Redegørelse om nordisk forsvarssamarbejde 2014

Redegørelse nr. R 5 (9/10 2014) Folketinget 2014-15
Skriftlig redegørelse
(Redegørelsen er optrykt i den ordlyd, hvori den er modta-
get).
Redegørelse af 9/10 14 om nordisk forsvarssamarbejde 2014.
(Redegørelse nr. R 5).
Forsvarsministeren (Nicolai Wammen):
RAMMEN FOR DET NORDISKE FORSVARSSAMARBEJDE
Det nordiske forsvarssamarbejde har eksisteret siden 1950’er-
ne, og samarbejdet hviler på et fælles værdigrundlag, på vo-
res fælles historie og et ønske om at bidrage substantielt til en
bedre verden. Det er en del af regeringsgrundlaget, at vi ikke
blot fastholder dette samarbejde, men også søger at styrke
det. Desuden fremgår det af Aftale på forsvarsområdet 2013-
2017, at Danmark skal tage aktivt del i multinationalt samar-
bejde også i nordisk regi.
En stor del af det nordiske samarbejde finder sted inden
for rammerne af Nordic Defence Cooperation (NORDEFCO),
som omfatter Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige.
NORDEFCO er et forsvarssamarbejde, og er dermed ikke
et alternativ til alliancestrukturen i NATO. Samarbejdet sup-
plerer på den måde det arbejde, der foregår i både NATO og
EU. NORDEFCO har ingen permanente strukturer, og sekre-
tariatsopgaverne varetages af det land, der til enhver tid har
formandskabet. Formandshvervet går på skift, og Norge har
hvervet i 2014, Sverige i 2015, mens Danmark er formand
igen i 2016.
Der holdes normalt to årlige NORDEFCO forsvarsmini-
stermøder, hvor der bl.a. gøres status og udstikkes retning for
samarbejdet. Møderne er også et forum for politisk dialog om
aktuelle sikkerhedspolitiske udfordringer og erfaringsud-
veksling om eksempelvis reformer på forsvarsområdet. For-
svarsministrenes møder forberedes af en embedsmandsko-
mité, »Nordic Defence Policy Steering Committee«, og der-
udover er der en række militære og civile arbejdsgrupper og
fora, som står for det løbende samarbejde og implementerin-
gen af beslutningerne.
Den militære del af forsvarssamarbejdet er opdelt i fem
samarbejdsområder, hvor størstedelen af det konkrete arbej-
de koordineres og gennemføres:
– Kapabiliteter (Capabilities)
– Materiel (Armaments)
– Personale og uddannelse (HR & Education)
– Træning og øvelser (Training and Exercises)
– Operativt samarbejde (Operations).
Samtidig er der dog ikke særlige begrænsninger i samar-
bejdet, som også kan foregå på andre områder, som landene
er enige om.
NORDEFCO’s formål er at styrke de nordiske landes nati-
onale forsvar, facilitere effektive fælles løsninger og forfølge
mulige fælles synergier. Det grundlæggende udgangspunkt
for samarbejdet i NORDEFCO er gennemsigtighed, ikke-eks-
klusivitet, og at det er åbent for deltagelse af alle nordiske
lande. Endvidere at der er en åbenhed over for, at tredjelande
kan deltage i aktiviteter og projekter under NORDEFCO.
STATUS FOR DET NORDISKE FORSVARSSAMARBEJDE
PÅ KONKRETE OMRÅDER
NORDEFCO-samarbejdet er under fortsat udvikling. I nogle
tilfælde samarbejdes der om konkrete internationale indsat-
ser eller øvelser, som bliver planlagt og gennemført i fælles-
skab. I andre tilfælde er der tale om mere langsigtede samar-
bejder om eksempelvis mulighederne for fælles indkøb, hvor
der kan være en længere proces i forhold til at identificere,
om det i det konkrete tilfælde giver den nødvendige mervær-
di eller effektivitetsforbedring at gå videre med samarbejdet.
Samarbejdet er i de seneste år blevet tættere, og fordelene
med samarbejdet bliver udbredt til stadig flere områder.
Det kan tilføjes, at Folketinget fik oversendt en status på
forslagene i den såkaldte Stoltenberg-rapport efter Samråd X
i Folketingets Forsvarsudvalg den 22. april 2014. I den forbin-
delse blev der gjort rede for en række initiativer på ikke
mindst forsvarsområdet.
