Høringssvar og kommenteret høringsoversigt, fra justitsministeren
Tilhører sager:
- Parallelomdelt på: Forslag til lov om ændring af færdselsloven. (Letbaner). (Bilag 2)
- Parallelomdelt på: Forslag til lov om ændring af færdselsloven. (Konstruktivt bestemt hastighed for motorredskaber m.v.). (Bilag 2)
Aktører:
Høringsoversigt.pdf
https://www.ft.dk/samling/20141/lovforslag/L30/bilag/2/1409493.pdf
Slotsholmsgade 10 1216 København K. Telefon 7226 8400 Telefax 3393 3510 www.justitsministeriet.dk jm@jm.dk K O M M E N T E R E T O V E R S I G T over høringssvar om udkast til forslag til lov om ændring af færdselsloven (Letbaner m.v.) I. Høringen 1. Et udkast til lovforslag om udenlandske myndigheders behandling af oplysninger om kørekort (det fremsatte lovforslags § 1, nr. 16) har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.: Østre og Vestre Landsret, samtlige byretter, Advokatrådet, Chaufførernes Fagforening, Danmarks Knallert Union, Danmarks Motor Union, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Kørelærer-Union, Dansk Køreskole Forening, Dansk Metal, Dansk Sidevogns Klub, Dansk Trans- port & Logistik, Danske Advokater, Danske Biludlejere, Danske Busvognmænd, Danske Kørelæreres Landsforbund, Danske Motorcykli- sters Råd, Danske Regioner, Danske Speditører, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, DTU Transport, Fagligt Fælles Forbund (3F), Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Forenede Danske Motorejere (FDM), Foreningen af Frie Kørelærere, Foreningen af offentlige anklagere, Foreningen for Trafikofre, Forsikring og Pension, Frie Danske Lastbilvognmænd (FDL), Håndværks- rådet, Institut for Menneskerettigheder, International Transport Danmark, KL, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, MC-Touring Club Danmark, Politiforbundet i Danmark, Retssikkerhedsfonden, Rigsadvokaten, Rigspo- litiet og Rådet for Sikker Trafik. Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra: Østre og Vestre Landsret, samtlige byretter, Advokatrådet, Dansk Byggeri, Dansk Kørelærer-Union, Datatilsynet, Den Danske Dommer- Civil- og Politiafdelingen Dato: 13. oktober 2014 Kontor: Færdselskontoret Sagsbeh: Jessika Heltberg Auken Sagsnr.: 2011-84-0013 Dok.: 1339570 Retsudvalget, Retsudvalget, Retsudvalget 2014-15 L 30 Bilag 2, L 30 A Bilag 2, L 30 B Bilag 2 Offentligt 2 forening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, DTU Transport, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, FDL, FDM, Institut for Menneskerettigheder, Rigsadvokaten, Rigspolitiet og Rå- det for Sikker Trafik. 2. Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne hørings- svar. Justitsministeriets bemærkninger til høringssvarene er anført med kursiv. II. Høringssvar 1. Generelle bemærkninger til lovudkastet Østre og Vestre Landsret, samtlige byretter, Advokatrådet, Dansk Kørelærer-Union, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmæg- tigforeningen, Domstolsstyrelsen, DTU Transport, Forbrugerom- budsmanden, Forbrugerrådet, FDL, FDM, Institut for Menneskeret- tigheder, Rigsadvokaten, Rigspolitiet og Rådet for Sikker Trafik har ingen bemærkninger til lovforslaget. Dansk Byggeri henstiller til, at det kun er oplysninger, som er nødvendige for at kontrollere et kørekorts gyldighed, som gøres tilgængelige via RE- SPER, og at de persondataretlige regler overholdes i den forbindelse. FDL bemærker, at lovforslaget afspejler nogle af de tiltag, som foreningen længe har ønsket. Det manglende samarbejde mellem EU-landene på om- rådet har ført til utilstedelig forskelsbehandling. Det er diskrimination, når europæere kan slippe af sted med at få frataget førerretten i et EU-land, men ikke samtidig i andre EU-lande. Datatilsynet henviser til, at tilsynet tidligere har udtrykt betænkelighed ved at give myndigheder i andre medlemsstater online-adgang til elektro- niske