PolSpy
Beta
Alt
Søg
Forslag til vedtagelse nr. V 18
Tilhører sager:
Hovedtilknytning: Folketinget konstaterer, at der er behov for en regulering af tatovørerhvervet, der sikrer, at tatovører er uddannede og kvalificerede til at udføre tatoveringer, samt at tatoveringsfarver ikke indeholder sundhedsskadelige stoffer. Folketinget pålægger derfor regeringen at tage initiativ til at - etablere en autorisationsordning af tatovører, hvor den enkelte gennemgår et grundkursus i basal viden om hygiejne, sårpleje og brugen af farvestoffer samt lærer at tatovere. Kurset kan f.eks. udbydes af erhvervets brancheorganisation - denne autorisation bliver en forudsætning for at arbejde som tatovør i Danmark, og skal udstedes af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse - sikre, at de brugte tatoveringsfarver følger loven om kemiske produkter, samt at myndighederne løbende holder opsyn med eller foretager stikprøvekontrol af farverne - der stilles krav om ordentlig hygiejne i tatoveringslokaler og tatoveringsredskaber. Folketinget pålægger regeringen at fremsætte lovforslag herom senest inden udgangen af 2010.
()
Aktører: