Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om Unionens retlige rammer for toldovertrædelser og -sanktioner

Tilhører sager:

Aktører:


    KOM (2013) 0884.pdf

    https://www.ft.dk/samling/20131/kommissionsforslag/KOM(2013)0884/kommissionsforslag/1101504/1534626.pdf

    DA DA
    EUROPA-
    KOMMISSIONEN
    Bruxelles, den 5.6.2014
    COM(2013) 884 final/4
    2013/0432 (COD)
    CORRIGENDUM :
    This document corrects document COM(2013)884 final of 13.12.2013.
    Concerns all linguistic versions.
    The first two paragraphs of point 3.2, concerning subsidiarity, were replaced by three new
    ones.
    The text shall read as follows :
    Forslag til
    EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV
    om Unionens retlige rammer for toldovertrædelser og -sanktioner
    {SWD(2013) 513 final}
    {SWD(2013) 514 final}
    {SWD(2013) 515 final}
    Europaudvalget 2013
    KOM (2013) 0884
    Offentligt
    DA 2 DA
    BEGRUNDELSE
    1. BAGGRUND FOR FORSLAGET
    1.1. Generel baggrund
    På trods af at toldlovgivningen er fuldt harmoniseret, er dens håndhævelse, som sikrer
    overholdelsen af toldforskrifterne og den lovlige pålæggelse af sanktioner, omfattet af
    medlemsstaterne nationale lovgivning. Derfor følger håndhævelsen af toldlovgivningen
    28 forskellige juridiske regelsæt og forskellige administrative eller juridiske traditioner. Det
    betyder, at medlemsstaterne som straf for overtrædelser af visse forpligtelser, som følger af
    Unionens harmoniserede toldlovgivning, kan pålægge de sanktioner, som de hver især finder
    passende.
    Sådanne sanktioner er af forskellig karakter og alvor afhængigt af, hvilken medlemsstat
    kompetencen tilfalder. Det vil sige, at der findes forskellige typer sanktioner, f.eks. bøder,
    fængselsstraf, konfiskering af varer eller midlertidig eller permanent udelukkelse fra
    aktiviteter af industriel eller kommerciel karakter. Uanset sanktionernes karakter, og selv i
    tilfælde af at der er tale om samme type og karakter (f.eks. en bøde), kan de have forskelligt
    niveau og omfang fra medlemsstat til medlemsstat.
    En frivillig projektgruppe oprettet af Kommissionen sammen med 24 medlemsstater1
    under
    programmet Told 2013 har udarbejdet en oversigt over medlemsstaternes systemer for
    toldovertrædelser og -sanktioner. Denne projektgruppe har foretaget en analyse af de
    24 nationale regelsæt for toldovertrædelser og de dermed forbundne sanktioner, og den har
    aflagt rapport derom til Kommissionen. Flere betydelige forskelle blev konstateret:
    Tabel 1 – forskelle i medlemsstaternes toldsanktionssystemer
    Karakteren af nationale sanktioner for
    toldovertrædelser
    16 af de 24 medlemsstater anvender både
    strafferetlige og ikke-strafferetlige sanktioner
    8 af de 24 medlemsstater anvender kun
    strafferetlige sanktioner
    De økonomiske tærskelværdier til skelnen
    mellem strafferetlige og ikke-strafferetlige
    overtrædelser og sanktioner
    De medlemsstater, hvis systemer tager højde for
    både strafferetlige og ikke-strafferetlige
    overtrædelser og sanktioner, anvender forskellige
    økonomiske tærskelværdier til at bestemme
    karakteren af en toldovertrædelse – hvad enten
    der er tale om en strafferetlig eller ikke-
    strafferetlig overtrædelse – og følgelig karakteren
    af toldsanktionen. De økonomiske tærskelværdier
    varierer således mellem 266 EUR og
    50 000 EUR.
    Medlemsstaternes krav med hensyn til at 11 af de 24 medlemsstater anser en økonomisk
    1
    Østrig, Belgien, Bulgarien, Cypern, Estland, Finland, Frankrig, Tyskland, Grækenland, Ungarn, Irland,
    Italien, Letland, Litauen, Luxembourg, Malta, Nederlandene, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet,
    Slovenien, Spanien og Det Forenede Kongerige.
    DA 3 DA
    fastslå den økonomiske operatørs ansvar for
    toldovertrædelsen
    operatør for ansvarlig for visse toldovertrædelser,
    når der foreligger en overtrædelse af
    toldlovgivningen, uanset om der er tale om
    forsæt, forsømmelighed eller adfærd, der
    indeholder elementer af skødesløshed eller
    uforsvarlighed (overtrædelser med objektivt
    ansvar).
    13 af de 24 medlemsstater kan ikke pålægge en
    økonomisk operatør sanktioner for en
    toldovertrædelse, uden at der er tale om forsæt,
    forsømmelighed eller adfærd, der indeholder
    elementer af skødesløshed eller uforsvarlighed.
    Tidsfrister:
    - for at indlede en sanktionsprocedure
    - for at pålægge en toldsanktion
    - for at gennemføre en toldsanktion
    Flertallet af medlemsstaterne anvender tidsfrister
    for, hvornår sanktionsprocedurer skal indledes og
    toldsanktioner skal pålægges og gennemføres.
    Disse frister varierer fra 1 til 30 år.
    1 af de 24 medlemsstater anvender ikke nogen
    frist overhovedet – den kan til enhver tid indlede
    en sanktionsprocedure eller pålægge en sanktion.
    Juridiske personers ansvar
    En økonomisk operatør, som er en juridisk
    person, kan drages til ansvar for toldovertrædelser
    i 15 af de 24 medlemsstater.
    I 9 af de 24 medlemsstater kan juridiske personer
    ikke drages til ansvar for overtrædelser.
    Forlig
    Et forlig refererer til enhver form for procedure
    inden for en medlemsstats juridiske eller
    administrative system, der som et alternativ til at
    indlede eller gennemføre sanktionsprocedurer gør
    det muligt for myndighederne at aftale en
    afgørelse af en toldovertrædelsessag med
    overtræderen.
    I 15 af de 24 medlemsstater anvendes denne
    procedure i forbindelse med toldovertrædelser.
    (Kilde: Rapport fra projektgruppen om toldsanktioner – bilag 1B til konsekvensanalysen til en retsakt om
    fastlæggelse af en EU-retlig ramme for toldovertrædelser og toldsanktioner).
