssvar
Indledningsvis: Ministeriet har sendt dette lovforslag i høring med en frist på 14 dage,
på grund af en fejl i ministeriets udsendelse. Det er en dybt urealistisk frist at arbejde ud
fra, og reelt bevirker det, at kommunen ikke har mulighed for at fremsende et hørings-
svar til lovforslaget. Dette skyldes, at høringssvar fra Frederiksberg Kommunes By- og
Miljøområde skal politisk behandles i to forskellige politiske udvalg, hvorfor vores proces
ikke kan rummes indenfor den af ministeriet fastsatte uforholdsmæssigt korte frist.
Dette høringssvar er udarbejdet af forvaltningen, og indsendes derfor med forbehold for
udvalgenes godkendelse d. 17/11, hvilket er en nødvendig betingelse for vores hørings-
svar.
Udkast til høringssvar
I Frederiksberg Kommune har vi en god tradition for at skabe områdefornyelse og byfor-
nyelser. De helhedsorienterede områdefornyer med fokus på fornyelse af både fysiske,
kulturelle og sociale aspekter af et konkret område, oplever kommunen som virknings-
fulde. Frederiksberg Kommune har på nuværende tidspunkt tre igangværende område-
fornyelser. Byfornyelse er særligt udbredt på Frederiksberg, og som strategisk værktøj
har det i høj grad bidraget til en forbedring af Frederiksbergs boligmasse såvel som de
grønne gårdmiljøer. Frederiksberg Kommune prioriterer hvert år bygningsfornyelse på
baggrund af byfornyelsesloven højt.
Frederiksberg Kommune er generelt meget tilfreds med de støttesummer, vi har modta-
get, og oplever generelt rigtig godt samarbejde og god sparring med Ministeriet for By,
Bolig og Landdistrikter.
Nedenfor følger en række konkrete og generelle bemærkninger til ændringsforslaget til
lovbekendtgørelse nr. 863 af 3. juli 2014 i lov om byfornyelse og udvikling af byer.
21. oktober 2014
Sagsbehandler:
Dok.nr.: 2014/0030317-1
By- og miljøområdet
Bygge- Plan- og Miljøafdelingen
2
4. § 6, stk. 2 om tilsagn til refusion til nyere boligområder: Halveringen af ram-
men er problematisk for byer, med større moderne boligområder med fysiske og sociale
problemer. Der er for ikke så længe siden ligeledes skåret i midlerne fra Landsbyggefon-
den til etablering af boligsociale helhedsplaner. I Frederiksberg Kommune oplever vi at
kombinationen af landsbyggefondsmidler og byfornyelsesmidler skaber gode resultater,
og vi oplever, at særligt områdefornyelser er gode supplerende redskaber til at løfte
denne type boligområder. Vores bekymring er, at vi kan få svært ved at løfte disse om-
råder, når der skæres så kraftigt i et af vores vigtigste redskaber.
10. § 8, stk.1, nr. 2: Ændring af årstal fra 1950 til 1960: Frederiksberg Kommune
er positive overfor denne ændring, fordi bygninger fra før 1960, som er væsentlig ned-
slidte, også kan få støtte til bygningsfornyelse.
14. § 27: Positive for at støtten til ejer- og andelsboliger ændres fra en fjerdedel til
halvdelen. Det er dog stadig vigtigt, at der kan sondres mellem fredede og bevarings-
værdige bygninger som i dag.
Generelt betragtet er Frederiksberg en tæt by med blandede boligtyper. Det kunne
være en oplagt mulighed, hvis man fremadrettet kunne søge byfornyelsesmidler til etab-
lering af områdefornyelser på baggrund af flere typer af by-/boligområder.
De nuværende kriterier for udvælgelse er meget byfornyelsesorienterede, og det er en
relevant overvejelse at gøre sig, om der kunne åbnes op for andre typer kriterier. Vi
finder det rigtig positivt, at lovforslaget lægger op til, at man også kan søge refusion for
særlige foranstaltninger til klimatilpasning, men med de særlige udfordringer mange
byer står over for i forhold til klimatilpasning, kunne det være relevant at overveje at
gøre det til et decideret kriterium.
De fleste områdefornyelser arbejder meget med midlertidige byrum, og det er derfor
rigtig positivt, at der åbnes op for muligheden for at søge direkte refusion for denne type
foranstaltning. Vi mener dog, at det kunne være interessant om man kunne gøre det til
et muligt punkt under alle kriterierne, ikke blot havne- og erhvervsområder.
Her på Frederiksberg, men også i mange yderområder, forsøger vi at etablere menings-
fulde samarbejder med erhvervslivet. Vi kan og vil ikke yde regulær erhvervsstøtte, men
det kunne være interessant, hvis loven åbnede op for måder, hvorpå vi kan arbejde me-
re aktivt med det og fx understøtte iværksætteri og socialøkonomiske virksomheder.
Samarbejdet med erhvervslivet er lidt svært, fordi det ikke er refusionsberettiget. Kan
det gøres muligt at støtte erhvervslivet ifht. fx vidensdeling, netværk, etc., så det bliver
attraktivt at være i området, også som fx lille virksomhed?
Byudviklingsenheden, Frederiksberg Kommune
3
Adresse Telefon Bank Telefax Email
Reventlowsgade 14 4
33 86 09 10 5301 0381423 33 86 09 20 llodk@llodk.dk
1651 København V
www.lejerneslo.dk
Lejernes Landsorganisation
Sekretariatet Deres ref. Vor ref. Dato
j. nr. 2013-3964.
d. 21. oktober 2014
Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter
Gammel Mønt 4 ·
1117 København K ·
T +45 33 92 29 00 ·
E mbbl@mbbl.dk · www.mbbl.dk
bypolitik@mbbl.dk med
kopi til bilun@mbbl.dk og arp@mbbl.dk
Vedrørende høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om ændring af
lov om byfornyelse og udvikling af byer (Øgede muligheder for at sikre gode
boligsociale rammer både på land og i by)
Hermed fremsendes Lejernes LO’s kommentarer til udkast til forslag til lov om ændring af
lov om byfornyelse og udvikling af byer.
Lejernes LO kan ikke acceptere, at midlerne til støtte af bygningsfornyelsen nedskæres.
Den omlægning af midlerne, ministeren forslår, betyder, at lejerne i storbyerne, trods et
dokumenteret væsentligt behov, ikke mere kan få den samme støtte til badeværelse eller
toilet i lejligheden.
Det er skuffende, at regeringen på denne måde lader de indkomstmæssigt svageste
borgere i stikken.
Det er ligeledes skuffende, at når regeringen beslutter at ændre byfornyelsesloven,
undlader man at lytte til de krav, som lejerbevægelsen har til en bedre og mere effektiv
byfornyelseslov.
Lejernes LO ønsker, at lejernes rettigheder i byfornyelsen genoprettes. Lejerne har siden
2003 ikke haft ret til individuelt eller kollektivt at veto et byfornyelsesprojekt. Lejerne er
fuldstændig underkastet udefra kommende eksperters vurdering, ejers kalkulationer og
kommunens planer. Det er det der populært hedder byfornyelse fra oven, - hen over
hovedet på beboerne.
Det er beskæmmende, at forslaget ikke indeholder en mulighed for støtte til, at lejerne
kan antage en partsrådgiver, som specielt skal vare tage lejernes mening og interesser i
forbindelse med et byfornyelsesprojekt.
Lejerne har i forbindelse med aftaler om energisparearbejder mulighed for støtte til
partsrådgivning efter den særlige bekendtgørelse herfor, men denne ordning for støtte til
rådgivning til lejerne er undtaget projekter i forbindelse med byfornyelsesloven. Det
2
undrer Lejernes LO, at i projekter, hvor lejeren risikere at skulle flytte, genhuses, eller
have en midlertidig bolig andetsteds og hvor lejlighederne og ejendommen
gennemgribende ombygges, - der giver loven ikke lejerne mulighed for en uvildig
partsrådgiver.
Lovforslaget forbedrer kommunalbestyrelsens, boligkommissionens eller
bygningsforbedringsudvalgets mulighed for til enhver tid og mod behørig legitimation og
uden retskendelse at få adgang til fast ejendom, når kommunalbestyrelsen har truffet
beslutning efter kapitel 6 om friarealforbedring eller efter kapitel 9 om kondemnering af
sundheds- og brandfarlige boliger eller opholdsrum. På denne måde øges kommunens
mulighed for at kontrollerer boligernes sundhedstilstand, for eksempel når det angår
skimmelsvamp. Det er tilfredsstillende.
Kommunerne kan efter byfornyelsesloven få støtte til at købe en analyse af, om der er
skimmelsvamp i et lejemål. Der mangler i loven en pligt til at kommunen ikke bare skal
afklare, om der er skimmelsvamp, men også vurdere, om skimmelsvampen skyldes
adfærd eller den skyldes bygningsmæssige mangler.
Hvis skimmelsvampen skyldes bygningsmæssige mangler, skal det i loven præciseres, at
så skal kommunen behandle hele sagen under byfornyelsesloven, sådan at lejeren på et
tidligt tidspunkt sikres en midlertidig erstatningsbolig.
Mvh
Helene Toxværd, formand
Lejernes LO
1
17. oktober 2014
Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter
Gammel Mønt 4, 2
1117 København K
E-mail: mbbl@mbbl.dk
J. nr. 2013-3964
Vedr. høring vedr. lov om ændring af lov om ændring af lov om
byfornyelse og udvikling af byer
Akademisk Arkitektforening takker for det fremsendte materiale om
høring vedr. lov om ændring af lov om ændring af lov om byfornyelse og
udvikling af byer.
Generelle bemærkninger
Arkitektforeningen er positiv over for lovforslagets overordnede hensigter.
Arkitektforeningen finder det positivt, at regeringen har gode boliger og
bedre byer som et højt prioriteret område, og at regeringen har et mål om at
vores byer skal være bæredygtige – socialt, miljømæssigt og økonomisk.
For at sikre en større miljø- og klimamæssig bæredygtighed mener
Arkitektforeningen, at energirenovering bør indgå i langt de fleste bygnings-
og områdefornyelser. Når der alligevel skal foretages et bygningsarbejde, er
det let også at foretage energirenovering, mens tilskyndelsen til
energirenovering er svagere, hvis den skal foretages for sig selv.
Det er vigtigt at det prioriteres højt at tilvejebringe midler til at imødegå
udfordringerne i den igangværende omstillingsproces, hvor der foregår en
større befolkningsforskydning og skellene mellem by og land bliver stadig
større.
Denne omstillingsproces skaber komplicerede problemstillinger, og der
findes ikke én enkelt skabelon som landets 98 kommuner kan bruge. Derfor
foreslår Arkitektforeningen, at Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter
(MBBL) som supplement til de allerede lancerede initiativer og redskaber,
som er beskrevet i Regional- og Landdistriktspolitisk redegørelse 2014,
overvejer at supplere med en opfordring til at landets kommuner udarbejder
en arkitekturpolitik. En sådan vil både kunne fungere som et overordnet
planlægningsværktøj der kan koordinere arbejdet i kommunernes forskellige
forvaltninger, samtidig med at en sådan vil kunne skabe en robust
2
sammenhæng mellem de kommunale initiativer og politikker inden for by-
og landområdet. Desuden vil en arkitekturpolitik også kunne sikre et godt
lokalliv og attraktive boligsociale forhold.
Arkitektforeningen bakker op om at dele af byfornyelsesmidlerne målrettes
de udfordringer som kommunerne har med de små byer og at kommunerne
fremover får bedre mulighed for at iværksætte en målrettet indsats mod de
konkrete byområder.
Særligt i forhold til udsatte boligområder, hvor der er behov for at sikre at
disse områder kobles sammen med resten af lokalsamfundet for at undgå at
disse områder bliver enklaver i byen. Årsagen er, at mange udsatte
boligområder er opført på en sådan måde, at de i praksis lukker resten af
byen ude, så områderne lukker sig om sig selv. Denne byplanstruktur går ud
på at adskille funktionerne og placere boligerne efter landskabet og lyset, og
ikke efter byens flow og sammenhæng. På den måde lukker man det øvrige
byliv ude af området, hvilket er uhensigtsmæssigt.
I denne indsats bør det holdes for øje, at infrastrukturforhold (veje, stier,
m.m.) ofte ikke bliver inddraget i områdefornyelsesprojekter i tilstrækkeligt
omfang og udviklingsområderne afgrænses ofte for snævert, bl.a. fordi
Landsbyggefonden kun kan give støtte til matrikler ejet af almene selskaber,
eller fordi fonde som f.eks. RealDania har tildelt midler til snævert
afgrænsede geografiske formål.
