Svar på spm. nr. S 1461: Hvad er ministerens holdning til, at islamister fra Hizb ut-Tahrir har sat sig på magten i bestyrelsen i Brøndby Strand IK?

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på spm. nr. S 1461

https://www.ft.dk/samling/20131/spoergsmaal/S1461/svar/1138648/1372490.pdf

Folketingets Lovsekretariat
Dato: 22. maj 2014
Under henvisning til Folketingets brev af 14. maj 2014 følger hermed
ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forholds endeli-
ge svar på spørgsmål nr. S 1461, stillet af Martin Henriksen (DF).
Spørgsmål nr. S 1461:
”Hvad er ministerens holdning til, at islamister fra Hizb ut-Tahrir har sat sig
på magten i Brøndby Strand IK?”
Svar:
Hizb ut-Tahrir prædiker had mod demokratiet og opfordrer muslimer til ikke
at stemme til folketingsvalg. Det er meget bekymrende, hvis ledende med-
lemmer af Hizb ut-Tahrir får bestyrelsesposter i en idrætsklub, hvor børn og
unge mødes om deres fælles interesse for sport, med det sigte at præge
børnene og de unge med deres holdninger eller rekruttere medlemmer til
deres antidemokratiske organisation.
Det er min klare holdning, at religion og politik ikke skal blandes ind i idræts-
og fritidstilbud, og at idrætsklubben ikke skal bruges som platform til at
fremme demokratifjendske holdninger blandt børn og unge.
Jeg har derfor også med glæde noteret mig, at Brøndby Kommune efter det
oplyste har sat klubben under observation med henblik på at sikre, at vilkå-
rene for den støtte, som kommunen giver foreningen til idrætsaktiviteterne,
bliver overholdt.
Manu Sareen
/ Henrik Thomassen
Departementet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Tlf. 33 92 93 00
Fax. 33 93 25 18
E-mail sm@sm.dk
www.sm.dk
Ansvarlig: ALB
Sagsnr. 2014-4175
2013-14
S 1461 endeligt svar
Offentligt