    Disse forskelle med hensyn til overtrædelser af toldlovgivningen og sanktioner har betydning
    på flere niveauer:
    – set fra et internationalt synspunkt giver de forskellige sanktionssystemer i medlemsstaterne
    anledning til betænkeligheder i visse WTO-medlemsstater med hensyn til Den Europæiske
    Unions overholdelse af sine forpligtelser på dette område
    – i Den Europæiske Union vanskeliggør forskellene i håndhævelsen af toldlovgivningen
    forvaltningen af toldunionen, eftersom behandlingen af de samme overtrædelser kan være
    meget forskellig fra medlemsstat til medlemsstat, jf. ovenstående tabel.
    DA 4 DA
    – konkurrencevilkårene bør være ens på det indre marked, men forskellene i behandlingen af
    overtrædelser af Unionens toldlovgivning påvirker de økonomiske operatørers ligestilling,
    idet aktører, der bryder loven i en medlemsstat med milde retsforskrifter for toldsanktioner,
    stilles mere fordelagtigt. Denne situation påvirker også adgangen til toldforenkling og
    toldmæssige lettelser og til proceduren for at få tildelt status som autoriseret økonomisk
    operatør, eftersom det er en betingelse for at opnå denne status, at toldlovgivningen
    overholdes uden alvorlige overtrædelser, og dette kriterium fortolkes forskelligt i de nationale
    lovgivninger.
    Med henblik på at løse de nævnte problemer fastlægges der med forslaget en fælles
    lovgivningsramme for behandling af toldovertrædelser og toldsanktioner, som via en fælles
    regelplatform kan bygge bro mellem forskellige juridiske ordninger og derved bidrage til ens
    behandling af økonomiske operatører i EU. En fælles lovgivningsramme vil også kunne
    bidrage til den effektive beskyttelse af Unionens finansielle interesser og håndhævelsen af
    lovgivningen på toldområdet.
    1.2. Retlig baggrund
    Toldlovgivningen om varehandelen mellem Unions toldområde og tredjelande er fuldt
    harmoniseret og har været samlet i en EF-toldkodeks2
    siden 1992. En større revision af denne
    kodeks blev foretaget i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 450/2008 af
    23. april 2008 om EF-toldkodeksen (moderniseret toldkodeks)3
    , som nu er blevet omarbejdet
    og ophævet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 af 9. oktober
    2013 om EU-toldkodeksen4
    , med henblik på at tilpasse toldlovgivningen til det elektroniske
    miljø for told og handel, fremme harmoniseringen og en ensartet anvendelse af
    toldlovgivningen yderligere og give Unionens økonomiske operatører de nødvendige
    værktøjer til at udvikle deres aktiviteter i et globalt erhvervsmiljø.
    Der er behov for at styrke denne harmoniserede toldlovgivning med fælles regler for dens
    håndhævelse. Behovet for at tage skridt i denne retning er allerede blevet påpeget af Europa-
    Parlamentet i to betænkninger5
    , den ene fra 2008 og den anden fra 2011, hvori der opfordres
    til harmonisering på dette område.
    2
    EF-toldkodeksen, der blev indført ved Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992, og
    som blev anvendt fra den 1. januar 1994 (EFT L 302 af 19.10.1992, s. 1). http://eur-
    lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=CONSLEG:1992R2913:20070101:DA:PDF
    3
    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 450/2008 af 23. april 2008 om EF-toldkodeksen
    (moderniseret toldkodeks) (EUT L 145 af 4.6.2008, s. 1). http://eur-
    lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:L:2008:145:0001:0064:DA:PDF
    4
    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 af 9. oktober 2013 om EU-toldkodeksen
    (ombearbejdning) (EUT L 269 af 10.10.2013 s. 1, berigtigelse i EUT L 287 af 4.6.2008, s. 90).
    http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:L:2013:269:0001:0101:DA:PDF
    5
    Betænkningen fra Udvalget om International Handel om effektive import- og eksportregler og
    -procedurer til fordel for handelspolitikken (2007/2256(INI)). Ordfører: Jean-Pierre Audy.
    Betænkningen fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse om modernisering af
    toldvæsenet (2011/2083 (INI)). Ordfører: Matteo Salvini.
    DA 5 DA
    Hele denne indsats bygger på traktatens6
    generelle forpligtelse om, at medlemsstaterne
    "træffer alle almindelige eller særlige foranstaltninger for at sikre opfyldelsen af de
    forpligtelser, der følger af traktaterne eller af retsakter vedtaget af EU-institutionerne".
    Denne forpligtelse omfatter sanktioner, uden at der skelnes mellem strafferetlige og ikke-
    strafferetlige sanktioner.
    Mere specifikt omfatter den moderniserede toldkodeks og EU-toldkodeksen for første gang en
    bestemmelse7
    vedrørende administrative toldsanktioner.
    2. RESULTAT AF HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG
    KONSEKVENSANALYSER
    2.1. Høring af interesserede parter
    Fire høringsværktøjer er blevet anvendt, og i ingen af tilfældene er der blevet gjort brug af
    offentlige høringer (pga. toldovertrædelser og toldsanktioners særlige og tekniske karakter).
    Svarene er blevet behandlet fortroligt efter interessenternes ønske.
    – Et spørgeskema blev udsendt til medlemsstaternes toldadministrationer vedrørende
    deres nationale systemer i forbindelse med toldovertrædelser og toldsanktioner, og som nævnt
    ovenfor i denne begrundelse blev der modtaget svar fra 24 medlemsstater. Sammenligningen
    af de indsamlede data viste de relevante forskelle mellem toldsanktionssystemerne i
    medlemsstaterne.
    – Der blev afholdt et seminar på højt niveau om overholdelsen af reglerne og den
    dermed forbundne risikostyring, hvor det blev bekræftet, at problemstillingen i forbindelse
    med toldovertrædelser og toldsanktioner vedrørte temaet "compliance" (overholdelse af
    reglerne) og burde undersøges yderligere. Toldadministrationerne fra alle medlemsstaterne og
    kandidatlandene og repræsentanter for økonomiske operatører deltog i seminaret, som blev
    afholdt i København den 20.-21. marts 2012.
    – Første høring af interessenter blev gennemført med GD TAXUD's rådgivende organ i
    toldspørgsmål (Erhvervskontaktgruppen). Erhvervskontaktgruppen omfatter EU-
    repræsentanter for 45 europæiske handelssammenslutninger, herunder SMV'er, som er
    involveret i toldrelaterede aktiviteter. Som svar på denne høring udtrykte flertallet af de
    handelssammenslutninger, der var til stede ved mødet, at de generelt var enige i relevansen af
    GD TAXUD's initiativ for deres forretningsaktiviteter.
