Svar på spm. nr. S 1560: Hvad er baggrunden for, at ministeren mener, at det er nødvendigt med et nyt styresignal, som lemper reglerne for beskatning af arbejdsudleje?
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: skatteministeren
- Minister: skatteministeren
- Spørger: Lisbeth Bech-Nielsen
- Til: Morten Østergaard
Svar på spm. nr. S 1560
https://www.ft.dk/samling/20131/spoergsmaal/S1560/svar/1141921/1377675.pdf
Til Folketingets Lovsekretariat Hermed sendes svar på spørgsmål S 1560 af 27. maj 2014, indleveret af Lisbeth Bech Poulsen (SF). Morten Østergaard / Søren Schou 4. juni 2014 J.nr. 14-2923831 2013-14 S 1560 endeligt svar Offentligt Side 2 af 2 Spørgsmål Hvad er baggrunden for, at ministeren mener, at det er nødvendigt med et nyt styresignal, som lemper reglerne for beskatning af arbejdsudleje? (Spm. nr. S 1560) Svar Med skattereformen i 2012 blev de danske arbejdsudlejeregler tilpasset til OECD’s nye retningslinjer for arbejdsudleje bl.a. med det formål at modvirke social dumping. Det var således en forudsætning ved ændringen af arbejdsudlejereglerne i 2012, at de nye regler om arbejdsudleje følger OECD’s retningslinjer. Praksis udviklede sig imidlertid på en måde, så der blev skabt tvivl om, hvordan OECD’s retningslinjer skulle indgå ved den samlede vurdering af, om der foreligger arbejdsudleje. Dette gav anledning til usikkerhed om fortolkningen af reglerne og til stor kritik fra er- hvervslivet. På et samråd i Folketinget i januar 2014 tilkendegav min forgænger Jonas Dahl derfor, at der var behov for at præcisere de nye regler om arbejdsudleje og derved skabe større klarhed om, hvornår arbejdsudlejereglerne finder anvendelse. SKAT sendte i foråret et styresignal om arbejdsudleje i høring. SKAT er på nuværende tidspunkt ved at bearbejde høringssvarene, og styresignalet forventes udsendt i juni. Med styresignalet tydeliggør SKAT, at fortolkningen af de nye arbejdsudlejeregler skal følge OECD’s retningslinjer herfor, og at det er realiteterne i arbejdsforholdet, der er afgørende for, om der er tale om arbejdsudleje. Herved bringes fortolkningen af arbejdsudlejeregler i overensstemmelse med hensigten med lovændringen i 2012 uden, at fortolkningen af arbejdsudlejereglerne føres tilbage til fortolkningen før lovændringen i 2012. Efter arbejdsudlejereglerne skal der betales dansk skat, når en udenlandsk medarbejder reelt arbejder for en dansk arbejdsgiver i Danmark. Sådan er det nu, og sådan vil det også være efter udsendelsen af SKAT’s styresignal. Reglerne, der præciseres med SKAT’s styresignal, sikrer på den ene side, at arbejde, som reelt udføres for en dansk arbejdsgiver i Danmark, beskattes i Danmark, uanset om der er tale om direkte ansættelse, eller om der er tale om arbejdsudleje, og på den anden, at det fortsat er muligt for danske virksomheder at indgå reelle entreprisekontrakter uden dansk arbejdsudlejeskat. Arbejdsudlejereglerne vil således fortsat være et værn mod social dumping samtidig med, at reglerne ikke på samme måde som før vil hæmme danske virksomheders samarbejde med udenlandske virksomheder og tilskyndelsen til at placere aktiviteter her i landet.