Grund- og nærhedsnotat om forslag til ændringer af listerne i CMS- og Bonn-konventionen

Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: um@um.dk
http://www.um.dk
Girokonto 3 00 18 06
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
Bilag Sagsnummer Kontor
1 2014-5614 EUK 20. februar 2015
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT
Forslag til ændringer af listerne i CMS/Bonn-konventionen
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Miljøministe-
riet grund- og nærhedsnotat om forslag til Rådets afgørelse om fastlæg-
gelse af den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions veg-
ne om forslag til ændringer fra forskellige konventionsparter af listerne i
konventionen om beskyttelse af migrerende arter af vilde dyr på parts-
konferencens ellevte møde (CMS/Bonn-konventionen CoP11), KOM
(2014) 0544.
Martin Lidegaard
Europaudvalget 2014
KOM (2014) 0544 Bilag 1
Offentligt


NOTAT
Biodiversitet og arter
J.nr. NST-301-00464
Ref. nin
Den 8. september 2014
GRUND-OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Forslag til Rådets afgørelse om fastlæggelse af den holdning, der skal
indtages på Den Europæiske Unions vegne om forslag til ændringer fra
forskellige konventionsparter af listerne i konventionen om
beskyttelse af migrerende arter af vilde dyr på partskonferencens
ellevte møde (CMS/Bonn-konventionen CoP11)
COM(2014) 544 final
Resume
Det 11. partsmøde i CMS/Bonn-konventionen om migrerende arter finder sted
den 4. -7. november i Quito (Ecuador). Der skal bl.a. tages stilling til forslag om
at optage 32 forskellige migrerende dyrearter på konventions liste I og II. Liste I
omfatter truede arter, som har brug for streng beskyttelse. Liste II omfatter
arter, der vil have gavn af samarbejde om forvaltningen af arten i hele dennes
udbredelsesområde. Forslagene omfatter bl.a. listning af isbjørn, europæisk ål og
20 arter af hajer, rokker og savfisk. Optagelse af arterne på konventionens lister
vil ikke have konsekvenser for dansk ret, da de enten findes uden for EU eller
allerede er omfattet af EU lovgivning.
2. Baggrund
Kommissionen sendte den 4. september 2014 ovennævnte forslag til Rådet.
Forslaget har hjemmel i TEUF artikel 192, i sammenhæng med artikel 218 og skal
derfor vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter proceduren om den
almindelige beslutningsprocedure i TEUF artikel 294. Europa-Parlamentet skal
ikke behandle forslaget.
EU og dets medlemsstater er parter til konventionen.
3. Formål og indhold
Formålet med konventionen er at beskytte migrerende vilde dyr i hele deres
udbredelsesområde. Truede arter optages på liste I, som indebærer at
udbredelseslandene skal sikre streng beskyttelse af disse. For arter der optages på
liste II, tilsigtes det at indgå aftaler mellem udbredelseslandene til gavn for
arternes bevarelse.
Forslaget lægger op til beslutning om at støtte vedtagelsen af forslagene under
CMS CoP11 om optagelse af 32 arter på konventionens liste I og II, herunder
isbjørn, løve, europæisk ål samt mere end 20 arter af hajer, rokker og savfisk. EU
har selv fremsat forslagene om 5 af arterne: småhovedet hval
(middelhavspopulationen) til optagelse på liste I, ellekrage til optagelse på liste I
og 3 arter af rævehajer til optagelse på liste II. Dette er tidligere godkendt.
Europaudvalget 2014
KOM (2014) 0544 Bilag 1
Offentligt
2
Øvrige forslag er:
Pattedyr: isbjørn, liste II; persisk løve, liste I; afrikansk løve, liste II; hvidøret kob
(antilopeart), liste II; rødfrontet gazelle; liste I. Ingen af disse forekommer i EU og
vedtagelse af forslagene kræver ikke ændringer i EU lovgivning.
Fugle: Ellekrage, liste I og stortrappe, liste I – begge er hjemmehørende i EU og er
omfattet af fuglebeskyttelsesdirektivet og der kræves ikke lovændringer ved
vedtagelse af forslagene. Tyknæbbet ryle, liste I, storryle, liste I samt
canadasanger, liste II – ingen af disse er hjemmehørende i EU, og vedtagelse
kræver ikke ændringer i EU lovgivning.
Europæisk ål, liste II. Arten falder under EU’s fælles fiskeripolitik, og ved
vedtagelse af listeforslaget, er der tilstrækkelige instrumenter til beskyttelse af
arten inden for EU, herunder EU’s ålerådsforordning nr. 1100/2007 af 18.
september 2007, hvorfor der ikke kræves ændringer i EU’s lovgivning.
Kommissionen forudser ikke, at vedtagelse af forslaget medfører en ny
international aftale for arten under Bonn-konventionen, men finder at listning kan
medvirke til samordnede tiltag til gavn for arten.
Hajer, rokker og savfisk: 5 arter af savfisk, liste I og II; silkehaj, liste II; stor
hammerhaj og indo-pacifisk hammerhaj, liste II; 9 arter af mobula-rokker, liste I
og II samt rev-djævlerokke, liste I og II. Arterne falder under EU’s fælles
fiskeripolitik, og ved vedtagelse af listeforslagene, er der tilstrækkelige
instrumenter til at gennemføre den fornødne beskyttelse fra EU’s side, hvorfor der
ikke kræves ændring i EU’s lovgivning.