Det bør derfor gøres lettere at skabe samlede strukturelle forandringer, der
kan løfte et område socialt. Det kan fx dreje sig om at åbne et område op
gennem ny infrastruktur i kombination med gennemgribende renovering
eller målrettet arkitektonisk omformning af området, eventuelt gennem
begrænset nedrivning eller etablering af nye parker, byrum, stier og veje.
Arkitektforeningen mener, at det er positivt, at rammen for
områdefornyelser forhøjes fra 60 mio. kr. til 80 mio. kr., men finder det
samtidig ønskeligt med udvidede muligheder for Landsbyggefondens støtte,
eller en særlig pulje til strukturelle forandringer.
Arkitektforeningen gør i denne sammenhæng opmærksom på
Arkitektforeningen og København Kommunes nylige undersøgelse der
påviser, at strukturelle forandringer i arkitekturen løfter socialt udsatte
boligområder radikalt.
Undersøgelsen er publiceret på Arkitektforeningens hjemmeside:
www.arkitektforeningen.dk/artikel/nyheder/ny-undersoegelse-viser-at-
arkitektur-skaber-social-forandring
2.1. Byfornyelse
Arkitektforeningen deler Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters
opfattelse af, at der fremover vil være et stort behov for en særlig indsats over
for de dårlige boliger på landet og i de mindste byer, og at behovet er større
end midlerne der er til rådighed efter de gældende regler. Det er udmærket
at gøre det muligt med en mere helhedsorienteret og strategisk
områdefornyelsesindsats. Dog mener Arkitektforeningen ikke at forhøjelsen
af områdefornyelsesmidlerne skal ske på bekostning af
3
bygningsfornyelsesmidlerne. Behovet er så stort, at der derimod er behov for
at disse områder tilføres yderligere midler. Ellers vil den negative
omstillingsproces blive forstærket yderligere.
Derfor finder Arkitektforeningen det stærkt problematisk, at regeringens
finanslovsforslag lægger op til at midlerne til ”Tilskud til nedrivning og
istandsættelse af boliger og bygninger i landdistrikterne” (finanslovskonto
14.71.04), som omtales i lovforslaget, reduceres fra 202 mio. kr. i 2015 til
55,6 mio. kr. i 2016.
2.2. Særligt om udgiftsramme til områdefornyelse
Som angivet ovenfor mener Arkitektforeningen ikke at forhøjelsen af puljen
til områdefornyelsen skal ske på bekostning af midlerne til
bygningsfornyelse.
2.3. Mulighed for nedrivning og opkøb af tomme
erhvervsbygninger
Arkitektforeningen bakker op om forslaget om, at der åbnes op for at
kommunalbestyrelser i mindre byer i intervallet mellem 3.000 og 10.000
indbyggere kan opkøbe og nedrive faldefærdige tomme erhvervsejendomme.
2.4. Indretning af midlertidige byrum
Arkitektforeningen bakker op om, at regeringen i større omfang vil
understøtte mulighederne for midlertidigt brug af tomme byggegrunde og
erhvervsejendomme, og at kommunerne får et yderligere værktøj til at støtte
omdannelsesprocessen om den fremtidige anvendelse af området. En
kommunal arkitekturpolitik ville i denne forbindelse være et meget relevant
værktøj i forbindelse med arbejdet med at skabe midlertidige byrum. Der
eksisterer en stor interesse for midlertidige byrum. Arkitektforeningen har
gennem flere år stået bag flere arkitektkonkurrencer om midlertidig
arkitektur samt været vært for konferencer og seminarer om midlertidige
byrum. Senest et særdeles velbesøgt arrangement om den midlertidige by -
http://arkitektforeningen.dk/Nyt/Kalender/Morgenklog%3A%20Midlertidi
g%20by
2.5. Lovens anvendelsesområde
Arkitektforeningen bakker op om at anvendelsesområdet for reglerne om
bygningsfornyelse udvides til også at omfatte bygninger opført i 1950’erne.
Denne del af bygningsmassen er særdeles renoveringsmoden. Dette vil også
kunne være et væsentligt redskab i kommunernes boligsociale indsats i fx
udsatte boligområder.
2.6. Bedre støttemuligheder til ejer- og andelsboliger
Arkitektforeningen finder det positivt, at rammerne for
kommunalbestyrelsens støtte hæves, således at incitamentet til renovering
øges.
2.7. Kommunal garanti for byggelån og endelige lån ved ejer- og
andelsboliger
Arkitektforeningen bakker op om forslaget.
4
2.8. Særligt om forsamlingshuse og bygninger med tilsvarende
anvendelse
Arkitektforeningen er enig i, at forsamlingshuse og bygninger med
tilsvarende anvendelse er en meget vigtig del af nærmiljøet i små samfund.
Derfor bakker Arkitektforeningen op om forslaget om at
kommunalbestyrelsen i særlige tilfælde kan yde støtte til samtlige
støtteberettigede udgifter, hvor istandsættelse ellers ikke kan gennemføres.
2.9. Administration af byfornyelsesområdet
Arkitektforeningen har ingen bemærkninger.
2.10 Øget vejledningsindsats over for kommunerne
Arkitektforeningen mener, at det er meget oplagt at ministeriet overvejer at
inddrage de kommunale arkitekturpolitikker i forbindelse med
iværksættelsen af den to årige vejledningsindsats. En arkitekturpolitik vil
langt hen ad vejen kunne rumme og håndtere de udfordringer der er som
følge af presset på ressourcerne og befolkningsforskydning, herunder
spørgsmålet om overskud af boliger. I denne forbindelse stiller
Arkitektforeningen sig gerne til rådighed med relevant erfaringsudveksling
og ekspertbistand.
Med venlig hilsen
Annette Blegvad
Leder af Politik & Analyse
Akademisk Arkitektforening
§§§
Søren Garde Rådgivning Torvegade 1 8450 Hammel
Tlf. 22 23 47 55 E-mail: sga@garderaad.dk WWW:/garderaad.dk
Til Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter.
Vi har som modtaget at forslaget til ændringer af byfornyelsesloven i forbindelse med
høringen.
Vi tillader os hermed at komme med følgende 4 forslag til tilføjelser. Der er i alle forsla-
gene taget udgangspunkt i at give kommunerne bedre redskaber i dagligdagen.
Der er tale om mindre ændringer, og inden af dem vil have nogen form for konsekven-
ser for kommunernes eller statens økonomi.
Vi har tillige en forespørgsel/ønske om præcisering
Forslag til ændringer.
A. Forslag til styrkelse af den boligsociale indsats.
Mange kommuner har iværksat (eller overvejer at iværksætte) boligsocial indsats i
landområderne, som en del af kommunes strategi for udvikling og afvikling, og erfa-
ringerne har været rigtig positive. En væsentlig del af denne indsats tager udgangs-
punkt i byfornyelseslovens bestemmelser.
For at styrke den boligsociale indsats i landområderne foreslår vi, at udgifter til kon-
demnering samt til genhusning efter kapitlerne 8 og 9 i loven øges til 60% for beslut-
ninger, der træffes i landområder og i byer med mindre end 3.000 indbyggere. Her-
med harmoniseres støttesatserne for de forskellige nødvendige redskaber i indsat-
sen.
Det vil betyde, at kommunernes rammer efter ”landsbypuljen” vil kunne finde an-
vendelse til styrkelse af den boligsociale indsats, hvis den enkelte kommunalbesty-
relse ønsker det, og det vil gøre indsatsen efter landsbypuljen mere sammenhæn-
gende.
Det kan ske alene ved en tilføjelse i §§ 73 og 82.
B. Kravet om byggeår i relation til nedrivning.
Det er en klar forbedring, at det er foreslået at det nu bliver muligt at træffe beslut-
§§§
Søren Garde Rådgivning Torvegade 1 8450 Hammel
Tlf. 22 23 47 55 E-mail: sga@garderaad.dk WWW:/garderaad.dk
ning om bygningsfornyelse for boligejendomme, der er bygget op til 1960.
Men for nedrivning af forfaldne beboelsesbygninger er behovet for så vidt uaf-
hængigt af byggeåret, og der ses i praksis jævnligt boliger bygget efter 1960, der er så
nedslidte at de ikke kan og bør reddes. Der vil komme flere og flere bygninger i
denne gruppe i de kommende år.
Det foreslås, at kravet om byggeår for tilsagn til nedrivninger frafaldes, men at kra-
vet om at bygningen skal være væsentlig nedslidt selvfølgelig fastholdes.
C. Energibesparende foranstaltninger i forsamlingshuse og byg-
ninger med lignende anvendelse.
Det er glædeligt, at tilskudsmulighederne til forsamlingshuse forbedres, så kommu-
nerne kan give større tilskud, når der ikke kan skaffes anden finansiering.
Men en meget stor udfordring i forsamlingshusene er, at energiforbruget er meget
højt på grund af bygningernes alder, byggemåde samt brugsmønsteret.
Vi tillader os derfor at foreslå, at forsamlingshuse – i lighed med udlejnings og ejer-
/andelsboliger – fremover kan få støtte til energibesparende foranstaltninger med
udgangspunkt i Energimærkeordningen.
D. Nedrivning af bygninger, der hverken er beboelse eller erhverv.
I forbindelse med indsatsen for nedrivning af forfaldne ejendomme i mindre byer og
landområder er vi stødt på det problem, at der er nedrivningsmodne ejendomme,
der ”falder udenfor”. Det er bygninger, der er i privat eje, typisk i foreningsregi,
hvor det offentlige ikke har direkte indflydelse på driften.
Det drejer sig f.eks. om
 missionshuse,
 spejder- og klubhuse
 lejrskoler
 forsamlingshuse (uden erhvervsmæssig udlejning), der ikke kan istandsæt-
tes.
§§§
Søren Garde Rådgivning Torvegade 1 8450 Hammel
Tlf. 22 23 47 55 E-mail: sga@garderaad.dk WWW:/garderaad.dk
Der er tale om ejere, der sjældent selv har mulighed for at tilvejebringe midler til
en nedrivning, hvorfor det vil være særdeles gavnligt, hvis der kunne tilveje-
bringes hjemmel til at kommunerne kan støtte nedrivning af disse ejendomsty-
per.
Ønske om præcisering
Det fremgår af selve forslaget til lovændring, at kommunerne fremover kan undlade at
tinglyse deklaration om tilbagebetaling af byfornyelsestilskud i sager med et lille til-
skudsbeløb. Det er ændringer til § 18. stk. 2 og § 29.
Ved at se bemærkningerne til ændringsforslaget er vi kommet lidt i tvivl om, hvorvidt
det kun er tinglysningen, der kan udelades, eller om kommunen også kan undlade at
stille et tilbagebetalingskrav i de sager, hvor beløbene er uforholdsmæssigt små i forhold
til arbejdet med tilbagebetalingen.
29. september 2014
Søren Garde
Advokatrådet
samfund@advokatsamfundet.dk
www.advokatsamfundet.dk
1
Ministeriet For By, Bolig og Landdistrikter
Holmens Kanal 22
1060 København K
bypolitik@mbbl.dk + bilun@mbbl.dk + arp@mbbl.dk
KRONPRINSESSEGADE 28
1306 KØBENHAVN K
TLF. 33 96 97 98
FAX 33 36 97 50
DATO: 16. oktober 2014
SAGSNR.: 2014 - 3064
ID NR.: 315762
Høring - over udkast til forslag til lov om ændring af lov om ændring af lov om
byfornyelse og udvikling af byer
Ved e-mail af 02-10-2014 har Ministeriet For By, Bolig og Landdistrikter anmodet
om Advokatrådets bemærkninger til ovennævnte udkast.
Advokatrådet har ikke bemærkninger til det fremsendte høringsmateriale.
Med venlig hilsen
Lars Økjær Jørgensen
Egtved, den 21. oktober 2014
Høringssvar ang. udkast til forslag til Lov om ændring af lov om ændring af lov om
byfornyelse og udvikling af byer.
Ministeren for By, Bolig og Landdistrikter sendte den 02. oktober 2014 et lovforslag om ændring af lov om
byfornyelse og udvikling af byer i høring.
Indledende bemærkninger
Landdistrikternes Fællesråd er glade for at der nu lægges op til en række gode men også tiltrængte
forbedringer samt en omfordeling af midler i loven om byfornyelse og udvikling af byer.
Fra Landdistrikternes Fællesråds side er det meget vigtigt at tiltagene rettet mod landsbyer og byer op til
3.000 indbyggere og i en del tilfælde op til 10.000 indbyggere får en større vægtning samt et hovedfokus i
prioriteringen af midlerne beskrevet i loven. Det er endvidere vigtigt at hovedfokus er på områder i land- og
yderkommuner.
