Fremsat den 23. oktober 2014 af ministeren for by, bolig og landdistrikter (Carsten Hansen)

Fremsat den 23. oktober 2014 af ministeren for by, bolig og landdistrikter (Carsten Hansen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer
(Øgede muligheder for at sikre gode boligsociale rammer både på land og i by m.v.)
§ 1
I lov om byfornyelse og udvikling af byer, jf.
lovbekendtgørelse nr. 863 af 3. juli 2014, foretages følgende
ændringer:
1. Overskriften til kapitel 1 affattes således:
»Kapitel 1
Lovens formål og kommunernes opgaver«
2. I § 1 indsættes som nyt stk. 1:
»Lovens formål er at give kommunerne mulighed for at
sikre gode boligsociale forhold både i og uden for vækstom-
råder i byerne og på landet.«
Stk. 1 bliver herefter stk. 2.
3. § 3, stk. 1, affattes således:
»Kommunalbestyrelsen kan med henblik på at sikre at-
traktive bosætningsvilkår træffe beslutning om områdefor-
nyelse for følgende områder med en flerhed af væsentlige
problemer:
1) Nedslidte byområder i mindre byer med færre end
3.000 indbyggere, hvor der er væsentligt behov for en
bymæssig udvikling.
2) Nedslidte byområder i byer med 3.000 eller flere ind-
byggere, men med færre end 10.000 indbyggere, hvor
der er væsentligt behov for en bymæssig udvikling.
3) Nedslidte byområder i større byer med flere end 10.000
indbyggere.
4) Nyere boligområder med store sociale problemer.
5) Ældre erhvervs- og havneområder, som kommunalbe-
styrelsen senest ved tidspunktet for sin beslutning om
områdefornyelse udpeger som byomdannelsesområder
efter § 11 b, stk. 1, nr. 5, i lov om planlægning, og som
ikke umiddelbart kan omdannes på markedsvilkår.«
4. § 6, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Tilsagn om refusion efter stk. 1 meddeles forlods
i følgende prioriterede rækkefølge af den i § 94, stk. 2, 3.
pkt., nævnte udgiftsramme:
1) Tilsagn til byområder, jf. § 3, stk. 1, nr. 1, inden for
højst 20 mio. kr.
2) Tilsagn til byområder, jf. § 3, stk. 1, nr. 2, inden for
højst 20 mio. kr.
3) Tilsagn til byområder, jf. § 3, stk. 1, nr. 3, inden for
højst 30 mio. kr.
4) Tilsagn til boligområder, jf. § 3, stk. 1, nr. 4, inden for
højst 5 mio. kr.
5) Tilsagn til områder, jf. § 3, stk. 1, nr. 5, inden for højst
5 mio. kr.«
5. § 6, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Uudnyttet udgiftsramme til de områder, der er
nævnt i stk. 2, nr. 1-5, fordeles blandt de indkomne ansøg-
ninger efter den prioriterede rækkefølge af områderne i stk.
2, nr. 3-5.«
6. I § 6, stk. 4, indsættes som nr. 5 og 6:
»5) Etablering af særlige foranstaltninger til klimatilpas-
ning.
6) Nedrivning af private erhvervsbygninger samt opkøb af
sådanne bygninger med henblik på nedrivning, såfremt
erhvervet er nedlagt, og bygningerne er beliggende i
byer med 3.000 eller flere indbyggere, men færre end
10.000 indbyggere. Dette gælder dog ikke bygninger,
som er offentligt ejede.«
7. I § 6 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
»Stk. 5. Bestemmelsen i stk. 4, nr. 6, finder ikke anven-
delse på bygninger, som er offentligt ejede. I sager om ned-
rivning, jf. stk. 4, nr. 6, finder bestemmelserne i § 38 c, stk.
2, om ansøgnings- og beslutningsprocedure og fastsættelse
af støtte samt finansiering og refusion tilsvarende anvendel-
se. I sager om opkøb, jf. stk. 4, nr. 6, finder § 38 e om afhol-
Lovforslag nr. L 39 Folketinget 2014-15
Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, j.nr. 2013-3964
BV000188
delse af udgiften til opkøb samt refusion tilsvarende anven-
delse.«
Stk. 5 bliver herefter stk. 6.
8. I § 6, stk. 5, der bliver stk. 6, indsættes som nr. 5:
»5) Indretning af midlertidige byrum.«
9. I § 7, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
»Dette gælder dog ikke nedrivning af private erhvervs-
bygninger samt opkøb af sådanne bygninger med henblik på
nedrivning efter § 6, stk. 4, nr. 6.«
10. I § 7, stk. 3, 1. pkt., ændres »mindre byer« til: »de områ-
der, der er nævnt i § 3, stk.1.«
11. I § 8, stk. 1, nr. 2, ændres »1950« til: »1960«.
12. I § 18, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »20 år«: »jf. dog stk.
3».
13. I § 18, stk. 2, indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan dog undlade at tingly-
se deklaration ved ombygninger, hvor der ydes mindre of-
fentlig støtte.«
14. I § 19, stk. 2, 1. pkt., § 34, stk. 2, 1. pkt., § 50 k, stk. 2, §
57, stk. 2, § 73, § 82, stk. 2, og § 98, stk. 1, og stk. 2, 3. pkt.
ændres »§ 94, stk. 5« til: »§ 94, stk. 1«.
15. I § 21, stk. 1, nr. 1 og 2 ændres »1950« til: »1960«.
16. I § 27 ændres »en fjerdedel« til: »halvdelen«.
17. I § 28, stk. 1, ændres »en tredjedel« til: »tre fjerdedele«.
18. Efter § 28 indsættes:
Ȥ 28 a. Kommunalbestyrelsen kan stille garanti for byg-
gelån inklusive låneomkostninger, der optages til dækning
af de støtteberettigede udgifter, der er omfattet af tilsagnet,
jf. § 24, i det omfang finansieringen ikke kan gennemføres,
medmindre der stilles særlig sikkerhed for långivningen.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan endvidere stille garanti
for lån til endelig finansiering af de dokumenterede og af til-
sagnet omfattede ombygningsudgifter inklusive låneomkost-
ninger og eventuelt kurstab, i det omfang finansieringen ik-
ke kan gennemføres, medmindre der stilles særlig sikkerhed
for långivningen. Garantien kan kun ydes til realkreditlån og
realkreditlignende lån ydet af et pengeinstitut.
Stk. 3. Provenuet af lån, hvortil der ydes garanti, må ikke
overstige de i stk. 1 og 2 nævnte udgifter. Det er en betingel-
se for garantien, at lånet er ydet mod pant i den faste ejen-
dom.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan som vilkår for at stille
garanti kræve supplerende sikkerhed for lånet eller garanti-
en, herunder i form af kaution eller solidarisk medhæftelse.
Stiller långiver på lånetidspunktet eller senere krav om an-
den supplerende sikkerhed end kommunal garanti, påhviler
det långiver at sikre, at kommunen indtræder i denne sikker-
hed, i det omfang garantien bliver aktualiseret.
Stk. 5. Inden der ydes en garanti, skal kommunalbestyrel-
sen med henblik på at sikre den bedst mulige prioritetsstil-
ling for de lån, hvortil der ydes kommunal garanti, tage stil-
ling til, i hvilket omfang det kan accepteres, at disse lån skal
respektere foranstående lån med pant i ejendommen.
Stk. 6. Ministeren for by, bolig og landdistrikter kan fast-
sætte nærmere regler om kommunalbestyrelsens ydelse af
garanti samt om anmeldelse af kommunale garantier til Sta-
tens Administration.«
19. I § 29, 1. pkt., indsættes efter »ejendomme«: »jf. dog stk.
2,«.
20. I § 29 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan dog undlade at tingly-
se deklaration ved ombygninger, hvor der ydes mindre of-
fentlig støtte.«
21. I § 38 b, stk. 2, indsættes efter 1. pkt.:
»Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde yde støtte
til samtlige støtteberettigede udgifter, hvor istandsættelse el-
lers ikke kan gennemføres.«
22. Efter § 38 e indsættes i kapitel 5 a:
»Klage
§ 38 f. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter kapitel 5
og 5 a kan ikke indbringes for anden administrativ myndig-
hed.«
23. I § 39, stk. 2, ændres »1950« til: »1960«.
24. § 94 affattes således:
Ȥ 94. Ministeren for by, bolig og landdistrikter meddeler
årligt, senest 1. marts, medmindre der foreligger særlige om-
stændigheder, en udgiftsramme til de kommunalbestyrelser,
som forinden har anmodet om at få del i den statslige ud-
giftsramme, jf. § 93.
Stk. 2. Den samlede statslige udgiftsramme, jf. § 93, for-
deles mellem de enkelte ansøgende kommuner efter objekti-
ve kriterier, der afspejler den enkelte kommunes byfornyel-
sesbehov. En del af udgiftsrammen kan dog anvendes til løs-
ning af afgrænsede byfornyelsesopgaver, herunder byforny-
elsesforsøg efter §§ 96 og 97. 80 mio. kr. af udgiftsrammen
kan anvendes til områdefornyelse, jf. § 6, stk. 1. 40 mio. kr.
kan anvendes til bygningsfornyelse i områder, der har fået
tilsagn efter § 6, stk. 2, nr. 1-5.
Stk. 3. En kommunalbestyrelse, som ønsker at overdrage
hele eller dele af sin byfornyelsesramme til bygningsforny-
else til en eller flere andre kommuner, kan efter aftale mel-
lem de pågældende kommunalbestyrelser anmode ministe-
ren for by, bolig og landdistrikter om at overdrage allerede
udmeldt byfornyelsesramme mellem de pågældende kom-
muner.
Stk. 4. Når kommunalbestyrelsen meddeler tilsagn til en
ejer om støtte eller på anden måde disponerer, således at det
udløser refusion efter denne lov, skal kommunalbestyrelsen
samtidig indberette det. Dette gælder dog ikke tilsagn efter §
2
98. Beslutninger efter 1. pkt., som ikke er indberettede inden
udgangen af en af ministeren for by, bolig og landdistrikter
årligt meddelt frist, føres tilbage til den samlede statslige ud-
giftsramme.«
25. § 94, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Den samlede statslige udgiftsramme, jf. § 93, for-
deles mellem de enkelte ansøgende kommuner efter objekti-
ve kriterier, der afspejler den enkelte kommunes byfornyel-
sesbehov. En del af udgiftsrammen kan dog anvendes til løs-
ning af afgrænsede byfornyelsesopgaver, herunder byforny-
elsesforsøg efter §§ 96 og 97. 80 mio. kr. af udgiftsrammen
kan anvendes til områdefornyelse, jf. § 6, stk. 1. 40 mio. kr.
kan anvendes til bygningsfornyelse i områder, der har fået
tilsagn efter § 6, stk. 2, nr. 1-5. Midlerne fordeles forlods
med 20 mio. kr. til bygningsfornyelse i områder, der fået til-
sagn efter § 6, stk. 2, nr. 1, og 20 mio. kr. til bygningsforny-
else i områder, der fået tilsagn efter § 6, stk. 2, nr. 2. Midler
til bygningsfornyelse i områder, der ikke er disponeret efter
5. pkt., fordeles i prioriteret rækkefølge efter bestemmelser-
ne i § 6, stk. 2, nr. 3-5. Eventuelt uforbrugte midler overfø-
res til den ordinære ramme.«
26. I § 100 ændres »kapitel 3-6« til: »kapitel 3-6 a«.
27. I § 105, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»Tilsvarende gælder, når kommunalbestyrelsen har truf-
fet de i 1. pkt. nævnte beslutninger.«
28. I § 105 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Politiet yder de i stk. 1 nævnte myndigheder bi-
stand til at opnå en i henhold til loven hjemlet adgang til en
ejendom. Ministeren for by, bolig og landdistrikter kan efter
forhandling med justitsministeren fastsætte nærmere regler
om denne bistand.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2015, jf. dog stk.
2.
Stk. 2. Lovens § 1, nr. 25, træder i kraft den 1. januar
2016.
3
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Baggrund
3. Lovforslagets indhold
3.1 Byfornyelse
3.1.1. Gældende ret
3.1.2. Lovforslaget
3.2 Særligt om udgiftsramme til områdefornyelse
3.2.1. Gældende ret
3.2.2 Lovforslaget
3.3 Mulighed for nedrivning og opkøb af tomme erhvervsbygninger
3.3.1 Gældende ret
3.3.2 Lovforslaget
3.4 Indretning af midlertidige byrum mv.
3.4.1 Gældende ret
3.4.2 Lovforslaget
3.5 Lovens anvendelsesområde
3.5.1 Gældende ret
3.5.2 Lovforslaget
3.6 Bedre støttemuligheder til ejer- og andelsboliger
3.6.1 Gældende ret
3.6.2 Lovforslaget
3.7 Kommunal garanti for byggelån og endelige lån ved ejer- og andelsboliger
3.7.1 Gældende ret
3.7.2 Lovforslaget
3.8 Særligt om forsamlingshuse og bygninger med tilsvarende anvendelse
3.8.1 Gældende ret
3.8.2 Lovforslaget
3.9 Administration af byfornyelsesområdet
3.9.1 Gældende ret
3.9.2 Lovforslaget
3.10 Øget vejledningsindsats over for kommunerne
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Miljømæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Der er nødvendigt at tilpasse den lovgivningsmæssige
ramme, således at kommunerne får bedre og mere fleksible
muligheder for at anvende byfornyelse dér, hvor det ikke er
muligt i dag, og således at loven i det hele taget på en mere
tidssvarende måde kan fastholde og udvikle gode boligsoci-
ale forhold til gavn for hele Danmarks sammenhængskraft.
Lovforslaget skal sikre, at instrumenterne i lov om byfor-
nyelse og udvikling af byer også i fremtiden matcher de bo-
ligsociale udfordringer, bl.a. således at dele af byfornyelses-
midlerne målrettes mod de udfordringer, som kommunerne
har i forhold til de små byer, der er mest berørt af den sti-
gende urbanisering samtidig med, at byfornyelsesmidlerne
fortsat skal bidrage til at løfte boligstandarden i de større by-
er, som flere og flere flytter til.
Med lovforslaget gives der bl.a. mulighed for, at kommu-
nerne i langt større omfang end efter de gældende regler kan
iværksætte en målrettet indsats i de konkrete byområder,
hvor der er problemer, og hvor tilpasning og udvikling ikke
sker af sig selv. Det gælder f.eks. de små landsbyer, hvor
der er behov for at skabe forskønnelse, fornyelse og sam-
menhæng for at bevare dem som attraktive for bosætning.
Det gælder også de udsatte boligområder, hvor der er behov
for at sikre, at disse områder i højere grad end i dag kobles
sammen med resten af lokalsamfundet og ikke bliver små
enklaver. Der er f.eks. også behov for at få tænkt mindre er-
hvervsområder, som ligger i et boligområde, sammen med
4
boligområdet, så hele området kommer til at hænge bedre
sammen og er trygt at være i og egnet til udvikling.
Således foreslås det, at der fremover skal være områdefor-
nyelsesmidler til rådighed for alle typer af indsatsområder,
dvs. til de små byer, til nedslidte byområder i større byer, til
nyere boligområder med store sociale problemer og til ældre
erhvervs- og havneområder. Med forslaget vil der således
blive afsat 80 mio. kr. mod hidtil 60 mio. kr. til projekter,
som skal forbedre det enkelte område.
