Tiltrådt aktstykke
Tilhører sager:
Aktører:
Aktstykke.pdf
https://www.ft.dk/RIPdf/samling/20131/aktstykke/aktstk96/20131_aktstk_afgjort96.pdf
Afgjort den 19. juni 2014 96 Udenrigsministeriet. København, den 19. maj 2014. a. Udenrigsministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til, at der i finansåret 2014 afgi- ves tilsagn på 90,0 mio. kr. i støtte til Global Green Growth Institute (GGGI). Udgiften vil blive afholdt af den på finansloven for 2014 opførte bevilling på 1.097,0 mio. kr. til § 06.34.01. Miljø- og klimabistand i udviklingslande. Forslaget medfører ikke merudgifter i finansåret. b. Baggrund GGGI blev etableret af Sydkorea i juni 2010. Danmark har støttet organisationen med 90,0 mio. kr. i perioden 2011 til 2013, jf. akt 102 af 31. marts 2011, og har siden 2011 deltaget aktivt i bestyrelses- arbejdet. Med dansk støtte blev GGGI i oktober 2012 omdannet til en international organisation, som i 2013 opnåede FN-observatørstatus. GGGI blev i juni 2013 optaget på listen over ODA-godkendte internationale organisationer. Som foreskrevet i retningslinjerne for bevillinger over 35,0 mio. kr. har Udenrigsministeriet i for- beredelsen af en ny bevilling til GGGI udarbejdet en appraisal-rapport, som vurderer relevansen af fortsat dansk støtte til GGGI’s arbejde, den forventede effekt og mulige risici. Projektbeskrivelse GGGI har 34 programmer i 20 lande og regioner, hvor der ydes rådgivning af central- og lokalrege- ringer inden for grøn vækst. Aktiviteterne omfatter støtte til analyser samt udvikling af politikker, strategier og planer på nationalt og sektorniveau. GGGI støtter også identifikation og udvikling af grønne projekter og hjælper med afsøgning af finansieringsmuligheder. Aktiviteterne er inddelt i tre arbejdsspor: Grøn Vækst, Planlægning og Implementering; Viden/Forskning og Offentligt-Privat Samarbejde. GGGI har vist nogle tidlige positive resultater, hvor organisationen med succes har rådgivet rege- ringer i udviklingslandene i arbejdet for grøn omstilling og bæredygtige strategier, bl.a. fordi GGGI anses for at være en troværdig og legitim partner for udviklingslandene. GGGI supplerer det arbejde, som udføres af f.eks. Verdensbankens Klimainvesteringsfonde, den Globale Miljøfond og den plan- lagte Grønne Klimafond mht. at sikre finansiering til implementering af strategierne. Aktstykke nr. 96 Folketinget 2013-14 AS001488 Det strategiske formål med det danske bidrag til GGGI er at støtte en innovativ international orga- nisation, der betragtes som en legitim partner, og som adresserer barrierer for udviklingen af grønne løsninger. GGGI har særligt potentiale til at fremme inddragelse af den private sektor, herunder i po- litik- og strategiudvikling og i finansieringen af grønne planer. GGGI blev etableret på relativt kort tid og ekspanderede hurtigt, før man fik fastlagt en strategisk retning for, hvordan man skulle opnå de ambitiøse mål samt en realistisk og langsigtet finansierings- strategi. Interne støttefunktioner, administrative og økonomiske regler og procedurer var ikke på plads, og den organisatoriske opbygning, herunder ansvarsfordeling mellem hovedkvarter, regionale kontorer og landetilstedeværelser, var uklar. Mens GGGI ifølge appraisal-rapporten har implementeret de nødvendige administrative og økono- miske regler og procedurer, er strategiarbejdet forsinket. En ny strategisk plan for 2015-2020 er un- der forberedelse. Danmark vil i udviklingen heraf arbejde på baggrund af prioriteter, som er identifi- ceret i ’Organisationsstrategien for Danmarks engagement i Global Green Growth Institute 2014-2016’, herunder systematisk integration af fattigdomsorientering, social inklusion og civilsam- fundsinddragelse i GGGI’s aktiviteter, integration af de tre arbejdsspor samt organisatorisk afklaring vedr. struktur og