Redegørelse om indsatsen mod terrorisme

Redegørelse nr. R 17 (28/5 2014) Folketinget 2013-14
Skriftlig redegørelse
(Redegørelsen er optrykt i den ordlyd, hvori den er modta-
get).
Redegørelse af 28/5 14 om indsatsen mod terrorisme.
(Redegørelse nr. R 17).
Udenrigsministeren (Martin Lidegaard):
FORORD
Den internationale indsats mod terrorisme, som Danmark er
en meget aktiv del af, har på mange måder virket. Flere af de
internationale terrornetværk er blevet svækket eller sat under
hårdt pres. Samtidig må vi holde os for øje, at der fortsat er en
alvorlig terrortrussel mod Danmark.
Konflikten i Syrien påvirker terrortruslen mod Danmark.
Vi har set et bekymrende stort antal personer, der er udrejst
fra Danmark til Syrien, og som er tiltrukket af en ekstremi-
stisk, voldelig ideologi.
Vi skal håndtere den fortsatte terrortrussel ved indsatser
både inden og uden for Danmarks grænser. Det er en toppri-
oritet for regeringen, at vores værn mod terrorisme hele tiden
er på niveau med ikke bare dagens, men også morgendagens
trusselsbillede. Det stiller store krav både til beredskabet og
til efterretningstjenesterne om bestandigt at være et skridt
foran ekstremisterne for at forstå de faktorer, der kan lede til
terror og nye tendenser i trusselssituationen. Kun på den
måde kan truslerne forebygges, og der kan handles hurtigt og
effektivt, hvis det alligevel bliver nødvendigt. Det er derfor,
at der er taget en lang række nye tiltag på grundlag af det, vi
har lært af tragedien på den norske ø Utøya. Det er også der-
for, regeringen har påbegyndt udarbejdelsen af en ny hand-
lingsplan om forebyggelse af radikalisering og ekstremisme,
der forventes at ligge klar i efteråret 2014.
Den bedste måde at bekæmpe terrorisme er ved at undgå,
at personer i det hele taget udvikler sig til terrorister. Derfor
er forebyggelse et nøgleord for regeringen både, når det gæl-
der indsatsen inden for og uden for landets grænser. Inden
for landets grænser er en hjørnesten i den danske forebyggel-
sesindsats kompetenceopbygning af lokale og kommunale
aktører, så de er i stand til at identificere og håndtere udfor-
dringer med ekstremisme lokalt. Regeringen har også iværk-
sat en landsdækkende kortlægning af antidemokratiske og
ekstremistiske miljøer for at få mere viden om de lokale ud-
fordringer og dermed i højere grad at kunne målrette den lo-
kale, forebyggende indsats. Endelig er der oprettet et akut ef-
terværnsberedskab i landets tre største byer som et konkret
modtræk mod stigningen i antallet af personer, der rejser fra
Danmark til f.eks. Syrien.
Efterlevelse af den internationale retsorden, herunder gæl-
dende internationale menneskerettigheder og retsstatsprin-
cipper, er de vigtigste og mest effektive våben i kampen mod
terrorisme. Kampen mod terrorisme kan ikke vindes i det
lange løb, hvis vi ikke forbliver tro mod disse kerneværdier. I
tråd hermed har regeringen skruet op for den internationale
indsats mod ekstremisme gennem en række nye målrettede
projekter med særlig fokus på, at stabilisering af skrøbelige
stater og indsatsen mod terror i stigende grad er to sider af
samme sag. Stabilisering, demokratisering, menneskerettig-
heder, kapacitets-opbygning og god regeringsførelse er med
til at øge modstandskraften over for ekstremistiske tendenser.
Den overordnede ramme for det helt nødvendige interna-
tionale samarbejde vil også fremover for regeringen være
FN’s terrorstrategi suppleret af det nye Global Counterterro-
rism Forum som platform for konkrete indsatser og projekter.
RESUMÉ
National og international forebyggelse og bekæmpelse af ter-
rorisme udgør fortsat en vigtig prioritet for regeringen. Det
overordnede formål er at beskytte den danske befolkning og
danske interesser mod terrorhandlinger. Det skal ske ved at
adressere de mangeartede bagvedliggende årsager. Arbejdet
sker under hensyn til den internationale folkeret og i tæt sam-
arbejde med internationale partnere og et bredt spektrum af
nationale myndigheder.
Størstedelen af dette års terrorredegørelse handler om ud-
viklingen i det nationale og internationale samarbejde. En af
hjørnestenene i den hjemlige forebyggelsesindsats er kompe-
tenceopbygning af lokale og kommunale aktører, så de er i
stand til at identificere og håndtere udfordringer med ekstre-
misme lokalt, herunder personer, der rejser fra Danmark til
f.eks. Syrien for at tilslutte sig kamphandlingerne. Med bl.a.
udmøntning af læringspunkter fra terrorangrebene i Norge i
2011 fokuseres der forsat på at styrke terror- og redningsbe-
redskabet samlet set. På den internationale scene deltager
Danmark aktivt i arbejdet i det multilaterale samarbejde un-
der Global Counterterrorism Forum, bl.a. ved at støtte fore-
byggelse af voldelig ekstremisme, opbygning af kapacitet til
at bekæmpe hvidvask og finansiering af terrorisme samt
fremme regionalt samarbejde om imødegåelse af terrortrus-
len.
Afslutningsvist tegner redegørelsen konturerne af priorite-
terne for den danske indsats fremover, hvor forebyggelsesele-
mentet forsat vil stå centralt. Nationalt forventes en ny hand-
lingsplan om forebyggelse af radikalisering offentliggjort i lø-
bet af 2014. Regeringen ønsker fortsat at fremme en internati-
onal anerkendelse af, at den globale terrortrussel langsigtet
og mest effektivt reduceres ved at fokusere på konfliktløs-
ning, stabilisering og demokratisk udvikling. Her er multila-
teralt samarbejde og respekt for menneskerettigheder fortsat
kernebegreber for Danmark og for indsatsen på den interna-
tionale scene.
2
1. DET AKTUELLE TRUSSELSBILLEDE MOD DANMARK
OG UDVIKLINGSTRÆK I DEN INTERNATIONALE
TERRORISME
Generelle udviklingstræk
Det globale trusselsbillede og dermed terrortruslen mod
Danmark påvirkes fortsat af militante islamistiske terror-
grupper i udlandet. Den internationale indsats mod terroris-
me har svækket al-Qaidas netværk i Pakistan og Afghanistan
og lagt et betydeligt pres på al-Qaida-tilknyttede grupper i
bl.a. Mali, Somalia og Yemen, der har mistet kontrollen over
betydelige landområder. Disse gruppers evne til at gennem-
føre større angreb mod Vesten er reduceret. Ambitionen om
at ramme vestlige mål er dog uændret, herunder hos al-Qai-
das ledelse. De tilknyttede grupper retter i stigende grad de-
res fokus mod lokale mål, hvor også vestlige interesser har
prioritet.
Samtidig har militante islamistiske grupper fået større
spillerum i områder af Mellemøsten og Nordafrika, hvor po-
litiske omvæltninger har svækket sikkerhedsmyndighederne.
Der er opstået nye fristeder, hvor der kan gennemføres træ-
ning til og planlægning af terror, herunder mod Vesten.
