Redegørelse om Danmarks digitale vækst 2014

Redegørelse nr. R 18 (28/5 2014) Folketinget 2013-14
Skriftlig redegørelse
(Redegørelsen er optrykt i den ordlyd, hvori den er modta-
get).
Redegørelse af 28/5 14 om Danmarks digitale vækst 2014.
(Redegørelse nr. R 18).
Erhvervs- og vækstministeren (Henrik Sass Larsen):
1. ØGET KONKURRENCEEVNE GENNEM
DIGITALISERING OG IKT
Det digitale område rummer store vækstpotentialer…
Intelligent anvendelse af IKT (IT- og Kommunikationstekno-
logi) og digitalisering i dansk erhvervsliv kan reducere virk-
somhedernes omkostninger, styrke deres produktivitet og
åbne op for nye forretningsmuligheder. Det styrker dansk er-
hvervslivs konkurrenceevne.
Det indgår også som et centralt element i »Vækstplan 2014:
Danmark helt ud af krisen – virksomheder i vækst«, og rege-
ringens strategi for Danmark som produktionsland.
Avanceret robotteknologi giver fx danske industrivirk-
somheder mulighed for at optimere produktionen, reducere
omkostningerne samt skabe produkt- og forretningsudvik-
ling. Det kan bl.a. være i form af individuelt tilpassede pro-
dukter og tilknyttede tjenester. Intelligent udnyttelse af de
stigende datamængder fra bl.a. sensorer, kunders digitale ad-
færd og sociale medier eller indlejring af IKT i eksisterende
produkter kan også anvendes til at udvikle helt nye services
og produkter, og dermed nye vækstmarkeder.
Anvendelse af IKT og internettet har stor betydning for
den økonomiske udvikling. Det er estimeret, at 21 pct. af
væksten i BNP fra 2006 til 2011 i udvalgte udviklede lande er
baseret herpå.1
… men også betydelige opmærksomhedspunkter
Skal den danske økonomi drage fuld nytte af de digitale mu-
ligheder, stiller det krav til omstillingsparathed og handling. I
de senere år har der været tegn på, at Danmark taber terræn
til de førende lande på det digitale område, og at andre lande
indhenter det danske niveau2
. Blandt andet er Danmark fal-
det fra en 8. til en 13. plads i World Economic Forums Net-
work Readiness Index fra 2013 til 2014. Indekset måler 148
landes evne til at udnytte informationsteknologien til at ska-
be økonomisk vækst3.
Det estimeres, at digitalisering og anvendelsen af internet-
tet samlet set skaber flere job, end der forsvinder4
. Men det er
ikke nødvendigvis samtidigt, i samme branche eller på sam-
me geografiske sted.5
IKT kan ligeledes omstrukturere hele
brancher, som det fx er set i musik- og filmbranchen.
Den øgede digitalisering og anvendelse af internettet rejser
også nye udfordringer i forhold til cybersikkerhed og privacy,
hvor udnyttelsen af data som vækstdriver, skal ske på en må-
de, der respekterer beskyttelsen af persondata.
Endelig er det en forudsætning, at der er en velfungerende
digital infrastruktur med god adgang til bredbånd med høj
hastighed og mobildækning, uanset hvor man bor og driver
virksomhed.
Vækstpakke 2014: Danmark helt ud af krisen – Virksomheder i
vækst
I maj 2014 lancerede regeringen sin »Vækstpakke 2014: Dan-
mark helt ud af krisen – Virksomheder i vækst«, som indehol-
der en række initiativer, der også kommer IKT-erhvervene og
det digitale område til gode.
1
McKinsey Global Institute: Internet matters: The Net’s sweeping
impact on growth, jobs, and prosperity, 2011 De omtalte lande er
Sverige, Tyskland, England, Frankrig, Storbritanien, USA, Sydko-
rea, Canada, Italien og Japan..
2
Udover World Economic Forums Network Readiness Index der
beskrives findesm bl.a. ICT-development indeks (IDI), der måler
157 landes IKT-performance ud fra IKT-adgang. Her ligger Dan-
mark nummer 4 i 2012. Danmark er i top 3 blandt OECD landende
målt på antallet af bredbåndsforbindelser per 100 indbyggere.
3
Af de 54 variabler, der udgør Network Readiness Index 2014 er 27
(50pct) kvantitative data indsamlet primært af internationale or-
ganisationer (ITU, Verdensbanken, FN). Anden halvdel af varia-
blene dækkes kvalitativt via Executive Opinion Survey (som år-
ligt spørger 15.000 erhvervsledere)
4
Mckinsey Global Institute: The sweeping effect of the internet,
2013. For hvert job der forsvinder grundet anvendelse af internet-
tet og følgende digitalisering skabes 2,6 nye jobs.
5
OECD Internet Economy Outlook 2012 & McKinsey Global Insti-
tute: Interview James Manyika and Andrew McAfee:
http://www.mckinsey.com/insights/business_technolo-
gy/why_every_leader_should_care_about_digitization_and_disr
uptive_innovation.
2
Boks 1.2 Udvalgte initiativer fra Danmark helt ud af krisen – Virksomheder i vækst
Vækstplan for IKT og digital vækst
Regeringen vil senere i år lancere en vækstplan for IKT og di-
gital vækst. Den skal bidrage til at styrke væksten i IKT-er-
hvervene, fremme erhvervslivets udnyttelse af digitaliserin-
gens muligheder og understøtte en veludbygget og veludnyt-
tet bredbånds- og mobilinfrastruktur i hele landet. Vækstpla-
nen vil følge op på anbefalingerne fra vækstteamet for IKT og
digital vækst, som blev lanceret i januar 2014.
Gratis adgang til regnskabsdata og lettere kreditvurdering
Regeringen vil give gratis adgang til regnskabsdata med henblik på at mindske svindel og reducere danske virksomheders
tab på insolvente parter. Endvidere vil regeringen udrulle eSKATdata, som sænker den finansielle sektors omkostninger til
indsamling af data til brug for kreditvurdering.
Forsøgsordning med kontantløse butikker
Regeringen vil igangsætte en treårig forsøgsordning, hvor danske virksomheder selv kan vælge, om de vil modtage kontanter.
Posthuse, butikker med postdrift, butikker med receptpligtig medicin samt dele af sundhedsvæsenet undtages fra forsøgsord-
ningen.
NemVirksomhed
Regeringen vil gøre det nemmere og mere automatisk for særligt små virksomheder at bogføre og afregne moms og skat bl.a.
ved at koble bankdata med virksomhedernes regnskabssystemer (NemVirksomhed).
Fradrag for indskud i små virksomheder
Regeringen vil indføre en investorfradragsordning målrettet investeringer i små unoterede virksomheder. Fradraget indebæ-
rer, at personer, der investerer i små unoterede virksomheder, gives mulighed for årligt at få fradrag på op til 650.000 kr. for
foretagne investeringer.
Etablering af Dansk Vækstkapital II
Regeringen vil undersøge mulighederne for at oprette Dansk Vækstkapital II. Fonden skal bidrage med øget kapital og have
en investeringsperiode på ca. fem år. Etableringen af Dansk Vækstkapital II skal ske i samarbejde med den danske pensions-
sektor.
Forlængelse af Vækstlåneordningen
Regeringen vil forlænge Vækstlåneordningen indtil 2020. Det betyder, at Vækstfonden i de kommende år vil have mulighed
for at sikre udlån for op til 6 mia. kr. Det vil bidrage til, at små og mellemstore virksomheder også i fremtiden kan opnå finan-
siering, også selvom de har begrænset mulighed for at stille sikkerhed.
Accelerationspulje til virksomheder med særligt vækstpotentiale
Regeringen vil oprette en accelerationspulje på ½ mia. kr. målrettet virksomheder med særligt vækstpotentiale. Puljen giver
Vækstfonden mulighed for at fastholde og gennemføre opfølgende investeringer i virksomheder, som allerede er en del af
fondens eksisterende portefølje, og som vurderes at have særligt vækstpotentiale.
Styrke crowdfunding
Regeringen vil igangsætte en analyse af mulighederne for på en forsvarlig måde at fremme crowdfunding, herunder aktie-
crowdfunding, i Danmark.
Analyse af muligheden for frit valg af tv og øget konkurrence på bredbåndsmarkedet
Regeringen vil igangsætte en analyse af muligheden for øget frit valg-distributør samt af konkurrence på bredbåndsmarkedet
med henblik på bedre og billigere tv-, tele-, og internetløsninger.
Danmarks Innovationsfond og nye samfundspartnerskaber
Regeringen foreslår at udmønte 241 mio. kr. i 2015 til strategisk forskning og innovation i Danmarks Innovationsfond, som
bl.a. kan understøtte igangsættelsen af nye samfundspartnerskaber om bl.a.. »big data«, som kan understøtte en realisering af
potentialet i store datamængder.
Vækstløft for små og mellemstore produktionsvirksomheder
Regeringen vil udbyde et vækstprogram, hvor op til 1000 små og mellemstore produktionsvirksomheder kan få rådgivning
og sparring om konkrete tiltag, som virksomheden kan gennemføre med henblik på øget produktivitet og konkurrenceevne,
fx øget automatisering, digitalisering eller ressourceeffektivitet.
3
Boks 1.1 Vækstteamet for ikt og digital vækst
Endelig vil regeringens initiativer på mobil- og bredbånds-
området få fuld effekt de kommende år. Det drejer sig ikke
mindst om regeringens udspil om »Bedre bredbånd og mo-
bildækning i hele Danmark« fra marts 2013 og lånepuljen på
50 mio. kr. fra Aftale om kommunernes økonomi for 2014 til
kommuner til dækningskrav på mobil- og bredbåndsområ-
det
2. IKT-ERHVERVENE: EN DRIVKRAFT FOR
DIGITALISERING OG VÆKST
IKT-branchen spiller en væsentlig rolle i dansk økonomi.
Branchen står for en stigende andel af beskæftigelsen, den bi-
drager til væksten og fungerer som katalysator for digitalise-
ring i det øvrige erhvervsliv.
Langt flere virksomheder kan imidlertid betragtes som
IKT- eller digitale virksomheder, end de som favnes af det
traditionelle IKT-branchesnit6
. IKT er i stigende grad en inte-
greret og central del af det brede erhvervslivs processer, pro-
dukter og tjenester, hvilket bl.a. betyder, at gode rammebetin-
gelser for digitalisering bliver af stadigt større betydning for
hele erhvervslivet.
