Aktstykke taget til efterretning
Tilhører sager:
Aktører:
Aktstykke.pdf
https://www.ft.dk/RIPdf/samling/20131/aktstykke/aktstk126/20131_aktstk_afgjort126.pdf
Afgjort den 19. juni 2014 126 Uddannelses- og Forskningsministeriet. København, den 11. juni 2014. a. Uddannelses- og Forskningsministeriet orienterer ved dette aktstykke Finansudvalget om etablerin- gen af Det Danske Universitetscenter i Beijing, Sino-Danish Centre for Education and Research, samt om fremdriften for og finansieringen af byggeriet af Industriens Fonds Hus, der skal danne ram- me om universitetssamarbejdet. Uddannelses- og Forskningsministeriet ønsker at orienteringen nu, da byggeriet skal til at gå i gang. b. Ved Akt 83 af 14. januar 2010 tilsluttede Finansudvalget sig, at det daværende Ministeriet for Vi- denskab, Teknologi og Udvikling kunne indgå aftale om opførelse af en bygning til Det Danske Uni- versitetscenter i Beijing, Sino-Danish Centre for Education and Research. Ved efterfølgende Akt 6 af 28. oktober 2010 tilsluttede Finansudvalget sig, at det daværende Ministeriet for Videnskab, Tekno- logi og Udvikling af den eksisterende bevilling til universitetscenterets etablering og drift kunne af- holde udgifter på 5,6 mio. kr. til rådgivning, tilsyn mv. i forbindelse med byggeriet. Forsknings- og uddannelsesmæssige aktiviteter De otte danske universiteter og det daværende Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling indledte i 2008 arbejdet med etableringen af et dansk-kinesisk universitetscenter i Beijing. Arbejdet udmøntede sig i april 2010 i en bindende aftale mellem de otte danske universiteter og det kinesiske universitet University of Chinese Academy of Sciences (UCAS) om etablering af Det Danske Uni- versitetscenter i Beijing, Sino-Danish Centre for Education and Research. Siden foråret 2010 har universitetscentrets forsknings- og uddannelsesmæssige aktiviteter været under opbygning og konsolidering. Et dansk sekretariat for samarbejdet er op-rettet i tilknytning til Aarhus Universitet, og i 2010 nedsatte de otte danske universiteter en bestyrelse til at forestå den danske del af samarbejdet. Det danske sekretariatet oplyser, at danske forskere og undervisere inden for rammerne af samar- bejdet gennemførte aktiviteter i Kina svarende til i alt knap tre nettoårsværk i 2010, mens aktivitets- niveauet i 2013 var vokset til ca. 27 nettoårsværk fordelt på 275 danske forskere og undervisere. Uni- versitetscentrets første ph.d.-projekter blev igangsat i 2011, og antallet af tilknyttede ph.d.-studeren- de er siden øget til ved udgangen af 2013 at omfatte 64 ph.d.-studerende fra dansk side og 24 fra kinesisk side. Alle danske ph.d.-studerende tilbringer minimum seks måneder i Kina. Aktstykke nr. 126 Folketinget 2013-14 CE000098 I 2012 udbød universitetscentret i Beijing fire fælles kandidatuddannelser og i 2013 yderligere tre, således at der i dag samarbejdes om udbud af i alt syv dansk akkrediterede kandidatuddannelser in- den for rammerne af fem udvalgte forskningsområder. Den samlede bestand af kandidatstuderende var ved udgangen af 2013 i alt 236 studerende, heraf 78 danske studerende. Omkostningerne til etablering og drift af universitetscenterets aktiviteter deles ligeligt mellem den danske og den kinesiske side. Ved aftalerne om fordeling af globaliseringsmidlerne til forskning og udvikling i henholdsvis 2008 og 2009 samt Aftale mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservati- ve Folkeparti om fordeling af forskningsreserven i 2014 til tværgående forskningsinitiativer blev der afsat i alt 10,8 mio. kr. i 2009, 36,4 mio. kr. i 2010, 31,5 mio. kr. i 2011 og 28,7 mio. kr. i 2014 (årets priser) til formålet. En langsommere indfasning af forsknings- og uddannelsesaktiviteterne end op- rindeligt forudsat medførte endvidere, at det ikke var nødvendigt at tilføre projektet nye midler i 2012 og 2013. Det er en forudsætning for de statslige bevillinger til etablering og drift, at de danske universiteter tilsammen yder et tilsvarende bidrag. Uddannelses- og Forskningsministeriets og de danske universiteters samlede bidrag til etablering og drift anvendes i vidt omfang til finansiering af undervisere, forskere og ph.d.-studerende udsendt fra danske universiteter til Det Danske Universitetscenter i Beijing. Af det samlede bidrag finansieres desuden udgifter til administrativt personale, øgede omkostninger i forbindelse med koordinering og drift af fællesuddannelser, markedsføring mv. Fra efteråret 2015 afholdes også den danske halvdel af udgifterne til bygningsdrift af det samlede bidrag. Udover midler til drift og etablering er der på FL 2013 afsat midler til tilskud til under-visning som følge af, at UCAS har meddelt, at der ikke vil blive opkrævet deltagerbetaling af EU/EØS-studeren- de, som på ansøgningstidspunktet er indskrevet på en hel uddannelse eller suppleringsforløb på et dansk universitet. Uddannelsesaktiviteten finansieres via midler afsat til udlandsstipendieordningen, idet der er tale om uddannelsesaktivitet i udlandet, som oprindeligt var tiltænkt finansieret ved bru- gerbetaling og dækket ind for de