Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 6/10-06

1. Europaudvalgsmøde 6/10 2006 9
Referat af 1. Europaudvalgsmøde fredag den 6.
oktober 2006, kl. 10.00
Til stede: Elisabeth Arnold (RV) formand, Charlotte Antonsen (V) næstfor-
mand, Erling Bonnesen (V), Morten Messerschmidt (DF), Helle Sjelle (KF),
Svend Auken (S), Lone Dybkjær (RV), Anne Grete Holmsgaard (SF), Magnus
Heunicke (S), Per Clausen (EL)
Desuden deltog finansminister Thor Pedersen og transport- og energiminister
Flemming Hansen.
Hele mødet var åbent for offentligheden.
Punkt 1. Modtagelse af deputation: JuniBevægelsen
vedr. åbenhed
Formanden bød velkommen til det første almindelige møde i Europaudval-
get, som gennemførtes for åbne døre. Hun sagde, at alle nok var lidt spændte
på, hvordan det ville forløbe, men håbede, man hurtigt ville komme til at op-
føre sig sådan, som man plejede.
Jens Peter Bonde overrakte formanden en stor buket røde roser, i
anledning af at man holdt det første åbne møde i Europaudvalget.
Hanne Dahl ønskede til lykke med de åbne døre, som havde været en
politisk vigtig sag for Junibevægelsen i mange år. Hun så det som et led i den
bølge af åbenhed, der gennemstrømmede EU, og henviste bl.a. til, at siden den
5/9 2006 er alle lovforslag sendt til Europaudvalgene i de enkelte parlamenter.
Jens Peter Bonde tilføjede, at der endnu var plads til fremskridt mht.
åbenhed, og nævnte bl.a. adgang til referaterne af møderne i specialudvalgene
og oplysninger om navnene på de mange medlemmer af ekspertgrupper, idet
han henviste til, at der sidste år i EU blev truffet 3.124 beslutninger, og kun få
kom til fælles beslutningstagning med Europa-Parlamentet. Han slog til lyd
for, at man ændrede forretningsordenen, sådan at møderne overalt i EU var
åbne, medmindre man besluttede noget andet.
Charlotte Antonsen spurgte, om det ikke var at neddrosle demokrati-
et, når Jens Peter Bonde tillægger mange embedsmænd i specialudvalgene og
ekspertkomiteerne samme værdi som politikerne.
Anne Grete Holmsgaard undrede sig over, at Jens Peter Bonde ikke
havde nævnt de videnskabelige komiteer.
Europaudvalget 2006-07
EUU Alm.del Offentligt referat
Offentligt
1. Europaudvalgsmøde 6/10 2006 10
Svend Auken glædede sig over, at det nu var lykkedes en række parti-
er at få hele Europaudvalget til at vedtage, at møderne som hovedregel skulle
være åbne. Han spurgte, hvad erfaringerne havde været i Europa-Parlamentet
med åbne møder, ligesom han gerne ville vide, hvordan man sikrede åbenhed
om Kommissionens arbejde. Selv om det ikke er formelle politiske beslutnin-
ger, der træffes i de mange organer bestående af embedsmænd, så er det ofte
dér, Rådets holdning bliver til. Det er baggrunden for, at vi har sagt, at inden
Danmark lægger sig fast på en holdning i en arbejdsgruppe eller lignende, skal
det konstateres, om der er flertal for den i Folketinget.
Svend Auken spurgte endvidere Jens Peter Bonde, hvilke erfaringer
Europa-Parlamentet havde haft med åbne udvalgsmøder – så vidt han var
orienteret, var der altid åbne møder i Europa-Parlamentet.
Lone Dybkjær bad Junibevægelsen komme med en prioriteret liste
over de yderligere steder, hvor man ønskede åbenhed i EU. Hun tilføjede, at
hun hørte til dem, der mente, politikerne kunne blive overbelastet af informa-
tioner.
Hanne Dahl lovede Lone Dybkjær at fremsende en sådan liste.
Jens Peter Bonde svarede Charlotte Antonsen, at det ikke handlede
om at nedbryde demokratiet, men om at få dokumenterne stillet til rådighed
officielt, så man havde adgang til at protestere på et så tidligt tidspunkt, at det
ikke var meget vanskeligt og tidskrævende at få ændret en holdning.
Han svarede Svend Auken, at der overhovedet ingen problemer havde
været i Europa-Parlamentet med de åbne møder. Der var lukkede møder f.eks.
i Budgetkontroludvalget, når det drejede sig om personsager, men det accepte-
rede alle.
Når han var så interesseret i arbejdet i arbejdsgrupperne, var de fordi
det var dér, de fleste beslutninger blev truffet. De havde en sådan sammensæt-
ning, at det var meget svært at rokke ved det, hvis der først var indgået et
kompromis i en arbejdsgruppe. Hvis man havde adgang til at se papirerne,
kunne man i mange tilfælde sørge for, at det var den rigtige politiker, der blev
udpeget til ordfører, sådan at sagen kunne ordnes ved en 5-10 minutters sam-
tale med ham.
1. Europaudvalgsmøde 6/10 2006 11
FO Punkt 2. Rådsmøde nr. 2753 (økonomi- og
finansministre) den 10. oktober 2006
Finansministeren: Proceduren for uforholdsmæssigt store underskud vedrø-
rende Ungarn, forslaget om makrofinansiel assistance til Moldova og forslaget
om TEN-finansforordningen forelægges til forhandlingsoplæg. De øvrige
sager forelægges til orientering.
Om sagernes nærmere indhold henviser jeg som sædvanlig til de aktu-
elle notater.
1. Anvendelsen af kriteriet vedrørende prisstabilitet
- Afrapportering
Rådsmøde 2753 – bilag 1 (samlenotat side 2)
Finansministeren: Behandlingen af Sloveniens og Litauens ansøgninger om
optagelse i eurosamarbejdet førte til debat om konvergenskriteriet for inflati-
on, da Litauen var meget tæt på at opfylde kriteriet. Kommissionen og ECB er
blevet anmodet om at redegøre for implementeringen af kriteriet.
På mødet forventes Kommissionen og ECB at redegøre for implemen-
teringen af inflationskriteriet, og der ventes en afrapportering fra nogle fore-
løbige drøftelser herom i EFC.
Ingen har antastet Traktatens ordlyd. Alle medlemslande støtter også
et regelbaseret system. Det sikrer ligebehandling af alle medlemslande i for-
bindelse med optagelse i euroen, herunder at et land har krav på at blive opta-
get i euroen, når kriterierne er opfyldt.
De fleste er enige i, at inflationskriteriet i lyset af udviklingen økono-
misk set principielt kunne være bedre specificeret, blandt andet med sondring
mellem lande i og uden for euroen. Nogle lande mener, at der inden for Trak-
tatens ordlyd principielt ville være mulighed for at ændre udmøntningen af
visse elementer af kriteriet.
Omvendt er et flertal af medlemslandene enige om at fastholde den
hidtidige praksis for udmøntningen af kriteriet netop af hensyn til ligebehand-
ling af medlemslandene og klarhed om reglerne.
Det er synspunkter, regeringen deler.
Charlotte Antonsen gjorde indledningsvis opmærksom på, at i og
med at møderne i Europaudvalget nu er åbne, ændrer drøftelserne til en vis
grad karakter, idet beretningen lægger op til, at man i forhold til befolkningen
skal forklare, hvad det er Europaudvalget går og laver med EU. Derfor ville
hendes bemærkninger i lige så høj grad være kommentarer som spørgsmål.
Det måtte være ideen, når man åbnede møderne. Hun tilføjede, at hun ikke
1. Europaudvalgsmøde 6/10 2006 12
ville bruge lige så lang tid til hvert af de 19 punkter og underpunkter, som hun
kunne have brugt, hvis man havde haft drøftelsen i Folketingssalen.
Med hensyn til dagsordenens punkt 1 fremhævede Charlotte Antonsen,
at det er vigtigt for Danmark, at der er prisstabilitet, ikke blot i eurolandene,
men også i de lande, som ikke er med i euroen. Hvis de lader deres økonomi
løbe løbsk, vil det selvfølgelig også påvirke os. Derfor syntes hun, det var et
rigtigt standpunkt, regeringen havde indtaget.
2. Stabilitets- og Vækstpagten
a) Proceduren for uforholdsmæssigt store underskud vedr.
Tyskland
SEK (2006) 0990
Rådsmøde 2753 – bilag 1 (samlenotat side 5)
Alm. del (05) – bilag 396 (orientering om dagsorden til uformelt økonomi- og finans-
ministermøde den 8.-9. september 2006 i Helsinki)
Alm. del (05) – bilag 419 (referat fra uformelt økonomi- og finansministermøde den 8.-
9. september 2006 i Helsinki)
Udvalgsmødereferat (05) side 917 (seneste behandling i EUU 10/3-06)
Finansministeren: Forventningen er, at vi vedtager konklusioner om opfølg-
ningen på pålægget til Tyskland.
Økofins pålæg fra den 14. marts i år fastslår, at Tyskland skal bringe
situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud til ophør senest i 2007
og – med henblik på at nå dette mål – sikre en forbedring af den strukturelle
saldo på mindst 1 pct. af BNP i 2006 og 2007 under ét.
Tyskland har som anbefalet fremlagt sin første rapport om opfølgnin-
gen på pålægget, og Kommissionen har foretaget en vurdering. Både Tyskland
og Kommissionen skønner, at underskuddet vil blive bragt ned fra 3,3 pct. af
BNP i 2005 til ca. 3,1 pct. her i 2006 og ca. 2,5 pct. i 2007. Det er muligt – og
med de seneste oplysninger fra Tyskland også sandsynligt – at underskuddet
vil nå under 3 pct. allerede i år.
Jeg forventer derfor, at konklusionerne – i lighed med de offentlig-
gjorte hovedbudskaber fra den foreløbige drøftelse på det uformelle økofin-
rådsmøde – vil udtrykke:
 at Tysklands omfattende pakke af budgetforbedrende tiltag vurderes at
sikre tilstrækkelige fremskridt mod korrektionen inden for fristen i
2007,
 at den strukturelle budgetforbedring vurderes at være en smule mindre,
men tæt på den ene pct. af BNP samlet i 2006 og 2007, som er anbefa-
let i pålægget,
 at de årlige forbedringer efter 2007 foreløbig også synes at være mindre
1. Europaudvalgsmøde 6/10 2006 13
end de anbefalede 0,5 pct. af BNP, således at Tyskland bør sikre en hur-
tigere opnåelse af sin mellemfristede målsætning om budgetbalance,
samt
 at der aktuelt ikke er behov for yderligere skridt i proceduren.
Fra dansk side vil vi støtte konklusioner med dette forventede indhold.
I øvrigt vil jeg sige, at selv om konjunkturerne nu er vendt og styrker de of-
fentlige finanser i Tyskland, er det ikke en grund til at slække på budgetfor-
bedringerne, tværtimod. Det er i gode tider, at der skal sikres konsolidering, så
man ikke gentager fejlene under Europas sidste opsving omkring 1999-2000.
Diskussionen om dette punkt refereres nedenfor under punkt b).
b) Proceduren for uforholdsmæssigt store underskud vedr.
Storbritannien
SEK (2006) 1159
Rådsmøde 2753 – bilag 1 (samlenotat side 10)
Udvalgsmødereferat (05) side 683 FO (forhandlingsoplæg forelagt EUU
20/1-06)
Finansministeren: Det forventes også, at vi vedtager konklusioner om op-
følgningen på henstillingen til UK.
Økofin henstillede den 24. januar i år, at UK skal bringe situationen
med et uforholdsmæssigt stort underskud til ophør senest i finansåret
2006/2007 – i England løber et finansår fra den 1. april – og forbedre den
strukturelle saldo med mindst 0,5 pct. af BNP i dette finansår.
Både UK og Kommissionen skønner, at underskuddet vil blive bragt
ned fra 3,1-3,2 pct. af BNP i det seneste finansår til 3,0 pct. i indeværende
finansår.
Kommissionen vurderer, at de økonomiske udsigter nu er lidt mere fa-
vorable end ventet på tidspunktet for henstillingen, men at der er usikkerheder
knyttet til udviklingen i konjunktur og oliepriser m.v., og at den strukturelle
budgetforbedring i dette finansår vil være klart mindre end de anbefalede 0,5
pct. af BNP. UK vurderer selv, at den strukturelle forbedring vil komme tæt på
anbefalingen, og lægger vægt på – især med henvisning til den fortsat lave
gæld på kun godt 40 pct. af BNP – at de offentlige finanser samlet set er sun-
de.
Det forventes, at vores konklusioner vil udtrykke:
o at UK lige nøjagtig er på vej til at korrigere underskuddet i dette finansår,
om end der ikke er nogen sikkerhedsmargin,
o at den strukturelle budgetforbedring synes at blive klart mindre end anbe-
falet, og
1. Europaudvalgsmøde 6/10 2006 14
o at UK bør sikre en margin i forhold til det skønnede underskud på 3 pct. af
BNP i dette finansår og fremadrettet opnå et mellemfristet budgetmål, som
er i overensstemmelse med henstillingen, og som således blandt andet sik-
rer en generel sikkerhedsmargin i forhold til 3-procentsgrænsen under lav-
konjunkturer.
Vi vil støtte konklusionerne.
Charlotte Antonsen sagde, at det er utroligt vigtigt, at store og små
lande i EU bliver behandlet ens. Derfor er det vigtigt, at man over for store
lande som Tyskland og Storbritannien slår fast, at de selvfølgelig skal leve op
til de fælles krav. Hun forstod, at det gjorde de også. Hun ville gerne høre,
hvilke erfaringer man havde med Stabilitets- og vækstpagten i de nye med-
lemslande.
Per Clausen kunne godt have det ønske, at man behandlede store og
små lande ens, men det var nu ikke hans indtryk, at man levede op til det i
praksis.
Lone Dybkjær henviste til det notat, Europaudvalget havde fået fra
Finansministeriet om, hvordan samarbejdet foregår inden for eurogruppen.
Hun pegede på, at Tyskland er med i euroen, mens Storbritannien ikke er det.
Hvilken forskel gør det med hensyn til sanktionsmuligheder?
Endelig spurgte Lone Dybkjær, om det forhold, at man havde slået
nogle råd sammen og dermed fået større delegationer, havde nogen betydning
for drøftelserne i EU.
Finansministeren svarede Charlotte Antonsen, at man kun havde
gode erfaringer med den nye udformning af Stabilitets- og vækstpagten, og
det gælder både store og små lande.
Finansministeren svarede Lone Dybkjær, at der var visse forskelle på,
hvad man kunne gøre over for et land, der som Tyskland er medlem af euroen,
og et land som England, der ikke er, idet man kunne give Tyskland et pålæg
og i sidste ende indføre sanktioner, det kunne man ikke over for England – her
var påvirkningsmuligheden i sidste instans, at man kunne inddrage midler fra
strukturfondene, hvilket dog lå meget langt ude som yderste konsekvens. Men
i øvrigt fremhævede finansministeren, at det var landene selv, der bad om at få
henstillinger, fordi de indså, at det var i den fælles interesse.