Et andet centralt element vedrørende målet med at fasthol-
de de landbyer som attraktive for bosætning, som kommu-
nen prioriterer, går ud på at sikre rammerne for fællesskabet
i landsbyen. Fællesskabet i landsbyer er ofte det, som får lo-
kalsamfundet til at hænge sammen, og som efterspørges af
potentielle tilflyttere. For at nå dette mål lægges der med
lovforslaget op til, at de bygninger, som bidrager til at sikre
fællesskabet i de små landsbyer, f.eks. forsamlingshusene,
fortsat er i en stand, så de reelt kan varetage denne funktion.
Utidssvarende og nedslidte forsamlingshuse er et reelt
problem i mange landsbyer, fordi de gældende regler i lov
om byfornyelse og udvikling af byer i alle tilfælde forudsæt-
ter en betragtelig egenfinansiering til renoveringsprojekter,
som mange frivilligt drevne forsamlingshuse ikke kan yde.
I det hele taget handler det om at give kommunerne bedre
muligheder for at håndtere de omstillingsbehov, der er i for-
hold til det lokalområde, som de relevante boliger ligger i.
Det handler især om, at den bygningsejer, som er tilbagehol-
dende over for at lade sin ejendom byforny til gavn for be-
boerne, får øgede incitamenter til at anvende redskaberne i
loven.
Med lovforslaget forøges f.eks. den støtte, som den enkel-
te ejer kan modtage til brug for bygningsfornyelse, således
fra en tredjedel til halvdelen. For fredede og bevaringsvær-
dige ejendomme forøges støtten til tre fjerdedele.
2. Baggrund
Det fremgår af regeringsgrundlaget, ”Et Danmark som
står sammen”, fra oktober 2011, at gode boliger og bedre
byer er et højt prioriteret indsatsområde for regeringen. Det
skyldes, at gode boliger er helt afgørende for et godt liv. En
god bolig i velfungerende omgivelser spiller således en stor
rolle for den enkeltes velfærd. Derfor er det vigtigt for den
fremtidige udvikling, at boligerne er tidssvarende og af en
god standard. Ligeledes er det vigtigt, at byerne er socialt,
trafikalt og miljømæssigt velfungerende. Det er i det hele ta-
get et mål for regeringen, at vores byer skal være bæredygti-
ge - socialt, miljømæssigt og økonomisk.
Der er fortsat områder og ejendomme, hvor den nødvendi-
ge og ønskede udvikling ikke uden videre sker på markeds-
vilkår, og i det omfang er der behov for, at grundlaget for de
gode boliger og byer kan understøttes fra statslig og kom-
munal side. Lov om byfornyelse og udvikling af byer har
gennem en lang årrække været grundlaget for den statslige
og kommunale indsats.
Regeringen har herudover løbende taget en række initiati-
ver på området. I den forbindelse kan bl.a. nævnes: Tænke-
tanken Byen 2025 (anbefalinger til, hvordan fællesskabet i
byerne kan styrkes), Nøgleoplysningsskema om andelsboli-
ger til salg (et værktøj, som giver potentielle købere af an-
delsboliger et bedre overblik over foreningens økonomi), og
Tryghedspakken (bedre muligheder for at sikre tryghed for
beboerne i udsatte boligområder).
Det danske samfund er samtidig på vej ind i en meget stor
omstilling præget af urbanisering, centralisering og befolk-
ningsforskydninger fra land til by. Det er en tendens, som
også ses i resten af Europa. I de fleste danske kommuner vil
man således i de kommende år kunne se frem til færre ind-
byggere, ligesom de større byer omvendt vil skulle kunne
tage imod mange nye tilflyttere. Det er således ikke kun små
landsbyer og mindre og mellemstore byer, der er direkte
ramt af følgerne af befolkningstilbagegang, men også de
større byer påvirkes af følgerne af befolkningsforskydnin-
gen.
Befolkningsforskydningen udfordrer vores byer, vores
fællesskaber og vores boligmarked i en hidtil uset grad, og
det kræver tilpasning og omstilling i kommunerne, og ikke
mindst en tidssvarende regulering. Dette aktualiserer beho-
vet for en solid indsats vedrørende gode boliger og attrakti-
ve byer.
Omstillingsprocessen får både betydning for bypolitikken,
dvs. hvordan vores byer indrettes og organiseres, herunder
hvordan byernes indbyrdes roller defineres, og for boligpoli-
tikken, der skal sikre et tilstrækkeligt udbud af attraktive bo-
liger. Omstillingen indebærer bl.a., at nogle landsbyer må
tilpasses, for at andre kan klare sig og være attraktive for bo-
sætning, men den medfører også et behov for at sikre til-
strækkelige og tidssvarende boliger i de større byer til de
mange tilflyttere.
Det er således en omstillingsproces både for land og by,
og i denne proces er der et særligt behov for at sikre, at de
boligsociale forhold opprioriteres både på land og i by. I
modsat fald risikerer Danmark om nogle år at stå med bolig-
tilstande, som mindsker sammenhængskraften i landet med
den følge, at Danmark ville blive mere socialt ulige og min-
dre attraktiv for såvel bosætning som for investeringer. Ek-
sempelvis ville det blive sværere at tiltrække den nødvendi-
ge kvalificerede arbejdskraft de steder i landet, hvor den ef-
terspørges.
Det er den enkelte kommune, som i særlig grad skal for-
holde sig til omstillingens positive og negative konsekven-
ser, ikke mindst i sin kommuneplanstrategi. På den bag-
grund har kommunerne efterspurgt redskaber til at håndtere
denne omstilling, og regeringen har taget en lang række ini-
tiativer, som er beskrevet i Regional- og Landdistriktspoli-
tisk Redegørelse 2014.
3. Lovforslagets indhold
3.1. Byfornyelse
3.1.1 Gældende ret
Hvert år afsættes på finansloven en ramme til byfornyel-
sesformål. I 2014 udgør den statslige udgiftsramme på fi-
5
nanslovskonto 14.53. (Byfornyelse) 285,8 mio. kr. Dertil
kommer den særlige Pulje til Landsbyfornyelse, som i 2014
udgør 200 mio. kr. på finanslovskonto 14.71.04 (Støtte til
styrket indsats i udkantsområderne).
Den statslige ramme til byfornyelse kan anvendes til de to
overordnede beslutningstyper, bygningsfornyelse og områ-
defornyelse.
Hovedparten af den statslige udgiftsramme anvendes til
bygningsfornyelse. Rammen fordeles efter lovens § 94 som
en vejledende udgiftsramme til kommunerne efter en objek-
tiv fordelingsnøgle, der afspejler den enkelte kommunes re-
lative andel af byfornyelsesbehovet. Den ramme, den enkel-
te kommune får stillet til rådighed, kan kommunen efter eget
valg anvende til den type byfornyelsesaktivitet (istandsættel-
se, nedrivning, friarealer, kondemnering) og den type bebo-
elsesejendomme (udlejning, ejer- andelsboliger), kommunen
ønsker.
Af den samlede statslige udgiftsramme på finansloven af-
sættes efter de gældende regler i § 94, stk. 2, 3. pkt., forlods
hvert år 60 mio. kr. til områdefornyelse og efter § 94, stk. 2,
4. pkt., 40 mio. kr. til bygningsfornyelse i de områder, som
der er truffet en områdefornyelsesbeslutning om.
Områdefornyelse, hvis formål i den gældende lovs § 3 er
at fremme private investeringer, vedrører forbedringer i by-
rum, det vil sige aktiviteter mellem husene så som opholds-
arealer, torve, pladser, boligsociale, trafikale og kulturelle
aktiviteter, forbindelser på tværs, åbninger og fællesrum
mv., jf. § 6, stk. 4. Områdefornyelsen bidrager på den måde
til at styrke grundlaget for private investeringer gennem en
koordineret og integreret indsats, f.eks. i form af mere sam-
menhæng mellem de nyere bydele og erhvervsområder.
Kommunernes ansøgninger om støtte til områdefornyelse
til de mindre byer viser, at kommunerne har et stærkt fokus
på at tage hånd om de udfordringer, som er særlige for disse
steder.
3.1.2. Lovforslaget
På den baggrund er det regeringens opfattelse, at der frem-
over vil være et stort behov for en særlig indsats over for de
dårlige boliger på landet og i de mindste byer, og at der i det
hele taget vil være et større behov for midler til statslig med-
finansiering af områdefornyelse, end der er til rådighed efter
de gældende regler. Regeringen vil med forslaget således
sørge for, at kommunerne får reel mulighed for at anvende
alle instrumenterne inden for områdefornyelse til en hel-
hedsorienteret indsats.
Som et led i at styrke den generelle indsats for udvikling
og tilpasning af nedslidte byområder og herunder styrke mu-
lighederne for at anvende puljemidlerne strategisk i kombi-
nation med områdefornyelse foreslås det at forhøje de 60
mio. kr., som staten hvert år afsætter til områdefornyelse.
Efter forslaget vil midlerne afsat til bygningsfornyelse (ca.
175 mio. kr. om året) blive tilsvarende reduceret.
3.2. Særligt om udgiftsramme til områdefornyelse
3.2.1. Gældende ret
Efter de gældende regler i § 94, stk. 2, 3. pkt., afsættes der
af den samlede statslige udgiftsramme på finansloven hvert
år forlods 60 mio. kr. til områdefornyelse, jf. afsnit 3.1.1.
Midlerne til områdefornyelse fordeles efter lovens § 6 af
ministeren for by, bolig og landdistrikter.
Fordelingen sker efter en prioriteret rækkefølge, der er
nærmere fastsat i lovens § 6, stk. 2. Forlods afsættes op til
35 mio. kr. af udgiftsrammen til områdefornyelse i kategori-
en, »nedslidte byområder i mindre byer, hvor der er væsent-
ligt behov for bymæssig udvikling«. Byområderne er såle-
des karakteriseret ved funktionstømning og fraflytning af er-
hverv og borgere. De resterende 25 mio. kr. samt eventuelle
overskydende midler fra kategorien, ”nedslidte byområder i
mindre byer”, anvendes til kategorien, ”nedslidte byområder
i større byer, hvor der er væsentligt behov for byfornyelse”.
Viser det sig, at der ikke indkommer ansøgninger for hele
det afsatte beløb i denne kategori, fordeles midlerne til nyere
boligområder med store sociale problemer og ældre er-
hvervs- og havneområder i prioriteret rækkefølge.
3.2.2 Lovforslaget
Med henblik på at sikre en optimal udnyttelse af område-
fornyelsesmidler samtidig med en høj grad af prioritering af
midlerne til samtlige kategorier foreslås det, at der sker en
generel forhøjelse af den samlede udgiftsramme til område-
fornyelse med 20 mio. kr. fra 60 mio. kr. til 80 mio. kr., jf.
afsnit 3.1.
Herudover foreslås det at omdefinere den eksisterende pri-
oriterede rækkefølge for områdekategorier til:
a) nedslidte byområder i mindre byer med færre end
3.000 indbyggere, hvor der er et væsentligt behov for
en bymæssig udvikling
b) nedslidte byområder i mindre byer med 3.000 eller
flere indbyggere, hvor der er et væsentligt behov for en
bymæssig udvikling
c) nedslidte byområder i større byer med flere end 10.000
indbyggere
d) nyere boligområder med store sociale problemer
e) ældre erhvervs- og havneområder.
For at sikre midler til alle 5 kategorier fordeles efter for-
slaget forlods 40 mio. kr. af de 80 mio. kr. til områdeforny-
else til de 2 første kategorier »nedslidte byområder i mindre
byer«.
Fastsættelsen af beløbets størrelse er baseret på erfarings-
mæssige data fra ansøgninger til kategorien »nedslidte by-
områder i mindre byer« i perioden 2007 til 2014.
Højst 30 mio. kr. fordeles forlods til kategorien, »nedslid-
te byområder i større byer« og højst 5 mio.kr. til kategorien,
»nyere boligområder med store sociale problemer«. Til kate-
gorien, »ældre erhvervs- og havneområder« fordeles højst 5
mio. kr.
6
Fordelingen af midlerne er foreslået fastsat ud fra en
skønsmæssig vurdering af de relative behov. I den forbin-
delse er der bl.a. lagt vægt på, at kommunerne hvert år ind-
sender ansøgninger om støtte til områdefornyelse, der langt
overstiger den afsatte statslige udgiftsramme på 60 mio. kr.
De ansøgte beløb til kategorien, »nedslidte byområder i
mindre byer«, har i perioden 2007-2014 årligt ligget på mel-
lem 28 og 59 mio. kr. Det betyder, at der hvert år gives af-
slag om støtte til områdefornyelse i kommuner, der ønsker
at prioritere midler til en særlig indsats i de mindre byer.
Forslaget om forhøjelse af rammen til 80 mio. kr. og forlods
prioritering mellem de forskellige kategorier til områdefor-
nyelse tager udgangspunkt i disse erfaringer med ansøgnin-
gerne.
Det foreslås, at uudnyttet ramme fordeles til de indkomne
ansøgninger efter den prioriterede rækkefølge af områderne
i stk. 2, nr. 3-5.
Det fastholdes, at midlerne uddeles på baggrund af kom-
munernes konkrete ansøgninger, der prioriteres efter skøn-
net behov for støtte.
3.3. Mulighed for nedrivning og opkøb af tomme
erhvervsbygninger
3.3.1 Gældende ret
Reglerne i den gældende byfornyelseslovs § 38 c giver
kommunalbestyrelsen mulighed for at støtte nedrivning af
erhvervsbygninger med statslig refusion under visse betin-
gelser. Efter de gældende regler i § 38 c er muligheden be-
grænset til at omfatte tomme erhvervsbygninger, som er be-
liggende i de små byer, det vil sige byer med færre end
3.000 indbyggere. Begrænsningen indebærer, at kun er-
hvervsbygninger, hvor erhvervet er nedlagt, som skæmmer
omgivelserne og derfor er til gene for byens fysiske miljø og
omkringliggende beboelsesejendomme, er omfattet af loven.
De gældende regler i § 38 d giver endvidere kommunalbe-
styrelsen mulighed for at opkøbe sådanne ejendomme med
henblik på nedrivning.
3.3.2. Lovforslaget
De samme muligheder for nedrivning og opkøb er ikke til
stede for så vidt angår tomme erhvervsbygninger, der er be-
liggende i de mindre byer med flere end 3.000 indbyggere.
Her er der et bredt ønske fra kommunerne om, at der etable-
res mulighed for at kunne nedrive og opkøbe tomme er-
hvervslokaliteter ud fra prioriteringer af, hvor bygningerne
skæmmer mest, f.eks. i bymidter og ved indfaldsveje. Tom-
me, faldefærdige erhvervsbygninger har en stor negativ ef-
fekt på et områdes fysiske miljø. Nedrivning af de skæm-
mende bygninger giver mulighed for, at nyt kan vokse frem
og kan således være kimen til at vende en negativ udvikling
og skabe et nyt positivt fysisk miljø.
Det foreslås på den baggrund, at der åbnes mulighed for,
at kommunalbestyrelsen også i de mindre byer i intervallet
mellem 3.000 og 10.000 indbyggere kan nedrive og opkøbe
faldefærdige tomme erhvervsejendomme, som skæmmer
omgivelserne og derfor er til gene for de omkringliggende
beboelsesejendomme, men kun som led i en beslutning om
områdefornyelse. Nedrivningen forudsættes herved at ske
gennem en koordineret og integreret indsats, der er rettet
mod hele området.
Nedrivningsmuligheden understøtter regeringens overord-
nede målsætning om, at omgivelserne i de mindre byer skal
gøres attraktive for bosætning.
