Redegørelse om Europarådets virksomhed og Danmarks deltagelse heri

Redegørelse nr. R 8 (16/1 2014) Folketinget 2013-14
Skriftlig redegørelse
(Redegørelsen er optrykt i den ordlyd, hvori den er modta-
get).
Redegørelse af 16/1 14 om Europarådets virksomhed og
Danmarks deltagelse heri.
(Redegørelse nr. R 8).
Udenrigsministeren (Holger K. Nielsen):
1. SAMMENFATNING
Redegørelsen vedrører udviklingen siden Folketingets debat
om Europarådets virksomhed den 11. juni 2012. Implemente-
ringen af igangsatte reformer er fortsat og afspejler sig i bud-
gettet 2014/2015. Domstolens reformproces skaber resultater,
og sagsmængden reduceres. En fokuseret og synlig organisa-
tion er en dansk kerneprioritet, hvilket også afspejles i arbej-
det i organisationen, som hvad angår mål og strategier er un-
derlagt den i Ministerkomitéen opnåelige konsensus.
2. ORGANISATIONEN
Europarådet er med 47 medlemsstater paneuropæisk og en
konsekvens af Anden Verdenskrig. Den eneste stat i Europa,
som står uden for, er Hviderusland, som ikke arbejder for et
medlemskab. Den 5. maj 1949 underskrev 10 stater – herun-
der Danmark – Europarådets statut, og året efter blev Den
Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) vedta-
get. Europarådets kerneværdier er: Menneskerettigheder, demo-
krati og retsstatsprincipper. Det beslutningstagende organ er
Ministerkomitéen. Den Parlamentariske Forsamling (PACE)
og Kongressen af Lokale og Regionale Myndigheder (Kon-
gressen) er rådgivende organer. Den Europæiske Menneske-
rettighedsdomstol (Domstolen) pådømmer klager anlagt
mod medlemslandene for overtrædelse af EMRK.
Der er til dato vedtaget 214 konventioner i regi af Europa-
rådet. De konventioner, som samtlige medlemsstater har un-
dertegnet, er centrale for Europarådets kerneområder.
2.1. Udviklingen
Den fortsatte internationale økonomiske situation har med-
virket til at sætte menneskerettigheder under pres i visse
medlemsstater. Nogle medlemsstater peger samtidigt på, at
der må tages hensyn til, hvad de anser for at være traditionel-
le, kulturelle værdier. Organisationens troværdighed er imid-
lertid helt afhængig af overholdelsen af påtagne forpligtelser,
og dermed er medlemsstaternes vilje og politiske formåen til
at lade sig udsætte for kritik og modtage potentielt adfærd-
sændrende assistance fra organisationen af afgørende betyd-
ning.
Europarådets nødvendige reformproces er endnu ikke af-
sluttet. Spørgsmål som effektivitet og relevans var fremtræ-
dende under de drøftelser, der i december 2013 førte til ved-
tagelsen af budget og programmer for 2014/15. Budgetpro-
cessen har været vanskelig bl.a. som følge af vedtagelsen af
nul-nominel vækst (se afsnit 2.2) og ikke som hidtil et nul-re-
alvækst budget, hvilket har medført behov for yderligere pri-
oritering og organisationstilpasning. Polen og Danmark tog
tidligt i 2013 et initiativ – udmøntet i det såkaldte 15 lande-
papir – hvis hensigt var at sikre en bedre allokering af res-
sourcer til kerneområderne og sikre gennemførelsen af en
evalueringskultur i Sekretariatet1. Det er især visse aktiviteter
i demokratisøjlen, som har svært ved at påvise, at en tilstand
eller adfærd ændres. Som en reaktion på det polsk-danske
initiativ fremlagde 13 lande med Tyrkiet og Rusland i spidsen
et lignende papir, der indeholder en erklæring om, at alle om-
råder i Europarådet fortsat skal vægtes lige2. Det står dermed
i modsætning til 15 lande-papirets fokusering. Det er især i
13-landegruppen, at der findes medlemsstater, som har væ-
sentlige problemer med overholdelsen af deres forpligtelser.
Tematiske debatter
Der har siden juli 2012 været afholdt syv tematiske debatter
om henholdsvis sameksistens og interkulturel og demokra-
tisk dialog, diskrimination på baggrund af seksuel oriente-
ring, religionsfrihed, forbedring af monitoreringsmekanis-
mer, menneskerettighedsforkæmperes rolle, ekstremisme
samt journalisters sikkerhed.
Forslaget om afholdelse af tematiske debatter er dansk.
Analysen af disse debatter er, at de har været nyttige, da de
viser, at der under laget af retorik er forskellige sociokulturelt
betingede opfattelser, som især i den aktuelle økonomiske si-
tuation kan fortynde fælles værdibegreber. Dermed tjener de-
batterne til at belyse Europarådets handlemuligheder og be-
grænsninger.
Fremadrettet skal der peges på, at selvom den seneste de-
bat om monitorering af påtegne forpligtigelser viste en opde-
ling af landene i tre grupper (en stor gruppe positive, en min-
dre gruppe skeptiske og en lille gruppe afvisende), så arbej-
der Generalsekretæren inden for sit mandat videre med et
forsøg på at skabe det overblik og den sammenhæng i moni-
toreringssystemet, som kan øge et kollektivt pres på med-
lemsstater med væsentlige problemer. Forslaget om monito-
reringsstyrkelsen er dansk.