Særligt konflikten i Syrien påvirker trusselbilledet for Ve-
sten. Borgerkrigen i Syrien tiltrækker et stort antal personer,
herunder fra Danmark. Al-Qaida-tilknyttede grupper og an-
dre militante islamistiske grupper er aktive i konflikten, og et
stort antal vesterlændinge tilslutter sig disse grupper.
Truslen mod Danmark
Danmarks aktive udenrigs- og sikkerhedspolitik udgør sam-
men med tegningesagen den væsentligste motivation for mi-
litante islamister, der ønsker at gennemføre et terrorangreb
mod Danmark. Samtidig påvirker konflikten i Syrien terror-
truslen mod Danmark. Mindst 90 personer er siden 2012 ud-
rejst fra Danmark til Syrien, og et stort antal af disse personer
har opnået konkrete færdigheder, der kan anvendes til at
gennemføre terrorangreb. Der findes tillige blandt de udrejste
et betydeligt antal personer, der har tilknytning til militante
islamistiske grupper, der deler al-Qaidas militante islamisti-
ske ideologi. Sammen med de opnåede færdigheder kan det-
te medføre en forøget terrortrussel mod Danmark og danske
interesser i udlandet.
I Danmark findes der miljøer, der deler en militant islami-
stisk ideologi. Et stigende antal personer omgås eller tilslutter
sig grupper i disse miljøer. Fra islamistiske miljøer rettes der i
stigende grad trusler mod personer i Danmark, der af miljø-
erne opfattes som vantro, frafaldne eller krænkere af islam.
Miljøerne anvender i stigende grad sociale medier i deres ak-
tiviteter, radikalisering og rekruttering. Propaganda på socia-
le medier er ofte lettere tilgængelig og mere målrettet end mi-
litante islamistiske gruppers hidtidige propaganda og har
derfor en øget betydning for udbredelse af militant islami-
stisk ideologi.
Der findes politisk ekstremistiske miljøer i Danmark, der
er parate til at anvende vold. Der er en vis terrortrussel fra
personer eller grupper, der færdes i eller identificerer sig med
holdninger i disse miljøer og eventuelt sammensætter deres
egen militante ideologi.
Samlet set er der således fortsat en alvorlig terrortrussel
mod Danmark.
Se endvidere Vurdering af Terrortruslen mod Danmark på
www.pet.dk og Efterretningsmæssig Risikovurdering 2013
på www.fe-ddis.dk
2. DET DANSKE SAMFUNDS INDSATS OG BEREDSKAB
MOD TERROR
Regeringen tager fortsat alle nødvendige skridt for at forhin-
dre gennemførelsen af terrorhandlinger inden for Danmarks
grænser. Efterretningsmæssig indsats mod personer og grup-
per med forbindelse til terrornetværk i henholdsvis udlandet
og i Danmark er helt central for afdækningen af terrortruslen
mod Danmark og danske interesser i udlandet, og der er et
tæt samarbejde mellem de to efterretningstjenester.
Fremadrettet vil regeringen nedsætte et udvalg, der skal
vurdere de hidtil anvendte virkemidler i terrorbekæmpelsen
og det samlede terrorberedskabs effektivitet og omkostnin-
ger. Udvalgets arbejde vil danne grundlag for regeringens
kommende samlede strategi for Danmarks indsats mod inter-
national terrorisme og terrortruslen mod Danmark med hen-
blik på at sikre et mere effektivt værn mod truslen fra terror
med respekt for retssikkerheden og den personlige frihed.
Forebyggende indsats mod ekstremisme og radikalisering
En hjørnesten i den danske forebyggelsesindsats er kompe-
tenceopbygning af lokale og kommunale aktører, så de er i
stand til at identificere og håndtere udfordringer med ekstre-
misme lokalt. Derfor tilbyder Socialstyrelsen ved Ministeriet
for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold sammen
med Politiets Efterretningstjeneste (PET) rådgivning og tema-
dage om radikalisering og rekruttering for landets politikred-
se med udgangspunkt i SSP-samarbejdet (det kriminalpræ-
ventive samarbejde mellem skoler, de sociale myndigheder
og politiet). Der er samtidig indledt en opkvalificering af
medarbejdere i henholdsvis PSP-samarbejdet (det kriminal-
præventive samarbejde mellem psykiatrien, de sociale myn-
digheder og politiet) og kriminalforsorgen. Derudover er der
iværksat en landsdækkende kortlægning af antidemokratiske
og ekstremistiske miljøer med det formål at få mere viden om
de lokale udfordringer og dermed i højere grad kunne mål-
rette den lokale forebyggende indsats. Den endelige rapport
om kortlægningen forventes offentliggjort i løbet af 2014.
I lyset af udviklingen med personer, der rejser fra Dan-
mark til f.eks. Syrien for at tilslutte sig kamphandlingerne, er
der med PET’s bistand oprettet et akut efterværnsberedskab i
landets tre største byer. Efterværnsberedskabet har en bety-
delig trusselsreducerende effekt, idet beredskabet er med til
at mindske risikoen for, at hjemvendte yderligere radikalise-
res eller rekrutterer andre til udenlandske konfliktzoner.
Socialstyrelsen ved Ministeriet for Børn, Ligestilling, Inte-
gration og Sociale Forhold tilbyder rådgivning i enkelt- og
gruppesager til kommuner, hvor borgere er i risiko for at rejse
til Syrien, er udrejst eller hjemvendt.
Endelig har regeringen påbegyndt udarbejdelsen af et ud-
spil til en ny handlingsplan om forebyggelse af radikalisering
og ekstremisme. Handlingsplanen vil bl.a. indeholde initiati-
ver til at forebygge online-radikalisering og rekruttering af
unge til udenlandske konfliktzoner samt initiativer til at styr-
ke exit-indsatsen og inddragelsen af civilsamfundet og lokal-
miljøerne i forebyggelsesindsatsen. Udspillet til handlings-
planen forventes offentliggjort i efteråret 2014.
Læs nærmere om projekterne og den øvrige forebyggelses-
indsats på www.sm.dk eller på www.pet.dk
Lovgivningsmæssige tiltag i 2013 på terrorismeområdet
Folketinget vedtog den 30. maj 2013 forslagene til lov nr. 602
af 12. juni 2013 om Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), lov
nr. 604 af 12. juni 2013 om Politiets Efterretningstjeneste (PET)
3
og lov nr. 632 af 12. juni 2013 om ændring af lov om etable-
ring af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjene-
ster (Kontroludvalget). Lovene, der trådte i kraft den 1. janu-
ar 2014, bygger på betænkning nr. 1529/2012 om PET og FE,
som blev afgivet den 24. februar 2012 af Udvalget vedrørende
Politiets og Forsvarets Efterretningstjenester (det såkaldte
Wendler Pedersen-udvalg), og svarer i det væsentlige til ud-
valgets lovudkast. Lovene om PET og FE indebærer bl.a., at
det ved lov er blevet fastsat, hvilke opgaver PET og FE skal
varetage. Samtidig indebærer ændringen af kontroludvalgs-
loven en styrkelse af den parlamentariske kontrol med efter-
retningstjenesterne.
