Aktstk. 122 - svar på spm. 1 om at redegøre for, hvad det er for faktorer som gør, at lavenergiklasse BK2020 ikke vurderes rentabelt, fra klima-, energi- og bygningsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


FIU aktstykke 122 - Svar på spm. 1.docx

https://www.ft.dk/samling/20131/aktstykke/Aktstk.122/pgf/29/spm/1/svar/1144434/1381712.pdf

Ministeren
18. juni 2014
J nr. 2014-1651
/
Finansudvalget
Christiansborg
1240 København K
Finansudvalget har i brev af 12. juni 2014 stillet mig følgende spørgsmål, § 29
spørgsmål 1 til aktstk. 122, stillet efter ønske fra Frank Aaen (V), som jeg hermed
skal besvare.
§ 29 Spørgsmål 1
Vil ministeren redegøre for, hvad det er for faktorer, som gør, at lavenergiklasse
BK2020 ikke vurderes rentabelt?
Svar
Jeg kan oplyse, at der både er foretaget totaløkonomiske beregninger i forhold til
Bygningsklasse 2020 (BK2020) samt beregninger alene for energi.
Overordnet set er BK2020 ikke rentabel i det konkrete projekt primært på grund af
øgede krav til dagslys og indeklima i BK2020.
BK2020 adskiller sig fra Lavenergiklasse 2015 (LK2015) i form af bl.a. skærpede
krav til dagslys og indeklima. Hovedformålet med de skærpede krav til dagslys og
indeklima er øget komfort i bygninger. Samtidig stiller BK2020 i forhold til LK2015
skærpede krav til, hvor meget energi bygningen må bruge.
Den økonomiske gevinst, der opnås ved det lavere energiforbrug, er ikke tilstrækkelig
til også at finansiere de skærpede krav til dagslys og indeklima i BK2020. Det
medfører, at der ikke kan opnås samlet rentabilitet i kravene i BK2020. På baggrund
af rådgivers beregninger og en samlet overordnet vurdering af projektet er det
vurderet, at BK2020 ikke er rentabelt i det konkrete projekt.
Totalentreprenøren vil under projekteringen skulle vurdere, om der kan gennemføres
supplerende energimæssigt rentable tiltag, ud over LK2015, indenfor
aktstykkebevillingen.
Med venlig hilsen
Rasmus Helveg Petersen
Finansudvalget 2013-14
Aktstk. 122 endeligt svar på § 29 spørgsmål 1
Offentligt