3.4. Indretning af midlertidige byrum mv.
3.4.1 Gældende ret
Efter de gældende regler i byfornyelsesloven er der ikke
mulighed for at yde støtte til indretning af midlertidige by-
rum i ældre erhvervs- og havneområder.
3.4.2 Lovforslag
Især den øgede centralisering og følgevirkningerne af fi-
nanskrisen har medført, at mange grunde og erhvervsbyg-
ninger står ubrugte hen i længere tid og forfalder, fordi der
ikke for tiden er grundlag for at anvende dem på markeds-
vilkår. Det gælder f.eks. i mange bymidter og i industriom-
råder.
Det er spild af muligheder for at skabe gode rammer for
menneskers livskvalitet og spild af ressourcer.
Derfor arbejdes der mange steder i stigende grad med mu-
lighederne for at etablere midlertidige byrum, hvor man
midlertidigt gør brug af f.eks. tomme grunde og erhvervs-
bygninger, indtil de igen får en varig funktion på markeds-
vilkår. Midlertidig brug kan f.eks. være til et kulturelt for-
mål, et rekreativt formål eller et fællesskabsformål.
I England er man langt fremme og har f.eks. flere organi-
sationer, som arbejder med midlertidige byrum. De sørger
bl.a. for at rådgive ejerne og de midlertidige brugere om po-
tentialer, om de juridiske aspekter, herunder de aftaler som
skal indgås mellem parterne osv.
Regeringen vil derfor gerne i større omfang end hidtil un-
derstøtte mulighederne for midlertidig brug af tomme grun-
de og erhvervsejendomme.
Omdannelsen af sådanne områder er ofte en lang proces,
hvor en midlertidig anvendelse af byrummet, som f.eks. le-
geplads eller skaterbane kan understøtte omdannelsen og
fremme dialog mellem borgere og kommune om den endeli-
ge fremtidige anvendelse af området.
Forslaget er således et yderligere værktøj for kommunerne
til at understøtte omdannelsesprocessen i ældre erhvervs- og
havneområder.
For yderligere information om midlertidige aktiviteter i
forbindelse med ovennævnte omdannelsesprocesser henvi-
ses bl.a. til udgivelsen: ”Mental Byomdannelse - midlertidig
anvendelse som kickstart for en omdannelsesproces”, Inden-
rigs- og Socialministeriet 2009, samt ”Fra Odense Havn til
Havnen i Odense - Strategi og metode”, Socialministeriet
2011. Begge udgivelser rummer gode praktiske eksempler
på idéer og metoder til brug ved omdannelse af byrum her-
7
under anvendelse af midlertidige foranstaltninger og aktivi-
teter.
3.5. Lovens anvendelsesområde
3.5.1 Gældende ret
Efter den gældende lov er det muligt for kommunalbesty-
relsen at yde støtte til udgifter til bygningsfornyelse af pri-
vate udlejningsboliger, ejerboliger og andelsboliger, der er
opført før 1950 og er væsentligt nedslidte.
3.5.2 Lovforslaget
Med lovændringen foreslås det, at anvendelsesområdet for
lovens regler om bygningsfornyelse udvides til også at om-
fatte bygninger opført i 1950’erne.
Der lægges således op til, at ejendomme, der i dag er mel-
lem 54 og 64 år gamle og væsentligt nedslidte, omfattes af
lovens anvendelsesområde. Det betyder, at loven opdateres,
samt at det sikres, at loven omfatter en endnu større del af
den boligmasse, som må påregnes at få behov for moderni-
sering eller fornyelse i de kommende år.
Dette indebærer bl.a., at den første generation af parcelhu-
se, som mange steder vil have brug for en ændring, så de
kan møde nutidens behov, vil blive omfattet af hele lovens
anvendelsesområde, og ikke som hidtil kun af reglerne om
energirenovering samt de ændringer om aftalt grøn byforny-
else, der er trådt i kraft 1. juli 2014 (lov nr. 439 af 6. maj
2014).
Med forslaget får kommunerne således mulighed for i
endnu højere grad at målrette den boligsociale indsats.
3.6. Bedre støttemuligheder til ejer- og andelsboliger
3.6.1 Gældende ret
Efter de gældende regler i byfornyelsesloven kan det kon-
tante tilskud til ejer- og andelsboliger maksimalt udgøre en
fjerdedel af de støtteberettigede udgifter. Det er kommunal-
bestyrelsen, der træffer beslutning om, hvorvidt der kan
ydes støtte til de konkrete ansøgninger. Det er ligeledes
kommunalbestyrelsen, der fastsætter størrelsen af støtten til
de enkelte projekter, hvilket giver kommunalbestyrelsen
mulighed for at afpasse støtteniveauet efter den enkelte ejers
mulighed for egenfinansiering. Størrelsen af støtten kan så-
ledes fastsattes fra et mindre tilskud til et tilskud på højest
25 pct. af de støtteberettigede udgifter - alt afhængig af
kommunens vurdering. Er der tale om fredede og bevarings-
værdige ejer- og andelsboliger, kan støtten efter de gælden-
de regler udgøre op til en tredjedel af de støtteberettigede
udgifter.
3.6.2 Lovforslaget
Der findes fortsat et stort antal utidssvarende og nedslidte
ejer- og andelsboliger. Opdateringen af utidssvarende ejer-
og andelsboliger sker langsommere uden for de store byer,
hvor markedskræfterne i mindre grad end i byerne under-
støtter udviklingen. Det er derfor fortsat nødvendigt med en
offentlig indsats for at komme udfordringerne til livs. De
dårligste ejer- og andelsboliger bør derfor kunne opnå støtte
til afhjælpning af de mest basale mangler såsom etablering
af bad, afhjælpning af kondemnable forhold, energiforbed-
rende foranstaltninger foreslået i et energimærke, istandsæt-
telse af bygningens klimaskærm, samt nedrivning, når det er
begrundet i bygningens fysiske stand.
Det foreslås derfor, at kommunalbestyrelsen får mulighed
for at yde tilskud på op til halvdelen af de støtteberettigede
udgifter til ombygning af ejer- og andelsboliger og ved fre-
dede og bevaringsværdige op til tre fjerdedele.
Det er således formålet med forslaget at styrke ejerens in-
citament og motivation til frivilligt at søge om tilskud til
ombygninger af nedslidte ejer- og andelsboliger. Kommu-
nen fastsætter støtten på det niveau, som motiverer ejeren til
at gennemføre projektet, således at støtten maksimalt kan
udgøre halvdelen af de støtteberettigede udgifter og tre fjer-
dedele ved fredede og bevaringsværdige ejer- og andelsboli-
ger.
3.7. Kommunal garanti for byggelån og endelige lån ved
ejer- og andelsboliger
3.7.1 Gældende ret
Efter de gældende regler kan kommunalbestyrelsen stille
garanti for byggelån og endelige lån ved udlejningsboliger
under visse betingelser. Det er blandt andet en betingelse, at
finansieringen ikke kan gennemføres, medmindre der stilles
særlig sikkerhed for långivningen. Der er ikke en tilsvarende
mulighed ved ejer- og andelsboliger.
3.7.2 Lovforslaget
Det kan som ved udlejningsboliger være umuligt at få
byggelån og endelige lån til finansiering af bygningsfornyel-
sesarbejderne i ejer- og andelsboliger. Muligheden for ga-
rantistillelsen betyder blandt andet, at kommunalbestyrelsen
som led i forhandlingen af finansieringen med ejeren kan
begrænse støtten til en garantistillelse frem for et kontant til-
skud i de tilfælde, hvor denne støtteform er tilstrækkelig til,
at ejeren kan gennemføre projektet. Ved at indarbejde mu-
ligheden for garantistillen ved ejer- og andelsboliger får
kommunalbestyrelsen mulighed for at anvende et nyt gene-
relt instrument i strategien med at opdatere en utidssvarende
boligmasse.
Det foreslås på denne baggrund, at kommunalbestyrelsen
– på samme betingelser som ved udlejningsboliger – kan
stille garanti for byggelån og lån til endelig finansiering af
bygningsfornyelsesarbejderne.
3.8. Særligt om forsamlingshuse og bygninger med
tilsvarende anvendelse
3.8.1 Gældende ret
Efter de gældende regler i byfornyelsesloven har kommu-
nalbestyrelsen mulighed for at yde støtte til istandsættelse af
nedlidte forsamlingshuse og bygninger med tilsvarende an-
8
vendelse til en fjerdedel af de støtteberettigede udgifter. Ved
fredede og bevaringsværdige bygninger kan støtten dog for-
højes til en tredjedel af de støtteberettigede udgifter.
3.8.2 Lovforslaget
Det er regeringens opfattelse, at det skal være attraktivt at
bo og arbejde i alle områder i Danmark. Forsamlingshuse
udgør ofte en vigtig del af nærmiljøet i de små samfund. De
fungerer som landsbyens kulturhus og et hjemsted for akti-
viteter, som samler den lokale befolkning. Forsamlingshuse-
ne er med til at gøre det attraktivt at bo i landsbyer og land-
distrikter og dermed fastholde bosætningen i disse områder.
En stor del af Danmarks forsamlingshuse i landsbyer og
landdistrikter er imidlertid i dårlig vedligeholdelsesmæssig
stand og er i fare for at forsvinde.
For at bevare forsamlingshusenes funktion i landsbyer og
landdistrikter og derved understøtte bosætningen i lokale
områder foreslås det, at kommunalbestyrelsen i særlige til-
fælde kan yde støtte til samtlige støtteberettigede udgifter,
hvor istandsættelse ellers ikke kan gennemføres, f.eks. fordi
det ikke er muligt at fremskaffe den nødvendige egenfinan-
siering, uanset at der opnås støtte fra anden side.
Forslaget om bedre støttemuligheder til forsamlingshuse
skal i øvrigt ses sammen med muligheden, som allerede ek-
sisterer i dag, for, at flere mindre byer går sammen om at
drive et forsamlingssted i fællesskab.
3.9. Administration af byfornyelsesområdet
3.9.1. Gældende regler
Efter de gældende regler i § 94 udmeldes den ordinære
byfornyelsesramme til de enkelte kommuner som en vejle-
dende tilskudsramme, hvor kommunerne i løbet af året skal
trække midlerne i det elektroniske indberetningssystem
(BOSINF). Ministeren for by, bolig og landdistrikter fast-
sætter hvert år en frist for kommunernes hjemtagelse af or-
dinær ramme i slutningen af december samme år. Konterin-
gen sker efter slutningen af året på basis af de tilsagn, som
kommunerne har indberettet til systemerne. Denne tilrette-
læggelse betyder imidlertid, at kommunerne ikke får et fuldt
år til at disponere midlerne og hjemtage støtten.
3.9.2 Lovforslaget
Derfor foreslås det at ændre loven, således at det bliver en
bindende udgiftsramme til anvendelse ved kommunale til-
sagn om støtte. Det betyder bl.a., at der ikke sker en overud-
melding af ramme, som det efter gældende regler har været
indtil nu. Ved forslaget sker der desuden en bedre økono-
misk styring af den samlede byfornyelsesramme.
Kommunerne vil efter forslaget kunne bruge de udmeldte
rammer indtil tidspunktet for det efterfølgende års ramme-
udmelding af ordinær ramme. Det indebærer, at kommuner-
ne får længere tid end nu til at gøre brug af de udmeldte
rammer, idet rammeudmeldingen normalt finder sted i marts
måned. Endvidere undgås en lang periode, hvor ingen kom-
muner har byfornyelsesramme. Uudnyttet kommunal ramme
tilbageføres til staten.
Tilbageført ramme overføres til den ordinære ramme til
kommunerne og udmeldes i tilknytning til udmeldingen af
den ordinære ramme svarende til den årlige bevilling på fi-
nansloven.
I forbindelse med den årlige udmelding af ordinære ud-
giftsrammer til kommunerne konteres efter forslaget hele
det udmeldte beløb straks som udgift. Når et finansår er gå-
et, vil Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter i januar
måned udarbejde en opgørelse over rammeforbruget på de
beslutninger, som kommunerne i løbet af året har hjemtaget
ramme til.
Med forslaget får kommunerne mulighed for at bruge de
udmeldte rammer indtil tidspunktet for det efterfølgende års
rammeudmelding.
Det bemærkes, at der ikke er krav om, at kommunerne
fuldt ud udnytter den statslige udgiftsramme, som ministe-
ren har udmeldt.
3.10. Øget vejledningsindsats over for kommunerne
Efter at den nye hovedlov om byfornyelse og byudvikling
trådte i kraft i 2004, har kommunerne ikke haft mulighed for
at få støttet rådgivning til en byfornyelsesindsats gennem
byfornyelsesselskaber og andre rådgivere.
Der er siden opstået et vist videns efterslæb i kommuner-
ne, og der er stor efterspørgsel fra kommunerne efter øget
information og rådgivning, navnlig i forhold til rådgivning
om strategisk brug af instrumenterne i byfornyelsesloven i
forhold til de kommunale prioriteringer.
Der er derfor behov for, at Ministeriet for By, Bolig og
Landdistrikter iværksætter en særlig indsats med henblik på
at hjælpe kommunerne med vejledning, rådgivning, viden-
deling og erfaringsudveksling i relation til best practice for
at sikre, at alle kommuner har den nødvendige viden om by-
fornyelsesinstrumenterne til at anvende dem strategisk,
f.eks. i forbindelse med udarbejdelse af den kommunale
landdistriktspolitik.
Derfor vil Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter
iværksætte en særlig vejledningsindsats i 2 år, herunder op-
følgningsindsats ved områdefornyelsesprojekter, over for
kommunerne både i forhold til det politiske niveau og i for-
hold til sagsbehandlerniveau.
Indsatsen skal tænkes sammen med vejledning om beho-
vet for, at den enkelte kommune vedtager en strategi for,
hvorledes den vil håndtere de udfordringer, som følger af
befolkningsforskydningen, herunder spørgsmålet om over-
skud af boliger, og i den forbindelse inddrage den analyse
herom, som er i gangsat af Ministeriet for By, Bolig og
Landdistrikter. I den forbindelse kan det overvejes at etable-
re erfaringsnetværk på baggrund af best practice og partner-
skaber på tværs af kommunerne.
9
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
Lovforslaget finansieres inden for den eksisterende statsli-
ge udgiftsramme til byfornyelsesformål, hvorfor forslaget
ikke giver anledning til statslige merudgifter. Forslaget vur-
deres ikke at have konsekvenser i forhold til det statslige ud-
giftsloft.
Den foreslåede større kommunale fleksibilitet med hensyn
til prioritering af midler til byfornyelsesformål gennem en
forhøjelse af den maksimale statslige udgiftsramme til om-
rådefornyelse med 20 mio. kr. medfører, at de statslige ud-
gifter til andre byfornyelsesaktiviteter tilsvarende vil kunne
reduceres med op til 20 mio. kr. Da områdefornyelsen har
en lavere statslig refusion end andre byfornyelsesaktiviteter,
vil en maksimal udnyttelse af den forhøjede statslige ud-
giftsramme til områdefornyelse medføre, at det kommunale
bidrag til byfornyelsen forøges med netto 21 mio. kr.
Da det er frivilligt for kommunerne at gøre brug af områ-
defornyelsen, forventes eventuelle forøgede kommunale bi-
drag ikke at give anledning til kompensation fra staten.
Da den samlede områdefornyelsesaktivitet skal holde sig
inden for den statslige udgiftsramme, forventes ingen æn-
dringer af de statslige og kommunale udgifter som følge af
den foreslåede omdefinering af områdetyper, den foreslåede
mulighed for at yde støtte til indretning af midlertidige by-
rum samt den foreslåede mulighed for, at kommunen i byer
med mellem 3.000 og 10.000 indbyggere kan nedrive og op-
købe tomme erhvervsejendomme.