Terrorismerelaterede domme og verserende sager
Ved dom af 25. marts 2013 fandt Retten i Århus to brødre
skyldige i træning til terror. Brødrene blev dømt for i fælles-
skab at have arrangeret og finansieret den ene brors ophold i
en somalisk træningslejr, der er kontrolleret af terrororganisa-
tionen Al-Shabaab. Formålet med opholdet var at opnå fær-
digheder til at udføre terrorhandlinger uden for Somalia. By-
retsdommen blev af begge de domfældte anket til Vestre
Landsret. Der forventes at falde dom i ankesagen i sommeren
2014.
I juni 2013 blev der rejst tiltale mod en gruppe på 11 perso-
ner for omfattende terrorfinansiering. Sagen drejer sig om
indsamling i Danmark i perioden 2009-2012 af ikke under 4
mio. kr. årligt til terrororganisationen PKK, samt for nogle af
de tiltaltes vedkommende formidling af penge indsamlet i en
række andre europæiske lande til terrororganisationen PKK. I
alt drejer det sig om støtte til PKK i størrelsesordenen 130
mio. kr. Der forventes at falde dom i sagen i Københavns By-
ret ved udgangen af 2014.
Østre Landsret afsagde den 3. juli 2013 dom i en ankesag,
hvor selskaberne bag en TV-station ved Københavns byret
var dømt for i perioden fra den 7. februar 2008 til den 10. sep-
tember 2010 at have fremmet virksomheden for den kurdiske
terrororganisation PKK. Selskaberne havde i gentagne tilfæl-
de udsendt TV-programmer og -indslag bl.a. med interviews
med PKK-sympatisører og -ledere samt reportager fra PKK-
træningslejre og kamphandlinger mellem kurdere og tyrki-
ske myndigheder. TV-stationen fungerede således som tale-
rør for PKK med bl.a. opfordringer til at tilslutte sig PKK og
deltage i terroraktioner udført af PKK og med glorificerende
omtale af PKK. Østre Landsret fandt, i lighed med byretten,
selskaberne bag TV-stationen skyldige i at have fremmet
virksomheden for den kurdiske terrororganisation PKK.
Østre Landsret fandt endvidere, at TV-stationen skulle fra-
kendes retten til at udsende TV. Denne del af dommen blev af
selskaberne bag TV-stationen anket til Højesteret, som stad-
fæstede landsrettens dom den 27. februar 2014.
Østre Landsret afsagde den 12. december 2013 dom i en
ankesag, hvor der var rejst tiltale mod fem personer for terror
i form af en række tilfælde af brandstiftelse begået i perioden
fra den 17. april 2010 til den 26. april 2011 mod flere offentlige
myndigheder og private virksomheder, hvorved der var sket
skader for ikke under 10 mio. kr. Der var endvidere i to for-
hold rejst tiltale for planlægning af terrorhandlinger i form af
brandstiftelser mod lignende mål. I byretten skete der dom-
fældelse for brandstiftelse i nogle forhold og frifindelse i an-
dre forhold. Byretten fandt ikke, at de pågældende handlin-
ger var begået med terrorforsæt, og frifandt derfor de tiltalte
for terror. Dommen blev anket af anklagemyndigheden bl.a.
med påstand om, at de pågældende handlinger var begået
med terrorforsæt. Østre Landsret idømte to personer 7 års
fængsel for brandstiftelse eller forsøg herpå i otte tilfælde, og
tre personer 1 år og 9 måneders fængsel for forsøg på brand-
stiftelse i ét tilfælde i forening med en af de to førstnævnte.
Landsretten frifandt de tiltalte for terror.
Projekt Omtanke – et beredskabs- og robusthedsfremmende tiltag
Danmark opleves generelt som et trygt samfund, men når
danskerne bevæger sig på steder med mange mennesker, fal-
der følelsen af tryghed. Det viste en undersøgelse, som Tryg-
Fonden og PET gennemførte i 2011. Derfor lancerede PET i
2012 Projekt Omtanke for at øge trygheden og sikkerheden
på befærdede steder. Projekt Omtanke er et rådgivningskon-
cept formet som et halvdagskursus målrettet butikspersonale
og sikkerhedsansvarlige for butiksstrøg og indkøbscentre.
Kurset forbereder deltagerne på problemstillinger, der kan
opstå i forbindelse med et terrorangreb. Kurset har fokus på
at skabe sikkerhedskultur i virksomheder, herunder træning
af personale i at være særligt opmærksomme på mistænkeli-
ge forhold og rapportere og håndtere mulige trusler. Øvrige
kernebudskaber handler om at opstille og øve beredskabspla-
ner samt at investere i sikkerhedsløsninger som f.eks. sikker-
hedsfilm på glasfacader, videoovervågning, og lignende i
2013 har PET gennemført Projekt Omtanke-kurser for oven-
nævnte målgruppe, men også parkeringsvagter, eventmana-
gers og servicepersonale i transportsektoren har modtaget
undervisning. Samlet har ca. 1000 personer i 2013 gennemført
et Projekt Omtanke-kursus.
PET’s aktionsstyrke
PET’s aktionsstyrke er en specialenhed i efterretningstjene-
sten, der har til opgave at opretholde et operativt anti-terror-
beredskab, og som skal sikre politiet forsvarlige løsningsmu-
ligheder ved vanskelige indsatsopgaver. Aktionsstyrken er
bl.a. uddannet og udrustet til gidselredning og anholdelse af
bevæbnede gerningsmænd. PET overvejer løbende, om der
er behov for at tilpasse og justere Aktionsstyrkens beredskab.
Dette sker bl.a. i lyset af det konkrete trusselsbillede samt så-
vel danske som udenlandske erfaringer, herunder også erfa-
ringerne fra den norske indsatsstyrke i forbindelse med ter-
rorangrebene i Norge den 22. juli 2011.
Styrkelse af terrorberedskabet og læringspunkter fra Norge
Kriseberedskabsgruppen besluttede i april 2012 at sammen-
fatte de danske beredskabsmyndigheders læringspunkter i
lyset af terrorangrebene i Norge den 22. juli 2011. Arbejdet
blev forankret inden for rammerne af National Operativ Stab
(NOST), der indstillede, at det danske kriseberedskab fokuse-
rer på følgende seks temaer med henblik på bedre at kunne
håndtere større beredskabsmæssige hændelser:
1. Generel styrkelse i forhold til prioriteringen af beredskabs-
kulturen i de enkelte sektorer, herunder også i departe-
menter og overordnede styrelser.
2. Fokus på beredskabsplaner – såvel generelle som sektor-
specifikke – samt udbredelse af kendskab til planer på alle
niveauer, bl.a. gennem uddannelse og øvelser.
3. Fokus på krisekommunikation og koordineringen heraf i
forhold til involverede myndigheder/aktører samt beho-
vet for at sikre, at krisekommunikationen når ud til flest
mulige.
4. Fokus på etableringen af en platform, der kan understøtte
kommunikation og koordination mellem beredskabsmyn-
dighederne ved større hændelser, herunder etablering og
deling af et fælles geografisk situationsbillede.
4
5. Vigtigheden af, at forsvarets ressourcer dimensioneres ef-
ter også at skulle kunne understøtte politiet og det øvrige
beredskab i forbindelse med større hændelser.
6. Styrkelse af den psykosociale indsats, dvs. indsats overfor
de berørte ved hændelser, hvad enten det er de skadede,
de pårørende eller andre involverede, samt fastlæggelse af
rammer og ansvar i forhold til denne. Sundhedsstyrelsen
har i denne sammenhæng nedsat en arbejdsgruppe med
det formål at optimere det kriseterapeutiske og krisestøt-
tende beredskab i Danmark.