Der er et stort efterslæb og vil fortsat være et stort efterslæb på byfornyelsesområdet i land- og
yderkommuner især, set i forhold til tidligere tiders byfornyelsesindsats rettet mod hovedstaden og de
største byer. Derfor er en høj prioritering af byfornyelsesindsatsen i land- og yderkommuner og især i
landsbyer og byer op til 3.000 indbyggere og i en del tilfælde i byer op til 10.000 indbyggere meget vigtigt.
Fordeling af midler til områdefornyelse og muligheder under områdefornyelse
Landdistrikternes Fællesråd er meget positive overfor at der afsættes yderligere kr. 20 mio. ekstra til
områdefornyelse af den samlede ramme. Det er vigtigt at det er byer under 3.000 indbyggere og dernæst
byer under 10.000 indbyggere der prioriteres højest, med minimum kr. 40 mio., et beløb der kunne ønskes
yderligere forhøjet. Der bør være særlig fokus på byer i land- og yderkommuner.
Landdistrikternes Fællesråd anerkender endvidere at der kan gives tilskud til indretning af midlertidige
byrum, hvilket igen bør have fokus i mindre byer under henholdsvis 3.000 indbyggere og 10.000
indbyggere.
Endelig anderkendes det også som om led i områdefornyelse at kommuner nu kan opkøbe og nedrive
overflødige erhvervsbygninger i byer mellem 3.000 og 10.000 indbyggere mod tidligere kun i byer inder
3.000 indbyggere.
Forslag til styrkelse af den boligsociale indsats.
Mange kommuner har iværksat eller er i gang med at iværksætte en boligsocial indsats i landområderne,
som en del af kommunens strategi for udvikling og omdannelse. Erfaringerne har indtil nu været rigtig
positive. En væsentlig del af denne indsats tager udgangspunkt i byfornyelseslovens bestemmelser.
For at styrke den boligsociale indsats i landområderne foreslår vi fra Landdistrikternes Fællesråd, at
støttesatsen til udgifter til kondemnering samt til genhusning efter kapitlerne 8 og 9 i loven øges til 60% for
beslutninger, der træffes i landområder og i byer med mindre end 3.000 indbyggere. Hermed harmoniseres
støttesatserne for de forskellige nødvendige redskaber i indsatsen.
Det vil betyde, at kommunernes rammer efter ”landsbypuljen” vil kunne finde anvendelse til styrkelse af den
boligsociale indsats, hvis den enkelte kommunalbestyrelse ønsker det, og det vil gøre indsatsen efter
landsbypuljen mere sammenhængende.
Landdistrikternes Fællesråd
Tybovej 2
6040 Egtved
Tel. +45 6131 3636
mail@landdistrikterne.dk
www.landdistrikterne.dk
Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter
Gammel Mønt 4
1117 København K
Att.: Afdelingen for Bypolitik
Byfornyelsesmidler til boligejendomme bygget op til år 1960
Landdistrikternes Fællesråd støtter at kommunalbestyrelserne får mulighed for at øge tilskuddet ved at yde
tilskud på op til 50% af de støtteberettigede udgifter til ombygning af boligejendomme og ved fredede og
bevaringsværdige op til 75% tilskud af støtteberettigede udgifter i boligejendomme op til 1960. Desværre
kan man frygte om kommunerne i større stil, og især land- og yderkommunerne i større stil, har
ressourcerne til at ville prioritere og anvende denne mulighed.
Der er nemlig fortsat et stort antal utidssvarende og nedslidte boligejendomme. Opdateringen af
utidssvarende boligejendomme sker langsommere uden for de store byer, hvor markedskræfterne i mindre
grad end i byerne understøtter udviklingen. Det er derfor fortsat nødvendigt med en offentlig indsats for at
komme udfordringerne til livs. Landdistrikternes Fællesråd er derfor positiv overfor at de dårligste bolig-
ejendomme bør kunne opnå støtte til afhjælpning af de mest basale mangler såsom etablering af bad,
afhjælpning af kondemnable forhold, energiforbedrende foranstaltninger foreslået i et energimærke, istand-
sættelse af bygningens klimaskærm, samt nedrivning, når det er begrundet i bygningens fysiske stand.
Men for nedrivning af forfaldne beboelsesbygninger er behovet for så vidt uafhængigt af byggeåret, og der
ses i praksis jævnligt boliger bygget efter 1960, der er så nedslidte at de ikke kan og bør reddes. Der vil
komme flere og flere bygninger i denne gruppe i de kommende år.
Landdistrikternes Fællesråd ønsker, at kravet om byggeår for tilsagn til nedrivninger frafaldes, men at kravet
om at bygningen skal være væsentlig nedslidt selvfølgelig fastholdes.
Energibesparende foranstaltninger i forsamlingshuse og bygninger med lignende anvendelse.
Det er meget glædeligt, at tilskudsmulighederne til forsamlingshuse forbedres markant, så kommunerne kan
give op til 100% tilskud til bygningsfornyelse af støtteberettigede udgifter, når der ikke kan skaffes anden
finansiering. Det er et punkt som Landdistrikternes Fællesråd har fremført ved tidligere lejligheder, da
samlingspunkter især i landsbyerne er meget vigtige at fastholde, og det at fremskaffe den nødvendige
finansiering er stort set umulig ud over hvad lokalsamfundet selv kan indsamle og i visse tilfælde fundraise.
Landdistrikternes Fællesråd er samtidig bekendt med at en meget stor udfordring i forsamlingshusene er, at
energiforbruget er meget højt på grund af bygningernes alder, byggemåde samt brugsmønsteret.
Derfor vil Landdistrikternes Fællesråd gerne at foreslå, at forsamlingshuse – i lighed med udlejnings og ejer-
/andelsboliger (boligejendomme) – fremover kan få støtte til energibesparende foranstaltninger med
udgangspunkt i Energimærkeordningen.
Nedrivning af bygninger, der hverken er beboelse eller erhverv.
I forbindelse med indsatsen for nedrivning af forfaldne ejendomme i mindre byer og landområder er
Landdistrikternes Fællesråd blevet opmærksom på, at der er faldefærdige ejendomme, der ”falder udenfor”.
Det er bygninger, der er i privat eje, typisk i foreningsregi, uden direkte offentlig indflydelse på driften.
Det drejer sig f.eks. om
 missionshuse, spejder- og klubhuse, lejrskoler og forsamlingshuse (uden erhvervsmæssig
udlejning), der ikke kan istandsættes.
Der er tale om ejere, der sjældent selv har mulighed for at tilvejebringe midler til en nedrivning, hvorfor det
vil være særdeles gavnligt, hvis der kunne tilvejebringes hjemmel til at kommunerne kan støtte nedrivning af
disse ejendomstyper.
Håber at fremsendte høringssvar kan bidrage til det videre arbejde med byfornyelsesloven.
Med venlig hilsen
Landdistrikternes Fællesråd
Steffen Husted Damsgaard
Formand
Kommentarer til
Lov om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer (Øgede muligheder for at sikre gode boligsociale rammer
både på land og i by).
På Danmarks Lejerforeningers vegne fremsender jeg følgende kommentarer til lovudkastet:
Vi kan støtte den overordnede hensigt med lovændringen, og finder det prisværdigt, at man vil opprioritere
byfornyelsesindsatsen i mindre byer. Byfornyelsesindsatsen sker inden for en samlet ramme af 485,8 mio kroner
Det kan umiddelbart virker som en stor indsats, men set i forhold til behovet er beløbet utilstrækkeligt.
Den del som dette lovudkast tilsyneladende gælder er den særlige områdebyfornyelse, som har en ramme på 60 mio
kr, hvortil kommer en ramme på 40 mio kr til bygningsfornyelse i de områder som tildeles områdebyfornyelse.
På den baggrund, finder vi ikke, at den omprioritering som lovændringen tilstræber vil få den ønskede virkning. De
beløb, der kan tildeles de enkelte prioriterede formål er for små. Med de udvidede formål, vil de 60 mio til
områdebyfornyelse nærmest få karakter af et lotteri, som kommunerne kan deltage i.
På den baggrund vil Danmarks Lejerforeninger afstå fra at kommentere rækkefølgen i prioriteringen. Alle de nævnte
formål er vigtige.
Udviklingen i Udkantsdanmark er så alvorlig, at der er behov for at tænke helt anderledes. Der er behov for en
egentlig regionalpolitik, der tager fat i alle de problemer, som de små byer slås med
l nedslidning af byerne
l for høj husleje i lejebyggeriet
l mangel på arbejdspladser
l mangel på uddannelsesmuligheder
l utilstrækkelig offentlig transport
l lægemangel, osv.
Vi vil med disse bemærkninger opfordre regeringen til at gentænke hele indsatsen. Der er behov for at få et overblik
over hvordan de statslige midler er på tværs af sektorerne (hvor meget bevilges der?, hvordan fordeles midlerne
sektormæssigt og geografisk?).
Et sådant overblik er en forudsætning for, at regeringen og folketinget kan beslutte, hvor meget denne indsats skal
forøges fremover.
Med venlig hilsen,
på Danmarks Lejerforeningers vegne
Jakob Lindberg, organisationssekretær
Til: Bypolitik (Bypolitik@mbbl.dk), Allan Reinhard Pedersen (arp@mbbl.dk)
Fra: Jakob Lindberg (lindbergherfoelge@gmail.com)
Titel: Fra Danmarks Lejerforeninger vedrørende Lov om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer
Sendt: 21-10-2014 16:05:45
GI har ingen bemærkninger til lov om ændring af lov om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer.
Venlig hilsen
Anders Clausen
Advokat, Konto
Direkte 82 32 23 20
Mobil 21 69 30 80
Grundejernes Investeringsfond · Ny Kongensgade 15 · 1472 København K · Tlf. 82 32 23 00 · gi.dk · ejendomsviden.dk
Til: Birgitte Lundblad (bilun@mbbl.dk), Bypolitik (Bypolitik@mbbl.dk), Allan Reinhard Pedersen (arp@mbbl.dk)
Fra: Anders Clausen, GI (ac@gi.dk)
Titel: J. nr. 2013-3964 - Høring vedr. lov om ændring af lov om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer
Sendt: 20-10-2014 13:18:52
Til
Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter,
Realkreditforeningen takker for muligheden for at fremkomme med bemærkninger til høring over udkast til
forslag til lov om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer.
Realkreditforeningen har ikke nogen bemærkninger til udkastet.
Med venlig hilsen
Christina Wandt
cwa@realkreditforeningen.dk
Direkte 3370 1116
Realkreditforeningen
Finanssektorens Hus
Amaliegade 7
1256 København K
Telefon 3336 1311
Fax 3393 0260
mail@realkreditforeningen.dk
www.realkreditforeningen.dk
Til: Bypolitik (Bypolitik@mbbl.dk)
Cc: Birgitte Lundblad (bilun@mbbl.dk), Allan Reinhard Pedersen (arp@mbbl.dk)
Fra: Realkreditforeningen (mail@realkreditforeningen.dk)
Titel: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer - j.nr. 2013-3964
Sendt: 03-10-2014 10:00:03
Fra: 1 - ERST Høring [mailto:hoering@erst.dk]
Sendt: 10. september 2014 11:03
Til: MBBL Postkasse Bypolitik; Birgitte Lundblad; Allan Reinhard Pedersen
Cc: Lea Foverskov
Emne: Erhvervsstyrelsens høringssvar vedr. j.nr. 2013-3964. ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer
ERST – 13/06311
Erhvervsstyrelsen har på Høringsportalen erfaret, at Ministeriet for by, bolig og landdistrikter har sendt udkast l
ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer (j.nr. 2013-3964) i høring.
Høringen vurderes at være erhvervsrelevant men giver ikke Erhvervsstyrelsen (herunder TER) anledning l
bemærkninger.
Med venlig hilsen
Simone Hagedorn
Stud.jur., Team Jura
ERHVERVSSTYRELSEN
Dahlerups Pakhus
Langelinie Allé 17
2100 København Ø
Telefon nr: +45 3529 1000
www.erst.dk
Direkte tlf: +45 35291611
Email: simhag@erst.dk
Erhvervsstyrelsen blev etableret den 1. januar 2012.
Vores opgaver blev tidligere varetaget af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Erhvervs- og Byggestyrelsen og IT- og Telestyrelsen. Vi er en del af
Erhvervs- og Vækstministeriet.