Hajer, rokker og savfisk som optages på listerne vil indgå i en allerede eksisterende
Memorandum of Understanding for hajer under Bonn-konventionen.
Forslaget om isbjørn er fremsat af Norge. Forslaget beskriver bl.a. allerede
eksisterende rammer for beskyttelse og forvaltning af isbjørn. Isbjørn er således
allerede omfattet af en aftale mellem udbredelseslandene (”isbjørneaftalen af
1973) Canada, USA, Norge, Rusland og Grønland, samt en række bilaterale aftaler
landene imellem. Arten er endvidere omfattet af Washingtonkonventionen/CITES
liste II. Af de fem udbredelseslande er kun Norge med i CMS/Bonn-konventionen.
Hidtil har hovedparten af indsats for isbjørn fokuseret på regulering af jagt og
handel og udvikling af forvaltningsplaner af de arktiske lande. Imidlertid er
ændringer i isbjørnenes habitat (reduktion af havisen), som følge af global
opvarmning langt den største trussel. Dette vil også medføre ændringer i
isbjørnenes migration og i mulighederne for øget skibstrafik og udnyttelse af
ressourcer i Arktis. Det er dette fokus, som Norge ønsker, at en CMS listning skal
være med til at fremme.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet vil blive orienteret om forslaget.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Forslaget medfører ikke ændringer i gældende dansk ret.
3
7. Konsekvenser
Gældende dansk ret og forslagets lovgivningsmæssige konsekvenser:
Forslaget vil ikke indebære ændringer i dansk lovgivning
Forslagets økonomiske og erhvervsadministrative konsekvenser:
Kommissionen har ikke vurderet forslagets økonomiske konsekvenser. Forslaget
vurderes ikke at have økonomiske eller erhvervsadministrative konsekvenser.
Statsfinansielle konsekvenser.
Forslaget vurderes ikke at have statsfinansielle konsekvenser.
Erhvervsadministrative konsekvenser.
Forslaget vurderes ikke at have erhvervsadministrative konsekvenser.
Samfundsøkonomiske konsekvenser.
Forslaget forventes ikke at medføre direkte eller indirekte meromkostninger for
borgere og erhvervsliv.
Beskyttelsesniveau:
Arterne findes enten ikke i Danmark eller er allerede beskyttede, og vil ikke
medføre yderligere beskyttelse i Danmark. Beskyttelsesniveauet vil påvirkes
positivt i arternes udbredelsesområde.
8. Høring
Forslaget har været udsendt i høring til Grønlands Selvstyre (isbjørn) og Færøerne.
Rammenotatet har været sendt i høring i miljøspecialudvalget fra den 11.-15. september,
hvilket ikke har givet anledning til bemærkninger.
Grønland og Færøerne
Grønland er ikke part i Bonn-konventionen. Færøerne er part til konventionen.
Grønlands Selvstyre meddeler, at man har en positiv holdning til forslaget fra
Norge med begrundelse, at forslaget kan anvendes som løftestang til at få fokus på
hvordan udefrakommende påvirkninger har indflydelse på isbjørnenes og andre
arktiske dyrs levesteder, som f.eks. isbjørnenes byttedyr. Grønland er af den
opfattelse, at man ikke alene kan bevare isbjørnen uden at vurderer
udefrakommende påvirkninger.
Der er ikke modtaget høringssvar fra Færøerne på selve forslaget til
rådsbeslutning, men Færøerne har ved tidligere høring i forbindelse med
indsendelse af EU's forslag til partsmødet meddelt, at ellekrage allerede er fredet
på Færøerne, samt oplyst at Færøernes overordnede position i øvrigt er, at
forvaltning af fisk, hval og sæl bør foregå i regionalt regi, hvor den bedste
kompetence til at vurdere om bestandene og forvaltningen deraf ligger.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
De øvrige EU medlemsstater forventes at støtte forslaget.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen finder generelt, at forslagene til optagelse af arterne på konventionens
liste I og II er videnskabeligt velbegrundede.
4
I forhold til ål støtter regeringen tiltag, der kan gavne ålens bevarelse i hele
udbredelsesområdet, og ser gerne, at der i landene uden for EU sker en
komplementerende indsats til det arbejde, der gøres i EU for artens bevarelse.
I forhold til isbjørn støtter regeringen tiltag, der kan medføre en yderligere
beskyttelse af isbjørnebestandene. Isbjørn er allerede omfattet af en samlet aftale
mellem udbredelseslandene (”isbjørneaftalen af 1973”) samt en række bilaterale
aftaler mv. Det er regeringens klare opfattelse, at listningen af isbjørn således ikke
medfører yderligere behov for indgåelse af aftaler om forvaltning af isbjørn blandt
de arktiske stater, men skal ses som en løftestang for at sætte fokus på den globale
opvarmnings indflydelse på isbjørnenes fremtid. Forslagsstilleren bør uddybe
hvorledes en listning på konventionens liste II forventes at bidrage til dette.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt FEU.