Under debatten om ekstremisme skilte Rusland sig ud,
idet Generalsekretæren opfordredes til at tilbagekalde sine
udtalelser om, at øget marginalisering af LGBT-personer kun-
ne føre til voldelige udfald mod denne persongruppe.
1 15 lande-papiret vedlægges i bilag 1 (ikke optrykt her). Landene
er Polen, Danmark, Tyskland, Irland, Østrig, Kroatien, Belgien,
Tjekkiet, Finland, Schweiz, Sverige, Spanien, Det Forenede Kon-
gerige, Island og Slovakiet.
2 13 lande-papiret vedlægges i bilag 2 (ikke optrykt her). Landene
er Albanien, Aserbajdsjan, Bosnien-Hercegovina, Bulgarien, Itali-
en, Luxembourg, Malta, Makedonien, Rusland, Tyrkiet, San Mari-
no, Ukraine og Portugal.
2
Aserbajdsjan
Aserbajdsjan er et af de lande, som har størst problemer med
overholdelsen af sine forpligtelser. I april 2013 aflagde en de-
legation af faste repræsentanter, herunder Danmarks, et toda-
ges besøg i landet. Baggrunden var det dengang forestående
valg tillige med Aserbajdsjans overtagelse af formandskabet i
Ministerkomitéen i maj 2014. Delegationen konkluderede, at
der ikke kunne konstateres substantielle fremskridt i overhol-
delsen af Europarådsforpligtelserne, herunder retten til frie
valg.
Aserbajdsjan har som kommende formandskabsland sæd-
vanemæssigt seks måneder før formandskabet overtaget for-
mandskabet i Ministerkomitéen, når komitéen er samlet om
menneskerettigheder. Aserbajdsjans overtagelse af formand-
skabet i maj 2014 og den signalværdi det vil have, har været
drøftet i både den nordisk-baltiske kreds og i EU-kredsen.
Det er blevet drøftet, hvorvidt EU-kredsen skulle anmode
Østrig, som har formandskabet i komitéen, om at varetage
formandskabet også under menneskerettighedsmøderne.
Enighed var ikke mulig, og dermed gik en væsentlig sig-
nalmulighed tabt. Appetitten på handling er faldet, jo tættere
man er kommet på maj 2014. Danmark har løbende under-
streget, at det i den givne situation er hensigtsmæssigt, at
Aserbajdsjan forstår, at formandskabet er en teknisk rutine,
ikke en legitimering af uopfyldte forpligtelser og ikke skal
anvendes til politisk utroværdige initiativer. Aserbajdsjan har
nu siddet i formandskabsstolen under ét møde om menne-
skerettigheder (3.-5. december 2013) og håndteret opgaven
teknisk udmærket. På dette møde var der ingen reelle frem-
skridt i de aserbajdsjanske sager, og den handlingsplan som
sekretariatet har drøftet med Aserbajdsjan i små to år, er fort-
sat under behandling. Danmark har derfor i EU-koordinati-
onsmøderne stået for den linje, at EU’s ambassadør til Euro-
parådet i maj 2014 bør fremsætte en erklæring, som ajourfø-
rer tidligere i Europarådet fremsatte erklæringer til Aser-
bajdsjan om landets forpligtelser. Herom er der enighed i EU-
kredsen.
Bosnien-Hercegovina
Den manglende efterlevelse af en dom afsagt den 22. decem-
ber 2009 (Sejdic-Finci sagen) skaber problemer for Bosnien-
Hercegovina, idet forfatningen diskriminerer og krænker ret-
ten til frie valg, da kun statsborgere med bosnisk, kroatisk el-
ler serbisk oprindelse er valgbare. Bosnien-Hercegovina er
gentagne gange af Ministerkomitéen blevet opfordret til at
ændre sin forfatning således, at alle statsborgere uanset etni-
citet er valgbare. Parlamentsvalg forventes afholdt i oktober
2014. Ændres forfatningen ikke inden da, vil regeringen i det-
te perspektiv være ulovlig. Bosnien-Hercegovina overtager
Europarådsformandskabet i maj 2015, hvilket understreger
den hast, som den nødvendige forfatningsændring har. Løs-
ningen er politisk, ikke juridisk. På seneste menneskerettig-
hedsmøde vedtog Ministerkomitéen en interim resolution på
baggrund af den manglende udvikling i sagen.
Rusland
Rusland er det land, der i det forgangne halvandet år har gi-
vet anledning til mest landespecifik omtale og flest menings-
udvekslinger under dialogen med Generalsekretæren i Mini-
sterkomitéen. Anledningen er rækken af russiske lovgiv-
ningsinitiativer på områder såsom NGO’er, LGBT-rettighe-
der, forsamlingsfrihed, lovgivning mod såkaldt homoseksuel
propaganda m.v. Rusland begrunder – også i andre internati-
onale organisationer – sine foranstaltninger med henvisning
til traditionelle værdier og kulturelle forhold.