    – Anden høring af interessenter blev gennemført ved hjælp af endnu et spørgeskema,
    som blev sendt ud til SMV'er via Enterprise Europe Network og omhandlede den måde, som
    medlemsstaternes forskellige systemer for overtrædelser og sanktioner på toldområdet
    påvirker de kommercielle aktiviteter blandt virksomheder, der beskæftiger sig med
    import/eksport.
    6
    EU-traktatens artikel 4, stk. 3.
    7
    Artikel 21 i den moderniserede toldkodeks, nu artikel 42 i EU-toldkodeksen.
    DA 6 DA
    2.2. Konsekvensanalyse
    Kommissionen gennemførte en konsekvensanalyse af forskellige politiske løsningsmodeller
    (findes på:...). Fire løsningsmodeller blev analyseret: A – basisscenariet, B – en ændring af
    lovgivningen inden for de gældende EU-retlige rammer, C – en lovgivningsforanstaltning om
    tilnærmelse af de forskellige typer toldovertrædelser og ikke-strafferetlige sanktioner og D –
    to adskilte lovgivningsforanstaltninger med henblik på at tilnærme toldovertrædelser og ikke-
    strafferetlige sanktioner på den ene side og af strafferetlige toldovertrædelser og sanktioner på
    den anden side.
    Efter at have undersøgt de forskellige muligheder konkluderes det i konsekvensanalysen, at
    den foretrukne løsning bør være en lovgivningsforanstaltning, hvorved der identificeres
    toldforpligtelser, som i særlig høj grad bør beskyttes gennem fastlæggelse af ikke-
    strafferetlige sanktioner for alle overtrædelser heraf (løsningsmodel C).
    Den fornyede forelæggelse af konsekvensanalysen modtog en positiv udtalelse fra Udvalget
    for Konsekvensanalyse den 14. juni 2013.
    3. JURIDISKE ASPEKTER AF FORSLAGET
    3.1. Retsgrundlag
    Forslaget er baseret på artikel 33 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
    (TEUF).
    I henhold til artikel 33 i TEUF skal toldsamarbejdet mellem medlemsstaterne og mellem disse
    og Kommissionen styrkes inden for traktaternes anvendelsesområde.
    I henhold til kodeksen gælder en afgørelse truffet af én medlemsstat i alle andre
    medlemsstater, og det er derfor nødvendigt, at myndighederne konsulterer hinanden med
    henblik på at sikre ensartet anvendelse.
    Ligeledes udgør indførelsen af visse lettelser og forenklinger i Unionens toldlovgivning og de
    autoriserede økonomisk operatørers adgang til dem en vigtig grund til at styrke samarbejdet
    mellem medlemsstaterne yderligere. Navnlig vurderingen af de kriterier, som det er
    nødvendigt at opfylde for at blive tildelt status som autoriseret økonomisk operatør, især
    kriteriet om fravær af enhver alvorlig overtrædelse eller gentagne overtrædelser fra den
    autoriserede økonomiske operatørs side, kræver sammenlignelige sanktionssystemer i hele
    EU, således at der sikres lige konkurrencevilkår de økonomiske operatører imellem.
    Tilnærmelsen af toldovertrædelser og sanktioner skal derfor ikke blot føre til styrket
    samarbejde mellem medlemsstaterne, men også bidrage til korrekt og ensartet anvendelse og
    håndhævelse af Unionens toldlovgivning.
    3.2. Nærheds- og proportionalitetsprincippet og overholdelse af de grundlæggende
    rettigheder
    Toldunionen, som er hjørnestenen i det indre marked, bygger på fælles regler og procedurer,
    som sikrer gennemførelsen af EU's told- og handelspolitiske foranstaltninger med hensyn til
    DA 7 DA
    varehandel mellem EU og tredjelande. Den faktiske håndhævelse af denne harmoniserede
    lovgivning er en yderst vigtig forudsætning for, at både toldunionen og det indre marked kan
    fungere efter hensigten. Håndhævelsen har hidtil været underlagt medlemsstaternes nationale
    ret. Det har medført, at der er stor forskel på reglerne medlemsstaterne imellem, hvad angår
    toldovertrædelser og -sanktioner. Konsekvensen heraf er, at økonomiske operatører, der
    overtræder Unionens toldlovgivning, er underkastet forskellige overtrædelses- og
    sanktionssystemer, afhængigt af i hvilken medlemsstat overtrædelsen er sket.
    Formålet med direktivet er på denne baggrund at opstille en liste over de toldovertrædelser,
    der er fælles for alle medlemsstaterne, og fastlægge grundlaget for effektive, afskrækkende og
    rimelige sanktioner, som medlemsstaterne skal pålægge for at sikre en effektiv håndhævelse
    af den harmoniserede toldlovgivning, der er nødvendig, hvis toldunionen skal fungere
    effektivt.
    Disse mål kan ikke opfyldes ved hjælp af handling på medlemsstatsligt plan og kræver
    handling på EU-plan, især i lyset af de markante forskelle i de nationale lovgivninger.
    Eftersom medlemsstaterne ikke i tilstrækkelig grad kan opfylde direktivets mål, er handling
    på EU-plan således nødvendig i overensstemmelse med nærhedsprincippet som fastsat i
    artikel 5, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union.
    Efter proportionalitetsprincippet som fastsat i artikel 5, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske
    Union går dette forslag ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål. Indholdet af
    dette forslag er i overensstemmelse med de krav, der er nedfældet i EU's charter om
    grundlæggende rettigheder. Særligt er visse bestemmelser vedrørende procedureregler blevet
    indført i overensstemmelse med principperne om ret til god forvaltning og en upartisk
    domstol samt princippet ne bis in idem.
    3.3. Reguleringsmiddel
    Dette forslag til en indbyrdes tilnærmelse af de nationale lovgivninger inden for EU-
    toldsamarbejdets område har form som et direktiv, som medlemsstaterne skal gennemføre i
    deres nationale lovgivning.
