Aktstykke 127
Tilhører sager:
Aktører:
Aktstykke.pdf
https://www.ft.dk/RIPdf/samling/20131/aktstykke/aktstk127/20131_aktstk_anmeldt127.pdf
127 Transportministeriet. København, den 11. juni 2014. a. Transportministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til, at der i 2014 gives adgang til at overføre bevilling til § 28.52.05. Indkøb af jernbanetrafik, Helsingør-Peberholm fra øvrige konti på § 28. Transportministeriet med henblik på at kunne dække et eventuelt underskud på kontoen som føl- ge af strejken blandt dele af togpersonalet i det svenske selskab Veolia Transport. b. På § 28.52.05. Indkøb af jernbanetrafik, Helsingør-Peberholm afholdes Transportministeriets udgif- ter til kontraktbetaling til DSB Øresund for den aftalte togbetjening af strækningen Helsingør-Peber- holm. Endvidere oppebæres på kontoen Transportministeriets billetindtægter fra trafikken. Billetind- tægter fra passagen af Øresundsbroen deles i henhold til aftale med de svenske myndigheder. Med virkning fra den 2. juni 2014 har der været strejke blandt dele af togpersonalet i det svenske selskab Veolia Transport, der varetager togbetjeningen på den svenske side af Øresundsforbindelsen og omtrent halvdelen af togafgangene på strækningen mellem Malmö C og København H. Strejken har nødvendiggjort, at DSB Øresund har indsat bustransport over Øresundsbroen på de togafgange, som DSB Øresund har ansvar for. Dette indebærer merudgifter til bustransport, og der forventes min- dreindtægter som følge af faldende passagerantal. Omfanget af merudgifter og mindreindtægter kan først opgøres, når strejken er afsluttet, ligesom fordelingen af et eventuelt tab skal aftales mellem de danske og svenske myndigheder. Det er umiddelbart vurderingen, at der er en risiko for, at situationen indebærer et samlet underskud på kontoen ved udgangen af 2014, hvilket der ikke er adgang til i henhold til bevillingsreglerne. Der anmodes derfor om en adgang til, at der i 2014 kan overføres bevilling til § 28.52.05. Indkøb af jern- banetrafik, Helsingør-Peberholm fra andre konti på Transportministeriets område. Dette sker med henblik på at sikre den bevillingsmæssige dækning af Transportministeriets nødvendige dispositioner til opretholdelse af den offentlige servicetrafik over Øresundsbroen under strejken. Transportministeriet giver i efteråret 2014 Finansudvalget en orientering - og om nødvendigt en for- nyet anmodning- vedrørende økonomien på § 28.52.05. Indkøb af jernbanetrafik, Helsingør-Peber- holm, herunder finansieringen af et eventuelt underskud. En eventuel anvendelse af bevillinger afsat i henhold til politiske aftaler forudsætter forudgående aftale i forligskredsen. Aktstykke nr. 127 Folketinget 2013-14 2014-2520 BL000944 c. Aktstykket forelægges nu for at sikre, at Transportministeriet kan foretage de nødvendige dispositio- ner for, at DSB Øresund kan opretholde den offentlige servicetrafik over Øresundsbroen. e. Under henvisning til ovenstående anmodes om Finansudvalgets tilslutning til, at følgende særlige be- villingsbestemmelse optages på § 28.52.05. Indkøb af jernbanetrafik, Helsingør-Peberholm (Reserva- tionsbevilling) på forslag til lov om tillægsbevilling for 2014: Regel der fraviges eller suppleres Beskrivelse BV 2.2.9 Der er adgang til at overføre midler til §. 28.52.05. Indkøb af jernbanetrafik, Helsingør-Peberholm fra alle hovedkonti under § 28. Transportministeriet til dækning af underskud på kontoen forårsaget af strej- ke blandt dele af togpersonalet i Veolia Transport. f. Finansministeriets tilslutning foreligger. København, den 11. juni 2014 MAGNUS HEUNICKE / Flemming Schiller Til Finansudvalget. 2