På finansministerens område var der ikke nogen råd, der var slået
sammen.
FO c) Vurdering af revideret konvergensprogram og proceduren
for uforholdsmæssigt store underskud vedr. Ungarn
Rådsmøde 2753 – bilag 1 (samlenotat side 15)
Udvalgsmødereferater:
(05) side 681 (seneste behandling i EUU 20/1-06)
1. Europaudvalgsmøde 6/10 2006 15
(05) side 69 (behandlet i EUU 7/10-05)
(05) side 228 FO (forhandlingsoplæg forelagt EUU 4/11-05)
(042) side 94 FO (forhandlingsoplæg forelagt EUU 4/3-05)
(041) side 481 FO (forhandlingsoplæg forelagt EUU 14/1-05)
(03) side 1292 FO (forhandlingsoplæg forelagt EUU 2/7-04)
Finansministeren: Som jeg har redegjort for i januar i år, kunne økofin ikke
støtte det daværende ungarske konvergensprogram, og Rådet opfordrede Un-
garn til at fremlægge et revideret konvergensprogram med konkrete tiltag for
den nødvendige forbedring af de offentlige finanser.
Den økonomiske situation i Ungarn er særdeles alvorlig, og det offent-
lige budgetunderskud ville udgøre 11,6 pct. af BNP i 2006 i fravær af korrige-
rende tiltag. Situationen skyldes en meget omfattende finanspolitisk ekspansi-
on i en situation med gode konjunkturer, og finanspolitikkens indhold har ikke
været rettet mod at øge potentialet for økonomisk vækst.
Som konsekvens af den alvorlige situation har vi i Rådet givet Ungarn
to henstillinger om reduktion af underskuddet under 3 pct. af BNP i 2008 –
men har to gange måttet konstatere, at Ungarn ikke har levet op anbefalinger-
ne.
Den meget ekspansive finanspolitik har skadet den finanspolitiske tro-
værdighed og har øget renterne og svækket valutaen.
I det nye program præsenteres en konsolideringsplan, hvor under-
skuddet forventes reduceret med i alt 6,9 procentenheder af BNP over en tre-
årig periode fra 10,1 pct. i 2006 til 3,2 pct. af BNP i 2009. Planen baserer sig
på en stigning i de offentlige indtægter på 3,9 procentenheder af BNP og en
reduktion af de offentlige udgifter på i alt 3,0 procentenheder af BNP over
programperioden.
Samtidig har Ungarn ændret målet for korrektion af det uforholds-
mæssigt store underskud fra 2008 til 2009.
På mødet ventes vi at vedtage dels en udtalelse om det reviderede
konvergensprogram dels – som led i proceduren for uforholdsmæssigt store
underskud – en fornyet henstilling til Ungarn under Traktatens artikel 104.7.
Det fremhæves bl.a., at det høje og stigende budgetunderskud – sær-
ligt i 2006 – har skabt stor bekymring og kræver hurtig, beslutsom og vedva-
rende handling. Det bydes velkomment, at Ungarn vil reducere underskuddet
gennem en stor tidlig indsats og forpligter sig til hvert halve år at afrapportere
om fremskridt og iværksatte tiltag.
FO Jeg støtter udtalelsen. Det er positivt, at ”skeen nu tages i den anden
hånd”. Underskuddet er så stort, at genopretningen er nødt til at omfatte stort
set alle dele af udgifterne og indtægterne. Det er imidlertid ikke kun et
spørgsmål om at gøre en stor konsolideringsindsats i år og til næste år. Det er
afgørende, at den ungarske regering også fastholder konsolideringen i 2008 og
1. Europaudvalgsmøde 6/10 2006 16
2009.
Det har som regel taget andre lande et årti eller mere at komme ud af
en sådan situation. Men et tæt samarbejde mellem EU og Ungarn er forhåbent-
ligt i stand til at forebygge, at økonomien løber af sporet med store økonomi-
ske problemer til følge.
Ifølge henstillingen bør de ungarske myndigheder senest den 10. april
2007 have taget de nødvendige initiativer for 2006 og 2007 og specificeret det
flerårige program for budgetkonsolideringen.
Jeg kan tilslutte mig den nye henstilling til Ungarn under artikel
104.7, herunder udskydelsen af fristen for korrektionen af det uforholdsmæs-
sigt store underskud fra 2008 til 2009, der synes realistisk.
Charlotte Antonsen kunne støtte regeringens forhandlingsoplæg.
På grund af den politiske polemik, der var opstået i forbindelse med
Ungarn, ville hun spørge finansministeren, hvad grunden var til, at man i
Ungarn i 2005 tidligere havde vurderet, at budgetunderskuddet i 2005 ville
blive på 6,1 pct. af BNP og i 2006 på 5,2 pct. af BNP, mens man nu vurderede,
at tallene ville blive 7,5 pct. og 11,6 pct., hvilket i det sidste tilfælde var mere
end en fordobling. Charlotte Antonsen sagde, at man aldrig rigtigt havde fået
at vide, hvorfor statsministeren i Ungarn indrømmede over for befolkningen,
at han havde løjet, men hun gjorde opmærksom på, at det er svært at lyve over
for EU, idet EU kan se på de økonomiske nøgletal og vurdere, om de er kor-
rekte. Det gør, at man ikke kan blive ved med at snyde befolkningen. Hun
spurgte, om det ikke er et eksempel på, at EU er med til at stabilisere demo-
kratiet, fordi befolkningen i de forskellige lande nu får reelle oplysninger –
måske ikke i første omgang, men sandheden kommer frem før eller siden.
Magnus Heunicke kunne tilslutte sig regeringens forhandlingsoplæg
og støttede den stabiliseringsplan, der var lagt frem.
Morten Messerschmidt sagde, at hans parti var fuldstændig enig i, at
det er dejligt med overskud på de offentlige budgetter og godt med høj be-
skæftigelse, men fandt det betænkeligt, at EU på den angivne måde intervene-
rede i de enkelte landes finanspolitik. Når finansministeren påtog sig ansvaret
for at sige, at det, der skete i Ungarn, var forkert, siger finansministeren så
ikke dermed også, at de resultater, som den ekspansive finanspolitik har skabt,
er forkerte og uønskede? Kunne man ikke vælge at sige, at væksten i den
private sektor over en periode ville generere et sådant overskud, at man kunne
dække de underskud, man i dag havde? Han spurgte, hvordan finansministeren
havde det med at tage ansvaret for at reducere de offentlige budgetter, når man
så på indkomstfordelingen i Ungarn.
Anne Grete Holmsgaard kunne støtte regeringens forhandlingsop-
læg.
1. Europaudvalgsmøde 6/10 2006 17
Per Clausen syntes, det var meget dårligt, at EU tilsyneladende havde
besluttet, at der skulle føres en ganske bestemt økonomisk politik i alle lande-
ne til enhver tid. Det ville formentlig for Ungarns vedkommende få en række
negative konsekvenser for de fattigste mennesker. Derfor kunne Enhedslisten
selvfølgelig ikke støtte forhandlingsoplægget.
Finansministeren fortalte i svaret til Charlotte Antonsen, at Ungarn
havde givet nogle oplysninger til EU, som var baseret på et skøn, og det skøn
var EU uenig i, bl.a. når det gjaldt indregningen af de beløb, man fik ind ved
salget af de ungarske motorveje, og vurderingen af hvad der svarer til landets
ATP-ordning. Det er hovedforklaringen på, at der er så store forskelle på de
tal, der forelå tidligere, og de tal, der foreligger nu.
Han ville ikke blande sig i den debat, der havde været om den ungar-
ske statsministers løgne, men betonede, at det drejede sig om, at statsministe-
ren havde løjet over for partiet. Han havde ikke løjet over for EU, hvor man jo
havde fagligt kompetente folk i Eurostat til at regne på tallene.
I anledning af Morten Messerschmidts betænkeligheder ved, at EU
blander sig i den ungarske finanspolitik, sagde finansministeren, at EU ikke
har fastsat nogen regler, som man forlanger overholdt, men har forholdt sig til
de ønsker, landet selv har givet udtryk for. Landene beder selv om at få hen-
stillinger i erkendelse af, at det er i såvel landets som fællesskabets interesse.
Der er så at sige et skæbnefællesskab.
Per Clausen sagde, at finansministerens svar bekræftede Enhedslisten
i, at det måtte gå imod forhandlingsoplægget vedrørende Ungarn.
Morten Messerschmidt var fuldstændig klar over, at man fra ungarsk
side havde accepteret henstillingerne fra EU, og han var bestemt ikke mod-
stander af, at der blev ført en fornuftig finanspolitik i de forskellige lande.
Han var bare imod, at EU intervenerede i de enkelte landes finanspolitik, og
gik derfor imod regeringens forhandlingsoplæg.
3. Energi, innovation, finansiel stabilitet og Rådets
arbejdsmetoder – opfølgning på uformelt økonomi- og
finansministermøde i september 2006
- Rådskonklusioner
Rådsmøde 2753 – bilag 1 (samlenotat side 22)
Finansministeren: Opfølgningen vil bestå i vedtagelse af et sæt rådskonklu-
sioner – primært af proceduremæssig karakter – om energi, innovation, finan-
siel stabilitet og økofins egne arbejdsmetoder.
Der ventes generelt at være opbakning til konklusionsteksten.
1. Europaudvalgsmøde 6/10 2006 18
4. Bedre regulering – måling af administrative byrder
- Rådskonklusioner
KOM (2005) 0518
Rådsmøde 2753 – bilag 1 (samlenotat side 25)
Rådsmøde 2753 – bilag 2 (henvendelse af 5/10-06 fra Forbrugerrådet)
Udvalgsmødereferat (05) side 223 (seneste behandling i EUU 4/11-05)
Finansministeren: Som opfølgning på Det Europæiske Råds konklusioner om
bedre regulering fra juni 2006 skal økofins behandling bl.a. give input til
Kommissionens kommende meddelelse om administrative byrder, som ventes
til november 2006. Der foreligger et udkast til rådskonklusioner herom.
Danmark støtter aktivt arbejdet med bedre regulering i EU, herunder
Kommissionens meddelelse om målemetoden. Arbejdet i EU ligger i naturlig
forlængelse af indsatsen for regelforenkling og administrative lettelser i Dan-
mark.
Det er ikke overraskende, at en stor del af vore virksomheders om-
kostninger vedrørende reguleringsmæssige krav er tilknyttet EU-lovgivning.
Det er jo udtryk for, at EU sammen med medlemslandene har ansvaret for at
skabe et velfungerende indre marked med fælles krav til produktstandarder
mv. EU-lovgivningen har ofte færre byrder i sammenligning med vilkårene
under 25 forskellige regelsæt. Ét regelsæt burde være mindre byrdefuldt, end
hvis hvert medlemsland havde sit eget regelsæt. Vi må erkende, at en del af
byrderne fra EU-lovgivningen skyldes medlemslandenes ønsker om undtagel-
ser og særregler.
Det er vigtigt at se på kvaliteten af vores regulering både på EU-plan
og på nationalt plan. Vi støtter en ambitiøs tilgang med mål for reduktion af
byrderne, som fremmer effektiviteten og styrker konkurrencen på det indre
marked, samtidig med at målene for f.eks. miljø, forbrugerbeskyttelse mv.
fastholdes.
Helle Sjelle sagde, at Konservative var meget optaget af, at man får
lettet de administrative byrder, og betegnede det som flot, at man får et system
på europæisk plan, som er med til at skabe en større grad af gennemsigtighed.
Hun ville gerne vide, om bestræbelserne så også fører til, at vi faktisk får en
bedre regulering.
Charlotte Antonsen henviste til, at man i Danmark i flere år har søgt
at indføre en bedre regulering, og fremhævede, at det er uroligt vigtigt, at man
forsøger i Europa at gøre det på en lidt ny måde. Hun tilføjede, at lovgiverne
skal være opmærksomme på, at reglerne ikke skal være så detaljerede, at virk-
somhederne drukner i de administrative byrder. Derfor syntes hun, der var tale
om et virkelig godt initiativ.
1. Europaudvalgsmøde 6/10 2006 19
Morten Messerschmidt henviste til, at der i samlenotatet står, at ”en
betydelig del af byrderne stammer fra EU-regulering.”
Anne Grete Holmsgaard henviste til, at der om den danske holdning
står: ”Danmark støtter, at arbejdet sker ud fra en balanceret og integreret til-
gang, som ikke sænker miljøbeskyttelsesniveauet, forbrugersikkerheden eller
sundhedsstandarder”, hvilket hun fandt var en væsentligt svagere formulering
end hvad der rent faktisk blev besluttet ved vedtagelsen i Folketinget, hvori
der taltes om ”øget hensyntagen til miljø, sundheds- og forbrugerbeskyttelse
ved gennemførelse af det indre marked”. Derfor ville hun gerne have finans-
ministeren til at give tilsagn om, at han naturligvis ville følge det, der er ved-
taget i Folketinget.
Per Clausen opfordrede finansministeren til at følge Folketingets
vedtagelse og understregede, at efter Enhedslistens opfattelse skulle der ikke
blot blive færre administrative byrder, men der skulle være en bedre sikring af
miljø og sundhed.
Finansministeren sagde, at vi går ind for at formindske bureaukratiet
og ikke mindste de administrative byrder, samtidig med at vi ønsker at øge
beskyttelsen af miljø og forbrugere. Noget afgørende er, at vi i stedet for 25
forskellige regler skal have fælles regler i EU med så få undtagelser som mu-
ligt.
Han ville selvfølgelig se på den tekst, som var vedtaget i Folketinget.
Han svarede Anne Grete Holmsgaard, at man ikke ville underminere
det, som tidligere var sagt om forbrugerbeskyttelse osv.
5. Kvaliteten af de offentlige finanser
- Rådskonklusioner
Rådsmøde 2753 – bilag 1 (samlenotat side 29)
Finansministeren: Den Økonomisk-Politiske Komité (EPC) og Kommissio-
nen har udarbejdet en rapport om nationale finanspolitiske regler og uaf-
hængige institutioners rolle i tilrettelæggelsen af finanspolitikken. Rapporten
fremhæver, at nationale finanspolitiske regler kan bidrage til at nå budget-
mæssige mål og forbedre kvaliteten af de offentlige finanser.
De ventede konklusioner vil formentlig blandt andet slå fast, at lande-
ne i deres stabilitets- og konvergensprogrammer skal fremlægge information
om deres nationale finanspolitiske rammer, regler og institutioner mv., herun-
der om implementeringen af disse rammer og mulige ændringer, og man vil
opfordre Kommissionen til at se på disse forhold, når der udarbejdes vurde-
ringer af programmerne.