Til: Karina Nicolaisen (kni@mbbl.dk)
Fra: Allan Reinhard Pedersen (arp@mbbl.dk)
Titel: VS: Erhvervsstyrelsens høringssvar vedr. j.nr. 2013-3964. ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer
Sendt: 22-10-2014 10:53:30
Den 21. oktober 2014
Sags ID: SAG-2014-06097
Dok.ID: 1924824
CRO@kl.dk
Direkte 3370 3861
Mobil 2383 1527
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 1/3
Høringssvar fra KL vedr. Byfornyelsesloven
KL takker hermed for muligheden for at afgive høringssvar vedr. forslag
til ændring af lov om byfornyelse.
Overordnet:
KL finder, at lovforslaget indeholder en række forbedringer.
Lovforslaget har bl.a. nogle gode værktøjer, som giver kommunerne en
større fleksibilitet, men følger ikke flere penge med, og derfor ligger
muligheden kun inden for den nuværende økonomiske ramme. Da der
lægges flere midler over til Områdefornyelsen, vil der blive mindre til
bygningsfornyelse. Idet rammen i forvejen er meget begrænset vil
mulighederne for at iværksætte projekter være betydelige begrænset.
Ændringsforslaget er et positivt indspil til et område, der for specielt for
kommunerne længst væk fra de store bykommuner er en stor udfordring.
Befolkningstilbagegangen er der en demografisk udfordring, og den
efterlader tomme ejendomme i en hast, som ikke er set tidligere.
Kommentarer til de enkelte punkter:
Pkt. 3, § 3 – § 6 Områdefornyelsen vil med forslaget få defineret
kategorierne for mindre byer, idet lovforslaget opdeler i 1) op til 3000
indbyggere og en 2) kategori mellem 3.000 og 10.000 indbyggere. Det
vil sætte fokus på udvikling i landsbyer og samtidig fokus på
stationsbyer, som er nødlidende. Det vil være positivt for kommuner,
hvor befolkningstallet går tilbage.
Inden for kategorierne sættes et lovbestemt beløb af, hvilket betyder, at
udgiftsrammen er målrettet indenfor kategorierne. Det betyder også, at
der er sat meget lille beløb af til boligområder med sociale problemer og
dermed er det usikkert om, de kan opnå at få en ansøgning
imødekommet. Det samme gælder ældre erhvervs- og havneområder. De
2
to sidstnævnte kategorier vil, som det er nu, ikke kunne være sikre på at
få en ansøgning imødekommet.
§ 6 – 4. Det hilses velkomment, at reglerne om private
erhvervsbygninger udstrækkes til at omfatte byer med under 10.000
indbyggere. Det er dog uhensigtsmæssigt, at det kun kan ske i
områdefornyelsessammenhæng. Der vil være bygninger, som man med
almindelig planlægning med fordel kan fjerne, uden at der skal et helt
områdefornyelsesprojekt i gang.
Pkt. 6, § 6. Det er positivt, at klimatilpasning er kommet med som et
emne, der kan opnåstilskud til fra staten, samt at nedrivning af private
erhvervsbygninger og opkøb også i byer med op til 10.000 indbyggere
kan ske som del af områdefornyelsen. Ligeledes er det positivt, at
indretning af midlertidige byrum er kommet ind i lovteksten vedr,
erhvervs- og havneområder.
§ 8 - en formulering som "opført i 1950'erne bør ændres til "før 1960" -
det er enklere og mere mundret. Desuden bør det overvejes, om ikke alt
før 1970 bør tages i betragtning. 60'er parcelhusene står allerede og
forfalder visse steder, og er en stor hæmsko for naboejendommene samt
en stor udfordring i planlægningen, hvor disse huse allerede bør tænkes
ind.
Pkt. 15, § 28. Mht. til tilskuddets størrelse til bevaringsværdige
bygninger er det en stor hjælp, at der er mulighed for at yde en højere
støtte for at fremme incitamentet til, at bevaringsværdige
boligbebyggelser kan sættes i stand med respekt for den oprindelige
bygningskultur.
Især vil det være af betydning for huse på landet, hvor det kan være svært
for en ejer at finansiere den andel, som de skal betale.
Disse bestemmelser får også afsmitning på tilskud til forsamlingshuse og
tilsvarende, hvilket netop kan være det, som kan løfte et mindre
bysamfund, og hvor et klassisk problem netop er egenfinansieringen.
Disse forhøjede beløb vil få betydning for antallet af sager, da der nu kan
opnås samme støtte inden for samme ramme.
Pkt. 16. Det er positivt, at kommunalbestyrelsen kan stille garanti
byggelån samt låneomkostninger vedr. støtteberettigede udgifter. Det
skal dog bemærkes, at enhver garanti er en belastning for det kommunale
budget.
Pkt. 17 § 29. Det har været et problem, at kommunerne har skullet
tinglyse en deklaration, hvor et støttebeløb er meget lille. I
3
bemærkningerne er der sat grænse på, og det er der brug for, da det kan
blive meget forskelligt fra kommune til kommune.
Pkt. 19. § 38. Vedr. tilskuddet til ombygning fra erhverv til boliger, hvor
lejemålet er nedlagt, kan der nu opnås en større støtte til de
støtteberettigede udgifter, svarende til at beløbet følger ejer- og
andelsboliger. Det giver fleksibilitet i de gamle historiske bykerner, som
oftest er de steder, hvor erhverv konverteres til boliger.
§105. Vedr. politibistand - en hjemmel er tiltrængt.
Punkt 2.9 under bemærkninger
Det har været et stort ønske fra kommunerne, at der kommer en mere
jævn sagsbehandling over året, så det er fint, at rammerne meldes ud til
kommunerne som en fast ramme, og kan anvendes over hele året. Der er
brug for en jævn sagsbehandling – især af hensyn til borgerne, og også af
hensyn til skimmelsvampesager, kondemneringssager, og lign., som ikke
bare kan vente.
Når områdefornyelse er nedrivning
Parallelt eller som del af områdefornyelsen, er der brug for en stor
nedrivningsindsats i en lang række kommuner. Der er derfor behov for at
supplere med initiativer, der sætter fokus på nedrivningsindsatsen.
Fx har kommuner overvejelser om, hvad man gør ved byggetomter, der
gror til i ukrudt, ligesom det kan overvejes at give tilskud til retablering
af manglende fortov efter en nedrivning, og udsende vejledninger, fx i
forhold til hvad der bør gøres ved fjernvarmetilslutning ved nedrivning
etc.
Det kan være kondemneringsindsatsen, der kan have største virkning i en
lille kommune med befolkningstilbagegang, og det er derfor vigtigt, at
der fortsat er midler nok til det i den ordinære byfornyelsesramme.
Vi ser gerne, at de samlede midler øges til byfornyelse inkl. nedrivning.
Dog har flere større landkommuner mulighed for at få del i
landsbyfornyelsesmidler og er derfor rustet til at sætte projekter i værk.
Med venlig hilsen
Camilla Rosenhagen
Kære MBBL,
Dansk Byggeri har ikke kommentarer til nedenstående høring, j.nr. 2013-3964.
Venlig hilsen
Michael Riff Alexandersen
Konsulent
Erhvervspolitisk afdeling
Tlf. direkte: 72 16 02 27 · Mobil: 30 36 01 59
Vi samler byggeri, anlæg og industri
Nørre Voldgade 106 · 1358 København K
www.danskbyggeri.dk · Abonner på nyheder
Fra: Karina Nicolaisen [mailto:kni@mbbl.dk]
Sendt: 2. oktober 2014 13:13
Til: Håndværksrådet; KL Kommunernes Landsforening; Københavns Kommune; ABF; Boligselskabernes Landsforening;
Bosam-Boligforeningerne Sammenslutning i Danmark; Danmarks Lejerforeninger; infoDB; Ejendomsforeningen Danmark;
Grundejernes Investeringsfond; Lejernes Landsorganisation Danmark; Advokatsamfundet; Bygge-,Anlægs- og
Trækartellet; byfkon@byfkon.dk; Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse; Byggesocietetet; Bygherreforeningen;
kontakt@danskeudlejere.dk; Dansk Industri; Erhvervslejernes Landsorganisation; F.R.I. Foreningen af Rådgivende
Ingeniører; Inger Callisen; info@kubenman.dk; Landdistrikterne.dk; SBS Byfornyelse; Forsk Statensbyggeforskningsinstitut;
Søren Garde Rådgivning; mail@arkitektforeningen.dk; info@danskeark.dk; sekretariat@byfo.dk;
borgerservice@frederiksberg.dk; carsten.abild@regionsyddanmark.dk; rkr@rkr.dk
Emne: Materiale vedr. høring vedr. lov om ændring af lov om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer (MBBL Id
nr.: 471710)
Att.: høringsparterne
Se venligst vedhæftede følgebrev samt forslag til lov om ændring af lov om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af
byer.
høringen findes ligeledes på høringsportalen.
Link til høringen: https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/39026
Med venlig hilsen____________________________________________
Karina Nicolaisen
Kontorfunk onær, Bypoli k
MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER, GAMMEL MØNT 4, 1117 KØBENHAVN K
Mail: kni@mbbl.dk
Til: Bypolitik (Bypolitik@mbbl.dk)
Cc: Birgitte Lundblad (bilun@mbbl.dk), Allan Reinhard Pedersen (arp@mbbl.dk)
Fra: Michael Riff Alexandersen (mra@danskbyggeri.dk)
Titel: svar fra Dansk Byggeri vedr.: Materiale vedr. høring vedr. lov om ændring af lov om ændring af lov om byfornyelse
og udvikling af byer
Sendt: 08-10-2014 13:56:57
Bilag: lovforslag.pdf; høringsliste.docx; Følgebrev.docx;
Beskrivelse: Beskrivelse:
Beskrivelse: Beskrivelse:
mbbl-logo-midlertidigt (2)
Tlf: 41 71 78 23
Kære Karina
Tak fordi du er opmærksom på os. Det sætter vi stor pris på :-)
I dette tilfælde har jeg ikke fået kommentarer fra vores medlemsvirksomheder, så vi har ikke fundet baggrund for at
kunne give jer et relevant høringssvar.
Med venlig hilsen
Inge Ebbensgaard
Mob 60776094
Den 21/10/2014 kl. 16.26 skrev David Meyer <dm@FRINET.dk>:
Kære Karina
Tak for henvendelsen.
Den er havnet hos min kollega Inge Ebbensgaard. Jeg kan se af referatet af vores efterfølgende personalemøde, at vi
ikke umiddelbart havde nogen kommentarer til den, men jeg vil lige forhøre mig hos Inge for at være helt sikker.
Venlighilsen
David Meyer
Fra: Karina Nicolaisen <kni@mbbl.dk>
Sendt: 21. oktober 2014 15:15
Til: David Meyer
Emne: Høring om byfornyelsesloven
Kære David
Den 2. oktober sendte Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter lov om ændring af lov om ændring af lov om
byfornyelse og udvikling af byer i høring, bl.a. til jer.
Vi har imidlertid ikke fået noget høringssvar fra jer, og jeg vil derfor høre, om vi kan forvente det?
Til: Karina Nicolaisen (kni@mbbl.dk)
Cc: David Meyer (dm@FRINET.dk)
Fra: Inge Ebbensgaard (ime@FRINET.dk)
Titel: Re: SV: Høring om byfornyelsesloven
Sendt: 22-10-2014 08:56:19
Bilag: image001.png;
Jeg kan imidlertid oplyse, høringsfristen var i dag kl. 12.00
Med venlig hilsen____________________________________________
Karina Nicolaisen
Kontorfunktionær, Bypolitik
<image001.png>
MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER, GAMMEL MØNT 4, 1117 KØBENHAVN K
Mail: kni@mbbl.dk
Tlf: 41 71 78 23


Gammel Mønt 4 · 1117 København K · T +45 33 92 29 00 · E mbbl@mbbl.dk · www.mbbl.dk
Høringsnotat
Vedrørende forslag til lov om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer
(Øgede muligheder for at sikre gode boligsociale rammer både på land og i by m.v.)
Lovforslaget har i perioden den 9. september 2014 til den 21. oktober 2014 været optaget på
høringsportalen og blev den 2. oktober 2014 sendt i høring hos de organisationer, ministerier
og styrelser, der er nævnt sidst i notatet.
Der er modtaget høringssvar fra følgende:
Advokatsamfundet, Andelsboligernes Fællesrepræsentation (ABF), Arkitektforeningen,
Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse (BvB), Danmarks Lejerforeninger, Dansk
Byggeri, Ejendomsforeningen Danmark, Erhvervsstyrelsen, Foreningen af Rådgivende
Ingeniører, Frederiksberg Kommune, Grundejernes Investeringsfond, KL, Københavns
Kommune, Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen – Landsbyerne i Danmark,
Lejernes Landsorganisation, Realkreditforeningen og Søren Garde Rådgivning.