For hvert tema er der udpeget en tovholder, og de enkelte
tovholdere har iværksat en række aktiviteter med henblik på
generelt at implementere erfaringerne fra Norge til gavn for
det samlede danske beredskab. Tovholderne indberetter lø-
bende om opfølgningen på temaerne til NOST. På den bag-
grund følger sekretariatet for NOST nøje fremdriften i de en-
kelte temaer, der herefter drøftes i Kriseberedskabsgruppen
bl.a. med henblik på at overveje justering af eksisterende
planlægning.
Politimæssig opfølgning på hændelserne i Norge
Med henblik på at etablere det bedst mulige overblik og det
bedst mulige planlægningsgrundlag for dansk politis indsats
i tilfælde af en terrorhændelse har Rigspolitiet udarbejdet en
national terrorhåndbog, der synliggør politiets forskellige
planer og rollefordelingen i dansk politi i tilfælde af terror-
hændelser. På baggrund af den nationale terrorhåndbog har
de enkelte politikredse udarbejdet lokale operationsplaner
for den politimæssige indsats i forbindelse med en terror-
hændelse.
Herudover har Rigspolitiet på baggrund af hændelserne i
Norge gennemført en analyse af dansk politis beredskabsfag-
lige kapacitet og kapabilitet i relation til større, uvarslede
hændelser. Fokus i analysen blev lagt på reaktionen i første
fase af en sådan hændelse.
Analysen har ført til udarbejdelsen af en udviklingsstrate-
gi for det politimæssige beredskab frem til og med 2015, der
skal sikre den overordnede strategiske ramme for en koordi-
neret og fokuseret udvikling af det politimæssige beredskab.
Udviklingsstrategien indeholder en række specifikke an-
befalinger med henblik på at styrke det politimæssige bered-
skabs evne til at håndtere større, uvarslede hændelser, og im-
plementeringen af disse anbefalinger er forankret i en sær-
skilt projektorganisation i Rigspolitiet.
Styrkelse af redningsberedskabet
Med den politiske aftale om redningsberedskabet 2013-2014
er der sket en styrkelse af det statslige redningsberedskabs
kapaciteter til at løse opgaver som følge af bl.a. terror.
Beredskabsstyrelsen har således implementeret en ni-må-
neders redningsspecialistuddannelse for værnepligtige i red-
ningsberedskabet, hvorved kapaciteten på redningsområdet
er styrket med USAR-enheder (Urban Search And Rescue) i
fem-minutters-beredskab. Endvidere skal styrelsen på bag-
grund af aftalen etablere en yderligere HazMat-kapacitet
(Hazardous Materials) på beredskabscenteret i Hedehusene.
Styrkelse af Forsvarets evne til at støtte politiet og Aktionsstyrken
Forsvaret har i 2013 iværksat implementering af tiltag, der
gør, at Forsvarets redningshelikoptere (SAR) bedre kan støtte
med bl.a. transport af politiet og kan anvendes til indsættelse
af Aktionsstyrken.
Krisestyringsøvelse
Beredskabsstyrelsen planlagde og gennemførte i 2013 i et tæt
samarbejde med Rigspolitiet den nationale krisestyringsøvel-
se, KRISØV, som er en tilbagevendende begivenhed, der
hvert andet år øver centrale myndigheder og andre aktørers
evne til at opretholde og videreføre samfundskritiske funkti-
oner i en situation, hvor disse funktioner trues, svækkes, af-
brydes eller ødelægges. Hovedscenariet for KRISØV 2013 var
et større koordineret cyber-angreb mod Danmark.
Fokus på CBRN-området (kemisk, biologisk, radiologisk og
nukleart)
Med henblik på fortsat at sikre et effektivt og koordineret be-
redskab mod terroranslag, afholdt Beredskabsstyrelsen i 2013
et nationalt civilt-militært CBRN-seminar med emnet »Erken-
delse af CBRN-terror«, hvori de relevante civile og militære
myndigheder deltog. Seminaret havde til formål at drøfte,
hvorledes det danske beredskab i tilfælde af et terrorangreb
kan fastslå, hvorvidt der er anvendt kemiske, biologiske eller
radiologiske midler.
Forsvarets Efterretningstjenestes indsats på terrorområdet
Målet med Forsvarets Efterretningstjenestes (FE) arbejde på
terrorområdet er at bidrage til at forebygge og modvirke ter-
rorangreb på mål i Danmark og danske mål i udlandet. Ud
over mål i Danmark kan det også være danske ambassader
og repræsentationer i udlandet, danske soldater og andre ud-
sendte samt turister og erhvervsinteresser. Derfor er både Po-
litiets Efterretningstjeneste (PET), Center for Terroranalyse
(CTA), Udenrigsministeriet og Forsvaret blandt de vigtigste
modtagere af FE’s oplysninger om terrortrusler.
FE indhenter og analyserer oplysninger om terrornetværk
i udlandet. Det drejer sig blandt andet om al-Qaida og andre
netværk med forskellig grad af tilknytning til al-Qaida, som
udgør en direkte trussel mod Danmark og danske mål i ud-
landet. Terrorisme er et grænseoverskridende fænomen og
derfor foregår FE’s arbejde i tæt samarbejde med både uden-
landske efterretnings- og sikkerhedstjenester og med PET
samt CTA.
Center for Cybersikkerhed
Med samfundets afhængighed af informations- og kommuni-
kationsteknologi er også fulgt et ændret risikobillede, som
kræver nye sikkerhedsforanstaltninger. Cyberangreb m.v.
kan medføre alvorlig skade på eller hindre anvendelse af IT-
og teleinfrastrukturen eller den tilknyttede fysiske infrastruk-
tur, f.eks. energi- og vandforsyning eller kontrolsystemer i in-
dustrien. Cybertruslen udgøres af flere aktører, herunder ter-
rorgrupper. Center for Cybersikkerhed er en del af Forsvarets
Efterretningstjeneste. Centerets primære opgave er at under-
støtte offentlige myndigheder og private virksomheders ar-
bejde med at beskytte kritisk informations- og kommunikati-
onsinfrastruktur mod cyberangreb. Centeret omfatter blandt
andet den statslige varslingstjeneste for internettrusler, Gov-
CERT, der medvirker til, at der i staten er et overblik over
trusler og sårbarheder i tjenester, netværk og systemer relate-
ret til Internettet. GovCERT varsler på denne baggrund de til-
sluttede myndigheder og virksomheder om aktuelle cyber-
trusler, så de kan foretage de nødvendige sikringstiltag. Cen-
ter for Cybersikkerheds arbejde omfatter endvidere en vejled-
ningsindsats overfor myndigheder og virksomheder.
5
3. BISTAND TIL TREDJELANDE OG INTERNATIONALT
SAMARBEJDE OM TERRORISMEBEKÆMPELSE
Danmark har i 2013 fastholdt et betydeligt engagementet in-
den for stabilisering og forebyggende indsatser i flere dele af
verden og har iværksat en række aktiviteter i Afrika, Asien
og Mellemøsten samt i internationale fora, der har til formål
at adressere de udfordringer, der kan danne grobund for ter-
rorisme, samt bidrage aktivt og præventivt til at stabilisere
nogle af de skrøbeligste lande i verden. Den konkrete ramme
for danske indsatser med bistand til tredjelande udgøres i
stadigt stigende grad af Global Counterterrorism Forum
(GCTF) med FN’s globale strategi for terrorbekæmpelse som
overordnet pejlemærke.