enkelte studerende ved udlandsstipendieordningen. Der er på FL2014 på grundlag af et forventet optag på 60 kandidatstuderende via de danske univer- siteter i 2012 og et forventet årligt optag på 105 kandidatstuderende i 2014-2016 afsat hhv. 12,4 mio. kr. i 2014, 16,4 mio. kr. i 2015, 16,1 mio. kr. i 2016 og 15,8 mio. kr. i 2017. Det faktiske tilskud opgøres årligt på lov om tillægsbevilling på grundlag af faktisk studieaktivitet og udgjorde i 2013 2,5 mio. kr. Industriens Fonds Hus Som et led i samarbejdet har det siden 2008 været hensigten at etablere en bygning til universitets- centeret i Beijing. Den kinesiske part har stillet en byggegrund til rådighed, og Industriens Fond gav i december 2009 tilsagn om en donation på 80 mio. kr. til byggeriet af Industriens Fonds Hus, hvoraf 68 mio. kr. blev afsat til byggeudgifter i Kina. Ved akt 83 af 14. januar 2010 fik det daværende Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvik- ling hjemmel til at påtage sig at sikre over for Industriens Fond, at UCAS gennemfører byggeriet i overensstemmelse med forudsætningerne for tilsagnet. I april 2010 indgik det daværende Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling en bindende aftale med UCAS om etableringen af en bygning. Opgaver i relation til byggeriet varetages i dag fra dansk side i et samarbejde mellem Uddannelses- og Forskningsministeriet og Bygningsstyrelsen un- der Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. Den danske side har afholdt projektkonkurrence og ud- arbejdet projektforslag, mens den kinesiske side har udarbejdet detailprojekt og som bygherre har på- taget sig ansvar for at opføre byggeriet inden for det aftalte budget. 2 Projektet er dog undervejs blevet forsinket med ca. 2½ år. Da den kinesiske valuta i perioden er blevet væsentligt opskrevet i forhold til den danske krone, har forsinkelsen med-ført en værdiforrin- gelse af den oprindelige byggesum. I december 2012 blev valutakurstabet for perioden siden færdig- gørelsen af det danske projektforslag i juni 2011 opgjort til 13,5 mio. kr. Med henvisning til BV 2.4.3 Udgifter pålagt ved dom mv. optog Uddannelses- og Forskningsministeriet merudgiften på lov om tillægsbevilling for 2012 som en direkte efterbevilling. Derudover har projektet vist sig dyrere end oprindeligt forudset. Efter implementering af en række besparelser nåede den danske og den kinesiske side til enighed om et budget for byggeriet på CNY 109,6 mio., svarende til ca. 100 mio. kr. For at sikre byggeriets realisering, gav Industriens Fond med brev af 18. december 2013 tilsagn om en ekstrabevilling til byggeriet på 19 mio. kr. Fondens samlede donation beløber sig dermed til 99 mio. kr., hvoraf 87 mio. kr., sammen med den statslige finansiering på 13,5 mio. kr., er afsat til byg- geudgifter i Kina. Den 18. december 2013 underskrev Uddannelses- og Forskningsministeriet, Klima-, Energi- og Bygningsministeriet og UCAS en aftale, som indebærer, at byggeriet igangsættes ultimo april 2014 med forventet ibrugtagning i efteråret 2015. Den 6. januar 2014 forfaldt den første ratebetaling på 1,8 mio. kr. til UCAS. For fremadrettet at sikre projektets økonomi mod værdiforringelse kurssikrede Uddannelses- og Forskningsministeriet den 20. januar 2013 den resterende byggesum i form af en bindende aftale om fremtidige køb af CNY til faste terminskurser for i alt 98,2 mio. kr. Midlerne forfalder over de næste knap tre år som ratebetalinger til UCAS, heraf 30 pct. forud for byggeriets igangsættelse, 25 pct. mens byggeriet på- går, 40 pct. efter byggeriets færdiggørelse og 5 pct. efter 1-årsgennemgangen. Det påhviler staten at sikre og dokumentere, at bygningen opføres i overensstemmelse med forud- sætningerne for gaven, herunder i den forudsatte byggetekniske kvalitet. Som følge af ressortændrin- gen i oktober 2011 overtog Bygningsstyrelsen i Klima-, Energi- og Bygningsministeriet ansvaret for at rådgive Industriens Fond. Bygningsstyrelsen overtog ansvaret efter projektkonkurrencen og under udarbejdelsen af projektforslaget. Bygnings-styrelsen har endvidere overtaget ansvaret for – inden for den givne bevillingsmæssige ramme – at administrere statens aftale med et rådgivende ingeniør- firma om rådgivning og tilsyn i forbindelse med etableringen af Industriens Fonds Hus. Endelig vare- tager og administrerer Bygningsstyrelsen den danske del af formandskabet i styregruppen for bygge- riet. Som følge heraf overførte Uddannelses- og Forskningsministeriet på lov om tillægsbevilling 2013 restbeløbet på 4,4 mio. kr. af den bevillingsmæssige ramme på 5,6 mio. kr., jf. Akt 6 af 28. oktober 2010, med henblik på afholdelse af udgifter i forbindelse med Bygningsstyrelsens bistand til rådgiv- ning under opførelsen af Industriens Hus i Kina. Endvidere overføres 1,7 mio. kr. fra Uddannelses- og Forskningsministeriet til Bygningsstyrelsen til samme formål på finansloven for 2015. c. - d. - e. - 3 f. Finansministeriets tilslutning foreligger København, den 11. juni 2014 SOFIE CARSTEN NIELSEN / Niels R. Korsby Til Finansudvalget. Taget til efterretning af Finansudvalget på et møde den 19-06-2014 4