Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 5. december 2008

Europaudvalget
REFERAT
AF 14. EUROPAUDVALGSMØDE
497
Dato: fredag den 5. december 2008
Tidspunkt: kl. 11.00
Sted: 2-133
Til stede: Svend Auken (S) formand, Michael Aastrup Jensen (V),
Erling Bonnesen (V), Birgitte Josefsen (V), Morten Mes-
serschmidt (DF), Pia Adelsteen (DF), Helle Sjelle (KF),
Kim Mortensen (S), Orla Hav (S), Jeppe Kofod (S), Anne
Grete Holmsgaard (SF), Hanne Agersnap (SF), Pernille
Frahm (SF), Lone Dybkjær (RV) (fungerede som formand
under det meste af dagsordenens punkter 2-5), Johanne
Schmidt-Nielsen (EL)
Desuden deltog: Udenrigsminister Per Stig Møller, transportminister Lars
Barfoed og sundhedsminister Jakob Axel Nielsen bistået
af afdelingschef Steffen Egesborg Hansen.
Punkt 1. Modtagelse af deputation: Valutapolitisk Netværk om
eurohøring
EUU alm. del (08) – bilag 91 (Henvendelse fra Valutapolitisk
Netværk)
Delegationen bestod af Ole Thorbek.
Ole Thorbek ville komme med sit input til den høring om EU’s Økonomiske og
Monetære Union, euroen og Danmarks forhold hertil, som Europaudvalget ville
holde i januar. Han pointerede, at det i den forbindelse er vigtigt, at alle i sagen
relevante aspekter er grundigt belyst. De tre vigtigste alternativer er:
1. En fortsættelse af den nuværende fastkurspolitik i forhold til euroen.
2. En flydende valutakurs uden medlemskab af ØMU’en.
3. Medlemskab af ØMU’en.
Han var klar over, at man kun kan vælge det tredje alternativ efter en folkeaf-
stemning. Han mindede om, at i virkeligheden flyder den danske krone i dag over
for alle andre valutaer end euroen – ligesom næsten alle andre valutaer. I øvrigt
er flydende kurser den dominerende form for valutakurspolitik. Og det er nok ikke
helt tosset, for så kan valutaen tilpasse sig omkostningsudviklingen og udviklin-
gen i konkurrenceevne.
Professor i nationaløkonomi Jesper Jespersen har påvist, at målt på en række
centrale samfundsøkonomiske parametre har svensk økonomi, som er baseret
på en flydende valutakurs, klaret sig bedre end dansk økonomi.
På denne baggrund mente Ole Thorbek, at alternativet flydende valutakurs bør
belyses grundigt ved høringen.
Europaudvalget 2008-09
EUU Alm.del Offentligt referat
Offentligt
14. Europaudvalgsmøde 5/12-08
498
Morten Messerschmidt pegede på, at forudsætningen for, at man kan spekulere
mod en valuta, er, at landet fører fastkurspolitik, og at der ville være større sikker-
hed ved at vælge en flydende valutakurs.
Ole Thorbek bekræftede dette. Han tilføjede, at Danmark i dag igennem vor hø-
jere rente betaler en høj pris for fastkurspolitikken. Sverige har faktisk en rente,
der ligger under eurorenten.
Formanden sagde, at et af de emner, han havde tænkt sig at foreslå som op-
lægsholdere ved eurohøringen, netop var professor Jesper Jespersen, så de
synspunkter, Ole Thorbek gjorde sig til talsmand for, ville blive belyst af en eks-
pert og indgå med vægt i Europaudvalgets overvejelser.
14. Europaudvalgsmøde 5/12-08
499
FO Punkt 2. Rådsmøde nr. 2914+2915 (almindelige anliggender og eksterne
forbindelser) den 8. – 9. december 2008
Formanden oplyste, at han havde aftalt, at udenrigsministeren under ”eventuelt”
skulle sige noget om, hvordan det danske udspil om kapitalfonde ville blive kom-
munikeret til de europæiske institutioner.
Han nævnte, at man under det møde med de danske medlemmer af Europa-
Parlamentet, som var afholdt umiddelbart inden Europaudvalgsmødet, havde
været inde på den dom vedrørende PMOI’s optagelse på terrorlisten, som Retten
i Første Instans netop havde afsagt, og at man i den forbindelse havde rejst
spørgsmålet, om hvorvidt et samråd om sagen skulle finde sted allerede i de-
cember – inden mødet i styrelsesrådet – eller om man kunne vente til januar.
Endelig nævnte han, at man også havde nævnt forslaget vedrørende aflønningen
af assistenter for MEP’erne, og at der blandt de danske MEP’ere var almindelig
tilslutning til forslaget.
Udenrigsministeren: Jeg vil i dag nævne én sag til forhandlingsoplæg, nemlig
dagsordenens punkt 1 om MEP-assistenterne. De resterende punkter på dagsor-
den er til orientering. Jeg vil alene gennemgå de punkter på dagsordenen for
rådsmødet, som er af særlig interesse. De øvrige punkter på dagsordenen kan vi
selvfølgelig drøfte, hvis I ønsker det.
1. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 11.-12. december 2008
– Formandskabets udkast til konklusioner
Rådsmøde 2914+2915 – bilag 1 (samlenotat side 2)
Det Europæiske Råd 11-12/12-08 – bilag 2 (revideret udkast til
kommenteret dagsorden)
Det Europæiske Råd 11-12/12-08 – bilag 3 (udkast til
rådskonklusioner)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (08) – bilag 79, side 207 (senest behandlet i EUU
7/11-08)
Udenrigsministeren: Formandskabets udkast til konklusioner fra Det Europæi-
ske Råd vil være grundlaget for drøftelserne, naturligvis.
Klima- og energipakken er hovedemne på DER sammen med den økonomiske
hjælpepakke.
For så vidt angår klima- og energipakken er det, som I ved, den danske hoved-
prioritet, at der indgås en aftale nu i december. Forhandlingerne er nået meget
langt, men der udestår stadig en række emner.
Forhandlingsforløbet er intenst. Klima- og energipakken var i går til drøftelse i Mil-
jørådet, og vil på mandag blive behandlet af Energirådet.
14. Europaudvalgsmøde 5/12-08
500
Hvis der skal findes en aftale, skal der skabes en balance mellem meget store
EU-lande, hvis positioner lige nu står lodret over for hinanden. Det er min opfat-
telse, at det franske EU-formandskab gør det godt i dette spørgsmål. Men der
skal udvises vilje til kompromis. Ellers kan det hele falde. Det kan man ikke ude-
lukke at det gør.
Jeg forstår, at diskussionen på miljørådsmødet i går ikke rykkede vedrørende
klima- og energipakken. Alt tyder derfor på, at situationen skal afklares på Det
Europæiske Råds møde.
Vedrørende den finansielle og økonomiske situation ventes drøftelsen på DER at
tage udgangspunkt i Kommissionens meddelelse med en økonomisk genopret-
ningsplan. Planen skal medvirke til at undgå en ond cirkel i europæisk økonomi.
DER forudses at skulle godkende planen og sikre rammerne for dens gennemfø-
relse. Kommissionen vil i så fald på opfordring fra Rådet skulle udarbejde en rap-
port til DER i marts 2009 om gennemførelsen af planen.
Finansministeren og økonomi- og erhvervsministeren orienterede i sidste uge
udvalget om planens indhold, så jeg skal ikke gå i detaljer her. Finansministeren
fik jo det fornødne mandat, som vi fortsat vil holde os til. Grundlæggende foreslår
Kommissionen en koordineret budgetlempelse på 1,5 procent af BNP, som skal
tilvejebringes både via nationale midler på 1,2 procent og EU-midler på 0,3 pro-
cent af BNP, herunder via fremrykning af strukturfondsudbetalinger.
Planen nævner betoningen af fortsatte strukturreformer og en fokusering af inve-
steringer i bl.a. klima, udvikling og uddannelse.
Danmark kan støtte et positivt signal fra EU-landene på grundlag af Kommissio-
nens forslag, idet vi vil lægge vægt på, at Danmark i kraft af den besluttede fi-
nanspolitik har ydet sit væsentlige bidrag til det samlede EU-initiativ.
Sagen blev drøftet på Økofin i tirsdags. Det ventes på denne baggrund, at mange
EU-lande vil anlægge samme pragmatiske og grundlæggende positive tilgang til
Kommissions forslag for så vidt angår den finanspolitiske lempelse.
Om den videre proces kan jeg nævne, at det franske formandskab arbejder med
muligheden af at afholde et ekstra Økofin den 18. december med henblik på im-
plementering af planen og senere afrapportering på DER til marts.
Konklusionsudkastet indeholder også en reference til sundhedstjekket på land-
brugsområdet. Danmark kan acceptere teksten, da den ikke præjudicerer den
fælles landbrugspolitik efter 2013.
Hvad angår Lissabontraktaten vil Det Europæiske Råd i overensstemmelse med
konklusionerne fra DER i oktober vende tilbage til sagen med henblik på at træffe
beslutning om den videre vej frem.
Den 27. november fremlagde det parlamentariske ”Underudvalg om Irlands frem-
tid i EU” sine konklusioner om mulige løsninger på det irske nej til Lissabon-
traktaten. I Det Europæiske Råd afventer vi så den irske regerings udmelding.
Jeg mødtes i går med europaminister Dick Roche, som redegjorde for de hekti-
ske irske forberedelser af næste uges topmøde. Der er endnu ikke truffet endelig
beslutning om, hvilke elementer man fra irsk side ønsker skal indgå i en løsning.
14. Europaudvalgsmøde 5/12-08
501
Irland vil på en række velkendte områder, som gennemgås i underudvalgets rap-
port, formentlig ønske så stærke forsikringer som muligt. Spørgsmålet om én
kommissær indgår fortsat også i de irske overvejelser.
Endelig lægges der op til godkendelse af erklæringer om EU’s sikkerheds- og
forsvarspolitik, herunder militære kapaciteter, og international sikkerhed samt op-
datering af den europæiske sikkerhedsstrategi. Man vil endvidere kort berøre det
østlige partnerskab med henblik på dets videre arbejde i 2009.
Anne Grete Holmsgaard henviste til, at der i dokumentet fra det uformelle land-
brugsministermøde, som havde fundet sted for ikke ret længe siden, stod, at der
ikke var taget stilling til økonomien i landbrugspolitikken efter 2013, men i udka-
stet til konklusioner fra det kommende topmøde var der ikke et sådant forbehold,
og der er intet, der afspejler den danske holdning om, at vi bør fjerne landbrugs-
støtten. Det mente hun var for svagt. Det burde ind i topmødeteksten, at der her-
med ikke er taget stilling til økonomien i landbrugspolitikken efter 2013.
Hun syntes heller ikke, det var tilstrækkeligt fremhævet i teksten, hvad finansmini-
steren havde fået mandat til forleden dag, nemlig at grønne investeringer var en
mulighed for at nedbringe CO2-forureningen, samtidig med at det skabte arbejds-
pladser. Hun forstod, at det blev topmødet, som skulle tage stilling til klima- og
energipakken, men det måtte man tale med statsministeren om i næste uge.
Lone Dybkjær spurgte, hvordan Angela Merkel stillede sig med hensyn til penge
til krisepakken og til miljø, idet hun havde indtryk af, at Tyskland havde været me-
get fodtrækkende.
Hun erklærede sig enig med Anne Grete Holmsgaard med hensyn til landbrugs-
politikken og mindede udenrigsministeren om, at vi har en beslutning i Folketinget
om, at vi skal prøve at udarbejde en plan for, hvordan landbrugsstøtten kan afvik-
les. Det indebærer vel også, at man med jævne mellemrum siger noget om det.