Global Counterterrorism Forum
Global Counterterrorism Forum (GCTF) er et amerikansk-
tyrkisk initiativ, der er tænkt som et strategisk og praktisk en-
gagement, der skal styrke internationalt samarbejde om civile
indsatser med at forebygge og bekæmpe terrorisme samt ikke
mindst involvere flere ikke-vestlige stater i arbejdet. GCTF
har 30 deltagerlande, herunder syv EU-lande inkl. Danmark.
Arbejdet er opdelt i tre geografiske arbejdsgrupper om hen-
holdsvis Sahel, Afrikas Horn og Sydøstasien samt to temati-
ske grupper med fokus på styrkelse af retsstatsprincipper og
indsatsen mod voldelig ekstremisme. Konkret har arbejdet
indtil nu resulteret i etablering af et internationalt center for
imødegåelse af voldelig ekstremisme, Hedayah, i Abu Dhabi,
og et tilsvarende center om retsstatsprincipper åbner på Mal-
ta i juni 2014. Danmark følger arbejdet i alle fem arbejdsgrup-
per men har prioriteret at deltage aktivt i grupperne om Afri-
kas Horn og Sahel samt om retsstatsprincipper. Som tilskyn-
delse til en reel, multilateral tilgang til terrorbekæmpelse er
GCTF sammen med FN’s globale strategi i stigende grad ret-
ningsgivende for danske indsatser med at opbygge kapacitet
hos vores partnere. Den daværende udenrigsminister deltog
således i det seneste ministermøde i GCTF afholdt i septem-
ber 2013, hvor han annoncerede flere danske initiativer, der
understøtter arbejdet i GCTF. I GCTF Sahel-arbejdsgruppen
er Danmark således gået sammen med Burkina Faso om at
lede en regional proces, der skal se på, hvordan man bedre
inddrager lokalsamfund i arbejdet med at forebygge og be-
kæmpe ekstremisme. Processen blev skudt i gang med et re-
gionalt møde i Ouagadougou, Burkina Faso, i april 2013 og
vil bl.a. bidrage til implementering af FN- og EU-strategier
samt det danske Sahel-program.
I GCTF-arbejdsgruppen for Afrikas Horn regionen bidra-
ger danske indsatser fokuseret på fremme af regionalt samar-
bejde og imødegåelse af finansiering af terrorisme til arbej-
det. Et dansk finansieret studie af regionale kapaciteter, der i
2014 opdateres og udbygges, udgør et af udgangspunkterne
for gruppens fremtidige prioriteter. Endelig støtter Danmark,
med henblik på at fremme menneskerettighedsdagsordenen,
to projekter implementeret af FN, der har til formål at sikre
fuld overholdelse af menneskerettighederne i forbindelse
med bekæmpelse af terrorisme, bl.a. i form af uddannelse af
myndigheder på Afrikas Horn og i Sahel. Begge projekter un-
derstøtter arbejdet i GCTF-arbejdsgruppen om retsstatsprin-
cipper.
Initiativer under Freds- og Stabiliseringsfonden
Freds- og Stabiliseringsfondens midler blev fortsat anvendt
til initiativer i 2013. Fondens midler bliver brugt til samtænk-
te indsatser, der består af udviklings-, stabiliserings- og sik-
kerhedsmidler til forebyggelse og bekæmpelse af terrorisme
gennem regionale og stabiliserende indsatser. Skrøbelige og
konfliktramte stater udgør fortsat en af de største udfordrin-
ger for global sikkerhed, og indsatserne under Freds- og Sta-
biliseringsfonden fokuserer således herpå ved bl.a. at styrke
lokal kapacitetsopbygning for dermed at sikre langsigtet bæ-
redygtighed. I det nedenstående kan ses en række eksempler
på de forskellige indsatser, der støttes af fonden, bl.a. via de
regionale stabiliseringsprogrammer for Afrikas Horn, Sahel
samt Afghanistan-Pakistan-regionen. I 2014 gennemføres en
evaluering af fonden, hvorefter fondens midler for 2015-2017
vil blive programmeret. Forebyggelse af terrorisme og volde-
lig ekstremisme vil udgøre et kerneelement i fremtidige pro-
grammer.
Indsatser i Østafrika
Under Freds- og Stabiliseringsfonden støtter Danmark finan-
sielt African Union Mission in Somalia (AMISOM), der også i
2013 havde stor succes med at presse terrorbevægelsen Al-
Shabaab yderligere tilbage. Al-Shabaab er dog stadig en trus-
sel og en magtfaktor i Somalia. Organisationen har haft en vis
succes med at omlægge strategien til mere asymmetrisk
krigsførelse, hvilket betyder, at det fortsat er nødvendigt med
en bred og multifacetteret dansk indsats på Afrikas Horn.
Danmark støtter derfor også bekæmpelsen af Al-Shabaab
med civile midler, herunder to rehabiliteringscentre, der
modtager, uddanner og reintegrerer lav-risiko afhoppere fra
Al-Shabaab i samfundet.
Centrene bidrager til at underminere Al-Shabaabs grund-
lag ved at tilbyde tidligere medlemmer af terrorbevægelsen
ikke-voldelige alternative leveveje indenfor håndværk, fiske-
ri m.v. Danmark bidrager endvidere gennem støtten til Den
Somaliske Stabilitetsfond til en lang række indsatser, herun-
der forsoning og konfliktløsning, samt træning af unge, der
er i risikogruppen for radikalisering. Endelig har Danmark i
flere omgange bidraget med en fregat til NATO’s operation
Ocean Shield til bekæmpelsen af pirateri ud for Afrikas Horn.
Danmark bidrog senest juni til december 2013, og har således
direkte bidraget til det voldsomme fald i succesfulde pirateri-
angreb de senere år.
Med udgangspunkt i PET’s gode erfaringer med at koble
terrorismebekæmpelse sammen med en tidlig, forebyggende
indsats, og i erkendelse af at traditionelle sikkerhedsinitiati-
ver ikke kan stå alene, fortsatte samarbejdet mellem PET og
de kenyanske myndigheder i 2013 med henblik på at imøde-
gå radikalisering. Samarbejdsprojektet tager afsæt i en efter-
spørgsel på en styrket forebyggende indsats og har fokus på
samarbejde og træning af kenyanske sikkerhedsmyndighe-
der og dialog med civilsamfundet. Endeligt bidrager Dan-
mark til fremme af interkulturel og inter-religiøs forståelse,
konfliktforebyggelse, forsoning og anti-radikalisering i de
kenyanske kystområder. Målgruppen er bl.a. den store andel
af unge, der er særligt udsat for konflikter som følge af bety-
delig fattigdom og etniske og religiøse spændinger.