    3.4. Særlige bestemmelser
    Forslaget omhandler overtrædelser af forpligtelserne i medfør af EU-toldkodeksen. Det
    indeholder en fælles liste over forskellige overtrædelser (objektivt ansvar, overtrædelser som
    følge af forsømmelighed eller med forsæt), der bryder reglerne i EU-toldkodeksen, og
    omfatter således alle de mulige situationer, som man kan opleve i denne henseende i mødet
    med toldmyndighederne. I forslaget er det ikke blot udførelsen af de deri anførte former for
    adfærd, der betragtes som overtrædelser, men også det forsætlige forsøg derpå.
    Parallelt med disse former for adfærd fastlægges der i forslaget en fælles graduering af
    sanktionerne for overtrædelser, således at disse er effektive, står i rimeligt forhold til
    overtrædelsen og har afskrækkende virkning, og der fastlægges relevante omstændigheder,
    som medlemsstaternes kompetente myndigheder bør tage hensyn til, når de fastsætter typen
    og niveauet af de sanktioner for toldovertrædelser, som danner grundlaget for tilpasningen af
    en sanktion til den konkrete situation. Kombinationen af de graduerede sanktioner med de
    DA 8 DA
    pågældende omstændigheder gør det muligt at fastlægge forskellige niveauer af alvor med
    henblik på at overholde princippet om, at sanktionerne skal stå i et rimeligt forhold til
    overtrædelsen. Derudover defineres der i forslaget visse sager, hvor adfærd, der falder inden
    for de kategorier, der i forslaget er defineret som overtrædelser med objektivt ansvar, ikke
    betragtes som sådan, hvis den skyldes en fejl fra de kompetente toldmyndigheders side.
    Forslaget omhandler ansvar for personer, der spiller en relevant rolle i forøvelsen af forsætlige
    toldovertrædelser, og der foreslås en tilsvarende behandling af de personer, der anstifter,
    medvirker eller tilskynder til disse toldovertrædelser, som af de personer, som begår dem.
    Forslaget omhandler derudover juridiske personers ansvar, eftersom toldovertrædelser også
    kan skyldes adfærd, som er begået på juridiske personers vegne.
    Endelig omfatter forslaget også visse nødvendige proceduremæssige bestemmelser med
    henblik på at undgå overlappende sanktioner mod de samme personer for de samme forhold.
    Det gælder især den tidsfrist, som de kompetente myndigheder skal overholde med hensyn til
    at indlede en procedure mod en person, der er ansvarlig for en toldovertrædelse, muligheden
    for at suspendere sanktionssager i tilfælde, hvor der føres en straffesag vedrørende de samme
    forhold, og den territoriale kompetence, hvor det defineres, hvilken medlemsstat kompetencen
    tilfalder i en sag, når overtrædelsen omfatter mere end en medlemsstat.
    Gennemførelsen af disse artikler i medlemsstaternes nationale lovgivninger vil sikre en
    ensartet behandling af økonomiske operatører, uanset hvor de opfylder deres toldformaliteter
    og udfører deres kommercielle aktiviteter. Derved sikres ligeledes overholdelsen af de
    internationale forpligtelser i medfør af Kyoto-protokollen.
    4. VIRKNINGER FOR BUDGETTET
    Forslaget vil ikke få nogen indvirkning på menneskelige ressourcer og Den Europæiske
    Unions budget og er derfor ikke ledsaget af en finansieringsoversigt, jf. artikel 31 i
    finansforordningen (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 966/2012 af
    25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om
    ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002).
    Forslaget har ingen virkninger for Unionens budget.
    5. FORKLARENDE DOKUMENTER
    Det er vigtigt for Kommissionen at sikre korrekt gennemførelse af direktivet i national
    lovgivning. Med henblik på at opnå dette og af hensyn til de nationale lovgivninger bør
    medlemsstaterne oplyse de nøjagtige nationale bestemmelser, og hvordan de gennemfører
    hver enkelt bestemmelse i direktivet. Derved gås ikke videre, end hvad der er nødvendigt for
    at sikre, at hovedformålet med direktivet opnås, nemlig en effektiv gennemførelse og
    håndhævelse af Unionens toldlovgivning i toldunionen.
    DA 9 DA
    2013/0432 (COD)
    Forslag til
    EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV
    om Unionens retlige rammer for toldovertrædelser og -sanktioner
    EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 33,
    under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
    efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
    efter den almindelige lovgivningsprocedure, og
    ud fra følgende betragtninger:
    (1) Bestemmelser vedrørende toldunionen er harmoniseret i EU-retten. Deres
    håndhævelse hører imidlertid under medlemsstaternes nationale ret.
    (2) Derfor følges der ved toldovertrædelser og -sanktioner 28 forskellige juridiske
    regelsæt. Som følge deraf behandles et brud på Unionens toldlovgivning ikke på
    samme måde i hele Unionen, og de eventuelle sanktioner i de enkelte sager er af
    forskellig karakter og alvor afhængigt af, hvilken medlemsstat der pålægger
    sanktionen.
    (3) Forskellene i medlemsstaternes retssystemer påvirker ikke kun toldunionens mulighed
    for at fungere optimalt, men forhindrer også, at der skabes lige vilkår for økonomiske
    operatører i toldunionen, fordi forskellene har konsekvenser for deres adgang til
    forenklede toldbestemmelser og toldmæssige lettelser.
    (4) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/20138
    (i det følgende benævnt
    "kodeksen") er udformet med henblik på et multinationalt elektronisk miljø, hvor
    toldmyndighederne kommunikerer i realtid, og beslutninger, der tages i én
    medlemsstat, anvendes i alle de andre medlemsstater. Sådanne retlige rammer kræver
    nødvendigvis harmoniseret håndhævelse. Kodeksen indeholder også en bestemmelse,
    der pålægger medlemsstaterne at sørge for sanktioner, der er effektive, har
    afskrækkende virkning og står i et rimeligt forhold til lovovertrædelsen.
    (5) De retlige rammer for håndhævelsen af EU-toldlovgivningen i dette direktiv er i
    overensstemmelse med den gældende lovgivning vedrørende beskyttelsen af Unionens
    finansielle interesser9
    . Toldovertrædelserne inden for rammerne af dette direktiv er
    bl.a. toldovertrædelser, der skader disse finansielle interesser, men ikke falder ind
    under anvendelsesområdet for den lovgivning, som strafferetligt beskytter dem, og
    toldovertrædelser, som på ingen som helst måde skader Unionens finansielle
    interesser.
    8
    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 af 9. oktober 2013 om EU-toldkodeksen
    (EUT L 269 af 10.10.2013, s. 1).
    9
    Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod EU's
    finansielle interesser (COM(2012) 363 final).