NYE INITIATIVER OG AKTIVITETER I 2013-14
Der er inden for det seneste år blevet gennemført eller påbe-
gyndt en række konkrete initiativer vedrørende forsvarssam-
arbejdet:
Politisk 2020-vision
På forsvarsministermødet i Finland i december 2013 vedtog
de nordiske ministre en Vision for Nordisk Forsvarssamarbej-
de frem mod 2020. Det centrale i visionen er et fælles nordisk
ønske om at uddybe og styrke det nordiske forsvarssamarbej-
de, så de enkelte lande vil få bedre muligheder for at udvikle
og anvende deres militære midler mere omkostningseffektivt
og med større effekt.
Visionen omfatter en række områder, hvor samarbejdet
kan øges. Det gælder bl.a. omkring internationale insdatser,
kapacitetsopbygning, personalespørgsmål, uddannelse, træ-
ning og øvelser. Der er også i visionen fokus på samarbejde
om smarte løsninger omkring puljer af militære kapabiliteter
og samarbejde på materielområdet. Visionen er en god rette-
snor, som kan bidrage til at styre retningen for samarbejdet i
de kommende år.
Bidrag til den fælles FN og OPCW mission i Syrien
Eskorten af de skibe, der sejlede de kemiske våben ud af Syri-
en, er et godt eksempel på, hvordan det nordiske samarbejde
kan fungere på det operative område, også jævnfør 2020-visi-
onen. I løbet af ganske kort tid kom et fællesnordisk bidrag
på plads under dansk ledelse og med norske og danske skibe
samt øvrigt personel fra både Finland og Sverige. Samarbej-
2
det blev også koordineret med de øvrige lande, der deltog i
andre dele af Syrien-missionen.
Missionen blev planlagt og gennemført effektivt i et godt
samarbejde mellem landene. Dermed viste det også værdien
af at have det nære kendskab til hinanden på alle niveauer,
som følger med det nordiske samarbejde.
Dialog om aktuelle sikkerhedspolitiske udfordringer
Møderne i det nordiske regi giver god anledning til at drøfte
bredere sikkerhedspolitiske emner og aktuelle konflikter og
udfordringer. I 2014 har der naturligt været et fokus på krisen
i Ukraine og forholdet til Rusland, og der har i nordisk regi
været en værdifuld dialog om situationen, og herunder om
forholdet til Rusland og om samarbejdet med Rusland i Ark-
tis.
AKTIVITETER VIDEREUDVIKLET I 2014
Blandt de allerede eksisterende initiativer og aktiviteter er
der en række, der er blevet videreudviklet og styrket i løbet af
2014. Blandt disse kan følgende fremhæves:
Kapacitetsopbygning i Østafrika
Siden 2009 har de nordiske lande gennemført en koordineret
og fokuseret kapacitetsopbygningsindsats på forsvarsområ-
det i Østafrika. Den nordiske støtte har været rettet imod op-
bygningen af den østafrikanske reaktionsstyrkeenhed East
African Standby Forces (EASF), der har sit hovedkvarter i
Kenya.
For at styrke den nordiske indsats har NORDEFCO etable-
ret en fælles nordisk koordinationsstab bestående af nordiske
stabsofficerer placeret i EASF hovedkvarteret i Nairobi. Sta-
ben skal både koordinere den nordiske indsats og indgå i
partnerskab med både EASF og internationale aktører for at
få det bedst mulige udbytte ud af den nordiske indsats. Der
er i nordisk regi blandt andet ydet støtte til en stor feltøvelse
for EASF i 2013. EASF har også med nordisk bistand gennem-
ført en række kurser inden for blandt andet sikkerhedssektor-
reform, beskyttelse af civile, retsstatsprincipper, menneske-
rettigheder og katastrofehåndtering.
Den fælles nordiske kapacitetsopbyggende indsats er et
godt eksempel på, at vi sammen kan optræde som en mar-
kant aktør og samlet kan yde en bedre støtte, end vi ville
have kunnet hver for sig og på den måde bedre støtte vores
afrikanske partnere, så de selv i højere grad kan tage hånd
om egne sikkerhedsudfordringer.
