BYB alm. del - svar på spm. 69 om, hvordan der fremadrettet bliver sikret billigere boliger i den almene sektor, fra ministeren for by, bolig og landdistrikter

Gammel Mønt 4 · 1117 København K · T +45 33 92 29 00 · E mbbl@mbbl.dk · www.mbbl.dk
By- og Boligudvalget
Ministeren for by, bolig og landdistrikters besvarelse af spørgsmål nr. 69, BYB, alm.
del. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl, DF.
Spørgsmål nr. 69
Ministeren bedes redegøre for, hvordan der fremadrettet bliver sikret billigere boliger i den almene
sektor samt uddybe, hvordan den almene sektor kan holde huslejen nede, så den ikke blot stiger og
stiger.
Svar:
Lad mig indledningsvist slå fast, at der allerede i dag er mange relativt billige almene boliger. Således
har 62 pct. af de almene boliger i 2013 en månedlig husleje på 5.000 kr. eller derunder, mens kun 16
pct. har en husleje, som ligger over 6.000 kr.
I forhold til nybyggeriet er der to ting, der er afgørende. Det ene er, hvad det koster at bygge en ny
bolig. Og det andet er, hvor meget beboerne skal betale på de lån, der finansierer byggeriet.
Med hensyn til det første er der sat et maksimum for, hvor dyrt en almen bolig må være at opføre.
Maksimumsbeløbet blev indført med virkning fra 1. januar 2004 og formålet er at undgå meget dyrt
byggeri ved at fastsætte en øvre grænse for anskaffelsessummerne. Hensigten er at holde huslejen
på et rimeligt niveau.
Der er fastsat forskellige maksimumsbeløb, idet der er differentieret mellem familie-, ældre- og
ungdomsboliger samt mellem Hovedstadsregionen og forskellige dele af provinsen. Der skelnes
endvidere mellem etage- og tæt-lav byggeri. Herudover reguleres maksimumsbeløbet med et indeks,
hvor nettoprisindekset og lønindekset for den private sektor hver vægter med 50 pct.
Maksimumsbeløbet for familieboliger i hovedstadsregionen f.eks. udgør for etageboliger, der
påbegyndes i 2014, således 23.320 kr. pr. m2.
Med hensyn til beboerbetalingen på de optagne lån er det sådan, at startlejen for en ny almen bolig
med finansieringsreformen fra 2009 blev nedsat med 18 pct. svarende til, at den samlede leje kunne
reduceres med godt 12 pct.
Dato: 10. september 2014
By- og Boligudvalget 2013-14
BYB Alm.del endeligt svar på spørgsmål 69
Offentligt
2 af 2
Gammel Mønt 4 · 1117 København K · T +45 33 92 29 00 · E mbbl@mbbl.dk · www.mbbl.dk
En nybygget gennemsnitlig almen etagebolig i København på 84 m2, som udnytter maksimumsbeløbet
fuldt ud og som har gennemsnitlige andre driftsudgifter til renovation, henlæggelser, administration
m.v. vil have en månedlig husleje på godt 7.350 kr.
Selvom der således også fremadrettet er et godt grundlag for billige boliger, skal der fortsat gøres en
indsats for yderligere at billiggøre de almene boliger. Hovedsigtet vil her være på driften af de almene
boliger.
De samlede årlige driftsudgifter i den almene boligsektor udgør knap 30 mia. kr. En stor del af disse
udgifter ligger fast og er ikke underlagt beslutninger i boligorganisationen eller i afdelingerne. Det
gælder nettokapitaludgifter og forskellige offentlige og andre faste udgifter i alt svarende til godt 1/3 af
de samlede udgifter.
De øvrige udgifter er i større eller mindre grad påvirket af beslutninger enten på
boligorganisationsniveau eller på afdelingsniveau. Det gælder udgifter til administration, udgifter til
renholdelse, udgifter til vedligehold, udgifter til forbedringer, udgifter til indkøb af vare og tjenester,
forskellige forbrugsudgifter, forsikringsudgifter m.v., som tilsammen udgør 2/3 af de samlede udgifter.
Disse udgifter kan på forskellig måde reduceres og derved medvirke til at reducere huslejen
tilsvarende. Skal dette ske, er det afgørende, at der hos kommuner, boligorganisationer og afdelinger
kommer fokus på en stadig forbedret produktivitet og på en mere effektiv drift.
En arbejdsgruppe barsler snart med en rapport om effektivisering af den almene boligsektor og jeg vil i
forlængelse heraf foreslå, at der gennemføres en række initiativer, der kan styrke
boligorganisationernes fokus på en løbende effektivisering af driften. Der er ikke tale om et enkelt
overordnet greb, men om en bred vifte af tiltag og incitamenter, som bl.a. retter sig mod
tilrettelæggelsen af driften, serviceniveauet, varetagelsen af administrationen, strukturen i sektoren,
kompetencefordelingen m.v. og som stiller nye krav til kommuner, boligorganisationer og
beboerdemokratiet.
Med venlig hilsen
Carsten Hansen