Forslag til vedtagelse nr. V 12
Tilhører sager:
-
Hovedtilknytning: Folketinget konstaterer, at der i det sidste år har været 339 skudepisoder, at bandekrigen fortsætter, og at rekrutteringen af nye bandemedlemmer er bekymrende høj. Den intensive politiindsats mod organiseret kriminalitet og væbnede opgør skal opretholdes, men politiindsatsen kan ikke stå alene.
Regeringen pålægges derfor at indkalde bidrag fra politi, kriminalforsorg, sociale myndigheder, Det Kriminalpræventive Råd, KL og civilsamfundet og på baggrund heraf udarbejde og fremlægge en handlingsplan for Folketinget senest 1. maj 2010.
Forslaget til handlingsplan skal indeholde en bred vifte af tiltag med henblik på at sikre de nødvendige ressourcer til at forebygge, at unge kommer ud i kriminalitet, mindske markederne for organiseret kriminalitet, mindske mængden af våben, støtte vidner og andre tiltag, der kan styrke trygheden i berørte områder.
Regeringen pålægges at afgive kvartalsvise redegørelser for indsatsen mod bandekrigen.
()
Aktører: