Aktstykke 112
Tilhører sager:
Aktører:
Aktstykke.pdf
https://www.ft.dk/RIPdf/samling/20131/aktstykke/aktstk112/20131_aktstk_anmeldt112.pdf
112 Miljøministeriet. København, den 27. maj 2014. a. Miljøministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at igangsætte projektet »Genskabelse af vådområder i klitlandskaber«. Projektet har et samlet budget på 21,5 mio. kr., hvor staten vil skul- le bidrage med 8,5 mio. kr. Udgiften afholdes af den på finansloven opførte bevilling på § 23.72.01. Naturforvaltning mv. b. Projektet »Genskabelse af vådområder i klitlandskaber« har til formål at genskabe den naturlige vegetation i et område på ca. 4.400 ha på Skagens Odde. Området er udpeget som Natura2000-områ- de og indsatsen fremgår af Natura2000-planerne. EU’s miljøprogram »LIFE +« har som et af sine hovedformål at yde støtte til aktiviteter, der for- bedrer bevaringstilstanden i Natura2000-netværket. Europa-Kommissionen har derfor tilkendegivet at ville støtte projektet med 60 pct. af det samlede projektbudget på 21,5 mio. kr., svarende til 13,0 mio. kr. Europa-Kommissionen afholder udgiften under EU’s miljøprogram »LIFE+«. Europa-Kommissionens tilsagn om støtte til projektet er betinget af national godkendelse i juni 2014. Projektet består af to dele, der gennemføres af henholdsvis Frederikshavns Kommune på de privat- ejede arealer og Naturstyrelsen på de statsejede arealer. Naturstyrelsen koordinerer projektet og står for kontakten til EU. De konkrete indsatser består i retablering af naturlig hydrologi, f.eks. gennem ophør af dræning, mindre terrænreguleringer samt indgreb i forhold til specielt trævækst. Derudover omdannes nåletræ- splantage til oprindelige naturtyper gennem rydning og i visse tilfælde afbrænding af vegetation. Der foretages bekæmpelse af invasive arter, som f.eks. rynket rose, der truer naturtypen. Af det samlede projektbudget på 21,5 mio. kr. vedrører 11,6 mio. kr. de privatejede arealer, mens 9,9 mio. kr. vedrører projekter på Naturstyrelsens arealer. EU dækker 13,0 mio. kr. af den samlede udgift. Kravet til national medfinansiering er derfor 8,5 mio. kr. Projektudgifterne er fordelt med 4,6 mio. kr. på projektet på privatejede arealer, der admini- streres af Frederikshavn Kommune, og 3,9 mio. kr. på projekter på Naturstyrelsens arealer, jf. tabel 1. Alle nationale udgifter afholdes af Miljøministeriet, Naturstyrelsen. Den statslige udgift på 8,5 mio. kr. afholdes af den på finansloven afsatte bevilling på § 23.72.01. Naturforvaltning mv. Aktstykke nr. 112 Folketinget 2013-14 AL002992 Tabel 1. Projektudgifter og finansiering Mio. kr. Projektudgifter Finansiering Miljøministeriet, Naturstyrelsen (23.71.01. Naturforvaltning) 9,9 8,5 Frederikshavn Kommune 11,6 - EU (Miljøprogrammet LIFE+) - 13,0 I alt 21,5 21,5 Afløbet fordeler sig over årene 2014-19, jf. tabel 2. Tabel 2. Fordeling af projektudgifter 2014-2019 Mio. kr. 2014 2015 2016 2017 2018 2019 I alt Nationale udgifter 4,8 0,6 1,2 1,2 0,4 0,3 8,5 EU-udgifter 5,2 5,2 2,6 13,0 Udgifter i alt 10,0 0,6 1,2 6,4 0,4 2,9 21,5 Efter 2019 vil der være løbende driftsudgifter på ca. 0,1 mio. kr. årligt til vedligeholdelse af de statslige arealer. Udgiften vil blive afholdt af den på finansloven opførte bevilling på § 23.71.02. Na- turforvaltningsenheder. Udgiften til den efterfølgende pleje af de private arealer afholdes af Frede- rikshavn Kommune. c. Anlægsprojektet forelægges for Finansudvalget, idet den samlede anlægsudgift overstiger 15,0 mio. kr., jf. Budgetvejledningens punkt 2.8.3. e. Under henvisning til ovenstående anmodes om tilslutning til at igangsætte projektet »Genskabelse af vådområder i klitlandskaber«. Den statslige udgift til projektet på 8,5 mio. kr. vil blive afholdt af den på finansloven afsatte bevilling under § 23.72.01. Naturforvaltning mv. f. Finansministeriets tilslutning foreligger. København, den 27. maj 2014 KIRSTEN BROSBØL / Christian Bruhn Rieper Til Finansudvalget. 2