IKT-erhvervenes absolutte bidrag til økonomien er faldet
fra 2007 til 2011. Faldet skal ses i lyset af den generelle krise i
økonomien. Der er dog tegn på, at udviklingen er begyndt at
vende fra 2010 til 2011, branchens relative bidrag til beskæfti-
gelse, antal virksomheder, investeringer og værditilvækst i
dansk erhvervsliv er steget.
Samtidig kan der observeres betydelige forskelle på tværs
af de forskellige brancher indenfor IKT-erhvervene, jf. defini-
tionen i boks 2.1. Mens IKT-service har oplevet vækst på de
fleste parametre fra 2007-2011, har IKT-industrien oplevet en
betydelig tilbagegang. En tendens der også gælder i de sene-
ste tal fra 2010-2011.
IKT-erhvervene yder et vigtigt bidrag til dansk økonomi
IKT-erhvervene i tal
IKT-erhvervene beskæftigede, jf. tabel 2.1, i 2011 i alt knap
83.000 fuldtidsbeskæftigede og havde en samlet omsætning
på godt 174 mia. kr. Det er stort set uændret fra året før. Ser-
vice står for den største andel heraf med knap 48.500 ansatte
og en omsætning på 73 mia. kr.
10 pct. af IKT-virksomhederne er desuden vækstvirksom-
heder mod knap 3 pct. i øvrige erhverv7
.
IKT-erhvervene inddeles traditionelt i fire hovedbrancher,
jf. boks 2.1.
Regeringens vækstteam for IKT og digital vækst præsenterede den 24. januar 2014 en vision om, at Danmark skal være inter-
nationalt førende til at udvikle og udnytte IKT som en forandrende kraft til gavn for øget konkurrenceevne, vækst og beskæf-
tigelse.
Vækstteamets ti anbefalinger lyder:
I. Bedre IKT-kompetencer til alle og bedre uddannelser gennem større anvendelse af IKT
– Anbefaling #1: En til stadighed opdateret national strategi for digitale kompetencer i hele uddannelsessystemet skal under-
støtte den digitale transformation af Danmark
– Anbefaling #2: Anvendelsen af digitale læremidler og værktøjer i uddannelsessystemet skal accelereres, og eksportmulig-
hederne skal styrkes
II. Et erhvervsliv der udnytter digitaliseringen
– Anbefaling # 3: Et nationalt partnerskab skal øge digitaliseringen og automatiseringen af særligt små og mellemstore virk-
somheder betydeligt
– Anbefaling # 4: Erhvervslivets adgang til og brug af data som vækstdriver skal styrkes
III. Et internationalt konkurrencedygtigt IKT-erhverv
– Anbefaling # 5: Styrket IKT-forskning skal øge væksten i store og små virksomheder
– Anbefaling # 6: Vækstvilkårene for digitale virksomheder skal styrkes
IV. En mere effektiv og serviceorienteret offentlig sektor, der udnytter mulighederne i og understøtter et digitalt samfund
– Anbefaling # 7: En offentlig sektor der understøtter mulighederne i den digitale tidsalder
– Anbefaling # 8:Offentlige indkøb skal fremme salg af innovative IKT-løsninger med eksportpotentiale
V. Et sikkert og velfungerende digitalt fundament
– Anbefaling # 9: Alle danskere skal hurtigst muligt have adgang til en hurtig bredbåndsinfrastruktur
– Anbefaling # 10: Digital sikkerhed skal understøtte den digitale vækst
6 Ved at benytte den traditionelle afgrænsning af IKT-erhvervene
medtages ikke alle IT-teknologiintensive virksomheder eller alle
virksomheder, hvis produkt eller service har indlejret digital tek-
nologi. Det vil forvride billedet, hvis alle brancher, hvor disse
virksomheder befinder sig i, medtages som en del af IKT-erhver-
vene, da de IKT-intensive virksomheder typisk kun udgør en
mindre del af branchen. Det er derfor valgt at benytte den eksiste-
rende og traditionelle opdeling af IKT-erhvervene, som anvendes
af OECD, EU og Danmarks Statistik.
7 En vækstvirksomhed er en virksomhed, som uafhængigt af sin
alder har en treårig periode med en gennemsnitlig årligt vækst i
antal ansatte på mindst 20 pct. Erhvervsstyrelsens beregninger på
særkørsler fra Danmarks Statistik.
4
Boks 2.1 Fire hovedbrancher i IKT-erhvervene
IKT-erhvervenes betydning for den samlede danske økonomi
fremgår af tabel 2.1.
Tabel 2.1 IKT-erhvervene i dansk økonomi
*) »Samlede erhverv, i alt« svarer til samlede byerhverv, det vil sige de private erhverv fratrukket primærerhvervene.
Betragtes udviklingen i beskæftigelse, investeringer og
værditilvækst på tværs af de fire hovedbrancher fra 2007 til
2011, kan der observeres store forskelle og modsatrettede ud-
viklinger, jf. figur 2.1.
IKT-service, konsulenter m.fl. er den klart største underbranche med cirka 86 pct. af virksomhederne. Branchen dækker over et
bredt spektrum af virksomheder fra softwareudvikling og databehandling til konsulentydelser og reparation. Den udgøres af
godt 10.500 virksomheder og beskæftiger cirka 48.500 årsværk.
Engroshandel med IKT-udstyr (computere, software, elektronisk udstyr mv.) udgør knap 9 pct. af IKT-erhvervene. Branchen udgøres
af cirka 1.100 virksomheder og beskæftiger cirka 13.000 årsværk.
Telekommunikationsvirksomheder (udbydere af fastnet, trådløs, satellit mv.) udgør 3 pct. af de samlede IKT-erhverv med godt 370
virksomheder og en beskæftigelse på ca. 16.000 årsværk.
IKT-industri (fremstilling af computere, elektroniske komponenter mv.) udgør knap 2,5 pct. af IKT-erhvervene, og består af knap 300
virksomheder, der beskæftiger godt 5.300 årsværk.
IKT-erhvervene
IKT-erhvervenes andel i pct.
af de samlede erhverv*, i alt
2007 2010 2011 2007 2011
Udvikling
2007-11
Antal virksomheder 10.121 11.650 12.397 4,4 5,2 0,7
Årsværk 86.245 82.890 82.870 6,3 6,6 0,2
Omsætning (mio. kr., faste
priser 2007)
207.327 173.358 174.473 6,6 5,8 -0,8
Eksport (mio. kr., faste priser
2007)
38.108 34.674 35.767 5,1 3,8 -1,3
Investeringer, netto (mio. kr.,
faste priser 2007)
8.213 11.315 9.024 5,9 10,6 4,7
Værditilvækst (mio. kr., faste
priser 2007)
70.112 67.243 66.637 8,5 9,0 0,5
5
Figur 2.1 Udvikling indenfor IKT-erhvervene 2007-11 (mio. kr., faste 2007-priser)
Kilde:: Særkørsel Danmarks Statistik, 2013.
Beskæftigelse – bevægelse fra industri mod service
Beskæftigelsen i IKT-industrien er i perioden faldet med 42
pct., mens den i IKT-service er steget med 6 pct. Fra 2010 til
2011 er antal fuldtidsbeskæftigede i industrien således faldet
med 199 fuldtidsansatte, mens beskæftigelsen i IKT-service er
steget med 352 fuldtidsansatte. Det dækker bl.a. over, at en
større del af de nye IKT-virksomheder startes op indenfor
IKT-service8
. Fra 2010 til 2011 er der således kun registreret
én ny IKT-industrivirksomhed mod 762 nye virksomheder
indenfor IKT-service. Det har også en geografisk effekt. Mere
end halvdelen af alle nystartede IKT-servicevirksomheder i
perioden 2007-2011 er således placeret i hovedstadsområdet,
mens det samme gør sig gældende for omkring 40 pct. af nye
virksomheder indenfor IKT-industri9
.
Varierende investeringer i branchen
IKT-erhvervenes investeringer er samlet set steget fra 2007 til
2011. Det skal ses i forhold til, at investeringerne i øvrige er-
hverv er faldet med mere end 40 pct. i samme periode. Ud-
viklingen er primært trukket af vækst i telekommunikations-
branchens investeringer på i alt 65 pct. i perioden. Telekom-
munikationsbranchens investeringer toppede i 2008 og er fal-
det siden, dog stadig til et niveau højere end i 200710
. Deri-
mod er IKT-industriens investeringer reduceret med 77 pct. i
samme periode. Betragtes udviklingen fra 2010-2011, gælder
samme tendens for IKT-industrien med faldende investerin-
ger, men også IKT-service oplevede et mindre fald.
Svagt aftagende værditilvækst
IKT-erhvervenes værditilvækst11
er samlet set faldet fra ca. 70
mia. kr. i 2007 til ca. 67 mia. i 2011, dvs. et fald på ca. 5 pct. Til
sammenligning er værditilvæksten i de øvrige erhverv faldet
11 pct. i samme periode. Faldet i IKT-erhvervene dækker dog
over betydelige modsatrettede udviklinger på tværs af de
forskellige hovedbrancher. For eksempel er IKT-industriens
værditilvækst gået 39 pct. tilbage i perioden, mens IKT-ser-
vice har øget deres værditilvækst med 3 pct. Betragtes de se-
neste tal fra 2010-2011 faldt værditilvæksten fra IKT-industri-
en fra 3,3 til 3,1 mia. kr. mens den i IKT-service var konstant
på 35,1 mia. kr. (begge dele faste 2007-priser).
Uændret arbejdsproduktivitet
Arbejdsproduktiviteten – målt som værditilvæksten per fuld-
tidsbeskæftiget – i IKT-erhvervene har været stort set kon-
stant på godt 800.000 kr. fra 2007 til 2011 korrigeret for inflati-
on. Det er et resultat af, at tilpasningen i beskæftigelsen har
svaret til udviklingen i værditilvæksten. Fra 2010 til 2011 ses
et mindre fald fra 811.000 til 804.000 kr. IKT-erhvervene ligger
betydeligt over gennemsnittet for det øvrige erhvervsliv,
hvor arbejdsproduktiviteten var ca. 570.000 kr. i 2011.
Der er store forskelle på niveauet i de enkelte IKT-bran-
cher. Industrien havde i 2011 den laveste arbejdsproduktivitet
(557.000 kr. per fuldtidsbeskæftiget), mens telekommunikati-
onsbranchen havde klart den højeste (1.226.000 kr. per fuld-
tidsbeskæftiget). Der er også betydelige forskelle i arbejds-
produktiviteten mellem brancher i det samlede erhvervsliv.12
Her er industrien generelt den mest produktive branche. IKT-
industriens lavere produktivitet inden for IKT-erhvervene er
derfor en afvigelse fra det overordnede billede. Niveauet for
IKT-industrien ligger også betydeligt under gennemsnittet
8 I 2007 var 3 pct. af de nystartede IKT-virksomheder indenfor in-
dustri mens 79 pct. var inden for service mv. I 2011 var den tilsva-
rende fordeling henholdsvis 1 pct. og 90 pct.