Med hensyn til Irland spurgte hun, om det ikke er rigtigt forstået, at man ikke be-
høver nogen ændring af Lissabontraktaten for at lade hvert land beholde en
kommissær. Det skal blot besluttes af stats- og regeringscheferne ved enstem-
mighed. Hun spurgte, om det ville være nok for Irland, at man sagde, at det ville
man beslutte, når Lissabontraktaten var vedtaget.
Hun forstod, at der med hensyn til Georgien var kommet lidt flere nuancer på bor-
det, og at spillet i sommer var lidt mere broget, end det hidtil var fremgået.
Svend Auken henviste til, at det under mødet med MEP’erne blev fremhævet, at
det er vigtigt, at topmødet afspejler optagetheden af kapitalfonde og hedgefonde.
Derfor foreslog han, at man i punkt 4 i udkastet til topmødeerklæringen, hvor der
står: ”We must remain vigilant and continue to create greater stability in, and
improve supervision of, the financial sector”, indføjer gennemsigtighed og skriver
noget om kapitalfonde og hedgefonde.
Svend Auken henviste til, at Herald Tribune i går havde en oplysning om, at EU
har fremlagt en stor Østeuropapakke for de tidligere sovjetrepublikker, og bad
14. Europaudvalgsmøde 5/12-08
502
udenrigsministeren fortælle noget om den, specielt vedrørende Ukraine, hvis
præsident er meget utilfreds med, at medlemskabsperspektivet bliver udsat.
Udenrigsministeren svarede formanden, at han regnede med, at vi afsender det
danske udspil om kapitalfonde i dag, og ville i øvrigt komme nærmere ind på sa-
gen under ”eventuelt”.
Udenrigsministeren erklærede sig enig i den linje, Anne Grete Holmsgaard anbe-
falede med hensyn til landbrugsstøtten. Vi arbejder for, at der ikke kommer noget
ind i topmødeerklæringen, som præjudicerer udgifterne til landbruget efter 2013 –
altså at det franske formandskab ikke får smuglet noget ind om, at landbrugsstøt-
ten skal fortsætte.
Regeringen kan støtte finansielle perspektiver, som er i overensstemmelse med
de overordnede danske principper for EU’s budet, således som de anføres i det
danske høringssvar, hvor vi vil prioritere forskning, energi og klima, udvikling og
uddannelse. Vi mener, dette er reflekteret i Kommissionens plan, og at der ikke er
behov for at fremhæve det i topmødekonklusionerne.
Udenrigsministeren sagde i svaret til Lone Dybkjær, at han ikke i et åbent møde
ville gå nærmere ind på, hvad Angela Merkel mente, men det har stået i aviserne,
at tyskerne ikke er interesseret i en for høj finansiering via EU’s budget, idet de så
kommer til at betale en stor del af det. De vil have, at man skal kunne gribe ind
nationalt, hvilket udenrigsministeren betegnede som et meget fornuftigt syns-
punkt, idet situationen ikke er ens i alle lande. Han gik ud fra, at Angela Merkel
med hensyn til klimapolitikken stadig væk anlagde den offensive linje, hun havde
anlagt i oktober, hvor hun udtalte sig på linje med Danmark. Udenrigsministeren
havde ikke nye informationer om, at tyskerne skulle have skiftet standpunkt hvad
angår carbon leakage. Angela Merkel går ind for national støtte i forbindelse med
finanspakken, mens Sarkozy går ind for fællesskabsstøtte.
Det kan godt være, at kommissærproblemet i relation til Irland kan løses uden at
ændre i Lissabontraktaten – mens det ikke kan løses under Nicetraktaten – idet
man ved enstemmighed kan beslutte, at hvert land skal have en kommissær,
men udenrigsministeren troede nu ikke, det ville være nok for Irland. Vi kan støtte
en sådan beslutning, men ønsker ikke at genåbne traktatdrøftelserne.
Udenrigsministeren sagde til Lone Dybkjær, at Georgien ikke er på rådsmødets
dagsorden.
Udenrigsministeren syntes, det lød overordentlig rimeligt, hvad Svend Auken fo-
reslog med hensyn til topmødeerklæringen.
EU har arbejdet med en Østersøpakke siden 2002 ud fra det synspunkt, at når vi
har fået nye medlemmer, har vi også fået nye naboer. For at undgå, at alle pen-
gene går til Middelhavsområdet, vil vi styrke samarbejdet med naboerne i øst,
herunder Ukraine. Han var klar over, at det blev opfattet anderledes i Ukraine,
men det er ikke rigtigt, at vi udskyder medlemskabsperspektivet.
Anne Grete Holmsgaard syntes, det var for svagt, når man i udkastet til topmø-
dekonklusioner om landbrugstjekket blot skriver: ”It also constitutes a useful refe-
14. Europaudvalgsmøde 5/12-08
503
rence framework for future discussions”, idet det vil kunne opfattes, som om land-
brugsbudgetterne blot fortsætter efter 2013.
Hun takkede for, at vi vil arbejde for, at der kommer en præcisering af den del af
pakken, der handler om de finansielle markeder.
Da udvalget talte med statsministeren om det i oktober, syntes statsministeren, at
det var godt, hvis der kom noget med om den dobbelte udfordring, EU står over
for med hensyn til den globale opvarmning og den finansielle krise. Hun foreslog
derfor, at vi prøvede at få noget med om det i punkt 6 i udkastet til topmødeerklæ-
ring.
Svend Auken mente godt, vi kunne få noget ind i punkt 4 om gennemsigtighed
og kapitalfonde.
Udenrigsministeren svarede Anne Grete Holmsgaard, at han naturligvis helst
så, at der kom til at stå, at landbrugspolitikken skal udfases, men det kan vi ikke
få ind. Det længste, vi kan komme, er, at der ikke kommer til at stå noget, som
præjudicerer landbrugsudgifterne efter 2013. Det arbejder vi for.
Regeringen vil også prøve at få markeret det tydeligere, at der er en sammen-
hæng mellem finanskrisen og klimapolitikken.
Udenrigsministeren var enig med Svend Auken i substansen og ville gerne arbej-
de for sagen, men vi skal også prioritere, hvilke ændringer vi foreslår, for vi får
ikke alt med.
14. Europaudvalgsmøde 5/12-08
504
2. Kommissionens lovgivnings- og arbejdsprogram for 2009
– Tidlig forelæggelse
KOM (2008) 0712
Rådsmøde 2914+2915 – bilag 1 (samlenotat side 5)
Udenrigsministeren nævnte ikke dette punkt.
14. Europaudvalgsmøde 5/12-08
505
FO 3. Europæiske parlamentariske assistenter: Forslag til rådsforordning
om ændring af tjenestevilkårene for de øvrige ansatte ved de
Europæiske Fællesskaber – ’MEP-assistentstatutten’
– Tidlig forelæggelse
KOM (2008) 0786
Rådsmøde 2914+2915 – bilag 1 (samlenotat side 8)
Udenrigsministeren: I dag vil jeg gerne nævne én sag til forhandlingsoplæg. Det
drejer sig om MEP-assistenterne og det forhold, at man nu vil til at skabe mere
ordnede forhold for denne gruppe. Det er en sag, som jeg er glad for at tage op,
da den grundlæggende er positiv og er udtryk for en udvikling, der går i den rigti-
ge retning.
Sagen tager sit udspring i den rapport, som Europa-Parlamentets egen interne
revision sendte til Parlamentets Budgetkontroludvalg i februar 2008. Rapporten
viste en række ganske kritisable forhold i nogle af MEP’ernes anvendelse af assi-
stentmidlerne.
Som I sikkert husker, var sagen genstand for nogen medieinteresse herhjemme.
Bl.a. har Socialdemokratiets Dan Jørgensen – som var her til det møde, I havde
med de danske medlemmer af Europa-Parlamentet – gjort en stor indsats i Par-
lamentet, hvilket har betydet, at der blev skubbet på for en løsning, som kan
dæmme op for den uklare omgang med midler, der blev konstateret.
Europa-Parlamentets præsidium nåede 9. juli til enighed om en konkret ramme,
som udmønter MEP-statuttens artikel 21 om assistenter. Rammen indebærer, at
de assistenter, som arbejder på et af Parlamentets tre arbejdssteder – det er altså
Strasbourg, Bruxelles og Luxembourg – vil blive omfattet af en europæisk statut.
Bl.a. af praktiske grunde har man ikke kastet sig ud i udarbejdelsen af en selv-
stændig statut, men har foretrukket en løsning, hvor MEP-assistenterne bliver en
selvstændig personalekategori inden for EU’s Personalevedtægt. Kommissionen
og Rådet har ønsket at bistå Europa-Parlamentet i sin beslutning, og Kommissio-
nen har på den baggrund den 12. november stillet forslag om ændring af perso-
nalevedtægten.
Forslaget indebærer ikke, at MEP-assistenterne får status af egentlige EU-
funktionærer. De indgår i den del af personalevedtægten, Del II, som vedrører
øvrige ansatte, og vil udgøre en helt særlig personalegruppe i forhold til de andre
personalegrupper.
Assistenterne vil ikke være omfattet af kravet om concours og ansættelsesprøver,
men vil – på linje med MEP-statutten – fortsat være MEP’ernes personlige og frit
valgte medarbejdere med tidsbegrænset ansættelse. Ligeledes vil assistenterne
være under direkte kontrakt med Europa-Parlamentet. Det vil altså være Europa-
Parlamentet, som betaler assistenternes lønninger med de midler, som Europa-
Parlamentet selv på sit eget budget har afsat til aflønning af MEP-assistenter.
Dermed kan der sikres mere ensartede og ordnede ansættelsesforhold for denne
personalegruppe, herunder særligt hvad angår løn, pension og skatteforhold. Og
14. Europaudvalgsmøde 5/12-08
506
ikke mindst kan der sættes en stopper for den meget forskelligartede praksis
med, at assistenterne var ansat af medlemmet selv eller af en servicevirksomhed
ejet eller hyret af det pågældende medlem.
Af hensyn til Parlamentets egen tidsmæssigt krævende udmøntning af de nye
regler lægger Kommissionen, formandskabet og Parlamentet selv op til, at forsla-
get om de arbejdsstedsbaserede assistenter vedtages inden årets udgang. Fra
dansk side støtter vi, at de nye regler skal kunne træde i kraft samtidig med MEP-
statutten efter EP-valget i juni 2009, men har også undervejs i forhandlingerne
lagt vægt på en grundig behandling i Rådet, hvor modtagelsen af forslaget har
været grundlæggende positiv.
Endvidere har vi fra dansk side lagt betydelig vægt på en fastholdelse af budget-
neutraliteten. Det vil sige, at ordningen finansieres af Europa-Parlamentet selv
inden for den ramme, der i forvejen er afsat til aflønning af MEP-assistenterne.
Det afskærer dog ikke Parlamentet fra at ændre på den ramme i fremtiden, natur-
ligvis.
Derudover har vi lagt vægt på, at assistentmidlernes anvendelse bliver genstand
for en regelmæssig kontrol af Europa-Parlamentets interne revision og om muligt
på ad hoc basis af Den Europæiske Revisionsret. Vi havde også gerne set, at
revisionsresultaterne gøres offentligt tilgængelige, men det bliver svært at komme
igennem med over for Parlamentet.
Grundlæggende hviler den danske tilgang på, at forslaget samlet skal bidrage til
at fremme en mere hensigtsmæssig, korrekt og transparent forvaltning af MEP-
assistentmidlerne. Det synes vi i regeringen – med forslaget som det ligger nu –
er tilfældet.
FO Min indstilling er derfor, at vi fra dansk side i Rådet kan støtte den foreslåede æn-
dring af Personalevedtægten.
Lone Dybkjær mente, der var behov for at gøre noget, idet nogle assistenter ud-
nyttes. Hun ville gerne have oplyst, hvad lønniveauet var, og spurgte, hvordan
man ville beskatte assistenterne, idet hun regnede med, at man ville anvende den
lave EU-beskatning på 15 pct. Hun pegede på risikoen for, at det på grund af den
favorable EU-beskatning ikke kunne betale sig at arbejde i de nationale systemer.