Konklusionerne ventes endvidere at opfordre Kommissionen samt
1. Europaudvalgsmøde 6/10 2006 20
EFC og EPC til at fortsætte arbejdet med at analysere de offentlige finansers
kvalitet, herunder effektiviteten og sammensætningen af de offentlige udgifter,
og til at udarbejde en oversigt over implementeringen af de nationale regler i
lyset af den kommende runde af programmer.
Vi vil støtte rådskonklusionerne. Vi ønsker at gøre det helt klart, at det
er nationale regler, man har, og man skal kunne se, hvordan de følges i natio-
nalstaten – set udefra.
6. Den Europæiske Investeringsbank (EIB) – eksternt
lånemandat 2007-2013
- Orienterende politisk debat
KOM (2006) 0324, KOM (2006) 0323, SEK (2006) 0789,
SEK (2006) 0790
Rådsmøde 2753 – bilag 1 (samlenotat side 31)
Udvalgsmødereferat (05) side 1688 FO (forhandlingsoplæg forelagt EUU
30/6-06)
Finansministeren: Jeg forventer, at vi i opfølgning på mødet den 11. juli skal
drøfte EIB’s lånemandat til lande uden for EU.
Der forventes at kunne opnås enighed om en række af de institutionel-
le rammer. Det drejer sig om en totrins proces for fastsættelse af det overord-
nede låneloft, hvor man i trin 1 fastsætter et overordnet låneloft for hele peri-
oden og et supplerende uallokeret mandat, der kan blive udløst på baggrund af
resultaterne af en midtvejsevaluering af lånemandatet i 2010. I trin to kan
Rådet udløse dette supplerende delmandat under forudsætning af en tilfreds-
stillende midtvejsevaluering af det eksisterende samt det nye mandat i 2010.
Evalueringen skal udarbejdes af både interne og eksterne konsulenter, der skal
undersøge, om EIB’s udlånsprojekter har opfyldt et reelt behov og bidraget til
udviklingen af den private sektor, om udlånet ikke har haft negativ virkning på
den lokale finansielle sektor, og om EIB har samarbejdet med andre internati-
onale finansielle institutioner, der i øvrigt måtte have ekspertise på projekter-
ne.
Mandatet skal fokusere på førtiltrædelses- og nabolande, beskyttelse
af miljø og energisikkerhed, styrket samarbejde mellem EIB og øvrige inter-
nationale institutioner samt styrket medfinansiering fra Kommissionens res-
sourcer til EIB’s eksterne låneaktivitet.
Af de mere omdiskuterede elementer kan jeg bl.a. nævne:
Den overordnede udlånsramme: Et stort flertal af lande er kritiske i
forhold til Kommissionens forslag om en samlet nominel stigning på 59 pct.,
dvs. 33 mia. euro. Formandskabet har derfor præsenteret nogle forslag, som
ligger noget lavere.
1. Europaudvalgsmøde 6/10 2006 21
Reservemandat til brug efter naturkatastrofer og konflikter: Her gæl-
der, at enkelte lande mener, at der er fleksibilitet nok indbygget i de øvrige
delmandater til at tage højde for denne type situationer.
En fortolkning af en målsætning for udlån til Asien og Latinamerika
om, at udlånet både skal være i EU’s og låntagerlandets interesse, har resulte-
ret i subsidielignende støtte til f.eks. store europæiske virksomheder. Mange
medlemslande, herunder Danmark, har rejst kritik af denne praksis.
Vi lægger vægt på, at EIB’s udlån skaber kvalitet og bidrager til at ud-
vikle de lande, man opererer i. Det er derfor vigtigt, at EIB supplerer den
private bankvirksomhed og generelt ikke yder lån til aktiviteter, der ellers
ville opnå finansiering på almindelige kommercielle vilkår.
Endvidere ønsker vi, at de elementer i EIB’s udlån, der har karakter af
støttelignende ordninger for europæisk erhvervsliv, ændres til at fokusere på
gavnlige resultater af fælles interesse, hvilket især kan gælde for miljø- og
energiprojekter.
Vi støtter formandskabets idé om en totrins proces og ser gerne, at ud-
lånsloftet i kompromisaftalen ligger i nedre ende af formandskabets foreslåede
skala. Egentlig ser vi gerne et mandat, som ligger nærmere reel nulvækst i
forhold til det eksisterende mandat – med mulighed for et supplerende man-
dat.
Vi lægger desuden vægt på, at midtvejsevalueringen inkluderer analy-
ser på både projekt-, sektor- og landeniveau, således at de samlede effekter på
markedet og virkningen på den finansielle sektor afdækkes bedst muligt.
Endvidere støtter vi oprettelsen af et reservemandat, så hurtig og ef-
fektiv hjælp i forbindelse med naturkatastrofer sikres, men vi arbejder for, at
Rådet får en aktiv rolle i fordelingen heraf.
Når vi ligger i den nedre ende med selve lånerammen, skyldes det, at
man har opfordret banken til at komme med et beslutningsgrundlag for den
udvidede lånefinansiering, men det materiale er ikke leveret af banken. Vi
ønsker, at banken selv evaluerer, hvor der begrænser dens udlånsmuligheder.
Vi er villige til at rykke os, i takt med at man leverer et sådant beslutnings-
grundlag.
Morten Messerschmidt spurgte, hvad forskellen er på subsidier og
”subsidielignende støtte” til den tredje verden, som finansministeren havde
talt om.
Finansministeren nævnte som et eksempel på subsidier støtten til
Folkevognsfabrikkerne, men oplyste, at der i øvrigt er tale om rentelettelser,
som kan have subsidielignende karakter. Det er EU opmærksom på, idet man
er klar over, at man kan forvride konkurrencen, hvis man giver støtte til virk-
somheder, som godt kunne opnå lån på kommercielle vilkår. Der er tale om en
1. Europaudvalgsmøde 6/10 2006 22
balancegang.
Finansministeren tilføjede, at når den nordiske investeringsbank kan
støtte projekter i Singapore, kan de europæiske interesser også gå lidt ud over
Middelhavsområdet. Fra dansk side prioriterer vi nabostaterne, især i Middel-
havsområdet og i Østeuropa, men det er ingen hemmelighed, at der også er
nogle historiske forbindelse mellem Spanien og Portugal på den ene side og
visse lande i Sydamerika på den anden side, herunder Brasilien.
7. Finansielle tjenesteydelser
a) Clearing og afvikling
- Udveksling af synspunkter
KOM (2004) 0312
Rådsmøde 2753 – bilag 1 (samlenotat side 37)
Bilag (03) 955 (grundnotat af 7/8-04)
Bilag (03) 1147 (supplerende grundnotat af 10/8-04)
Udvalgsmødereferat (041) side 165 (seneste behandling i EUU 12/11-04)
Finansministeren: Øget internationalisering har skabt større behov for, at
værdipapirer kan handles sikkert og effektivt på tværs af EU’s grænser. For-
skellige nationale regler og mange mellemled fra sælger til køber er aktuelle
eksempler på, at de finansielle markeder kunne fungere bedre på tværs af
grænserne.
Kommissionen udsendte senest i 2004 en meddelelse om clearing og
afvikling af værdipapirhandler, som lagde op til, at egentlig lovgivning var
nødvendig i forhold til at sikre omkostningseffektivitet mv.
Den 11. juli 2006 meddelte kommissær McCreevy imidlertid, at pro-
blemerne bedst løses af markedet støttet af en "code of conduct". Dvs. Kom-
missionen har i første omgang besluttet ikke at fremsætte et direktiv på områ-
det for i stedet at lade markedet tilvejebringe prisgennemsigtighed, sikring af
effektiv adgang til børser og afviklingssystemer mv.
Kommissæren har fastsat tidsmæssige rammer for markedets opnåelse
af en række resultater inden for området, som vil blive forankret i en ”code of
conduct”. Såfremt markedet ikke selv løfter opgaven, vil Kommissionen sene-
re foreslå nødvendige tiltag.
Regeringen støtter, at der indtil videre ikke udarbejdes et direktivfor-
slag på området, men at behovet for regulering løbende vurderes og følges tæt.
Morten Messerschmidt spurgte, om man havde opgivet at gribe ind
over for ”gold-plating” og i stedet talte om regulering via en ”code of con-
duct”, og ville gerne vide, hvad finansministerens holdning var til ”gold pla-
ting”.
Finansministeren svarede, at man skal huske på, at det egentlig ikke
1. Europaudvalgsmøde 6/10 2006 23
drejer sig om regulering, men at man undlader at regulere og forsøger at lade
markedet regulere sig selv.
b) Single Euro Payment Area (fælles eurobetalingsområde)
- Rådskonklusioner
KOM (2005) 0603
Rådsmøde 2753 – bilag 1 (samlenotat side 41)
KOM (2005) 0603 – bilag 2 (grundnotat af 9/3-06)
Finansministeren: SEPA er betegnelsen for et nyt system, som skal gøre det
muligt at udføre transaktioner i euro på tværs af landegrænserne med samme
frister, vilkår, rettigheder og pligter som ved indenlandske transaktioner. Den
europæiske bankindustri dannede i 2002 EPC – The European Payment Coun-
cil – som fik til opgave at udvikle SEPA-projektet.
I dag er grænseoverskridende betalinger præget af forskellige regler
og mellemled, der gør systemet ineffektivt og dyrt for forbrugerne.
Ideen med SEPA er at fjerne disse barrierer, så betalingsoverførsler
kan gennemføres billigere og mere effektivt end i dag. Projektet følges tæt af
Kommissionen og Den europæiske Centralbank, der presser på for, at tidspla-
nen følges. Ifølge denne skal der være SEPA-baserede produkter på markedet
fra 1. januar 2008.
På rådsmødet lægger formandskabet op til vedtagelse af et sæt råds-
konklusioner, hvori Rådet blandt andet lægger vægt på:
a) At SEPA produkterne skal være mindst lige så attraktive som de eksiste
rende produkter og
b) At SEPA ikke må være en ringere løsning for de lande, der i dag har den
mest effektive betalingsformidling
Regeringen støtter vedtagelsen af rådskonklusionerne vedr. SEPA.
Det er vigtigt for regeringen, at den efterfølgende regulering af SEPA ikke
påvirker dankortet og finansieringssystemet som fastlagt i den seneste indgåe-
de dankortaftale.
Regeringen støtter generelt arbejdet med en ny betalingsinfrastruktur
for transaktioner i euro. Det nye system vil på længere sigt være til stor fordel
for de europæiske forbrugere og virksomheder, som foretager transaktioner i
euro. Effekten for Danmark forventes dog at være mere beskeden, dels fordi
vi i forvejen har et effektivt betalingsformidlingssystem, dels fordi vi som
bekendt ikke har indført euroen.
Jeg vil desuden benytte lejligheden til at knytte et par bemærkninger
til forhandlingerne om forslaget til direktiv om betalingstjenester, der har
været omtalt i medierne i den forløbne uge.
1. Europaudvalgsmøde 6/10 2006 24
Lad mig understrege, at betalingsdirektivet ikke skal drøftes på det
kommende økofinmøde, og at drøftelserne af SEPA ikke i sig selv har indfly-
delse på forhandlingerne om dette direktiv.
Betalingsdirektivets hensigt er at fjerne de hindringer, der er i nationa-
le lovgivninger for gennemførelsen af SEPA-projektet.
Det er centralt for regeringen, at den nuværende struktur for finansie-
ringen af dankortet kan opretholdes inden for betalingsdirektivets rammer.
Dankortet er efter regeringens opfattelse et effektivt betalingskortsystem. Fra
dansk side arbejdes der intensivt på, at bestemmelserne i direktivet ikke kom-
mer til at berøre forliget om dankortet. Vi arbejder desuden på, at forslaget
ikke kommer til at forringe forbrugerbeskyttelsen.
Jeg forventer at forelægge regeringens forhandlingsoplæg om forsla-
get vedrørende betalingsdirektivet for udvalget forud for det økofin-møde,
som vil finde sted den 7. november 2006.
Helle Sjelle havde hæftet sig ved det, finansministeren havde sagt om,
at det ikke er meningen, at SEPA skal berøre dankortet og finansieringen her-
af.
Charlotte Antonsen sagde, at EU er noget tilbage hvad angår indfø-
relsen af det indre marked for finansielle tjenesteydelser. Alle vidste, at hvis
man skal betale for varer købt i et andet land, tager bankerne det hvide ud af
øjnene for det. Derfor var hun glad for, at vi vender tilbage til at se på beta-
lingsdirektivet.
Hun mente, vi skal gøre alt hvad vi kan for at opretholde vor dankort-
ordning, og henviste til, at hele ideen med betalingsdirektivet netop er at give
borgerne et kreditkort, som er billigt. Derfor ville det være fuldstændig ab-
surd, hvis ordningen skulle ødelægge dankortsystemet.
Morten Messerschmidt spurgte, om man havde overvejet, om kon-
trolmulighederne i forbindelse med sorte pengeoverførsler og pengeoverførs-
ler til terrorisme blev forringede, når man lavede systemet om.
Per Clausen var glad for det, der var blevet sagt, og håbede ikke, vi
kom i den situation, at ministeren lavede en aftale, der fik negative konse-
kvenser for dankortet.
Finansministeren bekræftede i svaret til Helle Sjelle, at regeringen
ikke har noget ønske om at genoptage debatten om dankortet, og den har hel-
ler ikke ambitioner om at ændre på det beskyttelsesniveau, der er for forbru-
gerne i Danmark. Men vi støtter, at det bør være synligt for befolkningen,
hvad de forskellige kreditkort koster. Finansministeren nævnte, at drøftelsen
kommer op igen forud for mødet den 7. november.
NOT Finansministeren lovede Morten Messerschmidt at fremsende et notat
om, hvorvidt kontrolmulighederne med sorte pengeoverførsler og pengeover-
1. Europaudvalgsmøde 6/10 2006 25
førsler til terrorisme blev forringede.
Morten Messerschmidt takkede for tilsagnet om et notat.
FO 8. Makrofinansiel assistance til Moldova
- Forventes behandlet på et senere rådsmøde
Rådsmøde 2753 – bilag 1 (samlenotat side 44)
Udvalgsmødereferat (00) side 1729 FO (forhandlingsoplæg forelagt EUU
7/7-00)
Udvalgsmødereferat (021) side 15 FO (forhandlingsoplæg forelagt EUU
4/10-02)
Finansministeren: IMF skønner, at Moldova i 2006 vil have et underskud på
betalingsbalancen på 10,5 pct. af BNP. Udviklingen skal ses i lyset af, at pri-
serne på naturgas importeret fra Rusland er fordoblet, og at Rusland har ned-
lagt forbud mod import af vin fra Moldova. Hvis medlemmerne ikke skulle
huske det, kan jeg sige, at eksport af vin og alkohol udgør 30 pct. af Moldovas
samlede eksport, hvoraf 80 pct. eksporteres til Rusland.
IMF forventer, at Moldova vil have et udækket eksternt finansierings-
behov i 2007 og 2008 på i alt 130 mio. euro.