9
Erhvervsstyrelsens beregninger på særkørsler fra Danmarks Stati-
stik og den Generelle firmastatistik. Tallene gælder udelukkende
virksomheder med mere end et halvt årsværk tilknyttet.
10 Investeringerne toppede på godt 7,5 mia. kr. i 2009-10 falder inve-
steringerne til henholdsvis 6,5 mia. kr. og 7 mia. kr. for i 2011 at
lande på godt 5,5 mia. kr. 65 pct. over niveauet i 2007. Billedet af-
viger markant fra det billede, der præsenteres i kapitel 4 for Tele-
branchen. Det skyldes forskelle i datagrundlaget, hvor alle fiber-
selskaber/elselskaber ikke er medtaget i det ovenstående, hvilket
særligt påvirker 2007, hvorfor der i dette kapitel ses et samlet fald
fra 2007-11. Udviklingen med investeringer, der topper i 2008 og
derefter falder, er ens.
11 Værditilvæksten beregnes ved at trække produktionen fra værdi-
en af de råvarer, hjælpestoffer og serviceydelser, der er købt hos
andre virksomheder eller i udlandet. Det er således den merværdi
virksomheden tilfører produktet eller servicen.
12 Betragtes det samlede erhvervsliv fordelt på de fem overordnede
hovedbrancher bygge og anlæg, erhvervsservice, handel og trans-
port, industri samt information og kommunikation, spænder ar-
bejdsproduktivitet fra et gennemsnit på 482.964 kr. per fuldtidsbe-
skæftiget i bygge og anlæg til 767.987 kr. per fuldtidsbeskæftiget i
industri i 2010.
6
for industrien samlet set (767.987 kr. per fuldtidsbeskæftiget i
2010).13
Eksporten er igen stigende
IKT-erhvervenes eksport er begyndt at stige igen efter nogle
års nedgang. I 2011 var værdien af eksporten knap 36 mia. kr.
Branchens eksportintensitet (21 pct.) – målt på eksportens an-
del af omsætningen – er også stigende. Den er dog fortsat un-
der eksportintensiteten i den samlede økonomi (31 pct.). Det
kan bl.a. skyldes det forhold, at IKT-erhvervene i højere grad
end de øvrige brancher, indgår i globale værdikæder og out-
sourcer dele af deres processer til udlandet14
.
Den overordnede tendens med fremgang i IKT-service og
tilbagegang for IKT-industrien ses også på eksporten fra
2010-2011. I IKT-service steg eksporten fra 14,5-15,4 mia. kr.
mens den i IKT-industrien faldt fra 5,3-4,7 mia. kr.
Boks 2.2 fremme af ikt-eksport
IKT-styrkepositioner
Hvis der ses på underbrancher under de fire hovedbrancher,
er der enkelte underbrancher, der ekspanderer kraftigt både
på omsætning, beskæftigelse, eksport mv. Det er særligt »Ud-
givelse af computerspil og anden software«, som bl.a. dækker
over udvikling og salg af software herunder spil, og »Infor-
mationstjenester«, fx søgemaskiner, webportaler og hosting-
virksomheder, der klarer sig godt. Målt på beskæftigelse ud-
gjorde de i 2013 16 pct. af de fuldtidsansatte i IKT-service, og
de to underbranchers eksportintensitet lå i 2013 på henholds-
vis 66 pct. og 58 pct. Det understreger det internationale po-
tentiale. I perioden 2008-11 er deres beskæftigelse vokset med
henholdsvis 14 pct. og 18 pct., og omsætningen er vokset med
henholdsvis 80 pct. og 50 pct.15
.
Digital fornyelse
Den konstante og hastige udvikling i teknologien stiller store
krav til løbende fornyelse, forskning og innovation i IKT-er-
hvervene.
FoU og Innovation i IKT-erhvervene
IKT-erhvervene står derfor ikke overraskende, for 17 pct. af
de samlede FoU-udgifter i de private byerhverv16
i 2011, hvil-
ket er en svag stigning siden 2007. Det er IKT-service der bru-
ger den største andel af omsætningen på FoU-aktiviteter,
knap 6 pct. Til sammenligning er gennemsnittet for de pri-
vate byerhvervs FoU-aktiviteter i alt ca. 1 pct. af deres samle-
de omsætning. IKT-erhvervene er også relativt innovative. I
2011 angav 53 pct. af IKT-virksomhederne innovationsaktivi-
tet mod 44 pct. i de øvrige erhverv.17
Digitale iværksættere
Årligt startes omkring 1.500 nye virksomheder indenfor IKT-
erhvervene i Danmark. Flertallet er inden for IKT-service18
Som i resten af økonomien er det langt fra alle virksomheder,
der overlever og vokser. Tal for danske IKT-iværksættere vi-
ser, at efter fem år kan 19 pct. af de tilbageværende med over
fem ansatte, karakteriseres som vækstiværksættere19. Det er
en markant højere andel end for andre erhverv (8 pct.). Der er
dog inden for de seneste 30 år kun en IKT-virksomhed, der
har formået at blive blandt de 100 største virksomheder i
Danmark.20
Digitale iværksættere findes ikke kun inden for de klassi-
ske IKT-erhverv. Nye virksomheder inden for mange bran-
cher kan betragtes som digitale iværksættere. Det kan fx være
iværksættere, som introducerer nye digitale produkter og tje-
nester på markedet, bruger internettet som en central plat-
form for forretningsmodellen eller har produkter, hvor digi-
tale løsninger er en central og integreret del af løsningen. Et
særligt kendetegn ved digitale iværksættere er, at de anven-
der andre forretningsmodeller. Fx benytter app-baserede
virksomheder en såkaldt freemium model, hvor selve app´en
er gratis, og pengene tjenes ved premium indhold og opgra-
deringer.21
Nye tal viser, at hele 23 pct. af nye virksomheder (under 5
år gamle) karakteriserer sig selv som en del af styrkepositio-
nen IKT og digital vækst22
. Det illustrerer den bredde, der er
blandt digitale iværksættere. Til sammenligning udgør IKT-
erhvervene i statistikken blot 5 pct. af dansk erhvervsliv.
13
CEBR: IKT, innovation og produktivitetsvækst – en supplerende
deskriptiv brancheanalyse, februar 2013. 14
Danmarks Statistik (2012): »Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 644«
Regeringen har fokus på at fremme eksport fra dansk erhvervsliv, herunder også fra IKT-erhvervene. Det sker bl.a. gennem en
række Innovationscentre i førende vækstøkonomier. I 2013 blev der oprettet tre nye innovationscentre i Indien, Sydkorea og
Brasilien. Eksporten søges bl.a. fremmet gennem internationale partnerskaber for højteknologiske SMV’er og iværksættere in-
denfor blandt andet IKT-sektoren.
15
Dansk Erhverv. Der er tale om en særkørsel fra Danmarks Stati-
stik, der trækker på e-indkomst registret, hvor det er muligt at re-
kvirere 2013-tal. Øvrige tal stammer fra den Generelle firmastati-
stik, der i øjeblikket kun er tilgængelig frem til 2011.
16
Definitionen af kategorien »De private byerhverv« er byerhverv,
det vil sige de private erhverv fratrukket primærerhvervene (fx
landbrug, fiskeri, energi- og vandforsyning, havne mv., jernbane-
og busdrift, pengeinstitutter, forsikring, almene boligselskaber, of-
fentlig administration mv.).
17
Danmarks Statistik & Erhvervs- og Vækstministeriets egne bereg-
ninger: http://www.dst.dk/da/Statistik/emner/forskning-ud-
vikling-og-innovation/innovation.aspx?tab=dok.
18
Erhvervs- og Vækstministeriets beregninger på særkørsler fra
Danmarks Statistik. Der medtages kun aktive CVR-numre, der be-
skæftiger mere end et halvt årsværk.
19
En vækstiværksætter er en virksomhed, som i løbet af de to første
leveår får mindst fem ansatte, og som i de efterfølgende tre år har
en gennemsnitlig årlig vækst i antal ansatte på mindst 20 pct. Er-
hvervs- og Vækstministeriets beregninger på særkørsler fra Dan-
marks Statistik.
20
http://trksomhrede & Erhvervs og Vækstministeriet intern ana-
lyse: De 100 største virksomheder er defineret som: De ikke finan-
sielle danske virksomheder med flest ansatte. I 2012 havde Te-
lenor Danmark 2.220 ansatte og var dermed nr. 71 på listen. Ho-
vedaktiviteten i Telenor Danmark stammer fra de to selskaber
Sonofon og Cybercity, startet i henholdsvis 1991 og 1995.
21
Erhvervs- og Vækstministeriet: Intern analyse »Analysemodel til
segmentering af digitale virksomheder«, april 2014.
22
Datagrundlaget bygger på en kommende analyse, der udgives af
Markedsmodningsfonden. Analysen offentliggøres af Erhvervs-
styrelsen medio 2014.
7
Boks 2.3 Regeringen ønsker at styrke rammerne for innovation og iværksætteri – også indenfor IKT
3. DIGITALISERING STYRKER VIRKSOMHEDERNES
KONKURRENCEEVNE
Investeringer i IKT og digitalisering og anvendelse af inter-
nettet i forretningen har en positiv effekt på virksomheders
produktivitet og dermed på væksten i dansk økonomi. En
analyse viser bl.a., at IKT-intensive virksomheder i gennem-
snit har 2,4 procentpoint højere årlig produktivitetsvækst, og
at bruttoværditilvæksten fra erhvervslivet potentielt kan øges
med 2,6-6,5 mia. kr. om året, hvis andelen af danske virksom-
heder, der digitaliserer deres interne processer, øges med 1
procentpoint.23.
Digitaliseringsgraden er dog fortsat på et relativt begræn-
set niveau i mange danske virksomheder24
. Og undersøgel-
ser har vist, at en stor del af Danmarks såvel som Europas la-
vere produktivitetsvækst sammenlignet med USA’s, kan for-
klares ved, at amerikanske virksomheder har været bedre til
at udnytte de digitale muligheder til at forny deres virksom-
heder og skabe vækst.25
Offentlig digitalisering spiller en vigtig rolle i forhold til at
fremme digitalisering i erhvervslivet. Gennem fx øget digital
kommunikation og obligatoriske digitale selvbetjeningsløs-
ninger understøttes digitaliseringen i virksomhederne.
