Svar på spm. nr. S 1600: Vil ministeren svare på, om det kan være rigtigt, og om det er regeringens intention, at lærerstuderende kan gå til eksamen i undervisningsfag og bestå, selv om de står til at dumpe den ene delprøve og vil ministeren i forlængelse heraf vurdere om denne eksamensform er gennemsigtig nok for kommende arbejdsgivere og for studerende?

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på spm. nr. S 1600.docx

https://www.ft.dk/samling/20131/spoergsmaal/S1600/svar/1145642/1383774.pdf

Ministeren
Side 1/1
25. juni 2014
Styrelsen for Videregående
Uddannelser
Bredgade 43
1260 København K
Tel. 7231 7800
Fax 7231 7801
Mail uds@uds.dk
Web www.ufm.dk
CVR-nr. 3404 2012
Ref.-nr. 14/010828-02
Lovsekretariatet
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Medlem af Folketinget Rosa Lund (EL) har den 17. juni 2014 stillet følgende
spørgsmål nr. S 1600 til uddannelses- og forskningsministeren, som hermed besva-
res.
Spørgsmål S 1600:
Vil ministeren svare på, om det kan være rigtigt, og om det er regeringens intenti-
on, at lærerstuderende kan gå til eksamen i undervisningsfag og bestå, selv om de
står til at dumpe den ene delprøve og vil ministeren i forlængelse heraf vurdere om
denne eksamensform er gennemsigtig nok for kommende arbejdsgivere og for stu-
derende?
Svar:
Prøver i undervisningsfagene i læreruddannelsen er reguleret i § 18 stk. 3 i lærer-
uddannelsesbekendtgørelse (BEK nr. 231 af 8. marts 2013). Heri fremgår det, at
”Prøven i hvert undervisningsfag består af to delprøver med hver sin prøveform, og
der gives en samlet karakter for undervisningsfaget”.
Det giver teknisk set ikke mening at omtale en delprøve som ”dumpet”, sådan som
det fremgår af spørgsmålet. Det er en samlet vurdering af den studerendes præsta-
tion i forhold til uddannelsens kompetencemål, som skal ligge til grund for be-
dømmelsen, jf. bekendtgørelsens § 21, stk. 1 og 2.
Jeg har en forventning om, at modellen for prøvning af undervisningsfagene i læ-
reruddannelsen ikke burde skabe forvirring hos kommende arbejdsgivere og blandt
de studerende. Modellen kan fx genfindes på professionsbachelorprojektet - både
på den nye læreruddannelse og læreruddannelsen fra 2007. Professionsbachelor-
projektet i læreruddannelsen fra 2007 består af en skriftlig opgave og en efterføl-
gende mundtlig prøve, og der bliver givet én karakter for den samlede præstation,
jf. § 50 stk. 2 i BEK nr. 562 af 1. juni 2011.
Med venlig hilsen
Sofie Carsten Nielsen
2013-14
S 1600 endeligt svar
Offentligt