Udenrigsministeren henviste til, at der står noget om lønniveauet på side 11 i
Kommissionens forslag, som han ville sende over til Europaudvalget, hvis det
ikke allerede havde fået det. Lone Dybkjær har ret med hensyn til beskatningen,
men udenrigsministeren mente, lønniveauet var tilpasset den lave EU-
beskatning.
Formanden konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod regeringens
forhandlingsoplæg, idet ingen partier havde udtalt sig imod det.
14. Europaudvalgsmøde 5/12-08
507
4. Udvidelsen
– Politisk drøftelse / Rådskonklusioner
KOM (2008) 0674
Rådsmøde 2914+2915 – bilag 1 (samlenotat side 12)
Udenrigsministeren nævnte ikke dette punkt.
5. (Evt.) WTO/DDA
- Orienterende drøftelse
Rådsmøde 2914+2915 – bilag 1 (samlenotat side 12)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (072) – bilag 459, side 1268 (senest behandlet i
EUU 12/9-08),
Rådsmøde 2885+2886 – bilag 3 (skriftlig forelæggelse af
rådsmødet 17/7-08)
Udenrigsministeren nævnte ikke dette punkt.
14. Europaudvalgsmøde 5/12-08
508
6. Det vestlige Balkan
– Politisk drøftelse / Rådskonklusioner
Rådsmøde 2914+2915 – bilag 1 (samlenotat side 18)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (08) – bilag 79, side 217 (senest behandlet i EUU
7/11-08)
Udenrigsministeren: Under Rådets Vestbalkandrøftelse ventes der en oriente-
ring af EU’s politi- og retsstatsmission EULEX, som nu forventes at påbegynde
sine opgaver den 9. december 2008. EULEX ventes fra UNMIK at overtage det
fulde operative ansvar inden for sit mandat på retsstatsområdet i foråret, hvor
missionen når fuld operationskapacitet.
I forrige uge blev der i Sikkerhedsrådet fundet et kompromis, som var nøglen til
serbisk accept af EULEX. I parentes bemærket så jeg, at en dansk avis har mis-
forstået det ganske grundigt. Det betyder, at EULEX nu vil kunne sættes ind og
fungere i hele Kosovo. Og det gælder altså også i den nordlige del, hvor der hidtil
har været tvivl om det, fordi man har afvist det fra serbisk side.
For at opnå serbisk accept af den kompromispakke, der ligger til grund for be-
handlingen i Sikkerhedsrådet, har FN og EU måttet komme Serbien i møde på
visse punkter. Kompromispakken indeholder flere elementer, som bevidst er tve-
tydige, men som giver begge parter grundlag for at tilslutte sig den overordnede
målsætning om deployering af EULEX i hele Kosovo. Sådan er det jo ikke de fac-
to i dag. Kosovo har derfor på den ene side hilst deployeringen velkommen, sam-
tidig med at man på den anden side har lagt afstand til de elementer i pakken,
som imødekommer Serbien.
EU og Kosovo har siden selvstændigheden arbejdet for at få EULEX deployeret i
hele Kosovo for at undgå en de facto deling af Kosovo, som ville have været
symboliseret ved, at UNMIK opererede i nord og EULEX i syd. Hvis der ikke var
blevet fundet et kompromis, som tillod EULEX-deployering i nord, ville der have
været en risiko for at cementere den serbiske dominans i nord. Derfor skal vi hel-
ler ikke underkende, at der med EULEX-deployeringen i nord er givet en væsent-
lig indrømmelse fra serbisk side.
Jeg kan i øvrigt tilføje, at under den transatlantiske middag, der var i Bruxelles i
onsdags, udtrykte den albanske udenrigsminister klar støtte til den løsning, der er
fundet.
14. Europaudvalgsmøde 5/12-08
509
7. Mellemøsten
– Politisk drøftelse / Rådskonklusioner
Rådsmøde 2914+2915 – bilag 1 (samlenotat side 20)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (08) – bilag 79, side 207 (senest behandlet i EUU
7/11-08)
Rådsmøde 2885+2886 – bilag 3 (skriftlig forelæggelse af
rådsmødet 17/7-08)
Udenrigsministeren: Vi skal drøfte udviklingen i fredsprocessen i Mellemøsten
og et styrket EU-engagement i regionen. I den forbindelse forventer jeg, at der
bliver vedtaget rådskonklusioner, dels om fredsprocessen og dels om EU´s sam-
arbejde med landene i regionen, herunder Israel og det palæstinensiske selvsty-
re.
Danmark støtter et styrket EU-engagement i regionen. Vores fokus er blandt an-
det på øget støtte til fredsforhandlingerne og opbygning af de palæstinensiske
institutioner, samt at EU i sit arbejde med fredsprocessen indtager en mere sam-
let, regional tilgang. Det er i den forbindelse vigtigt, at vi arbejder tæt sammen
med USA og engagerer den nye amerikanske administration hurtigt.
Vi byder det velkommen, at parterne på det seneste møde i Kvartetten tilken-
degav at ville fortsætte fredsforhandlingerne, også selv om en endelig aftale
ikke nås i år. I den forbindelse noterer jeg med tilfredshed, at Kvartetten mø-
des igen allerede senere i denne måned.
Anne Grete Holmsgaard beskæftigede sig med naboskabsaftalen mellem Israel
og EU, som skal opgraderes, og ville gerne høre, hvad regeringens holdning hertil
er, idet hun pegede på, at den adskiller sig fra andre naboskabsaftaler ved, at der
i den operative del af aftalen ikke er nogen henvisning til menneskerettigheder og
ikke er noget om fri bevægelighed for palæstinensere i de besatte områder. Hun
mente, at hvis naboskabsaftalen skulle fornyes, måtte dette være en betingelse.
Ellers stiller man nogle andre krav til Israel end til andre med naboskabsaftaler.
Lone Dybkjær erklærede sig enig med Anne Grete Holmsgaard. Personligt syn-
tes hun også, det var vigtigt, at man stillede lidt stærkere krav til Israel – navnlig
fordi de får støtte fra USA.
Pernille Frahm (SF) syntes også, Danmark bør sidestille Israel med andre lande,
som vi har naboskabsaftaler med.
Hun spurgte, om man i forbindelse med fredsprocessen ville diskutere den rap-
port, der er kommet om, hvordan det går med de 6 prioriterede områder, bl.a.
Gaza, bosættelser og bevægelighed. Rapporten viser, at det på alle områder er
gået fra slemt til værre. Hun ville bede om, at man udsætter drøftelser om nabo-
skabsaftaler med Israel, indtil man er sikker på, at der er sket fremskridt. Det er
den linje, Europa-Parlamentet ligger på. Hun spurgte, om Danmark også ligger på
den linje.
14. Europaudvalgsmøde 5/12-08
510
Jeppe Kofod ville gerne høre lidt om de justeringer, der bliver i EU’s handleplan
for fredsprocessen.
Udenrigsministeren var også kritisk over for Israels bosættelsespolitik, hvilket
han havde givet udtryk for, da man i tirsdags drøftede EU’s middelhavsdialog,
men på den anden side havde han forståelse for, at israelerne ikke blot kunne se
til, når de blev beskudt med raketter fra Gaza. Så udenrigsministeren ville ikke
være med til at binde israelernes hænder på ryggen. Vi ønsker at fremme udvik-
lingen i hele regionen og at støtte Abbas' autoritet. På rådsmødet vil man vedtage
konklusioner om at styrke de politiske kontakter og den politiske dialog, hvilket er
forudsætningen for, at vi kan sige de ting til Israel, vi gerne vil sige til dem. I for-
bindelse med den opgradering af naboskabsaftalen, der nu skal finde sted, har vi
stået fast på, at der skal oprettes en specifik underkomité, som skal behandle
menneskerettighedsspørgsmål.
Udenrigsministeren sagde til Jeppe Kofod, at handlingsplanen er udsat. Der er
ikke noget nyt om fredsprocessen, men vi prøver at være så aktive som mulig.
NATO har tilbudt at være med til at observere freden. Hvis EU skal være med,
kan vi ikke deltage.
Anne Grete Holmsgaard var godt klar over, at man ville nedsætte en underko-
mité, som skulle tage sig af menneskerettighedsspørgsmål. Hun gik ud fra, at det
var et krav fra Danmark, og ville gerne vide, om hun skulle tolke udenrigsministe-
rens svar sådan, at kravene til Israel kommer ind i naboskabsaftalen i afsnittet om
de enkelte politikker, så Israel bliver tvunget til at tage menneskerettighederne og
fri adgang for palæstinenserne alvorligt.
Pernille Frahm mente, der står noget om menneskerettigheder i afsnittet om fæl-
les værdier, men ikke i handledelen, dvs. "actions", hvilket er til forskel fra andre
naboskabsaftaler. Hun pegede på, at det står i rapporten fra kvartetten, at det
israelske interne retssystem er et af de seks prioriterede områder, og at hoved-
problemet er palæstinensernes retssikkerhed. Derfor anbefalede hun, at man får
det med i aftalen.
Udenrigsministeren mente, der var noget med i aftalen om menneskerettighe-
der og bosættelser. Han var som sagt enig i noget af den kritik, der er fremført
mod Israel, men forstod godt, at de ikke brød sig om at få smidt bomber i hove-
det. Vi har sagt til Israel, at det er svært at få det økonomiske liv til at fungere, når
transporter af appelsiner bliver stoppet så mange gange, at appelsinerne rådner.
Udenrigsministeren pegede på, at Israel trods alt er en retsstat, hvor højesteret
kan underkende regeringen, så han ville ikke være med til at gøre Israel til en
pariastat.
Pernille Frahm spurgte, om de ting, udenrigsministeren erklærede sig enig i, og-
så ville blive fremført fra dansk side på rådsmødet.
Udenrigsministeren sagde, at de danske synspunkter bliver fremført i bilaterale
samtaler og også i multilateraler samtaler, når det er passende. Men han ville ikke
være hårdere over for Israel end over for andre lande.
14. Europaudvalgsmøde 5/12-08
511
8. Den Demokratiske Republik Congo
– Politisk drøftelse / Rådskonklusioner
Rådsmøde 2914+2915 – bilag 1 (samlenotat side 22)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (08) – bilag 79, side 216 (senest behandlet i EUU
7/11-08)
Udenrigsministeren nævnte ikke dette punkt.
14. Europaudvalgsmøde 5/12-08
512
9. Pakistan
– Politisk drøftelse / Rådskonklusioner
Rådsmøde 2914+2915 – bilag 1 (samlenotat side 24)
Udenrigsministeren: Pakistan vil blive drøftet på frokostdrøftelsen på mandag.
Danmark har arbejdet for at få en rådsdrøftelse af Pakistan med substantielle
konklusioner. Det har vi prøvet siden januar. Nu ser det ud til at lykkes.
Der er blandt EU-landene grundlæggende opbakning til det danske ønske om at
styrke EU’s politiske dialog og handelssamarbejde med Pakistan, samt øget bi-
stand til Pakistan, herunder især til opbygning af demokratiske institutioner i Paki-
stan.
Danmark og Europa har en stærk egeninteresse i et stabilt og demokratisk Paki-
stan. Det er afgørende for regional stabilitet i lyset af Mumbaiangreb, Indien/Kash-
mir og i forhold til Afghanistan. Det er også afgørende for den internationale kamp
mod terror samt for at sikre ikke-spredning af masseødelæggelsesvåben.
Mumbaiterror – hvor de fleste terrorister tilsyneladende kom fra Pakistan, her-
af nogle formentlig med tilknytning til den pakistanske Kashmirorienterede
gruppe Lashkar-e-Taibah – viser nødvendigheden af at styrke de rigtige kræf-
ter i Pakistan. Det skal EU være med til gennem et styrket engagement.