1. Generelle bemærkninger
1. Advokatsamfundet, Dansk Byggeri, Ejendomsforeningen Danmark, Erhvervsstyrelsen,
Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Grundejernes Investeringsfond og
Realkreditforeningen har ingen bemærkninger til lovforslaget.
Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation (ABF) er positivt indstillet over for de
påtænkte ændringer i lovforslaget, der har betydning for private andelsboligforeninger. ABF
finder det særdeles positivt, at ejendomme opført i 1950’erne også inddrages i ordningen, at
støttemulighederne for private andelsboligforeninger forbedres, samt at
kommunalbestyrelserne får mulighed for at stille garanti for byggelån og lån til endelig
finansiering af bygningsfornyelsesarbejderne.
NOTAT
Dato: 23. oktober 2014
Kontor: Bypolitik
Sagsnr.: 2013-3964
Sagsbeh.: arp/mrn
By- og Boligudvalget 2014-15
L 39 Bilag 1
Offentligt
2 af 19
Gammel Mønt 4 · 1117 København K · T +45 33 92 29 00 · E mbbl@mbbl.dk · www.mbbl.dk
2. Arkitektforeningen er positivt indstillet over for lovforslagets overordnede hensigter,
herunder at regeringen har gode boliger og bedre byer som et højt prioriteret område, og at
regeringen har et mål om, at byerne skal være bæredygtige – socialt, miljømæssigt og
økonomisk. Yderligere fremhæves det som positivt, at byfornyelsesmidlerne med lovforslaget
målrettes de udfordringer, som kommunerne har i forhold til de små byer.
Arkitektforeningen opfordrer yderligere til, at ministeriet tilskynder kommunerne til at
udarbejde en arkitekturpolitik som overordnet styringsredskab, og at energirenovering i
højere grad bør indgå i bygnings- og områdefornyelse.
Kommentar:
Byfornyelsesloven indeholder allerede en lang række initiativer, der sigter mod
energimæssig optimering af boligmassen for herigennem at sikre en bæredygtig national
miljø- og klimamæssig udvikling. Det gælder ikke mindst i relation til bygningsfornyelsen,
hvor energiforbedringsforslag nævnt i bygningers energimærke kan opnå støtte.
Vedrørende kommuners udarbejdelse af en eventuel kommunal arkitekturpolitik henvises til
bemærkningerne til afsnit 11.
De generelle bemærkninger til høringsmaterialet giver ikke anledning til ændring af
lovforslaget.
3. KL finder generelt, at lovforslaget indeholder en række forbedringer og påpeger, at
lovforslaget bl.a. har nogle gode værktøjer, som giver kommunerne en større fleksibilitet. Da
der lægges flere midler over til områdefornyelsen, vil der blive mindre til bygningsfornyelse.
Idet rammen i forvejen er meget begrænset, anfører KL, at mulighederne for at iværksætte
projekter vil være betydeligt begrænset.
KL anfører, at lovforslaget er et positivt indspil til et område, der specielt for kommunerne
længst væk fra de store bykommuner er en stor udfordring. Befolkningstilbagegangen er en
demografisk udfordring, og den efterlader tomme ejendomme i en hast, som ikke er set
tidligere.
Kommentar:
KL’s generelle bemærkninger til høringsmaterialet giver ikke anledning til ændring af
lovforslaget.
4. Landdistrikternes Fællesråd er tilfredse med, at der nu lægges op til en række forbedringer
samt en omfordeling af midler i loven om byfornyelse og udvikling af byer.
Landdistrikternes Fællesråd understreger, at det er meget vigtigt, at tiltagene rettet mod
landsbyer og byer op til 3.000 indbyggere og i en del tilfælde op til 10.000 indbyggere får en
større vægtning samt et hovedfokus i prioriteringen af midlerne beskrevet i loven. Det er
endvidere vigtigt, at hovedfokus er på områder i land- og yderkommuner.
3 af 19
Gammel Mønt 4 · 1117 København K · T +45 33 92 29 00 · E mbbl@mbbl.dk · www.mbbl.dk
Der er et stort efterslæb og vil fortsat være et stort efterslæb på byfornyelsesområdet i land-
og yderkommuner især, set i forhold til tidligere tiders byfornyelsesindsats rettet mod
hovedstaden og de største byer. Derfor er en høj prioritering af byfornyelsesindsatsen i land-
og yderkommuner og især i landsbyer og byer op til 3.000 indbyggere og i en del tilfælde i
byer op til 10.000 indbyggere meget vigtig.
Kommentar:
Landdistrikternes Fællesråds generelle bemærkninger til høringsmaterialet giver ikke
anledning til ændring af lovforslaget.
2. Særligt om udgiftsramme til områdefornyelse
1. Arkitektforeningen finder det positivt, at rammen for områdefornyelser forhøjes fra 60 mio.
kr. til 80 mio. kr., og anfører yderligere, at det findes ønskeligt med udvidede muligheder for
Landsbyggefondens støtte eller en særlig pulje til strukturelle forandringer. Yderligere
anføres det, at forhøjelsen af rammen til områdefornyelsen ikke bør ske på bekostning af
midlerne til bygningsfornyelse.
Kommentar:
Med forhøjelsen af rammen til områdefornyelsen og øremærkning af udgiftsramme til de
enkelte områdekategorier får kommunerne i højere grad mulighed for at bruge
områdefornyelsesmidler, der hvor behovet synes størst. Ministeriet har ved den foreslåede
fordeling af midlerne til områdefornyelsen bl.a. lagt vægt på, at kommunerne historisk set har
fremsendt ansøgning om områdefornyelsesmidler i et omfang, som ikke har kunnet
imødekommes inden for den eksisterende ramme.
En udvidelse af Landsbyggefondens støtte henhører ikke under lov om byfornyelse og
udvikling af byer.
Yderligere bemærkes det, at områdefornyelsen allerede i høj grad giver mulighed for at
understøtte strukturelle forandringer, herunder infrastrukturelle forhold såsom stier, veje og
andre trafikale foranstaltninger. Områdefornyelsen sigter netop mod at imødekomme
behovet for strukturelle forandringer ved at give kommunerne en række værktøjer til brug for
en langsigtet helhedsorienteret planlægning inden for de foreslåede områdekategorier i
forslagets § 3.
I regi af lov og byfornyelse og udvikling af byer er der ikke umiddelbart planer om at oprette
en selvstændig pulje til strukturelle forandringer, ligesom en generel udvidelse af
byfornyelsesrammen, herunder til bygningsfornyelse, ikke er muliggjort med lovforslaget.
Høringssvaret giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.
2. Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse påpeger, at lovforslaget vil bevirke en
reduktion af den samlede bygningsfornyelsesaktivitet med et færre antal sager til følge og
henleder samtidig opmærksomheden på, at Kommunernes Landsforening i foråret
dokumenterede et fortsat stort behov på landsplan for bygningsfornyelse i relation til
4 af 19
Gammel Mønt 4 · 1117 København K · T +45 33 92 29 00 · E mbbl@mbbl.dk · www.mbbl.dk
installationsmangler (bad, wc og/eller køkken), herunder at behovet er størst i Københavns
og Frederiksberg Kommuner.
Kommentar:
Som nævnt ovenfor har det ikke været muligt med lovforslaget at udvide den generelle
ramme til byfornyelse. Det betyder, som påpeget af Byggeskadefonden vedrørende
Bygningsfornyelse, at rammen til bygningsfornyelse er reduceret med et beløb tilsvarende
det, som er tilført områdefornyelsen. Prioriteringen af midlerne i lovforslaget er bl.a. sket
under behørig hensyntagen til, at kommunernes ansøgninger til områdefornyelse overstiger
den eksisterende ramme.
Ministeriet er bekendt med behovet for bygningsfornyelse i relation til installationsmangler i
de danske boliger, og ministeriet skal i den forbindelse understrege, at størstedelen af
byfornyelsesmidlerne fortsat vil gå til bygningsfornyelse.
Høringssvaret giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.
3. Københavns Kommune er generelt positivt indstillet over for de nye områdedefinitioner,
prioriteringen af refusionen til områdekategorierne og forhøjelsen af rammen til
områdefornyelse.
Københavns Kommune anfører dog, at behovet for bygningsfornyelse i Københavns
Kommune er stort, specielt i relation til installationsmangler som wc og bad, og opfordrer på
den baggrund ministeriet til at foretage ændringer af byfornyelsesloven, således at der sikres
en mere ligelig fordeling af midlerne mellem bygningsfornyelsen og områdefornyelsen, samt
at ministeriet generelt arbejder for en forhøjelse af finanslovsbevillingen til byfornyelsesloven.
Det anføres yderligere, at byfornyelsesbehovet bør indgå som et væsentligt kriterium, når
ansøgninger til kategorien ”Nedslidte byområder i større byer med flere end 10.000
indbyggere” skal vurderes og prioriteres i ministeriet, hvilket skal ses i sammenhæng med
kommunens betydelige behov for bygningsfornyelse.
Kommentar:
For så vidt angår en generel forhøjelse af byfornyelsesrammen og prioriteringen af midlerne
mellem områdefornyelsen og bygningsfornyelsen henvises i det hele til kommentarerne
under punkt 1 og 2.
Ministeriet er bekendt med det store behov for bygningsfornyelse i relation til
installationsmangler i Københavns Kommune og bemærker i den henseende, at
størsteparten af midlerne under byfornyelsesloven fortsat prioriteres til bygningsfornyelse.
I henhold til prioriteringen af midler under kategorien ”Nedslidte byområder i større byer med
flere end 10.000 indbyggere” bemærker ministeriet, at det fortsat indgår som et væsentligt
kriterium, at der forudsættes at være behov for bygningsfornyelse i områderne, således at
der kan ske en synergieffekt mellem områdefornyelsen og bygningsfornyelsen.
Høringssvaret giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.
5 af 19
Gammel Mønt 4 · 1117 København K · T +45 33 92 29 00 · E mbbl@mbbl.dk · www.mbbl.dk
4. Frederiksberg Kommune har i relation til tilsagn om refusion til nyere boligområder anført,
at halveringen af rammen er problematisk for byer med større moderne boligområder med
fysiske og sociale problemer, idet kommunen kan få svært ved at løfte disse områder, når
der skæres så kraftigt i rammen.
Kommentar:
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at kommunerne forlods har adgang til midler i den
pågældende kategori – dvs. minimum 5 mio. kr. Uudnyttede midler vil efterfølgende fordeles i
prioriteret rækkefølge til kategorierne i § 6, stk. 2, nr. 3-5, jf. lovforslagets § 6, stk. 3, hvorfor
den endelige ramme godt kan overstige 5 mio. kr. Reelt er der således ikke tale om en
halvering af rammen, idet loftet fortsat er på 10 mio. kr. pr. områdefornyelsesbeslutning, jf.
lovens § 7, stk. 1.
Høringssvaret giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.
5. Danmarks Lejerforeninger anfører, at de kan støtte den overordnede hensigt med
lovændringen, og finder det prisværdigt, at man vil opprioritere byfornyelsesindsatsen i
mindre byer. Det anføres dog, at foreningen er skeptisk med hensyn til målene med
lovændringen, idet beløbene til de prioriterede formål vurderes at være for små.
Kommentar:
Der henvises for så vidt angår omfordelingen af rammen til byfornyelse til ministeriets
bemærkninger ovenfor under punkt 1-4.
Høringssvaret giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.
6. Lejernes Landsorganisation anfører, at de er uenige i, at 20 mio.kr. af midlerne til støtte af
bygningsfornyelsen omprioriteres til områdefornyelsen. Den foreslåede omlægning af
midlerne betyder efter foreningens vurdering, at lejerne i storbyerne, trods et dokumenteret
væsentligt behov, ikke mere kan få den samme støtte til badeværelse eller toilet i lejligheden.
Foreningen anfører endvidere, at de er skuffede over, at de krav, som lejerbevægelsen har til
en bedre og mere effektiv byfornyelseslov, ikke er kommet til udtryk i lovforslaget.
Kommentar:
Der henvises til bemærkningerne vedrørende prioriteringen af midlerne ovenfor samt til afsnit
12, punkt 6a og 6b nedenfor.
Høringssvaret giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.
7. KL anfører, at områdefornyelsen med forslaget vil få defineret kategorierne for mindre
byer, idet lovforslaget opdeler i 1) byer med op til 3000 indbyggere og i 2) byer med mellem
3.000 og 10.000 indbyggere. Det vil sætte fokus på udvikling i landsbyer og samtidig fokus
på stationsbyer, som er nødlidende. Det vil være positivt for kommuner, hvor
befolkningstallet går tilbage.