På den baggrund ventes Kommissionen snarest at fremsætte forslag
om makrofinansiel assistance til Moldova i perioden 2007-2008 på 45 mio.
euro i gavebistand.
Forslaget opfylder de såkaldte Genval-kriterier for støttens størrelse,
krav om internationale finansielle institutioners engagement i landet mv. og
følger de nye retningslinjer for tildeling af makrofinansiel assistance.
For at få udbetalt bistanden skal Moldova opfylde en række kriterier,
som vil blive forhandlet og fastlagt i et aftalememorandum, når Rådet har
givet tilsagn om at yde bistanden.
Ved at yde makrofinansiel assistance til Moldova kan EU hjælpe med
at styrke Moldovas eksterne balance.
FO Jeg støtter forslaget.
Magnus Heunicke kunne tilslutte sig regeringens forhandlingsoplæg.
Charlotte Antonsen oplyste, at Venstre selvfølgelig giver tilslutning
til regeringens forhandlingsoplæg. Hun betegnede det som godt, at vi kan give
økonomisk støtte til et naboland, og fremhævede, at vi har en interesse i, at
forholdene i vort lokale område er så stabile som muligt, også når vi ser på
lande, der støder op til EU.
Morten Messerschmidt forstod, at man var gået væk fra at yde lån til
Moldova, men i stedet ville give regulær makroøkonomisk støtte, og spurgte,
om finansministeren overhovedet ikke nærede betænkeligheder herved, idet
der var langt større muligheder for at kontrollere, at pengene går til de rigtige
1. Europaudvalgsmøde 6/10 2006 26
personer, når det drejer sig om lån. Han kunne ikke støtte forhandlingsoplæg-
get.
Anne Grete Holmsgaard kunne støtte regeringens forhandlingsop-
læg.
Per Clausen spurgte i anledning af Morten Messerschmidts bemærk-
ninger, om det forhold, at støtten skulle foregå inden for PRGF-programmet,
ikke indebar, at der faktisk var ganske skrappe krav til, hvad pengene kunne
bruges til. Han kunne dog gå ind for regeringens forhandlingsoplæg, selv om
han var betænkelig ved kravene om besparelser på de offentlige udgifter pga.
PRGF-programmet.
Finansministeren svarede Per Clausen, at der er en række krav knyt-
tet til den makrofinansielle støtte, herunder krav vedrørende de offentlige
udgifter.
Per Clausen sagde, at på trods af at finansministerens svar bekræftede
nogle af de bekymringer, han havde haft, gik Enhedslisten alligevel ind for
regeringens forhandlingsoplæg vedrørende Moldova.
Morten Messerschmidt ville gerne have et notat om, hvilke krav der
blev stillet i forbindelse med et PRGF-program.
Han rejste spørgsmålet, om det forhold, at Rusland laver importforbud
mod vin fra Moldova, ikke er i strid med de forpligtelser, Rusland har som
medlem af GATT.
NOT Finansministeren lovede Morgen Messerschmidt at fremsende et
notat om, hvilke krav der bliver stillet i forbindelse med et PRGF-program.
FO 9. Forslag til forordning om generelle regler for fællesskabets
støtte inden for transeuropæiske net (TEN)
Forventes behandlet på et senere rådsmøde
KOM (2006) 0245
Rådsmøde 2753 – bilag 1 (samlenotat side 46)
KOM (2005) 0076 – bilag 1 (grundnotat af 1/7-05)
KOM (2004) 0475 – bilag 1 (grundnotat af 8/3-05)
Finansministeren: Kommissionen har fremlagt et revideret forslag om EU's
støtte til transeuropæiske net på især transportområdet. Forslaget er kendt som
TEN-finansforordningen.
Forslaget skal forhandles med Europa-Parlamentet i fælles beslut-
ningsprocedure, og det forventes, at der vil kunne opnås enighed sidst på året.
Transeuropæiske net dækker over store, grænseoverskridende infra-
strukturprojekter vedrørende transport og i mindre grad energi. Regeringen ser
positivt på, at EU anvender ressourcer på den europæiske infrastruktur.
Danmark har selv bl.a. modtaget bidrag fra TEN-midlerne i forbindel-
1. Europaudvalgsmøde 6/10 2006 27
se med opførelsen af Øresundsbroen og i forbindelse med forstudierne på den
mulige Fermernbælt-forbindelse.
Kommissionens udkast til TEN-finansforordningen fastsætter en over-
ordnet ramme på ca. 8,2 mia. euro i 2007-2013.
Den nye økonomiske ramme følger direkte af aftalen om de finansielle
perspektiver. Midlerne fremgår af budgettets kategori 1A, hvor Danmark som
bekendt især prioriterede forskningsmidlerne.
Der er tale om et betydeligt bevillingsløft til TEN-budgettet, som er
139 pct. højere i 2013 end i 2006.
Ud over den økonomiske ramme definerer finansforordningen en ræk-
ke maksimale støttesatser, som forskellige typer af projekter kan opnå. Støtte-
satserne på transportområdet varierer mellem 10 og 50 pct., alt efter hvilket
projekt der er tale om.
FO Regeringen vil arbejde for, at støttesatserne på transportområdet ikke
overstiger 30 pct. Hvis støtten til det enkelte projekt bliver for høj, vil der
kunne ydes støtte til færre projekter. Vi går ind for, at projekterne bliver til
gavn for de flest mulige lande.
Vi lægger stor vægt på, at der sker en prioritering af projekter, der har
en fælleseuropæisk merværdi, hvor fordelene også tilfalder andre medlems-
lande.
Finansforordningen introducerer desuden en ny lånemekanisme, som
har til hensigt at skulle afdække de risici, der er forbundet med perioden efter
at et projekt er færdiggjort.
Lånemekanismen er ikke beskrevet i Kommissionens udkast i detaljer.
Regeringen vil derfor arbejde for, at det i forordningen nærmere specificeres,
hvordan den påtænkte nye lånegarantimekanisme skal fungere, samt at der
sker en klar afgrænsning af risikoen for EU's budget som følge af etableringen
af lånegarantimekanismen.
Jeg beder om forhandlingsoplæg allerede nu, selv om der ikke skal
træffes beslutninger på det kommende møde om sagen. Da der er tale om en
fælles beslutningsprocedure, kan det være, at der faktisk bliver aftalt mere
eller mindre bindende regler. Det er altså for at være på forkant med udviklin-
gen, at jeg forelægger forhandlingsoplægget nu.
Magnus Heunicke forstod, at Danmark kunne gøre sig forhåbninger
om at få en del af pengene, endda på et forholdsvis højt niveau. Han ville
gerne vide, om man kunne komme det lidt nærmere, hvad der menes med et
forholdsvis højt niveau, ligesom han gerne ville vide noget om tidsplanen.
Hvornår udløber fristen for at få del i TEN-midlerne?
Helle Sjelle ville i forlængelse af det, Magnus Heunicke spurgte om,
gerne vide, hvad perspektivet for TEN egentlig er, herunder for Femern-
1. Europaudvalgsmøde 6/10 2006 28
forbindelsen. Er der andre danske projekter, som man mener, kan få støtte?
Charlotte Antonsen kunne støtte regeringens forhandlingsoplæg. Hun
betegnede det som klogt, at Europa-Parlamentet fremover ville se projekterne,
inden det gav sin tilslutning. Hun syntes, det var godt, at man kunne give
tilskud til, at nogle store transeuropæiske net kunne blive fremmet, og hun
syntes også, det var rigtigt, at man øgede budgettet på dette punkt. Men det er
selvfølgelig vigtigt, at det ikke bare er nationale projekter, man støtter, men
projekter, der berører flere lande.
Charlotte Antonsen var glad for, at finansministeren forelagde for-
handlingsoplæg om TEN allerede på nuværende tidspunkt, således at den
politiske holdning i Folketinget er afklaret, når sagen skal drøftes på møder i
EU.
Morten Messerschmidt sagde, at det lød som om det virkeligt centra-
le element, som gjorde, at man var glad for projektet, var, at Danmark kunne
få nogle midler. Han havde det fint med, at Danmark fik nogle midler, men det
kunne ikke være det primære element.
Formanden gjorde opmærksom på, at finansministeren havde under-
streget, at projekterne skal være til gavn for flere lande.
Morten Messerschmidt spurgte, om det var en del af den nye forret-
ningsorden med åbne møder, at formanden blandede sig i debatten. Han mente
principielt, at EU skulle støtte, når landene ikke selv ville gennemføre projek-
ter, som var til gavn for alle EU-lande. Han syntes selvfølgelig, det var i or-
den, at vi får nogle penge, når vi betaler så stor en del af udgifterne til projek-
terne, men i øvrigt var han ikke enig i hovedindgangen til dette EU-projekt.
Han ville gerne vide, hvordan andre lande stillede sig til spørgsmålet
om den nationale finansiering.
Han forstod, at vi ville gå ind for, at støttesatsen maksimalt kan være
30 pct., hvilket han syntes virkede fornuftigt.
Anne Grete Holmsgaard ville gerne have en diskussion af TEN. Hun
mente, der var noget sympatisk ved at sætte den maksimale støtteprocent ned,
men mente i øvrigt kun, man skulle give støtte til projekter, som var gode for
klimaet og bekæmpede udledningen af drivhusgasser. Finansministeren havde
sagt, at der skulle prioriteres. Derfor ville Anne Grete Holmsgaard gerne vide,
om prioriteringerne principielt gik på, at man fik mindre udslip af drivhusgas-
ser og fik mere gods over fra vej til jernbane og vandveje.
I TEN er der også mulighed for at yde støtte til energiområdet, men
hun kunne ikke helt hitte ud af, om der kun var tale om tilskud til forundersø-
gelser. I den forbindelse nævnte hun, at en af de ting, der haster mest på det
europæiske plan, er at få lavet en ordentlig undersøgelse af, hvilke dele af
infrastrukturen der skal udvides, for at vi kan få store havmølleparker i Øster-
1. Europaudvalgsmøde 6/10 2006 29
søen og Nordsøen. Derfor spurgte hun, om den danske regering vil gå i spid-
sen for at få udarbejdet et sådant projekt – selvfølgelig gerne med penge fra
TEN.
Per Clausen sagde, at hvis det kom til at indgå i regeringens forhand-
lingsoplæg, at Danmark i EU ville slås for, at ordningen blev indrettet sådan,
at tilskuddene blev givet målrettet til omlægning af den europæiske transport-
politik, sådan at den blev til mest mulig gavn for miljøet, så ville Enhedslisten
støtte det.
Hvad mener man med, at lånegarantien skal kunne dække de risici, der
er forbundet med investeringen i post-anlægsfasen i offentlig-private partner-
skaber, OPP? Per Clausen betegnede det som besynderligt, at disse OPP-
samarbejder åbenbart skulle have særligt gunstige vilkår.
Lone Dybkjær ville kun stille de spørgsmål, hun også ville have stil-
let på et lukket møde. Hun erklærede sig enig i det, Anne Grete Holmsgaard
havde sagt om TEN. 50 pct. i støtte kunne måske være rimeligt, hvis der var
virkeligt meget miljø i projektet, men når det drejede sig om Øresunds-
forbindelsen, syntes hun, det var meget rimeligt med en 30 pct. grænse.
Hun var enig med Morten Messerschmidt i, at fremstillingen i samle-
notatet bar lidt for meget præg af, at det er et rigtigt godt projekt, fordi Dan-
mark får penge ud af det.
Lone Dybkjær havde flere gange på de lukkede møder opfordret fi-
nansministeren og andre ministre til at prioritere, hvad de lagde frem for ud-
valget, altså koncentrere sig om de væsentligste sager, og det ville hun også
sige i det åbne møde.
Finansministeren svarede flere spørgere, at miljøbelastningen vil
indgå i de vurderinger, der skal foretages, når de forskellige projekter skal
prioriteres.
Det er klart, at andre lande kan have en stor interesse i en god forbin-
delse mellem to lande. Derfor vil det indgå med stor vægt i vores vurdering,
om flere lande har glæde af forbindelsen, idet formålet er, at der skal være en
merværdi for hele fællesskabet.
Finansministeren svarede Magnus Heunicke, at man skønnede, at
støtten til Fehmernbælt-forbindelsen kunne komme til at ligge på omkring 15
pct.
Det er svært at udtale sig om tidsplanen, idet den tyske regering endnu
ikke har taget stilling, men vi presser på for at få kansler Merkel til at foretage
de nødvendige prioriteringer.
Finansministeren svarede Morten Messerschmidt, at hvis et bestemt
projekt kun havde national interesse, skulle det ikke have TEN-midler. Det var
vi enige med de andre lande om.
1. Europaudvalgsmøde 6/10 2006 30
Finansministeren sagde, at vi i Danmark ønsker at udbygge hele for-
syningsnettet, både når det drejer sig om energi, el og gas, men vi har proble-
mer med at levere via DONG til det tyske marked f.eks., idet der er stærke
nationale interesser. Det drejer sig om at vise solidaritet og se på, hvad der er
til alles fordel.
Finansministeren svarede Per Clausen vedrørende OPP, at han ikke
ville afvise, at man kunne støtte et OPP-projekt, som kunne være til fordel for
miljøet. OPP er bare et spørgsmål om, hvordan man tilrettelægger arbejdet.
Hvis det har en merværdi for EU, skal man støtte det.
I anledning af Lone Dybkjærs kritik af, at finansministerens tale havde
været meget lang, sagde han, at den var skåret ned til en tredjedel af, hvad den
havde været tidligere. Han var bange for, at man ville kritisere ham, hvis han
undlod at omtale et punkt, som medlemmerne interesserede sig for, og de
mange spørgsmål havde jo vist, at der var interesse i udvalget for mange af
sagerne på dagsordenen. Men der var tale om en balancegang, og man var i
Finansministeriet lydhøre over for kritikken.
Per Clausen havde fået svar på sine spørgsmål, hvilket havde medvir-
ket til at afklare hans holdning. På baggrund af finansministerens svar var han
ikke i tvivl om, at Enhedslisten går imod forhandlingsoplægget vedrørende
TEN.
Morten Messerschmidt kunne støtte regeringens forhandlingsoplæg
vedrørende TEN.
Siden sidst:
a) Ændring af finansforordningen for EU’s budget
KOM (2005) 0181, KOM (2006) 0213
KOM (2005) 0181 – bilag 1 (grundnotat af 1/11-05)
KOM (2005) 0181 – bilag 2 (supplerende grundnotat af 10/8-06)
Finansministeren: Under punktet ”siden sidst” er der en sag, jeg gerne vil
præsentere udvalget for. Det drejer sig om ændring af finansforordningen for
EU’s budget. Forslaget skal vedtages af Rådet med enstemmighed efter høring
af Parlamentet og udtalelse fra Revisionsretten. Jeg henviser til de to over-
sendte grundnotater.
