Aktstykke 91 (tidligere fortroligt aktstykke G af 5/3-2014
Tilhører sager:
Aktører:
Tidligere aktstykke G vedr. fundering af Lillebæltsbroen.pdf
https://www.ft.dk/RIPdf/samling/20131/aktstykke/aktstk91/20131_aktstk_afgjort91.pdf
Afgjort den 13. marts 2014 Tidligere fortroligt aktstykke G (2013-14). Fortroligheden er ophævet ved ministerens skrivelse af 12.05.2014. 91 Transportministeriet. København, den 5. marts 2014. a. Transportministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til, at Banedanmark igangsæt- ter et projekt vedrørende en forstærkning af funderingen rundt om den gamle Lillebæltsbros piller. Projektets forventede totaludgift udgør 136,0 mio. kr. (2014-prisniveau), inkl. korrektionstillæg på 10 pct. og følgeomkostninger i Vejdirektoratet til vejtrafikafviklingsberedskab. Udgiften i finansåret afholdes af de på finansloven opførte bevillinger på § 28.63.05. Banedanmark - fornyelse og vedlige- holdelse af jernbanenettet (Anlægsbev.) og på § 28.21.30. Vedligeholdelse og mindre anlægsprojek- ter (Anlægsbev.). Eksistensen af aktstykket er offentligt, mens indholdet er fortroligt af hensyn til statens forhandlings- situation ved udbud af projektet. Aktstykkets fortrolighed ophæves efter kontraktindgåelse. b. Den gamle Lillebæltsbro er en kombineret vej- og jernbanebro, som blev indviet i 1935. Broen er en fællesbro mellem Banedanmark og Vejdirektoratet, men forvaltes af Banedanmark. Lillebæltsbroen er funderet på såkaldt plastisk ler, en jordart der medfører store geotekniske udfordringer for kon- struktionens fundering. Siden broen blev indviet i 1935, har den som forventet sat sig med ca. 0,75 meter, hvilket broen er konstrueret til at absorbere. Sætningskurven er dog ikke aftaget som forudsat ved konstruktionen af broen. Analyser gennemført i 2012 har vist, at den plastiske ler, der findes i Lillebælt, har egenskaber, der indebærer, at broen fortsat vil sætte sig. Banedanmark har som opfølgning på analyserne bedt en ekspertgruppe om at analysere bæreevnen i det plastiske ler, som Lillebæltsbroen er funderet på. Ekspertgruppen har konkluderet, at broen fort- sat er sikker, og at trafikken kan opretholdes, men at marginen til sikkerhedsgrænsen er lille og bør udvides ved at styrke funderingen rundt om bropillerne. Forstærkningen af funderingen sker ved udlægning af ca. 132.000 m³ sten omkring de fire bropiller. Forstærkning af funderinger ved udlægning af sten er en anerkendt teknik, som normalt praktiseres Aktstykke nr. 91 Folketinget 2013-14 2014-319 BL000930 ved dæmninger på land, men som også kan foretages under vand. Forstærkningen vil sikre, at det oprindelige sikkerhedsniveau for broen fortsat kan opretholdes. Projektet omfatter projektering af omfanget af og rækkefølgen for udlægning af sten samt indkøb og udlægning af stenene. Banedan- mark har valgt hovedrådgiver til opgaven med assistance fra yderligere rådgiverfirmaer med henblik på udarbejdelse af et detailprojekt, der fastlægger den præcise udlægning af stenene. Banedanmark forventer at indgå kontrakt med en entreprenør ultimo marts 2014. Udlægning af sten gennemføres i løbet af sommeren 2014 med forventet afslutning primo oktober 2014. Trafikken på broen forventes at kunne opretholdes uændret i hele perioden. Projektets totaludgift beror på et kvalificeret skøn med det forbehold, at der ikke tidligere i Danmark er gennemført et lignende projekt af