Formanden for den russiske Duma udtalte sig i Den Parla-
mentariske Forsamling den 1. oktober 2013 om russiske rege-
ringspositioner på LGBT-området. Danske parlamentarikeres
præcise spørgsmål til Dumaformanden om LGBT-rettigheder
blev besvaret undvigende. Endvidere har Rusland igennem
2013 ofte gentaget sin velkendte holdning til Europarådets
monitorering. Senest fremhævede viceudenrigsminister
Alexey Meshkov i Ministerkomitéen ønsket om at ændre lan-
demonitorering til temamonitorering. Rusland har været sær-
deles aktiv under budgetforhandlingerne, hvor det på grund
af bekymring for, at Rusland ville blokere, lykkedes Rusland
at fjerne henvisningen til seksuel orientering og gender fra bud-
getteksten. Ruslands indflydelse i Europarådet skal også ses i
sammenhæng med, at delegationens størrelse giver mulig-
hed for massiv tilstedeværelse i bogstavelig talt alle styrings-
komitéer og rapportørgrupper.
Ukraine
Ukraine er genstand for Europarådets mest omfattende
handlingsplan nogensinde med henblik på at assistere landet
i opfyldelsen af sine forpligtelser, men konkrete resultater la-
der vente på sig. Danmark er en af hovedbidragyderne til
denne handlingsplan. Også her er LGBT-rettigheder under
pres.
Selektiv retfærdighed, således som det er set i sagerne
mod forhenværende premiereminister Julia Timosjenko og
forhenværende minister Jurij Lutsenko, indgår i dialogen
med Generalsekretæren. Det er bemærkelsesværdigt, at
spørgsmål rejst af Danmark om præsidentens mulighed for at
benåde Timosjenko er blevet besvaret ved at henvise til en
omfattende ukrainsk lovgivning, som tilsyneladende ikke
har stået i vejen for benådningen af Lutsenko i april 2003. Un-
der Ministerkomitéens menneskerettighedsmøde i december
2013 blev det på dansk foranledning bekræftet, at benådning
af Timosjenko er en blandt flere muligheder med henblik på
efterlevelse af Domstolens afgørelse om ulovlig og politisk
motiveret varetægtsfængsling af Timosjenko.
I november 2012 trådte en ny retsplejelov, som er udarbej-
det i samarbejde med Europarådet, i kraft i Ukraine. Dan-
mark har gennem naboskabsbistand støttet et Europaråds-
projekt om implementeringen af retsplejeloven samt udarbej-
delse af lovudkast til en ny vigtig lov om anklagemyndighe-
den.
Generalsekretæren var i begyndelsen af december 2013 i
Ukraine, hvor hans forslag om at nedsætte et panel, der skal
efterforske den omfattende brug af hårdhændet magtanven-
delse mod pro-EU demonstranter i landet, blev positivt mod-
taget af både den ukrainske regering og opposition.
Ungarn
Venedigkommissionen (Den Europæiske Kommission for
Demokrati gennem Lovgivning) har siden 2010 fremsat ti ud-
talelser om den ungarske forfatning, herunder om dom-
stolsuafhængighed, medielovgivning, retsplejeloven samt
valg af parlamentsmedlemmer. Den usædvanlig korte proces,
som ledte til forfatningsændringerne i 2012, gav anledning til
dyb bekymring, og Venedigkommissionen fremkom i juni
2013 med en kritisk udtalelse herom. På dansk anmodning
har Generalsekretæren to gange fremlagt en status om udvik-
lingen i Ungarn, hvor han har noteret sig en positiv udvik-
ling, som begrundes med dialogen med Europarådet.
3
Tyrkiet
Den Parlamentariske Forsamling fortsætter sin post-monito-
rering af Tyrkiet. Også Generalsekretæren er i løbende dialog
med Tyrkiet. Senest besøgte han landet i juni 2013 under de-
monstrationerne på Taksimpladsen, hvor han bl.a. mødtes
med premierminister Erdogan for at drøfte forsamlingsfrihed
og Tyrkiets reformproces. En reformpakke (den fjerde i ræk-
ken), der blev vedtaget i april 2013, tilsigter som et element at
forbedre efterlevelsen af Domstolens afgørelser vedrørende
ytringsfrihed samt nedbringe antallet af domme mod Tyrkiet,
herunder ved en indskrænkning af definitionen af medlem-
skab af terrororganisationer. Den femte reformpakke, også
kaldet Demokratiseringspakken, blev fremlagt for det tyrki-
ske parlament den 5. december 2013 og forventes vedtaget
primo 2014. Pakken indeholder bl.a. en række tiltag med hen-
blik på en normalisering af forholdet til den kurdiske del af
befolkningen samt mere generelle tiltag, der skal styrke mi-
noriteters rettigheder.
Storbritannien
Fortsat krænkelse af indsattes stemmeret har fået omfattende
politisk opmærksomhed, også som led i den generelle debat
om faldende støtte til europæiske institutioner. I 2005 faldt
der i sagen Hirst (no. 2) v. United Kingdom endelig dom, som
fandt den automatiske og uforholdsmæssige fratagelse af
indsattes stemmeret i strid med EMRK. Manglende imple-
mentering medfører gentagelsessager og belaster Domstolen.
Samtidig sendes der et uheldigt signal til den gruppe af sta-
ter, som generelt har vanskeligheder med at efterleve sine
forpligtelser.
