Fremsat den 21. oktober 2014 af Martin Henriksen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF) og‍ ‍Peter‍ ‍Skaarup‍ ‍(DF)

Tilhører sager:

Aktører:


    AX16504

    https://www.ft.dk/RIpdf/samling/20141/beslutningsforslag/B12/20141_B12_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 21. oktober 2014 af Martin Henriksen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF)
    og Peter Skaarup (DF)
    Forslag til folketingsbeslutning
    om opløsning af Grimhøjmoskeen i Aarhus
    Folketinget pålægger regeringen at søge Grimhøjmoskeen i Aarhus og den bagvedliggende forening opløst ved dom på
    grundlag af et foreløbigt forbud, der meddeles af justitsministeren eller af en anden myndighed, der er bemyndiget hertil af
    justitsministeren, jf. grundlovens § 78.
    Beslutningsforslag nr. B 12 Folketinget 2014-15
    AX016504
    Bemærkninger til forslaget
    Det er forslagsstillernes opfattelse, at Grimhøjmoskeen i
    Aarhus og den bagvedliggende forening Fonden For Den
    Muslimske Sammenslutning skal opløses ved dom, jf.
    grundlovens § 78.
    Grimhøjmoskeen i Aarhus har i flere år været genstand for
    megen offentlig debat. Årsagen har været en række hændel-
    ser og markante udtalelser, der er kommet fra moskeen.
    Samtidig mener politiet, at en del af de såkaldte hellige kri-
    gere, der er draget i krig i Syrien, netop har haft deres gang i
    moskeen. Flere spørger helt naturligt, om moskeen gennem
    en blanding af klare religiøse og ideologiske holdninger og
    tvetydig retorik sender så mange problematiske signaler, at
    det ikke blot er til skade for integrationen, men også er med
    til at vildlede unge på en måde, der gør, at de drager i »hel-
    lig krig«.
    Til de seneste eksempler på markante udtalelser fra sen-
    sommeren 2014 hører, at talsmand Fadi Abdallah har bakket
    op om terrororganisationen Islamisk Stat (IS). Fadi Abdallah
    vil også nøje følge Koranen, når den taler om stening, pisk-
    ning og flerkoneri i den islamiske stat, han drømmer om.
    I juli 2014 talte imam Abu Bilal Ismail fra Grimhøjmo-
    skeen ved en fredagsbøn i Berlin, hvor han opfordrede til
    drab på jøder. Han sagde bl.a. andet: »Tæl dem og dræb
    dem hver og en. Skån ingen af dem. Få dem til at lide for-
    færdeligt«. Opfordringen til drab og terror vakte berettiget
    stor opstandelse. Der henvises bl.a. til artiklen »Iman fra
    Aarhus opfordrer til drab på jøder«, Jyllands-Posten, 24. juli
    2014.
    Imam Abu Bilal Ismail blev bakket op af formanden for
    foreningen for Grimhøjmoskeen, Oussama el-Saadi, som i
    Nyhederne TV 2 den 23. juli 2014 kl. 19 sagde, at »Ismail
    ikke har gjort noget anderledes end alle andre imamer; de
    mener det samme verden over.«
    Når foreningens og moskeens imam opfordrer til drab på
    jøder, uanset om man kalder dem zionistiske jøder eller no-
    get andet, er og bliver det efter forslagsstillernes opfattelse
    en klar opfordring til at begå voldelige handlinger. Og det er
    efter forslagsstillernes opfattelse en skærpende omstændig-
    hed, at formanden for foreningen bag moskeen, Fonden For
    Den Muslimske Sammenslutning, efterfølgende bakker op
    om opfordringen. Der er altså tale om en koordineret indsats
    fra foreningens og moskeens side. Dette lagt sammen med
    de øvrige udtalelser og handlinger gør, at forslagsstillerne
    vurderer, at regeringen vil kunne opløse moskeen og den
    bagvedliggende forening med henvisning til grundlovens §
    78 (og efterfølgende vinde en sag herom ved domstolene,
    hvis dette måtte blive aktuelt.)
    Når handlinger og udtalelser fra moskeen har vakt offent-
    lig debat og medført indblanding fra politiet eller fra det po-
    litiske system, er udtalelserne fra imamerne eller foreningen
    ofte efterfølgende forsøgt modereret og »talt ned« af disse
    med bortforklaringer om, at ordene er blevet fordrejet og
    misfortolket. Det er en velkendt taktik fra islamisternes side.
    Men tilbage står et indtryk af, at moskeen står for en eks-
    trem udgave af islam. Og en ting er, hvad danskerne kan se
    og høre i tv og radio og læse i aviserne. Noget andet er,
    hvad der foregår mellem moskeens ledende personer og de
    unge, der kommer i moskeen, og måske deres forældre, når
    journalisterne er gået hjem. Moskeen huser radikale musli-
    mer og er en potentiel terroristrede for radikaliserede musli-
    mer. Der henvises f.eks. til artiklen »I fremtiden vil flere
    danskere drage i hellig krig«, Kristeligt Dagblad, 25. juni
    2014.
    Vi ved, at Politiets Efterretningstjeneste (PET) mener, at
    over 100 herboende muslimer er rejst til Syrien og Irak for
    at kæmpe på islamisternes side, og vi ved, at Østjyllands Po-
    liti har udtalt, at 22 af de unge muslimer, der har meldt sig
    under fanerne til »hellig krig« hos Islamisk Stat (IS) i Mel-
    lemøsten, har haft deres gang i den aarhusianske moské.