Jeg vil særligt henlede opmærksomheden på følgende dele af Kom-
missionens forslag:
Indførelse af et nyt budgetprincip om effektiv intern kontrol med EU’s
midler;
fremsendelse fra medlemsstaterne til Kommissionen af en årlig over-
1. Europaudvalgsmøde 6/10 2006 31
sigt over foreliggende revisioner og erklæringer;
styrkelse af budgettets gennemsigtighed ved systematiske oplysninger
om modtagere af EU-støttemidler samt
en forenkling og smidiggørelse af budgetgennemførelsen.
Vi ser foreløbigt positivt på forslaget, som nu er under behandling.
Mens landene generelt støtter bidragene til en mere enkel og gennemsigtig
budgetgennemførelse, er en række lande imod de dele af forslaget, der er en
udmøntning af Kommissionens handlingsplan for styrket intern kontrol.
Det finske formandskab søger at nå frem til en fælles rådsholdning in-
den forhandlingerne med Parlamentet senere på året.
Jeg vender tilbage til sagen, når den bliver mere aktuel.
Charlotte Antonsen var tilfreds med, at der lægges op til et mindsket
bureaukrati.
Formanden konstaterede, at der ikke var konstateret et flertal imod regerin-
gens forhandlingsoplæg. Vedrørende punkt 2 c om Ungarn gik Dansk Folke-
parti og Enhedslisten imod forhandlingsoplægget. Vedrørende punkt 8 om
Moldova gik Dansk Folkeparti imod forhandlingsoplægget. Vedrørende punkt
9 om TEN gik Enhedslisten imod forhandlingsoplægget.
1. Europaudvalgsmøde 6/10 2006 32
Punkt 3. Rådsmøde nr. 2754 (transport,
telekommunikation og energi – transport) den 12.
oktober 2006
Transport- og energiministeren: Jeg skal hermed forelægge dagsordenen for
rådsmødet for transport, telekommunikation og energi den 12. oktober 2006.
Der er tale om et såkaldt lille rådsmøde, og jeg har ikke nogen sager,
der skal forelægges til forhandlingsoplæg. Jeg nævner her de væsentligste
sager og henviser i øvrigt til samlenotatet, som udvalget har fået tilsendt forud
for mødet.
1. Midtvejsevaluering af Hvidbogen fra 2001 om EU´s
transportpolitik
- Drøftelse
KOM (2006) 0314
Rådsmøde 2754 – bilag 1 (samlenotat side 2)
KOM (2006) 0314 – bilag 1 (grundnotat af 14/8-06)
Bilag (01) 24 (grundnotat af 15/10-01 om hvidbogen)
Transport- og energiministeren nævnte ikke denne sag i sin forelæggelse af
rådsmødet.
Svend Auken var dybt overrasket over den danske holdning til midt-
vejsevalueringen af hvidbogen fra 2001 om EU’s transportpolitik. Han henvi-
ste til, at trafikudviklingen udgjorde en utrolig stor belastning af miljøet, hvor-
for Danmark i 2001 havde kæmpet for, at hvidbogen fik en markant miljøpro-
fil, hvilket var lykkedes. Det var faktisk et af de bedste eksempler på, at man
fik miljøpolitikken integreret i andre politikker. Han var dybt overrasket over,
at man nu i EU-sammenhæng nedtonede miljøaspektet – med fuld støtte fra
den danske regering. Der stod herom i resumeet i samlenotatet: ”… men
Kommissionen nedtoner en ensidig satsning på miljøaspektet i transportpoli-
tisk sammenhæng og fokuserer mere på vækst og beskæftigelse i overens-
stemmelse med Lissabon-strategien.” I den forbindelse gjorde Svend Auken i
øvrigt opmærksom på, at Lissabon-strategien også omfatter miljøhensyn. I
selve samlenotatet står der: ”I midtvejsevalueringen nedtoner Kommissionen
en ensidig satsning på miljøaspektet i transportpolitisk sammenhæng og foku-
serer mere på vækst og beskæftigelse i overensstemmelse med Lissabon-
strategien.” Og senere står der: ”Den fremtidige transportpolitik må derfor
fokusere på at udnytte hver enkelt transportforms potentiale bedre” og ”…
men samtidig må hver enkelt transportform i sig selv blive mere miljøvenlig.
1. Europaudvalgsmøde 6/10 2006 33
Denne anskuelsesmåde adskiller sig fra den ovennævnte hovedlinje i Hvidbo-
gen fra 2001, hvor der blev fokuseret markant på et skifte væk fra vejtrans-
port.”
Svend Auken pegede på, at vi i Danmark ikke havde haft stor succes
med at få mere transport over på skinner, men gjorde opmærksom på, at det
var et af de allerstørste miljøpolitiske problemer i Europa at få flyttet mere
trafik fra vejnettet over til bane. Der var store problemer med kødannelser på
vejene, bl.a. i Tyskland. Det drejer sig om at få hævet gennemsnitshastigheden
på motorvejene fra de nuværende 20 kilometer i timen.
Svend Auken gik ud fra, at et flertal i Europaudvalget havde den hold-
ning, at Danmark fortsat går ind for overflytning af mest mulig trafik til bane
og kraftigt ønsker at markere denne holdning. Selv om der ikke var tale om et
forhandlingsoplæg, ville Svend Auken finde det meget upassende, hvis trans-
port- og energiministeren på rådsmødet udtalte sig stik imod det, et flertal i
Folketinget gik ind for.
Man havde hørt vognmændene og kommunerne m.v., men man burde
også have hørt de grønne organisationer og de eksperter, der havde arbejdet
med energipolitik.
Svend Auken var klar over, at han havde brugt stærke ord, men det var
berettiget, når transport- og energiministeren her lagde op til noget, som var
fuldstændig i modstrid med det, statsministeren havde sagt under sin åbnings-
tale i Folketinget få dage forinden. Svend Auken bebudede, at man ville følge
sagen op, f.eks. ved en forespørgselsdebat, medmindre transport- og energi-
ministeren ville sige klart, at man ikke ville fravige Danmarks hidtidige linje,
og markant ville tage afstand fra den nedprioritering af miljøpolitikken, der
her var lagt op til.
Svend Auken var som nævnt chokeret over transport- og energimini-
sterens holdning, som han måtte tage klart og utvetydigt afstand fra. Han hå-
bede, ministeren ville komme på bedre tanker i løbet af mødet.
Charlotte Antonsen undrede sig over, at Svend Auken var rystet og
chokeret over punkt 1 på dagsordenen, som transport- og energiministeren
overhovedet ikke havde udtalt sig om. Hun henviste til det forhandlingsman-
dat, man netop havde givet finansministeren under dagsordenens punkt 2,
nummer 9, vedrørende TEN, og henviste til, at der i samlenotatet vedrørende
den foreliggende midtvejsevaluering stod i afsnittet om den danske holdning,
at regeringen var positivt indstillet over for at understrege transportens store
betydning for udviklingen i EU. Hun var fuldstændig sikker på, at den danske
regering var meget opmærksom på, at miljøet også skulle forbedres på euro-
pæisk plan, og kunne overhovedet ikke se, at der var nogen modstrid. At man
så fra Kommissionens side i forbindelse med hvidbogen lagde op til at nedpri-
1. Europaudvalgsmøde 6/10 2006 34
oritere nogle ting, det var noget, som landene havde mulighed for at gå ind og
påvirke. Hun gik ud fra, at ministeren var enig med hende i, at det skulle vi
gøre, så man lagde op til et meget højt miljøpolitisk niveau.
Per Clausen syntes ikke, finansministerens mandat vedrørende TEN i
særlig grad tog udgangspunkt i miljøpolitiske hensyn, og var lidt overrasket
over, at partier, som havde støttet dette mandat, efterfølgende var meget opta-
get af, hvad der stod i midtvejsevalueringen af hvidbogen om EU’s transport-
politik.
Han spurgte, om transport- og energiministeren ikke var enig i, at når
man snakker om transportpolitik, så er det vigtigt at sikre, at man faktisk får
løst de miljømæssige problemer, der er i forbindelse med den øgede transport.
Derfor fandt han det underligt, at den danske regering tilsyneladende forholdt
sig positivt til det, når Kommissionen meddelte, at den nu ville nedprioritere
miljøet ned. Det havde man i hvert fald skrevet i det papir, der var sendt ud.
Hvis transport- og energiministeren var enig i, at et af de vigtigste
formål med transportpolitikken var at sikre en mere miljømæssig transport,
mente ministeren så, det kunne opfyldes, uden at man flyttede mere transport
over fra vejnettet til bane eller vandveje, men udelukkende kunne klares ved,
at man inden for de enkelte transportformer søgte at minimere de miljømæssi-
ge belastninger?
Per Clausen mente, at en af forklaringerne på, at regeringen så positivt
på midtvejsevalueringen, kunne være, at den blåstemplede den transportpoli-
tik, regeringen i praksis havde ført herhjemme, idet den intet havde gjort for at
overføre transport til skinner i Danmark.
Anne Grete Holmsgaard havde fået ostemaden galt i halsen, da hun
læste, at regeringen var positiv over for noget, der indebar en kovending i
forhold til det, vi havde arbejdet for op gennem 1990-erne i Danmark. Man
sagde ganske vist en masse pæne ord om, at man måtte øge anvendelsen af
miljømæssige transportformer, men hvad er det for transportformer? Er det
biler, som kører meget langt på literen, og hvor langt skal de så køre på lite-
ren? Hun syntes, det lignede bortforklaringer.
Anne Grete Holmsgaard spurgte, om Danmark havde været involveret
på nogen form i underudvalg eller arbejdsgrupper, som havde været med til at
udforme midtvejsevalueringen, eller om vi havde tilkendegivet, hvilke syns-
punkter vi havde. I givet fald ville hun gerne vide, hvilke synspunkter vi hav-
de tilkendegivet.
Anne Grete Holmsgaard gjorde opmærksom på, at der under dagsor-
denspunktet stod ”drøftelse”, og derfor ville kun gerne vide, hvad transport-
og energiministeren ville foreslå. Ville han foreslå, at bilerne skulle køre læn-
gere på literen, ville han foreslå en nedbringelse af flytrafikkens store miljøbe-
1. Europaudvalgsmøde 6/10 2006 35
lastning?
Anne Grete Holmsgaard gik ud fra, at der var tale om en lapsus, når
der står i det fremsendte samlenotat, at regeringen er positivt indstillet over
for midtvejsevalueringen.
Hun syntes ikke, det var rimeligt, at man kun havde hørt arbejdsgivere
og erhvervsorganisationer og nogle fagforeninger, men ikke havde hørt de
grønne organisationer.
Anne Grete Holmsgaard henviste til, at der i sin tid havde været en
krig mellem Barosso og andre om, hvorvidt Lissabon-strategien skulle have en
miljødimension, og vi havde vundet, så der kom en miljødimension med. Det
måtte være en dansk mærkesag, og miljøminister Connie Hedegaard havde talt
varmt for det. Derfor måtte vi gentage den danske holdning også i forbindelse
med midtvejsevalueringen.
Lone Dybkjær var lidt rystet over, at transport- og energiministeren
slet ikke havde sagt noget om dagsordenens punkt 1, selv om hun var klar
over, at man havde skrevet noget om det i samlenotatet. Ministeren havde
sagt, at han ville kommentere de væsentligste punkter, men det omfattede
åbenbart ifølge hans opfattelse ikke punkt 1. Det var i hvert fald en forkert
politisk prioritering, som sendte et forkert signal. Og der var slet ingen sam-
menhæng mellem denne holdning og det, statsministeren havde sagt i sin
åbningstale. I øvrigt var hun enig i den kritik, der var fremført af regeringens
holdning til dagsordenens punkt 1.
Lone Dybkjær mindede om, at Jacques Delors allerede i 1993-94 hav-
de peget på, at et af problemerne i transportsektoren var, at man ikke havde
miljøvurderinger med.
Hun fandt der nærmest alarmerende, at man i samlenotatet kunne
skrive: ”Den fremtidige udvikling vil være influeret af de eksisterende af-
giftsmæssige forskelle mellem medlemsstaterne. Navnlig de betydelige for-
skelle i afgifterne på brændstof må indsnævres.” Hun spurgte, hvad det helt
konkret betød for Danmarks vedkommende, idet hun gjorde opmærksom på,
at de høje danske energiafgifter havde været med til at bremse forbruget, hvil-
ket statsministeren endda havde pralet af under åbningsdebatten i Folketinget.
Lone Dybkjær pegede på, at vi siden 1972 på trods af økonomisk
vækst faktisk ikke havde haft et stigende energiforbrug, bl.a. på grund af en
fantastisk satsning på isolering.
Lone Dybkjær gjorde opmærksom på, at transportsektoren stod for 71
pct. af det samlede olieforbrug i EU, og at vejtransportsektoren stod for 60
pct. af dette samlede olieforbrug, så det var ikke ligegyldigt, hvad man gjorde
i den sektor.
Morten Messerschmidt spurgte med udgangspunkt i Lone Dybkjærs
1. Europaudvalgsmøde 6/10 2006 36
bemærkninger om energiforbruget ikke var steget siden 1972, om han kunne
få en opgørelse, som isoleret så på transportsektorens andel af den totale ener-
gianvendelse i EU.
Han var bekymret over den ændring, man lagde op til fra Kommissio-
nens side – ikke så meget på grund af faren for global opvarmning som følge
af øget CO2-udslip, men på grund af transportsektorens andre miljøbelastnin-
ger.
Transport- og energiministeren var overrasket over angrebet fra
Svend Auken, idet der efter hans opfattelse ikke var noget, der ændrede på de
miljøpolitiske mål, som Danmark havde. I 2002 havde vi støttet, at vi skulle
have mere gods over på skinnerne, og vi var også gået ind for, at man gjorde
mere ud af short sea shipping, bl.a. i Østersøområdet og i Middelhavsområdet.
Når Svend Auken sagde, at vi i Danmark ikke havde haft stor succes
med at få mere transport over på skinner, måtte han være opmærksom på, at
Danmark har en beskeden størrelse, så det var nemmere for virksomhederne at
transportere godset fra Odense til København på lastbil. Det var især for de
store, tunge transporter af ensartet gods, det kunne lade sig gøre på markeds-
vilkår at anvende banen. Men vi bruger det argument over for Kommissionen
og over for vore tyske venner, at det vil have en fantastisk effekt, hvis man får
etableret Femernsund-forbindelsen, idet vi henviser til, at det ikke er en for-
bindelse mellem Danmark og Tyskland, men en forbindelse mellem Skandina-
vien og det øvrige Europa.
Transport- og energiministeren nævnte, at man på hans foranledning i
EU havde taget spørgsmålet om modulvogntog op, idet de kan medbringe
omkring 50 pct. mere gods og dermed give en mere miljøvenlig transport. Det
ville også fremgå af hans tale på rådsmødet.
Transport- og energiministeren fremhævede, at det, der stod i samle-
notatet, var, hvad Kommissionen sagde i midtvejsevalueringen. Han var ikke
mere blåøjet end at han godt vidste, hvad flertallet i Folketinget går ind for, og
han var i øvrigt fuldstændig enig i det og mente også, Danmark skulle bevare
vor høje miljøprofil.