Der sker ikke i nævneværdigt omfang indfrielse af kom-
munale garantier, hvorfor det ikke forventes, at den foreslåe-
de udvidelse af kommunernes mulighed for garantistillelse
vil medføre merudgifter for det offentlige. Det bemærkes i
den forbindelse, at det ikke er obligatorisk for kommunerne
om de vil yde garanti i den enkelte sag.
Da de samlede byfornyelsesaktiviteter skal holde sig in-
den for den statslige udgiftsramme til byfornyelsesformål,
forventes den foreslåede udvidelse af byfornyelseslovens
anvendelsesområde til også at omfatte bygninger opført i
1950’erne ikke at medføre offentlige merudgifter. Dette
gælder ligeledes de foreslåede ændringer vedrørende admi-
nistration af den ordinære udgiftsramme.
De samlede byfornyelsesaktiviteter skal holde sig inden
for den statslige udgiftsramme til byfornyelsesformål. Det
forventes derfor, at den foreslåede forhøjelse af den statslige
refusion til udgifter vedrørende erstatningsboliger og kon-
demnering i byer med færre end 3.000 indbyggere og i det
åbne land ikke vil medføre statslige merudgifter. Det skøn-
nes, at den ændrede refusion reducerer det kommunale bi-
drag til kondemnering og erstatningsboliger med 0,5 mio.
kr.
Forslaget har ingen økonomiske og administrative konse-
kvenser for regionerne, da forslaget alene omfatter kommu-
nerne.
Forslagene om forhøjede støtteprocenter ved bygningsfor-
nyelse af ejer- og andelsboliger samt forsamlingshuse vil ik-
ke medføre offentlige merudgifter. Men da der bliver plads
til færre sager, forventes forslaget at betyde en reduktion af
den samlede byfornyelsesaktivitet. Hvis støtteintensiteten
for ejer- og andelsboliger samt forsamlingshuse stiger til ek-
sempelvis 40 pct., skønnes det, at aktiviteten falder fra 270
mio. kr. til 189 mio. kr.
Forslaget medfører øgede statslige merudgifter, som fi-
nansieres inden for den statslige udgiftsramme til byfornyel-
sesformål, til en særlig vejledningsindsats, herunder opfølg-
ningsindsats ved områdefornyelsesprojekter. Disse merud-
gifter skønnes at beløbe sig til 0,5 mio. kr. i 2015 og 0,5
mio. kr. i 2016, således at »Departementets almindelige
virksomhed« på finansloven forøges tilsvarende.
Forslaget medfører endvidere begrænsede statslige merud-
gifter til tilretning af Ministeriet for By, Bolig og Landdi-
strikters administrative edb-system BOSSINF i 2014 eller
2015. Disse merudgifter til det administrative edb-system
afholdes inden for ministeriets eksisterende ramme.
Lovforslagets kommunaløkonomiske konsekvenser skal
forhandles med Kommunernes Landsforening.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet mv.
Forslaget har ikke nævneværdige økonomiske og admini-
strative konsekvenser for erhvervslivet.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget har ikke administrative konsekvenser for borger-
ne.
7. Miljømæssige konsekvenser
Der er ingen miljømæssige konsekvenser af lovforslaget,
men tilskudsmæssigt giver lovforslaget bedre mulighed for
at give støtte til klimatilpasninger mv.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget har et boligsocialt sigte, og der er ikke EU-
retlige, herunder statsstøtteretlige elementer.
9. Hørte myndigheder og organisationer
Et udkast til lovforslag har været sendt i høring i perioden
fra den 9. september 2014 til og med 21. oktober 2014 hos
følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatsamfundet, Andelsboligernes Fællesrepræsentati-
on, Arkitektforeningen, BAT-Kartellet, Boligselskabernes
Landsforening, BOSAM, Byfornyelseskonsulenterne A/S,
Byggeskadefonden vedr. Bygningsfornyelse, Byggesociete-
tet, Bygherreforeningen i Danmark, Danmarks lejerforenin-
ger, Dansk Byggeri, BygningsFredningsForeningen, Danske
Arkitektvirksomheder, DI, Danske Udlejere, Ejendomsfor-
eningen Danmark, Erhvervslejernes Landsorganisation, For-
eningen af Rådgivende Ingeniører, Frederiksberg Kommu-
ne, Grundejernes Investeringsfond, Håndværksrådet, I. C.
Byfornyelse, KL, Kuben Byfornyelse Danmark A/S, Køben-
havns Kommune, Landdistrikternes Fællesråd, Landsfor-
eningen Landsbyerne i Danmark, Lejernes Landsorganisati-
on i Danmark, sbs rådgivning A/S, Realkreditrådet, Statens
Byggeforskningsinstitut/Aalborg Universitet og Søren Gar-
de Rådgivning.
10
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser / mindreudgifter Negative konsekvenser / merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Samlet medfører forslaget ikke statslige
merudgifter
Det kommunale bidrag til byfornyelsen
skønnes at blive forøget med netto 21
mio. kr.
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen. Ingen.
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen. Ingen.
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen. Ingen.
Miljømæssige konsekvenser Bedre muligheder for at støtte klimatil-
pasninger.
Ingen.
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Ingen. Ingen.
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Der foreslås en ny kapiteloverskrift i forbindelse med en
udtrykkelig angivelse af lovens formål, jf. bemærkningerne
til nr. 2.
Til nr. 2
Med en udtrykkelig angivelse af lovens formål tydeliggø-
res det med forslaget, at der er tale om en boligsocial lov,
som skal løfte boligstandarden over hele landet, således at
både land og by har attraktive bosætningsområder både i og
uden for vækstområder.
Til nr. 3
Forslaget definerer de typer af områder, hvor kommunal-
bestyrelsen kan træffe beslutning om områdefornyelse.
Efter de gældende regler er det en betingelse for, at kom-
munalbestyrelsen kan træffe beslutning om områdefornyel-
se, at grundlaget for private investeringer bliver styrket.
Efter forslaget kan kommunalbestyrelsen træffe beslut-
ning om områdefornyelse med henblik på at sikre attraktive
bosætningsvilkår og ikke nødvendigvis for at styrke grund-
laget for private investeringer. Dette kan f.eks. være aktuelt
for områder, som er præget af stagnation og måske tilbage-
gang. Det betyder, at fremme af udviklingen i et område så-
ledes også kan indebære omstilling og tilpasning.
Efter den gældende § 3, stk. 1, nr. 1, kan kommunalbesty-
relsen træffe beslutning for nedslidte byområder i mindre
byer, hvor der er et væsentligt behov for en bymæssig ud-
vikling.
Efter forslaget til § 3 er det præciseret, at der skal være ta-
le om en flerhed af væsentlige problemer. Det er således ik-
ke tilstrækkeligt, at der f. eks. alene er trafikale problemer.
Efter forslaget til § 3, stk. 1, nr. 1, og nr. 2, foreslås en op-
deling af den hidtidige kategori ”nedslidte byområder i min-
dre byer” i to kategorier: ”mindre byer med færre end 3.000
indbyggere” og ”byer med færre end 10.000 indbyggere”.
Baggrunden herfor er, at byer under 3.000 indbyggere typisk
har andre udfordringer som f.eks. affolkning, forholdsvis
mange ældre beboere og overskud af boliger, i forhold til
lidt større byer, der primært har udfordringer med bymidter-
ne og fraflytning af arbejdspladser. Forslaget vil endvidere
harmonere med de gældende regler om refusion til kommu-
nens udgifter til tilskud til bygningsfornyelse, hvor tilskud-
det er fastsat til 60 pct., såfremt dette vedrører arbejde, der
udføres på bygninger eller ejendomme, der er beliggende i
byer med færre end 3.000 indbyggere eller i det åbne land.
Efter den gældende regel i § 3, stk. 1, nr. 2, kan kommu-
nalbestyrelsen træffe beslutning for nedslidte byområder i
større byer, hvor der er et væsentligt behov for bygningsfor-
nyelse.
Med forslagene i nr. 1 og 2. stilles krav om, at der skal
være et væsentligt behov for en bymæssig udvikling. Dette
indebærer, at der er behov for fysiske indsatser på en række
områder, f.eks. indretning af byrum, opførelse og indretning
af kulturhus, indsatser over for utidssvarende forhold i byen,
f.eks. trafikale løsninger.
Forslaget til § 3, stk. 1, nr. 3, indebærer, at kommunalbe-
styrelsen kan træffe beslutning om områdefornyelse i byer
med 10.000 indbyggere eller derover. De traditionelle byfor-
nyelsesområder med et væsentligt behov for bygningsforny-
else har efterhånden ændret karakter, og boliger med behov
for byfornyelse ligger mere spredt. Den fremtidige indsats
vil f.eks. i Københavns Kommune ligge uden for brokvarte-
rerne, mens de større provinsbyers bymidter er kendetegnet
ved andre udfordringer end utidssvarende boliger. Det drejer
sig om nedslidte byrum, funktionstømte bymidter, tomme
butikslokaler og måske lukkede virksomheder.
Det foreslås derfor, at kategorien også skal omfatte blan-
dede byområder, det vil sige boligområder med tilknytning
til udtømte mindre erhvervsområder under omdannelse. For-
målet er at opretholde bylivet og dermed byernes attraktivi-
tet for bosætning og private investeringer. Det er forudsat, at
der fortsat er behov for bygningsfornyelse i områderne, såle-
des at der kan ske en synergieffekt mellem områdefornyel-
sen og bygningsfornyelsen.
11
Efter den gældende regel i § 3, stk. 1, nr. 3, kan kommu-
nalbestyrelsen træffe beslutning for nyere boligområder med
store sociale problemer.
Efter forslaget fastholdes denne kategori vedrørende: "Ny-
ere boligområder med store sociale problemer". Et væsent-
ligt formål er derfor fortsat at igangsætte en udvikling af
området og skabe sammenhæng mellem de udsatte boligom-
råder og den øvrige by samt at koordinere de eventuelle
igangværende boligsociale tiltag med byfornyelsesprogram-
merne.
Efter den gældende regel i § 3, stk. 1, nr. 4, kan kommu-
nalbestyrelsen træffe beslutning for ældre erhvervs- og hav-
neområder, som kommunalbestyrelsen senest ved tidspunk-
tet for beslutningen om områdefornyelse udpeger som by-
omdannelsesområder efter § 11 b, stk. 1, nr. 4, i lov om
planlægning, og som ikke umiddelbart kan omdannes på
markedsvilkår.
Efter forslaget fastholdes denne kategori: "Ældre er-
hvervs- og havneområder".
Efter forslaget ændres dog i § 3, stk. 1, nr. 5) planlovens §
11, stk. 5, nr. 4) til § 11 b, stk. 1, nr. 5.
Ændringen af bestemmelsen er en konsekvens af en æn-
dring af planloven. Der henvises til bestemmelsen i § 11 b,
stk. 1, nr. 5, i lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013 i
lov om planlægning. Bestemmelsen i planloven fastslår, at
kommunerne ved udarbejdelse af lokalplaner udpeger by-
omdannelsesområder, hvor anvendelsen af bebyggelse og
ubebyggede arealer til erhvervsformål, havneformål eller
lignende aktiviteter skal ændres til boligformål, institutions-
formål, centerformål, rekreative formål eller erhvervsformål,
der er forenelige med anvendelse til boligformål.
Beslutning om områdefornyelse kan efter forslaget heref-
ter træffes for følgende by- og boligområder med en flerhed
af væsentlige problemer:
a) Nedslidte byområder i mindre byer med færre end
3.000 indbyggere, hvor der er et væsentligt behov for
en bymæssig udvikling.
b) Nedslidte byområder i byer med 3.000 eller flere ind-
byggere men med færre end 10.000 indbyggere, hvor
der er et væsentligt behov for en bymæssig udvikling.
c) Nedslidte byområder i større byer.
d) Nyere boligområder med store sociale problemer.
e) Ældre erhvervs- og havneområder, som kommunalbe-
styrelsen senest ved tidspunktet for beslutningen om
områdefornyelse udpeger som byomdannelsesområder
efter § 11 b, stk. 1, nr. 5, i lov om planlægning, og som
ikke umiddelbart kan omdannes på markedsvilkår.
De gældende regler om udvælgelseskriterier for reservati-
on af støtte til områdefornyelse og fastsættelse af ansøg-
ningsfrist er fastsat i bekendtgørelse nr. 1189 af 13/12/2012
med hjemmel i lovens § 7, stk. 3. Bekendtgørelsen vil blive
revideret i overensstemmelse med de foreslåede ændringer
af § 3. Der vil i bekendtgørelse blive fastsat regler om an-
søgningsfristen for reservation af støtte til områdefornyelse.
For at kommunerne i deres ansøgninger kan tage højde for
de foreslåede ændringer vedrørende områdefornyelse, vil
fristen for ansøgninger i 2015 blive fastsat til medio april
2015.
Til nr. 4
Forslaget i § 6, stk. 2, vedrører den prioriterede rækkeføl-
ge af byområder m.v., hvortil kommunalbestyrelsen kan
meddele tilsagn om refusion til områdefornyelse.
Efter de gældende regler kan ministeren for by, bolig og
landdistrikter i henhold til § 6, stk. 1, hvert år meddele til-
sagn om refusion til beslutninger om områdefornyelse inden
for en ramme på 60 mio. kr. af den samlede statslige ud-
giftsramme til byfornyelse, jf. § 94, stk. 2, 3. pkt.
Fordeling af udgiftsrammen på 60 mio. kr. til områdefor-
nyelse sker efter den prioriterede rækkefølge af byområder,
der fremgår af § 6, stk. 2. Således fordeles 35 mio. kr. for-
lods til de nedslidte byområder i mindre byer, hvor der er et
væsentligt behov for bymæssig udvikling, jf. § 6, stk. 2, nr.
1. De resterende 25 mio. kr. samt eventuelle overskydende
midler fra kategorien »nedslidte byområder i mindre byer «
anvendes til kategorien »nedslidte byområder i større byer«,
hvor der er et væsentligt behov for bygningsfornyelse, jf. §
6, stk. 2, nr. 2. Viser det sig, at der ikke indkommer ansøg-
ninger for hele det afsatte beløb i denne kategori, fordeles
midlerne i henhold til den prioriterede rækkefølge til katego-
rien »nyere boligområder med store sociale problemer«, jf. §
6, stk. 2, nr. 3, og kategorien Ⱦldre erhvervs- og havneom-
råder«, jf. § 6, stk. 2, nr. 4. Det vil sige, at kategorierne, »ny-
ere boligområder og ældre erhvervs– og havneområder«,
kun kommer i spil, hvis der ikke er tilstrækkelige ansøgnin-
ger i de to først prioriterede kategorier.
Det foreslås, at ministeren for by, bolig og landdistrikter
fremover kan meddele tilsagn om refusion til kommunalbe-
styrelsen til beslutninger om områdefornyelse inden for en
udgiftsramme på 80 mio. kr. af den samlede statslige ramme
til byfornyelse - vedrørende forhøjelse af rammen til områ-
defornyelse henvises der til bemærkningerne til nr. 24.
Det foreslås yderligere, at den prioriterede rækkefølge op-
retholdes og udvides med én kategori, »nedslidte byområder
i byer med 3.000 eller flere indbyggere, men med færre end
10.000 indbyggere, hvor der er et væsentligt behov for en
bymæssig udvikling«. Den nærmere begrundelse for udvi-
delsen med den nævnte kategori følger af bemærkningerne
til nr. 3.