    Desuden ved vi, at der fra moskeen udgår retorik og propa-
    ganda, der kan virke forvirrende og vildledende for unge, så
    de træffer forkerte valg.
    Grimhøj-moskéen må opløses
    Forslagsstillerne står ikke alene med kritikken af moskeen
    og foreningen bag. Flere partier har i pressen udtrykt ønske
    om at forbyde moskeen, ligesom der bredt har været frem-
    ført politisk fordømmelse af moskeen, jf. bl.a. artiklen »K
    og LA vil lukke omstridt moské«, Information, 5. september
    2014. Forslagsstillerne er enige heri og mangler nu blot, at
    regeringen foretager sig noget konkret. Det må ikke blive
    ved de mange ord. Der skal handles, så regering og Folke-
    tinget demonstrerer handlekraft og viser, at danske politike-
    re kan og vil mere end blot at tale om en hård indsats mod
    islamisterne. Der er brug for at trække en grænse.
    En forening kan foreløbig forbydes, og der skal straks an-
    lægges sag imod den til dens opløsning, jf. grundlovens §
    78, hvorefter »foreninger, der virker eller søger at opnå de-
    res mål ved vold, anstiftelse af vold eller lignende strafbar
    påvirkning af anderledes tænkende, bliver at opløse ved
    dom«. Der kan altså gøres noget. Der kan nedlægges et fore-
    løbigt forbud, og det er som udgangspunkt justitsministeren,
    der nedlægger forbuddet. Men der er intet til hinder for, at
    justitsministeren bemyndiger en anden myndighed til at ned-
    lægge forbuddet.
    Spørgsmål og svar i Folketinget
    Forslagsstillerne har i Folketinget stillet UUI alm. del –
    spørgsmål nr. 655 (folketingsåret 2013-14) og spurgt til,
    hvorvidt regeringen vil lukke Grimhøjmoskeen som en kon-
    sekvens af udtalelserne om drab på jøder. Men justitsmini-
    steren svarer, at Justitsministeriet ikke finder anledning til at
    bede Rigsadvokaten om at vurdere, hvorvidt der bør iværk-
    sættes en undersøgelse af eventuel opløsning af foreningen
    bag moskeen på Grimhøjvej i Brabrand.
    Forslagsstillerne påpeger, at ministeren bl.a. svarer, at en-
    kelte tilfælde af opfordringer til vold ikke er tilstrækkeligt til
    2
    et forbud. Det har forslagsstillerne noteret, men gør i den
    forbindelse justitsministeren opmærksom på, at imam Abu
    Bilal Ismail har opfordret til drab på jøder, og at dennes for-
    mand med sin opbakning til opfordringen har gjort det sam-
    me, hvorfor der ikke er tale om et enkeltstående tilfælde,
    men tværtimod om en koordineret indsats og samlet opfor-
    dring fra foreningens og moskeens side. Såfremt der var tale
    om et enkeltstående tilfælde, som jf. svaret til Folketinget
    ikke er dækket af grundlovens bestemmelser, havde forman-
    den udtrykkeligt taget afstand fra imamens opfordring. Der-
    til kommer de øvrige hændelser, f.eks. foreningens tals-
    mands opbakning til terrorbevægelsen Islamisk Stat. Der er
    efter forslagsstillernes vurdering ikke belæg for at afvise et
    forbud med henvisning til, at der er tale om enkeltstående
    tilfælde, idet der med udtalelsen fra imamen og opbaknin-
    gen fra formanden er tale om en samlet og koordineret ind-
    sats, der tydeligt viser, at foreningen har et ulovligt øjemed.
    Der må statueres et eksempel
    Forslagsstillerne mener, at der er mange eksempler på
    f.eks. udtalelser fra moskeen, der har påvirket og anstiftet
    unge til at drage i såkaldt hellig krig. Grimhøjmoskeen og
    foreningen bag blåstempler og understøtter således handlin-
    ger, der er strafbare, og som strider mod almen menneskelig
    fornuft – drab på krigsfanger og civile, tortur, halshugning
    osv.
    Forslagsstillerne har tidligere fremsat forslag om opløs-
    ning af den islamistiske organisation Hizb ut-Tahrir, der al-
    lerede er forbudt i andre lande, men hidtil uden held. Se
    f.eks. beslutningsforslag nr. B 67 (folketingsåret 2010-11, 1.
    samling).
    Nu må det være slut med at være naiv og godhjertet. Med
    fremkomsten af terrororganisationen Islamisk Stat (IS), der
    er et modbydeligt og forbryderisk foretagende, og som kun
    fortjener al den modstand, som den demokratiske vestlige
    verden kan levere, skal arnesteder til terrororganisationen Is-
    lamisk Stat (IS) naturligvis ikke være fredede.
    Det er ydermere forslagsstillernes opfattelse, at der er tale
    om en skærpende omstændighed, når der gives opbakning til
    Islamisk Stat, som den danske stat og danske soldater be-
    kæmper.
    Der bør statueres et eksempel på, hvor grænsen for almin-
    delig anstændighed går.
    3
    Skriftlig fremsættelse
    Martin Henriksen (DF):
    Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
    at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om opløsning af
    Grimhøjmoskeen i Aarhus.
    (Beslutningsforslag nr. B 12)
    Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
    forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
    4