Aktstykke 101

Tilhører sager:

Aktører:


Aktstykke.pdf

https://www.ft.dk/RIPdf/samling/20131/aktstykke/aktstk101/20131_aktstk_anmeldt101.pdf

101
Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 20. maj 2014.
a. Klima, Energi- og Bygningsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til, at der ydes
statslige genudlån til Energinet.dk inden for en samlet ramme for 2014 og 2015 på 7,5 mia. kr.
Nærværende anmodning omhandler en forhøjelse af lånerammen på § 40.21.54. Genudlån Energi-
net.dk for 2014 med 1,0 mia. kr. til 3,5 mia. kr. For 2015 er der tale om en ny låneramme på 4,0 mia.
kr.
Forslaget medfører ikke udgifter i finansåret.
b. I medfør af lov nr. 1384 af 20. december 2004 blev Energinet.dk stiftet den 24. august 2005 som en
selvstændig offentlig virksomhed, der fremover på statens vegne skal varetage systemansvar og over-
ordnet transmission af både el og gas.
Energinet.dk kan optage lån til varetagelse af sin virksomhed, herunder til varetagelse af anlægsin-
vesteringer mv. Dette sker på grundlag af investerings- og finansieringsplaner, som er udarbejdet af
virksomheden og efterfølgende godkendt af klima-, energi-, og bygningsministeren.
Klima, energi- og bygningsministeren godkendte virksomhedens Investerings- og finansieringsplan
2014-2017 d. 11. april 2014. Den samlede investeringsramme for perioden er på 15,2 mia. kr. Det
fremgik af planen, at Energinet.dk havde et samlet bruttolånebehov til systemansvars- og transmissi-
onsaktiviteter på 3,5 mia. kr. i 2014 og 4,0 mia. kr. i 2015.
De væsentligste igangværende anlægsprojekter er ilandføring af Kriegers Flak havmøllepark (1.490
mio. kr. afsat i 2014 og 2015), 132/150 kV kabelhandlingsplan (1.286 mio. kr. afsat i 2014 og 2015),
ilandføring af Horns Rev 3 havmøllepark (716 mio. kr. afsat i 2014 og 2015) samt Skagerrak 4 for-
bindelsen (454 mio. kr. afsat i 2014 og 2015).
Det fremgår af lov nr. 1384 af 20. december 2004, at Energinet.dk’s finansieringsbehov kan dæk-
kes gennem statslige genudlån. De statslige genudlån optages indenfor en ramme fastsat af klima-,
energi- og bygningsministeren efter godkendelse af Folketingets Finansudvalg.
Ved aktstykke 89 af 16. maj 2013 tiltrådte Finansudvalget en låneramme for 2014 på 2,5 mia. kr.
Nærværende anmodning omhandler en forhøjelse af lånerammen for 2014 med 1,0 mia. kr. til 3,5
mia. kr. For 2015 er der tale om en ny låneramme på 4,0 mia. kr. Forhøjelse af lånerammen for 2015
optages på FFL15.
Aktstykke nr. 101 Folketinget 2013-14
BU000312
Forhøjelsen på 1,0 mia. kr. relaterer sig til uudnyttet låneramme for 2013. Lånerammen for 2013 på
3,8 mia. kr. blev udnyttet med 2,0 mia. kr. Energinet.dk havde dertil ved udgangen af 2013 en ekstra-
ordinær høj anvendelse af virksomhedens kortfristede kreditfaciliteter og Commercial Paper program
(udstedelse af kortfristede gældsobligationer). Som følge af manglende afklaring vedr. fremtidig fi-
nansieringsmetode for Energinet.dk’s genudlån ultimo 2013, blev det vurderet, at en mellemfinansie-
ring via kortfristede kreditfaciliteter og gældsobligationer var mest optimal.
Energinet.dk ønsker at overføre en del af den uudnyttede låneramme for 2013 til anvendelse i 2014
for derigennem at nedbringe anvendelsen af kortfristede kreditfaciliteter og Commercial Paper pro-
gram til et niveau, som ligger på linje med den historiske anvendelse.
Indenfor den godkendte investerings- og finansieringsplan kan Energinet.dk frit bestemme sam-
mensætningen af virksomhedens finansiering. Loven giver dog mulighed for, at staten kan dække
virksomhedens finansieringsbehov gennem statslige genudlån. Det er en forudsætning for ydelsen af
statslige genudlån, at Energinet.dks samlede lånoptagelse sker under hensyn til den af Danmarks Na-
tionalbank udarbejdede liste over acceptable lånetyper.
De statslige genudlån må ikke ydes på bedre vilkår end dem, som staten selv kan opnå som lånta-
ger. For at undgå statsstøtteproblemer er det endvidere en forudsætning, at statslige genudlån alene
ydes til finansiering af Energinet.dks ikke konkurrenceudsatte aktiviteter, dvs. den overordnede for-
syningsforpligtelse.
Hvis Energinet.dk vælger at optage lån for et mindre beløb eller vælger at optage en del af finansie-
ringen på det almindelige kommercielle lånemarked, vil de faktisk ydede statslige genudlån blive
mindre end lånerammen. De faktiske lånoptagelser vil afhænge af, hvilke lånetyper virksomheden
finder mest gunstige på optagelsestidspunkterne.
c. Det fremgår af lov nr. 1384 af 20. december 2004, at Energinet.dk’s finansieringsbehov kan dæk-
kes gennem statslige genudlån. De statslige genudlån optages indenfor en ramme fastsat af klima-,
energi- og bygningsministeren efter godkendelse af Folketingets Finansudvalg. Udvalget har ved akt-
stykke 89 af 16. maj 2013 tildelt Energinet.dk en låneramme for 2014 på 2,5 mia. kr. Der er ikke
tidligere bevilget en låneramme for 2015.
d. - - -
e. Under henvisning til overstående anmoder Klima, Energi- og Bygningsministeriet om Finansudval-
gets tilslutning til, at der ydes statslige genudlån til Energinet.dk indenfor en samlet ramme på 7,5
mia. kr. til brug i perioden 2014 og 2015 fordelt med 3,5 mia. kr. i 2014 og 4,0 mia. kr. i 2015.
For 2014 er der tale om en forhøjelse af tidligere bevilget låneramme på § 40.21.54. Genudlån
Energinet.dk med 1,0 mia. kr. til 3,5 mia. kr. For 2015 er der tale om en ny låneramme på 4,0 mia.
2
f. Finansministeriets tilslutning foreligger.
København, den 20. maj 2014
RASMUS HELVEG PETERSEN
/ Martin Lindgreen
Til Finansudvalget.
3