Svar på spm. nr. S 1561: Mener ministeren, at det er rimeligt, at kommunerne lovligt kan fjerne borgernes mellemnavne uden at gøre borgerne opmærksom på det?
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
- Minister: justitsministeren
- Spørger: Jan E. Jørgensen
- Til: Karen Hækkerup (udpeget af S)
Svar på spm. nr. S 1561
https://www.ft.dk/samling/20131/spoergsmaal/S1561/svar/1142682/1378890.pdf
Folketingets Lovsekretariat Dato: 6. juni 2014 Under henvisning til Folketingets brev af 28. maj 2014 følger hermed ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forholds endeli- ge svar på spørgsmål nr. S 1561, stillet af Jan E. Jørgensen (V). Spørgsmål nr. S 1561: ”Mener ministeren, at det er rimeligt, at kommunerne lovligt kan fjerne bor- gernes mellemnavne uden at gøre borgerne opmærksom på det?” Svar: Den rejste problemstilling vedrører såkaldte adresseringsmellemnavne, og jeg kan oplyse følgende: Efter de tidligere navnelove kunne en person, der antog et giftenavn, ikke antage sit eget efternavn som et egentligt mellemnavn, med mindre ved- kommende antog et nyt eget efternavn, så det oprindelige efternavn blev et reelt mellemnavn. Et giftenavn blev ikke indført i kirkebogen (nu Personregi- stret). Det var derimod muligt at anmelde brugen af eget efternavn foran giftenav- net til folkeregistret/CPR – et såkaldt adresseringsmellemnavn. Et adresseringsmellemnavn er ikke et mellemnavn, der bæres efter navne- lovens regler. Det er et navn, gifte mennesker som nævnt kunne få registre- ret i folkeregistret/CPR, og som kan benyttes af offentlige myndigheder og private bl.a. til maskinel adressering til de enkelte borgere. Reglerne om adresseringsmellemnavne var reguleret i bekendtgørelse nr. 842 af 13. ok- tober 2003 om folkeregistrering, som hører under Økonomi- og Indenrigsmi- nisteriet. Bekendtgørelsen er nu ophævet. Et adresseringsmellemnavn kan anføres på sygesikringskort og kan på be- gæring af ansøgeren medtages i pas og kørekort. Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Tlf. 33 92 93 00 Fax. 33 93 25 18 E-mail sm@sm.dk www.sm.dk Ansvarlig: BGN Sagsnr. 2014 - 4698 2013-14 S 1561 endeligt svar Offentligt 2 Den 1. april 2006 trådte den nugældende navnelov i kraft. Begrebet gifte- navne og eget efternavn blev i den forbindelse afskaffet. Det efternavn, en person bar den 1. april 2006, blev personens efternavn. Adresseringsmellemnavne, der var anmeldt til folkeregistret/CPR inden 1. april 2006, kan forblive registreret i registret, indtil den pågældende ændrer mellem- eller efternavn, eller adresseringsmellemnavnet slettes efter ansøg- ning fra den pågældende. Dette fremgår af navnelovens § 30, stk. 3. Der er altså ikke tale om, at adresseringsmellemnavne generelt er blevet fjernet med den gældende navnelov. Hvis navnet er blevet registreret i CPR inden den 1. april 2006, står det stadig anført som et adresseringsmellem- navn i folkeregistret og som borgerens oprindelige efternavn i den historiske del af Personregistret (kirkebogen). Borgerne kan anvende deres adresse- ringsmellemnavn i de sammenhænge, hvor de hidtil har brugt det. En udskrift af Personregistret (tidligere kirkebogen) viser en persons aktuelle navne efter navneloven på det tidspunkt, hvor attesten udstedes. Kirkemini- steriet har kompetencen til at bestemme, hvordan disse attester udformes. Den navnelov, der trådte i kraft den 1. april 2006, giver mulighed for, at per- soner, der bærer et adresseringsmellemnavn, i visse tilfælde vil kunne få navnet som et egentligt mellemnavn, og ikke kun som et adresseringsmel- lemnavn. Dette kræver dog en ansøgning om navneændring til personregi- sterføreren (i sognet eller i de sønderjyske landsdele i kommunen), og der skal betales et gebyr for behandlingen af navnesagen. Efter navneloven er det personregisterførerne (sognet eller i de sønderjyske landsdele kommunen), der træffer afgørelser om navne. Kommunerne har således ikke som kommunale myndigheder kompetence til at tage stilling til mellemnavne efter reglerne i navneloven. Afslutningsvis kan jeg oplyse, at lovgivningen om folkeregistrering i øvrigt henhører under Økonomi- og Indenrigsministeriet. Manu Sareen / Malene Vestergaard