Talepapir fra samrådet den 25. august 2011 om gaslageret ved Ll. Thorup (samrådsspm. AZ), fra miljøministeren

Miljøministeriet•Højbro Plads 4•1200•København K
Tlf. 72 54 60 00•Fax 33 32 22 27•CVR 12854358•EAN 5798000862005•mim@mim.dk•www.mim.dk
./.
Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. NST 101-00221
Den 25. august 2011
I forlængelse af samrådet dags dato om naturgaslageret ved Ll. Torup
fremsendes hermed talenotits vedrørende spørgsmål AZ.
I den forbindelse kan jeg endvidere oplyse, at jeg vil orientere Klima- og
energiministeren om de nye oplysninger, der fremkom på samrådet
vedrørende de eventuelle muligheder for at udnytte saltindholdet i
skyllevandet fra Ll. Torup Naturgaslager med henblik på, at dette kan blive
belyst yderligere.
Karen Ellemann / Hans J. Høyer
Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 (1. samling)
MPU Alm.del Bilag 738
Offentligt


J.nr. NST 101-00221
Den 25. august 2011
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. AZ stillet af
Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg
Vil ministeren redegøre for sine overvejelser, inden der
eventuelt gives tilladelse til udskylning af gaslageret ved Ll.
Thorup og dermed udledning af salt, kviksølv og andre
metaller samt iltforbrugende materialer til en naturbeskyttet
del af Limfjorden?
Svar på spørgsmål AZ
Baggrund og status
Energinet.dk har sendt en ansøgning til det daværende
Miljøcenter Århus – nu Naturstyrelsen – om at udvide
selskabets naturgaslager, som ligger ved Ll. Torup ca. 6 km
fra Limfjorden. Oprindeligt ønskede Energinet.dk dels at
vedligeholde de eksisterende 7 hulrum, dels at
udvide med op til 9 nye hulrum.
Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 (1. samling)
MPU Alm.del Bilag 738
Offentligt
2
Som det er udvalget bekendt har Energinet.dk revurderet det
aktuelle behov for at udvide gaslageret, og Energinet.dk har
besluttet at reducere det ansøgte projekt til kun at omfatte de 7
eksisterende hulrum. Det er nødvendigt at vandfylde
hulrummene, for at Energinet.dk kan installere
sikkerhedsventiler på hulrummene og
samtidigt ønsker Energinet.dk at udvide hulrummenes
volumen af hensyn til forsyningssikkerheden.
Ansøgningen er behandlet efter de regler, som også gælder
for enhver anden virksomhed med direkte udledning. Der er i
den forbindelse udarbejdet en vurdering af virkninger på
miljøet, en såkaldt VVM-redegørelse og udkast til
miljøgodkendelse og udledningstilladelse. Formålet med
VVM-processen er at sikre myndigheden et fyldestgørende
beslutningsgrundlag i forbindelse med anlægstyper, der kan
påvirke miljøet væsentligt.
Naturstyrelsen er VVM-myndighed, og styrelsen skal give en
tilladelse før projektet kan realiseres. Ligeledes skal
Miljøstyrelsen give miljøgodkendelse og
3
udledningstilladelse.
VVM-redegørelsen, udkast til VVM-tilladelse,
miljøgodkendelse samt udledningstilladelse har været i
offentlig høring i foråret 2010, og der er afholdt 3
borgermøder. Der er indkommet 97 høringssvar i
høringsfasen.
Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen har på baggrund heraf
udarbejdet en sammenfattende redegørelse og udkast til
afgørelser i sagen.
Den sammenfattende redegørelse samler op på de
bemærkninger, som er indkommet i høringsfasen og den
giver svar på de spørgsmål, der er stillet.
Såvel høringsmaterialet som de indkomne bemærkninger, og
en del baggrundsmateriale er offentligt tilgængeligt på både
Naturstyrelsens og Miljøstyrelsens hjemmeside.
Sagen behandles således efter gældende regler, og der er
4
redegjort for de forskellige miljømæssige aspekter i den
sammenfattende redegørelse.
Den sammenfattende redegørelse og udkast til afgørelser i
sagen har været sendt til udtalelse i Vesthimmerlands og
Viborg kommuner. Skive Kommune har ligeledes haft
materialet forelagt.
Viborg Byråd har udtalt ”stor betænkelighed” ved det reducerede
projekts gennemførelse. Byrådet anbefaler, at der undersøges et
alternativ ved, at der etableres en rørledning fra Virksund til
Jammerbugt i forbindelse med nedgravning af Skagerrak 4, som
er en eltransmissionsforbindelse.
Naturstyrelsen har efterfølgende anmodet Viborg Kommune om
at oplyse nærmere om baggrunden for, at man udtaler stor
betænkelighed.
Vesthimmerlands Kommune har udtrykt tilfredshed med at være
blevet hørt, og med at projektet er reduceret til gavn for
5
Limfjordens miljø. Byrådet anbefaler, at projektet kun skal
gennemføres, hvis det ikke har negative konsekvenser for
Fjordmiljøet. Det er netop en forudsætning for hele projektet, at
der ikke sker skade på et Natura 2000 område.
Den sammenfattende redegørelse er blevet udleveret til
udvalgets medlemmer i forbindelse med dette samråd.