ansvarsfordeling. Danmark lægger stor vægt på strategiprocessen, og har derfor af- sat 1,5 mio. kr. til sekundering af en strategirådgiver for en etårig periode. Danmark vil med et kernebidrag på 86,0 mio. kr. i perioden 2014 til 2016 fortsat være valgbar til GGGI’s bestyrelse, hvilket forudsætter en bevilling på minimum 15 mio. USD over tre år. 2,5 mio. kr. er afsat til reviews og studier, herunder et fælles donorreview i 2015 samt mulige ”value for mo- ney” audits. GGGI’s administrative omkostninger forventes at udgøre knap 18 pct. af budgettet i 2014 faldende til 14 pct. i 2016. Budget Det samlede budget andrager 90,0 mio. kr. fordelt på følgende poster: Kernebidrag til GGGI .......................................................................................... 86,0 mio. kr. Strategirådgiver .................................................................................................... 1,5 mio. kr. Reviews og studier ............................................................................................... 2,5 mio. kr. I alt ....................................................................................................................... 90,0 mio. kr. Kernebidraget forventes udbetalt i årlige rater à 28 mio. kr. i 2014, 29 mio. kr. i 2015 og 29 mio. kr. i 2016. Udbetalingerne forudsætter uafhængige revisionsrapporter med tilfredsstillende påtegnin- ger, dokumenterede resultater i årsrapporter og i 2015 en vurdering af, hvorvidt den nye strategiske plan i tilstrækkelig grad reflekterer GGGI’s mandat og danske prioriteter. Tilsagnet vil blive afholdt med 90,0 mio. kr. under § 06.34.01.70. Klimapuljen. Bidraget finansie- res delvist fra fattigdomsrammen (50 pct.) og delvist fra den globale ramme (50 pct.). Væsentlige risikoelementer GGGI er som en lille organisation med få kernedonorer sårbar over for manglende eller forsinkede betalinger. GGGI har derfor i flere tilfælde oplevet likviditetsudfordringer. Fremadrettet må der ar- bejdes på at forbedre likviditetsstyringen, og der må oparbejdes en reserve, ligesom en ressourcemo- biliseringsplan vil blive udviklet som en del af den nye strategiske plan. Som følge af det seneste halve års store fokus på GGGI’s økonomi og administration har der ikke været stor fremdrift i arbejdet med den nye strategiske plan. Hvis der ikke sættes en klar strategisk retning for GGGI’s arbejde med en vision og mission, vil det være en hindring for organisationens 2 målopfyldelse. Danmark vil engagere sig aktivt i strategiarbejdet og planlægger at sekundere en stra- tegirådgiver til GGGI. Danmark vil lægge vægt på, at der træffes en række strategiske valg, herunder fsva. organisationsstruktur. Der er en risiko for, at fattigdomsreduktion, social inklusion og civilsamfundet ikke fremadrettet systematisk integreres i GGGI’s aktiviteter. Danmark vil lægge vægt på at sikre en grundig og syste- matisk inddragelse af disse aspekter i arbejdet med den nye strategiske plan. c. Sagen forelægges Finansudvalget, da der er tale om en rammebevilling, hvor totaludgiften oversti- ger 35,0 mio. kr. d. Forslaget et tiltrådt af Udenrigsministeriets bevillingskomite. e. Under henvisning til ovenstående anmoder Udenrigsministeriet om Finansudvalgets tilslutning til, at der i finansåret 2014 afgives tilsagn på 90,0 mio. kr. i en fornyet treårig bevilling til Global Green Growth Institute. Udgiften vil blive afholdt af den på finansloven for 2014 opførte bevilling på 1.097,0 mio. kr. til § 06.34.01. Miljø- og klimabistand i udviklingslande. f. Finansministeriets tilslutning foreligger. København, den 19. maj 2014 MOGENS JENSEN Til Finansudvalget. Tiltrådt af et flertal i Finansudvalget den 19-06-2014 (udvalget med undtagelse af Dansk Folkepartis, Socialistisk Folkepartis, Enhedslistens og Liberal Alliances medlemmer, der stemte imod aktstykket) 3