14. Europaudvalgsmøde 5/12-08
513
10. ESDP
– Rådskonklusioner
Rådsmøde 2914+2915 – bilag 1 (samlenotat side 26)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (08) – bilag 79, side 208 (senest behandlet i EUU
7/11-08)
EUU alm. del (072) – bilag 459, side 1272 (behandlet i EUU
12/9-08)
Udenrigsministeren: Der vil være fokus på opdateringen af Den Europæiske
Sikkerhedsstrategi. Det er regeringens holdning, at dokumentet fra 2003 stadig er
holdbart, men at det samtidig er relevant at opdatere det i forhold til de tendenser
og udfordringer, som siden 2003 har fået større betydning. Vi har fra dansk side
lagt vægt på de sikkerhedspolitiske konsekvenser af klimaforandringerne, hvilket
ventes at blive afspejlet i teksten, som efterfølgende vil gå til Det Europæiske
Råd. Der forventes at være generel enighed om opdateringen.
Opdateringen forventes at indeholde en status over, hvad EU har opnået på den
fælles udenrigs- og sikkerhedspolitiske scene siden 2003, herunder unionens
rolle i Georgien-krisen samt en opdatering af trusselsbilledet, omtale af magtba-
lanceforskydninger og et mere komplekst trusselsbillede. Dokumentet forventes
endvidere at indeholde en opdateret gennemgang af hovedtendenser i det sik-
kerhedspolitiske landskab, spredning af masseødelæggelsesvåben, radikalise-
ring både uden for og inden for Europas grænser, klimaforandring som trussels-
multiplikator, cybersikkerhed, pirateri og energisikkerhed samt fornyede udfor-
dringer og muligheder for multilateralismen.
Lad mig for en god ordens skyld også nævne, at vi vil erindre om det danske
forsvarsforbehold i forbindelse med ESDP-erklæringen om styrkelse af kapa-
citeter, såfremt den endelige tekst fortsat indeholder en konkretisering af styr-
kemålene for ESDP’ens militære del.
Jeppe Kofod pegede på, at man nu laver en revideret sikkerhedspolitisk strategi
med en masse fine elementer, hvilket han syntes var meget positivt. Men han ville
gerne have lidt mere at vide om den. I den forbindelse ville han gerne se det in-
put, vi var kommet med. Jeppe Kofod pegede på, at EU på en række områder
kunne spille en meget væsentlig rolle i den sikkerhedspolitiske debat på det multi-
laterale område, idet FN ikke har så stor betydning i dag. Foreløbig har den sik-
kerhedspolitiske strategi kun været et papir, som har eksisteret i 5 år, men som
ikke rigtig er udmøntet. Han opfordrede til, at man gør det mere konkret.
Udenrigsministeren mente, vi skal styrke FN så meget, vi kan. I den sikker-
hedspolitiske diskussion er klima som trusselsmultiplikator også inde i billedet.
Europaudvalget kan ikke få dokumenter om det danske indspil, men udenrigsmi-
nisteren kunne godt redegøre for regeringens synspunkt. Vi mener, klimaet har
en multiplikatoreffekt. Meningen med sikkerhedsstrategien er, at den skal være
14. Europaudvalgsmøde 5/12-08
514
retningsgivende for EU’s engagement, og at den peger på de områder, som So-
lana især skal beskæftige sig med.
14. Europaudvalgsmøde 5/12-08
515
11. EU-støtte til etablering af en IAEA-kontrolleret nuklear
brændselsforsyningsmekanisme
– Rådskonklusioner
Rådsmøde 2914+2915 – bilag 1 (samlenotat side 30)
Udenrigsministeren nævnte ikke dette punkt.
Anne Grete Holmsgaard havde læst papirerne sådan, at Danmark støtter, at der
bliver lavet en egentlig nuklear brændselsforsyningsmekanisme under det inter-
nationale atomenergiagentur, men ville gerne have det bekræftet. Hun syntes, det
var et rigtigt initiativ.
Udenrigsministeren var glad for Anne Grete Holmsgaards opbakning. Vi støtter
en nuklear brændselsforsyningsmekanisme.
14. Europaudvalgsmøde 5/12-08
516
12. Kommissionens meddelelse til EU Parlamentet og Rådet: EU og det
arktiske område
– Rådskonklusioner
KOM (2008) 0763
Rådsmøde 2914+2915 – bilag 2 (tillæg til samlenotat)
Udenrigsministeren nævnte ikke dette punkt.
Anne Grete Holmsgaard syntes, det på mange måder var en fin erklæring, men
hun mente, der måtte noget med om en moratorieordning som den, man har for
Sydpolen – selv om hun erkendte, at det nok var nemmere på Sydpolen, for der
bor ingen mennesker. Hun var fuldt på det rene med, at hvis der skulle være en
moratorieordning, måtte man have en afgrænsning af Nordpolsområdet.
Udenrigsministeren mente ikke, det ville blive relevant at diskutere et moratori-
um for det arktiske område, og troede i øvrigt ikke, at nogen af de lande, som har
en befolkning, der lever i det arktiske område, ville finde sig i, at EU kom løbende
og sagde, at inuitterne ikke måtte udnytte det område, de havde udnyttet i tusind
år. Det ville de opfatte som koloniherrementalitet.
Anne Grete Holmsgaard sagde, at man jo kan udforme ideen om et moratorium
på mange måder og f.eks. aftale, at man venter med at efterforske råstoffer, som
ligger oppe under isen på Nordpolskalotten, hvilket ikke vil få indflydelse på Grøn-
lands og Canadas muligheder for at udforske råstoffer i deres beboede områder.
Udenrigsministeren forstod godt Anne Grete Holmsgaards synspunkt og var
enig i, at Nordpolen er et meget sårbart område, men det afgøres først i 2020,
hvem der har retten til Nordpolen, og udenrigsministeren troede ikke, vi skulle
tage sagen op på nuværende tidspunkt.
14. Europaudvalgsmøde 5/12-08
517
13. Zimbabwe
– Rådskonklusioner
Rådsmøde 2914+2915 – bilag 3 (tillæg til samlenotat)
Udenrigsministeren nævnte ikke dette punkt.
14. Europaudvalgsmøde 5/12-08
518
14. Eventuelt – dansk udspil om kapitalfonde
Fremsendelse af det danske indspil om åbenhed og ansvarlighed på kapi-
talmarkederne i Europa
Udenrigsministeren: Som formanden nævnte, vil jeg svare på det spørgsmål,
udvalget har stillet mig angående det danske indspil til EU om åbenhed og an-
svarlighed på kapitalmarkederne.
Som bekendt blev regeringen i Europaudvalgets beretning om åbenhed og an-
svarlighed på kapitalmarkederne i Europa opfordret til at fremsende det danske
indspil efter tilsvarende procedure som det danske indspil om energi- og klima-
pakken i oktober 2006.
Det danske indspil fra oktober 2006 til ny energipolitik i EU – på engelsk: ”A
Comprehensive Energy Policy for Europe” – blev med et følgebrev af statsmini-
steren sendt til Kommissionens formand Barroso samt med et følgebrev af klima-
og energiministeren sendt til kommissær Piebalgs. I forbindelse med offentliggø-
relsen af det danske indspil til ny energipolitik i EU udsendte klima- og energimi-
nisteren desuden en pressemeddelelse.
Med hensyn til det danske indspil om åbenhed og ansvarlighed på kapitalmarke-
derne udsendte økonomi- og erhvervsministeren en pressemeddelelse i forbin-
delse med offentliggørelsen af indspillet den 14. november.
Regeringen fik herefter indspillet oversat til engelsk og sikret kvaliteten af over-
sættelsen.
Hvad angår fremsendelsen af det danske indspil kan jeg oplyse, at statsministe-
ren med et følgebrev har sendt indspillet til Kommissionens formand Barroso den
28. november. Økonomi- og erhvervsministeren har den 3. december sendt ind-
spillet med et følgebrev til kommissær McCreevy og til samtlige ministerkolleger i
konkurrenceevnerådet. Det danske indspil vil også blive fremsendt til Europa-
Parlamentets formand.
Regeringen har dermed fremsendt indspillet om åbenhed og ansvarlighed på ka-
pitalmarkederne til en større kreds af modtagere, end tilfældet var i forbindelse
med det danske indspil om energi- og klimapakken i oktober 2006.
Jeg kan derudover oplyse, at økonomi- og erhvervsministeren den 3. december
har udsendt en engelsk pressemeddelelse om det danske indspil, der også er
sendt til den internationale presse. Endelig har økonomi- og erhvervsministeren
den 3. december sendt en kommentar vedrørende indspillet til udvalgte internati-
onale medier med henblik på offentliggørelse.
Tidspunkt for samråd om EU's terrorlister
Udenrigsministeren mente, det var tids nok at tage et samråd om PMOI i januar,
og henviste til, at regeringen og Europaudvalget jo er enig om, at udvalget ikke
skal blande sig i, hvilke konkrete organisationer der skal stå på EU’s terrorlister.
14. Europaudvalgsmøde 5/12-08
519
Dette svar gav anledning til en ordveksling, hvor Anne Grete Holmsgaard, Lone
Dybkjær og Pernille Frahm samt udenrigsministeren gentog de synspunkter
på PMOI, som de tidligere havde givet udtryk for.
Formanden sagde, at man ikke skulle tage en generel debat om PMOI på nuvæ-
rende tidspunkt, men blot skulle finde frem til, hvornår et samråd skulle finde sted.
I lyset af de faldne bemærkninger ville sekretariatet i samarbejde med Udenrigs-
ministeriet finde frem til det rigtige tidspunkt.
14. Europaudvalgsmøde 5/12-08
520
FO Punkt 3. Rådsmøde nr. 2913 (transport, telekommunikation og energi)
den 9. december 2008 - transportdelen
Transportministeren: Jeg skal hermed forelægge transportdelen af dagsorde-
nen for rådsmødet den 9. december 2008.
Jeg vil i alt forelægge seks sager for udvalget, hvoraf tre sager er til forhandlings-
oplæg.
Til sidst vil jeg på justitsministerens vegne forelægge dagsordenens punkt 7, som
handler om en fremskridtsrapport vedrørende Rådets direktiv om fremme af
grænseoverskridende retshåndhævelse på trafiksikkerhedsområdet.
FO 1. Forbedring af det europæiske luftfartssystems præstationer og
bæredygtighed (SES II)
– Generel indstilling
KOM (2008) 0388
Rådsmøde 2913 – bilag 4 (samlenotat side 2)
KOM (2008) 0388 – bilag 3 (supplerende grundnotat af 3/10-08)
Transportministeren: Dagsordenpunkt 1 vedrører et forslag til ændring af fire
forordninger fra 2004, der havde til formål at skabe grundlaget for etableringen af
det fælles europæiske luftrum. Vi har haft luftrummet til fælles hele tiden, men nu
har vi altså truffet beslutning om det.
De fire forordninger fra 2004 har vist sig ikke at være tilstrækkelige til at gennem-
føre etableringen af det fælles europæiske luftrum.
Målsætningen med forslaget er derfor at skabe et reelt fælles europæisk luftrum
inden udgangen af 2012.
Formålet er at forbedre og videreudvikle konceptet om det fælles europæiske
luftrum i relation til sikkerhed, kapacitet, omkostningseffektivitet og hensynet til
miljøet.
Forbedringerne består blandt andet i et krav om etablering af såkaldte ”funktionel-
le luftrumsblokke” inden udgangen af 2012, hvorefter luftrumsopdelingen ikke
mere skal følge landegrænser, men skal være styret af funktionelle hensyn - til
gavn for sikkerheden, lufttrafikstyringssystemets præstationer og miljøet.
Herudover skal der opstilles præstationsmål for hele det europæiske luftrum samt
for de enkelte luftrumsblokke. I præstationsmålene skal bl.a. indgå sikkerhed,
kapacitet, omkostningseffektivitet og miljømålsætninger.