Målsætningen for den nordiske støtte er, at EASF opnår
fuld operativ kapacitet, og de deltagende afrikanske lande
har meldt ud, at det kan ske inden udgangen af 2014. EASF
har anmodet om, at den nordiske støtte fortsættes ud over
2014, idet der fortsat vil være behov for støtte inden for
blandt andet logistik, deployeringskapaciteter, operativ råd-
givning og uddannelse mv. Der pågår således en nordisk pro-
ces, der undersøger mulighederne for en eventuel fortsat nor-
disk støtte.
Støtte til FN’s fredsbevarende indsatser
Der er forsat nordisk samarbejde om støtte til FN’s fredsbeva-
rende indsatser. I nordisk regi gives finansiel støtte og eks-
pertstøtte til FN Capability Development Project. Projektet
bidrager til at skabe standarder for FN’s militære styrkebi-
drag og dermed et grundlag for at styrke FN-styrkernes ope-
rative effektivitet. Danmark varetager bl.a. formandskabet i
den arbejdsgruppe, som har udviklet forslag til manualer for,
hvordan FN’s hovedkvartersenheder forbereder, deployerer
og bliver indsat i FN’s fredsbevarende missioner. Desuden er
der nordisk fællesfinansiering af et træningsarkitekturpro-
gram, som skal bidrage til at skabe overblik over FN’s uddan-
nelsesbehov og muligheder. Af mere operativ karakter kan
nævnes den nordiske deltagelse i efterretningsanalysecellen i
FN’s fredsbevarende mission i Mali (MINUSMA).
Støtte til veteraner
Det nordiske samarbejde på veteranområdet har haft stor
værdi i form af bl.a. udveksling af konkrete erfaringer og
forskningsresultater til gavn for tidligere udsendte soldater.
Samarbejdet omfatter også de baltiske lande.
Der har på området blandt andet været afholdt to konfe-
rencer i 2012 og 2014 med stor og bred deltagelse fra både of-
fentlige myndigheder og frivillige organisationer fra de nor-
diske og baltiske lande. Konferencen gennemføres fremover
hvert andet år.
Sanitetsuddannelser for specialstyrker
Der er indgået en aftale om fælles nordiske sanitetskurser for
specialstyrker, og det første blev afholdt i oktober 2013. En ef-
terfølgende evaluering underbygger, at fælles sanitetskurser
er en stor fordel for specialstyrkerne, som tidligere skulle rej-
se langt for at komme på kurser. Kurserne fortsætter og for-
bedres løbende.
’Gender issues’
I regi af bl.a. NORDEFCO’s ’Gender Center’ i Stockholm del-
tager Danmark i udveksling af ideer og erfaringer om gen-
der-spørgsmål, eller køns-relaterede spørgsmål i nordisk regi.
Herudover er der i NORDEFCO ved at blive nedsat en styre-
gruppe, som skal arbejde konkret med at fremme gender-om-
rådet i nordisk sammenhæng. Endelig arbejder Forsvaret på
at oprette en dansk stilling ved centeret i Stockholm.
’Air Policing’ over Island
Patruljering af Islands luftrum er en NATO-opgave, som de
allierede varetager på skift. Selvom de ikke er NATO-med-
lemmer, deltog Sverige og Finland i 2014 på øvelsesbasis i
flyvningerne over Island sammen med bl.a. norske fly. Den
svenske og finske deltagelse, som var kommet i stand ved
nordisk mellemkomst, gav god anledning til bl.a. at træne
samarbejde mellem de involverede besætninger og myndig-
heder.
Mulighederne for en ny lignende fælles-nordisk deltagelse
i forbindelse med ’air policing’ af Islands luftrum, undersø-
ges nu, herunder i forbindelse med at danske fly deltager i
patruljeringen.
Cross Border Training
Der er blevet åbnet stadigt mere op for, at de nordiske landes
fly uden unødigt besvær kan træne i hinandens luftrum. Der
er således i 2014 indgået en samlet aftale om ’Cross-Border
Training’ for kampfly, som gælder for de samlede danske,
norske, svenske og finske luftrum. Flere nordiske lande har
stor gavn af aftalen på grund af de øgede geografiske mulig-
heder for træning.