Transport- og energiministeren oplæste, hvad der stod i samlenotatet
om den danske holdning: ”Den danske regering er umiddelbart positivt indstil-
let over for midtvejsevalueringen, som understreger transportens store betyd-
ning for udviklingen i EU.” Der stod jo ikke noget om, at man ville nedpriori-
tere miljøet. Derefter skrev man: ”Desuden er det positivt, at der satses på en
omlægning af TEN-støtten, så denne i højere grad tilfalder infrastrukturom-
lægninger af grænseoverskridende karakter (f.eks. Femernbælt). En ændring,
man fra dansk side kan støtte.” Det er jo med til at flytte mere over på jernba-
ne.
1. Europaudvalgsmøde 6/10 2006 37
Transport- og energiministeren medgav, at samlenotatet måske var
skrevet lidt trekantet, og at det godt kunne være, det kunne opfattes anderle-
des, men som ministeren havde understreget i sin besvarelse af spørgsmålene,
var der ingen ændring i den danske holdning til miljø. Ord kan jo fortolkes
forskelligt, men det var ikke meningen at lægge op til nogen ændring. Mini-
steren tilføjede, at det også ville være meget uklogt for en transport- og ener-
giminister at give udtryk for en anden holdning end statsministeren, og i øv-
rigt havde han ikke en sådan anden holdning.
NOT Transport- og energiministeren tilbød at oversende papiret til den tale,
han ville holde på rådsmødet, til Europaudvalget.
Transport- og energiministeren bekræftede over for Per Clausen, at
Danmark ikke vil prioritere miljøet ned. Vi mener, der kan opnås miljøgevin-
ster ved i højere grad at flytte transport fra vejen til bane eller vand, og speci-
elt så ministeren nogle muligheder for transport ad søvejen i Østersøområdet,
idet det ikke tage så lang tid at gennemføre ændringer af havnefaciliteter.
Når det ikke gik bedre i Danmark med at få flyttet den interne trans-
port over til jernbanen, hang det sammen med landets beskedne størrelse. Kun
når vi talte om store mængder af ens gods, f.eks. Carlsbergs produkter, eller
meget tunge transporter, kunne overførsel til transport pr. bane betale sig.
Regeringen ville ikke pålægge virksomhederne, hvordan de skulle transportere
deres varer.
Transport- og energiministeren gentog i svaret til Anne Grete Holms-
gaard, at de citerede sætninger fra samlenotatet handlede om, hvad Kommis-
sionen sagde, og ikke var udtryk for Danmarks holdning. I sin tale ville han
bestemt sige, at vi følger den samme linje som hidtil. Han pointerede, at der
ingen ændring er i den danske holdning.
Han svarede Anne Grete Holmsgaard, at Danmark ikke har været
involveret i det underudvalg, der har behandlet udarbejdelsen af midtvejseva-
lueringen.
Ministeren nævnte, at miljø- og transportpolitik, som jo har en snæver
forbindelse med hinanden, vil være på dagsordenen på mødet i marts 2007,
hvor stats- og regeringscheferne skal diskutere, hvordan man får skabt et mere
energieffektivt EU. Her vil vi komme med et udspil, som statsministeren vil
præsentere på DER mødet i Finland i denne måned, hvor han bl.a. ville spør-
ge: ”Sker der nu nok på bilområdet?” Transport- og energiministeren henviste
i den forbindelse til, at Folketingets trafikudvalg havde været på besøg hos
Boeingfabrikkerne og fået vist den nyeste model, som havde en højere energi-
effektivitet. Ministeren sagde, at den bil, han kørte i for nogle år siden, kørte
10 kilometer på literen, og det gjorde den, han kørte i i dag, også, så der var
noget, der tydede på, at bilfabrikkerne ikke gjorde nok, selv om han godt var
1. Europaudvalgsmøde 6/10 2006 38
klar over, at enkelte bilmodeller kunne køre 100 kilometer på 3 liter. En op-
fordring fra stats- og regeringscheferne kunne måske få bilproducenterne til at
tage sig sammen.
NOT Transport- og energiministeren svarede Morten Messerschmidt, at han
ikke havde tallene for transportsektorens energianvendelse i EU siden 1972 på
rede hånd, men at han gerne ville sende dem over i et notat, hvis udvalget
ønskede det..
Formanden takkede for, at ministerens talepapir til rådsmødet ville
blive oversendt, idet hun nævnte, at den sætning i samlenotatet, som især
havde givet anledning til problemerne, var: ”Den danske regering er umiddel-
bart positivt indstillet over for midtvejsevalueringen.”
Charlotte Antonsen var tilfreds med, at transport- og energiministe-
ren nu understregede, at vor miljøpolitik ikke er ændret, heller ikke i relation
til transport. Hun kunne nu heller ikke læse samlenotatet sådan, som oppositi-
onen gjorde, og henviste bl.a. til mandatet vedrørende TEN.
I relation til det foregående punkt på dagsordenen havde man kritise-
ret, at finansministeren havde talt for længe og havde nævnt langt de fleste af
rådsmødets punkter, og nu kritiserede man transport- og energiministeren for
at have sagt for lidt i sit oplæg. Kritikken af det sidste hang måske sammen
med, at mødet nu var åbent for pressen.
Hun syntes, det var godt, at man diskuterede hvidbogen, idet det ikke
er alle lande, der alene er optaget af transportens miljømæssige konsekvenser,
og henvisningen til Lissabon-strategien fandt hun fornuftig, idet den betød, at
man generelt hævede interessen for emnet. Hun mente, et godt miljø er meget
afhængigt af, hvor effektiv søtransporten er, og hvis man fjerner flaskehalse-
ne, så det hele glider lettere på vejene, havde hun svært ved at blive forarget
over det. Hun tilføjede, at hun havde meddelelsen fra Kommissionen foran
sig, og gjorde opmærksom på, at der står en masse om miljø og om CO2-
emissioner og om, at transporten står for 71 pct. af det samlede olieforbrug.
Hun gjorde opmærksom på, at det ikke var miljøministrene, der mødtes, og
derfor var udgangspunktet transporten.
Charlotte Antonsen var tilfreds med, at ministeren havde sagt, at der
ikke var nogen ændring i vort syn på miljøet, og henviste ligeledes til, at
statsministeren havde nævnt det i sin åbningstale.
Formanden mente ikke, at Charlotte Antonsens have ret i, at det for-
hold, at mødet var åbent, måske kunne have betydning for udformningen af
talepapirerne, idet hun henviste til, at i de 18 år, hun havde været medlem af
udvalget, havde der været meget store forskelle på detaljeringsgraden i talepa-
pirerne.
Svend Auken mindede om, at formålet med at holde møder i Euro-
1. Europaudvalgsmøde 6/10 2006 39
paudvalget var at sikre, at ministeren havde et flertal i Folketinget bag sig.
Han oplæste igen de sætninger i det oversendte talepapir, som gav anledning
til kritikken. Han var glad for tilsagnet om at få oversendt ministerens talepa-
pir til rådsmødet, og gik ud fra, at det ville ske hurtigst muligt. Han gik ligele-
des ud fra, at 1) det ville fremgå af talepapiret, at vi ikke støtter Kommissio-
nens politik med at nedtone miljøaspektet, 2) at henvisningen til Lissabon-
processen ikke berettiger, at man nedtoner miljøpolitikken, 3) at målsætningen
i hvidbogen fra 2001 fastholdes, herunder at man skal flytte gods fra vej til
bane, og 4) at man opfordrer til effektive indgreb over for miljøbelastningen
og energiforbruget i vejsektoren, da de frivillige aftaler, der tidligere var ind-
gået, desværre ikke havde givet det ønskede resultat. Hvis ministeren kunne
bekræfte, at de fire punkter ville være med i hans 3 minutters tale, så ville
dette møde kunne slutte på en ordentlig måde.
Anne Grete Holmsgaard kunne godt forstå, at nogle mennesker får
politikerlede, idet de citerede sætninger kun kunne læses på én måde, nemlig
at Danmark er positiv over for midtvejsevalueringen, som taler om at nedtone
miljøaspektet. Hun håbede, transport- og energiministeren ville være indstillet
på at holde en klar miljøprofil og slås for det, miljøministeren havde sloges
for i miljørådet, nemlig at Lissabon-erklæringen også omfattede miljøhensyn.
Med hensyn til bilproducenterne mente Anne Grete Holmsgaard ikke,
en opfordring fra stats- og regeringscheferne ville være nok, det ville bare
være konfirmationstaler, og man kunne ikke vente til foråret 2007, idet det er
nu, Kommissionen skal lægge op til, hvad der skal være konsensus om på
topmødet. Tiden for frivillige aftaler er passé.
Hun forstod, at Danmark ikke havde været involveret i den arbejds-
gruppe, som havde forberedt midtvejsevalueringen, men henviste til, at det
fremgik af samlenotatet, at medlemslandene havde haft mulighed for at udtale
sig om hvidbogen under det engelske formandskab i 2005, og ville gerne vide,
om vi havde meldt ud, og hvad vi havde sagt.
Hun efterlyste et svar på sin anmodning om at få listen over hørte
organisationer udvidet til at omfatte grønne organisationer.
Formanden gjorde opmærksom på, at man ikke på indeværende møde
kunne pålægge ministeren noget vedrørende den europæiske bilindustri, idet
det ikke var på dagsordenen.
Lone Dybkjær sagde i relation til det notat, Morten Messerschmidt
havde fået tilsagn om at få vedrørende energiforbruget i transportsektoren
siden 1972, at det, hun var interesseret i, var at få tallene for Danmarks ved-
kommende.
Med hensyn til detaljeringsgraden i talepapirerne gentog hun, at hun
mente, det var udtryk for en forkert politisk vurdering – når ministeren sagde,
1. Europaudvalgsmøde 6/10 2006 40
han ville omtale de væsentligste sager – at han helt undlod at kommentere, at
man lagde op til en nedprioritering af miljøaspektet. Når man kun læste sam-
lenotatet, kunne man jo ikke vide, at regeringen var uenig heri.
Hun efterlyste svar på sit spørgsmål om harmonisering af afgifterne.
Per Clausen spurgte, om ministerens bemærkning om, at det var van-
skeligt at flytte transport over til jernbane i et så lille land som Danmark,
skulle forstås sådan, at det var vanskeligt markedsmæssigt, økonomisk, eller
mente han, det miljømæssigt ville være en dårlig investering? Per Clausen
vidste godt, at regeringen på grund af skattestoppet ikke ønskede at indføre
nye afgifter, men pegede på, at der var andre muligheder for at få taget hensyn
til de miljømæssige omkostninger, f.eks. ved at lette for dem, der tilbyder en
mere miljømæssig transport.
I forbindelse med drøftelsen om modulvogntog gjorde han opmærk-
som på, at ganske vist var de mere miljøvenlige en gammeldags lastbiler, men
når først godset var kommet over i lastbiler, var det svært at få det ud igen og
over på tog, når det skulle transporteres ned igennem Europa.
Endelig spurgte han, om ministerens svar skulle forstås sådan, at han
mente, det først og fremmest gjaldt om at gennemføre en mere effektiv trans-
port af hensyn til globaliseringen, og så måtte man efterfølgende forsøge at
kompensere i forhold til miljøet.
Transport- og energiministeren understregede, at han ikke havde
forelagt noget forhandlingsoplæg vedrørende hvidbogen. Regeringen var posi-
tivt indstillet over for, at midtvejsevalueringen understreger transportens store
betydning for udviklingen i EU, og at vi var positive over for, at der satses på
en omlægning af TEN-støtten.
Han var fuldstændig enig i det, der var sagt om miljøet, og ville med
stor glæde give udtryk for det på det kommende rådsmøde.
Med hensyn til stats- og regeringscheferne gjorde ministeren i anled-
ning af Anne Grete Holmsgaards bemærkninger opmærksom på, at den danske
statsminister allerede ville rejse spørgsmålet på mødet i Finland den 20. okto-
ber, netop fordi vi ønskede at komme i så god tid, at det kunne komme med i
udspillet fra Kommissionen til konklusionerne fra topmødet i marts 2007.
Transport- og energiministeren sagde til Anne Grethe Holmsgaard, at
Danmark havde udtalt sig om hvidbogen til det engelske formandskab, og det
havde man også oversendt til Europaudvalget, men det var jo længe siden.
Han ville gerne ændre høringslisten, så de grønne organisationer kom
med.
NOT Han lovede Lone Dybkjær at medtage de danske tal i det
notat, der ville blive fremsendt.
I svaret til Per Clausen betegnede ministeren det som en uhyggelig
1. Europaudvalgsmøde 6/10 2006 41
tanke, at man skulle sætte markedskræfterne ud af spil og forlange, at trans-
porterne skulle foregå pr. tog. Men han var klar over, at det var der forskellige
holdninger til.
Hvis man skulle anvende modulvogntog, skulle der foretages en del
ændringer på vejene. Udgiften hertil var anslået til 80 mio. kr. Han henviste
til, at der foregik forsøg med modulvogntog i Tyskland og Holland.
Transport- og energiministeren svarede Per Clausen, at globaliserin-
gen bestemt ikke havde en højere prioritering end miljøhensyn, men globalise-
ringen var en kendsgerning, og under den forudsætning måtte man gør det så
godt som muligt miljømæssigt.
Formanden bekræftede, at der ikke var forelagt noget forhandlings-
oplæg, men det var jo altid muligt for udvalget at give gode råd til ministeren.
Svend Auken bad ministeren svare bekræftende på, at de fire punkter,
han havde nævnt i sit første indlæg, ville indgå i ministerens talepapir.
Per Clausen replicerede, at han ikke havde talt om et forbud mod
transport på vejene eller om at pålægge erhvervslivet en bestemt transport-
form, men om på en eller anden måde at sørge for, at de miljømæssige om-
kostninger blev indregnet i transportomkostningerne, f.eks. ved at give mere
hensigtsmæssige transportformer bedre vilkår.
Transport- og energiministeren svarede bekræftende på Svend Au-
kens spørgsmål og gentog, han ville oversende talepapiret.
Transport- og energiministeren svarede Lone Dybkjær, at bemærknin-
gen om, at forskellene i afgifterne på brændstof måtte indsnævres, stod for
Kommissionens regning. Han havde ikke tænkt sig at melde ud på det punkt,
men gjorde opmærksom på, at indsnævring af forskellene jo også kunne bety-
de, at nogle lande skulle sætte deres afgifter op. I øvrigt sagde han, at når han
så i forskellige blades gennemgang af, hvad bilisterne skulle betale for benzi-
nen i forskellige lande i Europa, slog det ham, hvor små forskelle der egentlig
var. Han tilføjede, at regeringen ikke havde til hensigt at ændre på sin politik
vedrørende afgifter.
Lone Dybkjær ville gerne vide, hvad der mentes med det.
NOT Transport- og energiministeren lovede Lone Dybkjær et notat om
sagen.