Som noget nyt foreslås det, at alle kategorier i den priori-
terede rækkefølge fra nr. 1 til nr. 5 forlods tildeles et fast be-
løb, som kan anvendes inden for den pågældende kategori.
Herved sikres det, at kommunerne har en reel mulighed for
at opnå tilsagn til deres ansøgninger inden for alle kategorier
i modsætning til den gældende retstilstand, hvor der ikke
kan gives tilsagn til en kategori, såfremt alle midlerne er op-
brugt til ansøgninger i den ét trin højere kategori. Forslaget
indebærer således, at kommunerne ved beslutning om områ-
defornyelse sikres en bred vifte af værktøjer med tilhørende
mulighed for at få tilsagn om refusion.
De gældende regler i § 4 om, at midlerne uddeles på bag-
grund af kommunernes konkrete ansøgninger, der prioriteres
12
inden for den enkelte områdekategori og efter skønnet be-
hov for støtte, fastholdes.
Til nr. 5
Efter de gældende regler overføres uudnyttet ramme i hen-
hold til § 6, stk. 3, nr. 2-4, til kategorien »nedslidte byområ-
der i mindre byer«, hvor der er et væsentligt behov for by-
mæssig udvikling «, jf. § 6, stk. 2, nr. 1.
Det foreslås i nr. 5 om ny affattelse af § 6, stk. 3, at uud-
nyttet ramme til de områdekategorier, der er nævnt i den
foreslåede § 6, stk. 2, nr. 3-5, fordeles i prioriteret rækkeføl-
ge til de forskellige områdekategorier.
Det foreslås således, at uudnyttet ramme for fremtiden
fordeles til de indkomne ansøgninger i henhold til den prio-
riterede rækkefølge i den foreslåede § 6, stk. 2, nr. 3-5. Det
betyder, at i tilfælde, hvor der ikke er givet tilsagn svarende
til den forlods tildelte ramme inden for de enkelte kategori-
er, skal den uudnyttede del fordeles efter den prioriterede
rækkefølge.
Såfremt der i det enkelte finansår ikke er ansøgninger i ka-
tegorierne som nævnt i den foreslåede § 6, stk. 2, nr. 1-5,
som opfylder betingelserne inden for den foreslåede ramme
på 80 mio. kr. overføres den uforbrugte del af rammen til
den ordinære ramme for bygningsfornyelse.
Til nr. 6
Den foreslåede bestemmelse i § 6, stk. 4, nr. 5, vedrører
etablering af særlige foranstaltninger til klimatilpasning.
Efter gældende regler er der i et vist omfang mulighed for
i forbindelse med f.eks. etablering af torve, pladser, op-
holdsarealer og trafikale foranstaltninger, at disse foranstalt-
ninger tilpasses de ændrede klimaforhold.
For at gøre instrumentet områdefornyelse tidssvarede
foreslås, at etablering af særlige foranstaltninger til klimatil-
pasning tilføjes som en ny støtteberettiget foranstaltning.
Som eksempler på foranstaltninger kan nævnes lokal ned-
sivning af regnvand i offentlige byrum, etablering af grønne
tage på offentlige bygninger, f.eks. busstoppesteder, opsam-
ling og genanvendelse af regnvand i offentlige byrum.
Den foreslåede bestemmelse i § 6, stk. 4, nr. 6, udvider
byfornyelseslovens anvendelse til nedrivning af private er-
hvervsbygninger samt opkøb af sådanne ejendomme med
henblik på nedrivning, såfremt erhvervet er nedlagt og byg-
ningerne er beliggende i byer med flere end 3.000 indbygge-
re, men færre end 10.000 indbyggere. Det er en forudsæt-
ning, at indsatsen i øvrigt sker som led i en gennemførelse af
en beslutning om områdefornyelse.
Efter de gældende regler kan kommunalbestyrelsen træffe
beslutning efter § 38 c om at yde støtte til nedrivning af pri-
vate erhvervsbygninger, såfremt erhvervet er nedlagt, og
bygningerne er beliggende i byer med færre end 3.000 ind-
byggere. Kommunalbestyrelsen kan endvidere efter § 38 d
opkøbe nedslidte ejendomme beliggende i byer med færre
end 3.000 indbyggere eller i det åbne land med henblik på
istandsættelse eller nedrivning. Efter gældende regler refun-
derer staten 60 pct. af kommunens udgifter til nedrivning og
opkøb i byer med færre end 3.000 indbyggere.
Det foreslås, at kommunalbestyrelsen som led i en gen-
nemførelse af en beslutning om områdefornyelse får mulig-
hed for at nedrive private erhvervsbygninger samt opkøbe
sådanne ejendomme med henblik på nedrivning, såfremt er-
hvervet er nedlagt, og bygningerne er beliggende i byer med
flere end 3.000 indbyggere, men færre end 10.000 indbyg-
gere.
Til nr. 7
Bestemmelsen finder ikke anvendelse på bygninger, som
er offentligt ejede. Det samme gælder, hvor det offentlige
har haft en ikke uvæsentlig indflydelse på driften. Der kan
f.eks. være tale om institutioner, kommunale kontorer, pri-
vate institutioner med driftsoverenskomst med det offentlige
eller lignende. I sager om nedrivning foreslås, at bestemmel-
serne i § 38 c, stk. 2, om ansøgnings- og beslutningsproced-
ure og fastsættelse af støtte samt finansiering og refusion
finder tilsvarende anvendelse. Det indebærer, at ansøgnings-
og beslutningsprocedurer sker efter de samme regler, som
gælder for ejer- og andelsboliger, jf. lovens §§ 23-25. Det
indebærer endvidere, at støtte ydes efter reglerne for ejer- og
andelsboliger, det vil sige efter reglerne i §§ 26, 27 og 34.
Forslaget indebærer derfor, at kommunalbestyrelsen på bag-
grund af forhandling med ejeren fastsætter den procentuelle,
finansielle støtte til nedrivning af ejendommen.
Udbetaling og refusion af kommunens udgifter sker efter
§ 34. Dette betyder, at kommunens udgifter refunderes med
50 pct., da bygningerne er beliggende i byer med mellem
3.000 og 10.000 indbyggere.
I sager om opkøb foreslås, at § 38 e om afholdelse af ud-
giften til opkøb samt refusion finder tilsvarende anvendelse.
Dette betyder, at hele kommunens udgift til opkøb er refusi-
onsberettiget, og at staten refunderer kommunens udgifter
med 50 pct., da bygningerne er beliggende i byer med flere
end 3.000 indbyggere, men færre end 10.000 indbyggere.
Hensigten med bestemmelsen om opkøb er, at muligheden
for statsrefusion til udgifter ved opkøb af private erhvervs-
bygninger bliver en integreret del af instrumenterne i byfor-
nyelsesloven og derved styrker kommunens indsatsmulighe-
der for at opgradere byfornyelsesområdet.
Hensigten med forslaget om nedrivning er, at nedrivnings-
muligheden skal understøtte målsætningen om, at omgivel-
serne også i de lidt større byer med flere end 3.000 indbyg-
gere, men færre end 10.000 indbyggere skal gøres attraktive
for bosætning. Erhvervsbygninger, hvor erhvervet er ned-
lagt, kan stå tomme, bliver ikke vedligeholdt og går i for-
fald. Erhvervsbygninger, som skæmmer omgivelserne, og
derfor er til gene for byens fysiske miljø og omkringliggen-
de beboelsesejendomme, vil blive omfattet af bestemmelsen.
Samtidig foreslås, at nedrivning og opkøb sker som led i en
beslutning om områdefornyelse, således at disse foranstalt-
ninger sker på baggrund af en samlet planlægning for områ-
det.
13
Til nr. 8
Den foreslåede bestemmelse i § 6, stk. 5, nr. 5, udvider
byfornyelseslovens anvendelse til indretning af midlertidige
byrum i ældre erhvervs – og havneområder. Hensigten med
projektet skal være en midlertidig foranstaltning. Kravene til
den tidsmæssige varighed afhænger af en konkret vurdering
af blandt andet investeringens størrelse. Det forudsættes, at
kommunalbestyrelsen nærmere redegør for den midlertidig
foranstaltning og varigheden i byfornyelsesprogrammet.
Formålet med forslaget er, at kommunerne som et strate-
gisk element i beslutninger om områdefornyelse i ældre er-
hvervs- og havneområder i samarbejde med de berørte par-
ter i byfornyelsen kan afprøve nye funktioner i byrummene.
Derved får kommunerne mulighed for at understøtte omdan-
nelsesprocessen fra det tidligere erhvervsformål til helt eller
delvist boligformål.
Omdannelsen af ældre erhvervs- og havneområder er ofte
kendetegnet ved, at omdannelsesprocessen strækker sig over
en længere årrække. Målet er ikke altid klart defineret fra
start men udvikles ofte i dialogen mellem grundejer, myn-
dighed og borgere/brugere over længere tid. Erfaringen vi-
ser, at udnyttelse af de fysiske rammer eller byrummet til
midlertidige formål eller funktioner kan understøtte omdan-
nelsesprocessen. Den midlertidige anvendelse kan bidrage
til at skabe en ny identitet for et byrum eller område og der-
ved supplere den overordnede strategiske byplanlægnings-
proces eller områdefornyelse.
Forslaget giver således kommunerne yderligere et værktøj
til understøttelsen af byomdannelsen i forbindelse med be-
slutning om områdefornyelse i ældre erhvervs- og havneom-
råder.
Til nr. 9
Det foreslås i § 7, stk. 1, 2. pkt., at § 7, stk. 1, 1. pkt., ikke
finder anvendelse ved nedrivning af private erhvervsbygnin-
ger samt opkøb af sådanne bygninger med henblik på ned-
rivning efter § 6, stk. 4, nr. 6.
Efter den gældende bestemmelse i § 7, stk. 1, 1. pkt., kan
et tilsagn om refusion efter § 6 til den enkelte beslutning
højst udgøre en tredjedel af kommunens udgifter til foran-
staltninger, der vedrører områdefornyelsen, dog højst 10
mio. kr.
Til nr. 10
Det foreslås i § 7, stk. 3, 1. pkt., at bemyndigelsen udvides
til at omfatte alle de områder, der er nævnt i § 3, stk. 1.
Til nr. 11
Med ændringen foreslås det, at anvendelsesområdet for
bestemmelsen udvides til også at omfatte bygninger opført i
1950’erne, og som er væsentligt nedslidte. Årstalsgrænsen,
der definerer anvendelsesområdet for de pågældende be-
stemmelser, blev i forbindelse med revisionen af byfornyel-
sesloven i 2003 fastsat til ejendomme opført før 1950 og
som er væsentligt nedslidte.
Efter den gældende lov, § 8, stk. 1, nr. 2 og § 21, stk. 1,
nr. 1 og 2, er det muligt for kommunalbestyrelsen at yde
støtte til udgifter til bygningsfornyelse af private udlejnings-
boliger, ejerboliger og andelsboliger, der er opført før 1950
og er væsentligt nedslidte. Det er op til kommunalbestyrel-
sen at afgøre, om boligen er væsentligt nedslidt, og derfor
kan modtage støtte til istandsættelse efter loven. Kommunal-
bestyrelsens vurdering træffes på grundlag af en helhedsvur-
dering af, om ejendommen har behov for en ekstraordinær
vedligeholdelsesindsats.
Den 1. april 1961 trådte den første egentlige byggelov
(byggelov for købstæderne og landet) i kraft. Byggeloven
kodificerede og udbyggede en lang række eksisterende byg-
geforskrifter, som samtidig blev ophævet. Byggeloven om-
fattede hele landet med undtagelse af København og Frede-
riksberg, som først blev omfattet af loven i henholdsvis
1975 og 1972, og var således det første skridt i retning af en
samlet byggelov for hele landet, hvilket blev en realitet i
1975, hvor København blev omfattet af loven.
Byggeloven fra 1961 var samtidig hjemmelsgrundlag for
det første bygningsreglement af 1961.
Bygningsmassen fra 1960 og fremefter er således kende-
tegnet ved, at den lovgivningsmæssigt er opført i en periode,
hvor der skete en kodificering af byggereglerne og de speci-
fikke krav, der blev stillet til udførelsesmetoder mv.
På den baggrund, og henset til at årstalsgrænsen i byfor-
nyelsesloven nu har eksisteret i 10 år, foreslås det, at årstals-
grænsen rykkes 10 år frem til 1960, således at ejendomme,
der i dag er mellem 54 og 64 år gamle og væsentligt nedslid-
te, omfattes af lovens anvendelsesområde. Herved opdateres
loven, og det sikres, at loven omfatter en endnu større del af
de boliger, som må påregnes at få behov for modernisering
eller fornyelse i de kommende år, f.eks. den første generati-
on af parcelhuse.
Til nr. 12 og 13
Forslagene i § 18, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, vedrører mulig-
heden for, at kommunalbestyrelsen kan undlade at tinglyse
deklaration ved ombygninger, hvor der ydes mindre offent-
lig støtte.
Formålet med forslaget er at etablere en bagatelgrænse,
som gør, at ved ombygninger, hvor der ydes mindre offent-
lig støtte, typisk i størrelsesordenen på 50.000 kr., alene er et
minimum af administrationsregler. Ejere og andelshavere
får samtidig et større incitament til at søge om støtte til en
ombygning af ejendommen. Konkret betyder det, at kom-
munalbestyrelsen ikke i disse tilfælde behøver at tinglyse en
deklaration om, at hvis ejendommen sælges inden for en af
kommunen nærmere fastsat årrække (op til 20 år), skal støt-
ten tilbagebetales, hvis ejendommen er steget i værdi, og
værdiforøgelsen ikke skyldes andre forhold, f.eks. konjunk-
turbestemte forhold. Er der tale om flere opdelte tilsagn til
samme ejer, er det den samlede offentlige støtte, der er afgø-
rende.
Kommunerne har efterlyst en sådan frivillig bagatelgræn-
se, som både kan motivere visse ejere, og give kommunen
14
mindre besvær med at skulle holde øje med deklarationens
overholdelse.
Til nr. 14
De foreslåede ændringer i § 19, stk. 2, 1. pkt., § 34, stk. 2,
1. pkt., § 50 k, stk. 2, § 57, stk. 2, § 73, § 82, stk. 2, og § 98,
stk. 1, og stk. 2, 3. pkt. er en konsekvens af forslagets nr. 24
vedrørende årlig udmelding af den statslige udgiftsramme.
Til nr. 15
Med ændringen foreslås det, at anvendelsesområdet for
bestemmelsen udvides til også at omfatte bygninger opført i
1950’erne.
Der henvises til bemærkningerne til nr. 11.
Til nr. 16
Forslaget i § 27 vedrører muligheden for, at kommunalbe-
styrelsen til ejerboliger og andelsboliger kan give tilskud til
halvdelen af de støtteberettigede udgifter.
Efter de gældende regler er der alene mulighed for, at
kommunalbestyrelsen til ejerboliger og andelsboliger kan
give tilskud til en fjerdedel af de støtteberettigede udgifter
til ombygning. Ved nedrivning kan kommunalbestyrelsen
imidlertid give tilskud til nedrivningsudgifterne, dog med
fradrag af værdistigning på ejendommen som følge af ned-
rivningen.
Formålet med forslaget er at styrke ejerens incitament til
frivilligt at søge om tilskud til ombygninger af nedslidte
ejer- og andelsboliger. Forslaget indebærer således, at kom-
munalbestyrelsen på baggrund af forhandling med ejeren
fastsætter den procentuelle, finansielle støtte til ombygning
af ejendommen.