Beredskabsområdet
Foruden NORDEFCO samarbejdet på forsvarsområdet eksi-
sterer et nordisk samarbejde på beredskabsområdet, det så-
kaldte Haga-samarbejde.
3
Samarbejdet bygger på en erklæring vedtaget på Haga
Slott i Sverige i marts 2009 og omfatter Danmark, Finland, Is-
land, Norge og Sverige under skiftende formandskaber. På et
ministermøde i juni 2013 var der enighed om en ny og styrket
Haga II erklæring med visionen om ’et robust Norden uden
grænser’.
Haga II-erklæringen inkorporerer bl.a. den nordiske soli-
daritetserklæring, som blev vedtaget af de nordiske uden-
rigsministre i 2011.
Samarbejdet er forankret på en række faglige kerneområ-
der, hvor der senest på beredskabsministermødet i Oslo i maj
2014 var enighed om at udvikle fælles nordiske beredskabs-
moduler, som kan anvendes i tilfælde af katastrofer i kolde
regioner med fokus på den nordiske og arktiske region. Det
er hensigten, at de kommende fælles nordiske kapaciteter
kan indgå i EU’s operative katastrofepulje. Ledelsen af arbej-
det sker for tiden under dansk formandskab frem til det kom-
mende ministermøde i Aarhus i februar 2015.
Cyber
Med udgangspunkt i Stoltenberg-rapportens anbefalinger er
der etableret et operativt samarbejde omkring informations-
udveksling og støtte til imødegåelse af cybertrusler mellem
de nordiske »Computer Emergency Response Teams«
(CERT’er). Herudover er der jævnligt møder på embeds-
mandsniveau mellem de nordiske lande, hvor andre mulig-
heder for samarbejde drøftes.
Taktisk lufttransport – kapacitetssamarbejde i praksis
Et eksempel på konkret samarbejde på det militære område
er projektet om Nordic Tactical Air Transport (NORTAT),
hvor de nordiske forsvarsministre i 2012 underskrev en hen-
sigtserklæring og derefter i december 2013 et såkaldt »Memo-
randum of Understanding« vedr. fælles anvendelse af natio-
nernes taktiske transportfly.
Overordnet set betyder det, at nationerne har fået forbed-
rede muligheder for at trække på hinandens taktiske trans-
portfly (Hercules C-130 fly), og at der bliver arbejdet videre
med at afdække mulighederne for, at samarbejdet eventuelt
kan udvides til en fælles lufttransportkommando, fælles logi-
stisk samarbejde og fælles træning og uddannelse på en ræk-
ke områder. Dette projekt, der er blevet til på dansk initiativ,
har derfor et godt potentiale for en mere effektiv og fleksibel
udnyttelse af vores landes samlede ressourcer i forhold til
taktisk lufttransport.
Dermed er det også et eksempel på, hvordan man ved at
tænke kapaciteter på tværs af landegrænserne opnår en bed-
re udnyttelse af ressourcerne og får mere forsvar for pengene.
Den mere konkrete udmøntning af samarbejdet pågår, og det
ventes blandt andet, at der fra 2015 implementeres en mulig-
hed for at måle effekten af samarbejdet.
Materielanskaffelse
Et andet område med potentiale er det dansk initierede arbej-
de vedrørende såkaldte »Fast Track« projekter. Projekterne
analyserer mulighederne for fælles nordisk anskaffelse af ma-
teriel, og der er god fremdrift på flere af projekterne. Størst
potentiale ses umiddelbart at være på fælles anskaffelse af
feltrationer og dele af håndvåbenområdet samt et udvidet
samarbejde inden for radarovervågning af nationernes luft-
rum. Det er dertil blandt andet undersøgt, hvorvidt der kan
opnås en gevinst ved fælles anskaffelse af batterier samt en
fælles norsk – dansk anskaffelse af gummibælter til CV90 kø-
retøjerne. For batteriprojektets vedkommende er der identifi-
ceret i alt 23 batterityper, som projektet har sikret fremover
indgår i den rammeaftale, der i forvejen eksisterer i regi af
NATO Support Agency. Det er hensigten, at anskaffelsen
fremover sker i regi af NATO Support Agency. For så vidt an-
går en fælles anskaffelse af gummibælter til CV90, er dette
projekt nu løftet over i den allerede etablerede CV90 bruger-
gruppe. Norge har besluttet at anskaffe gummibælter som
led i sin levetidsforlængelse af CV90, mens der i Danmark
endnu ikke er truffet beslutning om anskaffelsen.
