Svar på spm. nr. S 773: Hvis der ikke igangsættes et arbejde med en fælles forvaltningsplan for gæs i Vadehavsområdet, eller opnås enighed om anbefalingerne i »gåserapporten«, der blev udarbejdet op til regeringskonferencen i det trilaterale samarbejde omkring Vadehavet på Sild i 2010, hvordan vil ministeren så sikre, at de stadig stigende problemer med gæs i Vadehavsområdet løses?

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på spm. nr. S 773

https://www.ft.dk/samling/20131/spoergsmaal/S773/svar/1105193/1324552.pdf

Miljøministeriet • Børsgade 4 • 1215 København K
Tlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mim@mim.dk • www.mim.dk
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
1240 København K
J.nr. NST-301-00380
Den 20. januar 2014
Folketingsmedlem Hans Christian Schmidt (V) har den 14. januar stillet følgende
spørgsmål nr. S 773, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. S 773
Hvis der ikke igangsættes et arbejde med en fælles forvaltningsplan for gæs i
Vadehavsområdet, eller opnås enighed om anbefalingerne i »gåserapporten«, der
blev udarbejdet op til regeringskonferencen i det trilaterale samarbejde omkring
Vadehavet på Sild i 2010, hvordan vil ministeren så sikre, at de stadig stigende
problemer med gæs i Vadehavsområdet løses?
Svar
Udviklingen af bestandene af gæs er grundlæggende en succeshistorie, men jeg er
fuldt ud opmærksom på, at de store bestande af især bramgæs også giver
udfordringer for bl.a. landbruget i Vadehavsområdet.
Der er i dag mulighed for at regulere gæssene i det omfang de gør skade, og der
ikke findes en anden tilfredsstillende løsning på problemet, det vil bl.a. sige, at det
ikke er lykkedes at løse problemet ved at bortskræmme gæssene. Det er
Naturstyrelsen, der meddeler reguleringstilladelserne. Der gives dog som
udgangspunkt ikke tilladelser inden for reservatområdet i Vadehavet. Derudover
er der inden for Natura 2000-områderne en restriktiv tilgang til at meddele
reguleringstilladelser, mens tilgangen er mere lempelig uden for disse områder.
Desuden har Fødevareministeriet særligt for Mandø etableret en
kompensationsordning med henblik på, at landmændene skal tåle tilstedeværelsen
af især bramgæs i forårsperioden.
Samtidig vil jeg gøre opmærksom på, at der i udkast til bekendtgørelse om jagttid
for visse pattedyr og fugle m.v, der har været i høring frem til 17. januar 2014
lægges op til, at jagten på flere arter af gæs udvides med en måned, således at
jagttiderne for disse arter i 2015 slutter den 31. januar. Dette omfatter dog ikke
bramgæs, der ikke kan fastsættes en jagttid på i henhold til EU’s
fuglebeskyttelsesdirektiv.
I forlængelse af den forestående ministerkonference vil jeg bede Naturstyrelsen
om at foranledige, at resultatet af den såkaldte gåsegruppes rapport tages op med
de berørte kommuner og relevante interesseorganisationer i Vadehavsområdet
med henblik på at diskutere implementeringen af de relevante dele af rapportens
anbefalinger.
2013-14
S 773 endeligt svar , S 773 endeligt svar
Offentligt
2
Ida Auken / Peter Ilsøe