Forebyggende indsatser er et vigtigt element i det danske
engagement i Østafrika. Således støtter Danmark landene i
regionen med henblik på at modvirke hvidvaskning af penge
og finansiering af terrorisme, bl.a. gennem kapacitetsopbyg-
ning af de kenyanske politi- og efterforskningsenheder. Dan-
mark har gennem Freds- og Stabiliseringsfonden støttet etab-
leringen af et regionalt netværk for bekæmpelse af terroris-
me. Netværket er forankret i samarbejdsorganisationen for
landene i Østafrika (IGAD) til fremme af lovgivnings- og ef-
terforskningssamarbejde vedr. terrorisme for IGADs med-
6
lemslande (Djibouti, Eritrea, Etiopien, Kenya, Somalia, Su-
dan, Sydsudan og Uganda). Danskstøttede studier udført af
IGAD har bidraget til at vise, at Afrikas Horn står overfor tal-
rige udfordringer i forhold til at modgå terrorfinansiering og
hvidvaskning af penge. Etiopiens stigende økonomiske
vækst kombineret med en begrænset kapacitet til at identifi-
cere og efterforske mistænkelige finansielle transaktioner har
gjort landet sårbart over for terrorfinansiering og hvidvask-
ning af penge.
De etiopiske myndigheder har i de seneste år indikeret en
øget politisk vilje til at adressere denne udfordring og har ud-
viklet en handlingsplan for området. For at understøtte im-
plementeringen af handlingsplanen har Danmark i tæt sam-
arbejde med de relevante etiopiske myndigheder, Statsadvo-
katen for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet
(SØIK) og eksperter fra det globale center for sikkerhedssam-
arbejde (GCCS) videreført det danske engagement med træ-
ning af etiopiske embedsmænd i indsatsen mod terrorfinan-
siering og hvidvaskning af penge. Et særligt fokus i 2013 har
været kapacitetsopbyggelse af den etiopiske finansielle efter-
forskningsenhed (FIC).
Styrkelse af kapaciteten i retssystemet til efterforskning og
retsforfølgelse af økonomisk kriminalitet står ligeledes cen-
tralt. Danmark har derfor i 2013 støttet træning af embeds-
mænd i det etiopiske Justitsministerium, hvilket også har
styrket grundlaget for et dansk engagement med FN’s Agen-
tur for Narkotika og Kriminalitet (UNODC) om øget retssam-
arbejde i Etiopien og på Afrikas Horn.
Et innovativt pilotprojekt i Østafrika med fokus på sikring
af biologiske stoffer, der bl.a. kan anvendes til terrorangreb,
blev iværksat i 2013 som resultatet af tæt samarbejde mellem
Udenrigsministeriet, Ministeriet for Sundhed og Forebyggel-
se samt Forsvarsministeriet. Center for Biosikring og –Bered-
skab (CBB) på Statens Serum Institut gennemfører projektet
indenfor rammerne af Freds- og Stabiliseringsfonden. Gen-
nem overførsel af de danske erfaringer med biosikring vil
projektet over de næste to år bidrage til det internationale
ikke-spredningsarbejde vedrørende materialer, der kan an-
vendes til udvikling af biologiske våben.
Indsatser i Vestafrika og Sahel-regionen
Danmark har været aktivt til stede i Sahel-regionen i mange
år og har et betydeligt udviklingssamarbejde med Mali, Bur-
kina Faso og Niger. Udviklingssamarbejdet har fokus på om-
råder som fattigdomsbekæmpelse, god regeringsførelse,
vandforsyning, vækst og landbrug. Disse indsatser søger så-
ledes på det lange sigt at styrke landenes sammenhængskraft
og modstandsdygtighed og dermed mindske risikoen for, at
terrorgrupper kan få fodfæste. Udviklingen i Mali i de sidste
par år har dog med al tydelighed demonstreret Sahel-regio-
nens store skrøbelighed og grænseoverskridende udfordrin-
ger, hvorfor udviklingssamarbejdet i dag også omfatter ele-
menter, der bidrager til konfliktforebyggelse.
Sahel-regionen står overfor en lang række sikkerheds- og
udviklingsmæssige udfordringer, med potentielt set lang-
trækkende negative og destabiliserende konsekvenser for
landene, deres befolkninger og på sigt Europas sikkerhed.
Udviklingen i Mali har skabt bekymring for, at en yderligere
destabilisering af regionen vil gøre det muligt for terrorgrup-
peringer at etablere fristeder i regionen, der reelt set kun er én
grænse fra Europa.
På den baggrund lancerede regeringen i 2013 et nyt stabili-
seringsprogram for Sahel-regionen, der i perioden 2013 –
2017 skal bidrage til de internationale bestræbelser på at sta-
bilisere regionen og dermed også bidrage til at forhindre, at
Sahel-regionen bliver et fristed for terrorister. Programmet ar-
bejder inden for tre overordnede indsatsområder: Mægling
og konfliktløsning, sikkerhedssektorreform samt forebyggel-
se af voldelig ekstremisme, radikalisering og organiseret kri-
minalitet og indeholder dermed også mulighed for at finan-
siere konkrete indsatser mod udbredelsen af voldelig ekstre-
misme. Disse indsatser vil i vidt omfang bygge på de konkre-
te forslag til indsatser, som fremkom under nedennævnte
konference om voldelig ekstremisme i Burkina Faso for at
sikre, at disse omsættes til handling.
Under Sahel-programmet øges endvidere det danske bi-
drag til et EU-projekt i Niger, der er et kerneland i kampen
mod terrorisme, ikke mindst grundet landets geografiske po-
sition i mellem Mali, Libyen og Nigeria, der alle i høj grad er
plaget af terrorisme. Programmet har til formål at forbedre
sikkerhedssituationen og øge stabiliteten i Nigers ørkenom-
råder, bl.a. med henblik på at forhindre spredningen af volde-
lig ekstremisme. Inden for programmet iværksættes en lang
række indsatser, bl.a. oprettes lokalpoliti med henblik på at
øge den nigerske stats tilstedeværelse i landet, og der arbej-
des sammen med religiøse ledere med henblik på at bidrage
til stabiliseringen af landet.
Som en yderligere konkret dansk indsats i arbejdet for at
styrke Sahel-landenes modstandskraft, var Danmark sam-
men med Burkina Faso i april 2013 værter ved en konference
i Burkina Faso om imødegåelse af voldelig ekstremisme i
Vestafrika med 140 deltagere fra regionen inkl. regeringer, ci-
vilsamfund og internationale organisationer. Konferencen
mundede ud i 21 konkrete anbefalinger. Som opfølgning på
konferencens anbefalinger har Danmark og Burkina Faso
igangsat en række tiltag til imødegåelse af voldelig ekstre-
misme.
Bl.a. har embedsmænd fra sikkerhedsministeriet deltaget i
seminarer om terrorbekæmpelse, og der er indledt et samar-
bejde om dansk støtte til nær-politi fra juni 2014. Desuden har
Danmark i samarbejde med det burkinske sikkerhedsmini-
sterium påtaget sig arbejdet med at lede koordineringen af
aktiviteter om imødegåelse af voldelig ekstremisme i Burkina
Faso. Endelig har Danmark fået udarbejdet et studie, som
analyserer, hvordan Burkina kan styrke sin modstandsdyg-
tighed på sikkerhedsområdet.
Ambassaden i Burkina Faso finansierede endvidere i 2012
et studie vedr. sikkerhed og menneskerettigheder i Sahel-re-
gionen, som blev gennemført af Institut for Menneskerettig-
heder i samarbejde med det burkinske justitsministerium.