6 af 19
Gammel Mønt 4 · 1117 København K · T +45 33 92 29 00 · E mbbl@mbbl.dk · www.mbbl.dk
Inden for kategorierne sættes et lovbestemt beløb af, hvilket betyder, at udgiftsrammen er
målrettet inden for kategorierne. Det betyder også, at der er sat et meget lille beløb af til
boligområder med sociale problemer og dermed er det usikkert om, de kan opnå at få en
ansøgning imødekommet. Det samme gælder ældre erhvervs- og havneområder. De to
sidstnævnte kategorier vil, som det er nu, ikke kunne være sikre på at få en ansøgning
imødekommet.
KL hilser det velkomment, at reglerne om private erhvervsbygninger udstrækkes til at omfatte
byer med under 10.000 indbyggere, men ønsker at det ikke kun skal gælde i
områdefornyelsen.
KL finder det positivt, at klimatilpasning er kommet med som et emne, der kan opnå tilskud
fra staten, samt at nedrivning af private erhvervsbygninger og opkøb også i byer med op til
10.000 indbyggere kan ske som en del af områdefornyelsen. Ligeledes er det positivt, at
indretning af midlertidige byrum er kommet ind i lovteksten vedr., erhvervs- og
havneområder.
Kommentar:
Det har netop været hensigten med lovforslaget at sikre midler til alle kategorier inden for
områdefornyelsen. Muligheden for at opnå støtte til en ansøgning inden for en given kategori
er således alt andet lige forbedret i sammenligning med den eksisterende lovgivning.
Høringssvaret giver ikke anledning til yderligere bemærkninger eller ændring af lovforslaget.
8. Landdistrikternes Fællesråd er meget positiv over for, at der afsættes yderligere kr. 20
mio. ekstra til områdefornyelse af den samlede ramme. Det er vigtigt, at det er byer under
3.000 indbyggere og dernæst byer under 10.000 indbyggere, der prioriteres højest med
minimum kr. 40 mio. kr., et beløb som Fællesrådet gerne ser yderligere forhøjet. Der bør
være særlig fokus på byer i land- og yderkommuner.
Kommentar:
Høringssvaret giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.
3. Mulighed for nedrivning og opkøb af tomme erhvervsbygninger.
1. Arkitektforeningen er positivt indstillet over for forslaget om, at der åbnes op for, at
kommunalbestyrelser i mindre byer i intervallet mellem 3.000 og 10.000 indbyggere kan
opkøbe og nedrive faldefærdige tomme erhvervsejendomme.
Kommentar:
Høringssvaret giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.
7 af 19
Gammel Mønt 4 · 1117 København K · T +45 33 92 29 00 · E mbbl@mbbl.dk · www.mbbl.dk
2. Landdistrikternes Fællesråd anderkender, at kommuner som led i områdefornyelse kan
opkøbe og nedrive overflødige erhvervsbygninger i byer mellem 3.000 og 10.000 indbyggere
mod tidligere kun i byer under 3.000 indbyggere.
Kommentar:
Høringssvaret giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.
4. Indretning af midlertidige byrum
1. Arkitektforeningen bakker op om, at regeringen i større omfang vil understøtte
mulighederne for midlertidig brug af tomme byggegrunde og erhvervsejendomme, og at
kommunerne får et yderligere værktøj til at støtte omdannelsesprocessen om den fremtidige
anvendelse af området.
Kommentar:
Høringssvaret giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.
2. Frederiksberg Kommune anfører, at de fleste områdefornyelser arbejder meget med
midlertidige byrum, og det derfor er rigtig positivt, at der åbnes op for muligheden for at søge
direkte refusion for denne type foranstaltning. Kommunen mener dog, at det kunne være
interessant, om man kunne gøre det til et muligt punkt under alle kriterierne, ikke blot havne-
og erhvervsområder.
Kommentar:
Ministeriet vil i en kommende vejledning præcisere, i hvilken udstrækning indretning af
midlertidige byrum kan støttes inden for de øvrige kategorier.
Høringssvaret giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.
3. Landdistrikternes Fællesråd anerkender endvidere, at der kan gives tilskud til indretning af
midlertidige byrum, hvilket igen bør have fokus i mindre byer under henholdsvis 3.000
indbyggere og 10.000 indbyggere.
Kommentar:
Høringssvaret giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.
5. Lovens anvendelsesområde
1. Søren Garde Rådgivning mener, at det er en klar forbedring, at anvendelsesområdet for
lovens regler om bygningsfornyelse udvides til også at omfatte ejendomme, der er bygget op
til 1960. Men for nedrivning af forfaldne beboelsesbygninger er behovet for så vidt uafhængig
af byggeåret, og der ses i praksis jævnligt boliger bygget efter 1960, der er så nedslidte, at
de ikke kan reddes. Rådgivningen anfører, at der vil komme flere og flere bygninger i denne
gruppe i de kommende år.
8 af 19
Gammel Mønt 4 · 1117 København K · T +45 33 92 29 00 · E mbbl@mbbl.dk · www.mbbl.dk
Kommentar:
Med lovændringen foreslås det, at anvendelsesområdet for lovens regler om
bygningsfornyelse udvides til også at omfatte bygninger opført i 1950’erne.
Der lægges således op til, at ejendomme, der i dag er mellem 54 og 64 år gamle og
væsentligt nedslidte, omfattes af lovens anvendelsesområde. Det betyder, at loven
opdateres, samt at det sikres, at loven omfatter en endnu større del af den boligmasse, som
må påregnes at få behov for modernisering eller eventuel nedrivning i de kommende år.
Dette indebærer bl.a., at den første generation af parcelhuse, som mange steder vil have
brug for en ændring, så de kan møde nutidens behov, vil blive omfattet af hele lovens
anvendelsesområde, og ikke som hidtil kun af reglerne om energirenovering samt de
ændringer om aftalt grøn byfornyelse, der er trådt i kraft 1. juli 2014 (lov nr. 439 af 6. maj
2014).
Med forslaget får kommunerne således mulighed for i endnu højere grad at målrette den
boligsociale indsats.
Af hensyn til de begrænsede offentlige byfornyelsesmidler vurderes det imidlertid ikke
hensigtsmæssigt at ophæve aldersgrænsen for så vidt angår nedrivning.
Høringssvaret giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.
2. Arkitektforeningen bakker op om, at anvendelsesområdet for reglerne om
bygningsfornyelse udvides til også at omfatte bygninger opført i 1950’erne, da denne del af
bygningsmassen er særdeles renoveringsmoden.
Kommentar:
Høringssvaret giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.
3. Københavns Kommune bakker op om muligheden for at kunne støtte ejendomme, der er
opført i 1950’erne, idet forslaget vil skabe mulighed for en mere målrettet indsats i
København specielt i forhold til nedslidte andelsboligforeninger, installationsmangler og
energi.
Kommentar:
Høringssvaret giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.
4. Frederiksberg Kommune finder, at ændringen af årstal fra 1950 til 1960 er positiv, fordi
bygninger fra før 1960, som er væsentligt nedslidte, også kan få støtte til bygningsfornyelse.
Kommentar:
Høringssvaret giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.
5. KL anfører, at en formulering som "opført i 1950'erne bør ændres til "før 1960" - det er
enklere og mere mundret. Desuden bør det overvejes, om ikke alt før 1970 bør tages i
betragtning. 60'er parcelhusene står allerede og forfalder visse steder, og er en stor hæmsko
9 af 19
Gammel Mønt 4 · 1117 København K · T +45 33 92 29 00 · E mbbl@mbbl.dk · www.mbbl.dk
for naboejendommene samt en stor udfordring i planlægningen, hvor disse huse allerede bør
tænkes ind.
Kommentar:
Det er alene årstallet, som ændres med lovforslaget. Således er formuleringen i loven i
overensstemmelse med det ønskede.
Under behørig hensyntagen til de begrænsede midler i byfornyelsesloven er boligmassen
opført før 1960 medtaget i lovforslaget, idet behovet for fornyelse her vurderes som størst.
Høringssvaret giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.
6. Landdistrikternes Fællesråd anfører, at for nedrivning af forfaldne beboelsesbygninger er
behovet uafhængigt af byggeåret, og der ses i praksis jævnligt boliger bygget efter 1960, der
er så nedslidte, at de ikke kan og bør reddes. Der vil komme flere og flere bygninger i denne
gruppe i de kommende år. Landdistrikternes Fællesråd ønsker, at kravet om byggeår for
tilsagn til nedrivninger frafaldes, men at kravet om at bygningen skal være væsentlig nedslidt
fastholdes.
Kommentar:
Der henvises til bemærkningerne ovenfor.
6. Bedre støttemuligheder for ejer- og andelsboliger
1. Arkitektforeningen finder det positivt, at rammerne for kommunalbestyrelsens støtte
hæves, således at incitamentet til renovering øges.
Kommentar:
Høringssvaret giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.
2. Frederiksberg Kommune er positiv i henhold til, at støtten til ejer- og andelsboliger ændres
fra en fjerdedel til halvdelen. Det er dog stadig vigtigt, at der kan sondres mellem fredede og
bevaringsværdige bygninger som i dag.
Kommentar:
Høringssvaret giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.
3. Landdistrikternes Fællesråd støtter, at kommunalbestyrelserne får mulighed for at øge
tilskuddet ved at yde tilskud på op til 50% af de støtteberettigede udgifter til ombygning af
boligejendomme og ved fredede og bevaringsværdige op til 75% tilskud af støtteberettigede
udgifter i boligejendomme op til 1960. Fællesrådet udtrykker bekymring om, hvorvidt
kommunerne i større stil, og især land- og yderkommunerne, har ressourcerne til at prioritere
og anvende denne mulighed.
10 af 19
Gammel Mønt 4 · 1117 København K · T +45 33 92 29 00 · E mbbl@mbbl.dk · www.mbbl.dk
Der er nemlig fortsat et stort antal utidssvarende og nedslidte boligejendomme.
Opdateringen af utidssvarende boligejendomme sker langsommere uden for de store byer,
hvor markedskræfterne i mindre grad end i byerne understøtter udviklingen. Det er derfor
fortsat nødvendigt med en offentlig indsats for at komme udfordringerne til livs.
Landdistrikternes Fællesråd er derfor positiv overfor, at de dårligste boligejendomme bør
kunne opnå støtte til afhjælpning af de mest basale mangler såsom etablering af bad,
afhjælpning af kondemnable forhold, energiforbedrende foranstaltninger foreslået i et
energimærke, istandsættelse af bygningens klimaskærm, samt nedrivning, når det er
begrundet i bygningens fysiske stand.
Kommentar:
Høringssvaret giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.
7. Kommunal garanti for byggelån of endelige lån ved ejer- og andelsboliger
1. Arkitektforeningen bakker op om forslaget.
Kommentar:
Høringssvaret giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.
2. KL bemærker, at det er positivt, at kommunalbestyrelsen kan stille garanti for byggelån
samt låneomkostninger vedr. støtteberettigede udgifter. Det skal dog bemærkes, at enhver
garanti er en belastning for det kommunale budget.
Kommentar:
Høringssvaret giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.
3. KL anfører med hensyn til tilskuddets størrelse til bevaringsværdige bygninger, at det er
en stor hjælp, at der er mulighed for at yde en højere støtte for at fremme incitamentet til, at
bevaringsværdige boligbebyggelser kan sættes i stand med respekt for den oprindelige
bygningskultur.
Især vil det være af betydning for huse på landet, hvor det kan være svært for en ejer at
finansiere den andel, som de skal betale. Disse bestemmelser får også afsmitning på tilskud
til forsamlingshuse og tilsvarende, hvilket netop kan være det, som kan løfte et mindre
bysamfund, og hvor et klassisk problem netop er egenfinansieringen. Disse forhøjede beløb
vil få betydning for antallet af sager, da der nu kan opnås samme støtte inden for samme
ramme.
KL anfører endvidere vedrørende tilskuddet til ombygning fra erhverv til boliger, hvor
lejemålet er nedlagt, at der nu kan opnås en større støtte til de støtteberettigede udgifter,
svarende til, at beløbet følger ejer- og andelsboliger. Det giver fleksibilitet i de gamle
historiske bykerner, som oftest er de steder, hvor erhverv konverteres til boliger.
Kommentar:
11 af 19
Gammel Mønt 4 · 1117 København K · T +45 33 92 29 00 · E mbbl@mbbl.dk · www.mbbl.dk
Høringssvaret giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.