    DA 10 DA
    (6) Der bør opstilles en liste for adfærd, som bør betragtes som en overtrædelse af
    Unionens toldlovgivning og give anledning til sanktioner. Disse toldovertrædelser bør
    fuldt ud være baseret på de forpligtelser, som følger af toldlovgivningen, og henvise
    direkte til kodeksen. Dette direktiv fastlægger ikke, hvorvidt medlemsstaterne bør
    pålægge administrative eller strafferetlige sanktioner for disse toldovertrædelser.
    (7) Den første kategori af adfærd bør omfatte toldovertrædelser på grundlag af objektivt
    ansvar, uanset spørgsmålet om skyld, eftersom forpligtelserne er objektive, og de
    personer, der har ansvaret for at overholde dem, ikke kan ignorere deres eksistens og
    bindende karakter.
    (8) Den anden og tredje kategori af adfærd bør omfatte toldovertrædelser, som
    henholdsvis begås som følge af forsømmelighed eller med fortsæt, når dette subjektive
    element skal fastslås, for at der kan være tale om ansvar.
    (9) Medvirken eller tilskyndelse til adfærd, som udgør en forsætligt begået
    toldovertrædelse, og forsætlige forsøg på at begå visse toldovertrædelser bør betragtes
    som toldovertrædelser.
    (10) Af hensyn til retssikkerheden bør det fastlægges, at enhver handling eller undladelse,
    som skyldes en fejl fra toldmyndighedernes side, ikke anses for en toldovertrædelse.
    (11) Medlemsstaterne bør sikre, at både juridiske personer og fysiske personer kan drages
    til ansvar for samme toldovertrædelse, såfremt toldovertrædelsen er begået for en
    juridisk persons vindings skyld.
    (12) Med henblik på at tilnærme medlemsstaternes nationale sanktionssystemer bør der
    fastlægges en graduering af sanktioner, der afspejler de forskellige kategorier af
    toldovertrædelser og deres alvor. For at pålægge sanktioner, som er effektive, står i
    rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning, bør medlemsstaterne
    ligeledes sikre, at deres kompetente myndigheder ved fastsættelsen af typen og
    niveauet for de sanktioner, som skal anvendes, tager hensyn til særlige skærpende eller
    formildende omstændigheder.
    (13) Forældelsesfristen i sager om toldovertoldovertrædelser bør fastsættes til fire år fra
    den dag, hvor toldovertrædelsen er blevet begået, eller i tilfælde af fortsatte eller
    gentagne overtrædelser fra den dag, hvor den adfærd, der udgør toldovertrædelsen,
    ophører. Medlemsstaterne bør sikre, at forældelsesfristen afbrydes af en handling, som
    vedrører undersøgelser eller retsforfølgelse i forbindelse med den pågældende
    toldovertrædelse. Medlemsstaterne kan fastlægge sager, hvor denne frist suspenderes.
    Anlæggelse eller videreførelse af disse sager bør ikke være mulig efter en periode på
    otte år, mens forældelsesfristen for håndhævelsen af en sanktion bør være tre år.
    (14) Det bør fastlægges, at administrative sager vedrørende toldovertrædelser suspenderes,
    hvis der er anlagt straffesag mod samme person for samme forhold. Videreførelsen af
    de administrative sager, efter at straffesagerne er afsluttet, bør kun være mulig i
    absolut overensstemmelse med ne bis in idem-princippet.
    (15) For at undgå positive konflikter om kompetence, bør der fastlægges regler med
    henblik på at fastslå, hvilken af de medlemsstater med kompetence der bør undersøge
    en sag.
    (16) Dette direktiv bør fastlægge regler for samarbejdet mellem medlemsstaterne og
    Kommissionen for at sikre en effektiv indsats mod toldovertrædelser.
    DA 11 DA
    (17) Med henblik på at lette undersøgelsen af toldovertrædelser bør de kompetente
    myndigheder have tilladelse til midlertidigt at beslaglægge alle varer, transportmidler
    eller alle andre værktøjer, der benyttes til at begå toldovertrædelser.
    (18) I henhold til den fælles politiske erklæring af 28. september 2011 fra medlemsstaterne
    og Kommissionen om forklarende dokumenter10
    har medlemsstaterne forpligtet sig til
    i tilfælde, hvor det er berettiget, at lade meddelelsen af gennemførelsesforanstaltninger
    ledsage af et eller flere dokumenter, der forklarer forholdet mellem et direktivs
    bestanddele og de tilsvarende dele i de nationale gennemførelsesinstrumenter. I
    forbindelse med dette direktiv finder lovgiver, at fremsendelse af sådanne dokumenter
    er berettiget.
    (19) Eftersom direktivet har til formål at opstille en liste over de toldovertrædelser, der er
    fælles for alle medlemsstaterne, og fastlægge grundlaget for sanktioner, der er
    effektive, har afskrækkende virkning og står i et rimeligt forhold til lovovertrædelsen,
    og disse sanktioner bør pålægges af medlemsstaterne inden for toldunionens fuldt
    harmoniserede område, kan disse mål ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af
    medlemsstaterne på grundlag af deres forskellige retlige traditioner og kan derfor på
    grund af handlingens omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor
    træffe foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i
    traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med
    proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre, end hvad
    der er nødvendigt for at nå disse mål.
    VEDTAGET DETTE DIREKTIV:
    Artikel 1
    Genstand og anvendelsesområde
    1. Dette direktiv opstiller en ramme vedrørende overtrædelser af Unionens
    toldlovgivning og fastsætter sanktioner for disse overtrædelser.
    2. Dette direktiv finder anvendelse på overtrædelser af de forpligtelser, der er fastlagt i
    Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 af 9. oktober 2013 om
    EU-toldkodeksen (i det følgende benævnt "kodeksen) og tilsvarende forpligtelser,
    der er fastlagt i andre dele af Unionens toldlovgivning, jf. kodeksens artikel 5, stk. 2.
    Artikel 2
    Toldovertrædelser og -sanktioner
    Medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om sanktioner for de toldovertrædelser, der
    omhandles i artikel 3 til 6.
    Artikel 3
    Toldovertrædelser med objektivt ansvar
    Medlemsstaterne påser, at følgende handlinger og undladelser betragtes som
    toldovertrædelser, uanset spørgsmålet om skyld:
    10
    EUT C 369 af 17.12.2011, s. 14.
