Supplerende høringssvar fra Dansk Arbejdsgiverforening
Tilhører sager:
Aktører:
Supplerende høringssvar til L 14 - periodisering.pdf
https://www.ft.dk/samling/20141/lovforslag/L14/bilag/3/1409347.pdf
DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 Tlf. 33 38 90 00 CVR 16834017 DK-1790 København V www.da.dk E-mail da@da.dk Folketinget Beskæftigelsesudvalget Rigsdagsgården 1240 København K Supplerende høringssvar til L 14 – periodisering Beskæftigelsesministeren har fremsat lovforslag til lov om ændring af ferie, L 14. Lovforslaget, som er fremsat, vedrører sygeferiepenge og en opkrævningsbe- stemmelse. Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har allerede afgivet høringssvar herom og har ikke yderligere bemærkninger udover at beklage, at en afgørelse ved EU-Domstolen atter medfører ændringer af det velfungerende danske fe- riesystem. Desværre er problemstillingen om periodisering af feriepenge ikke en del af lovforslaget og fremgår ikke af DA’s høringssvar. Problemet er, at feriepenge- nes optjeningsår ikke følger skatteåret. Dette er baggrunden for dette supple- rende høringssvar. DA har arbejdet med problemstillingerne om periodisering gennem flere år sammen med de lønbureauer, der servicerer virksomhederne i forbindelse med lønberegningen. Der har f.eks. i september 2014 været et møde i ATP med alle interessenter. Et lønsystem har svært ved at håndtere en lønperiode, som skal strække sig over to kalenderår, og hvor det rent skattemæssigt er beskattet det ene år, men hvor samme løn rent feriepengemæssigt er ferieberettiget i et andet ka- lenderår. Også for medarbejdere bliver det uoverskueligt at afstemme lønsed- len, hvis der er forskel på oplysningerne hos SKAT og oplysningerne på ferie- kortet. I øjeblikket er der forskellig praksis. Det er med indførelsen af de digitale løsninger blevet mere og mere åbenbart for DA, at det er nødvendigt, at der nu findes én model for periodiseringen i ferieloven. Hvis der ikke sker en lovændring med virkning fra kommende årsskifte, vil mange lønmodtagere opleve forskel på de oplysninger, der fremgår af deres lønseddel – og deres skatteoplysninger – og feriepenge, som man fra 1. januar 2015 kan se på feriepengeinfo.dk. Efter DA’s vurdering er den mest optimale løsning, at feriepengeoptjeningen følger beskatningsreglerne. 15. oktober 2014 FLD Dok ID: 41313 Med venlig hilsen DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Sign. Flemming Dreesen Beskæftigelsesudvalget 2014-15 L 14 Bilag 3 Offentligt