Om anden del af FN's klimapanels femte hovedrapport om effekten af klimaforandringer.
Tilhører sager:
Aktører:
V 60
https://www.ft.dk/RIpdf/samling/20131/forslag/V60/20131_V60.pdf
Til forespørgsel nr. F 27 Forslag til vedtagelse nr. V 60 Folketinget 2013-14 Fremsat den 4. juni 2014 Forslag til vedtagelse Af Steen Gade (SF), Lars Christian Lilleholt (V), Jens Joel (S), Lone Loklindt (RV), Per Clausen (EL) og Mike Legarth (KF): Folketinget anerkender alvoren i IPCC’s anden delrapport om konsekvenser af klimaændringerne i de i forvejen mest sårbare områder og lande, herunder de små øudviklingsstater. Folketinget opfordrer rege- ringen til fortsat markant dansk indsats for en global klimaaftale i 2015 samt øget fokus på de sikkerheds- politiske konsekvenser af klimaændringerne, herunder behovet for tidlig advarsel og forebyggende indsat- ser gennem styrket klimadiplomati i eksisterende fora som FN, EU, det nordiske samarbejde og bilaterale samarbejdsrelationer. Regeringen opfordres til en særlig indsats for at inddrage FN’s sikkerhedsråd. Folketinget opfordrer regeringen til at sikre, at Danmark lever op til sin andel af klimafinansieringen af de 100 mia. USD fra en række forskellige kilder som lovet i Københavnsaftalen fra 2009, og til at styrke den praktiske gennemførelse af dansk sikkerheds-, udenrigs- og udviklingspolitik med henblik på at redu- cere koncentration af drivhusgasser i atmosfæren i overensstemmelse med 2-gradersmålsætningen, fore- bygge kriser og klimatilpasning i verdens fattigste lande.