Big data er desuden et område, der i stigende grad er fo-
kus på. Virksomheder kan styrke deres bundlinje, hvis de for-
mår at udnytte de stigende mængder af digitale data, der
skabes og lagres. Det gælder både deres egne data men også
data fra fx offentlige myndigheder. En ny undersøgelse tyder
dog på, at det fortsat er relativt få danske virksomheder, som
arbejder med Big Data, og at der er uudnyttede potentialer.26
Virksomhedernes digitaliseringsgrad
Digitaliseringsgraden blandt danske virksomheder øges kun
langsomt disse år. Investeringer i IKT bidrager positivt til ar-
bejdsproduktiviteten, men i 2011 – i lighed med alle øvrige
kapitalinvesteringers bidrag – var bidraget på det laveste ni-
veau siden 1970’erne. Modsat øvrige investeringers bidrag,
var bidraget fra IKT dog fortsat positivt27
.
Danske erhvervslivs digitaliseringsniveau
På tværs af brancher anvender flertallet af SMV’er fortsat di-
gitalisering i meget varierende omfang, jf. tabel 3.1.
Regeringen har fokus på at understøtte markedsmodning, tiltrække udenlandske iværksættere og få højnet investeringsni-
veauet, herunder også på det digitale område. Udover de finansieringsinitiativer fra »Vækstpakke 2014: Danmark helt ud af
krisen – Virksomheder i vækst«, som er oplistet i boks 1.2 sker det bl.a. som led i følgende indsatser:
Markedsmodningsfonden
Markedsmodningsfonden får virksomheders nye produkter hurtigere på markedet og gør det lettere for offentlige institutio-
ner at efterspørge innovative løsninger. I perioden 2013-2015 ydes årligt støtte for 135 mio. kr. Ca. hvert fjerde af de støttede
projekter i perioden 2010-2012 er delvist digitalt funderet.
Interactive Denmark
Regeringen har fra primo 2014 medfinansieret projektet Interactive Denmark gennem Markedsmodningsfonden. Interactive
Denmark arbejder for at skabe optimale rammer for computerspilbranchen og står bl.a. for en række forretningsudviklings-
forløb, hjælp til at finde kapital, workshops omkring spiludvikling mv.
Innovationsnetværk
Regeringen medfinansierer 22 innovationsnetværk, bl.a. INFINIT, fornyet i 2014, som dækker IKT generelt, og FinansIT, etab-
leret i 2014, som fokuserer på IKT i finanssektoren, samt flere andre netværk med væsentligt IKT-indhold, f.eks. et netværk for
sundhed og velfærdsteknologi (også fra 2014). Innovationsnetværkene giver virksomheder og videninstitutioner mulighed
for at dele viden, udvikle nye ideer og igangsætte konkrete fælles projekter.
Udmøntning af forskningsreserven
Gennem forskningsreserven udmøntes i 2014 36 mio. kr. til forskning i strategiske vækstteknologier, herunder produktions-
og materialeteknologier samt informations- og kommunikationsteknologi.
INNO+
Regeringen har udarbejdet et inspirations- og prioriteringsgrundlag for strategiske investeringer i innovation, det såkaldte
INNO+-katalog. Kataloget udpeger et antal indsatsområder, der kan danne ramme om samfundspartnerskaber om innovati-
on med deltagelse af virksomheder, videninstitutioner og myndigheder. Blandt de udpegede områder er Den intelligente Fa-
brik, som sigter på fleksibel databaseret produktudvikling og produktionsstyring, Et Smart Society baseret på udnyttelse af
»Big Data« og Digital læring – kompetencer til det 21. århundredes arbejdsmarked.
23
ICT, Innovation and Productivity Growth, CEBR, 2013 & Digitali-
zation and Productivity, CEBR 2011: Hvis andelen af virksomhe-
der, der har digitaliseret mindst en ud af fire specifikke interne
processer øges med 1 pct. point, øges bruttoværditilvæksten fra
det private erhvervsliv med mellem 2,6 og 6,5 mia. kr. årligt. I de
fundene resultater er det implicit antaget at IKT investeringer
øger produktiviteten. Der er dog udelukkende tale om sammen-
hænge mellem variable, ikke kausale effekter. Det kan derfor ikke
udelukkes, at årsagssammenhængen går den anden vej, således at
højproduktive virksomheder vælger at bruge mere IKT.
24 IRIS Group: Digitalisering af dansk erhvervsliv, 2013.
25 Produktivitetskommissionen: Infrastruktur, Analyserapport 5,
2014.
26 IRIS Group: Big Data som vækstfaktor i dansk erhvervsliv – po-
tentialer, barrierer og erhvervspolitiske konsekvenser, 2013.
27 Danmarks Statistik og Erhvervs- og Vækstministeriets egne be-
regninger.
8
Tabel 3.1 Virksomhedernes digitaliseringsniveaU 2013
Kilde::IRIS Group: Note: Baseret på en spørgeskemaundersøgelse gennemført i 2013 (n=428). At andelen af virksomheder med avanceret digita-
lisering er nul for bygge anlæg skal ses i lyset af det relativt begrænsede antal besvarelser fra specielt denne sektor.
Der kan dog også observeres betydelig variation i virksomhe-
dernes digitaliseringsgrad inden for de enkelte brancher. In-
denfor alle brancher findes således digitale frontløbere med
digitale forretningskoncepter. Hvis der ses bort fra videntung
service, der ikke overraskende er førende på digitale forret-
ningskoncepter, er mellem 7 og 10 pct. af virksomhederne i
de øvrige brancher således i denne kategori. Et eksempel på
en digital frontløber inden for industrien er en dansk dyne-
producent, der ved brug af højteknologisk produktion og en
gennemdigitaliseret forretning, er i stand til at konkurrere på
pris selv i Kina.28
Ses der på udviklingen i virksomhedernes anvendelse af
en række af de mest udbredte digitale løsninger, tegner der
sig et broget billede af fremdriften i dansk erhvervslivs digi-
talisering, jf. figur 3.1.
Branche Basal digitalisering
Udbredt digitalise-
ring
Avanceret digitali-
sering
Digitale forret-
ningskoncepter
Danske virksomheder
(5-250 ansatte)
36 40 17 7
Primære erhverv 54 23 15 8
Bygge & anlæg 35 57 0 9
Manuel service 49 15 25 10
Videntung service 21 42 15 21
Industri 22 46 23 10
Handel 25 24 43 9
Basal digitalisering: Ingen eller begrænset IKT-anvendelse, og anvender kun IKT på enkelte eller få områder – typisk til admini-
stration/regnskab og i begrænset omfang til markedsføring/salg.
Udbredt digitalisering: Anvender IKT indenfor en række af virksomhedens kerneområder, men typisk »lokale løsninger med
henblik på at forbedre enkeltstående processer
Avanceret digitalisering: Anvender IKT inden for alle væsentlige dele af virksomheden, og løsningerne er i stor udstrækning in-
tegrerede på tværs af afdelinger/funktioner og i mange tilfælde også med kunder og leverandører.
Digitale forretningskoncepter: Virksomheder, der opfylder kriterierne for avanceret digitalisering, og hvor forretningsgrundlag
og forretningsudvikling i høj grad er knyttet til innovativ anvendelse af IKT, fx digitale løsninger og intelligente produkter
med indlejret IKT.
28
IRIS Group: Digitalisering af dansk erhvervsliv, 2013.
9
Figur 3.1 Danske virksomheders digitalisering fra 2010-::Danmarks Statistik: It-anvendelse i virksomhederne, 2012 & It-an-
vendelse i virksomhederne, 2013.2012Kilde
Note: *)Angiver 2013-tal.
Anvendelsen af en række digitale løsninger er øget fra 2010
til 2012. Det gælder bl.a. anvendelsen af kunderelations-sty-
ringssystemer, såsom CRM-systemer29 til at håndtere kunde-
informationer, digitale løsninger til E-handel (såvel til køb og
salg), og ERP-systemer30
, der integrerer alle virksomhedens
IKT-systemer i ét samlet system. Omvendt synes brugen af
andre digitale løsninger at være stagneret, herunder bl.a. til
cloud computing.31
Sammenlignes dansk erhvervsliv med gennemsnittet for
EU på en række digitaliseringsparametre, ligger danske virk-
somheder pænt over gennemsnittet, særligt på e-handel, jf.
tabel 3.2.
International placering
Tabel 3.2 digitalisering i international kontekst 2013 (Pct af virksomheder der anvender )
Kilde:: Eurostat, data på automatiseret informationsdeling fra 2012.
Note: *) Baseret på simpelt gennemsnit.
National og tværnational e-handel
Internettet anvendes i stigende omfang af virksomhederne i
deres salgs- og indkøbsprocesser. I 2013 anvendte 78 pct. af
de danske virksomheder internettet til indkøb, en stigning fra
74 pct. i 2011, mens 30 pct. anvendte nettet til salg hvilket er
en stigning på 1 procent point siden 2011.
Selvom danske virksomheder ligger langt over gennem-
snittet i EU i anvendelsen af e-handel, involverer en relativt
lille del salg til udenlandske kunder. Andelen af virksomhe-
derne, der sælger til kunder i EU og kunder i lande uden for
EU, er henholdsvis 10 og 6 pct. Det er færre end i de bedste
lande i EU, fx Island og Luxembourg. Danske forbrugere lag-
de i 2013 13,7 mia. kr. i udenlandske netbutikker, det er en
stigning på 2,7 mia. kr. fra 2012. Til sammenligning handlede
udenlandske forbrugere for 3 mia. kr. i danske netbutikker i
201232. Danmark har således et betydeligt »e-handelsunder-
skud«.
29 Fx Customer Relationship Management (CRM) systemer, som er
systemer til at indeholde relationer, transaktioner og andet data
om kunder.
30 Enterprise resource planning (ERP) er betegnelsen for et software-
program, der håndterer størstedelen af en virksomheds funktio-
nelle områder. ERP kan fx integrerer alle virksomhedens funktio-
ner såsom ordrebehandling, salg, indkøb, lagerstyring og økono-
misystem.
31 Baggrunden for faldene i automatiserede interne processer er
uklart, og kan muligvis tilskrives stikprøveusikkerhed og en på-
virkning fra ændret placering i spørgeskemaet fra Danmarks Sta-
tistik.