    DA 12 DA
    (a) når en person, der indgiver en toldangivelse, en angivelse til midlertidig
    opbevaring, en summarisk indpassageangivelse, en summarisk
    udpassageangivelse, en reeksportangivelse eller en reeksportmeddelelse,
    undlader at sikre rigtigheden og fuldstændigheden af oplysningerne i
    angivelsen, meddelelsen eller ansøgningen, jf. kodeksens artikel 15, stk. 2,
    litra a)
    (b) når en person, der indgiver en toldangivelse, en angivelse til midlertidig
    opbevaring, en summarisk indpassageangivelse, en summarisk
    udpassageangivelse, en reeksportmeddelelse eller en reeksportangivelse,
    undlader at sikre ægtheden, rigtigheden og gyldigheden af alle understøttende
    dokumenter, jf. kodeksens artikel 15, stk. 2, litra b)
    (c) når en person undlader at indgive en summarisk indpassageangivelse, jf.
    kodeksens artikel 127, en underretning om ankomsten af et søgående skib eller
    et luftfarttøj, jf. kodeksens artikel 133, en angivelse til midlertidig opbevaring,
    jf. kodeksens artikel 145, en toldangivelse, jf. kodeksen artikel 158, en
    anmeldelse af aktiviteter i en frizone, jf. kodeksens artikel 244, stk. 2, en
    angivelse forud for afgang, jf. kodeksens artikel 263, en reeksportangivelse, jf.
    kodeksens artikel 270, en udpassageangivelse, jf. kodeksens artikel 271, eller
    en reeksportmeddelelse, jf. kodeksens artikel 274
    (d) når en økonomisk operatør undlader at opbevare dokumenterne og
    oplysningerne vedrørende opfyldelsen af toldformaliteter i en tilgængelig form
    i den af toldmyndighederne krævede periode, jf. kodeksens artikel 51
    (e) når varer, der føres ind i Unionens toldområde, fjernes fra toldtilsynet uden
    tilladelse fra toldmyndighederne og i strid med kodeksens artikel 134, stk. 1,
    første og andet afsnit
    (f) når varer fjernes fra toldtilsynet i strid med kodeksens artikel 134, stk. 1, fjerde
    afsnit, og artikel 158, stk. 3, og artikel 242
    (g) når en person, som fører varer ind i Unionens toldområde, undlader at
    overholde forpligtelserne vedrørende transport af varerne til det dertil bestemte
    sted, jf. kodeksens artikel 135, stk. 1, eller at underrette toldmyndighederne,
    når forpligtelserne ikke kan opfyldes, jf. kodeksens artikel 137, stk. 1 og 2
    (h) når en person, der fører varer ind i en frizone, hvor frizonen støder op til en
    landegrænse mellem en medlemsstat og et tredjeland, undlader at føre disse
    varer direkte ind i denne frizone uden at passere gennem en anden del af
    Unionens toldområde, jf. kodeksens artikel 135, stk. 2
    (i) når en klarerer med henblik på midlertidig opbevaring eller en toldprocedure
    undlader at forelægge dokumentation for toldmyndighederne, når det kræves i
    EU-lovgivningen, jf. toldkodeksens artikel 145, stk. 2, og artikel 163, stk. 2
    (j) når en økonomisk operatør med ansvar for ikke-EU-varer, som er under
    midlertidig opbevaring, undlader at henføre disse varer under en toldprocedure
    eller reeksportere dem inden for fristen i overensstemmelse med kodeksens
    artikel 149
    (k) når en klarerer i forbindelse med en toldprocedure ikke er i besiddelse af og
    stiller den dokumentation til rådighed, der er nødvendig for anvendelsen af den
    relevante procedure, på det tidspunkt, hvor toldangivelsen eller den
    DA 13 DA
    supplerende angivelse indgives, jf. kodeksens artikel 163, stk. 1, og artikel 167,
    stk. 1, andet afsnit
    (l) når en klarerer i forbindelse med en toldprocedure i tilfælde af en forenklet
    angivelse, jf. kodeksens artikel 166, eller en indskrivning i klarerens
    regnskaber, jf. kodeksens artikel 182, undlader at indgive en supplerende
    angivelse på det kompetente toldsted inden for den specifikke frist, jf.
    kodeksens artikel 167, stk. 1
    (m) når identifikationsmærker, der er påsat varer, emballage eller transportmidler,
    fjernes, uden at toldmyndighederne på forhånd har givet bevilling hertil, jf.
    kodeksens artikel 192, stk. 2
    (n) når bevillingshaveren for proceduren for aktiv forædling undlader at afslutte
    proceduren for aktiv forædling inden for den fastlagte frist, jf. kodeksens
    artikel 257
    (o) når bevillingshaveren for proceduren for passiv forædling undlader at
    eksportere de defekte varer inden for den fastlagte frist, jf. kodeksens
    artikel 262
    (p) når opførelse af bygninger i en frizone finder sted uden tilladelse fra
    toldmyndighederne, jf. kodeksens artikel 244, stk. 1
    (q) når den person, der skylder et import- eller eksportafgiftsbeløb, undlader at
    betale dette inden for den fastsatte frist, jf. kodeksens artikel 108.
    Artikel 4
    Toldovertrædelser som følge af forsømmelighed
    Medlemsstaterne påser, at følgende handlinger og undladelser betragtes som
    toldovertrædelser, hvor de skyldes forsømmelighed:
    (a) når en økonomisk operatør med ansvar for ikke-EU-varer, som er under
    midlertidig opbevaring, undlader at henføre disse varer under en toldprocedure
    eller reeksportere dem inden for fristen, jf. kodeksens artikel 149
    (b) når en økonomisk operatør ikke yder al den bistand, der er nødvendig for
    opfyldelsen af toldformaliteterne eller gennemførelsen af toldkontrollen, jf.