2.2. Reformen
Generalsekretæren introducerede i 2010 og 2011 reformer til
bedre styring af organisationen og koncentration af aktivite-
ter og programmer til kerneområder (fra 130 i 2010 til 38 i
2011), herunder en fortsættelse af domstolsreformen med
henblik på at øge sagsafviklingen. Endvidere indførtes et to-
årigt budget.
Budgetforhandlingerne for 2014/2015, der blev afsluttet i
december 2013, er i sig selv et udtryk for, at reformprocessen
skal holdes i live. Danmark har sammen med en række andre
ligesindede medlemsstater arbejdet for en yderligere priorite-
ring af kerneområderne menneskerettigheder og retsstat ved
ressourceallokering samt effektivisering og identificering af
synergieffekter mellem de enkelte organisationsled. Under
forhandlingerne har især Danmark, Tyskland, Frankrig, Fin-
land, Sverige, Letland, Estland og Litauen endvidere arbejdet
for at optimere og præcisere program- og aktivitetsbeskrivel-
serne og udskille programmer uden relevans.
Alt i alt går reformprocessen under Generalsekretærens le-
delse fremad, men det tager tid at ændre sekretariatskultu-
ren. Endvidere er der ikke enighed i Ministerkomitéen om ar-
bejdsområdernes relative vigtighed. Nogle medlemsstater
som har problemer med menneskerettighedsforpligtelserne,
arbejdede under budgetforhandlingerne på at bremse refor-
mer ved bl.a. at forhindre besparelse på områder, der har
sværest ved at påvise håndgribelige resultater. Budgetfor-
handlingerne har således tydeliggjort brudfladerne mellem
medlemsstater med få menneskerettighedsproblemer og
medlemsstater med mange problemer eller decideret svage
retssamfund. Den første gruppe ønsker, at Europarådets ar-
bejde gennemføres effektivt, skal koncentrere sig om menne-
skerettigheder, retsstatsprincipper og demokrati og medføre
nødvendig adfærdsændring. Den anden gruppe ønsker at
sprede smørret på brødet mest muligt, og især arbejder disse
medlemsstater de facto for fastholdelse af et mellemstatsligt
samarbejde, hvor håndgribelige resultater er sværere at påvi-
se. Imellem disse to grupper befinder der sig en tredje grup-
pe, som aldrig eller kun sjældent engagerer sig i andet end
egne sager.
En kommende udfordring er at få aktivitetsbeskrivelser til
at fremstå tydeligere med fx opdragsgiver, behov, tidslinjer,
evaluering, forventede resultater og konsekvenser.
2.3. Europarådsformandskabet
Formandskabet i Ministerkomitéen er af et halvt års varighed
og går på skift mellem medlemsstaterne i (engelsk) alfabetisk
rækkefølge. I maj 2013 overtog Armenien formandskabet, og
i november 2013 afløste Østrig, som i maj 2014 overdrager
opgaven til Aserbajdsjan.
2.4. Generalsekretæren
Den forhenværende norske statsminister Thorbjørn Jagland
har været Generalsekretær siden 2009. Generalsekretæren ny-
der bred opbakning i Ministerkomitéen, herunder også fra de
nordiske lande. Generalsekretæren er ansvarlig over for Mi-
nisterkomitéen, er organisationens ansigt udadtil og dens
øverste administrative chef. Jaglands mandat udløber den 30.
september 2014, og valg af Generalsekretær finder sted den
24.-25. juni 2014. Det er den Parlamentariske Forsamling (PA-
CE) som vælger Generalsekretæren. Forsamlingen kan imid-
lertid kun tage stilling til de kandidater, som forudgående
har fået mindst 2/3 af stemmerne i Ministerkomitéen. Fristen
for anmeldelse af kandidater udløb den 15. december 2013,
og Ministerkomitéen forventes at stemme om kandidaterne i
februar 2014. Den norske regering har indstillet et genvalg af
Generalsekretæren, den tyske regering har indstillet tidligere
justitsminister Sabine Leutheusser-Schnarrenberger og
Frankrig har indstillet tidligere PACE-generalsekretær Jean-
Claude Mignon.
2.5. Ministerkomitéen
Ministerkomitéen er Europarådets overordnede besluttende
organ og består af medlemsstaternes udenrigsministre. Til
daglig varetages opgaverne i Ministerkomitéen og i de un-
derordnede rapportørgrupper m.v. af udenrigsministrenes
stedfortrædere, dvs. medlemsstaternes faste repræsentanter
(ambassadører). Ministerkomitéen benævnes også som Sted-
fortræderkomitéen.
Det årlige ministermøde
Det årlige ministermøde træffer formelle beslutninger forbe-
redt i Ministerkomitéen. Den væsentligste beslutning på mø-
det i 2013 var om monitorering. Det næste ministermøde fin-
der sted den 5.-6. maj 2014 i Wien. En særlig ad-hoc arbejds-
gruppe overvejer på ny muligheder for at give det årlige
møde et mere fremadrettet politisk indhold. Generalsekretæ-
ren har i den forbindelse foreslået et fast tilbagevendende
punkt om menneskerettighedssituationen i Europa.