Der kan i denne forbindelse henvises til, at den gennem-
snitlige tilskudsprocent ved udlejningsboliger er på 55 pct.
Forslaget vil for ejerboliger kunne få en betydning uden for
de store byer, hvor opdateringen af boligmassen sker meget
langsommere end i byerne. For andelsboliger vil forslaget
især få betydning for Københavns Kommune, som har for-
holdsvis mange (nedslidte) andelsboliger.
Det bemærkes, at ved bygningsfornyelse af bygninger, der
indeholder erhverv og beboelse, sker fastsættelsen af støtten
til erhvervslokaler, der har status som ejerlejlighed eller an-
delsbolig efter den gældende § 37, stk. 3, efter bestemmel-
serne om støtte til ejerlejligheder eller andelsboliger (§§
26-29 og 34). Der er ikke foreslået ændringer af § 37, stk. 3.
Baggrunden herfor er, at med højere støtte til istandsættelse
af erhvervslokalernes klimaskærm, har ejeren af erhvervslo-
kalerne et større incitament til at istandsætte disse, hvilket
også er til gavn for den del af bygningen, der indeholder bo-
liger.
Det bemærkes endvidere, at ved ombygning af privat er-
hverv til udlejningsboliger sker fastsættelsen af støtten lige-
ledes efter den gældende § 38, stk. 2, efter bestemmelserne
om støtte til ejerlejligheder eller andelsboliger (§§ 26, 29 og
34). Der er ikke foreslået ændringer af § 38, stk. 2. Baggrun-
den herfor er, at med højere støtte til ombygning har ejeren
et større incitament til at søge om støtte til at ombygge ejen-
dommen.
Herudover bemærkes, at støtte efter § 38 b, stk. 2, til for-
samlingshuse og bygninger med lignende anvendelse belig-
gende i landsbyer og landdistrikter sker efter bestemmelser-
ne om støtte til ejerlejligheder eller andelsboliger (§§ 26, 29
og 34). I lovforslaget er der ikke foreslået ændringer af § 38
b, stk. 2, 1. pkt. Baggrunden herfor er, at med højere støtte
til ombygning har ejeren et større incitament til at istandsæt-
te forsamlingshuset. Der henvises i øvrigt til bemærkninger-
ne til nr. 18.
Endelig bemærkes, at støtte efter § 38 c, stk. 2, til nedriv-
ning af erhvervsbygninger sker efter bestemmelserne om
støtte til ejerlejligheder eller andelsboliger (§§ 26-27 og 34).
Der er ikke foreslået ændringer af § 38 c, stk. 2. Baggrunden
herfor er, at med højere støtte til nedrivning har ejeren et
større incitament til at nedrive private erhvervsbygninger,
hvor erhvervet er nedlagt.
Det foreslås, at udbetaling og refusion sker efter § 34. Sta-
ten refunderer herefter 50 pct. af kommunalbestyrelsens ud-
gifter. Dog refunderes 60 pct., såfremt tilskuddet vedrører
arbejde, der udføres på bygninger eller ejendomme, der er
beliggende i byer med færre end 3.000 indbyggere eller i det
åbne land. I sidstnævnte tilfælde kan kommunalbestyrelsen
også give tilsagn om støtte efter Pulje til Landsbyfornyelse.
Til nr. 17
Efter de gældende regler i lovens § 28 kan der til fredede
og bevaringsværdige ejerboliger og andelsboliger ydes et til-
skud, som højest må udgøre en tredjedel af de støtteberetti-
gede udgifter.
Efter forslaget i nr. 17 kan der til fredede og bevarings-
værdige ejerboliger og andelsboliger ydes tilskud til en stør-
re del af de støtteberettigede udgifter end til boliger, som ik-
ke er fredede eller bevaringsværdige. Efter forslaget kan der
ydes tilskud til op til tre fjerdedele af de støtteberettigede
udgifter.
Formålet med forslaget er at styrke ejerens incitament til
frivilligt at søge om tilskud til ombygninger af nedslidte
ejer- og andelsboliger, som er fredede eller bevaringsværdi-
ge. Forslaget indebærer således, at kommunalbestyrelsen på
baggrund af forhandling med ejeren fastsætter den procentu-
elle, finansielle støtte til ombygning af ejendommen.
Til nr. 18
De foreslåede bestemmelser i § 28 a svarer til den gælden-
de lovs § 16 for udlejningsboliger.
I henhold til stk. 1 i den foreslåede bestemmelse kan kom-
munalbestyrelsen stille garanti for byggelån inklusive lå-
neomkostninger, der optages til dækning af de støtteberetti-
gede udgifter, der udgør støttegrundlaget i henhold til § 22 i
det omfang, finansieringen ikke kan gennemføres, medmin-
dre der stilles særlig sikkerhed for långivningen.
Efter forslagets stk. 2 kan kommunalbestyrelsen stille ga-
ranti for endelig finansiering af de dokumenterede og af
kommunalbestyrelsen godkendte ombygningsudgifter, så-
15
fremt det endelige lån er et realkreditlån eller et realkredit-
lignende lån, ydet af et pengeinstitut. Ved realkreditlignende
lån forstås såvel fast forrentede som variabelt forrentede lån,
der er ydet med en løbetid, som vil kunne opnås i et realkre-
ditinstitut, herunder at lånet skal afvikles over løbetiden som
enten et annuitetslån, et serielån eller et mix-lån. Stående
lån, herunder lån med elementer af stående karakter, er såle-
des ikke omfattet af bestemmelsens garantimulighed. Det er
tilstrækkeligt, at lånet er sikret ved pantebrev, ejerpantebrev
med bagvedliggende håndpantebrev samt skadesløsbrev.
Muligheden for garantistillelse betyder, at kommunalbesty-
relsen som et led i forhandling af finansieringen med ejeren
kan begrænse støtten til en garantistillelse frem for kontant
tilskud i de tilfælde, hvor denne støtteform er tilstrækkelig
til, at ejeren kan gennemføre projektet.
Garantimuligheden kan bl.a. være relevant i forbindelse
med istandsættelse af bygninger beliggende i landdistrikter,
hvor ejeren har svært ved at opnå realkreditfinansiering.
I stk. 3 foreslås, at provenuet af lån, hvortil der ydes ga-
ranti, ikke må overstige de støtteberettigede udgifter, der ud-
gør støttegrundlaget inklusive låneomkostninger, og de do-
kumenterede, og af tilsagnet omfattede ombygningsudgifter,
for så vidt angår endelig finansiering. Med henblik på at
skabe så stor sikkerhed som muligt for kommunerne såvel
som for staten som regarant, foreslås det, at kommunalbe-
styrelsens garantistillelse for byggelån og lån til endelig fi-
nansiering betinges af, at lånet ydes mod pant i den forbed-
rede ejendom. Pant i form af ejerpant eller pant i skadesløs-
brev opfylder betingelsen. Sikkerhedsstillelse i form af sub-
sidiær ejerpant opfylder betingelsen, såfremt der indrømmes
kreditor oprykningsret. Tilsvarende gælder, at betingelsen er
opfyldt, såfremt der stilles kommunal garanti for lån, som
respekterer ejerpant, og det garanterede lån indrømmes op-
rykkende håndpant i det foranstående ejerpantebrev.
I stk. 4, 1. pkt., foreslås, at kommunalbestyrelsen kan ind-
drage enhver form for supplerende sikkerhed i sin vurdering
af vilkårene for den kommunale garanti. Der kan f. eks. væ-
re tale om kaution eller solidarisk medhæftelse.
I stk. 4, 2. pkt., foreslås, at i det omfang långiver på låne-
tidspunktet eller senere sikrer sig anden supplerende sikker-
hed end kommunal garanti, påhviler det långiver at sikre, at
låntager og eventuelle kautionister, garanter m.v. er klar
over, at kommunen, og dermed staten som regarant, indtræ-
der i disse supplerende sikkerheder i det omfang, at lånefor-
holdet bliver aktualiseret.
Med henblik på at minimere behovet for kommunal garan-
ti for de lån, som skal finansiere byfornyelsesarbejderne,
foreslås det i stk. 5, at kommunalbestyrelsen, inden der med-
deles tilsagn til ejeren, skal tage stilling til, i hvilket omfang
disse lån skal respektere foranstående lån med pant i ejen-
dommen.
Med bestemmelsen lægges der således op til, at kommu-
nalbestyrelsen allerede på tidspunktet for forhandlingen med
ejeren om finansieringen skal skaffe sig et overblik over,
hvorledes ejendommen er belånt.
På denne baggrund kan kommunalbestyrelsen danne sig et
indtryk af, om de konkrete prioriteringsforhold i ejendom-
men er af en sådan karakter, at byfornyelsen kun kan gen-
nemføres, såfremt der ydes kommunal garanti til en del af
byfornyelseslånene, eller om en del af de eksisterende lån
efter forhandling med ejeren og panthaverne enten kan brin-
ges til at rykke for byfornyelseslånene eller nedbringes.
I stk. 6 foreslås, at ministeren for by, bolig og landdistrik-
ter kan fastsætte nærmere regler om kommunalbestyrelsens
ydelse af garanti, herunder størrelsen af garantien, indhold,
form og vilkår.
Til nr. 19 og 20
Forslagene i § 29, 1. pkt., og stk. 2 vedrører muligheden
for, at kommunalbestyrelsen kan undlade at tinglyse dekla-
ration ved ombygninger, hvor der ydes mindre offentlig
støtte.
Der henvises til bemærkningerne til nr. 12 og 13.
Til nr. 21
Forslaget i § 38 b, stk. 2, vedrører muligheden for, at
kommunalbestyrelsen i særlige tilfælde kan yde støtte til
samtlige støtteberettigede udgifter, hvor istandsættelse ellers
ikke kan gennemføres.
Efter de gældende regler ydes støtten efter reglerne for
ejer- og andelsboliger, det vil sige efter reglerne i §§ 26-29
og 34. Som følge af forslagets nr. 16 og 17 er støtten i for-
slagets § 27 ændret til at udgøre halvdelen af de støtteberet-
tigede udgifter og i forslagets § 28 tre fjerdedele ved fredede
eller bevaringsværdige ejendomme.
For at bevare forsamlingshusenes funktion i landsbyer og
landdistrikter og dermed understøtte bosætningen i lokale
områder foreslås, at kommunalbestyrelsen i særlige tilfælde
kan yde støtte til samtlige støtteberettigede udgifter, hvor
istandsættelse ellers ikke kan gennemføres, f.eks. fordi det
ikke er muligt at fremskaffe den nødvendige ejerfinansie-
ring, uanset der opnås støtte fra anden side. Kommuner,
ejere og brugere af forsamlingshuse har efterlyst en ordning,
der kan løse problematikken omkring den nævnte ejerfinan-
siering.
Det bemærkes, at der med forslaget ikke foretages ændrin-
ger i, hvilke udgifter der er støtteberettigede. Og efter fast
praksis kan også kommunalt ejede forsamlingshuse få støtte.
Til nr. 22
Det foreslås som præciserende bestemmelse, at kommu-
nalbestyrelsens afgørelser efter både kapitel 5 og 5 a er en-
delige og således ikke kan indbringes for anden administra-
tiv myndighed.
Til nr. 23
Med ændringen foreslås det, at anvendelsesområdet for
bestemmelsen udvides til også at omfatte ejendomme opført
efter 1. januar 1960.
16
Den gældende regel i § 39, stk. 2, giver kommunalbesty-
relsen mulighed for at træffe beslutning om, at etablering af
fællesarealer og fælleslokaler for flere ejendomme i begræn-
set omfang kan omfatte ejendomme opført efter 1. januar
1950 samt ejendomme indeholdende boliger, hvortil der er
meddelt tilsagn om offentlig støtte efter byggestøtte-, kolle-
giestøtte-, boligbyggeri-, ældrebolig- eller almenboliglov-
givningen, eller som er godkendt efter § 67, stk. 1, nr. 8, i
den tidligere lov om boligbyggeri.
Forslaget betyder, at en beslutning om fælles friarealfor-
bedring for flere ejendomme, af hensyn til gennemførelse af
et hensigtsmæssigt friareal for alle beboere kan omfatte en
eller enkelte ejendomme opført efter 1960 samt omtalte støt-
tede byggeri.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til nr. 11.
Til nr. 24
Efter de gældende regler udmeldes den statslige udgifts-
ramme til bygningsfornyelse mv. som en vejledende udgifts-
ramme til kommunerne.
Det foreslås i stk. 1, at rammen fremover udmeldes som
en bindende udgiftsramme. Det betyder, at midlerne, lige-
som ved Landsbyfornyelsespuljen, meldes endeligt ud til
kommunerne ved årets begyndelse senest 1. marts, hvor
midlerne konteres. Lovforslaget indeholder en bestemmelse
om, at fristen kan udskydes, hvis der foreligger særlige om-
stændigheder. Det kan f.eks. være, at ministeriet af forskelli-
ge årsager mangler grundlag for at opgøre udmelding af
ramme til den enkelte kommune.
Kommunerne skal have anvendt midlerne inden ultimo fe-
bruar det følgende år. Ministeriet for By, Bolig og Landdi-
strikter fastsætter administrativt datoen for, hvornår kommu-
nerne skal have disponeret midlerne. Midlerne er disponeret,
f. eks. når kommunen har en forpligtende aftale med en byg-
ningsejer eller på anden måde har forpligtet sig til at bruge
midlerne.
Det foreslås i stk. 2, at midlerne som hidtil vil blive fordelt
mellem kommunerne efter objektive kriterier, som afspejler
den enkelte kommunes byfornyelsesbehov.
Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at en del af den statslige ram-
me som hidtil vil kunne afsættes til forsøgs- og udviklings-
projekter inden for områdefornyelsen ud over den ramme,
som er afsat til selve områdefornyelsen.
Det foreslås i stk. 2, 3. pkt., at forhøje rammen til område-
fornyelse fra 60 til 80 mio. kr., da erfaringerne viser, at der i
kommunerne er et væsentligt højere behov for områdeforny-
else, end hvad der kan imødekommes efter de gældende reg-
ler. Det gælder især i forhold til en indsats over for de nødli-
dende hovedgaver og funktionstømte bymidter.
Efter forslaget i stk. 3 kan en kommunalbestyrelse, som
ønsker at overdrage hele eller dele af sin byfornyelsesramme
til bygningsfornyelse til en eller flere andre kommuner efter
aftale mellem de pågældende kommunalbestyrelser anmode
ministeren for by, bolig og landdistrikter om at overdrage al-
lerede udmeldt byfornyelsesramme mellem de pågældende
kommuner. Ministerens opgave er alene at sørge for gen-
nemførelse af den indgåede aftale mellem kommunerne.
Forslaget svarer til de gældende regler.
I stk. 4 foreslås, at når kommunalbestyrelsen meddeler til-
sagn til en ejer om støtte eller på anden måde disponerer, så-
ledes at det udløser refusion efter denne lov, skal kommu-
nalbestyrelsen samtidig indberette det i det administrative
edb-system. Dette gælder dog ikke tilsagn efter § 98. Beslut-
ninger efter 1. pkt., som ikke er indberettede som disponere-
de inden udgangen af en af ministeren for by, bolig og land-
distrikter årligt meddelt frist, føres tilbage til den samlede
statslige udgiftsramme.
Til nr. 25
De foreslåede bestemmelser i stk. 2, nr. 1-3 svarer til de
foreslåede bestemmelser i nr. 24.
