Svar på spm. nr. S 1496: Hvad er ministerens vurdering af kommunernes overholdelse af betalingsfrister over for deres kreditorer som f.eks. private virksomheder, der har udført arbejde for kommunerne?
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: økonomi- og indenrigsministeren
- Minister: økonomi- og indenrigsministeren
- Spørger: Jacob Jensen
- Til: Margrethe Vestager
Svar på spm. nr. S 1496
https://www.ft.dk/samling/20131/spoergsmaal/S1496/svar/1137848/1371260.pdf
Folketingets Lovsekretariat Medlem af Folketinget Jacob Jensen (V). har den 13. maj 2014 stillet følgende spørgsmål nr. S 1496 til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmål nr. S 1496: Hvad er ministerens vurdering af kommunernes overholdelse af betalingsfrister over for deres kreditorer som f.eks. private virksomheder, der har udført arbejde for kom- munerne? Svar: Det er min holdning, at alle offentlige myndigheder, herunder også kommunerne, bør betale sine regninger inden for betalingsfristen. Jeg skal i den forbindelse bemærke, at det også gælder for kommuner, at manglende rettidig betaling ikke nødvendigvis skyldes sjusk eller ond vilje, men at det også kan skyldes berettigede indsigelser mod varens eller ydelsens kvalitet eller regningens størrelse. Sådanne indsigelser kan myndighederne have på samme måde som borge- re og virksomheder. Jeg har som økonomi- og indenrigsminister det øverste tilsyn med kommunerne, jf. § 53 i lov om kommunernes styrelse. De kommunale tilsynsmyndigheder – Statsforvalt- ningen og Økonomi- og Indenrigsministeriet - fører tilsyn med, at kommunerne over- holder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder efter lovens § 48, stk. 1. Dette tilsyn omfatter imidlertid ikke kommunernes overholdelse af aftaler eller andre privatretlige dispositioner. Kommunaltilsynet har således ikke kompetence til at gribe ind i konkrete privatretlige tvister mellem en kommune og en privat virksomhed. Det er i sidste ende domstolene, som kan afgøre disse spørgsmål. Jeg kan desuden oplyse, at reglerne for betalingsfrister samt opkrævning af morarenter og gebyrer ved forsinket betaling er blevet skærpet efter implementerin- gen af EU’s betalingsdirektiv (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/7/EU af 16. februar 2011 om bekæmpelse af forsinket betaling i handelstransaktioner) den 1. marts 2013 ved lov nr. 1244 af 18. december 2012 om ændring af lov om renter ved forsinket betaling m.v., lov om erstatningsansvar og lov om forsikringsaftaler. Jeg kan i den forbindelse supplerende oplyse, at Moderniseringsstyrelsen på bagrund af de skærpede regler i februar 2014 har udgivet en vejledning om betalingsfrister og opkrævning af gebyrer og renter ved forsinket betaling. Det fremgår bl.a. heraf at: ”Formålet med de skærpede regler i EU’s betalingsdirektiv er at bekæmpe forsinkede betalinger blandt andet ved at opkræve højere morarenter og et fast kompensations- gebyr, der indtræder så snart fakturaens betalingsfrist er overskredet. Sagsnr. 2014 - 16117 Doknr. 143043 Dato 21-05-2014 2013-14 S 1496 endeligt svar , S 1496 endeligt svar Offentligt 2 Det er derfor vigtigt, at offentlige myndigheder betaler til tiden både for at undgå op- krævning af gebyrer og morarenter og for ikke at påføre sig det ekstra kompensati- onsgebyr. Hvis der foreligger en opkrævning ved forsinket betaling, og den offentlige myndighed er enig i, at betalingen er sket for sent, er den offentlige myndighed forpligtet til at be- tale opkrævningen til leverandøren. De gældende regler medfører også, at offentlige myndigheder ikke kan aftale en betalingsfrist på mere end 30 dage. En betalingsfrist på 30 dage sikrer en rimelig behandlingstid af fakturaen hos den offentlige myndighed, og leverandøren ved, hvor- når der kan forventes betaling. Dette gælder også allerede indgåede kontrakter.” Jeg kan i øvrigt henvise til justitsministerens skriftlige besvarelse den 11. juli 2012 af spørgsmål nr. S 3617 og finansministerens mundtlige besvarelse den 18. januar 2012 af spørgsmål nr. S 1443 om offentlige myndigheders overskridelse af de aftalte beta- lingsfrister. Med venlig hilsen Margrethe Vestager