Budget 2014:
Ordinært budget:
244.095.200 euro
Domstolens budget:
68.161.000 euro
Budget 2015:
Ordinært budget:
244.144.000 euro
Domstolens budget:
68.456.300 euro
4
2.6. Den Parlamentariske Forsamling (PACE)
PACE repræsenterer medlemsstaternes parlamenter. Forsam-
lingen har 318 medlemmer og 318 suppleanter, heraf fem
danske medlemmer og fem suppleanter, der alle er nationalt
udpegede parlamentarikere. Forsamlingen er rådgivende,
men Ministerkomitéen er forpligtet til at besvare Forsamlin-
gens anbefalinger samt parlamentarikernes skriftlige spørgs-
mål. Forsamlingen kan efter et konkret skøn iværksætte over-
vågning af en medlemsstats efterlevelse af forpligtelser. Føl-
gende medlemsstater overvåges på nuværende tidspunkt:
Albanien, Armenien, Aserbajdsjan, Bosnien-Hercegovina,
Georgien, Moldova, Montenegro, Rusland, Serbien og Ukra-
ine. Desuden udføres post-monitoreringsdialog med Bulgari-
en, Monaco, Makedonien og Tyrkiet. Post-monitorering
igangsættes ét år efter at et overvågningsforløb afsluttes, og
fortsætter dialogen med de nationale myndigheder på ud-
valgte områder.
2.7. Europarådets kongres af lokale og regionale myndigheder
(Kongressen)
Kongressen er oprettet med hjemmel i Det Europæiske Char-
ter for Lokalt Selvstyre. Den har en rådgivende funktion over
for Ministerkomitéen. Bestræbelser på at skabe en større sam-
menhæng mellem Den Parlamentariske Forsamlings, Kon-
gressens og Ministerkomitéens arbejde ved nedsættelse af en
koordinationsmekanisme er løbet ud i sandet som følge af
uenighed i Ministerkomitéen.
2.8. Samarbejdet med andre internationale institutioner
Europarådet koordinerer løbende med andre internationale
organisationer som OSCE og FN, men samarbejder primært
med EU, herunder med Agenturet for Grundlæggende Ret-
tigheder i Wien.
EU og Europarådet
Det følger af Lissabontraktaten, at EU skal tiltræde EMRK, og
forhandlingerne herom indledtes i juli 2010. Efter tiltrædelsen
vil EU kunne bringes for Menneskerettighedsdomstolen i til-
fælde af overtrædelser af EMRK. Den 5. april 2013 blev en af-
tale om EU’s tiltrædelse færdigforhandlet. Europa-Kommissi-
onen har anmodet EU-Domstolen om en udtalelse om, hvor-
vidt udkastet til aftale er i overensstemmelse med EU-retten.
Hvis EU-Domstolen finder, at aftaleudkastet er i overens-
stemmelse med EU-retten, skal aftalen undertegnes og ratifi-
ceres af samtlige 47 medlemsstater i Europarådet. Generalse-
kretær Jagland har med succes arbejdet for at etablere et tæt
samarbejde med Kommissionen. Kommissionen er således
en vigtig samarbejdspartner, som trækker på Europarådets
ekspertise og bidrager til Europarådets programmer. I alt bi-
drager EU med ca. 32,8 mio. euro til Europarådets budget og
program for 2014.
3. MENNESKERETTIGHEDSDOMSTOLEN
Domstolen behandler klager over medlemsstaternes overtræ-
delser af EMRK, og medlemsstaterne har med deres under-
tegnelse forpligtet sig til at efterleve Domstolens afgørelser.
Domstolen er ofte blevet betegnet som Europarådets »kronju-
vel«, og den er utvivlsomt det organ i Europarådet, der er
størst kendskab til blandt befolkningerne i medlemsstaterne.
3.1. Domstolen i tal
Domstolen består af 47 dommere; én fra hver medlemsstat.
Medlemsstaternes regeringer indstiller kandidater til stillin-
gen som vælges endeligt af Den Parlamentariske Forsamling.
Domstolen betjenes af et sekretariat, som udgøres af en stab
på ca. 650 ansatte. Domstolens budget udgør lidt over en fjer-
dedel af Europarådets ordinære budget og er dermed den
største enkeltstående post. I 2013 er Domstolens budget på
ca. 67 mio. euro.
*Perioden 01/01/2013 til 31/10/2013 sammenlignet med samme periode i 2012
3.2. Reform af Domstolen
Efter ikrafttræden af tillægsprotokol nr. 14 i juni 2010 er der
opnået håndgribelige resultater, som følge af indførelsen af 1)
et nyt afvisningskriterium, hvorefter Domstolen som ud-
gangspunkt skal afvise en klage, hvis klageren ikke har haft
væsentlig ulempe, 2) en mulighed for afvisning eller sletning
af klager ved beslutning truffet af en enkeltdommer eller en
komité på tre dommere i tilfælde, hvor dette kan ske uden
yderligere undersøgelser, og 3) en mulighed for, at en komité
på tre dommere kan afsige dom i klagesager, hvor spørgsmå-
let, der er genstand for klagen, allerede er afgjort i Domsto-
lens faste retspraksis (repetitive sager). Da Domstolen havde
flest sager (august 2011) var antallet, der afventede afgørelse
om videre behandling, 160.200. Pr. 31. oktober 2013 var dette
antal faldet til 107.600.