8. Særligt om forsamlingshuse og bygninger med tilsvarende anvendelse
1. Landsbyerne i Danmark udtaler, at intet andet land har som Danmark sine mange
forsamlingshuse, bygget og drevet af landbefolkningen. Forsamlingshusene har været en
altafgørende inspirationskilde for den folkelige kultur og for demokratiets udvikling. Men
bestyrelserne har mange steder ikke penge til store og nødvendige investeringer, så som nyt
tag, nye vinduer, indendørs renovering, effektivt varmeanlæg, gode sanitære forhold, nyt
køkken osv.
Derfor støtter Landsbyerne i Danmark afsnittet i lovforslaget om forsamlingshuse og
bygninger med tilsvarende anvendelse.
Kommentar:
Høringssvaret giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.
2. Landdistrikternes Fællesråd er tilfreds med, at tilskudsmulighederne til forsamlingshuse
forbedres markant, så kommunerne kan give op til 100% tilskud til bygningsfornyelse af
støtteberettigede udgifter, når der ikke kan skaffes anden finansiering. Det er et punkt, som
Landdistrikternes Fællesråd har fremført ved tidligere lejligheder, da samlingspunkter især i
landsbyerne er meget vigtige at fastholde, og det at fremskaffe den nødvendige finansiering
stort set er umuligt ud over, hvad lokalsamfundet selv kan indsamle og i visse tilfælde
fundraise.
Landdistrikternes Fællesråd er samtidig bekendt med, at en meget stor udfordring i
forsamlingshusene er, at energiforbruget er meget højt på grund af bygningernes alder,
byggemåde samt brugsmønsteret. Derfor foreslå Landdistrikternes Fællesråd, at
forsamlingshuse – i lighed med udlejnings og ejer-/andelsboliger (boligejendomme) –
fremover kan få støtte til energibesparende foranstaltninger med udgangspunkt i
Energimærkeordningen.
Kommentar:
Efter den gældende byfornyelseslov kan der ydes støtte til istandsættelse af bygningens
klimaskærm, etablering af tilgængelighedsforanstaltninger og afhjælpning af kondemnable
forhold. I forbindelse med udvendige arbejder på bygningens klimaskærm og arbejder, der
afhjælper de kondemnable forhold, kan disse arbejder udføres på en måde, der tager hensyn
til det fremtidige energiforbrug. Af hensyn til en målretning af de forholdsvis begrænsede
offentlige byfornyelsesmidler vurderes det ikke hensigtsmæssigt at imødekomme forslaget.
Høringssvaret giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.
3. Søren Garde Rådgivning udtaler, at det er glædeligt, at tilskudsmulighederne til
forsamlingshuse forbedres, så kommunerne kan give større tilskud, når der ikke kan skaffes
anden finansiering. Men en meget stor udfordring i forsamlingshuse er, at energiforbruget er
12 af 19
Gammel Mønt 4 · 1117 København K · T +45 33 92 29 00 · E mbbl@mbbl.dk · www.mbbl.dk
meget højt på grund af bygningernes alder, byggemåde samt brugsmønsteret. Søren Garde
Rådgivning foreslår derfor, at forsamlingshuse - i lighed med udlejningsboliger og ejer- og
andelsboliger – fremover kan få støtte til energibesparende foranstaltninger med
udgangspunkt i Energimærkeordningen.
Kommentar:
Der henvises til kommentaren under punkt 2.
4. Landdistrikternes Fællesråd og Søren Garde Rådgivning udtaler, at i forbindelse med
indsatsen for nedrivning af forfaldne ejendomme i mindre byer og landområder er det et
problem, at der er nedrivningsmodne ejendomme, der ikke kan istandsættes. Det er
bygninger, der er i privat eje, typisk i foreningsregi, hvor det offentlige ikke har direkte
indflydelse på driften. Det drejer sig f.eks. om missionshuse, spejder- og klubhuse, lejrskoler
samt forsamlingshuse (uden erhvervsmæssig udlejning).
Der er i følge Landdistrikternes Fællesråd og Søren Garde Rådgivning tale om ejere, der
sjældent selv har mulighed for at tilvejebringe midler til en nedrivning, hvorfor det efter deres
opfattelse vil være godt, hvis der kunne tilvejebringes hjemmel til, at kommunerne kan støtte
nedrivning af disse ejendomstyper.
Kommentar:
Det skal være attraktivt at bo og arbejde i alle områder i Danmark. Forsamlingshuse udgør
ofte en vigtig del af nærmiljøet i de små samfund. De fungerer som landsbyens kulturhus og
et hjemsted for aktiviteter, som samler den lokale befolkning.
Forsamlingshusene er med til at gøre det attraktivt at bo i landsbyer og landdistrikter og
dermed fastholde bosætningen i disse områder. En stor del af Danmarks forsamlingshuse i
landsbyer og landdistrikter er imidlertid i dårlig vedligeholdelsesmæssig stand og er i fare for
at forsvinde.
For at bevare forsamlingshusenes funktion i landsbyer og landdistrikter og derved
understøtte bosætningen i lokale områder foreslås det, at kommunalbestyrelsen i særlige
tilfælde kan yde støtte til samtlige støtteberettigede udgifter, hvor istandsættelse ellers ikke
kan gennemføres, f.eks. fordi det ikke er muligt at fremskaffe den nødvendige
egenfinansiering, uanset at der opnås støtte fra anden side.
Med henblik på en målretning af de forholdsvis begrænsede offentlige byfornyelsesmidler
vurderes det ikke hensigtsmæssigt at imødekomme forslaget fra Søren Garde Rådgivning.
Høringssvaret giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.
5. Arkitektforeningen er enig med ministeriet i, at forsamlingshuse og bygninger med
tilsvarende anvendelse er en meget vigtig del af nærmiljøet i små samfund. Derfor bakker
Arkitektforeningen op om forslaget om, at kommunalbestyrelsen i særlige tilfælde kan yde
støtte til samtlige støtteberettigede udgifter, hvor istandsættelse ellers ikke kan gennemføres.
Kommentar:
13 af 19
Gammel Mønt 4 · 1117 København K · T +45 33 92 29 00 · E mbbl@mbbl.dk · www.mbbl.dk
Høringssvaret giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.
9. Forhøjet refusion til visse aktiviteter i byer med færre en 3.000 indbyggere og i det
åbne land
1. Landdistrikternes Fællesråd anfører, at mange kommuner har iværksat eller er i gang med
at iværksætte en boligsocial indsats i landområderne som en del af kommunens strategi for
udvikling og omdannelse. Erfaringerne har indtil nu været positive. En væsentlig del af denne
indsats tager udgangspunkt i byfornyelseslovens bestemmelser.
For at styrke den boligsociale indsats i landområderne foreslår Landdistrikternes Fællesråd,
at støttesatsen til udgifter til kondemnering samt til genhusning efter kapitlerne 8 og 9 i loven
øges til 60% for beslutninger, der træffes i landområder og i byer med mindre end 3.000
indbyggere. Hermed harmoniseres støttesatserne for de forskellige nødvendige redskaber i
indsatsen.
Det vil betyde, at kommunernes rammer efter Pulje til Landsbyfornyelse vil kunne finde
anvendelse til styrkelse af den boligsociale indsats, hvis den enkelte kommunalbestyrelse
ønsker det, og det vil gøre indsatsen efter landsbypuljen mere sammenhængende.
Kommentar:
Forslaget vedrører en ændring af bestemmelserne i byfornyelsesloven § 73 og § 82.
Ændring af bestemmelserne forudsætter, at forligsparterne bag Aftale om Vækstpakke fra
juni 2014 og Vækstplan DK fra juni 2013 tilslutter sig ændringen, idet denne ikke var en del
af de oprindelige aftaler, og da Pulje til Landsbyfornyelse følger byfornyelseslovens regler.
Høringssvaret giver derfor ikke umiddelbart anledning til ændring af lovforslaget.
2. Søren Garde Rådgivning foreslår for at styrke den boligsociale indsats, at muligheden for
60 pct. refusion udvides til at omfatte aktiviteter efter byfornyelseslovens kapitel 9 om
kondemnering samt udgifter til genhusning efter lovens kapitel 8, der foretages i landområder
og byer med mindre end 3.000 indbyggere.
Kommentar:
Se bemærkningerne ovenfor under punkt 1.
10. Administration af byfornyelsesområdet
1. Søren Garde Rådgivning har noteret sig, at det fremgår af lovforslaget, at kommunerne
fremover kan undlade at tinglyse deklaration om tilbagebetaling af byfornyelsestilskud i sager
med et lille tilskudsbeløb.
Søren Garde Rådgivning rejser i den forbindelse spørgsmål om, hvorvidt det kun er
tinglysningen, der kan undlades, eller om kommunen også kan undlade at stille et
14 af 19
Gammel Mønt 4 · 1117 København K · T +45 33 92 29 00 · E mbbl@mbbl.dk · www.mbbl.dk
tilbagebetalingskrav i de sager, hvor beløbene er uforholdsmæssigt små i forhold til arbejdet
med tilbagebetalingen.
Kommentar:
Forslaget vedrører muligheden for, at kommunalbestyrelsen kan undlade at tinglyse
deklaration ved ombygninger, hvor der ydes mindre offentlig støtte.
Formålet med forslaget er at etablere en bagatelgrænse, som gør, at ved ombygninger, hvor
der ydes mindre offentlig støtte, typisk i størrelsesordenen på 50.000 kr., alene er et
minimum af administrationsregler. Ejere og andelshavere får samtidig et større incitament til
at søge om støtte til en ombygning af ejendommen. Konkret betyder det, at
kommunalbestyrelsen ikke i disse tilfælde behøver at tinglyse en deklaration om, at hvis
ejendommen sælges inden for en af kommunen nærmere fastsat årrække (op til 20 år), skal
støtten tilbagebetales, hvis ejendommen er steget i værdi, og værdiforøgelsen ikke skyldes
andre forhold, f.eks. konjunkturbestemte forhold. Undlader kommunalbestyrelsen at tinglyse
deklaration, har det den konsekvens, at kommunalbestyrelsen i disse mindre støttesager kan
undlade at gøre et tilbagebetalingskrav gældende. Kommunerne har efterlyst en sådan
frivillig bagatelgrænse, som både kan motivere visse ejere og give kommunen mindre
besvær med at skulle holde øje med deklarationens overholdelse.
Høringssvaret giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.
2. KL anfører, at det har været et problem, at kommunerne har skullet tinglyse en
deklaration, hvor et støttebeløb er meget lille. I bemærkningerne er der sat grænse på, og
det er der brug for, da det kan blive meget forskelligt fra kommune til kommune.
Kommentar:
Høringssvaret giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.
11. Øget vejledningsindsats
1. Arkitektforeningen mener, at det er meget oplagt, at ministeriet overvejer at inddrage de
kommunale arkitekturpolitikker i forbindelse med iværksættelsen af den to årige
vejledningsindsats. En arkitekturpolitik vil langt hen ad vejen kunne rumme og håndtere de
udfordringer, der er som følge af presset på ressourcerne og befolkningsforskydning,
herunder spørgsmålet om overskud af boliger. I denne forbindelse stiller Arkitektforeningen
sig gerne til rådighed med relevant erfaringsudveksling og ekspertbistand.
Kommentar:
Ministeriet har noteret sig, at Arkitektforeningen i forbindelse med ministeriets forslag til en
øget vejledningsindsats gerne stiller sig til rådighed i relation til kommunernes eventuelle
udarbejdelse af en kommunal arkitekturpolitik.
Høringssvaret giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.
15 af 19
Gammel Mønt 4 · 1117 København K · T +45 33 92 29 00 · E mbbl@mbbl.dk · www.mbbl.dk
2. Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse (BvB) ser positivt på den øgede
vejledningsindsats over for kommunerne og indgår gerne i dialog med ministeriet om,
hvorledes BvB eventuelt kan bidrage til at kvalificere vejledningsindsatsen.
Kommentar:
Ministeriet har noteret sig, at BvB gerne bidrager til at få kvalificeret vejledningsindsatsen
over for kommunerne.
12. Øvrige bemærkninger og ændringsforslag mv. i de indkomne høringssvar
1. Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse (BvB) fremhæver det som positivt, at
lovforslaget indeholder forslag om udmelding af en bindende udgiftsramme, hvilket vurderes
at skabe grundlag for en forbedret udnyttelse af rammesystemet.
Kommentar:
Høringssvaret giver ikke anledning til ændring af forslaget.