Jeg kan her oplyse om nogle af de emner, som indgår i den
sammenfattende redegørelse, og som udvalget tidligere har
vist interesse for:
Saltholdighed
I det ansøgte projekt ønskes gaslagerets eksisterende hulrum
genudskyllet ved anvendelse af det mere ferske vand fra
Hjarbæk Fjord. Efter nogle måneders ophold i hulrummene,
hvor vandet saltmættes, bliver vandet fortyndet med
yderligere vand fra Hjarbæk Fjord, og det ønskes skyllet ud i
Lovns Bredning med en saltholdighed, der svarer til den, der
naturligt forekommer i Lovns Bredning – hvilket er 28
6
promille. På den baggrund er det Naturstyrelsens og
Miljøstyrelsens vurdering, at udledning af saltvandet ikke
udgør et problem i Limfjorden.
Kviksølv og andre metaller
Saltet, der fjernes for at udvide hulrummene, blev dannet for
250 mio. år siden. Som alt andet havsalt indeholder det en
række naturligt forekommende metaller som kobber, nikkel,
bly, cadmium og kviksølv.
I udkastet til udledningstilladelse er der stillet vilkår til
koncentrationen af stoffer, som virksomheden må udlede.
Vilkårene skal sikre overholdelse af miljøkvalitetskravene,
som er fastsat, så udledningen ikke skader dyr og planter i den
naturbeskyttede fjord. Det gælder også de skærpede
miljøkvalitetskrav, som den danske implementering fra 1.
september 2010 af EU-direktivet om miljøkvalitetskrav på
vandområdet resulterede i.
7
I udkastene lægges op til et kontrolprogram, der skal sikre, at
udlederkravene overholdes, og tilstanden af dyr og planter
skal overvåges.
Så længe udledningen af metaller overholder de fastsatte
miljøkvalitetskrav, hvilket er en forudsætning for en evt.
tilladelse, kan projektet gennemføres inden for gældende
lovgivning. Det betyder, at projektet ikke vil medføre en
væsentlig påvirkning eller skade på Natura 2000-området, dets
integritet eller de arter, der er en del af udpegningsgrundlaget.
Iltforbrugende stoffer
Som nævnt er der i udkastet til udledningstilladelse stillet krav
til koncentrationen af stoffer, som virksomheden må udlede. Der
er således også krav til den maksimale koncentration af blandt
andet iltforbrugende stoffer og indholdet af ilt i
udledningsvandet.
Fiskeri
Under udledningerne i årene 1983-1996 var Limfjorden, som
flere indre danske farvende, præget af iltsvind og tilbagegang i
8
fiskeriet. DMU vurderer i en rapport om Limfjordens
miljøtilstand i perioden, at den væsentligste årsag til iltsvind
og deraf følgende nedgang i fiskeriet skyldtes belastningen
med næringssalte, der kommer fra dambrug, renseanlæg og
landbrug m.m.
Sammensætningen af stoffer i vandet fra salthorsten afviger
ikke markant fra saltvandet i omgivelserne. Der er desuden
fastsat udlederkrav til saltkoncentration, metaller, relevante
miljøfarlige stoffer m.v.. Det sikres herigennem, at der ikke
sker væsentlig påvirkning. For at sikre dette, vil der blive
stillet krav om løbende overvågning af fiskebestanden.
Projektets faser kontrolleres
Der er i udkastet til udledningstilladelse lagt op til, at
genudskylningen af hulrum starter med en pilotfase, hvor ét
hulrum udskylles med nedsat hastighed. Der kan kun gives
accept af det videre projekt, hvis overvågningen viser, at
vilkårene i tilladelsen og forudsætningerne for projektet
overholdes.
9
Den løbende overvågning af udledningen og effekten på
vandmiljøet skal gennemføres af dertil akkrediterede firmaer.
Resultaterne skal løbende rapporteres til myndigheden og
offentliggøres.
Miljøstyrelsen eller Naturstyrelsen kan stoppe udledningen,
hvis målingerne viser, at udledningskravene mod forventning
ikke overholdes.
Den videre proces
Styrelserne har oplyst mig om, at de forventer at kunne træffe
endelig afgørelse i sagen i efteråret 2011.
Jeg håber derfor, at udvalget har forståelse for, at jeg ikke i
dag kan fortælle, hvordan den endelige afgørelse falder ud.
Jeg kan dog mere generelt oplyse, at det ansøgte projekt kan
etableres i henhold til gældende lovgivning – dvs. under
overholdelse af udlederkrav og øvrige vilkår for den tilladelige
påvirkning af omgivelserne.
10
Spørgsmålet om alternative udledningssteder og muligheden
for en anden anvendelse af saltet har været rejst flere gange.
Selvom nogle alternativer er belyst i VVM-redegørelsen kan
Naturstyrelsen ikke uden videre pålægge ansøger at anvende
et af disse alternativer. Det skyldes, at det ansøgte projekt som
nævnt kan etableres i henhold til gældende lovgivning.
Jeg kan i den forbindelse oplyse, at Naturstyrelsen og
Miljøstyrelsen som en del af behandlingen af sådanne sager
ikke ville kunne pålægge ansøger strengere miljøkrav, end
hvad der følger af lovgivningen.
Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen kan dog efter
omstændighederne i forbindelse med fastsættelse af vilkårene
for en tilladelse fremme miljømæssigt hensigtsmæssige
løsninger, såfremt disse vilkår er saglige og proportionale.
I vurderingen af spørgsmålet om proportionalitet indgår en
afvejning mellem på den ene side eventuelle miljømæssige
11
gevinster og på den anden side yderligere udgifter for
ansøgeren i forbindelse med gennemførelsen af vilkårene.
De i VVM-redegørelsen nævnte alternativer er vurderet til
enten ikke at have klare samlede miljømæssige gevinster eller
at være forbundet med så store omkostninger, at de ikke står
mål med miljøgevinsten.