Den nuværende reformproces indledtes af Interlaken-er-
klæringen i 2010, der fulgtes op af Izmir-erklæringen i 2011
og afsluttedes med Brighton-erklæringen i 2012. I medfør
heraf vedtoges på Ministermødet den 16. maj 2013 teksten til
protokol 15, som Danmark undertegnede den 24. juni 2013.
Pr. 31/10/2013
Oversigt over sager ved Domstolen: 2011 2012 +/- i % 2013 +/- i %
Nye sager 64.400 65.150 1% 56.750 1% *
Sager der afventer afgørelse af videre behandling 151.600 128.100 -16% 107.600 -16%
Sager som endnu ikke opfylder krav til behandling 22.600 20.300 -10% 21.400 5%
Samlet antal sager afgjort af Domstolen 52.188 87.879 68% 76.597 7% *
Sager hvor der er afsagt dom 1.511 1.678 11% 2.930 128% *
Afviste sager 50.677 86.201 70% 73.667 4% *
5
Protokollen er endnu ikke trådt i kraft. Protokol 15 indehol-
der bl.a. følgende ændringer: I præamblen til konventionen
er indsat en udtrykkelig henvisning til subsidiaritetsprincip-
pet og princippet om staternes skønsmargin; aldersgrænsen
for dommere er hævet fra 70 år til 74 år; fristen for at indbrin-
ge en sag for Domstolen er forkortet fra 6 måneder til 4 måne-
der; og endelig er Domstolens mulighed for at afvise sager,
som ikke har påført klageren væsentlig ulempe udvidet. Pro-
tokol 16, som vedrører de højeste nationale domstoles mulig-
hed for at anmode Domstolen om en vejledende udtalelse om
fortolkningen af EMRK, blev vedtaget af Ministerkomitéen
den 10. juli 2013. Protokol 16 er pr. 1. december 2013 under-
tegnet af otte medlemsstater. Danmark overvejer spørgsmålet
om dansk undertegnelse og ratifikation.
3.3. Overvågning af medlemsstaternes efterlevelse af Domstolens
afgørelser
Ministerkomitéens overvågning af medlemsstaternes efterle-
velse af Domstolens afgørelser3
består i at assistere medlems-
stater i deres indsats for at forebygge brud på Konventionen.
Ministerkomitéen har i det forløbne halvandet år på ny for-
bedret sine arbejdsmetoder og derved effektiviseret færdig-
behandlingen af efterlevelsessager. Dette sker igennem et
»twin-track system«, som opdeler sagerne i »standard super-
vision« og »enhanced supervision«. Som udgangspunkt er
alle sager i kategorien »standard supervision«, men ved op-
fyldelse af væsentlighedskriterier, kan sagen flyttes til »en-
hanced supervision«. Nordiske lande tillige med især Neder-
landene og Tyskland, i nogen grad Belgien og Frankrig, og på
det seneste også Estland deltager aktivt i dialogen i Minister-
komitéen med den pågældende stat og Sekretariatet. Andre
medlemsstater deltager alene aktivt i egne sager. I dette for-
mat anses fire nordiske delegationers interventioner ofte for
at være retningsgivende.
3.4. Danmark og Domstolen
I 2012 behandlede Domstolen 202 danske sager. Danmark
blev frifundet for overtrædelse af konventionen i den eneste
afsagte dom4
vedrørende Danmark i 20125
. I 2013 er der ikke
afsagt domme vedrørende Danmark6.
Sager vedrørende Danmark og lande vi normalt sammenligner os med (2012)
4. MONITORERING
Medlemsstaternes overholdelse af konventionsforpligtelser
overvåges af specifikke monitoreringsmekanismer, der bl.a.
gennem landebesøg og efterfølgende afrapportering belyser
udviklingen, vurderer tilstanden og fremsætter anbefalinger.
Af særlig aktuel dansk interesse skal nævnes GRETA
(Overvågning af Konventionen om Bekæmpelse af Menne-
skehandel), som vedtog en række anbefalinger til Danmark i
2012; GRECO (Gruppen mod Korruption), der i 2009 frem-
kom med en række anbefalinger til Danmark, blandt andet
om partistøtte; FCNM (Rammekonventionen for Beskyttelse
af Nationale Mindretal), som Danmark skal afgive næste rap-
port om konventionsefterlevelse til i 2014; ECSR (Den Euro-
pæiske Komité for Sociale Rettigheder), som Danmark i fe-
3
Jf. EMRK art. 46, stk. 2, med følgende ordlyd: »Domstolens endelige
afgørelse oversendes til Ministerkomitéen, der skal overvåge dens fuld-
byrdelse.«
4
I den pågældende sag (J.M. mod Denmark) havde den 15-årige
klager påstået, at længden af hans varetægtsfængsling var i strid
med EMRK artikel 5, stk. 3. I sagen var klageren blevet sigtet for at
have voldtaget og dræbt en 85-årig kvinde. Forud for afsigelse af
dom i straffesagen var klager varetægtsfængslet i 1 år, 4 måneder
og 14 dage, mens man afventede en konklusion på en mentaler-
klæring, der havde betydning for, hvilken straf klager kunne
idømmes. Domstolen fandt, at der – bl.a. henset til den alvorlige
kriminalitet, retshåndhævelsen, vigtigheden af at få afklaret den
relevante sanktion, at en løsladelse ville have stødt den offentlige
retsfølelse, at der ikke havde været perioder med inaktivitet i
sagsbehandlingen, og at varetægtsfængslingen løbende var blevet
konkret vurderet af de nationale domstole – ikke forelå en kræn-
kelse af retten til frihed og sikkerhed efter EMRK artikel 5.