2a. Københavns Kommune opfordrer til at genindføre den tidligere bestemmelse om, at
kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om tilvejebringelse af fælles friarealer og
fælleslokaler i friarealet for ejendomme bestående af én matrikel, idet en række
københavnske karréer består af én matrikel, og ejendommene som hovedregel ejes af
andelsboligforeninger, der ikke selv har økonomisk mulighed for at løfte opgaven med at
forbedre friarealforholdene.
2b. Københavns Kommune ønsker i forhold til den ekstraordinære
bygningsfornyelsesramme, som tildeles områdefornyelserne, at udgiftsrammen til
bygningsfornyelse skal kunne anvendes udover 3 år. Dette skyldes, at erfaringerne med
bygningsfornyelse i de udsatte byområder viser, at det ofte tager længere tid at mobilisere de
lokale kræfter i disse områder af byen sammenlignet med andre områder.
2c. Københavns Kommune er meget positiv overfor, at klimatilpasning tilføjes som indsats i
områdefornyelserne. Kommunen opfordrer ministeriet til, at tilsvarende bestemmelser
indføjes i kapitlet om friarealer. Herved kan Københavns Kommunes indsats med
klimatilpasning i gårdhaverne styrkes.
Kommentar:
2a. Den overordnede baggrund for reglerne om friarealforbedringer er, at det skal handle om
flere ejendomme, idet der ikke skønnes behov for de særlige gennemførelsesmuligheder,
der er indeholdt i ordningen om friarealforbedringer, når der kun er tale om én ejendom, fordi
der ikke er noget behov for at forhandle i den situation. Da der i øvrigt er begrænsede midler
til rådighed, er det vurderingen, at midlerne skal prioriteres.
2b. Ministeriet er indstillet på at give fristforlængelse på grundlag af en begrundet ansøgning
herom i tilfælde, hvor fristen ikke kan overholdes.
16 af 19
Gammel Mønt 4 · 1117 København K · T +45 33 92 29 00 · E mbbl@mbbl.dk · www.mbbl.dk
2c. Ministeriet har i samarbejde med Københavns Kommune igangsat et udviklingsprojekt
om klimatilpasninger i forbindelse med etablering af konkrete friarealer. Ministeriet afventer
resultatet af projektet, førend der tages stilling til en eventuel ændring af bestemmelsen.
Høringssvaret giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.
3. Danmarks Lejerforeninger anfører, at udviklingen i udkantsdanmark er af en sådan
karakter, at der er behov for en egentlig regionalpolitik, der tager fat i alle de problemer, som
de små byer slås med, dvs.:
 nedslidning af byerne, for høj husleje i lejebyggeriet,
 mangel på arbejdspladser,
 mangel på uddannelsesmuligheder,
 utilstrækkelig offentlig transport og lægemangel osv.
Med disse bemærkninger opfordres regeringen til at gentænke hele indsatsen.
Kommentar:
Der er en omstillingsproces både på land og by blandt andet som følge af
befolkningsforskydninger, og i denne proces er der et særligt behov for at sikre, at de
boligsociale forhold opprioriteres både på land og i by. Det er den enkelte kommune, som i
særlig grad skal forholde sig til omstillingens positive og negative konsekvenser, ikke mindst i
forhold til kommuneplanstrategi. Regeringen har foretaget en hel række initiativer på
landdistriktsområdet, som er beskrevet i Regional- og Landdistriktspolitiks Redegørelse
2014, og der er derfor ikke behov for at gentænke hele denne indsats. Med lovforslaget gives
der bl.a. mulighed for, at kommunerne i langt højere omfang end efter de gældende regler
kan iværksætte en målrettet indsats i de konkrete områder, hvor der er problemer, og hvor
tilpasning og udvikling ikke sker af sig selv.
Høringssvaret giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.
4. Frederiksberg Kommune anfører, at samarbejdet med erhvervslivet er lidt svært, fordi det
ikke er refusionsberettiget og spørger, om erhvervslivet kan støttes i forhold til fx
vidensdeling, netværk etc., så det bliver attraktivt at være i området, også som fx lille
virksomhed.
Kommentar:
Ministeriet er indstillet på en dialog, om hvilke rammer og grænser der gælder i forhold til
samarbejder med erhvervslivet.
Høringssvaret giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.
5. KL bemærker, at det har været et stort ønske fra kommunerne, at der kommer en mere
jævn sagsbehandling over året, så KL er tilfreds med, at rammerne meldes ud til
kommunerne som en fast ramme, og kan anvendes over hele året. Der er brug for en jævn
sagsbehandling – især af hensyn til borgerne, og også af hensyn til skimmelsvampesager,
kondemneringssager, og lign., som ikke kan vente.
17 af 19
Gammel Mønt 4 · 1117 København K · T +45 33 92 29 00 · E mbbl@mbbl.dk · www.mbbl.dk
Yderligere bemærkes det, at der som del af områdefornyelsen er brug for en stor
nedrivningsindsats i en lang række kommuner. Der er derfor behov for at supplere med
initiativer, der sætter fokus på nedrivningsindsatsen.
Fx har kommuner overvejelser om, hvad man gør ved byggetomter, der gror til i ukrudt,
ligesom det kan overvejes at give tilskud til retablering af manglende fortov efter en
nedrivning og udsende vejledninger.
Det kan være kondemneringsindsatsen, der kan have største virkning i en lille kommune
med befolkningstilbagegang, og det er derfor vigtigt, at der fortsat er midler nok til det i den
ordinære byfornyelsesramme.
KL ser gerne, at de samlede midler øges til byfornyelse inkl. nedrivning. Dog har flere større
landkommuner mulighed for at få del i landsbyfornyelsesmidler og er derfor rustet til at sætte
projekter i værk.
Kommentar:
Vedrørende en generel forhøjelse af midlerne under byfornyelsesloven henvises til
ministeriets kommentarer under afsnit 2 ovenfor.
Høringssvaret giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.
6a. Lejernes Landsorganisation ønsker, at lejernes rettigheder i byfornyelsen bringes tilbage
til den tidligere retstilstand. Lejerne har således siden 2003 ikke haft ret til individuelt eller
kollektivt veto mod et byfornyelsesprojekt.
Kommentar:
Det er korrekt, at lejernes vetoret blev afskaffet i forbindelse med lovrevisionen af
byfornyelsesloven i 2003/2004. Det bagvedliggende hensyn var at forenkle og afskaffe en
lang række procedureregler vedrørende forhold, der allerede var reguleret i lejelovgivningen.
Det betød bl.a., at de særlige regler om lejernes vetoret blev afskaffet, således at
ombygninger fremover skal følge den procedure, som følger af lejelovgivningen, og som
anvendes ved privat finansierede forbedringer.
Høringssvaret giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.
6b. Lejernes Landsorganisation ønsker, at forslaget indeholder en mulighed for støtte til, at
lejerne kan antage en partsrådgiver, som specielt skal vare tage lejernes mening og
interesser i forbindelse med et byfornyelsesprojekt.
Lejerne har i forbindelse med aftaler om energisparrearbejder mulighed for støtte til
partsrådgivning efter den særlige bekendtgørelse herfor, men denne ordning for støtte til
rådgivning til lejerne er undtaget projekter i forbindelse med byfornyelsesloven.
Kommentar:
18 af 19
Gammel Mønt 4 · 1117 København K · T +45 33 92 29 00 · E mbbl@mbbl.dk · www.mbbl.dk
For aftalt grøn byfornyelse gør sig helt specielle forhold gældende. Aftalt grøn byfornyelse
hviler på en aftale mellem udlejer og lejere i private udlejningsejendomme om
energibesparende arbejder og lejeforhøjelser. Der er derfor ikke grundlag for at gøre denne
særregel generel.
Høringssvaret giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.
6c. Lejernes Landsorganisation er tilfreds med, at lovforslaget forbedrer
kommunalbestyrelsens, boligkommissionens eller bygningsforbedringsudvalgets mulighed
for til enhver tid og mod behørig legitimation og uden retskendelse at få adgang til fast
ejendom, når kommunalbestyrelsen har truffet beslutning efter kapitel 6 om friarealforbedring
eller efter kapitel 9 om kondemnering af sundheds- og brandfarlige boliger eller opholdsrum.
På denne måde øges kommunens mulighed for at kontrollerer boligernes sundhedstilstand,
for eksempel når det angår skimmelsvamp.
Kommunerne kan efter byfornyelsesloven få støtte til at købe en analyse af, om der er
skimmelsvamp i et lejemål. Der mangler efter foreningens opfattelse en pligt i loven til. at
kommunen ikke bare skal afklare, om der er skimmelsvamp, men også vurdere, om
skimmelsvampen skyldes adfærd eller den skyldes bygningsmæssige mangler.
Hvis skimmelsvampen skyldes bygningsmæssige mangler, ønsker foreningen loven
præciseret, at så skal kommunen behandle hele sagen under byfornyelsesloven, sådan at
lejeren på et tidligt tidspunkt sikres en midlertidig erstatningsbolig.
Kommentar:
Kommunerne har en tilsynspligt efter byfornyelsesloven over for sundheds- og brandfarlige
boliger. Dette indebærer, at kommunen har pligt til at undersøge, om der f.eks. er
skimmelsvamp. Hvis kommunen konstaterer sundhedsfare, har den endvidere en pligt til at
nedlægge forbud mod beboelse eller ophold og pligt til at sørge for genhusning.
Eventuel ansvarsplacering afgøres ikke efter byfornyelsesloven, men efter de almindelige
civilretslige regler.
Høringssvaret giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.
13. Høringsfrist
1. Frederiksberg Kommune har anført, at ministeriets høringsfrist er for kort, og kommunen
derfor ikke har mulighed for at fremsende et høringssvar til lovforslaget på grund af en række
interne procedurer. Det fremsendte høringssvar er således udarbejdet af forvaltningen, og
indsendes derfor med forbehold for udvalgenes godkendelse den 17. november 2014.
Kommentar:
Lovforslaget har ligget på høringsportalen i perioden 9. september til 21. oktober, og blev
den 2.oktober sendt til høringsparterne, herunder Frederiksberg Kommune. Også
høringssvar, som ministeriet har modtaget efter høringsfristens udløb, er indarbejdet i dette
19 af 19
Gammel Mønt 4 · 1117 København K · T +45 33 92 29 00 · E mbbl@mbbl.dk · www.mbbl.dk
notat. I det omfang ministeriet modtager yderligere høringssvar efter fristen, vil de naturligvis
blive sendt til Folketinget.
For god ordens skyld bemærkes det, at der efter høringen er blevet foretaget enkelte
korrekturrettelser og en konsekvensrettelse i lovforslagets § 100 som følge af lovændringen
om aftalt grøn byfornyelse, der trådte i kraft den 1. juli 2014 (lov nr. 439 af 6. maj 2014).
14. Høringsparter
Lovforslaget er sendt i høring hos følgende organisationer m.v.:
Advokatsamfundet, Andelsboligernes Fællesrepræsentation, Arkitektforeningen, BAT-
Kartellet, Boligselskabernes Landsforening, BOSAM, Byfornyelseskonsulenterne A/S,
Byggeskadefonden vedr. Bygningsfornyelse, Byggesocietetet, Bygherreforeningen i
Danmark, Danmarks lejerforeninger, Dansk Byggeri, BygningsFredningsForeningen, Danske
Arkitektvirksomheder, DI, Danske Udlejere, Ejendomsforeningen Danmark, Erhvervslejernes
Landsorganisation, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Frederiksberg Kommune,
Grundejernes Investeringsfond, Håndværksrådet, I. C. Byfornyelse, KL, Kuben Byfornyelse
Danmark A/S, Københavns Kommune, Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen
Landsbyerne i Danmark, Lejernes Landsorganisation i Danmark, sbs rådgivning A/S,
Realkreditrådet, Statens Byggeforskningsinstitut/Aalborg Universitet og Søren Garde
Rådgivning.
Herudover er lovforslaget sendt til orientering til følgende ministerier: Klima-, Energi- og
Bygningsministeriet, Kulturministeriet samt Miljøministeriet.


Gammel Mønt 4 · 1117 København K · T +45 33 92 29 00 · E mbbl@mbbl.dk · www.mbbl.dk
By- og Boligudvalget
Lovsekretariatet
I forbindelse med fremsættelse af L39 oversender jeg hermed høringsnotat vedrørende forslag til lov
om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer (øgede muligheder for at sikre gode
boligsociale rammer både på land og i by m.v.). De modtagne høringssvar er ligeledes vedlagt.
Med venlig hilsen
Carsten Hansen
MINISTEREN
Dato: 27. oktober 2014
By- og Boligudvalget 2014-15
L 39 Bilag 1
Offentligt