Svar på spm. nr. S 1462: Hvordan agter regeringen at stoppe Hizb ut-Tahrirs stigende indflydelse i foreningslivet?

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på spm. nr. S 1462

https://www.ft.dk/samling/20131/spoergsmaal/S1462/svar/1138647/1372488.pdf

Folketingets Lovsekretariat
Dato: 22. maj 2014
Under henvisning til Folketingets brev af 14. maj 2014 følger hermed
ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forholds endeli-
ge svar på spørgsmål nr. S 1462, stillet af Martin Henriksen (DF).
Spørgsmål nr. S 1462:
”Hvordan agter regeringen at stoppe Hizb ut Tahrirs stigende indflydelse i
foreningslivet?”
Svar:
Jeg finder Hizb ut-Tahrirs interesse for udvalgsposter mv. i foreningslivet
bekymrende, hvis deres mål med foreningsdeltagelsen er at fremme en an-
tidemokratisk dagsorden. Samtidig er det vigtigt, at vi ikke går på kompromis
med de demokratiske principper, også selv om principperne kan medføre, at
medlemmer af antidemokratiske organisationer opnår fx bestyrelsesposter i
foreninger mv.
Løsningen er efter min opfattelse ikke at lovgive om, at medlemmer af be-
stemte trosretninger eller af lovlige sammenslutninger ikke må deltage i for-
eningsarbejde. I stedet skal vi stille tydelige krav om, at bestyrelsesarbejde
og andre aktiviteter i foreningslivet skal ske med fuld respekt for de demo-
kratiske spilleregler, herunder at man udviser respekt for mindretallet, og vi
skal følge og være opmærksomme på aktiviteterne og de beslutninger, som
træffes i foreningerne. I den forbindelse skal vi naturligvis påse, at vilkårene
for de offentlige midler, der tildeles foreninger, herunder navnlig via folkeop-
lysningsloven, overholdes. Her må jeg henvise til kulturministeren, der har
det overordnede ressortansvar, og til kommunerne, der har tilsynsforpligtel-
sen.
Samtidig skal vi have et vedholdende fokus på at forebygge antidemokrati-
ske og ekstremistiske miljøer i Danmark. Det sker blandt andet ved at ud-
Departementet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Tlf. 33 92 93 00
Fax. 33 93 25 18
E-mail sm@sm.dk
www.sm.dk
Ansvarlig: ALB
Sagsnr. 2014-4175
2013-14
S 1462 endeligt svar
Offentligt
2
danne og etablere særlige ressourcegrupper i alle landets politikredse, som
rådgiver og vejleder i forbindelse med konkrete sager om radikalisering.
Desuden har regeringen igangsat en national kortlægning af antidemokrati-
ske og ekstremistiske miljøer i Danmark, som blandt andet vil give et billede
af de lokale udfordringer, der kan være med Hizb-ut-Tahrir. Det er forvent-
ningen, at resultaterne fra kortlægningen kan anvendes til at justere og mål-
rette den lokale forebyggende indsats.
Endelig er regeringen i gang med at udarbejde et udspil til en ny handlings-
plan om forebyggelse af radikalisering og ekstremisme, som jeg forventer at
kunne præsentere efter sommerferien, og som jeg håber på bred politisk
opbakning til.
Manu Sareen
/ Henrik Thomassen