Studiet er unikt i den regionale kontekst med sit fokus på
menneskerettigheder, og opfølgningen af studiets anbefalin-
ger har udmøntet sig i en aftale om følgende nyskabelser: 1)
Integration af kontekstrelateret menneskerettighedsundervis-
ning i politiskolens undervisningsplan, 2) et studie om mang-
lende tillid mellem lokal befolkningen og politiet og behov
for et »nær-politi«, samt 3) etablering af to nye regionale do-
kumentationscentre for menneskerettigheder i den nordlige
del af landet, som grænser op mod Mali og Niger.
Indsatser i Asien
Al-Qaida er blevet svækket af den mangeårige indsats mod
terrorisme i Asien, men terrorisme og radikalisering udgør
fortsat en alvorlig udfordring for en række lande i Asien.
Afghanistan overtager ved udgangen af 2014 det fulde sik-
kerhedsansvar fra de internationale styrker. De afghanske
sikkerhedsstyrkers evne til at løfte denne opgave og til at
imødegå truslen fra terror vil være afgørende for den regio-
7
nale stabilitet og for at forhindre, at terrorgrupper i Afgha-
nistan kan bruge landet som afsæt for angreb i andre lande i
de kommende år. Derfor spiller Danmark en aktiv rolle for at
sikre en langsigtet kapacitetsopbygningen af afghansk politi
og forsvar. Dette sker dels gennem trænings- og rådgivnings-
indsatser, dels i form af et substantielt bidrag til finansierin-
gen af opbygningen af sikkerhedsstyrkerne. Danmark har
også arbejdet for, at EU fastholder et stærkt fokus på politi-
træning efter 2014.
For at sikre varig stabilitet i Afghanistan vil det endvidere
være vigtigt at indgå en overordnet politisk aftale med de
centrale oprørsgrupper baseret på dialog og forsoning. Det er
en forudsætning for en aftale, at oprørsgrupperne fraskriver
sig brugen af vold og afbryder forbindelsen til internationale
terrororganisationer, ligesom aftalen skal respektere den af-
ghanske forfatning. Danmark har blandt andet gennem FN’s
ekspertgruppe, Salaam Support Group, søgt at støtte afgha-
nerne i arbejdet med freds- og forsoningsprocessen. Der har
dog ikke været gennembrud i forsoningsprocessen i det sene-
ste år.
Over grænsen i Pakistan står militante islamistiske grup-
per stadig stærkt, hvilket også påvirker situationen i Afgha-
nistan, ikke mindst på grund af den lange fælles grænse. Der
er gjort en særlig indsats for at skabe sammenhæng mellem
indsatsen i Afghanistan og engagementet i Pakistan og videre
ud i regionen med henblik på at øge stabiliteten. Danmark
støtter en række freds- og stabiliseringsinitiativer i Pakistan,
herunder indsatser mod vejsidebomber, organiseret krimina-
litet og narkotika.
Derudover støtter Danmark gennem udviklingssamarbej-
det i Pakistan fattigdomsbekæmpelse og indsatser, der kan
imødegå radikalisering, herunder genopbygning i grænse-
områderne til Afghanistan og støtte til den demokratiske ud-
vikling, menneskerettigheder og ligestilling. Det gælder f.eks.
uddannelsesmuligheder for børn i de konfliktramte områder,
genopbygning af samfundsinfrastrukturen, forbedring af
indtjeningsmuligheder og levevilkår samt fremme af en fri og
demokratisk presse, der ikke puster til konflikter og radikali-
sering.
Som led i arbejdet med at fremme regionalt samarbejde i
Sydasien om forebyggelse af terrorisme, støtter Danmark
fortsat som hoveddoner en FN-ledet proces med deltagelse af
politifolk, anklagere og dommere fra alle lande i regionen.
I Indonesien er den generelle vurdering, at terrorbekæm-
pelsen i løbet af det seneste årti har været succesfuld. Landet
opfattes som et regionalt forbillede på området. Men som så
mange andre steder er det vanskeligere at forebygge radikali-
sering. Der eksisterer fortsat en terrortrussel i Indonesien,
som både tager sigte på nationale og lokale mål såsom politi
og myndigheder, men også internationale mål.
Danmark støtter Indonesiens indsats inden for terrorbe-
kæmpelse gennem bistand til Jakarta Centre for Law Enforce-
ment Cooperation, som er et polititræningscenter, hvor der
blandt andet undervises i terrorbekæmpelse. Dertil kommer,
at Danmark understøtter indsatsen mod radikalisering gen-
nem et civilsamfundsprogram, der skal udbrede demokrati-
ske værdier og tolerance gennem blandt andet politiet, religi-
øse institutioner og skolesystemet.
Indsatser i Mellemøsten og Nordafrika
Grundlæggende demokratiske reformer er nødvendige for-
udsætninger for at sikre langsigtet udvikling og stabilitet i
Mellemøsten og Nordafrika. De seneste års udvikling har
vist, at der er tale om komplekse og langvarige processer, der
særlig på kort sigt medfører øgede risici for destabilisering og
usikkerhed, og dermed bedre muligheder for, at terrorgrup-
per kan vinde fodfæste og udbredelse.
Danmark bidrager aktivt til at mindske disse risici gennem
Det Arabiske Initiativ, der med en årlig finansiering på 275
mio. kr. støtter to overordnede formål; at fremme reformer og
demokratisering i Mellemøsten og Nordafrika samt at frem-
me dialog, gensidig forståelse og samarbejde mellem Dan-
mark og regionen. En af de helt store udfordringer i regionen
er behovet for at sikre et holdbart og værdigt livsgrundlag for
befolkningerne. Fokus for Det Arabiske Initiativ er derfor ud-
videt til at omfatte konkrete indsatser til fremme af bæredyg-
tig økonomisk vækst og jobskabelse.
I Syrien har den ekstremistiske terrorgruppe Islamic State
in Iraq and the Levant (ISIL) i begyndelsen af 2014 oplevet
betydelige nederlag i kampe mod moderate og islamiske op-
positionsgrupper. ISIL og lignende grupper har dog fortsat
fodfæste forskellige steder i de oppositionskontrollerede om-
råder. I løbet af 2013 har disse grupper forsøgt at påtvinge lo-
kalsamfund deres strenge og dogmatiske regler uden hen-
syntagen til Syriens alsidige sociale, religiøse og etniske sam-
mensætning. Danmark bidrager med sin flerstrengede stabi-
liseringsindsats i de oppositionskontrollede områder til at
styrke den moderate syriske opposition og dens kapacitet til
at levere forskellige sociale ydelser, herunder vand, sundhed
og elektricitet. Den danske støtte bidrager også til etablerin-
gen af en politi- og retssektor, der kan håndhæve lov og or-
den i de oppositionskontrollerede områder. Gennem denne
indsats arbejder Danmark for at imødegå ekstremistiske ter-
rorgruppers indflydelse i Syrien.
De danske stabiliseringsindsatser har gennem 2012 og
2013 beløbet sig til samlet 100 millioner kroner. I 2014 er ind-
satserne blevet samlet i et egentligt Syrien-program med et
tilsvarende beløb.