Hjemmeside E-køb E-salg
Automatiseret
informationsdeling
(modtagelse/afgivelse af
ordre)
Danmark 92 78 30 49 / 42
Top-5 EU* 89 61 27 49 / 42
EU-27 gennemsnit 73 37 16 41 / 34
32 FDIH & Dansk Erhverv. 2012 er seneste år for udenlandsk for-
brug.
10
Et mere sammenhængende digitalt indre marked vil bi-
drage til øget nethandel i hele Europa. Det vil styrke danske
netbutikkers muligheder for at afsætte varer til 500 mio. euro-
pæiske forbrugere og kan bidrage til at reducere det danske
e-handelsunderskud. Det er estimeret, at et velfungerende di-
gitalt indre marked vil kunne øge det europæiske BNP med
4,1 pct. frem mod 2020, svarende til cirka 3.700 mia. kr.33
Der er blandt andet vedtaget et direktiv om fælles standar-
der for e-identifikation og e-signaturer samt et direktiv om
øget anvendelse og standardisering af e-fakturering i forbin-
delse med offentlige indkøb. Begge forslag vil bidrage til et
mere sammenhængende digitalt indre marked og lette de ad-
ministrative byrder for erhvervslivet.
Automatisering og robotter
Der er i regeringen fokus på at styrke vilkårene for avanceret
produktion i Danmark. Gennem brug af robotteknologi og
mere digitaliseret produktion vil virksomhederne hurtigt og
omkostningseffektivt kunne udvikle og producere kundespe-
cifikke produkter. Produktion i mindre skala bliver således
mere konkurrencedygtig i takt med, at priserne på fx robot-
teknologi falder. Det giver nye muligheder for Danmarks sto-
re underskov af små og mellemstore virksomheder.
Fra 1990 til 2011 har antallet af installerede industrirobot-
ter i Danmark udviklet sig fra knap 500 til godt 5.500. Fra
2010 til 2011 blev der installeret ca. 400 nye robotter, hvilket
svarer til en forøgelse på knap 9 pct. af det samlede antal ro-
botter. Internationalt ligger Danmark med godt 150 industri-
elle robotter per 10.000 medarbejdere i industrien på en sjette-
plads i OECD. Danmark ligger nogenlunde på niveau med
Sverige og USA, men efter Tyskland med 273 industrielle ro-
botter per 10.000 medarbejdere i industrien.34
Copenhagen Business School vurderer, at produktiviteten i
produktionserhvervene i Danmark kan øges med op til 15
pct., hvis man på tværs af brancher automatiserer i samme
udstrækning som i de lande, hvor virksomhederne er mest
automatiserede. Særligt i små og mellemstore virksomheder
kan automatisering bidrage til øget produktivitet35
.
Digitale forretningsmodeller og indlejring af IKT i produkter
Digital innovation findes i alle brancher og ikke bare indenfor
IKT-erhvervene. 7 pct. af de danske SMV’er angiver at have
udviklet digitale forretningskoncepter, og indenfor viden-
tung service er tallet 21 pct.36
Det kan fx være, når en handel-
svirksomhed udvider med en online forretning, eller når der
udvikles digitale platforme til håndtering af alt fra bolig-
handler til finansielle transaktioner.
Dansk erhvervsliv forventer indenfor de kommende 3 til 5
år i stigende grad at realisere gevinsterne ved at forbedre de-
res forretningsmodel og løsninger gennem anvendelsen af
IKT, jf. figur 3.2.
Figur 3.2 Realiserede og forventede gevinster ved digitalisering
Andel af danske SMV’er
Kilde: IRIS Group 2013.
Cirka hver femte virksomhed angiver at have indlejret IKT i
deres produkter eller løsninger i dag. Eksempler på dette er,
når ny elektronik og software indlejres i fx mobiltelefoner,
medicinsk og industrielt udstyr og derigennem gør produk-
terne »intelligente«. Der sker i disse år også en markant stig-
ning i maskiner og produkter, der er i stand til at kommuni-
kere automatisk via internettet – det såkaldte »internet of
things«. Det kan blandt andet aflæses i en stigning i de så-
kaldte telemetriabonnementer. Typisk benyttes de til automa-
tisk aflæsning af måledata, fx på elforbrug. Antallet af tele-
metriabonnementer i Danmark er steget fra knap 200.000 i
2007 til knap 823.000 i slutningen af 2013. Alene fra slutnin-
gen af 2012 til slutningen af 2013 er der kommet 133.000 nye
abonnementer til.37
Barrierer for øget digitalisering i dansk erhvervsliv
Undersøgelser har vist, at virksomhederne møder en række
barrierer, som gør, at de ikke fuldt ud udnytter mulighederne
for at digitalisere deres forretning. Barriererne varierer efter
33
Copenhagen Economics: Udarbejdet for EU-kommissionen: The
Economic Impact of a European Digital Single Market, 2010.
34
International Federation of Robotics (IRF).
35
CEBR & Copenhagen Economics, AIM-projektet: Hvor Automati-
seret er den danske fremstillingsindustri? 2013.
36
IRIS Group: Digitalisering af dansk erhvervsliv, 2013.
37
Erhvervsstyrelsen: Telestatistikken andet halvår 2013.
11
bl.a. digitaliseringsniveau og branche, men omfatter ofte en
kombination af manglende ressourcer (både tid og økonomi),
en oplevet høj markedspris på IKT-løsninger samt usikker-
hed om potentielle gevinster af øget digitalisering38
.
For de mindst digitale virksomheder er det ofte manglen-
de erfaring og viden om de digitale muligheder, som holder
dem tilbage. For de mest digitale virksomheder opleves
manglende adgang til IKT-kompetencer (specialiserede og
generelle) og finansiering som de største barrierer39
.
Kompetencer – udbud og efterspørgsel stiger
Optaget på IKT-uddannelser er øget markant siden 2005. Det
har bl.a. medført, at antallet af IKT-uddannede – både fra de
videregående universitetsuddannelser, erhvervsakademierne
og professionshøjskolernes IKT-uddannelser – er steget med
7,2 pct. siden 2009. Det skal imødekomme det stadigt stigen-
de behov for IKT-kompetencer i erhvervslivet40
og oplevede
udfordringer i forhold til at rekruttere IT-specialister41
. Sam-
tidig kan det dog konstateres, at ledigheden blandt IKT-ud-
dannede fortsat er på et højere niveau i 2012, end den var i
2009 – omend IKT-ledigheden er faldet fra 2010-12.
Befolkningens og dermed arbejdsstyrkens digitale kompe-
tencer ligger blandt de førende i EU.42
Det gælder både bru-
ger- og skaberkompetencer43
. Det danner et godt dansk ud-
gangspunkt for at realisere konkurrencefordele gennem digi-
talisering, og understreger vigtigheden af et fortsat fokus, så
den position kan fastholdes.
Regeringen vil i 2014 lancere en vækstplan for området
IKT og digital vækst med tiltag, der adresserer barrierer for
øget digital vækst og understøtter, at dansk erhvervsliv ud-
nytter potentialerne i digitalisering. Digitalisering indgår
også på forskellig vis i de syv fremlagte vækstplaner for dan-
ske styrkepositioner44, som regeringen har lanceret i de sene-
ste to år, jf. boks 3.2.
Boks 3.1 Eksempler på digitale initiativer i udvalgte lancerede vækstplaner
Offentlig digitalisering: Fremme af vækst i dansk erhvervsliv
Offentlig digitalisering med klart blik for offentlige og private
gevinster
Offentlig digitalisering kan bidrage til at realisere effektivise-
ringer og styrke den offentlige service. Samtidig kan velfun-
gerende offentlige digitale løsninger lette og smidiggøre ad-
ministrative processer i virksomhederne, frigive tid til at dri-
ve virksomhed og dertil skubbe til virksomhedernes digitali-
sering. Offentlig digitalisering skal derfor ske med et klart
blik for gevinsterne for såvel det offentlige som virksomhe-
derne.
Danmark er blandt de lande i verden, som er længst frem-
me med digitaliseringen af den offentlige sektor, og stort set
alle virksomheder gør brug af offentlige digitale løsninger.45
I
det seneste år er der taget en række tiltag for at styrke den di-
gitale kommunikation med virksomhederne, jf. boks 3.3.
38 IRIS Group: Digitalisering af dansk erhvervsliv, 2013.
39 IRIS Group: Digitalisering af dansk erhvervsliv, 2013.
40 Rambøll: It i praksis, 2013.
41 EU-Kommissionen: E-Skills for Jobs in Europe: Measuring pro-
gress and moving ahead, 2014. Tallene fra EU-Kommissionen vi-
ser, at det forventes, at EU kommer til at have 700.000 ubesatte
nye IKT-relaterede stillinger i 2015.
42 Eurostat: Digital scoreboard, 2014.
43 EU Kommissionen definer digitale kompetencer som »Overbevi-
sende og kritisk brug af information- og kommunikationsteknologi (IKT)
til arbejde, fritid og kommunikation. Digitale kompetencer inkluderer
både basale IKT-brugerkompetencer og den kritiske og kreative brug af
IKT.« EU-Kommissionen: EU Skills Panorama Analytical High-
ligts, 2012
44 De øvrige syv styrkepositioner er: De kreative erhverv og design,
Det Blå Danmark, Sundheds og velfærdsløsninger, Energi og Kli-
ma, Fødevarer, Turisme og oplevelsesøkonomi, og Vand, bio og
Miljøløsninger.
Kreative erhverv og design:
Vækstplanen indeholder tiltag om styrket vækst i de digitale, kreative erhverv, bedre beskyttelse og kommerciel udnyttelse af
IPR, og initiativer til at styrke udbuddet af lovligt kreativt indhold på internettet.
Sundheds og velfærdsløsninger:
I vækstplanen tages der bl.a. initiativ til en national strategi for adgang til danske sundhedsdata og etablering af én effektiv
indgang til nationale sundhedsdata, styrket regionalt samarbejde om teknologioverførselsenheder, og at Danmarks position
som afprøvningsland for telemedicin og mobile løsninger skal udbygges.
Turisme:
Vækstplanen indeholder udvikling af en online bookingplatform »Denmark Direct«, og en evaluering af mulighederne for at
udbrede kommunale WIFI-hotspots til flere kommuner.
45
Danmarks Statistik: Virksomhedernes brug af IT, 2011.
12
Boks 3.2 Erhvervsrettet offentlig digitalisering 2013
Derudover rummer udvikling af fremtidens digitale vel-
færdsservices et betydeligt potentiale for innovation, vækst
og jobskabelse i det private erhvervsliv.