5
Domstolen afsluttede 13 andre klagesager vedrørende Danmark i
2012. I 7 klagesager indgik regeringen forlig med klagerne, mens 8
andre klagesager blev trukket tilbage af klagerne.
6
Domstolen har afsluttet 2 klagesager vedrørende Danmark i 2012.
Den ene klagesag blev trukket tilbage af klagerne, og i den anden
klagesag indgik regeringen forlig med klageren.
6
bruar 2013 indleverede rapport til om implementeringen af
det Sociale Charter.
4.1. Menneskerettighedskommissæren
Embedet er uafhængigt af Ministerkomitéen, og mandatet er
bl.a. at fremme effektiv efterlevelse af menneskerettighederne
og assistere medlemsstaterne i gennemførelsen af Europarå-
dets standarder. Kommissæren besøger medlemsstaterne for
ved selvsyn at få et overblik over menneskerettighedssituati-
onen. Han fører bl.a. samtaler med myndigheder, enkeltper-
soner og repræsentanter for civilsamfundet. Den nuværende
kommissær, lettiske Nils Muižnieks, har især lagt vægt på
pressefrihed, diskrimination, forhold for LGBT-personer, ro-
maer og børns rettigheder.
Danmark havde den 18.-22. november 2013 besøg af kom-
missæren, som havde møder med social-, børne-, og integra-
tionsministeren, ministeren for sundhed og forebyggelse og
justitsministeren samt en række institutioner. Efter sit besøg
udtalte kommissæren i sin pressemeddelelse bl.a., at der bør
tages mere systematiske hensyn til barnets tarv på asyl- og
indvandringsområdet; at det er problematisk, at børn over
otte år skal kunne demonstrere deres integrationspotentiale i
familiesammenføringssager; og at brugen af tvang i danske
psykiatriske institutioner, herunder tvungen behandling og
medicinering, er bekymrende. Kommissæren bød samtidig
udviklingen på menneskerettighedsområdet i Danmark vel-
kommen på en række områder. En rapport om besøget med
nærmere begrundelser forventes offentliggjort af kommis-
særen i starten af 2014.
4.2. Komitéen for Forebyggelse af Tortur (CPT)
European Committee for the Prevention of Torture (CPT) er
nedsat i medfør af Europarådets Torturkonvention7
og består
af én ekspert valgt fra hver medlemsstat, typisk med en eks-
pertbaggrund i jura eller medicin. Formålet er at forebygge
tortur, og umenneskelig eller nedværdigende behandling el-
ler straf. CPT gennemfører anmeldte og uanmeldte besøg til
institutioner i medlemsstaterne, hvor frihedsberøvede place-
res. Eksempelvis fængsler, psykiatriske institutioner og mod-
tagelsescentre for immigranter og asylansøgere.
CPT har i 2012 især udtalt sig kritisk om Armenien, Bulga-
rien og Ukraine.
Den efterfølgende implementering af rekommandationer
overvåges af CPT. Siden Rusland i januar 2013 tillod CPT at
offentliggøre den seneste Rusland-rapport, er Aserbajdsjan
nu det eneste land, der fortsat ikke tillader offentliggørelse.
Komitéen besøgte for første gang Grønland i 2012. Seneste
aflagte besøg i Danmark var i 2008. Næste besøg gennemfø-
res i 2014.
4.3. Den Europæiske Kommission mod Racisme og Intolerance
(ECRI)
The European Commission against Racism and Intolerance
(ECRI) har til formål at bekæmpe racisme, racediskriminati-
on, antisemitisme, xenofobi og intolerance med udgangs-
punkt i EMRK. Kommissionen består af én regeringsuafhæn-
gig ekspert fra hver medlemsstat. Den stigende opmærksom-
hed om LGBT-rettigheder har medført, at ECRI’s mandat er
udvidet til at omfatte LGBT. Det skete ikke uden komplikati-
oner, da flere medlemsstater var skeptiske. På dansk foran-
ledning fastslog Sekretariatets juridiske tjeneste, at der intet
var til hinder for, at LGBT indgik i ECRI’s mandat. Det dan-
ske medlem af ECRI er Eva Smith Asmussen. ECRI besøgte
senest Danmark i 2011.
5. DANSK NABOSKABSBISTAND GENNEM
EUROPARÅDET
Danmark støtter via Naboskabsprogrammet aktuelt en række
bistandsaktiviteter gennem Europarådet i Ukraine, Georgien,
Armenien og Rusland. I Ukraine drejer det sig særligt om et
retsreformprogram, som forløber over perioden 2012-2015 til
14 mio. kr., med fokus på implementering af en ny retspleje-
lov samt udarbejdelse af en ny lov om anklagemyndigheden.
Det ukrainske parlament behandler fortsat udkastet til lov
om anklagemyndigheden, som vil være et vigtigt skridt mod
reform af det ukrainske retsvæsen. Derudover støttes gen-
nem naboskabsbistanden et Europarådsprojekt om reform af
den offentlige sektor i Ukraine, herunder decentralisering og
forbedret offentlig forvaltning på kommuneniveau. Projektet,
der støttes med ca. 4,5 mio. kr. i perioden 2010-2014, forven-
tes forlænget frem til ultimo 2014.