    kodeksens artikel 15, stk. 1
    (c) når indehaveren af en afgørelse om anvendelse af toldlovgivningen ikke
    opfylder de forpligtelser, der følger af den pågældende afgørelse, jf. kodeksens
    artikel 23, stk. 1
    (d) når indehaveren af en afgørelse om anvendelse af toldlovgivningen undlader
    straks at underrette toldmyndighederne om alle forhold, der opstår, efter at
    afgørelsen er truffet af disse myndigheder, og som kan påvirke videreførelsen
    eller indholdet af denne, jf. kodeksens artikel 23, stk. 2
    (e) når en økonomisk operatør undlader at frembyde de varer, som føres ind i
    Unionens toldområde, for toldmyndighederne, jf. kodeksens artikel 139
    (f) når den person, der er ansvarlig for proceduren for EU-forsendelse, undlader at
    frembyde varerne i intakt stand på bestemmelsestoldstedet, jf. artikel 233,
    stk. 1, litra a)
    DA 14 DA
    (g) når en økonomisk operatør undlader at frembyde de varer, der anbringes i en
    frizone, for toldmyndighederne, jf. kodeksens artikel 245
    (h) når en økonomisk operatør undlader at frembyde de varer, der føres ud af
    Unionens toldområde, for toldmyndighederne ved udpassage, jf. kodeksens
    artikel 267, stk. 2
    (i) når varer losses eller omlades fra det transportmiddel, hvorpå de befinder sig,
    uden toldmyndighedernes tilladelse eller på steder, som ikke er anvist eller
    godkendt af disse myndigheder, jf. kodeksens artikel 140
    (j) når varer opbevares i lagerfaciliteter til midlertidig opbevaring eller toldoplag
    uden bevilling fra toldmyndighederne, jf. artikel 147 og 148
    (k) når bevillingshaveren eller den person, der er ansvarlig for proceduren,
    undlader at opfylde de forpligtelser, der følger af opbevaring af varer, der er
    henført under toldoplagsproceduren, jf. toldkodeksens artikel 242, stk. 1,
    litra a) og b).
    Artikel 5
    Forsætlige toldovertrædelser
    Medlemsstaterne påser, at følgende handlinger og undladelser betragtes som
    toldovertrædelser, hvor de er forsætlige:
    (a) når de pligtige oplysninger eller dokumenter, der forelægges
    toldmyndighederne, er falske, jf. kodeksens artikel 15 eller 163
    (b) når en økonomisk operatør ved hjælp af falske erklæringer eller alle andre
    uretmæssige midler forsøger at opnå tilladelse fra toldmyndighederne:
    i) til at blive autoriseret økonomisk operatør, jf. kodeksens artikel 38
    ii) til at anvende en forenklet angivelse, jf. kodeksens artikel 166
    iii) til at anvende andre toldforenklinger, jf. kodeksens artikel 177, 179, 182
    og 185
    iv) til at henføre varer under særlige procedurer, jf. kodeksens artikel 211
    (c) når varer ikke frembydes for toldmyndighederne ved indførelse eller udpassage
    til eller fra Unionens toldområde, jf. kodeksens artikel 139, 245 eller artikel
    267, stk. 2
    (d) når indehaveren af en afgørelse om anvendelse af toldlovgivningen ikke
    opfylder de forpligtelser, der følger af den pågældende afgørelse, jf. kodeksens
    artikel 23, stk. 1
    (e) når indehaveren af en afgørelse om anvendelse af toldlovgivningen ikke straks
    underretter toldmyndighederne om alle forhold, der opstår efter afgørelsen er
    truffet af disse myndigheder, og som kan påvirke videreførelsen eller indholdet
    af denne, jf. kodeksens artikel 23, stk. 2
    (f) når varer forædles i et toldoplag uden tilladelse fra toldmyndighederne, jf.
    kodeksens artikel 241
    (g) når der erhverves eller opbevares varer, som er indblandet i en af
    toldovertrædelserne i artikel 4, litra f), og nærværende artikels litra c).
    DA 15 DA
    Artikel 6
    Anstiftelse, medvirken og tilskyndelse samt forsøg
    1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at anstiftelse af,
    medvirken og tilskyndelse til en handling eller undladelse, som omhandles i artikel 5,
    udgør en toldovertrædelse.
    2. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at forsøg på de
    handlinger og undladelser, som omhandles i artikel 5, litra b) og c), udgør
    toldovertrædelser.
    Artikel 7
    Fejl begået af toldmyndighederne
    De handlinger og undladelser, som omhandles i artikel 3 til 6, betragtes ikke som
    toldovertrædelser, når de skyldes en fejl fra toldmyndighedernes side.
    Artikel 8
    Juridiske personers ansvar
    1. Medlemsstaterne sikrer, at juridiske personer drages til ansvar for toldovertrædelser,
    som for at skaffe dem vinding begås af en person, der handler enten på egen hånd
    eller som medlem af et organ under den juridiske person, og som har en ledende
    stilling inden for den juridiske person på et af følgende grundlag:
    (a) en bemyndigelse til at repræsentere den juridiske person
    (b) en beføjelse til at træffe beslutninger på den juridiske persons vegne
    (c) en beføjelse til at udøve intern kontrol inden for den juridiske person.
    2. Medlemsstaterne sikrer ligeledes, at juridiske personer kan drages til ansvar, når
    manglende tilsyn eller kontrol fra en af de i stk. 1 omhandlede personers side har
    gjort det muligt for en person, der er underlagt den i stk. 1 omhandlede persons
    myndighed, at begå en toldovertrædelse for den juridiske persons vindings skyld.
    3. Juridiske personers ansvar i henhold til stk. 1 og 2 udelukker ikke, at den fysiske
    person, som har begået toldovertrædelsen, kan drages til ansvar.
    Artikel 9
    Sanktioner for de i artikel 3 omhandlede toldovertrædelser
    Medlemsstaterne sikrer, at der for de toldovertrædelser, som omhandles i artikel 3, pålægges
    sanktioner, som er effektive, står i rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende
    virkning, inden for følgende grænser:
    (a) hvis toldovertrædelsen vedrører bestemte varer, pålægges en bødestraf på 1 til
    5 % af varernes værdi
    (b) hvis toldovertrædelsen ikke vedrører bestemte varer, pålægges en bødestraf på
    150 til 7 500 EUR.
    DA 16 DA
    Artikel 10
    Sanktioner for de i artikel 4 omhandlede toldovertrædelser
    Medlemsstaterne sikrer, at der for de toldovertrædelser, som omhandles i artikel 4, pålægges
    sanktioner, som er effektive, står i rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende
    virkning, inden for følgende grænser:
    (a) hvis toldovertrædelsen vedrører bestemte varer, pålægges en bødestraf på op til
    15 % af varernes værdi
    (b) hvis toldovertrædelsen ikke vedrører bestemte varer, pålægges en bødestraf på
    op til 22 500 EUR.