Det franske formandskab har været meget energisk med at få dette forslag frem
til generel indstilling ved det kommende rådsmøde. Særligt ét spørgsmål har skilt
medlemslandene i forhandlingerne. Det drejer sig om tilsynsmyndighedens uaf-
hængighed. Fra dansk side vil vi arbejde for, at denne uafhængighed sikres ved
krav om myndighedens uafhængighed i forhold til tjenesteudøvere og private inte-
resser.
14. Europaudvalgsmøde 5/12-08
521
Visse andre lande og især Kommissionen ønsker en uafhængighed, der minder
om en domstolslignende uafhængighed, og reelt etablering af en ny myndighed,
der ikke er underlagt ministerens instruktionsbeføjelser. Det er ministrene jo ikke
meget for, og der ligger også et problem i det.
Dette vil Danmark arbejde imod. Det er min opfattelse, at der er muligheder for et
kompromis, som sikrer, at der ikke skal oprettes en ny myndighed, og som samti-
dig sikrer en passende uafhængighed for myndigheden – i Danmark Statens Luft-
fartsvæsen.
FO Mit forhandlingsoplæg er på den baggrund generelt at støtte forslaget og hoved-
principperne heri, og i øvrigt lægger vi vægt på:
• At man undgår unødvendige administrative forpligtelser og opgaver.
• At fastlæggelse af præstationsniveauet – herunder kapacitetsniveauet – fast-
sættes i samarbejde mellem medlemslandene og Kommissionen med inddragel-
se af den ekspertise, der allerede i dag findes i Eurocontrol.
• At det i forbindelse med forslaget om en funktionel uafhængig national tilsyns-
myndighed sikres, at der ikke nødvendigvis skal oprettes en ny og særskilt offent-
lig myndighed til brug herfor.
• At præstationssystemet alene bør finde anvendelse for de ydelser, der leveres
som monopoliserede ydelser, og ikke for ydelser, der leveres under konkurren-
cemæssige forhold.
At der arbejdes for:
• At der opnås samtidighed mellem implementeringen af SES II pakken og luftfar-
tens inkludering i EU’s kvotehandelssystem.
Kim Mortensen og Johanne Schmidt-Nielsen kunne støtte regeringens for-
handlingsoplæg.
Hanne Agersnap syntes, forslaget var fint, bl.a. fordi man derved ville undgå om-
vejsflyvning.
Transportministeren var enig i Hanne Agersnaps betragtning om omvejsflyv-
ning.
Den fungerende formand, Lone Dybkjær, konkluderede, at der ikke var konsta-
teret et flertal imod regeringens forhandlingsoplæg, idet ingen partier havde udtalt
sig imod det.
14. Europaudvalgsmøde 5/12-08
522
FO 2. Ændring af forordning angående flyvepladser, lufttrafikledelse samt
luftfartstjenester - (EASA)
– Orienterende drøftelse
KOM (2008) 0390
Rådsmøde 2913 – bilag 4 (samlenotat side 8)
KOM (2008) 0390 – bilag 3 (supplerende grundnotat af 3/10-08)
Transportministeren: Dagsordenpunkt 2 vedrører et forslag til ændring af en
forordning om tilføjelse af en række arbejdskompetencer til det Europæiske Luft-
fartssikkerhedsagentur, EASA.
EASA’s arbejdskompetencer dækker i dag områderne luftdygtighed, miljøcertifi-
cering af luftfartsmateriel, flyveoperationer, certificering af luftfartspersonel og sik-
kerhedsgodkendelse af tredjelandes luftfartøjer.
Forslaget indeholder en udvidelse af EASA’s kompetenceområder til også at om-
fatte lufttrafikstyring og luftfartstjenester samt lufthavne.
Det bemyndiger altså EASA til at udarbejde forslag til flyvesikkerhedsbestemmel-
ser – nu også i forhold til lufttrafiktjeneste og flyvepladser.
Jeg skal bemærke, at EASA befinder sig i en opbygningsfase. Det er min vurde-
ring, at agenturet for nærværende ikke besidder de fornødne faglige og persona-
lemæssige ressourcer for at kunne påtage sig de nye opgaver. EASA skal derfor
bruge en vis tid til at opbygge de faglige og personalemæssige forudsætninger.
Fra Dansk side vil vi derfor støtte de bestræbelser, der udfoldes, for at EASA først
skal have overført ansvaret for de nye opgaver, nogle år efter at forslaget formelt
vedtages.
Jeg skal også nævne, at vi fra dansk side vil arbejde for, at små flyvepladser ikke
bliver omfattet af EASA’s regelsæt. Vi finder nemlig ikke, at flyvesikkerheden vil
blive forbedret, hvis de små flyvepladser bliver omfattet regler for de store luft-
havne. Vi mener, at det vil koste penge for de små flyvepladser – uden at sikker-
heden forbedres. Der er nu en gang forskel på Københavns Lufthavn og Stauning
Flyveplads.
FO På den baggrund er mit forhandlingsoplæg, at Danmark generelt støtter forslaget
og hovedprincipperne heri, og at der arbejdes for:
 At EASA først overtager varetagelsen af opgaverne vedrørende lufttrafiksty-
ring, luftfartstjenester og lufthavne på et tidspunkt, hvor der er vished for, at
EASA har den fornødne faglige og ressourcemæssige kapacitet hertil.
 At der fastsættes en passende nedre størrelsesgrænse for, hvilke flyveplad-
ser der er omfattet af de fælles regler.
Kim Mortensen, Hanne Agersnap og Johanne Schmidt-Nielsen kunne støtte
regeringens forhandlingsoplæg.
Pia Adelsteen havde ikke umiddelbart noget imod forslaget, men da transport-
ministeren sagde, at EASA ikke umiddelbart var klar til det, spurgte hun, hvorfor
14. Europaudvalgsmøde 5/12-08
523
man ikke ventede med at give EASA opgaven, til det var klar til at overtage den.
Hun brød sig ikke om at give en forhåndsgodkendelse.
Transportministeren sagde i svaret til Pia Adelsteen, at man vil give opgaven til
EASA, men først lade direktivet træde i kraft, når EASA er klar til at håndtere den,
idet man ville finde det uhensigtsmæssigt at opbygge en kompetence hertil i EA-
SA, hvis organisationen så alligevel ikke skulle have den.
Den fungerende formand, Lone Dybkjær, konkluderede, at der ikke var konsta-
teret et flertal imod regeringens forhandlingsoplæg, idet ingen partier havde udtalt
sig imod det.
14. Europaudvalgsmøde 5/12-08
524
3. Relationer med tredjelande inden for civil luftfart – luftfartsaftale med
Tunesien
– Vedtagelse
Rådsmøde 2913 – bilag 4 (samlenotat side 15)
4. Relationer med tredjelande inden for civil luftfart – luftfartsaftale med
Algeriet
– Vedtagelse
Rådsmøde 2913 – bilag 4 (samlenotat side 17)
Transportministeren: De første sager til orientering drejer sig om luftfartsaftaler
med henholdsvis Tunesien og Algeriet.
Kommissionen har tidligere indgået lignende aftale med Marokko og fået mandat
til at forhandle med Jordan, Israel og Libanon.
Hovedformålet med aftalen er en markedsåbning på luftfartsområdet mellem
henholdsvis EU og Tunesien og EU og Algeriet med harmoniserede vilkår og så
vidt muligt på grundlag af EU's bestemmelser på området.
Danmark vil kunne tilslutte sig, at Kommissionen bemyndiges til at indlede for-
handlinger med henholdsvis Tunesien og Algeriet.
14. Europaudvalgsmøde 5/12-08
525
FO 5. Revision af Eurovignet-direktivet om afgifter på tunge godskøretøjer
for benyttelse af visse infrastrukturer
– Generel indstilling
KOM (2008) 0436
Rådsmøde 2913 – bilag 4 (samlenotat side 19)
KOM (2008) 0436 – bilag 2 (grundnotat af 3/12-08)
Transportministeren: Dagsordenspunkt 5 er den sidste sag, som jeg nævner
med henblik på forhandlingsoplæg. Sagen vedrører forslag til ændring af direkti-
vet om afgifter på tunge godskøretøjer for benyttelse af visse infrastrukturer. Det
kaldes i daglig tale også Eurovignetdirektivet.
Det gældende direktiv giver alene mulighed for at opkræve infrastrukturafgifter og
kun på det overordnede europæiske vejnet – også kaldet TEN-vejnettet – for tun-
ge lastbiler. Dvs. man kan opkræve hvad der svarer til omkostningerne til anlæg,
drift og udvikling af dette vejnet, som i Danmark svarer til motorvejsnettet.
Kommissionen har nu som led i en grøn transportpakke foreslået, at det herud-
over også skal være muligt for de medlemslande, der ønsker det, at opkræve
afgifter svarende til de såkaldte ”eksterne omkostninger” i form af luftforurening,
støj og trængsel.
Jeg henviser til det samlenotat, som udvalget har modtaget.
Det fremgår bl.a. heraf, at Kommissionen foreslår det vejnet, som omfattes af
direktivet, udvidet fra kun at gælde for det transeuropæiske vejnet, altså TEN-
vejnettet, til at omfatte hele vejnettet.
Der er tale om et forslag, som fremmer den hensyntagen til miljøet, som det er
nødvendigt at også transportsektoren tager.
Der er meget forskellige tilgange til forslaget blandt medlemslandene. Nogle lan-
de synes, at forslaget går alt for vidt; andre finder, at det ikke er vidtgående nok.
Danmark befinder sig sammen med et større antal lande i en position, der ligger
mellem disse yderpunkter.
Sagen er sat på dagsordenen for rådsmødet til generel indstilling. Der er fortsat
mange udeståender, og det er bestemt ikke givet, at der blandt medlemslandene
rent faktisk kan opnås enighed her i december.
FO Mit forhandlingsoplæg om forslaget er følgende:
Det er min overordnede tilgang til forslaget, at der skal være en passende balan-
ce mellem hensynet til mobilitet og til den internationale arbejdsdeling på den ene
side og hensynet til transportsektorens påvirkning af miljøet på den anden side.
Samtidig mener jeg, at vi bør arbejde ud fra en forudsætning om, at der skal være
en sammenhæng mellem de prisstigninger, forbrugerne kommer til at opleve som
følge af forhøjede afgifter, og de forbedringer af miljøet, som bliver resultatet af en
forhøjet afgift.
Jeg kan støtte afgiften for luftforurening, dog således at der bliver en nulsats for
lastbiler, der opfylder EURO 5-normen eller en skrappere udstødningsnorm. Der-
14. Europaudvalgsmøde 5/12-08
526
ved opnår vi, at vognmænd, der ikke har disse rene biler, som endnu ikke er obli-
gatoriske, får et incitament til at anskaffe disse tidligere, end de ellers ville have
gjort.
Jeg kan også støtte den foreslåede støjafgift, under forudsætning af, at afgiften
udregnes efter de forskellige lastbiltypers faktiske støjemissioner.
Derimod står gevinsten ved den foreslåede nye trængselsafgift ikke mål med de
omkostninger, der er forbundet med den, bl.a. fordi trængselsafgiften ikke omfat-
ter andre vejbrugere end tunge køretøjer.
Jeg vil derfor arbejde for, at en trængselsafgift for lastbiler forudsætter, at der ta-
ges forholdsregler med lignende virkning over for andre vejbrugere, som forårsa-
ger trængsel.
Hvad angår det vejnet, som er omfattet af direktivet, vil jeg støtte, at anvendel-
sesområdet udvides til at omfatte hele vejnettet. Dermed lægger vi loft over, hvor
meget danske vognmænd kan komme til at betale i udlandet, uanset hvilken del
af vejnettet de kører på.
