Aktstykke om brobygningsindsats

Tilhører sager:

Aktører:


FIU Aktstykke om brobygningsindsats.pdf

https://www.ft.dk/RIPdf/samling/20141/aktstykke/aktstk14/20141_aktstk_afgjort14.pdf

Afgjort den 23. oktober 2014
14
Beskæftigelsesministeriet. København, den 14. oktober 2014.
a. Beskæftigelsesministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til ved intern omdisponering at
forhøje bevillingen til § 17.49.19.20. Brobygning til uddannelse med 19,0 mio. kr. i 2014.
Initiativet medfører ikke merudgifter for staten i 2014, idet merbevillingsbehovet dækkes af et til-
svarende et mindreforbrug på § 17.46.67.20. Indsats i et miljø hvor uddannelser er i centrum.
b. Som led i Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om en ungepakke »uddannelse og konkrete
joberfaringer skal få unge i job« af november 2012 blev der afsat en pulje på i alt 71,0 mio. kr. i 2013
og 2014 til at udvikle, etablere og iværksætte brobygningsforløb. Brobygningsforløbene giver unge
mulighed for at blive indsluset på en erhvervsskole, f.eks. i form af et for-forløb på en konkret ud-
dannelse.
Målgruppen for brobygningsforløbene er unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere uden er-
hvervskompetencegivende uddannelse.
Som led i projektet »Brobygning til uddannelse« har 12 erhvervsskoler i samarbejde med mere end
40 jobcentre udviklet og afholdt brobygningsforløb.
De foreløbige evalueringer af projektet viser, at indsatsen virker, idet der for gruppen af unge, som
har deltaget i brobygningsforløb er en øget afgang til uddannelse og beskæftigelse. En endelig evalu-
ering vil først foreligge i 2015.
Bevillingen til brobygningsprojekterne udløber ved udgangen af 2014, og indsatsen vil herefter
skulle videreføres gennem aftaler mellem erhvervsskoler og kommuner om køb af forløb. For at un-
derstøtte den fortsatte forankring af brobygningsindsatsen foreslås det at afsætte yderligere 19,0 mio.
kr. i 2014 til, efter konkret ansøgning fra kommunerne, at afgive tilsagn om tilskud til medfinansie-
ring af nye brobygningsforløb. Det vil være en forudsætning for at modtage tilskud fra den ekstra
pulje, at de igangsatte brobygningsforløb gennemføres i overensstemmelse med den model, som er
udviklet i forbindelse med projektet. Under forudsætning af et tilskud på ca. 1.250 kr. pr. uge og en
gennemsnitlig varighed på 14 uger, vurderes det, at puljen til nye brobygningsforløb kan medfinan-
siere i størrelsesordenen af ca. 1.100 forløb.
Indsatsen foreslås finansieret ved omprioritering af en udisponeret restbevilling fra puljen til etab-
lering af ungeenheder på konto § 17.46.67.20. Indsats i et miljø hvor uddannelser er i centrum. Pulje-
Aktstykke nr. 14 Folketinget 2014-15
BE005956
midlerne har været udmeldt to gange uden at bevillingen er blevet udnyttet fuldt ud. Beskæftigelses-
regionerne har løbende været i dialog med kommunerne om puljen, som efter en periode blev tilrette-
lagt med mere fleksible ansøgningsbetingelser og med løbende ansøgningsfrist uden forøget resultat.
Mindreforbruget skyldes blandt andet, at en del kommuner i forvejen har etableret ungeenheder og
derfor ikke opfylder betingelserne for støtte, og at andre kommuner har haft en lidt længere proces
med at udarbejde ansøgninger, således at deres ansøgninger først forventes at komme i 2015.
På den baggrund anmoder Beskæftigelsesministeriet Finansudvalget om tilslutning til at forøge be-
villingen på konto § 17.49.19.20. Brobygning til uddannelse med en yderligere bevillingsramme på
19,0 mio. kr. til Brobygning til uddannelse i 2014 ved omprioritering fra puljen på konto §
17.46.67.20. Indsats i et miljø hvor uddannelser er i centrum til etablering af ungeenhed. Der vil efter
omprioritering af restbevillingen fra puljen fortsat være 3,7 mio. kr. i 2014 til etablering af ungeenhe-
der, som kan anvendes til eventuelle yderligere kommunale ansøgninger om midler til etablering af
ungeenheder.
De bevillingsmæssige konsekvenser i 2014 kan specificeres således på under- og standardkonti:
§ 17.46.67. Flere i uddannelse og job – Indsats til kontanthjælpsmod-
tagere
20. Indsats i et miljø hvor uddannelser er i centrum
Udgift
42. Overførselsudgifter til kommuner og re-
gioner
-19,0 mio. kr.
§ 17.49.19. Bekæmpelse af ungeledighed
20.
Udgift
46. Tilskud til anden virksomhed og investe-
ringstilskud
19,0 mio. kr.
c. Aktstykket forelægges Finansudvalget nu af hensyn til, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrut-
tering hurtigst muligt vil have bevillingsmæssig mulighed for at kunne fastholde momentum i indsat-
sen og understøtte anvendelsen af brobygningsforløb i alle landets kommuner med målrettet tilskud
til jobcentrenes udgifter til brobygningsforløb i 2014.
e. Under henvisning til ovenstående anmodes om tilslutning til, at der overføres 19,0 mio. kr. fra ind-
sats i et miljø hvor uddannelse er i centrum til brobygning til uddannelse i 2014, således at der på
forslag til lov om tillægsbevilling for 2014 opføres følgende:
Udgift
§ 17.46.67.20. Indsats i et miljø hvor uddannelser er i centrum (Reservationsbe-
villing)
-19,0 mio. kr.
§ 17.49.19.20. Brobygning til uddannelse (Reservationsbevilling) 19,0 mio. kr.
2
f. Finansministeriets tilslutning foreligger.
København, den 14. oktober 2014
HENRIK DAM KRISTENSEN
/ Morten Fønsskov Greising
Til Finansudvalget.
Tiltrådt af Finansudvalget den 23-10-2014
3