tilsvarende størrelse. Der er i totaludgiften indarbejdet et korrek- tionstillæg på 10 pct. med henblik på at imødegå risici. De væsentligste risici vurderes at være af tidsmæssig og økonomiske karakter – det kunne være hvis forløbet omkring stenudlægningen påvir- kes, eller hvis udlægningen mod forventning skulle resultere i væsentlig påvirkning af bropillerne. Indtil forstærkningen er gennemført, vil broen blive overvåget ekstra tæt. Det øgede beredskab til lukning og evakuering af broen indtil projektafslutningen i oktober 2014 er årsag til ekstraordinære omkostninger for Vejdirektoratet på forventeligt samlet 7,0 mio.kr. Midlerne afholdes af § 28.21.30. Vedligeholdelse og mindre anlægsprojekter (Anlægsbev.). Projektudgiften afholdes af Banedanmark på § 28.63.05. Banedanmark - fornyelse og vedligeholdel- se af jernbanenettet (Anlægsbev.) i 2014, men finansieres ligeligt af Banedanmark og Vejdirektoratet. Vejdirektoratets andel af projektfinansieringen, svarende til 64,5 mio. kr., overføres til Banedanmark på finansloven for 2015. Bidraget reguleres i forhold til den faktiske projektudgift. Den uforudsete merudgift til Lillebæltsbroens forstærkning kan betyde, at anden planlagt vedligehol- delsesaktivitet på vej og bane ikke gennemføres som forudsat. Hvorvidt dette er tilfældet, vil bero på den kommende gennemførelse af vedligeholdelsesindsatsen. Udgiften til projektet i 2014 kan specificeres som følger: § 28.21.30. Vejdirektoratet – Drift og vedligeholdelse af statsvejnettet 10. kapitalbevarende vedligeholdelse (Anlægsbev.) 51. Materielle anlægsaktiver ............................................. 7,0 mio.kr. § 28.63.05. Banedanmark – fornyelse og vedligeholdelse af jernbanenettet (An- lægsbev.) 10. Driftsbudget, egentlig drift 51. Anlægsaktiviteter (anskaffelser) ................................ 129,0 mio. kr. c. Aktstykket forelægges Finansudvalget, idet der er tale om et projekt med en totaludgift på over 60 mio. kr., hvilket kræver Finansudvalgets tilslutning til igangsætning i henhold til de særlige bevil- lingsbestemmelser under § 28.63. Banedanmark. Aktstykket forelægges nu af hensyn til udbud af og indgåelse af kontrakt på entreprenørydelsen. e. Under henvisning til ovenstående anmodes om Finansudvalgets tilslutning til, at Banedanmark og Vejdirektoratet igangsætter et projekt med henblik på en forstærkning af funderingen rundt om Lille- bæltsbroens piller. 2 Projektets forventede totaludgift udgør 136,0 mio. kr. (2014-prisniveau), hvoraf 129,0 mio. kr. afhol- des af § 28.63.05. Banedanmark - fornyelse og vedligeholdelse af jernbanenettet (Anlægsbev.), og 7,0 mio. kr., der afholdes på § 28.21.30. Vedligeholdelse og mindre anlægsprojekter (Anlægsbev.). Forelæggelse af anlægsprojekter for Finansudvalget indebærer, at der på forslag til lov om tillægsbe- villing optages et anlægsskema for det pågældende projekt. Henset til dette aktstykkes fortrolighed vil der imidlertid kun blive optaget nyt anlægsskema på tillægsbevillingsloven for finansåret, såfremt fortroligheden er hævet på tidspunktet for udarbejdelsen heraf. I modsat fald vil der blive optaget nyt anlægsskema for projektet på førstkommende bevillingslov efter hævelse af aktstykkets fortrolighed. f. Finansministeriets tilslutning foreligger. København, den 5. marts 2014 MAGNUS HEUNICKE / Flemming Schiller Til Finansudvalget. Tiltrådt af Finansudvalget den 13-03-2014 3