Hvad angår anvendelse af afgiftsprovenuet, kan jeg – af principielle grunde – ikke
støtte Kommissionens forslag om, at provenuet skal øremærkes til formål, der
fremmer bæredygtig transport.
Endelig vil jeg i relation til den tidsrelaterede brugsafgift arbejde for, at forholdet
mellem dags- og ugesatserne i forhold til årssatsen bliver således, at det er i
overensstemmelse med aftalen mellem de 5 lande i det såkaldte ”Eurovignet-
forbund” – Danmark, Sverige og Benelux-landene. Disse lande anvender og
samarbejder i dag om brugsafgiften – også kaldet Eurovignetten.
Kim Mortensen var blevet lidt overrasket, da han læste papirerne og så regerin-
gens indstilling, idet han ikke mente, den nye grønne bølge i regeringens politik
havde givet sig udtryk i dens indstilling til den europæiske politik.
Han henviste til, at da man behandlede salg af CO2-kvoter, sagde regeringen, at
den principielt var imod øremærkning til bestemte formål, idet EU ikke skal be-
stemme vores finanspolitik, men at vi i Danmark ville anvende samme beløb til
klimaformål, og spurgte, om regeringen her vil give et tilsvarende tilsagn, altså at
beløbet fra salg af eurovignetter i Danmark vil gå til de formål, som Kommissio-
nen peger på.
Han citerede følgende sætning fra samlenotatet: ”Danmark kan derfor tilslutte sig
den gruppe af lande, som finder, at trængselsafgiften bør udgå af forslaget” og
sagde, at det mener Socialdemokraterne ikke. Kim Mortensen havde dog be-
mærket, at transportministeren havde sagt i sit forhandlingsoplæg, at det ville væ-
re en forudsætning, at trængselsafgifter kom til at gælde på lige fod for andre vej-
brugere, altså ikke kun for tunge køretøjer. Han mente, det ville være rigtigere at
sige, at regeringen støtter trængselsafgifter, men at man vil arbejde for at udvide
ordningen, så den også kommer til at gælde mindre køretøjer.
Pia Adelsteen var ikke med på forslaget om trængselsafgifter for lastbiler, idet
Dansk Folkeparti p.t. ikke går ind for roadpricing. Hun mente, afgiften i sidste in-
14. Europaudvalgsmøde 5/12-08
527
stans ville blive væltet over på forbrugerne i form af højere priser. I øvrigt pegede
hun på, at i den periode, hvor der er mest trængsel på vejene, er det ikke lastbi-
lerne, der er det store problem, men privatbilerne.
Hun syntes, ideen med at give en gulerod til dem, der købte nye lastbiler, så-
mænd kunne være meget udmærket, men i betragtning af, at prisforskellen på en
lastbil, som opfyldte kravene til Eurovignet 4 i modsætning til Eurovignet 3, kun er
10.000 kr., mente hun ikke, det ville have den store betydning.
Hanne Agersnap syntes, det var fint at udvide det vejnet, der skal betales afgifter
på, og hun syntes, det var fint at udvide de ting, der kan betales afgift for, men
hun mente, regeringens forhandlingsoplæg var uklart for så vidt angår trængsels-
afgifter. Transportministeren sagde, at det ”forudsatte”, at der blev indført træng-
selsafgifter for alle køretøjer – hvilket ville være fint – men hun syntes ikke, det
ville være smart at sætte hælene i, hvis denne betingelse ikke blev opfyldt. Ideen
er jo at få gods over på jernbane og skibe, og det er godt.
Johanne Schmidt-Nielsen hæftede sig også ved, at transportministeren havde
brugt ordet ”forudsætte”, og spurgte, hvad det betød. Hun var blevet noget choke-
ret, da hun så i samlenotatet, at regeringen ikke ville have trængselsafgifter, men
nu bliver der sagt noget andet.
Lone Dybkjær spurgte, hvordan regeringens holdning ligger i forhold til det, man
drøfter i øjeblikket. Hun pegede på, at der er differentierede afgifter i en del af Eu-
ropa, og at dette betyder, at lastbilerne i nogle lande kører på de små veje, hvor
der ikke er afgifter, som der er det på motorvejene. Er det inde i overvejelserne?
Transportministeren sagde til Kim Mortensen, at når regeringen er imod en
øremærkning, er det en helt principiel indstilling, idet regeringen ikke mener, at
EU skal kunne forpligte nationalstaten til at anvende nogle bestemte penge til
bestemte formål. Det må den danske stat suverænt kunne bestemme. Men rege-
ringen vil ikke afvise en ikke-bindende øremærkning, hvor der står ”bør”. Trans-
portministeren mente bestemt, man kunne anvende et provenu til at fremme me-
re miljøvenlig transport, f.eks. godstransport på bane, som Hanne Agersnap er
inde på.
Med hensyn til trængselsafgifter, som alle ordførerne havde været inde på, syntes
transportministeren, man lige skulle reflektere over hensigtsmæssigheden i at
indføre trængselsafgifter alene for lastbiler, idet danske lastbiler, som skal køre
igennem Europa, ikke har alternative veje, de kan køre, og heller ikke kan undgå
de perioder, hvor der er mange biler på vejene. Han pegede på, at lastbilerne ikke
bidrager så meget til trængslen på bestemte tidspunkter, men det gør privatbiler-
ne. Transportministeren gentog forhandlingsoplægget, men tilføjede, at det ikke
betød, at Danmark ville stemme imod trængselsafgifter.
I relation til Lone Dybkjærs spørgsmål sagde transportministeren, at regeringen
har undersøgt sagen grundigt, og der er ikke noget i direktivet, som forhindrer
regeringen i at indføre differentierede afgifter i Danmark, hvis man ønsker det.
Altså det, man kalder roadpricing eller bompenge.
14. Europaudvalgsmøde 5/12-08
528
Kim Mortensen spurgte, om han skulle forstå transportministerens svar vedrø-
rende øremærkning sådan, at regeringen ville bruge beløbet, som opkræves i
Danmark, til trafikformål.
I øvrigt gjorde han opmærksom på, at man også kan sejle rundt i Europa.
Hanne Agersnap forstod, at transportministeren var betænkelig ved, at danske
vognmænd, som kørte ned gennem Tyskland, skulle betale høje afgifter. Hun
mente, der var megen logik i øremærke afgiften til trafikformål, idet man derved
undgik, at de danske vognmænd kom til at betale til f.eks. daginstitutioner eller
andre sociale foranstaltninger i Tyskland.
Lone Dybkjær pegede på, at forslaget indeholder andet end trængselsafgifter,
idet der tales om eksterne omkostninger i form af luftforurening, støj og trængsel,
så hun mente, det ville være bedre at tale om miljøafgifter.
Transportministeren sagde til Kim Mortensen angående øremærkning, at han
mente, enhver regering uanset farve ville være imod, at EU skulle bestemme,
hvad vi brugte pengene til. Han kunne ikke udstede nogen garantier for, hvad
denne eller fremtidige regeringer ville gøre, men han ville finde det helt naturligt,
at man anvendte et sådant provenu til foranstaltninger, der forbedrede miljø og
klima.
Transportministeren gav Lone Dybkjær ret i, at også luftforurening og støj kan
begrunde en afgift, men det skal opfattes som tre forskellige ting, der kan begrun-
de en afgift: luftforurening, støj og trængsel. Når han havde koncentreret sig om
trængselsdelen, var det fordi han mente, det var den mest betænkelige, idet dan-
ske lastbiler, som kører gennem Tyskland, ikke har andre muligheder. I øvrigt
gjorde transportministeren opmærksom på, at han støttede ideen om at gøre det
muligt at indføre afgifter begrundet i de nævnte eksterne omkostninger.
Transportministeren sagde i anledning af Pia Adelsteen bekymringer for, at afgif-
ten ville blive overvæltet på priserne, at man altid kan diskutere, hvor meget der
overæltes, idet der i nogle tilfælde kan bruges andre transportformer, f.eks. bane
eller skib, men i sidste instans er det vel rigtigt, at det koster noget, hvis man vil
forbedre miljøet.
Pia Adelsteen pegede på, at de tunge biler også betaler en dieselafgift, og det er
vel af hensyn til, at deres transport forurener. Hun mente, at lastbilejerne i forve-
jen på grund af konkurrencen anvender den billigste transportform.
Transportministeren sagde, at de afgifter, vi her taler om, ligger ud over diesel-
afgiften og ligger udover den eurovignetordning, som allerede eksisterer.
Der udspandt sig en lille diskussion i Europaudvalget om trængselsafgifterne, idet
Kim Mortensen, Lone Dybkjær, Hanne Agersnap og Johanne Schmidt-
Nielsen forsøgte at få transportministeren til at ændre sit forhandlingsoplæg, så-
dan at han ikke ville udtale sig så kritisk om trængselsafgifter på lastbiler, men
blot arbejde for, at trængselsafgift også kom til at omfatte andre biler end lastbiler.
ÆF Transportministeren argumenterede for sit synspunkt og sagde, at det ikke var
umuligt, at han kom igennem med det på rådsmødet, idet der er forståelse for det
14. Europaudvalgsmøde 5/12-08
529
i mange lande. Men i sidste omgang gik han med til, at Danmark under alle om-
stændigheder ville stemme for forslaget, herunder stemme for trængselsafgifter.
Den fungerende formand, Lone Dybkjær, konkluderede, at der ikke var konsta-
teret et flertal imod regeringens forhandlingsoplæg, idet dog Dansk Folkeparti
havde udtalt sig imod det.
14. Europaudvalgsmøde 5/12-08
530
6. Grønnere transport
– Rådskonklusioner
KOM (2008) 0433
Rådsmøde 2913 – bilag 4 (samlenotat side 31)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (08) – bilag 37, side 1473 (senest behandlet i EUU
3/10-08)
Transportministeren: Baggrunden for dagsordenspunktet er en meddelelse fra
Kommissionen fra juli 2008, der blev præsenteret som en del af en større grøn
transportpakke.
Jeg forelagde sagen for udvalget forud for rådsmødet i oktober. Rådet nåede dog
ikke til enighed om rådskonklusionerne. Det skyldes et enkelt lands modstand
mod konklusionernes referencer til forslaget om revision af Eurovignetdirektivet,
som det pågældende land er modstander af.
Der har ikke siden rådsmødet været nye drøftelser blandt medlemslandene om
rådskonklusionerne. Det er således min forventning, at formandskabet vil tage
tråden op, der hvor den blev sluppet sidste gang. Og det er min forventning, at
der ved dette møde vil kunne opnås enighed om et sæt rådskonklusioner.
14. Europaudvalgsmøde 5/12-08
531
7. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fremme af
grænseoverskridende retshåndhævelse på trafiksikkerhedsområdet
– Fremskridtsrapport
KOM (2008) 0151
Rådsmøde 2913 – bilag 5 (tillæg til samlenotat)
KOM (2008) 0151 – bilag 1 (grundnotat af 6/6-08)
Transportministeren Denne sag om forslaget til et direktiv om fremme af græn-
seoverskridende retshåndhævelse på trafiksikkerhedsområdet nævner jeg til ori-
entering.
Den seneste melding fra det franske formandskab er, at formandskabet vil sætte
sagen på dagsordenen for rådsmødet med henblik på afrapportering om status i
form af en fremskridtsrapport.
Af det seneste udkast til denne rapport fremgår, at formandskabet opfordrer Rå-
det til at tage rapporten til efterretning og pålægge sine forberedende organer at
fortsætte drøftelserne med henblik på at løse de endnu udestående spørgsmål,
så der kan opnås enighed snarest muligt.
Min gode kollega, justitsminister Brian Mikkelsen, har tidligere forelagt sagen for
udvalget den 3. oktober 2008 forud for rådsmødet den 9.-10. oktober.
Som han redegjorde for, og som det fremgår af grundnotat og samlenotat, har
Kommissionens oprindelige forslag til formål at forbedre færdselssikkerheden i
EU ved at gøre det lettere at retsforfølge visse færdselslovsovertrædelser på
tværs af EU-grænserne.