Det foreslås i stk. 2, 4. pkt., at 40 mio. kr. kan anvendes til
bygningsfornyelse i områder, der har fået tilsagn efter § 6,
stk. 2, nr. 1-5, som omhandler den prioriterede rækkefølge
af byområder, hvortil kommunalbestyrelsen kan meddele til-
sagn om refusion til områdefornyelse.
Midlerne til bygningsfornyelse under områdefornyelsen
vil fortsat blive fastsat administrativt i en bekendtgørelse om
udgiftsrammer til byfornyelsesformål og skulle anvendes in-
den for 3 år, men med mulighed for dispensation som efter
hidtidig praksis, hvis kommunen har en saglig grund til end-
nu ikke at have nået at anvende midlerne.
I stk. 2, 5. pkt., foreslås, at midlerne forlods fordeles med
20 mio. kr. til bygningsfornyelse i områder, der fået tilsagn
efter § 6, stk. 2, nr. 1, og 20 mio. kr. til bygningsfornyelse i
områder, der fået tilsagn efter § 6, stk. 2, nr. 2.
Midler til bygningsfornyelse i områder, der ikke er dispo-
neret efter 5. pkt., fordeles efter forslaget i stk. 2, 6. pkt., i
prioriteret rækkefølge efter bestemmelserne i § 6, stk. 2, nr.
3-5.
I stk. 2, 6. pkt., foreslås, at eventuelt uforbrugte midler
overføres til den ordinære ramme.
Forslaget træder i kraft den 1. januar 2016. Der henvises
til bemærkningerne til § 2 om forskudt ikrafttræden.
Til nr. 26
Det foreslås i § 100, at bemyndigelsen udvides til at om-
fatte kapitel 6 a om aftalt grøn byfornyelse, da bekendtgørel-
ser om bl.a. statsrefusion af kommunale udgifter, regnskab
og revision, som er gældende for kapitel 3-6, også skal være
gældende for kapitel 6 a.
Til nr. 27
Forslaget i § 105, stk. 2, vedrører muligheden for, at kom-
munalbestyrelsen, boligkommissionen eller bygningsforbe-
dringsudvalget til enhver tid og mod behørig legitimation og
uden retskendelse har adgang til fast ejendom, når kommu-
nalbestyrelsen har truffet beslutning efter kapitel 6 om fri-
arealforbedring eller efter kapitel 9 om kondemnering af
sundheds- og brandfarlige boliger eller opholdsrum.
17
Efter de gældende regler er der alene hjemmel i byforny-
elsesloven for myndighederne til at få en sådan adgang til
fast ejendom, hvis det skønnes nødvendigt for, at kommu-
nalbestyrelsen kan træffe de nævnte beslutninger. Formålet
med forslaget er således – i overensstemmelse med Folke-
tingets Ombudsmands opfattelse - at tilvejebringe en udtryk-
kelig hjemmel til, at den relevante myndighed har en tilsva-
rende adgang til fast ejendom med henblik på at sikre gen-
nemførelse af kommunalbestyrelsens beslutning. Dette kan
f.eks. være aktuelt, når kommunalbestyrelsen efter byforny-
elseslovens § 76 har nedlagt forbud mod, at bygningen be-
nyttes til beboelse eller ophold for mennesker (kondemne-
ring), nedlagt påbud om nedrivning efter byfornyelseslovens
§ 77, stk. 2, samt skal foretage selvhjælpshandling (i form af
nedrivning af en bygning) efter byfornyelseslovens § 77,
stk. 8, som følge af, at ejeren ikke vil medvirke.
Til nr. 28
Forslaget i § 105, stk. 3, vedrører muligheden for, at poli-
tiet yder kommunalbestyrelsen, boligkommissionen eller
bygningsforbedringsudvalget bistand til at opnå en i loven
hjemlet adgang til en ejendom.
Efter de gældende regler er der ikke hjemmel i byfornyel-
sesloven for myndighederne til at anmode om politiets bi-
stand, hvis ejeren modsætter sig myndighedernes adgang til
den pågældendes ejendom. Det fremgår blandt andet af be-
mærkningerne til forslag om politiets virksomhed, at Justits-
ministeriet er enig med Politikommissionen i, at politiets ad-
gang til at foretage indgreb uden for strafferetsplejen regule-
res særskilt. Formålet med forslaget er således at tilvejebrin-
ge en udtrykkelig hjemmel til at anmode om politiets bi-
stand.
Det foreslås, at politiet yder de i stk. 1 nævnte myndighe-
der bistand til at opnå en i henhold til loven hjemlet adgang
til en ejendom. Der kan fastsættes nærmere regler om denne
bistand efter forhandling mellem ministeren for by, bolig og
landdistrikter og justitsministeren.
Til § 2
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar
2015, jf. dog stk. 2.
I stk. 2 foreslås det, at lovens § 1, nr. 25, træder i kraft den
1. januar 2016. § 94, stk. 2, 4.- 6. pkt., der vedrører de 40
mio. kr. af den samlede statslige udgiftsramme, der kan af-
sættes til bygningsfornyelse i områder, samt fordelingen og
omfordelingen heraf træder således i kraft den 1. januar
2016.
Begrundelsen for at udskyde ikrafttrædelsen af bestem-
melsen i § 94 til 1. januar 2016 er, at midler til bygningsfor-
nyelse tildeles områder, der har fået tilsagn til områdeforny-
elsesbeslutninger året før. Det betyder, at midler, der er afsat
til bygningsfornyelse i 2015, tildeles beslutninger om områ-
defornyelse, der har fået tilsagn i 2014.
18
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om byfornyelse og udvikling af byer, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 863 af 3. juli 2014, foretages følgende ændringer:
Kapitel 1 1. Overskriften til kapitel 1 affattes således:
Den kommunale indsats vedrørende byfornyelse og udvikling
af byer
»Kapitel 1
Lovens formål og kommunernes opgaver«
§ 1. Det påhviler kommunalbestyrelsen efter bestemmelser-
ne i denne lov at medvirke til
2. I § 1 indsættes som nyt stk. 1:
»Lovens formål er at give kommunerne mulighed for at
sikre gode boligsociale forhold både i og uden for vækstom-
råder i byerne og på landet.«
Stk. 1 bliver herefter stk. 2.
1) at igangsætte udvikling og omdannelse af problemramte
byer og byområder, der gør dem attraktive for bosætning
og privat investering,
2) at styrke grundlaget for private investeringer i problem-
ramte byområder gennem en koordineret og integreret ind-
sats, som skal rette sig mod hele området gennem boligso-
ciale og områdemæssige foranstaltninger og gennem
istandsættelse af boliger og bygninger samt etablering og
forbedring af friarealer, og
3) at skabe velfungerende boliger og boligområder beliggen-
de uden for de i nr. 2 nævnte byområder gennem istand-
sættelse og ombygning af boliger, der er væsentligt ned-
slidte, samt etablering og forbedring af friarealer.
§ 3. Kommunalbestyrelsen kan med henblik på at styrke
grundlaget for private investeringer træffe beslutning om om-
rådefornyelse for følgende områder:
3. § 3, stk. 1, affattes således:
»Kommunalbestyrelsen kan med henblik på at sikre attraktive
bosætningsvilkår træffe beslutning om områdefornyelse for
følgende områder med en flerhed af væsentlige problemer:
1) Nedslidte byområder i mindre byer, hvor der er et væsent-
ligt behov for en bymæssig udvikling.
1) Nedslidte byområder i mindre byer med færre end 3.000
indbyggere, hvor der er væsentligt behov for en bymæssig
udvikling.
2) Nedslidte byområder i større byer, hvor der er et væsent-
ligt behov for bygningsfornyelse
2) Nedslidte byområder i byer med 3.000 eller flere indbyg-
gere, men med færre end 10.000 indbyggere, hvor der er
væsentligt behov for en bymæssig udvikling.
3) Nyere boligområder med store sociale problemer 3) Nedslidte byområder i større byer med flere end 10.000
indbyggere.
4) Ældre erhvervs- og havneområder, som kommunalbesty-
relsen senest ved tidspunktet for beslutningen om område-
fornyelse udpeger som byomdannelsesområder efter § 11,
stk. 5, nr. 4, i lov om planlægning, og som ikke umiddel-
bart kan omdannes på markedsvilkår..
4) Nyere boligområder med store sociale problemer.
5) Ældre erhvervs- og havneområder, som kommunalbesty-
relsen senest ved tidspunktet for sin beslutning om områ-
defornyelse udpeger som byomdannelsesområder efter §
11 b, stk. 1, nr. 5, i lov om planlægning, og som ikke
umiddelbart kan omdannes på markedsvilkår.«
§ 6.... 4. § 6, stk. 2, affattes således:
Stk. 2. Tilsagn om refusion efter stk. 1 meddeles til ansøg-
ninger i følgende prioriterede rækkefølge:
»Stk. 2. Tilsagn om refusion efter stk. 1 meddeles forlods i
følgende prioriterede rækkefølge af den i § 94, stk. 2, 3. pkt.,
nævnte udgiftsramme:
1) Tilsagn til byområder, jf. § 3, stk. 1, nr. 1, inden for højst
35 mio. kr. af den i § 94, stk. 2, 3. pkt., nævnte udgiftsram-
me, jf. dog stk. 3.
1) Tilsagn til byområder, jf. § 3, stk. 1, nr. 1, inden for højst
20 mio. kr.
19
2) Tilsagn til byområder, jf. § 3, stk. 1, nr. 2. 2) Tilsagn til byområder, jf. § 3, stk. 1, nr. 2, inden for højst
20 mio. kr.
3) Tilsagn til boligområder, jf. § 3, stk. 1, nr. 3. 3) Tilsagn til byområder, jf. § 3, stk. 1, nr. 3, inden for højst
30 mio. kr.
4) Tilsagn til områder, jf. § 3, stk. 1, nr. 4. 4) Tilsagn til boligområder, jf. § 3, stk. 1, nr. 4, inden for
højst 5 mio. kr.
5) Tilsagn til områder, jf. § 3, stk. 1, nr. 5, inden for højst 5
mio. kr.«
§ 6....
Stk. 3. Uudnyttet udgiftsramme til de områder, der er nævnt
i stk. 2, nr. 2-4, overføres til ansøgninger under stk. 2, nr. 1.
5. § 6, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Uudnyttet udgiftsramme til de områder, der er
nævnt i stk. 2, nr. 1-5, fordeles blandt de indkomne ansøgnin-
ger efter den prioriterede rækkefølge af områderne i stk. 2, nr.
3-5.«
Stk. 4. Ministeren for by, bolig og landdistrikter kan medde-
le tilsagn om refusion til kommunalbestyrelsens udgifter til
følgende indsatser, jf. dog stk. 5:
6. I § 6, stk. 4, indsættes som nr. 5 og 6:
5) Etablering af særlige foranstaltninger til klimatilpasning
1) Programudarbejdelse og inddragelse af de berørte parter i
forbindelse med beslutningen om områdefornyelse.
6) Nedrivning af private erhvervsbygninger samt opkøb af så-
danne bygninger med henblik på nedrivning, såfremt er-
hvervet er nedlagt, og bygningerne er beliggende i byer
med 3.000 eller flere indbyggere, men færre end 10.000
indbyggere. Dette gælder dog ikke bygninger, som er of-
fentligt ejede
2) Etablering og forbedring af torve, pladser, opholdsarealer
m.v.
3) Etablering af kulturelle og særlige boligsociale foranstalt-
ninger, herunder etablering af lokaler.
4) Etablering af særlige trafikale foranstaltninger.
Stk. 5. I ældre erhvervs- og havneområder kan ministeren
for by, bolig og landdistrikter meddele tilsagn om refusion til
kommunalbestyrelsens udgifter til følgende indsatser:
7. I § 6 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
:»Stk. 5. Bestemmelsen i stk. 4, nr. 6, finder ikke anvendel-
se på bygninger, som er offentligt ejede. I sager om nedriv-
ning, jf. stk. 4, nr. 6, finder bestemmelserne i § 38 c, stk. 2,
om ansøgnings- og beslutningsprocedure og fastsættelse af
støtte samt finansiering og refusion tilsvarende anvendelse. I
sager om opkøb, jf. stk. 4, nr. 6, finder § 38 e om afholdelse
af udgiften til opkøb samt refusion tilsvarende anvendelse.«
Stk. 5 bliver herefter stk. 6.
1) Undersøgelse af omfanget af jordforurening og af de skøn-
nede udgifter til udbedringen heraf.
2) Kortlægning af ejerforhold og erhvervsforhold i området.
3) Udarbejdelse af handlingsplaner for den fremtidige udnyt-
telse af området.
4) Forberedelse af det organisatoriske grundlag for gennem-
førelsen af omdannelsen.
8. I § 6, stk. 5, der bliver stk. 6, indsættes som nr. 5
»5) Indretning af midlertidige byrum.«
§ 7. Et tilsagn om refusion efter § 6 til den enkelte beslut-
ning kan højst udgøre en tredjedel af kommunens udgifter til
foranstaltninger, der vedrører områdefornyelsen, dog højst 10
mio. kr.
9. I § 7, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
»Dette gælder dog ikke nedrivning af private erhvervsbygnin-
ger samt opkøb af sådanne bygninger med henblik på nedriv-
ning efter § 6, stk. 4, nr. 6.«
...
Stk. 3. Ministeren for by, bolig og landdistrikter kan fastsæt-
te nærmere regler om fordeling af den i § 6, stk. 1, nævnte ud-
giftsramme, herunder om fordeling af udgiftsrammen til løs-
ning af problemer i mindre byer, om administrationen af ord-
ningen samt om afgrænsningen af de foranstaltninger, hvortil
der kan ydes refusion efter § 6.
10. I § 7, stk. 3, 1. pkt., ændres »mindre byer« til: »de områ-
der, der er nævnt i § 3, stk.1.«
§ 8. Kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om at yde
støtte til udgifter til bygningsfornyelse af private udlejnings-
boliger, som
11. I § 8, stk. 1, nr. 2, ændres »1950« til: »1960«.
§ 18. Kommunalbestyrelsen tinglyser en deklaration på
ejendommen om vilkår for hel eller delvis tilbagebetaling af
kontant tilskud til vedligeholdelsesudgifter ydet i henhold til §
12. I § 18, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »20 år«: »jf. dog stk.
3».
13. I § 18, stk. 2, indsættes som stk. 3:
20
14, såfremt støttede boligers status ændres inden et fastsat åre-
mål på maksimalt 20 år.
Stk. 2. Deklarationen efter stk. 1 skal endvidere indeholde
vilkår for hel eller delvis tilbagebetaling af kontant tilskud
ydet i henhold til § 14, såfremt ejendommen afhændes inden
et nærmere fastsat åremål på maksimalt 20 år til en højere pris
end den ved støtteudmålingen beregnede leje- eller brugsvær-
di med tillæg af et beløb, der svarer til ejendomsprisudviklin-
gen i det forløbne tidsrum. Ved beregningen efter 1. pkt. kan
endvidere tillægges et beløb, som modsvarer prisstigning på
ejendommen som følge af yderligere forbedringsarbejder gen-
nemført efter afslutningen af byfornyelsesarbejderne. Det i 1.
pkt. stillede vilkår kan ikke kræves opfyldt ved salg til med-
ejer, ægtefælle eller livsarving, men vil være gældende ved de
pågældendes senere afhændelse af ejendommen inden for det
fastsatte åremål.
»Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan dog undlade at tinglyse
deklaration ved ombygninger, hvor der ydes mindre offentlig
støtte.«
§ 19.... 14. I § 19, stk. 2, 1. pkt., § 34, stk. 2, 1. pkt., § 50 k, stk. 2, §
57, stk. 2, § 73, § 82, stk. 2, og § 98, stk. 1, og stk. 2, 3. pkt.