Et stigende antal personer fra forskellige steder i verden er
rejst til Syrien for at deltage i kamphandlingerne. De mange
europæiske såkaldte foreign fighters i Syrien udgør en øget ter-
rortrussel i Europa, herunder fra de personer, der returnerer
til deres hjemlande efter kampe i Syrien. Det øgede trussels-
niveau gælder også for Danmark. I EU støtter Danmark bl.a.
op om en række nye forebyggelsestiltag, der skal sikre øget
informationsudveksling medlemslandene imellem og en in-
tensiveret dialog med Syriens nabolande. Derudover har re-
geringen i både nationale og internationale sammenhænge
støttet en række initiativer, der såvel i Danmark som i Syrien
bidrager til anti-radikalisering.
Knap tre år efter Gadaffis fald er Libyen stadig plaget af
ustabilitet og usikkerhed. Libyerne står overfor et vanskeligt
dilemma; manglen på effektive sikkerhedsinstitutioner har
gjort det nødvendigt for de libyske myndigheder at samar-
bejde med de væbnede militser om håndhævelse af lov og or-
den, men samtidig underminerer de samme militser etable-
ringen af stærke statsinstitutioner. I forhold til terrortruslen
er det særligt Libyens langstrakte og ukontrollerede ørken-
og grænseområder, der muliggør relativ uhindret passage af
kriminelle og terrorgrupper. Danmark støtter igennem EU
fortsat CSDP-missionen EUBAM, der skal styrke libyernes
kapacitet i forhold til grænsebevogtning. Fra dansk side er
der sekunderet tre eksperter til missionen. Herudover bidra-
ger Danmark til kommende træning af libyske hærenheder i
Storbritannien. Parallelt med denne mere tekniske indsats,
støtter Danmark fortsat via Freds- og stabiliseringsfonden og
Det Arabiske Initiativ, projekter, der fokuserer på den mere
langsigtede, demokratiske udvikling i Libyen.
8
Danmark understøtter også reform- og demokratiudvik-
ling i en række andre lande i Mellemøsten og Nordafrika
med henblik på langsigtet udvikling og stabilitet i regionen. I
Yemen har Danmark eksempelvis støttet den nationale dia-
logproces. Dialogprocessen har været et væsentligt led i at
sikre folkelig inklusion i at definere Yemens fremtid og deri-
gennem mindske grundlaget for sekterisk vold, radikalise-
ring og Yemen som arnested for international terrorisme.
Imødegåelse af hvidvask og finansiering af terrorisme
EU-Kommissionen har primo 2013 fremlagt forslag til et nyt
4. direktiv om foranstaltninger til bekæmpelse af hvidvask af
udbytte og finansiering af terrorisme samt forslag til ny for-
ordning om oplysninger, der skal medfølge ved elektroniske
betalinger. Direktivet, der skal afløse 3. direktiv fra 2005, og
forordningen, der skal afløse en tidligere forordning fra 2006,
har til formål at styrke indsatsen bl.a. ved at indføre skærpe-
de krav på en række områder i overensstemmelse med anbe-
falinger fra Financial Action Task Force (FATF). FATF er et
omfattende, mellemstatsligt samarbejde om bekæmpelse af
hvidvask og finansiering af terrorisme med 36 medlemmer,
herunder Danmark.
4. FREMTIDIGE PRIORITETER OG FOKUSOMRÅDER
Forebyggelse og bekæmpelse af terrorisme vil fortsat udgøre
en kerneprioritet for regeringen på såvel nationalt som inter-
nationalt plan.
I det nationale spor fortsættes arbejdet i regi af National
Operativ Stab med at udmønte danske beredskabsmyndighe-
ders læringspunkter i lyset af bl.a. terrorangrebene i Norge i
2011 med fokus på føromtalte seks temaer.
Forebyggende indsatser vil stadig stå helt centralt. PET har
gennem sin outreach-indsats kontakt til en bred kreds af cen-
trale civilsamfundsaktører, som gennem deres lokale netværk
har mulighed for at bidrage til, at lokalmiljøet understøttes i
at opbygge modstandskraft mod radikalisering og voldelig
ekstremisme. Denne indsats vil blive prioriteret højt ved sy-
stematisk at inddrage nye målgrupper, herunder interesseor-
ganisationer, foreninger, religiøse forkyndere og boligsociale
netværk, der er med til at styrke indsatsen. Formålet er at
skabe en struktur, hvor det bliver muligt at inddrage nøgle-
personer fra de respektive grupper i indsatsen, så der sikres
en helhedsorienteret løsning. Endelig har regeringen påbe-
gyndt udarbejdelsen af et udspil til en ny handlingsplan om
forebyggelse af radikalisering og ekstremisme. Handlings-
planen vil bl.a. indeholde initiativer til at forebygge online-
radikalisering og rekruttering af unge til udenlandske kon-
fliktzoner samt initiativer til at styrke exit-indsatsen og ind-
dragelsen af civilsamfundet og lokalmiljøerne i forebyggel-
sesindsatsen. Udspillet til handlingsplanen forventes offent-
liggjort i efteråret 2014.
Det er fortsat regeringens opfattelse, at den internationale
terrortrussel langsigtet og mest effektivt reduceres ved at bi-
drage til konfliktløsning, stabilisering og demokratisk udvik-
ling. Her er multilateralt samarbejde og menneskerettigheder
prioriteter for regeringen, som Danmark forsat vil arbejde ak-
tivt for at fremme internationalt. FN’s globale anti-terrorstra-
tegi udtrykker det internationale samfunds fælles opfattelse
af, at »effektive anti-terrorforanstaltninger og beskyttelse af
menneskerettighederne ikke er modstridende mål, men deri-
mod komplementerer og forstærker hinanden«. Det er nød-
vendigt, at det internationale samfund omsætter denne for-
pligtelse til handling og viser, at det ikke blot er tom retorik.
Derfor vil Danmark fortsat støtte konkrete indsatser med op-
bygning af kapacitet hos vores partnerlande implementeret
af bl.a. FN.
I 2014 gennemføres en evaluering af Freds- og Stabilise-
ringsfonden, hvorefter Fondens midler for 2015-2017 vil blive
programmeret. Forebyggelse af terrorisme og voldelig ekstre-
misme vil udgøre et kerneelement i fremtidige programmer.
Geografisk fastholdes de nuværende indsatsområder. Det
gælder særligt Afrikas Horn og Sahel regionerne.
På Afrikas Horn vil der blive arbejdet videre med opbyg-
ning af kapacitet til imødegåelse af finansiering af terrorisme,
voldelig ekstremisme samt biologiske trusler. Det danske en-
gagement i Sahel udbygges betydeligt med Sahel-program-
met, bl.a. med udmøntning af den regionale handlingsplan
om imødegåelse af voldelig ekstremisme. Fra dansk side vil
man gøre aktivt brug af den fjerde gennemgangskonference i
FN’s globale strategi for terrorbekæmpelse, der finder sted i
juni 2014, hvor Danmark i partnerskab med Burkina Faso vil
sætte fokus på imødegåelse af voldelig ekstremisme i Sahel
og Vestafrika.
Med ovennævnte indsatser understøtter Danmark det in-
ternationale arbejde i Global Counterterrorism Forum og re-
geringen sikrer samtidig, at Danmark via konkrete indsatser
fastholder og udbygger sin position som en central aktør i ar-
bejdet med at implementere FN’s globale strategi for terror-
bekæmpelse.
Hermed slutter redegørelsen.