Regeringen er selvsagt generelt positiv over for tiltag, der kan styrke færdselssik-
kerheden. Men Kommissionens direktivforslag indeholder – som Brian Mikkelsen
også redegjorde for på mødet den 3. oktober 2008 – straffeprocessuel regulering,
som efter dansk opfattelse ikke kan vedtages med hjemmel i EF-traktaten – dvs.
inden for 1. søjle. Dette støttes af Rådets Juridiske Tjeneste.
Den danske regering kan altså ikke støtte Kommissionens forslag.
På rådsmødet den 9.-10. oktober i år var der da også et flertal af medlemslande –
helt nøjagtig 15 medlemslande inklusive Danmark – der foretrak en løsning i 3.
søjle, altså i RIA-regi.
Formandskabet har herefter på grund af de massive juridiske indvendinger, der
var på det seneste rådsmøde, på en række arbejdsgruppemøder forsøgt sig med
forskellige alternative direktivforslag.
I forslagene er visse af de straffeprocessuelle elementer fjernet. Der er således
ikke længere bestemmelser om fremsendelse af bøder til bilejere i andre med-
lemslande. Forslagene fokuserer i stedet for på elektronisk udveksling af oplys-
ninger om registreringer af køretøjer og om pligt til at indsamle og videregive op-
lysninger om trafikkontrol. Forslagene er ikke tiltrådt af Kommissionen.
Også disse forslag har på arbejdsgruppemøderne mødt stor modstand. Dette
skyldes, at der fortsat vurderes at være problemer med, om det skal være 1. eller
14. Europaudvalgsmøde 5/12-08
532
3. søjle, der skal danne grundlag for forslaget. Hertil kommer, at det justerede
indhold efter en række landes, herunder Danmarks, opfattelse ikke længere re-
præsenterer en merværdi, bl.a. fordi formandskabet i sine forslag har fjernet be-
stemmelserne om fremsendelse af bøder på tværs af grænserne og i stedet har
fokuseret på udveksling af oplysninger om køretøjs registreringer og trafikkontrol,
uden at det er klart, hvad disse oplysninger kan og skal bruges til af medlemslan-
dene.
Regeringen er som sagt meget positiv over for tiltag, der kan forbedre færdsels-
sikkerheden – som f.eks. tiltag til fremme af den grænseoverskridende retshånd-
hævelse. Men vi mener fortsat, at sagen – netop også for at bevare sit formål –
bør behandles og løses i 3. søjle.
Dette kan enten ske ved at anvende den eksisterende Prümafgørelse eller gen-
nem et nyt 3. søjle instrument.
Lone Dybkjær sagde spøgende, at hvis vi trækker sagen tilstrækkeligt længe ud,
er Lissabontraktaten trådt i kraft, og så er der ikke noget, der hedder 3. søjle, og
så er man ude over det problem.
Transportministeren sagde, at vi rent faktisk gerne ser forslaget gennemført og
arbejder for, at det bliver vedtaget under 3. søjle, for vi synes faktisk, det er rigtigt,
at der bliver mulighed for at give bøder til bilister, som overtræder reglerne i andre
lande.
14. Europaudvalgsmøde 5/12-08
533
Punkt 4. Rådsmøde nr. 2916 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og
forbrugerbeskyttelse) den 16.-17. december 2008 – sundhedsdelen
Sundhedsministeren: Jeg skal forelægge sundhedssagerne på dagsordenen
for rådsmødet den 16. december. Der er kun 4 sager på dagsordenen, og de fo-
relægges alle til udvalgets orientering.
Jeg vil koncentrere mit indlæg om direktivforslaget vedrørende patientrettigheder i
forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser, som jeg ved interesse-
rer mange. Hvis der er spørgsmål til de øvrige sager, besvarer jeg selvfølgelig
også gerne dem.
1. Direktivforslag om patientrettigheder i forbindelse med
grænseoverskridende sundhedsydelser
– Forhandlingsstatus og politisk drøftelse
KOM (2008) 0414
Rådsmøde 2916 – bilag 3 (samlenotat side 2)
KOM (2008) 0414 – bilag 3 (grundnotat af 6/10-08)
KOM (2008) 0414 – bilag 2 (henvendelse og høringssvar af 19/8-
08 fra foreningen af Danske Patienter)
KOM (2008) 0414 – bilag 4 (henvendelse fra Danske Regioner af
27/11-08)
EU-note (08) – E 17 (notat af 4/12-08 om patientrettigheder)
EU-note (08) – E 16 (notat af 2/12-08 om patientrettigheder)
EU-note (06) – E 69 (notat af 3/7-07 om social sikring)
Sundhedsministeren: Efter en lang forberedelse og flere tilløb præsenterede
Kommissionen sit direktivforslag om patientrettigheder i forbindelse med grænse-
overskridende sundhedsydelser i begyndelsen af juli i år. Europaudvalget har
efterfølgende fået oversendt et nærhedsnotat og et grundnotat, som beskriver
detaljerne i forslaget.
Hensigten med Kommissionens forslag er at udmønte den domstolspraksis, som
har udviklet sig i løbet af en årrække, hvor EF-Domstolen har afsagt en række
domme vedrørende retten til behandling i udlandet. Hovedformålet med direktiv-
forslaget er altså at få tilvejebragt klare retlige rammer for borgernes adgang til
behandling i et andet medlemsland med betaling fra hjemlandet.
Jeg vil gerne slå fast, at det er et formål, som vi fra regeringens side støtter varmt.
Der bør ikke være tvivl om patienternes rettigheder, og det bør være klart for pati-
enterne, hvad disse rettigheder indebærer af muligheder for dem.
Kommissionens forslag rejser imidlertid en række væsentlige spørgsmål, som vi
finder bør overvejes nøje, og som vi er i færd med at afklare i forhandlingerne i
Bruxelles. Og lad mig bare sige, at det ikke er hurtige og enkle forhandlinger, vi er
i gang med. Med 46 indledende betragtninger, 24 operative artikler og 27 med-
lemslande bliver der ganske mange løsningsforslag. Efterårets forhandlinger har
14. Europaudvalgsmøde 5/12-08
534
da også vist en stor interesse for forslaget, og mange medlemslande er kommet
med mange forskellige ændringsforslag til direktivforslaget.
Hvilke synspunkter er det så, vi fra dansk side søger at fremme i disse forhand-
linger?
Som sagt er vi grundlæggende positive over for at få skabt større retlig klarhed
over patienternes mulighed for at få tilskud til behandling i et andet medlemsland.
Det vil ikke alene give patienterne et større udbud af sundhedsydelser og dermed
større valgfrihed – hvilket jo er et af regeringens mål. Det skaber også mulighed
for en bedre udnyttelse af behandlingskapaciteten i Europa og dermed et mere
omkostningseffektivt sundhedsvæsen.
Spørgsmålet om, hvorvidt vi skal tilbyde behandling, som ikke tilbydes i det dan-
ske sundhedsvæsen i dag, synes allerede løst i Kommissionens forslag. Det skal
vi ikke.
Vi mener imidlertid, at Kommissionens forslag på flere punkter går længere, end
EF-Domstolens praksis tilsiger. Helt centralt står spørgsmålet om forhåndsgod-
kendelse i forbindelse med hospitalsbehandling og specialiseret ikke-hospi-
talsbehandling. Her lægger Kommissionens forslag op til, at krav om forhånds-
godkendelse alene kan stilles, hvis udstrømningen af patienter truer den økono-
miske stabilitet i medlemsstatens sundhedsvæsen.
Det er vores opfattelse, at EF-Domstolen har bekræftet, at medlemsstaterne kan
stille krav om forhåndsgodkendelse i forbindelse med sygehusbehandling og
specialiseret ambulant behandling, når det er nødvendigt for at opretholde et
kompetent og stabilt sygehusvæsen, som alle har adgang til, og for at sikre sund-
hedsvæsenets økonomiske balance. Og en sådan forhåndsgodkendelse, mener
vi, er en nødvendighed i forhold til det danske sygehusvæsen.
Samtidig mener vi, at en medlemsstat kun bør være forpligtet til at finansiere hos-
pitalsbehandling og specialiseret ambulant behandling i en anden medlemsstat,
hvis en tilsvarende ydelse ikke kan tilbydes inden for en lægefagligt forsvarlig tids-
frist i hjemlandet – et princip som også kendes som princippet om rettidig behand-
ling eller ”undue delay” princippet. Det er et princip, som EF-Domstolen har lagt
vægt på i sine afgørelser, og princippet er indarbejdet i EF-forordning 883/04 om
koordinering af sociale sikringsordninger, som vil være trådt i kraft, når direktivet
bliver gældende. EF-forordningen indeholder bl.a. en regel om sikredes ret til at
blive henvist fra sit hjemland til behandling i en anden medlemsstat, hvis rettidig
behandling ikke kan gives i hjemlandet.
Dette er to centrale positioner for regeringen. Jeg er glad for at kunne sige, at vi
ikke er ene om at have disse holdninger. En lang række medlemslande har frem-
lagt lignende synspunkter i forhandlingerne, og det er derfor umiddelbart min for-
ventning, at udfaldet af forhandlingerne i Rådet vil tilgodese disse for Danmark
centrale synspunkter.
Et andet for regeringen centralt punkt er, at der sikres mulighed for, at offentlige
danske sygehuse kan afvise at modtage udenlandske patienter til planlagt be-
handling for at sikre, at der er tilstrækkelig kapacitet til de danske patienter. Det vil
næppe møde megen forståelse i befolkningen, hvis danske patienter – og skatte-
14. Europaudvalgsmøde 5/12-08
535
ydere – skal vente længere, fordi patienter fra andre EU-lande søger behandling
på danske hospitaler. Det mener regeringen heller ikke er rimeligt. Og regeringen
anser ikke en løsning af dette spørgsmål for at være udtryk for usaglig nationali-
tetsdiskrimination. Vi vil derfor arbejde aktivt for, at patienter fra andre medlems-
lande ikke under nogen omstændigheder skal have ret til at komme foran danske
patienter i en ventelistekø. Også på dette punkt har Danmark støtte fra flere an-
dre medlemslande.
Herudover vil jeg gerne fremhæve et andet væsentligt spørgsmål, nemlig
spørgsmålet om subsidiaritet. Som det fremgår af grundnotatet – og af det nær-
hedsnotat som blev oversendt til Europaudvalget den 13. august i år – finder vi fra
dansk side, at der kan stilles spørgsmålstegn ved, om bestemmelserne i artikel 5 i
Kommissionens forslag kan siges at være i overensstemmelse med EF-
traktatens artikel 152, stk. 5. Af denne traktatbestemmelse fremgår det, at Fæl-
lesskabets indsats på folkesundhedsområdet fuldt ud skal respektere medlems-
staternes ansvar for organisation og levering af sundhedstjenesteydelser og me-
dicinsk behandling.
Artikel 5 i Kommissionens forslag indeholder bestemmelser om, at medlemssta-
terne skal sikre, at deres nationale sundhedsvæsener indeholder kvalitets- og
sikkerhedsstandarder, at sundhedspersonalet kan overholde disse og at dette
overvåges, at der stilles krav om informeret samtykke fra patienterne, og at der er
klageadgang og erstatningsmuligheder.
Det er ikke, fordi vi mener, at vi fra dansk side vil have problemer med at opfylde
disse krav. Men Kommissionens forslag går her efter vores opfattelse nok længe-
re end traktatens bestemmelser om, at organisering og levering af sundhedsydel-
ser er medlemsstaternes ansvar. Og hvis den opfattelse er rigtig, så er det selv-
følgelig ikke acceptabelt.
