Stillet den 18. maj 2010
Tilhører sager:
-
Hovedtilknytning: Folketinget hilser de genoptagne fredsforhandlinger om en tostatsløsning velkommen. Parterne opfordres til at undgå afsporende provokationer. Folketinget støtter
-Israels ret til fred og sikkerhed,
-palæstinensernes ret til en levedygtig, sammenhængende stat med udgangspunkt i 1967-grænser.
-en forhandlet løsning om Jerusalem som hovedstad for to stater,
-en normalisering af forholdet mellem Israel og arabiske lande og
-regeringens indsatser, herunder støtten til bedre levevilkår og velfungerende institutioner for palæstinenserne.
Folketinget opfordrer regeringen til at arbejde for parternes efterlevelse af Genevekonventionerne og andre internationale forpligtelser, herunder at
-Israel fastfryser alle bosættelsesaktiviteter og stopper ødelæggelser af palæstinensiske boliger,
-Israel substantielt forbedrer bevægelsesfrihed og levevilkår og modvirker truslen fra eksterne bosættere på Vestbredden,
-Israel øjeblikkeligt, i samarbejde med Egypten, sikrer, at bistand, varer og personer kan komme til og fra Gaza
-Den Palæstinensiske Autoritet forstærker sikkerhedsindsatsen og retssektoren og
-militante grupper stopper terror og raketangreb mod Israel.
()
Aktører: