Svar på spm. nr. S 1532: Finder ministeren det rimeligt, at forfatteren Peter Øvig Knudsen, der har solgt flere hundrede tusind bøger, er blevet tildelt Statens Kunstfonds 3-årige arbejdslegat på i alt 855.000 kroner uden at have søgt legatet, set i lyset af at Legatudvalget for Litteratur har modtaget 695 ansøgninger fra forfattere og illustratorer?

Kulturministeren
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf : 33 92 33 70
Fax : 33 91 33 88
E-mail : kum@kum.dk
Web : www.kum.dk
Dok. nr. 2198861
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
1240 København K
2. juni 2014
Folketingsmedlem Michael Aastrup Jensen (V) har den 21. maj 2014 stillet mig
følgende spørgsmål, nr. S 1532, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål:
Finder ministeren det rimeligt, at forfatteren Peter Øvig Knudsen, der har solgt flere
hundrede tusind bøger, er blevet tildelt Statens Kunstfonds 3-årige arbejdslegat på i alt
855.000 kroner uden at have søgt legatet, set i lyset af at Legatudvalget for Litteratur
har modtaget 695 ansøgninger fra forfattere og illustratorer?
Svar:
Jeg takker for spørgsmålet, som jeg mener, bygger på en række misforståelser.
Sagsforløbet, som jeg har fået det fremstillet fra Kulturstyrelsen, der er sekretariat for
Statens Kunstfond, er som følger:
”Til ansøgningsfristen 15. marts 2014 indsendte Peter Øvig Knudsen en ansøgning om
et arbejdslegat ”til fortsat kunstnerisk virke” uden angivelse af specifikt beløb til
området Faglitteratur. Det er altså ikke korrekt, når det fremstilles, at Peter Øvig
Knudsen ikke har søgt.
Når man søger i Statens Kunstfond, skal man benytte et ansøgningsskema, og i dette
kan man søge på flere måder.
 Man kan nævne et fast beløb i ansøgningen, og hvis man gør det, kan man ikke
få mere, end man har skrevet i ansøgningen.
 Man kan markere i ansøgningen, at man helst så, at man fik det 3-årige
arbejdslegat.
 Eller man kan lade være med at markere dette for at lade det være op til
Legatudvalget at fastlægge legatets størrelse.
2013-14
S 1532 endeligt svar
Offentligt
Side 2
Og det sidste var tilfældet her med Peter Øvig Knudsen.
I forbindelse med Legatudvalgets behandling af de indkomne ansøgninger besluttede et
enigt udvalg på et møde at imødekomme hans ansøgning om arbejdslegat ved at tildele
ham et treårigt arbejdslegat. Han bad om, at det skulle fremgå, at han ikke specifikt
havde søgt om et treårigt arbejdslegat. Det er så grunden til, at det af Kulturstyrelsens
nyhedsbrev fremgår, at han får det treårige uden at have ansøgt om det.
I et interview i Politiken har Peter Øvig Knudsen efterfølgende givet udtryk for
overraskelse over, at han kunne få det treårige legat uden specifikt at have søgt om det.
Denne overraskelse må skyldes hans manglende viden om ansøgningsproceduren og
tildelingspraksis, og Øvig siger selv i interviewet, at han ikke var klar over, at
dokumentarister havde mulighed for at få tildelt treårige arbejdslegater.
Men såvel skønlitterære forfattere, dokumentarister og fagbogsforfattere kan få
treårige arbejdslegater.
I den tidligere Statens Kunstfond var der en klar overvægt af tildelinger til
skønlitterære forfattere. Men med lovændringen og de nye rammer for Statens
Kunstfonds arbejde, blev der stillet krav om, at støtten skulle gives bredt, og det vil
sige, at både forfattere af faglitteratur, af børne- og ungdomslitteratur, af dramatik,
illustratorer og tegneserieskabere og oversættere skulle kunne modtage støtte. De
treårige arbejdslegater, der er blevet uddelt på litteraturområdet i år, tilfalder en
faglitterær forfatter, en forfatter af børne- og ungdomsbøger, en dramatiker, to
oversættere og 4 skønlitterære forfattere.
Af bekendtgørelsen om Statens Kunstfond fremgår det i § 1 stk. 2, at fondens bestyrelse
årligt skal afgive beretning om spredningen af støtten – geografisk og køns- og
aldersmæssigt – og om spredningen i forhold til tidligere modtagere af støtte og
tidligere medlemmer af Statens Kunstfonds udvalg. Dette for at sikre mod anklager om
sammenspisthed. Ingen steder står der noget om, at udvalgene skal inddrage
overvejelser om ansøgerens private og økonomiske situation i vurderingen. Afgørelserne
skal alene hvile på en vurdering af den kunstneriske kvalitet.
På baggrund af denne fremstilling vil jeg understrege, at jeg har tillid til den fælles
dømmekraft i de enkelte kunstfaglige udvalg. Når vi benytter os af armslængdeorganer,
så skal vi også respektere deres integritet og deres afgørelser.
Alt i alt henholder jeg mig til den lov om Statens Kunstfond, som blev ændret for nylig.
Støtten til kunstnerne gives som en anerkendelse af deres kunstneriske kunnen, og den
er ikke indkomstafhængig. Med undtagelse af Dansk Folkeparti stemte alle partier for
loven. Hvis Folketingets partier mener noget andet nu, så lytter jeg gerne til deres
synspunkter.
Side 3
Marianne Jelved