Danmark har siden 2008 bidraget til Europarådets arbejde
i Georgien med reformer inden for retssektoren samt fremme
af menneskerettigheder i overensstemmelse med Europarå-
dets standarder. Konkret har programmet fokuseret på kapa-
citetsudvikling af justitsministeriet, den offentlige anklager,
dommerstanden, ombudsmanden og fængselsvæsenet. I Ar-
menien støtter Danmark Europarådets arbejde med et bidrag
på 20 millioner. Aktiviteterne finder sted inden for to hoved-
områder: Støtte til implementering af Den Europæiske Men-
neskerettighedskonvention og støtte til en styrket lokal of-
fentlig forvaltning.
Der ydes endvidere støtte til Europarådets indsats i Rus-
land med at forbedre forholdene i landets fængsler og øvrige
frihedsberøvende institutioner. Konkret sker dette ved at
støtte etableringen af komiteer bestående af repræsentanter
fra offentlige myndigheder og menneskerettighedsorganisa-
tioner, hvis mandat er at aflægge besøg i fængsler, rapportere
til relevante myndigheder og offentligheden om forholdene
for indsatte samt orientere både medarbejdere og indsatte om
grundlæggende menneskerettigheder.
6. AKTUELLE SAGSOMRÅDER INDEN FOR
EUROPARÅDETS KERNEOMRÅDER
6.1. Romaer
Romaproblematikken er fortsat en prioritet i Europarådet i
2014-2015. På et Ministerkomitémøde den 30. januar 2013
drøftedes rapporter om romaproblematikken udarbejdet af
ad-hoc komitéen CAHROM. Rapporterne omhandler bl.a.
genhusning af romaer og inklusion i almindelige skoler. Un-
der præsentationen af Menneskerettighedskommisærens ak-
tivitetsrapport i februar 2013 var fokus på især romaer, deres
uddannelse og adskillelse fra øvrige dele af samfundet, stats-
løshed blandt romabørn og tvungen udvisning.
6.2. Vold mod kvinder
Konventionen til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod
kvinder og vold i hjemmet blev åbnet for undertegnelse på
ministermødet i Istanbul i maj 2011. Konventionen forpligter
de kontraherende parter til at træffe lovgivningsmæssige og
andre foranstaltninger, der er nødvendige for at fremme og
beskytte retten for alle mennesker, i særdeleshed kvinder, til
7
Jf. »European Convention for the Prevention of Torture and Inhuman or
Degrading Treatment or Punishment, der bygger på EMRK artikel 3.
7
at leve uden vold i såvel den offentlige som den private sfæ-
re. Konventionen nedsætter en ekspertgruppe (GREVIO),
som skal overvåge de kontraherende parters implementering
af konventionen. 32 medlemsstater har underskrevet konven-
tionen, som 8 lande indtil videre har ratificeret. Danmark un-
derskrev konventionen den 11. oktober 2013 og de lovæn-
dringer, som er nødvendige for at Danmark kan ratificere, er
under behandling i Folketinget.
6.3. Diskrimination på baggrund af seksuel orientering
Diskrimination på baggrund af seksuel orientering har de se-
nere år fået øget opmærksomhed, ikke mindst på grund af
lovgivning i Rusland og Ukraine. I 2010 vedtog Ministerko-
mitéen en anbefaling til medlemsstaterne om at gennemgå
deres lovgivning med henblik på at bekæmpe diskrimination
af homoseksuelle, biseksuelle og transseksuelle. I den forbin-
delse oprettede Sekretariatet en ad-hoc LGBT-enhed. Formå-
let er at støtte implementeringen af anbefalingen, herunder at
støtte projekter i Albanien, Italien, Montenegro, Letland, Po-
len og Serbien. Udviklingen i Ukraine og Rusland foranledi-
gede at Ministerkomitéen i 2012 på dansk initiativ gennem-
førte en tematisk debat om seksuelle minoriteter.
Ruslands forsøg på at nedprioritere området er ikke lykke-
des. I forbindelse med budgetforhandlingerne i år vedtoges
to erklæringer om LGBT. Den ene på nederlandsk initiativ8
.
Den anden på norsk9
. I den nederlandske erklæring under-
streges vigtigheden af at erkende, at alle medlemsstater
kæmper med diskrimination af forskellige minoriteter. I den
norske deklaration, som Danmark støttede, understreges, at
LGBT-personers rettigheder, herunder i forhold til ikke-dis-
krimination, er vedfunderet i international ret, og at det såle-
des vil forblive en mærkesag for Europarådet at arbejde for
beskyttelse.
Hermed slutter redegørelsen.
8
Deklarationen vedlægges som bilag 3 (ikke optrykt her). Landene
er Belgien, Det Forenede Kongerige, Luxembourg og Nederlande-
ne
9
Deklarationen vedlægges som bilag 4 (ikke optrykt her). Landene
er Albanien, Kroatien, Danmark, Estland, Finland, Frankrig, Ge-
orgien, Tyskland, Irland, Island, Italien, Letland, Malta, Slovakiet,
Slovenien, Sverige og Schweiz