Boks 3.3 Digitale velfærds- og sundhedsstrategier
Den nuværende fællesoffentlige digitaliseringsstrategi løber
til udgangen af 2015. I arbejdet med den næste digitalise-
ringsstrategi vil der blive indhentet og inddraget erfaringer
og input fra bl.a. erhvervslivet. Virksomhederne kan bidrage
med ideer til, hvordan den offentlige digitaliseringsindsats
kan understøtte moderniseringen af samfundet såvel som re-
aliseringen af de digitale muligheder i erhvervslivet.
Data og digital sikkerhed
Mængden af data, der genereres og lagres, vokser disse år
kraftigt i takt med, at virksomheder og det offentlige digitali-
serer flere og flere processer, og anvendelsen af internettet
øges. Formår virksomhederne at udnytte disse data i optime-
ringen og udviklingen af deres forretning, kan det indebære
betydelige vækstmuligheder46
.
Men udnyttelsen af datamængderne stiller også nye krav
til virksomhedernes evne til at omstille og udvikle sig, bl.a. i
form af nye typer kompetencer, ledelsestilgange og forret-
ningsmodeller. Samtidig rummer dataanvendelsen vigtige
opmærksomhedspunkter, bl.a. i forhold til digital sikkerhed
og persondatabeskyttelse.
Big data kan skabe effekter i alle dele af værdikæden
En ny undersøgelse, der afdækker dansk erhvervslivs brug af
data viser, at der er et stort vækstpotentiale i brug af data,
men at det stadig kun er meget få virksomheder i Danmark,
der arbejder med data47
. Frontløberne er enten unge iværk-
sættervirksomheder, der er født datadrevne og fx bruger of-
Digital post
Digital Post er en sikker post- og arkivløsning, der skal udbrede digital kommunikation mellem det offentlige, borgere og
virksomheder og dermed føre til effektiviseringer i det offentlige. Digital Post har siden 2010 været et frivilligt tilbud på
Virk.dk, som ganske få virksomheder benyttede sig af. Fra 1. november 2013 blev det obligatorisk for virksomheder, for-
eninger mv. at kunne modtage digital post fra det offentlige. Det vurderes, at næsten alle aktive virksomheder i dag er klar til
at anvende deres digitale postkasse.
Virk.dk
Virk.dk er den fællesoffentlige erhvervsrettede servicekanal, hvor virksomheder bl.a. kan håndtere deres indberetninger til
det offentlige. Danske virksomheder foretog i 2013 i alt 3,7 mio. indberetninger via Virk.dk mod 3,4 mio. i 2012. Virk.dk spare-
de danske virksomheder for administrative byrder svarende til 617 årsværk i 2013.
Digitale regnskaber
Danmark er et af de første lande i verden, der obligatorisk indsamler regnskaber i struktureret data. Fra den 30. juni 2012 blev
det obligatorisk for danske virksomheder at indberette deres årsrapporter digitalt. Overgangen sker gradvis, og i 2013 har Er-
hvervsstyrelsen modtaget over 210.000 digitale årsrapporter fra små og store virksomheder. I 2014-2015 overgår de børsnote-
rede virksomheder til digital indberetning.
NemID
NemID er et af fundamenterne for sikker digital kommunikation. I 2014 bliver NemID og NemID medarbejdersignatur til-
gængelig på mobile enheder som smartphones og tablets. Den næste generation af digital signatur skal desuden i udbud så en
ny aftale kan træde i kraft i 2017. Der skal i 2014 igangsættes en foranalyse, som kan udgøre et fundament for beslutning om
en fremtidig løsning. Som en del af forberedelsen til udbuddet indgår en undersøgelse af, hvorledes andre sammenlignelige
lande benytter digitale signaturer, samt hvilke behov der er til en ny løsning og hvorledes it- og sikkerhedsarkitektur kan de-
signes i en ny løsning.
Fællesoffentlig strategi for digital velfærd
Regeringen, KL og Danske Regioner indgik i september 2013 den Fællesoffentlige strategi for digital velfærd, som indeholder
fælles mål og konkrete initiativer for digitaliseringen af undervisnings-, social-, og sundhedsområdet. Strategien bidrager til
at give dansk erhvervsliv og forskning pejlemærker for de produkter og services, der efterspørges af den offentlige sektor i de
kommende år. Strategien indeholder blandt andet tre målsætninger for det telemedicinske område med fokus på at udbrede
dokumenterede gode løsninger, afprøve løsninger på nye områder og udbygge den nationale it-infrastruktur.
Ny digitaliseringsstrategi for sundhedsvæsenet 2013-2017
Regeringen, KL og Danske Regioner offentliggjorde i juni 2013 en ny strategi for det videre arbejde med digitalisering af sund-
hedsvæsenet frem mod 2017. Med strategien fortsættes arbejdet med at udbygge den fællesoffentlige it-infrastruktur på sund-
hedsområdet, bl.a. til brug for telemedicin. Udbygningen sker med udgangspunkt i internationalt anerkendte it-standarder og
giver derved virksomheder bedre muligheder for i stor skala at teste og udvikle nye standardiserede produkter og løsninger
til både danske og internationale markeder.
46
IRIS Group: Big Data som vækstfaktor i dansk erhvervsliv – po-
tentialer, barrierer og erhvervspolitiske konsekvenser, 2013.
13
fentlige data i deres produktudvikling. Eller også er det stør-
re virksomheder, som længe har anvendt business intelligen-
ce i deres beslutningsprocesser og nu har taget skridtet videre
og arbejder mere avanceret med data.
Undersøgelsen peger på en række drivkræfter og barrierer
for brug af big data. Virksomhedernes eksisterende digitalise-
ringsniveau og konkurrencepres er vigtige drivkræfter for
anvendelse af big data. Omvendt peger frontløbervirksomhe-
derne bl.a. på manglende adgang til analytikere med forret-
ningsforståelse, adgang til offentlige data og manglende
kompetencer og viden om potentialet på ledelsesniveau som
barrierer, der hæmmer brugen af data.
Den høje digitaliseringsgrad i det danske samfund, både i
den offentlige og private sektor, giver dansk erhvervsliv et
godt udgangspunkt for at udnytte data til innovation og
vækst. For eksempel ligger den offentlige sektor inde med be-
tydelige mængder af data om fx geografi, regnskaber og mil-
jø, som – i det omfang de er tilgængelige – kan udnyttes af
virksomhederne i deres forretningsudvikling.
Boks 3.4 Øget tilgængeliggørelse af offentlige data
Digital tillid og privacy
Jo mere digitale og internetbaserede organisationer er, og jo
mere de interagerer digitalt med deres kunder, jo vigtigere
bliver håndtering af digital sikkerhed og privacy.
Undersøgelser tyder på, at kun en lille gruppe af de ad-
spurgte virksomheder (2 pct.) regner risikoen for at blive
ramt af IKT-kriminalitet for at være stor48. Noget tyder dog
på, at flere faktisk rammes. 12 pct. af de adspurgte virksom-
heder – svarende til hver 10. virksomhed – er således blevet
ramt indenfor det seneste år.49
På trods heraf har over halv-
delen (56 pct.) ikke øget investeringerne i deres IKT-sikker-
hed.
Omkring 78 pct. af de adspurgte virksomheder angiver, at
sikkerhedsproblemer har medført en udskydelse af brugen af
cloud- og mobile løsninger på over et år, og 43 pct. svarer, at
det har givet anledning til en forsinket forretningsudvikling
med et år eller mere50
.
Samtidig peger næsten 30 pct. af virksomhederne på, at
styrket datasikkerhed er et væsentligt vilkår i forhold til at
fremme virksomhedens digitalisering samt udnyttelsen her-
af.51
47 IRIS Group: Big Data som vækstfaktor i dansk erhvervsliv – po-
tentialer, barrierer og erhvervspolitiske konsekvenser, 2013.
Gratis adgang til regnskabsdata og mere tryghed i handelen
Regeringen vil give gratis adgang til regnskabsdata og stille en digital løsning til rådighed, der gør det let for virksomhederne
at søge på udvalgte kunder ligesom det bliver muligt for virksomheder at bygge regnskabsoplysninger ind i egne systemer fx
faktureringssystemer og kundedatabaser eller udvikle nye services baseret på data fra regnskaber. Endvidere vil regeringen
udrulle eSKATdata, som sænker den finansielle sektors omkostninger til indsamling af data til brug for kreditvurdering.
Offentlige data, PSI og grunddataprogrammet
Den offentlige sektor indsamler, producerer og formidler mange informationer og data med henblik på at varetage sine offent-
lige opgaver. Det gælder f.eks. oplysninger om økonomi, geografi, vejrforhold, turisme, erhvervsforhold, patentrettigheder og
uddannelse. Når data allerede er udarbejdet i forbindelse med offentlige myndigheders løsning af egne opgaver, er der sam-
fundsøkonomisk gevinst i at udnytte disse informationer så meget som muligt. Dette er rationalet bag EU’s »Public Sector In-
formation«-direktiv (PSI-direktivet), som er implementeret i dansk lov i form af »PSI-loven«, og som definerer retten til at vi-
dereanvende offentlige informationer og data. Det skal også forbedre erhvervslivets muligheder for at udnytte de offentlige
data.
Virk.data og innovation camp
Som en del af regeringens grunddataprogram blev der i 2013 frigivet en række centrale datasamlinger fra offentlige myndig-
heder, herunder virksomhedsdata fra Erhvervsstyrelsen og kort- og matrikeldata fra Geodatastyrelsen, til gratis brug for bor-
gere og virksomheder.
Erhvervsstyrelsen arbejder på at fremme erhvervslivets adgang til og anvendelse af disse erhvervsrettede data. Det sker
bl.a. gennem en ny hjemmeside virk.data, hvor samtlige data fra Erhvervsstyrelsen fremadrettet udstilles i en let tilgængelig,
brugervenlig form. I foråret 2014 er afholdt en række events, hvor danske virksomheder gennem en innovation camp og en
prototypeudvikling udfordredes til at udvikle produkter baseret på offentlige data. Eksempler er udnyttelse af adressedata,
energidata og geodata til at illustrere potentialet for energioptimering i bygninger. Et andet eksempel er at udvikle en digital
certifikatbank, der samler håndværkercertifikater udstedt af forskellige uddannelsesinstitutioner, således at ansættelsespro-
cessen lettes og kvaliteten af arbejdet understøttes. De løsninger, som udvikles, vil blive udstillet på Virk Data Markedsplads
fra september 2014.