Charlotte Antonsen forstod, at alle var enige om linjen, men pegede
på, at det var lidt uden for de normale rammer for udvalgets arbejde at pålæg-
ge ministeren at udtale sig på en bestemt måde, når der ikke blev forelagt
forhandlingsoplæg, og frygtede, at man fremover skulle have alle talepapirer
sendt over, når ministrene udtalte sig i forskellige sammenhænge i udlandet.
Det mente hun i øvrigt ville være på kanten af grundloven, hvorefter det er
regeringen, der fører udenrigspolitikken.
1. Europaudvalgsmøde 6/10 2006 42
Formanden gjorde opmærksom på, at udvalget ikke havde pålagt
ministeren noget, men at ministeren havde været venlig og tilbudt at oversen-
de sit talepapir, og det tilbud havde man sagt ja tak til.
2. Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-
Parlamentet om Godslogistik i Europa – nøglen til
bæredygtig mobilitet
- Information fra Kommissionen
KOM (2006) 0336
Rådsmøde 2754 – bilag 1 (samlenotat side 7)
KOM (2006) 0336 – bilag 1 (grundnotat af 25/9-06)
Transport- og energiministeren: Den første sag på dagsordenen, som jeg vil
nævne, er dagsordenens punkt 2, som drejer sig om meddelelsen om godslogi-
stik.
I meddelelsen beskrives de logistiske udfordringer, som Europa står
over for i fremtiden i relation til bl.a. bilkøer, færdselsulykker og forurening.
Danmark hilser tiltag, som medfører en mere effektiv transport, vel-
kommen.
Det er positivt, at Kommissionen erkender behovet for at få skabt
overblik over eksisterende flaskehalse i EU’s transport- og logistiksystemer.
Fra dansk side ser vi gerne, at Kommissionen får analyseret mulighederne for
bedre infrastrukturudnyttelse gennem brug af modulvogntog, da det er en
transportform, der effektiviserer og optimerer godslogistikken. Det danske
forsøg med modulvogntog har påvist dette.
På rådsmødet vil jeg derfor opfordre Kommissionen til at analysere
anvendelse af modulvogntog.
Charlotte Antonsen betegnede det som utroligt vigtigt, at man i med-
delelsen om godslogistik, nøglen til bæredygtig mobilitet, gik ind for at be-
kæmpe flaskehalse for at fremtidssikre Europa til gavn for vækst og beskæfti-
gelse, idet man samtidig skulle gøre, hvad man overhovedet kunne, for i fæl-
lesskab at forbedre miljøet. Det ville hun gerne have transport- og energimini-
steren til at uddybe.
Per Clausen var klar over, at regeringen havde fremsat et lovforslag
om modulvogntog, og spurgte, om der forelå noget om, hvor store investerin-
ger de ville betyde i Europa. Han havde fået en henvendelse fra nogle folk i
Jylland, som gik ind for modulvogntog og opfordrede til, at man fjernede de
mange rundkørsler, der var etableret i Jylland, så modulvogntogene kunne
køre lige igennem, hvilket han naturligvis var uenig i.
Transport- og energiministeren svarede Charlotte Antonsen, at det
1. Europaudvalgsmøde 6/10 2006 43
klart er flaskehalsene, der er det største problem for transporten i Tyskland,
idet man, som Svend Auken sagde, nogle gange kører med 20 kilometer i
gennemsnit på gennemfartsvejene ned igennem Europa. Hvis vi får lavet Fe-
mernsund-forbindelsen og får færdiggjort projektet omkring Køge, får vi bed-
re mulighed for at løse det problem. I europæisk regi er det et fantastisk om-
fattende projekt. Det går for langsomt med at få gods flyttet over til bane, det
må erkendes, men det tager fantastisk lang tid og koster utroligt mange penge.
3. Civil satellitnavigationssystem Galileo
Udvalgsmødereferater:
(041) side 334 FO (forhandlingsoplæg forelagt EUU 3/12-04)
(03) side 1143 FO (forhandlingsoplæg forelagt EUU 4/6-04)
(012) side 362 FO (forhandlingsoplæg forelagt EUU 1/3-02)
(98) side 1931 FO (forhandlingsoplæg forelagt EUU 11/6-99)
a) Forslag til Rådets forordning om ændring af
fællesforetagendet Galileos vedtægter, der er knyttet som
bilag til Rådets forordning (EF) nr. 876/2002
- Fælles tilgang
KOM (2006) 0351
Rådsmøde 2754 – bilag 1 (samlenotat side 17)
b) Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF)
nr. 1321/2004 om forvaltningsstrukturerne for de
europæiske programmer for satellitbaseret radionavigation
- Fælles tilgang
KOM (2006) 0261
Rådsmøde 2754 – bilag 1 (samlenotat side 19)
c) Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og
Rådet: Statusrapport om Galileo-programmet
- Rådskonklusioner
KOM (2006) 0272
Rådsmøde 2754 – bilag 1 (samlenotat side 20)
d) Forhandlingerne om koncessionskontrakt
- Information fra Kommissionen
Rådsmøde 2754 – bilag 1 (samlenotat side 23)
1. Europaudvalgsmøde 6/10 2006 44
e) (Evt.) Relationer med tredjelande
- Information fra Kommissionen
Rådsmøde 2754 – bilag 1 (samlenotat side 24)
Transport- og energiministeren nævnte ikke denne sag.
4. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets
forordning om fælles regler for civil luftfartssikkerhed
(security)
- Politisk enighed
KOM (2005) 0429
Rådsmøde 2754 – bilag 1 (samlenotat side 28)
KOM (2005) 0429 – bilag 2 (grundnotat af 28/10-05)
Udvalgsmødereferater:
(05) side 999 FO (forhandlingsoplæg forelagt EUU 24/3-06)
(05) side 509 (behandlet i EUU 2/12-05)
Transport- og energiministeren: Den næste sag, jeg vil nævne, er dagsor-
denspunkt 4 om fælles regler for civil luftfartssikkerhed.
Sagen har tidligere været forelagt udvalget til forhandlingsmandat den
24. marts 2006.
Som det vil være udvalget bekendt, opnåede Rådet den 27. marts 2006
generel indstilling til en ændring af forordningen om fælles regler for civil
luftfart.
For Danmark var det under forhandlingerne i Rådet navnlig vigtigt at
fastholde Danmarks ret til at forbyde våben og bevæbnede vagter om bord i
fly, hvilket også er lykkedes tilfredsstillende.
Forslaget har nu været igennem Europa-Parlamentets første behand-
ling, og der er stillet en række ændringsforslag.
Et af Parlamentets ændringsforslag vedrører spørgsmålet om finansie-
ring af udgifterne til security. Europa-Parlamentet ønsker blandt andet en tekst
indført i forslaget om, at finansieringen af sikkerhedstiltag skal finde sted
både med offentlige midler og ved brugerbetaling.
Det er ikke lykkedes at blive enige med Europa-Parlamentet, og der
stiles således på rådsmødet mod at vedtage en fælles holdning uden imøde-
kommelse af Parlamentet i spørgsmålet om finansiering af sikkerhedstiltag.
Fra dansk side finder vi ikke, at spørgsmålet om, hvordan security skal
finansieres i de enkelte medlemslande, hører hjemme i denne forordning. Vi
finder i det hele taget, at spørgsmålet om finansiering hører under medlems-
1. Europaudvalgsmøde 6/10 2006 45
staternes kompetence. I Danmark finansieres security således af flybranchen
selv.
Såfremt et flertal af medlemslandene ønsker at imødekomme Parla-
mentets ønske, vil Danmark kunne støtte dette, under forudsætning af at den
præcise formulering ikke pålægger medlemslandene nogen form for forplig-
telser vedrørende finansieringen.
Formandskabets forslag indeholder dog ikke dette element, og vi kan
støtte udkastet til fælles tilgang til Europa-Parlamentets ændringsforslag.
Helle Sjelle ville sikre sig, at vi stadig havde mulighed for at sige nej
til våben i fly, og at regeringen rent faktisk ville sige nej til, at der måtte være
våben om bord i fly, som fløj over det danske luftrum.
Transport- og energiministeren svarede Helle Sjelle, at med hensyn
til de såkaldt ”fly marshalls” var det den danske grundholdning, som var fuld-
stændig entydig og klar, at problemerne med sikkerheden skal løses på jorden,
ikke i flyene. Derfor var man i Ministerrådet nået frem til, at de enkelte lande
selv måtte bestemme, om der måtte være våben i flyene over deres luftrum, og
i Danmark ville vi fortsat ikke tillade noget sådant. I Danmark sagde vi nej,
hvis et andet land ønsker at lande med bevæbnede vagter om bord.
5. Eksterne relationer på luftfartens område
a) EU/USA-forhandlingerne om en luftfartsaftale
- Status
Rådsmøde 2754 – bilag 1 (samlenotat side 38)
Udvalgsmødereferater:
(05) side 1003 (behandlet i EUU 24/3-06)
(05) side 507 (behandlet i EUU 2/12-05)
(02) side 1322 FO (forhandlingsoplæg forelagt EUU 28/5-03)
b) EU-Rusland: Overflyvning af Sibirien
Status
Rådsmøde 2754 – bilag 1 (samlenotat side 38)
Udvalgsmødereferat (05) side 1003 (behandlet i EUU 24/3-06)
Transport- og energiministeren: Den næste sag, jeg vil nævne til oriente-
ring, er dagsordenspunkt 5 om eksterne relationer på luftfartens område.
På rådsmødet vil Kommissionen orientere om status på forhandlinger-
ne med henholdsvis Rusland og USA.
For Ruslands vedkommende drejer det sig om en særlig afgift for
overflyvning af Sibirien, som Rusland opkræver i strid med de internationale
ICAO-bestemmelser. Kommissionen har i marts 2006 fået mandat af Rådet til
1. Europaudvalgsmøde 6/10 2006 46
at optage forhandlinger med Rusland med henblik på at løse spørgsmålet. Der
har været afholdt en række forhandlingsmøder, men uden de store resultater.
For USA´s vedkommende drejer det sig om indgåelse af en aftale med
USA om etablering af et åbent luftfartsområde. Første fase af en aftale har
ligget klar siden sidste efterår, men den politiske stillingtagen har afventet
nogle bebudede ændringer i den amerikanske politik vedrørende bestemmelser
om udenlandsk deltagelse og ejerskab i amerikanske luftfartsselskaber. Æn-
dringerne trækker dog ud, dels på grund af modvilje og dels på grund af det
forestående midtvejsvalg. Kommissionen overvejer derfor alternative løsnin-
ger for at imødegå yderligere forsinkelser.
Regeringen vil på dette rådsmøde notere sig Kommissionens statusre-
degørelser på de to sager.
Svend Auken erklærede sig enig i det, transport- og energiministeren
havde sagt om Sovjets krænkelser af de internationale ICAO-konventioner i
forbindelse med overflyvning af Sibirien, men ville gerne have uddybet, hvor-
dan det gik med forhandlingerne med USA om at få en større adgang til det
amerikanske marked for europæerne.
Charlotte Antonsen håbede, man ville tale med meget store bogstaver
til Rusland og gå ud med budskabet i offentligheden, så den russiske befolk-
ning blev bekendt med, hvordan dens regering chikanerede andre.
Transport- og energiministeren svarede Svend Auken, at forhandlin-
gerne med USA om en fælles luftfartsaftale om bedre markedsadgang for
øjeblikket stod stille, fordi amerikanerne ikke brød sig om at lave om på deres
regler for udenlands medejerskab og udenlandsk indflydelse i amerikanske
luftselskaber. Han tilføjede, at disse forhandlinger ikke handlede om udveks-
ling af oplysninger om passagerer, idet de fandt sted i andet regi.
Transport- og energiministeren svarede Charlotte Antonsen, at i virke-
ligheden var det en slags piratvirksomhed, Rusland udøvede, idet de krævede
ganske betydelige beløb – ministeren havde hørt beløb på op til 100.000 kr. –
for overflyvning af Sibirien. Han havde oplevet, at den russiske luftfartsmini-
ster havde argumenteret herfor, men han havde fra alle sider i EU fået at vide,
at det var fuldstændig uacceptabelt. Det var bestemt også den danske hold-
ning.
6. Forslag til rådsbeslutning om indgåelse på Det Europæiske
Fællesskabs vegne af protokollen til Alpekonventionen
vedrørende transport
- Vedtagelse
KOM (2001) 0018
Rådsmøde 2754 – bilag 1 (samlenotat side 40)
1. Europaudvalgsmøde 6/10 2006 47
Transport og energiministeren nævnte ikke dette punkt i sin forelæggelse af
dagsordenen.
Siden sidst:
a) Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets
forordning om bedre sikring af forsyningskæden
KOM (2006) 0079
KOM (2006) 0079 – bilag 2 (grundnotat af 4/4-06)
KOM (2006) 0079 – bilag 3 (supplerende grundnotat af 30/5-06)
Trafikministeren: Jeg vil afslutningsvis under punktet ”Siden sidst” kort
orientere om to forordningsforslag, der er kommet siden sidst. Udvalget har
modtaget grundnotater om forslagene, og jeg skal i øvrigt henvise til disse.
Det ene forslag vedrører bedre sikring af forsyningskæden.
Stats- og regeringscheferne har på topmøde i 2004 udpeget transport
som et centralt område i terrorbekæmpelsen. På topmødet pegede man bl.a. på
en forbedring af forebyggelsesmekanismerne.
Der er i dag regler for luftfart, søfart og i relation til havnesikring, og
med Kommissionens forslag er man nu nået til landtransportområdet.
Forslaget er teknisk kompliceret, men det centrale er, at der lægges op
til en frivillig ordning, hvor operatører selv kan vurdere, om de vil lade sig
certificere til det, Kommissionen kalder ”sikker operatør”.
Ved operatører i relation til forsyningskæden forstås bl.a. transport-
virksomheder, speditører og virksomheder, der driver et pakhus, et depot, en
indlandsterminal eller en flod- eller kanalhavn.
En status som ”sikker operatør” dokumenterer operatørens evne til at
undgå brud på sikringen af den del af forsyningskæden, han bærer ansvaret
for. Fordelen ved at være ”sikker operatør” bliver til gengæld, at man får tilla-
delse til at transportere sin fragt i henhold til andre – lempeligere – regler end
dem, der gælder for ”ikke-sikre operatører”.
Vi stiller os generelt positive over for tiltag på sikkerhedsområdet. Vi
er imidlertid også opmærksomme på, at man ved etablering af en fælles ram-
me i så vidt omfang som muligt skal tilstræbe at undgå unødvendige admini-
strative byrder både på nationalt plan og på europæisk plan.
Forslaget giver anledning til en lang række spørgsmål, som må afkla-
res nærmere, før vi fra dansk side kan tage mere konkret stilling til forslaget.
Forslaget har været forhandlet et par gange i rådsarbejdsgruppen, og der er det
da også stødt på nogen modstand, som bl.a. må tilskrives de mange udeståen-
de spørgsmål. Bekymringerne går blandt andet på, om forslaget reelt giver
1. Europaudvalgsmøde 6/10 2006 48
merværdi.