Vi afventer nu en vurdering fra Rådets Juridiske Tjeneste. Når den kommer, vil vi
vurdere, hvordan dette spørgsmål skal håndteres i de videre forhandlinger. Rigtigt
mange medlemsstater deler vores synspunkt vedrørende denne artikel 5. Det er
min forventning, at vi i forhandlingerne i Rådet også får fundet en fornuftig løsning
på dette spørgsmål.
Det var nogle af de helt centrale synspunkter, som vi fra dansk side søger at
fremme i forhandlingerne om direktivforslaget. Som det nok står klart for de fleste,
er der tale om en kompliceret sag, som vi vil komme til at tale en del om i den
kommende tid. Jeg vil derfor gerne tilbyde, at mit ministerium laver en teknisk
gennemgang for Europaudvalget og Sundhedsudvalget – en gang først i det nye
år – så vi får klarlagt de nævnte detaljer i Kommissionens forslag. Det tror jeg kan
være nyttigt i forhold til vores videre drøftelser af denne sag.
Jeg vil også gerne nævne, at mit ministerium netop i denne uge har modtaget et
længere, uddybende høringssvar fra Danske Regioner vedrørende direktivforsla-
get. Jeg oversender naturligvis et resume af Danske Regioners synspunkter til
Europaudvalget snarest muligt. Jeg kan dog allerede her sige, at Danske Regio-
ner på flere centrale punkter deler regeringens synspunkter.
14. Europaudvalgsmøde 5/12-08
536
Udover de centrale spørgsmål, som jeg har redegjort for, vil jeg gerne kort nævne
spørgsmålet om forholdet mellem direktivet og EF-reglerne om koordinering af
sociale sikringsordninger, den kommende EF-forordning 883/04. Som tidligere
omtalt indeholder denne forordning en bestemmelse, som giver patienter ret til at
blive henvist til behandling på et offentligt sygehus i en anden medlemsstat, hvis
de ikke kan få rettidig sygehusbehandling her i landet. Patienter, der henvises
efter EF-forordningen, har ret til behandling i den anden medlemsstat på samme
vilkår som offentligt sikrede i denne stat. De offentlige udgifter afregnes direkte
mellem myndighederne i de involverede medlemsstater. Patienterne skal kun
betale en eventuel egenandel selv, hvis det gælder for borgerne i det pågælden-
de land.
Når direktivforslaget bliver vedtaget, vil vi således have to parallelle regelsæt,
hvilket gør det påkrævet at få skabt fuld klarhed over, hvorfor og i hvilke situatio-
ner det ene regelsæt skal finde anvendelse frem for det andet. Hvis ikke vi sikrer
det, ender vi jo i en helt umulig situation – for såvel myndigheder som patienter.
Derfor lægger vi fra dansk side vægt på, at dette afklares i de forhandlinger, som
er i gang nu.
Spørgsmålet om borgernes ret til at søge behandling i et andet EU-land har været
rejst gentagne gange i pressen i den senere tid. Jeg vil gerne benytte lejligheden
til at slå fast, at vi ikke venter på, at direktivforslaget vedtages og træder i kraft.
Det følger af Domstolens praksis, at patienter allerede har ret til at søge behand-
ling i et andet EU-land. Sundhedsministeriet har udgivet en pjece, der orienterer
om retten til sygehusbehandling i andre EU-lande, og en vejledning, som ligger
på ministeriets hjemmeside, der mere detaljeret orienterer om denne ret. Her kan
patienter også læse, hvor de skal søge om forhåndsgodkendelse, og hvor de kan
få rådgivning og hjælp til det.
Desuden er borgernes adgang til at få tilskud til en række sundhedsydelser, der
modtages i et andet EU-land, udvidet. Her er tale om ydelser uden for hospitals-
regi, f.eks. tilskud til speciallægebehandling. Der er udarbejdet en bekendtgørelse
og vejledning om de nye regler.
Til sidst vil jeg kort nævne, at direktivforslaget udover bestemmelserne vedrøren-
de patienters mulighed for at få tilskud til behandling i et andet medlemsland også
indeholder en række bestemmelser vedrørende øget samarbejde mellem med-
lemslandenes sundhedsvæsener. Forhandlingerne i rådsarbejdsgruppen har
endnu ikke taget fat på denne del af direktivforslaget, men jeg kan oplyse, at re-
geringen også på dette punkt stiller sig grundlæggende positiv over for fælles-
skabstiltag, som kan bibringe medlemslandenes egne tiltag en merværdi.
Det var nogle af de væsentligste problemstillinger, vi fra regeringens side ser i
relation til direktivforslaget om patientrettigheder i forbindelse med grænseover-
skridende sundhedsydelser. På det kommende rådsmøde vil formandskabet på
vegne af rådsarbejdsgruppen fremlægge en rapport, som gør status over for-
handlingerne i Rådet indtil nu. Vi er i store træk meget tilfredse med det arbejde,
det franske formandskab har gjort for at drive forhandlingerne fremad og inkorpo-
14. Europaudvalgsmøde 5/12-08
537
rere medlemsstaternes synspunkter. Der er dog stadig et stykke vej foran os, før
vi når i mål.
Statusrapporten er ikke bindende og skal ikke vedtages, men vil udgøre grundla-
get for de videre forhandlinger og den politiske drøftelse, vi skal have om direktiv-
forslaget på ministermødet. Her vil jeg fremhæve de centrals synspunkter, som
jeg netop har gjort rede for.
Den fungerende formand, Lone Dybkjær, gjorde opmærksom på, at Sund-
hedsudvalget også er meget engageret i denne sag og bestemt ikke er færdig
med den.
Hanne Agersnap gav sundhedsministeren ret i, at der er tale om en kompliceret
sag, og var derfor glad for, at den også drøftes i Sundhedsudvalget.
Hun fandt det sympatisk, at de nationale patienter skal stå først på ventelisterne,
bl.a. fordi der er indkomstforskelle i Europa, og ellers ville det betyde, at folk fra
mere velstillede lande ville kunne købe sig ind i andre landes offentlige sygehus-
væsen.
Hun spurgte, hvor lang tid det vil vare, før man får gennemført direktivforslaget
om patientrettigheder.
Desuden spurgte hun, hvordan det bliver med betalingen. Hun henviste til, at man
her i landet arbejder med nogle gennemsnitspriser, som gælder både vanskelige
og dyre operationer og mere ligetil patienter, og pegede på, at hvis et privathospi-
tal så kun vil tage de lettere patienter, bliver der tale om en overpris. Hvordan vil
det være, når der er tale om behandling i et andet land?
Kim Mortensen kvitterede for muligheden for at få en teknisk gennemgang, som
sundhedsministeren havde nævnt.
Når han så listen over høringssvar igennem, kunne han se, at der var mindst 20
reservationer og forbehold. Blandt disse nævnte han Danmarks Apotekerfor-
enings bemærkninger om substitutionsordningen – altså at apoteket er forpligtet
til at tilbyde det billigste præparat – og spurgte, om den ville kunne opretholdes.
Når der er tale om deciderede fejloperationer i udlandet, og patienten derefter
indlægges på et dansk sygehus for at få rettet situationen op, er der så en ord-
ning, der medfører, at det danske sygehus kan kræve, at det udenlandske syge-
hus, som har fejlopereret, betaler for behandlingen på det danske sygehus? I øv-
rigt ville han gerne vide, om der eksisterer en sådan ordning, hvis fejloperationen
er foregået på et privathospital i Danmark.
Hvis en patient bliver behandlet på et udenlandsk sygehus og dør, hvem skal så
betale for hjemtransporten af liget?
Lone Dybkjær henviste til, at vi herhjemme har fri og lige adgang til de offentlige
sygehuse, og spurgte, om vi derfor på en eller anden måde kan komme i klem-
me, når man giver mulighed for grænseoverskridende sundhedsydelser – sådan
som nogle EU-modstandere hævder.
14. Europaudvalgsmøde 5/12-08
538
Sundhedsministeren sagde i svaret til Hanne Agersnap, at vi arbejder for, at de
nationale patienter kommer først på ventelisterne, og at vi kun skal sende patien-
ter til udlandet, hvis vi ikke selv kan tilbyde den pågældende ydelse. Det gælder
også den anden vej.
I relation til betaling sagde sundhedsministeren til Hanne Agersnap, at hjemlandet
skal betale svarende til udgiften i hjemlandet. Som udgangspunkt er der altså ikke
tale om, at man anvender bestemte takster eller gennemsnitspriser. Patienterne
kan få oplyst, hvad de kan få med sig af tilskud, og så kommer de muligvis til at
betale noget selv, hvis ydelsen er dyrere i udlandet. Men de har en mulighed for
at vide det på forhånd.
Med hensyn til tilskudsordninger vedrørende lægemidler sagde sundhedsministe-
ren, at man følger reglerne i det land, hvor man handler. Det vil sige, at man får
tilskud efter tyske regler, hvis man handler i Tyskland.
Sundhedsministeren var enig med Kim Mortensen i, at sagen er kompliceret, og
derfor ville der også blive en teknisk gennemgang.
I relation til fejloperationer sagde sundhedsministeren, at der ikke står noget i di-
rektivet om, hvad man gør i tilfælde af fejloperationer. Det må følge de almindeli-
ge erstatningsretlige regler. Det samme er i øvrigt tilfældet i Danmark.
Sundhedsministeren svarede Kim Mortensen, at transport ikke er omfattet af di-
rektivet. Det må hjemlandet selv fastsætte regler for.
Afdelingschef Steffen Egesborg Hansen fik på opfordring fra sundhedsministe-
ren og med tilladelse fra Europaudvalget ordet og sagde, at han forstod spørgs-
målet fra Kim Mortensen sådan, at det drejer sig om, hvorvidt de danske regler
om substitution også gælder, hvis en dansk patient køber lægemidlet i Tyskland,
og sagde, at det tyske apotek ikke skal følge de danske substitutionsregler og
udlevere det billigste produkt, men følge de tyske regler.
14. Europaudvalgsmøde 5/12-08
539
2. Sjældne sygdomme
– Henstilling fra Rådet (åben debat)
KOM (2008) 0726
Rådsmøde 2916 – bilag 3 (samlenotat side 23)
Sundhedsministeren nævnte ikke dette punkt.
Lone Dybkjær syntes, det var en god idé at samarbejde om sjældne sygdomme.
14. Europaudvalgsmøde 5/12-08
540
3. Sundhedssikkerhed
– Rådskonklusioner
Rådsmøde 2916 – bilag 3 (samlenotat side 25)
Sundhedsministeren nævnte ikke dette punkt.
Lone Dybkjær havde på fornemmelsen, at sundhedssikkerhed var noget af det,
man gerne ville have haft med i Lissabontraktaten, men ikke fik det. Hun bad om,
at man fik et oversigtsnotat om, hvad sundhedsudgifterne på EU’s budget går til,
så man kunne se, hvorledes man f.eks. prioriterer i forhold til Alzheimers og
sjældne sygdomme.
NOT Sundhedsministeren lovede at sende det af Lone Dybkjær ønskede notat.
Afdelingschef Steffen Egesborg Hansen fik på opfordring af sundhedsministe-
ren og med Europaudvalgets tilladelse ordet og oplyste, at der er lagt op til et sæt
rådskonklusioner, som drejer sig om at øge medlemslandenes opmærksomhed
på sundhedssikkerhed. Han gennemgik de forskellige elementer, som ligger i
rådskonklusionerne, i overensstemmelse med det, der står side på 25-26 i sam-
lenotatet. Vi mener fra dansk side, at vi lever op til de konklusioner, der er fore-
slået.
14. Europaudvalgsmøde 5/12-08
541
4. Alzheimers
– Rådskonklusioner
Rådsmøde 2916 – bilag 3 (samlenotat side 27)
Sundhedsministeren nævnte ikke dette punkt.
Lone Dybkjær syntes ikke, det var så oplagt at samarbejde om Alzheimers syg-
dom, som det var at samarbejde om sjældne sygdomme.