48 IT-Branchen & Dansk Erhverv: IT-kriminalitet og danske virksom-
heder. Undersøgelsen forventes offentliggjort maj 2014. 537 af
Dansk Erhvervs medlemsvirksomheder har svaret på undersøgel-
sen.
49 Virksomheder blev i undersøgelsen spurgt til, om deres virksom-
hed inden for de seneste 12 måneder har været udsat for it-krimi-
nalitet, fx hacking, virusangreb, forsøg på at aflure adgangskoder,
kundeoplysninger, virksomhedsdata, stjæle penge eller svindle
med betalingskort.
50 World Economic Forum & McKinsey Institute: Risk and Responsi-
bility in a Hyperconnected world, 2014.
51 IRIS Group: Digitalisering af erhvervslivet, 2013 & IT-Branchen:
Digitalisering af danske virksomheder, 2013.
14
Boks 3.5 Styrket Digital sikkerhed og privacy
4. EN VELUDBYGGET DIGITAL INFRASTRUKTUR
Danmark har internationalt set en veludbygget mobil- og
bredbåndsinfrastruktur. Stort set alle har adgang til basale
bredbåndsforbindelser på 2 Mbit/s download, og Danmark
er helt i front internationalt i forhold til antallet af husstande
og virksomheder, som har abonnement på en bredbåndsfor-
bindelse.52
Der er dog fortsat områder rundt om i landet, hvor borgere
og virksomheder ikke har adgang til de bredbåndshastighe-
der, som de ønsker. Samtidig er der et begrænset optag af
høje bredbåndshastigheder. Efterspørgslen efter højhastig-
hedsbredbånd er således noget lavere end i lande som fx Sve-
rige og Finland.
Der er generelt også en god udendørs mobildækning i hele
landet. Dækningen opleves dog ikke nødvendigvis som til-
fredsstillende. Oplevelsen af mobildækningen påvirkes bl.a.
af kvaliteten af mobiltelefonernes antenner og af byggemate-
rialer, isolering mv., som dæmper signalet indendørs.
Med udspillet »Bedre bredbånd og mobildækning i hele Dan-
mark« præsenterede regeringen i marts 2013 22 konkrete initi-
ativer, som fremmer mobil- og bredbåndsdækningen yderli-
gere. Udspillet er ved at blive eksekveret, og den fulde effekt
af tiltagene vil slå igennem de kommende år.
Bredbånds- og mobildækningen i Danmark
Bredbåndsdækning
Regeringen har en målsætning om, at alle husstande og virk-
somheder i 2020 skal kunne få adgang til bredbånd med ha-
stigheder på 100 Mbit/s download og 30 Mbit/s upload. Og
udviklingen går den rigtige vej. De seneste år har der været
en betydelig vækst i andelen af husstande og virksomheder i
Danmark, der har adgang til bredbånd med høje hastigheder.
I 2013 havde 70 pct. af de danske husstande og virksomhe-
der adgang til bredbånd med en hastighed på minimum 100
Mbit/s download. Det er en stigning på næsten 50 procent-
point siden 2010.53 I 2010 havde 28 pct. adgang til mindst 30
Mbit/s upload. I 2013 var denne andel steget til 58 pct., jf. ta-
bel 4.1.
Tabel 4.1 Bredbåndsdækning 2010-2013
Kilde: Erhvervs- og Vækstministeriets Bredbåndskortlægning 2010-2013.
Den positive udvikling i adgangen til bredbånd med høje ha-
stigheder skyldes bl.a. en opgradering af kabel-tv-nettet de
seneste år, som indebærer, at der kan udbydes højere og høje-
re hastigheder via nettet.
Der er dog fortsat områder spredt over hele landet, hvor
adgangen til højhastighedsbredbånd er mindre god, og hvor
husstande og virksomheders ikke kan få de høje hastigheder,
som de ønsker. Områderne med ringere dækning findes især
på Bornholm, Lolland, Norddjurs, Nordfyn, Langeland og
flere danske småøer.
Cookies
De danske cookieregler er implementering af EU’s e-databeskyttelsesdirektiv. Reglerne, der indfører krav om samtykke fra
brugeren ved brug af cookies, er indført med henblik på at styrke privatlivsbeskyttelsen på de digitale platforme og således
også tilliden til digitale tjenester. Erhvervsstyrelsen udsendte i april 2013 en opdateret vejledning til efterlevelse af reglerne.
Center for Cybersikkerhed
2013 var første år for Center for Cybersikkerhed, der har som hovedopgave at styrke Danmarks modstandsdygtighed mod cy-
bertrusler. Primo 2014 har centeret fx. udgivet en trusselvurdering om avancerede cyberangreb mod virksomheder (APT-
angreb), og centeret har i november 2013 sammen med Digitaliseringsstyrelsen udgivet en køreplan til bedre cybersikkerhed
»Cyberforsvar der virker«.
52
OECD Science, Technology and Industry Scoreboard 2013. 53
Erhvervs- og Vækstministeriet: Bredbåndskortlægning 2010-2013.
Estimeret dækning i pct. for
hele Danmark
2010 2011 2012 2013
2 Mbit/s download 99,7 99,9 99,9 99,9
2 Mbit/s upload 90 94 97 98
10 Mbit/s download 90 94 96 96
10 Mbit/s upload 44 54 75 81
30 Mbit/s download 71 77 79 81
30 Mbit/s upload 28 32 36 58
100 Mbit/s download 23 36 60 70
100 Mbit/s upload 22 28 30 55
15
Boks 4.1 Bedre bredbåndsdækning i hele landet
Danmark ligger nummer ni i en europæisk sammenhæng, for
så vidt angår adgang til højhastighedsnet med hastigheder
på mindst 30 Mbit/s download. Danmark halter lidt efter de
førende lande Malta, Holland, Belgien, Luxembourg m.fl.,
som alle har en dækning på over 93 pct. I Danmark er dæk-
ningen estimeret til 81 pct.54
Efterspørgsel efter bredbånd
Danmark er med knap 40 solgte abonnementer per 100 ind-
byggere blandt de lande i OECD, hvor den største andel af
befolkningen har abonnement på bredbånd.55
Der efterspørges generelt set højere og højere hastighe-
der.56
Medianhastigheden kan ses som et udtryk for den ha-
stighed på bredbånd, der aktuelt efterspørges hos danske
virksomheder og husstande.57 Medianhastigheden for abon-
nementer på bredbånd er støt stigende for både borgere og
virksomheder. I 2013 var den 20,4 Mbit/s download og 1,9
Mbit/s upload.58
Det er mere end en fordobling siden 2009.
Danske virksomheder med mindst ti ansatte tegner desuden i
stigende grad abonnement på højhastighedsforbindelser. I
2013 havde 21 pct. af disse virksomheder en forbindelse på
mindst 100 Mbit/s download, hvilket er en stigning fra 16
pct. året før, jf. figur 4.1.59
Andelen af solgte abonnementer på bredbåndsforbindel-
ser med høje hastigheder halter dog fortsat efter udbuddet.
Medio 2013 var der i Danmark i gennemsnit 0,6 solgte abon-
nementer med en markedsført downloadhastighed på mini-
mum 100 Mbit/s per 100 husstande og virksomheder.
Figur 4.1 Andel af husholdninger og virksomheder med adgang til bredbåndshastigheder samt antal solgte abonnementer
per 100 husholdninger og virksomheder
Kilde:: Erhvervs- og Vækstministeriets Bredbåndskortlægning 2010 og 2013, samt Erhvervsstyrelsens Telestatistik første halvår 2013.
Andelen af solgte abonnementer med 100 Mbit/s download
er en hel del mindre end i fx Sverige, som ligger i spidsen i
EU med en andel på 27,2 pct. medio 2013.60
I sammenligning
med de øvrige EU-medlemslande ligger Danmark nummer
21 og betydeligt under EU-gennemsnittet, jf. figur 4.2.61
Regeringen har stillet dækningskrav i 800 MHz-auktionen, som betyder at 99,8 pct. af alle husstande, virksomheder og som-
merhuse i 207 postnumre, senest i 2015 har adgang til mobil bredbånd med en oplevet hastighed på minimum 10 Mbit/s
download.
I 2016 skal der holdes auktion over frekvenser i 1800 MHz-frekvensbåndet, som er velegnet til mobilt bredbånd og mobilta-
le, hvor der ligeledes vil være fokus på at sætte dækningskrav.
54
EU-Kommissionen: Digital Agenda Scoreboard 2013. Kommis-
sionen anvender en beregningsmetode, som resulterer i dæk-
ningstal, som er forskellige fra dækningstallene i Erhvervs- og
Vækstministeriets Bredbåndskortlægning 2013. Tallene er derfor
ikke direkte sammenlignelige med de danske kortlægningstal.
55 OECD Broadband Portal: Fixed and wireless broadband subscrip-
tions per 100 inhabitants, June 2013.
56 Erhvervsstyrelsen, Telestatistik første halvår 2013.
57 Medianhastigheden er den hastighed, hvor halvdelen af de solgte
abonnementer enten har samme eller højere hastighed, og halvde-
len enten har samme eller lavere hastighed. Medianen giver på
den måde et estimeret billede af den typiske markedsførte hastig-
hed på de solgte abonnementer.
58 Erhvervsstyrelsen: Telestatistik første halvår 2013.
59 Danmarks Statistik: It-anvendelse i virksomheder 2013.
60 EU-Kommissionen: Digital Agenda Scoreboard 2013.
61 EU-Kommissionen: Digital Agenda Scoreboard 2013.
16
Figur 4.2 Fastnet bredbåndsabonnementer med 100 Mbit/s download som andel af alle abonnementer, første halvår 2013
Kilde:: EU-Kommissionen: Digital Agenda Scoreboard 2013.
Mobil data
Adgang til mobil datakommunikation har i stigende grad af-
gørende betydning for virksomheder, for offentlig service og
for vores fritidsliv. I Danmark er udviklingen i mobildatatra-
fik steget markant fra 2008 til 2013, og der er ikke udsigt til, at
kurven flader ud. Regeringen arbejder for at frigøre yderlige-
re frekvenser, der i fremtiden kan anvendes til mobilt bred-
bånd, herunder i særdeleshed 700 MHz-frekvensbåndet.
Figur 4.3 Total Mobil datatrafik t Mio. gigabyte i perioden i Danmark
Kilde: Erhvervsstyrelsen: Telestatistik andet halvår 2013.