ændres »§ 94, stk. 5« til: »§ 94, stk. 1«.
Stk. 2. Staten refunderer 50 pct. af kommunalbestyrelsens
udgifter efter stk. 1, såfremt betingelserne i § 94, stk. 5, er op-
fyldt.
§ 34....
Stk. 2. Staten refunderer 50 pct. af kommunalbestyrelsens
udgifter efter stk. 1, såfremt betingelserne i § 94, stk. 5, er op-
fyldt.
§ 50 k....
Stk. 2. Staten refunderer 50 pct. af kommunalbestyrelsens
udgifter efter stk. 1, såfremt betingelserne i § 94, stk. 5, er op-
fyldt.
§ 57....
Stk. 2. Staten refunderer 50 pct. af kommunalbestyrelsens ud-
gifter efter stk. 1, såfremt betingelsen i § 94, stk. 5, er opfyldt.
§ 73. Kommunalbestyrelsens udgifter efter dette kapitel i
forbindelse med tilvejebringelse af erstatningsboliger samt til
støtte, erstatning og godtgørelse refunderes af staten med 50
pct., såfremt betingelserne i § 94, stk. 5, er opfyldt.
§ 82....
Stk. 2. Staten refunderer 50 pct. af kommunalbestyrelsens
udgifter efter stk. 1, såfremt betingelsen i § 94, stk. 5, er op-
fyldt.
§ 98. Såfremt kommunalbestyrelsen påtager sig at yde støtte
efter denne lov uden refusion fra staten, kan tilsagn efter ind-
beretning til Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter med-
deles, uden at der forinden er sket bindende træk på udgifts-
rammen efter § 94, stk. 5.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at yde tilskud til
byfornyelsesforanstaltninger, der ikke i øvrigt kan ydes støtte
til. Til kommunalbestyrelsens beslutninger efter 1. pkt. kan
der ikke ydes refusion. Tilsagn om støtte efter 1. pkt. er ikke
omfattet af § 94, stk. 5, om bindende træk på udgiftsrammen
21
§ 21. Kommunalbestyrelsen kan efter reglerne i dette kapitel
yde støtte til:
15. I § 21, stk. 1, nr. 1 og 2 ændres »1950« til: »1960«.
1) Ejerboliger, som mangler tidssvarende opvarmning, wc el-
ler bad eller er opført før 1950 og er væsentligt nedslidt,
og som bebos af ejeren.
2) Andelsboliger, som mangler tidssvarende opvarmning, wc
eller bad eller er opført før 1950 og er væsentligt nedslidt,
og som bebos af andelshaveren.
§ 27. Til ejerboliger og andelsboliger kan tilskuddet til de
arbejder, der er nævnt i § 22, stk. 1, nr. 1 og 3-5, og § 22, stk.
2, højst udgøre en fjerdedel af de støtteberettigede udgifter, jf.
dog § 28.
16. I § 27 ændres »en fjerdedel« til: »halvdelen«.
§ 28. Til fredede og bevaringsværdige ejerboliger og andels-
boliger kan tilskuddet højst udgøre en tredjedel af de støttebe-
rettigede udgifter.
17. I § 28, stk. 1, ændres »en tredjedel« til: »tre fjerdedele«.
18. Efter § 28 indsættes:
Ȥ 28 a. Kommunalbestyrelsen kan stille garanti for bygge-
lån inklusive låneomkostninger, der optages til dækning af de
støtteberettigede udgifter, der er omfattet af tilsagnet, jf. § 24,
i det omfang finansieringen ikke kan gennemføres, medmin-
dre der stilles særlig sikkerhed for långivningen.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan endvidere stille garanti
for lån til endelig finansiering af de dokumenterede og af til-
sagnet omfattede ombygningsudgifter inklusive låneomkost-
ninger og eventuelt kurstab, i det omfang finansieringen ikke
kan gennemføres, medmindre der stilles særlig sikkerhed for
långivningen. Garantien kan kun ydes til realkreditlån og re-
alkreditlignende lån ydet af et pengeinstitut.
Stk. 3. Provenuet af lån, hvortil der ydes garanti, må ikke
overstige de i stk. 1 og 2 nævnte udgifter. Det er en betingel-
se for garantien, at lånet er ydet mod pant i den faste ejen-
dom.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan som vilkår for at stille
garanti kræve supplerende sikkerhed for lånet eller garantien,
herunder i form af kaution eller solidarisk medhæftelse. Stil-
ler långiver på lånetidspunktet eller senere krav om anden
supplerende sikkerhed end kommunal garanti, påhviler det
långiver at sikre, at kommunen indtræder i denne sikkerhed, i
det omfang garantien bliver aktualiseret.
Stk. 5. Inden der ydes en garanti, skal kommunalbestyrel-
sen med henblik på at sikre den bedst mulige prioritetsstilling
for de lån, hvortil der ydes kommunal garanti, tage stilling til,
i hvilket omfang det kan accepteres, at disse lån skal respek-
tere foranstående lån med pant i ejendommen.
Stk. 6. Ministeren for by, bolig og landdistrikter kan fast-
sætte nærmere regler om kommunalbestyrelsens ydelse af ga-
ranti samt om anmeldelse af kommunale garantier til Statens
Administration.«
§ 29. Kommunalbestyrelsen tinglyser en deklaration på
ejendomme, som har modtaget støtte efter dette kapitel, om
vilkår for hel eller delvis tilbagebetaling af kontant tilskud
ydet i henhold til dette kapitel, såfremt ejendommen skifter
19. I § 29, 1. pkt., indsættes efter »ejendomme«: »jf. dog stk.
2«.
20. I § 29 indsættes som stk. 2:
22
status eller afhændes inden et nærmere fastsat åremål på højst
20 år til en højere pris end den ved støtteudmålingen beregne-
de handelsværdi med tillæg af et beløb, der svarer til ejen-
domsprisudviklingen i det forløbne tidsrum.
»Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan dog undlade at tinglyse
deklaration ved ombygninger, hvor der ydes mindre offentlig
støtte.«
§ 38 b.... 21. I § 38 b, stk. 2, indsættes efter 1. pkt.:
Stk. 2. I sager efter § 38 a finder bestemmelserne i §§ 23-25
om ansøgnings- og beslutningsprocedure anvendelse, og fast-
sættelse af støtte samt finansiering og refusion ydes efter §§
26-29 og 34.
»Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde yde støtte til
samtlige støtteberettigede udgifter, hvor istandsættelse ellers
ikke kan gennemføres.«
22. Efter § 38 e indsættes i kapitel 5 a:
»Klage
§ 38 f. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter kapitel 5 og
5 a kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.«
§ 39.... 23. I § 39, stk. 2, ændres »1950« til: »1960«.
Stk. 2. Beslutning om etablering af fælles friarealer og fæl-
leslokaler for flere ejendomme efter stk. 1 kan kun i begrænset
omfang omfatte ejendomme opført efter 1. januar 1950 samt
ejendomme indeholdende boliger, hvortil der er meddelt til-
sagn om offentlig støtte efter byggestøtte-, kollegiestøtte-, bo-
ligbyggeri-, ældrebolig- eller almenboliglovgivningen, eller
som er godkendt efter § 67, stk. 1, nr. 8, i den tidligere gæl-
dende lov om boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 663 af 8.
august 2002, som ændret ved lov nr. 406 af 28. maj 2003.
§ 94. Ministeren for by, bolig og landdistrikter meddeler i
det enkelte finansår en vejledende udgiftsramme til de kom-
munalbestyrelser, som forinden har anmodet om at få del i den
statslige udgiftsramme, jf. § 93. Kommunalbestyrelserne kan
under forudsætning af samlet bevillingsmæssig dækning i det
pågældende tilsagnsår påregne at kunne meddele tilsagn inden
for den tildelte vejledende udgiftsramme, jf. dog stk. 4.
Stk. 2. Den samlede statslige udgiftsramme, jf. § 93, forde-
les mellem de enkelte ansøgende kommuner efter objektive
kriterier, der afspejler kommunernes byfornyelsesbehov. En
del af udgiftsrammen kan dog anvendes til løsning af afgræn-
sede byfornyelsesopgaver, herunder byfornyelsesforsøg efter
§ 96 og § 97. 60 mio. kr. af udgiftsrammen kan anvendes til
områdefornyelse, jf. § 6, stk. 1. 40 mio. kr. kan anvendes til
bygningsfornyelse i områder, der har fået tilsagn efter § 6, stk.
2, nr. 1. Eventuelle uforbrugte midler til bygningsfornyelse i
områder, jf. 4. pkt., fordeles til områder som nævnt i § 6, stk.
2, nr. 2 og 3, i prioriteret rækkefølge.
Stk. 3. Hvis kommunalbestyrelserne i to eller flere kommu-
ner ønsker det, skal ministeren for by, bolig og landdistrikter
foretage overdragelse af allerede udmeldt udgiftsramme mel-
lem kommunerne.
Stk. 4. Ministeren for by, bolig og landdistrikter kan senere
ændre de udmeldte vejledende udgiftsrammer efter stk. 1 og 3.
Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan kun meddele tilsagn til en
ejer om støtte, som udløser refusion efter denne lov, hvis
kommunalbestyrelsen forinden har opnået træk på sin vejle-
dende udgiftsramme efter stk. 1. Træk på rammen efter 1. pkt.
skal ske i umiddelbar tilknytning til beslutningen. Der kræves
24. § 94 affattes således:
Ȥ 94. Ministeren for by, bolig og landdistrikter meddeler
årligt, senest 1. marts, medmindre der foreligger særlige om-
stændigheder, en udgiftsramme til de kommunalbestyrelser,
som forinden har anmodet om at få del i den statslige udgifts-
ramme, jf. § 93.
Stk. 2. Den samlede statslige udgiftsramme, jf. § 93, forde-
les mellem de enkelte ansøgende kommuner efter objektive
kriterier, der afspejler den enkelte kommunes byfornyelsesbe-
hov. En del af udgiftsrammen kan dog anvendes til løsning af
afgrænsede byfornyelsesopgaver, herunder byfornyelsesfor-
søg efter §§ 96 og 97. 80 mio. kr. af udgiftsrammen kan an-
vendes til områdefornyelse, jf. § 6, stk. 1. 40 mio. kr. kan an-
vendes til bygningsfornyelse i områder, der har fået tilsagn
efter § 6, stk. 2, nr. 1-5.
Stk. 3. En kommunalbestyrelse, som ønsker at overdrage
hele eller dele af sin byfornyelsesramme til bygningsfornyel-
se til en eller flere andre kommuner kan efter aftale mellem
de pågældende kommunalbestyrelser anmode ministeren for
by, bolig og landdistrikter om at overdrage allerede udmeldt
byfornyelsesramme mellem de pågældende kommuner.
Stk. 4. Når kommunalbestyrelsen meddeler tilsagn til en
ejer om støtte eller på anden måde disponerer, således at det
udløser refusion efter denne lov, skal kommunalbestyrelsen
samtidig indberette det. Dette gælder dog ikke tilsagn efter §
98. Beslutninger efter 1. pkt., som ikke er indberettede inden
udgangen af en af ministeren for by, bolig og landdistrikter
årligt meddelt frist, føres tilbage til den samlede statslige ud-
giftsramme.«
23
ikke træk på kommunens vejledende udgiftsramme til beslut-
ninger, der er omfattet af § 98. Ministeren for by, bolig og
landdistrikter kan, når særlige forhold taler herfor, dispensere
fra kravet i 1. pkt.
Stk. 6. Midler trukket på kommunens vejledende udgifts-
ramme efter stk. 1 skal anvendes af kommunen senest 4 år fra
datoen for trækket. Midlerne anses for anvendt, når kommu-
nalbestyrelsen har forpligtet sig til at afholde rammebelasten-
de udgifter efter denne lov.
§ 94.... 25. § 94, stk. 2, affattes således:
Stk. 2. Den samlede statslige udgiftsramme, jf. § 93, forde-
les mellem de enkelte ansøgende kommuner efter objektive
kriterier, der afspejler kommunernes byfornyelsesbehov. En
del af udgiftsrammen kan dog anvendes til løsning af afgræn-
sede byfornyelsesopgaver, herunder byfornyelsesforsøg efter
§ 96 og § 97. 60 mio. kr. af udgiftsrammen kan anvendes til
områdefornyelse, jf. § 6, stk. 1. 40 mio. kr. kan anvendes til
bygningsfornyelse i områder, der har fået tilsagn efter § 6, stk.
2, nr. 1. Eventuelle uforbrugte midler til bygningsfornyelse i
områder, jf. 4. pkt., fordeles til områder som nævnt i § 6, stk.
2, nr. 2 og 3, i prioriteret rækkefølge.
»Stk. 2. Den samlede statslige udgiftsramme, jf. § 93, for-
deles mellem de enkelte ansøgende kommuner efter objektive
kriterier, der afspejler den enkelte kommunes byfornyelsesbe-
hov. En del af udgiftsrammen kan dog anvendes til løsning af
afgrænsede byfornyelsesopgaver, herunder byfornyelsesfor-
søg efter §§ 96 og 97. 80 mio. kr. af udgiftsrammen kan an-
vendes til områdefornyelse, jf. § 6, stk. 1. 40 mio. kr. kan an-
vendes til bygningsfornyelse i områder, der har fået tilsagn
efter § 6, stk. 2, nr. 1-5. Midlerne fordeles forlods med 20
mio. kr. til bygningsfornyelse i områder, der fået tilsagn efter
§ 6, stk. 2, nr. 1, og 20 mio. kr. til bygningsfornyelse i områ-
der, der fået tilsagn efter § 6, stk. 2, nr. 2. Midler til byg-
ningsfornyelse i områder, der ikke er disponeret efter 5. pkt.,
fordeles i prioriteret rækkefølge efter bestemmelserne i § 6,
stk. 2, nr. 3-5. Eventuelt uforbrugte midler overføres til den
ordinære ramme.«
§ 100. Ministeren for by, bolig og landdistrikter kan fastsæt-
te nærmere regler om gennemførelse af denne lov samt om
kommunalbestyrelsens ydelse af støtte, ansøgnings- og beslut-
ningsprocedure, udbetaling og refusion, etablering og støtte til
friarealer, fordeling af udgiftsrammen samt regnskabsaflæg-
gelse og revision efter reglerne i denne lovs kapitel 3-6.
26. I § 100 ændres »kapitel 3-6« til: »kapitel 3-6 a«.
§ 105.... 27. I § 105, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
Stk. 2. Hvis det skønnes nødvendigt for, at kommunalbesty-
relsen kan træffe beslutning efter kapitel 6 om friarealforbe-
dring eller efter kapitel 9 om kondemnering af sundheds- og
brandfarlige boliger eller opholdsrum, har de i stk. 1 nævnte
myndigheder til enhver tid mod behørig legitimation og uden
retskendelse adgang til fast ejendom.
»Tilsvarende gælder, når kommunalbestyrelsen har truffet
de i 1. pkt. nævnte beslutninger.«
28. I § 105 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Politiet yder de i stk. 1 nævnte myndigheder bi-
stand til at opnå en i henhold til loven hjemlet adgang til en
ejendom. Ministeren for by, bolig og landdistrikter kan efter
forhandling med justitsministeren fastætte nærmere regler om
denne bistand.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2015, jf. dog stk.
2.
Stk. 2. Lovens § 1, nr. 25, træder i kraft den 1. januar 2016.
24