Charlotte Antonsen havde hørt transport- og energiministeren sige, at
vi fra dansk side ville gå lidt forsigtigt frem, hvilket hun fandt rigtigt, da det
ikke var inden for vejgodstransporten, terrorrisikoen var særlig stor. Man
skulle ikke opbygge et kæmpe bureaukrati på alle områder, blot fordi der stod
terror i overskriften, men prioritere indsatsen. Derfor var hun glad for ministe-
rens kritiske indstilling.
b) Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets
forordning om fælles regler for driften af
lufttransporttjenester i Fællesskabet (omarbejdet)
KOM (2006) 0396 (revision af "3. luftfartspakke")
KOM (2006) 0396 – bilag 2 (grundnotat af 27/9-06)
Transport- og energiministeren: Det andet forslag er en revision af 3. luft-
fartspakke. De tre forordninger i den såkaldte 3. luftfartspakke fra 1992 udgør
grundlaget for det indre marked for luftfart.
Det har vist sig, at medlemsstaterne ikke fortolker og anvender for-
ordningerne helt ens. For eksempel skal myndighederne kontrollere luftfarts-
selskabernes finansielle soliditet, men her er der ifølge Kommissionen forskel
på, hvor strengt man går til værks i de forskellige medlemslande, og det ska-
ber ulige konkurrencevilkår.
Kommissionen ønsker med revisionen at skrive de tre forordninger
sammen til en enkelt. Desuden vil regelsættet blive tydeliggjort. Det indebæ-
rer blandt andet en stramning af reglerne for udstedelse og tilbagekaldelse af
licens til luftfartsselskaberne og for leasing af luftfartøjer. Herudover ønsker
man med forslaget at sikre, at billetprisernes sammensætning bliver mere
gennemskuelig for passagererne.
Forslaget har endnu ikke været forhandlet i Rådet. Det forventes, at
forhandlingerne starter her i løbet af efteråret, og at sagen kommer op på det
næste rådsmøde i december.
1. Europaudvalgsmøde 6/10 2006 49
Punkt 4. Gennemgang og godkendelse af tidsplan for
udvalgets behandling af lovforslag nr. L 26 om EU’s
udvidelse med Rumænien og Bulgarien
L 26 – bilag 1 (udkast til tidsplan)
Den udsendte tidsplan blev godkendt.
1. Europaudvalgsmøde 6/10 2006 50
Punkt 5. Drøftelse og eventuel afgivelse af
høringssvar vedr. subsidiaritetsprincippet og
forordning om lovvalg i ægteskabssager
KOM (2006) 0399
KOM (2006) 0399 – bilag 4 (udkast til høringssvar – internt bilag)
Udkastet til høringssvaret til COSAC med tilhørende mindretalsudtalelse blev
godkendt, idet SF og de konservative tilsluttede sig høringssvaret.
1. Europaudvalgsmøde 6/10 2006 51
Punkt 6. Eventuelt
Anne Grete Holmsgaard bad sekretariatet oplyse, hvilket bilags-
nummer papiret om de danske tilkendegivelser fra 2005 om midtvejsevalue-
ring af transportpolitikken havde.
Formanden takkede for god ro og orden i det første åbne møde i
Europaudvalget, og hun takkede også gæsterne.
Mødet slut kl. 13.30.
Ref.: BE/am.
1. Europaudvalgsmøde 6/10 2006 52


Side 1
1. EUU-MØDE
Hvor intet andet er angivet, afholdes Europaudvalgets møder for åbne døre.
Tilmelding for tilhørere skal ske senest kl. 12.00 dagen inden mødet ved Europaudvalgets
sekretariat (europaudvalget@ft.dk; tlf. 33 37 36 10). Der vil være pladsbegrænsning.
For yderligere information se
www.euo.dk/dagsorden
13/9 2016
4. udgave
FO=Forhandlingsoplæg
Europaudvalget
holder åbent møde:
fredag den 6. oktober 2006, kl. 10.00
i værelse 2-133
Dagsorden:
1. Modtagelse af deputation: JuniBevægelsen vedr. åbenhed
FO 2. Rådsmøde nr. 2753 (økonomi- og finansministre) den 10. oktober 2006
Forelæggelse ved finansministeren
3. Rådsmøde nr. 2754 (transport, telekommunikation og energi – transport) den 12.
oktober 2006
Forelæggelse ved transport- og energiministeren
4. Gennemgang og godkendelse af tidsplan for udvalgets behandling af lovforslag nr. L
26 om EU’s udvidelse med Rumænien og Bulgarien
L 26 – bilag 1 (udkast til tidsplan)
5. Drøftelse og eventuel afgivelse af høringssvar vedr. subsidiaritetsprincippet og
forordning om lovvalg i ægteskabssager
KOM (2006) 0399
KOM (2006) 0399 – bilag 4 (udkast til høringssvar – internt bilag)
6. Eventuelt
Der vedlægges foreløbige oversigter over de under punkterne 1 og 2 nævnte møder
Europaudvalget 2006-07
EUU Alm.del Offentligt referat
Offentligt
2
Andre møder for Europaudvalgets medlemmer i uge 40:
Ingen
Andre møder for Europaudvalgets medlemmer i uge 41:
Mandag-tirsdag 9-10/10: Møde i EP om EU-budgettet
Tirsdag 10/10 kl. 10.00-11.00: Besøg af bulgarsk viceudenrigsminister
Fredag 13/10 kl. 10.00: Europaudvalgsmøde
3
Rådsmøde (økonomi- og finansministre) den 10. oktober 2006
Revideret foreløbig oversigt, 1. udgave
1. Anvendelsen af kriteriet vedrørende prisstabilitet
– Afrapportering
Rådsmøde 2753 – bilag 1 (samlenotat side 2)
2. Stabilitets- og Vækstpagten
a) Proceduren for uforholdsmæssigt store underskud vedr. Tyskland
SEK (2006) 0990
Rådsmøde 2753 – bilag 1 (samlenotat side 5)
Alm. del (05) – bilag 396 (orientering om dagsorden til uformelt økonomi- og
finansministermøde den 8.-9. september 2006 i Helsinki)
Alm. del (05) – bilag 419 (referat fra uformelt økonomi- og finans-
ministermøde den 8.-9. september 2006 i Helsinki)
Udvalgsmødereferat (05) side 917 (seneste behandling i EUU 10/3-06)
b) Proceduren for uforholdsmæssigt store underskud vedr. Storbritannien
SEK (2006) 1159
Rådsmøde 2753 – bilag 1 (samlenotat side 10)
Udvalgsmødereferat (05) side 683 FO (forhandlingsoplæg forelagt EUU
20/1-06)
FO c) Vurdering af revideret konvergensprogram og proceduren for uforholdsmæssigt
store underskud vedr. Ungarn
Rådsmøde 2753 – bilag 1 (samlenotat side 15)
Udvalgsmødereferater:
(05) side 681 (seneste behandling i EUU 20/1-06)
(05) side 69 (behandlet i EUU 7/10-05)
(05) side 228 FO (forhandlingsoplæg forelagt EUU 4/11-05)
(042) side 94 FO (forhandlingsoplæg forelagt EUU 4/3-05)
(041) side 481 FO (forhandlingsoplæg forelagt EUU 14/1-05)
(03) side 1292 FO (forhandlingsoplæg forelagt EUU 2/7-04)
3. Energi, innovation, finansiel stabilitet og Rådets arbejdsmetoder – opfølgning på
uformelt økonomi- og finansministermøde i september 2006
– Rådskonklusioner
Rådsmøde 2753 – bilag 1 (samlenotat side 22)
4
4. Bedre regulering – måling af administrative byrder
– Rådskonklusioner
KOM (2005) 0518
Rådsmøde 2753 – bilag 1 (samlenotat side 25)
Rådsmøde 2753 – bilag 2 (henvendelse af 5/10-06 fra Forbrugerrådet)
Udvalgsmødereferat (05) side 223 (seneste behandling i EUU 4/11-05)
5. Kvaliteten af de offentlige finanser
– Rådskonklusioner
Rådsmøde 2753 – bilag 1 (samlenotat side 29)
6. Den Europæiske Investeringsbank (EIB) – eksternt lånemandat 2007-2013
– Orienterende politisk debat
KOM (2006) 0324, KOM (2006) 0323, SEK (2006) 0789, SEK (2006) 0790
Rådsmøde 2753 – bilag 1 (samlenotat side 31)
Udvalgsmødereferat (05) side 1688 FO (forhandlingsoplæg forelagt EUU
30/6-06)
7. Finansielle tjenesteydelser
a) Clearing og afvikling
– Udveksling af synspunkter
KOM (2004) 0312
Rådsmøde 2753 – bilag 1 (samlenotat side 37)
Bilag (03) 955 (grundnotat af 7/8-04)
Bilag (03) 1147 (supplerende grundnotat af 10/8-04)
Udvalgsmødereferat (041) side 165 (seneste behandling i EUU 12/11-04)
b) Single Euro Payment Area (fælles eurobetalingsområde)
– Rådskonklusioner
KOM (2005) 0603
Rådsmøde 2753 – bilag 1 (samlenotat side 41)
KOM (2005) 0603 – bilag 2 (grundnotat af 9/3-06)
FO 8. Makrofinansiel assistance til Moldova
– Forventes behandlet på et senere rådsmøde
Rådsmøde 2753 – bilag 1 (samlenotat side 44)
Udvalgsmødereferat (00) side 1729 FO (forhandlingsoplæg forelagt EUU
7/7-00)
Udvalgsmødereferat (021) side 15 FO (forhandlingsoplæg forelagt EUU
4/10-02)
5
FO 9. Forslag til forordning om generelle regler for fællesskabets støtte inden for
transeuropæiske net (TEN)
– Forventes behandlet på et senere rådsmøde
KOM (2006) 0245
Rådsmøde 2753 – bilag 1 (samlenotat side 46)
KOM (2005) 0076 – bilag 1 (grundnotat af 1/7-05)
KOM (2004) 0475 – bilag 1 (grundnotat af 8/3-05)
Siden sidst:
a) Ændring af finansforordningen for EU’s budget
Finansministeriets grundnotat oversendt den 1. november 2005 samt supplerende
grundnotat oversendt den 10. august 2006
KOM (2005) 0181, KOM (2006) 0213
KOM (2005) 0181 – bilag 1 (grundnotat af 1/11-05)
KOM (2005) 0181 – bilag 2 (supplerende grundnotat af 10/8-06)
Dagsordenspunkt 1, 2, 3, 5, 8 og 9 henhører under Finansministeriets ressort, dagsordenspunkt
4, 6 og 7 henhører under Økonomi- og Erhvervsministeriets og Finansministeriets ressort.
6
Rådsmøde (transport, telekommunikation og energi) den 12. oktober 2006
Revideret foreløbig oversigt, 1. udgave
1. Midtvejsevaluering af Hvidbogen fra 2001 om EU´s transportpolitik
– Drøftelse
KOM (2006) 0314
Rådsmøde 2754 – bilag 1 (samlenotat side 2)
KOM (2006) 0314 – bilag 1 (grundnotat af 14/8-06)
Bilag (01) 24 (grundnotat af 15/10-01 om hvidbogen)
2. Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om Godslogistik i
Europa – nøglen til bæredygtig mobilitet
– Information fra Kommissionen
KOM (2006) 0336
Rådsmøde 2754 – bilag 1 (samlenotat side 7)
KOM (2006) 0336 – bilag 1 (grundnotat af 25/9-06)
3. Civil satellitnavigationssystem Galileo
Udvalgsmødereferater:
(041) side 334 FO (forhandlingsoplæg forelagt EUU 3/12-04)
(03) side 1143 FO (forhandlingsoplæg forelagt EUU 4/6-04)
(012) side 362 FO (forhandlingsoplæg forelagt EUU 1/3-02)
(98) side 1931 FO (forhandlingsoplæg forelagt EUU 11/6-99)
a) Forslag til Rådets forordning om ændring af fællesforetagendet Galileos
vedtægter, der er knyttet som bilag til Rådets forordning (EF) nr. 876/2002
– Fælles tilgang
KOM (2006) 0351
Rådsmøde 2754 – bilag 1 (samlenotat side 17)
b) Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1321/2004 om
forvaltningsstrukturerne for de europæiske programmer for satellitbaseret
radionavigation
– Fælles tilgang
KOM (2006) 0261
Rådsmøde 2754 – bilag 1 (samlenotat side 19)
7
c) Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet: Statusrapport
om Galileo-programmet
– Rådskonklusioner
KOM (2006) 0272
Rådsmøde 2754 – bilag 1 (samlenotat side 20)
d) Forhandlingerne om koncessionskontrakt
– Information fra Kommissionen
Rådsmøde 2754 – bilag 1 (samlenotat side 23)
e) (Evt.) Relationer med tredjelande
– Information fra Kommissionen
Rådsmøde 2754 – bilag 1 (samlenotat side 24)
4. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fælles
regler for civil luftfartssikkerhed (security)
– Politisk enighed
KOM (2005) 0429
Rådsmøde 2754 – bilag 1 (samlenotat side 28)
KOM (2005) 0429 – bilag 2 (grundnotat af 28/10-05)
Udvalgsmødereferater:
(05) side 999 FO (forhandlingsoplæg forelagt EUU 24/3-06)
(05) side 509 (behandlet i EUU 2/12-05)
5. Eksterne relationer på luftfartens område
a) EU/USA-forhandlingerne om en luftfartsaftale
– Status
Rådsmøde 2754 – bilag 1 (samlenotat side 38)
Udvalgsmødereferater:
(05) side 1003 (behandlet i EUU 24/3-06)
(05) side 507 (behandlet i EUU 2/12-05)
(02) side 1322 FO (forhandlingsoplæg forelagt EUU 28/5-03)
b) EU-Rusland: Overflyvning af Sibirien
– Status
Rådsmøde 2754 – bilag 1 (samlenotat side 38)
Udvalgsmødereferat (05) side 1003 (behandlet i EUU 24/3-06)
8
6. Forslag til rådsbeslutning om indgåelse på Det Europæiske Fællesskabs vegne af
protokollen til Alpekonventionen vedrørende transport
– Vedtagelse
KOM (2001) 0018
Rådsmøde 2754 – bilag 1 (samlenotat side 40)
7. Eventuelt
Siden sidst:
a) Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om bedre
sikring af forsyningskæden
KOM (2006) 0079
KOM (2006) 0079 – bilag 2 (grundnotat af 4/4-06)
KOM (2006) 0079 – bilag 3 (supplerende grundnotat af 30/5-06)
b) Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fælles
regler for driften af lufttransporttjenester i Fællesskabet (omarbejdet)
KOM (2006) 0396 (revision af "3. luftfartspakke")
KOM (2006) 0396 – bilag 2 (grundnotat af 27/9-06)
Dagsordenspunkterne hører under transport- og energiministerens ressort.