Mobil tale
I international sammenhæng er mobildækningen i Danmark
god. Dækningen med 3G i Danmark er fx blandt de bedste i
Europa.62
I 497 af Danmarks 586 postnumre er den geografi-
ske udendørsdækning bedre end 99 pct. hos mindst ét mo-
bilselskab, hvis der anvendes en mobiltelefon med gode
modtageegenskaber. Det viser den seneste mobilkortlægning
fra 2013. I 2012 var det tilfældet i 477 postnumre.63
Investeringer i infrastruktur
Teleselskaberne investerede samlet for ca. 6 mia. kr. i IKT-in-
frastruktur i 2012 (målt i faste 2009-priser), jf. figur 4.4. Det er
6 pct. lavere end året før og det laveste niveau i de sidste ti år.
Siden 2008 er de årlige investeringer faldet med 3,6 mia. kr.
Teleselskabernes investeringsgrad, målt som investeringers
andel af omsætningen, er dog fortsat på niveau med investe-
ringerne i den danske økonomi som helhed (målt som andel
af BNP), og blandt de højeste i Europa. I 2011 havde den dan-
ske telekommunikationsbranche således den tredje højeste
investeringsgrad i Europa med 21 pct. sammenlignet med
EU-gennemsnittet på lige under 13 pct.64
62
EU-Kommissionen: Digital Agenda Scoreboard 2013.
63
Erhvervs- og Vækstministeriet: Mobiltkortlægning 2013.
64
Erhvervsstyrelsen: Økonomiske Nøgletal for Telebranchen for
2009-2012. IMF: World Economic Outlook.
17
Figur 4.4 Investeringer i IKT-infrastruktur i Danmark i faste priser (2009)
Kilde: Erhvervsstyrelsens Økonomiske Nøgletal for Telebranchen for 2009-2012 og Statistikbanken.dk: Tabel NAT01 og NAT06.
Forbedrede rammer for investeringer i infrastruktur
Regeringen har fokus på at styrke rammerne for telebran-
chens investeringer i den digitale infrastruktur – både gen-
nem national regulering og EU-regler, jf. boks 4.2. Eksempel-
vis er planloven ændret, så mobiludbygningen i bl.a. tyndt
befolkede områder kan ske nemmere og hurtigere, og der er
skabt klarere rammer for kommuner og regioners udleje af
arealer til mobilmaster og -antenner.
Boks 4.2 Bedre rammer for investeringer i infrastruktur
Bedre muligheder for kommuner og regioner for at fremme god
dækning
Regioner og kommuner spiller en vigtig rolle i at fremme en
veludbygget infrastruktur lokalt, og regeringen har taget en
række tiltag for at styrke kommunernes og regionernes mu-
ligheder for at fremme god dækning lokalt, jf. boks 4.3.
Bedre muligheder for mobilantenner i det åbne land
I 2013 blev planloven ændret, så der ikke længere kræves landzonetilladelse til opsætning af mobilantenner på eksisterende
master, siloer eller høje skorstene. Herved er der skabt grundlag for en nemmere og hurtigere mobiludbygning i bl.a. tyndt be-
folkede områder.
Klare rammer for kommunernes udlejning
Med en ændring af teleloven blev der i 2013 skabt klare lovgivningsmæssige rammer for kommuners og regioners udlejning
af arealer mv. til mobilmaster og – antenner. Afhængigt af en konkret vurdering kan kommunen eller regionen fastsætte en lav
eller ingen leje i områder med spinkelt kundegrundlag. En række kommuner har på nuværende tidspunkt udnyttet disse mu-
ligheder.
Bedre vilkår for udrulning af højhastighedsforbindelser
Der er i maj 2014 vedtaget EU regler, der skal gøre det billigere at udrulle højhastighedsbredbånd. Gennem bl.a. øget annonce-
ring og koordinering af gravearbejder, og effektiv deling af eksisterende infrastruktur, skal etableringsomkostningerne for-
bundet med udrulning af bredbånd nedbringes og dermed skabe øget incitament til investeringer i den digitale infrastruktur.
De nye regler implementeres i Danmark indenfor de næste to år.
18
Boks 4.3 Bedre muligheder for Regioner og Kommuner for at fremme god dækning
Bedre forbrugerforhold
Regeringen har også taget en række tiltag, som skal give bed-
re vilkår og gennemsigtighed for forbrugerne, jf. boks 4.4.
Boks 4.4 Bedre forbrugerforhold
Gode rammer for konkurrence på telemarkedet
På et velfungerende bredbåndsmarked kan forbrugere og
virksomheder nemt vælge bredbåndsløsninger, der bedst op-
fylder deres behov, til de rigtige priser. En forudsætning er, at
der er sund konkurrence mellem udbydere af bredbånd, og at
det er relativt nemt for nye virksomheder at etablere sig, så
udbyderne tilskyndes til at effektivisere produktionen, for-
bedre kvaliteten og udvikle nye løsninger. Der er derfor taget
en række initiativer på området, jf. boks 4.5.
Lånepulje til kommuner og regioner
Regeringen har i Aftale om kommunernes økonomi for 2014 etableret en lånepulje på 50 mio. kr. i 2014 til kommunernes mer-
udgifter i forbindelse med fastsættelse af dækningskrav og etablering af passiv infrastruktur. Der har per 1. maj 2014 været
søgning om midler fra lånepuljen på 161. mio. kr.
Vejledning om kommuners muligheder for at fremme god dækning
I februar 2014 offentliggjorde Erhvervsstyrelsen en ny vejledning til lov om erhvervsfremme, som giver kommunerne klare
rammer for, hvordan de kan fremme adgangen til hurtigt bredbånd, hvor dækningen i dag er mindre god. Vejledningen un-
derstøtter kommunernes brug af dækningskrav.
Dækningskrav i offentlige indkøb
Regeringen har anbefalet kommunerne at bruge de kommunale indkøb af mobiltelefoni til at sikre bedre mobildækning i de-
res lokale område. Medio 2014 træder en ny forpligtende SKI-aftale om indkøb af telefoni og data i kraft. Aftalen har fået til-
slutning fra 65 kommuner, KL og Movia og indeholder stærkere dækningskrav end tidligere aftaler.
Ny brugerbaseret bredbåndsmåler
Regeringen har i 2014 udvidet den eksisterende bredbåndsmåler. Den udvidede måler kan skabe et bedre overblik og øge gen-
nemsigtigheden. Brugerne har mulighed for at indtaste egne oplysninger, som vises på et interaktivt kort sammen med måle-
resultatet over faktiske hastigheder per udbyder. Kortet giver mulighed for at se, om andre i området har højere hastigheder,
og om skift af udbyder kunne være en mulighed.
En mere detaljeret bredbånds- og mobilkortlægning
Regeringen har igangsat et arbejde med en mere detaljeret og finmasket bredbåndskortlægning, som skal give borgere, virk-
somheder og offentlige myndigheder et bedre overblik over bredbåndsdækning på lokalt niveau. Kortlægningen vil samtidig
blive gjort tilgængelig i en ny interaktiv form, som kan styrke gennemsigtigheden for kommuner, borgere og andre brugere.
Den er færdig inden udgangen af 2014.
Erhvervsstyrelsen er desuden i dialog med mobilselskaberne om at forbedre deres dækningskort for mobiltale og mobilda-
ta. Det er forventningen, at kortlægningen af mobildækningen vil give et mere nøjagtigt billede, når selskabernes nye fælles
model for beregning af mobildækningen er klar ultimo 2014.
Bredbåndsgarantiordningen
Regeringen tog i 2013 initiativ til at fastsætte nye regler om 30 dages nøddrift af bredbåndsforbindelser i tilfælde af en bred-
båndsudbyders konkurs. Dermed risikerer borgere og virksomheder ikke at stå uden bredbåndsforbindelse fra den ene dag til
den anden, som det var tilfældet i forbindelse med Skylines konkurs i sommeren 2012.
Mere gennemsigtigt mobilmarked
For at gøre mobilområdet mere gennemsigtigt har regeringen i 2013 efter forhandlinger med forbrugerrådet, Teleindustrien,
Hi3G, Dansk Industri (DI ITEK) og Dansk Energi indgået en aftale om gennemsigtighed på mobilområdet. Aftalen indebærer
bl.a., at forbrugerne får et bedre overblik over mobilforbruget, så de kan købe det abonnement, der passer bedst til deres be-
hov, og sikres en nem adgang til information om, hvordan telefonen meldes stjålet og spærret.
Mobiltelefoners modtagerforhold
Regeringen gennemførte i 2013 en undersøgelse af antennekvaliteten for de 22 mest populære mobiltelefoner. Resultatet viser
bl.a., at der er forskel på en faktor 10 mellem dårligst og bedste mobiltelefons modtagerforhold. Regeringen arbejder for en
mærkningsordning på EU-niveau.
19
Boks 4.5 Konkurrence på telemarkederne
Hermed slutter redegørelsen.
Analyse af konkurrencen på bredbåndsområdet
Regeringen har igangsat en bred analyse af konkurrencen på bredbåndsområdet. Formålet med analysen er at identificere
hvilke konkurrenceproblemer, der er på bredbåndsmarkedet, og som ligger ud over de forhold, som Erhvervsstyrelsen og
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan regulere som uafhængige myndigheder. Dertil skal undersøgelsen afdække hvilke
tiltag, der kan øge konkurrencen og dermed understøtte et mere velfungerende telemarked.
Adgang til kabel-tv-nettet
For at fremme konkurrencen på bredbåndsmarkedet er det afgørende, at andre teleselskaber har en reel adgang til at levere
tjenester via TDC’s kabel-tv-net. Erhvervsstyrelsen har derfor i 2013 gennemført en analyse med fokus på de barrierer, der er
for at udnytte adgangen til nettet. Styrelsen arbejder på at træffe en afgørelse medio 2014 hvor, TDC pålægges forpligtelser,
der skal sikre, at andre teleselskaber også får mulighed for at levere tv via TDC’s kabel-tv-net.
Adgang til vectoring-teknologi
Erhvervsstyrelsen gav i 2013 TDC mulighed for fra 2015 at tage den såkaldte vectoring-teknologi i brug, der kan give højere
og mere forudsigelige bredbåndshastigheder på TDC’s kobbernet til gavn for borgere og virksomheder. Konkret vil yderligere
knapt 400.000 slutbrugere kunne få hastigheder på helt op til 100 Mbit/s download og op til 30 Mbit/s upload. Samtidig får
konkurrerende selskaber mulighed for at konkurrere med TDC på TDC’s kobbernet i områder, hvor TDC traditionelt har stået
stærkt på grund af selskabets kabel-tv-net.