Aktstk. 106 - svar på spm. 2 om, hvor mange af de øvrige donorlande, der har leveret deres andel, fra handels- og udviklingsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Aktstykke om bidrag til den 17. genopfyldning af Den Internationale Udviklingssammenslutning (IDA17) (§ 6 Spørgsmål 2)
Aktører:
- Besvaret af: handels- og udviklingsministeren
- Adressat: handels- og udviklingsministeren
- Ministerområde: Udenrigsministeriet
FIU - aktstk. 106 - svar på spm. 2.doc
https://www.ft.dk/samling/20131/aktstykke/Aktstk.106/pgf/6/spm/2/svar/1144293/1381478.pdf
UDENRIGSMINISTERIET Dato 17. juni 2014 Spørgsmål fra Finansudvalget til handels- og udviklingsministeren af 4. juni 2014. FIU aktstykke 106 § 6 spørgsmål 2 § 6 Spørgsmål 2 Kan ministeren oplyse, hvor mange af de øvrige donorlande, der har leveret deres andel og op- lyse om det forventes, at der er lande, som ikke leverer til puljen, selvom de har givet tilsagn herom? Svar Overordnet set er erfaringerne fra IDA-indbetalingerne gode sammenlignet med erfaringerne fra mange multilaterale ad-hoc pledging-konferencer. Det er denne stabilitet i kapitalgrundlaget, der er et af fundamenterne for Verdensbankens høje kreditværdighed (AAA). Forhandlingerne om IDA-genopfyldningerne løber over en serie møder, hvor repræsentanter fra modtager- og donorlandene samt Verdensbanken drøfter de udviklingspolitiske målsætnin- ger for den kommende IDA-periode, herunder behovet for finansiering. Forhandlingerne munder ud i en samlet pakke, hvor donorlandene byder ind med deres respektive bidrag til fi- nansieringen af den kommende IDA-periode. For IDA 17’s vedkommende skete dette i Mo- skva i december 2013, hvor donorlandene – med forbehold for bevilgende myndigheders god- kendelse - oplyste om deres forventede bidrag. Planen for IDA 17 er efterfølgende blev tiltrådt af først Verdensbankens bestyrelse og derefter af Bankens guvernører (ministerniveau) den 5. maj 2014. På denne baggrund er alle bidragydere til IDA 17 nu forpligtet til at sende en til- sagnsskrivelse (Instrument of Commitment) inden udgangen af juni, så arbejdet kan gå i gang pr. 1. juli 2014. Verdensbanken har oplyst, at der i øjeblikket er et enkelt land, der allerede har indsendt den bindende skrivelse. De 30 resterende giverlande er endnu ikke så langt fremme i de nationale godkendelsesprocesser, dog foreligger der allerede parlamentsgodkendelser af flere landes bi- drag. Det er på den baggrund ikke for indeværende muligt at oplyse, hvor mange donorlande der vil levere deres lovede andel. På trods af de overordnet set gode erfaringer har der dog været eksempler på, at donorlande har haft svært ved at leve op til deres IDA-forpligtelser. Det skete bl.a. i forbindelse med fi- nanskrisen, der førte til omfattende besparelser i visse landes offentlige budgetter. Det betyder, Finansudvalget 2013-14 Aktstk. 106 endeligt svar på § 6 spørgsmål 2 Offentligt at der fortsat er seks lande, der endnu ikke har leveret på deres IDA 16-forpligtelser. Det drejer sig om Argentina, Iran, Israel, Mexico, Portugal og Spanien. Verdensbanken oplyser, at man er i dialog med disse lande for at finde en løsning, sådan som det blev opnået for et syvende land, Italien. Verdensbanken oplyser, at udestående IDA 16-forpligtelser føres videre over i IDA 17. Det kan afslutningsvis konstateres, at lande som Argentina, Italien og Spanien har afgivet min- dre tilsagn til IDA 17 end til IDA 16, mens lande som Iran og Israel helt har afstået fra at give tilsagn om at deltage i IDA 17.
FIU - aktstk. 106 - oversendelsesskrivelse - svar på spm. 1 og 2.doc
https://www.ft.dk/samling/20131/aktstykke/Aktstk.106/pgf/6/spm/2/svar/1144293/1381477.pdf
Udenrigsministeriet Folketingets Finansudvalg Bilag Journalnummer Kontor 2 73.C.95.a.IDA.17 UGS 17. juni 2014 Vedlagt fremsendes svar på Finansudvalgets § 6 spørgsmål 1 og 2 af 4. juni 2014 vedrørende aktstykke 106 om Danmarks bidrag til den 17. genopfyldning af Den internationale Udviklingssammenslutning (IDA17). Mogens Jensen Asiatisk Plads 2 DK-1448 København K Telefon +45 33 92 00 00 Telefax +45 32 54 05 33 E-mail: um@um.dk http://www.um.dk Girokonto 3 00 18 06 Finansudvalget 2013-14 Aktstk. 106 endeligt svar på § 6 spørgsmål 2 Offentligt