databaser, da det må formodes vanskeligt og eventuelt umuligt at kontrollere, om den modtagende myndighed har brug for oplysningerne for at kunne varetage dens lovgivningsmæssige opgaver. Datatilsynet finder umiddelbart, at det samme gør sig gældende, hvor andre landes myndighe- der ikke får direkte adgang til registeret, men hvor der sker en automatisk videregivelse af oplysninger fra registeret. Datatilsynet anfører endvidere, at en generel adgang til videregivelse af oplysninger, som stammer fra Kriminalregisteret, må være at betragte som 3 en fravigelse af persondatalovens regler, hvilket bør fremgå af bemærk- ningerne til loven. Datatilsynet understreger i den forbindelse, at en sådan forringelse i forhold til persondatalovens regler efter tilsynets opfattelse kun bør gennemføres, hvis vægtige samfundsmæssige hensyn taler derfor. Der henvises i den forbindelse til principperne i persondatalovens § 5 om saglighed, rimelighed og proportionalitet. Som det fremgår af pkt. 7.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger, sker videregivelsen af oplysninger fra kørekortregisteret udelukkende gen- nem såkaldte RESPER-koder, og andre landes myndigheder vil således ik- ke få direkte online-adgang til det danske kørekortregister efter dansk til- slutning til RESPER. Adgangen via RESPER indebærer imidlertid en au- tomatisk videregivelse af RESPER-koder på baggrund af oplysninger, som findes i kørekortregisteret, herunder af oplysninger, som stammer fra Kri- minalregisteret, og som knytter sig til kørekortet (kørekortet frakendt, fø- rerretten ikke generhvervet, kørselsforbud mv.). Som det fremgår af pkt. 7.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger, fin- der Justitsministeriet på grund af den automatiske videregivelse af oplys- ninger og karakteren af de oplysninger, der videregives, at der bør fast- sættes en udtrykkelig hjemmel til videregivelse af oplysninger fra kørekort- registeret via RESPER til de kompetente myndigheder i andre EU- og EØS-lande. Justitsministeriet bemærker i den forbindelse, at det alene er hensigten, at der skal ske videregivelse af oplysninger fra kørekortregisteret via RES- PER til de kompetente myndigheder i andre EU- og EØS-lande til brug for de pågældende myndigheders behandling af sager om kørekort. Efter Ju- stitsministeriets opfattelse vil dette være i overensstemmelse med princip- perne i persondatalovens § 5. III. Lovforslaget Lovforslaget er en sammenskrivning af tre forskellige lovudkast, som har været sendt særskilt i høring. Det drejer sig om henholdsvis § 1, nr. 1-15 og 19-25, § 1, nr. 16, samt § 1, nr. 17 og 18 og bemærkningerne til de på- gældende bestemmelser samt de almindelige bemærkninger, som knytter sig hertil. Lovforslagets § 1, nr. 16 (forslag til færdselslovens § 61 a) er uændret i forhold til det lovudkast, som har været sendt i høring.
Fremsendelsesbrev REU høringsoversigt RESPER [DOK1339228].DOCM
https://www.ft.dk/samling/20141/lovforslag/L30/bilag/2/1409492.pdf
Slotsholmsgade 10 1216 København K. Telefon 7226 8400 Telefax 3393 3510 www.justitsministeriet.dk jm@jm.dk Hermed fremsendes høringssvar og kommenteret høringsoversigt vedrø- rende forslag til lov om ændring af færdselsloven (Letbaner m.v.) for så vidt angår lovforslagets § 1, nr. 16. Høringssvar og høringsoversigt vedrørende den øvrige del af lovforslaget er sendt til udvalget den 8. oktober 2014. Mette Frederiksen / Christian Hesthaven Civil- og Politiafdelingen Dato: 16. oktober 2014 Kontor: Færdselskontoret Sagsbeh: Jessika Heltberg Auken Sagsnr.: 2011-84-0013 Dok.: 1339228 Retsudvalget, Retsudvalget, Retsudvalget 2014-15 L 30 Bilag 2, L 30 A Bilag 2, L 30 B Bilag 2 Offentligt
Høringssvar.pdf
https://www.ft.dk/samling/20141/lovforslag/L30/bilag/2/1409494.pdf
Retsudvalget, Retsudvalget, Retsudvalget 2014-15 L 30 Bilag 2, L 30 A Bilag 2, L 30 B Bilag 2 Offentligt