Nordisk materielsamarbejdsaftale
Ud over det ovenstående samarbejde på materielområdet, ar-
bejdes der også på en revision af den nordiske materielsamar-
bejdsaftale, der tidligere har været kendt som NAMMO-afta-
len, og som nu bliver til en traktat om materialesamarbejde.
Det er forventningen, at traktaten giver bedre mulighed for
landenes samarbejde om udviklingsprojekter inden for for-
svarsmaterielområdet. Traktaten skal også gøre det nemmere
at lette de juridiske/lovgivningsmæssige hindringer og frem-
me dialogen mellem forsvarsindustrien i de nordiske lande.
Perspektiver for det nordiske forsvarssamarbejde.
Regeringen ønsker at fortsætte arbejdet med at styrke det
nordiske forsvarssamarbejde, jævnfør også regeringsgrund-
laget »Et Danmark, der står sammen«.
En fortsat udvikling af samarbejdet kan både bidrage til at
styrke de nordiske landes nationale forsvar, og til at de nordi-
ske lande kan spille en aktiv international rolle i forbindelse
med fredsbevarende aktiviteter og freds- og konflikthåndte-
ring, herunder gennem kapacitetsopbygning som det sker
f.eks. i Østafrika.
Et stadigt tættere nordisk samarbejde kan bidrage til fort-
satte effektiviseringer og både give mere forsvar for pengene
og mere fleksibilitet i opgaveløsningen. Det gælder eksem-
pelvis på materielsiden, herunder i forhold til udvikling og
indkøb, som det også sker i forhold til NATO-lande. Regerin-
gen lægger vægt på, at effektiviseringer og bedre ressource-
udnyttelse gennemføres på en måde, der muliggør, at Dan-
mark fortsat kan levere markante bidrag til internationale
missioner.
Dette spiller også ind i forhold til regeringens ønske om, at
de nordiske lande kan spille en aktiv international rolle i for-
bindelse med fredsstøttende aktiviteter. Sammen vil vi i man-
ge tilfælde kunne yde en mere effektiv indsats og samtidig
fremme de nordiske værdier og det nordiske brand.
Ud over det rent nordiske samarbejde er der også et nor-
disk-baltisk samarbejde samt samarbejdet i den såkaldte
Northern Group, som består af de nordiske og baltiske lande
samt Storbritannien, Tyskland, Polen og Nederlandene. Disse
fora giver mulighed for at udbrede drøftelser og initiativer i
en bredere nordeuropæisk-baltisk kreds, og spørgsmål om
eksempelvis internationale sikkerhedspolitiske udfordringer,
deltagelse i internationale indsatser og juridiske aspekter i
den forbindelse samt ’grønt forsvar’ er blevet drøftet i regi af
Northern Group.
Der foregår også et stadigt tættere samarbejde mellem
NATO og ikke-NATO landene Sverige og Finland, og i for-
bindelse med NATO-topmødet i Wales i september 2014 blev
partnerskabssamarbejdet mellem Sverige, Finland og NATO
yderligere styrket.
En af årsagerne til den gode udvikling i det nordiske for-
svarssamarbejde er den fleksible og ubureaukratiske struk-
tur, der muliggør hurtig og smidig iværksættelse af fælles
projekter, når potentialet for dette identificeres. Det er vigtigt
4
for Danmark, at det nordiske forsvarssamarbejde forbliver
ubureaukratisk og fortsat er baseret på de grundlæggende
principper om gennemsigtighed, ikke-eksklusivitet, og at
samarbejde er åbent for deltagelse af alle nordiske lande. For
regeringen er det endvidere vigtigt, at udgangspunktet for
det nordiske forsvarssamarbejde er, at det kan skabe mervær-
di, så samarbejde i forhold til konkrete projekter og aktivite-
ter bliver et positivt tilvalg for det enkelte nordiske land.
Næste møde på forsvarsministerniveau afholdes den
12. – 13. november i Oslo, hvor der også vil være en nordisk-
baltisk session og et Northern Group møde.
Hermed slutter redegørelsen.