    Artikel 11
    Sanktioner for de i artikel 5 og 6 omhandlede toldovertrædelser
    Medlemsstaterne sikrer, at der for de toldovertrædelser, som omhandles i artikel 5 og 6,
    pålægges sanktioner, som er effektive, står i rimeligt forhold til overtrædelsen og har
    afskrækkende virkning, inden for følgende grænser:
    (a) hvis toldovertrædelsen vedrører bestemte varer, pålægges en bødestraf på op til
    30 % af varernes værdi
    (b) hvis toldovertrædelsen ikke vedrører bestemte varer, pålægges en bødestraf på
    op til 45 000 EUR.
    Artikel 12
    De kompetente myndigheders effektive anvendelse af sanktioner og udøvelse af
    beføjelser til at pålægge sanktioner
    Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder ved valget af typen og niveauet af
    sanktioner for de toldovertrædelser, som omhandles i artikel 3 til 6, tager højde for alle
    relevante omstændigheder, herunder i givet fald:
    (a) overtrædelsens alvor og varighed
    (b) det forhold, at den person, der er ansvarlig for overtrædelsen, er en autoriseret
    økonomisk operatør
    (c) størrelsen af det unddragne import- eller eksportafgiftsbeløb
    (d) det forhold, at de pågældende varer er omfattet af de forbud eller restriktioner,
    som omhandles i kodeksens artikel 134, stk. 1, andet led, og artikel 267, stk. 3,
    litra e), eller udgør en risiko for den offentlige sikkerhed
    (e) viljen hos den person, der er ansvarlig for overtrædelsen, til at samarbejde med
    den kompetente myndighed
    (f) tidligere overtrædelser begået af den person, der er ansvarlig for overtrædelsen.
    DA 17 DA
    Artikel 13
    Forældelse
    1. Medlemsstaterne sikrer, at forældelsesfristen for retsforfølgelse for de
    toldovertrædelser, som omhandles i artikel 3 til 6, er på fire år, og at fristen løber fra
    den dag, hvor toldovertrædelsen blev begået.
    2. Medlemsstaterne sikrer i tilfælde af fortsatte eller gentagne toldovertrædelser, at
    forældelsesfristen løber fra den dag, hvor den handling eller undladelse, som udgør
    toldovertrædelsen, ophører.
    3. Medlemsstaterne sikrer, at forældelsesfristen afbrydes af enhver handling fra den
    kompetente myndigheds side, som den pågældende person gøres bekendt med, og
    som vedrører undersøgelse eller retsforfølgelse i forbindelse med den samme
    toldovertrædelse. Forældelsesfristen løber fra den dag, hvor afbrydelsen finder sted.
    4. Medlemsstaterne sikrer, at anlæggelse eller videreførelse af sager vedrørende de
    toldovertrædelser, der omhandles i artikel 3 til 6, ikke er mulig efter en periode på
    otte år regnet fra den dag, som omhandles i stk. 1 eller 2.
    5. Medlemsstaterne sikrer, at forældelsesfristen for håndhævelsen af en afgørelse om
    pålæggelse af en sanktion er tre år. Denne periode løber fra den dag, hvor denne
    afgørelse bliver endelig.
    6. Medlemsstaterne fastlægger de sager, hvor de i stk. 1, 4 og 5 fastlagte
    forældelsesfrister suspenderes.
    Artikel 14
    Suspension af sager
    1. Medlemsstaterne sikrer, at administrative sager vedrørende de i artikel 3 til 6
    omhandlede toldovertrædelser suspenderes, hvis der er anlagt straffesag mod samme
    person for samme forhold.
    2. Medlemsstaterne sikrer, at de suspenderede administrative sager vedrørende de i
    artikel 3 til 6 omhandlede toldovertrædelser indstilles, når der til sidst afsiges dom i
    den i stk. 1 omhandlede straffesag. I andre tilfælde kan den suspenderede
    administrative sag vedrørende en i artikel 3 til 6 omhandlet toldovertrædelse
    genoptages.
    Artikel 15
    Kompetence
    1. Medlemsstaterne sikrer, at de har kompetencen med hensyn til de i artikel 3 til 6
    omhandlede toldovertrædelser i overensstemmelse med et af følgende kriterier:
    (a) toldovertrædelsen begås helt eller delvist inden for den pågældende
    medlemsstats territorium
    (b) den person, der begår toldovertrædelsen, er statsborger i den pågældende
    medlemsstat
    DA 18 DA
    (c) de varer, som toldovertrædelsen vedrører, befinder sig på den pågældende
    medlemsstats territorium.
    2. I de tilfælde, hvor kompetencen med hensyn til den samme toldovertrædelse tilfalder
    mere end én medlemsstat, sikrer medlemsstaterne, at kompetencen udøves af den
    medlemsstat, hvor der er en verserende straffesag mod den samme person for samme
    forhold. Hvis kompetencen ikke kan bestemmes i henhold til første afsnit, sikrer
    medlemsstaterne, at kompetencen udøves af den medlemsstat, hvis kompetente
    myndighed først indleder en straffesag om toldovertrædelsen mod den samme person
    vedrørende de samme forhold.
    Artikel 16
    Samarbejde mellem medlemsstaterne
    Medlemsstaterne samarbejder og udveksler alle oplysninger, der er nødvendige for sager
    vedrørende en handling eller undladelse, som udgør en i artikel 3 til 6 omhandlet
    toldovertrædelse, navnlig hvis mere end en medlemsstat har påbegyndt en sag mod den
    samme person for samme forhold.
    Artikel 17
    Beslaglæggelse
    Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder har mulighed for midlertidigt at
    beslaglægge alle varer, transportmidler eller alle andre værktøjer, der benyttes til at begå de i
    artikel 3 til 6 omhandlede toldovertrædelser.
    Artikel 18
    Kommissionens rapportering og evaluering
    Kommissionen forelægger senest den [1. maj 2019] Europa-Parlamentet og Rådet en rapport
    om anvendelsen af dette direktiv, hvori det vurderes, hvorvidt medlemsstaterne har truffet de
    nødvendige foranstaltninger med henblik på at overholde dette direktiv.
    Artikel 19
    Gennemførelse
    1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft
    for at efterkomme dette direktiv senest den [1. maj 2017]. De meddeler straks
    Kommissionen disse love og bestemmelser.
    Lovene og bestemmelserne skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette
    direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere
    regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.
    2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale
    retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.
    DA 19 DA
    Artikel 20
    Ikrafttræden
    Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions
    Tidende.
    Artikel 21
    Adressater
    Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
    Udfærdiget i Bruxelles, den […].
    På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne
    Formand Formand